Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

40
Box 2 Biosfæreområder
Biosfæreområdet forvaltes af Direktoratet for Natur og Miljø under
Grønlands Hjemmestyre.
Se Link 2 og 32 for yderligere oplysninger om Biosfæreområder.
Definition
Områder der er internationalt anerkendt som en del af UNESCOS ’Man and Biosphere Programme
(MAB)’.
Funktion
Områderne skal være særligt udvalgte til at udforske og fremvise naturbeskyttelse og bæredygtig udvikling
i regionalt omfang. Tre funktioner skal opfyldes:
1. naturbeskyttelse: bevaring af landskaber, økosystemer, biodiverisitet og genetisk diversitet,
2. udvikling af lokale samfund på socio-kulturel og økologisk bæredygtig måde,
3. forsyning og støtte til uddannelse, udforskning og overvågning, samt til demonstration af projekter i
forbindelse med naturbeskyttelses og bæredygtig udvikling.
Kriterier for udpegning af biosfæreområder
Et område skal bl.a. opfylde følgende kriterier for at kvalificere som et biosfæreområde:
• indeholde en mosaik af økologiske systemer der er karakteristiske for regionen,
• det skal have betydning for bevarelsen af biodiversitet,
• det skal give muligheder for at udforske og vise bæredygtig udvikling på en regional skala,
• det skal være tilstrækkeligt stort til at kunne opfylde de tre funktioner nævnt ovenfor,
• de tre funktioner skal kunne opfyldes gennem en zonering af området (se nedenfor),
• offentligheden, lokale samfund og private virksomheder skal inddrages i planlægningen og udførelsen
af de forskellige funktioner i området.
Zonering
Biosfæreområder skal opdeles i tre forskellige zoner:
1. Kerneområder med den højeste beskyttelse. Disse skal i biologisk forstand forstås som lokaliserede
steder med særligt følsomme og sårbare forekomster. Landskaber og geologiske forekomster kan også
omfattes, og de skal være tilstrækkeligt store til at opfylde de specifikke beskyttelseskrav. Forvaltningen
kan svare til IUCN’s kategrori I eller II områder. I Nationalparken vil der være tale om et antal
områder der varierer i størrelse fra det punktformede (f.eks. en hvalroslandgangplads) til større sammenhængende
landområder som f.eks. Siriuspasset i Nansen Land (vigtigt områder for Nordgrønlands
moskusokser). De i RD’s feltregler udpegede ’vigtige områder for dyrelivet’ vil i mange henseender
svare til kerneområder.
2. Bufferområder er beskyttelsesområder omkring kerneområderne. Deres størrelse vil afhænge af hvilken
forekomst som kerneområderne beskytter. Forvaltningen kan svare til IUCN’s klassifikation IV, V
eller V. En bufferzone omkring en gåsefældningsplads vil f.eks. være på ca. 10 km. I visse af de i RD’s
feltregler udpegede ’vigtige områder for dyrelivet’ indgår en bufferzone (f.eks. gåseområderne), mens
ved andre (f.eks. ynglekolonierne for lomvier og andre havfugle) er der udlagt en særlig beskyttelseszone
som svarer til en bufferzone.
3. Overgangsområder, hvor en bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget er mulig. Det understreges at
denne udnyttelse skal foregå som et samarbejde med og til gavn for de lokale samfund. I Nationalparkens
tilfælde vil overgangsområderne formodentlig udgøre det største del.
Sevilla-strategien
I 1995 blev en ny strategi vedtaget for biosfærerområderne (Sevilla-strategien). Denne understreger især
den menneskelige dimension, idet der lægges vægt på udvikling af bæredygtige aktiviteter i overgangsområderne
til gavn for de lokale beboelser.