Gasteknik nr. 1, februar 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening
Gasteknik nr. 1, februar 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening
Gasteknik nr. 1, februar 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Sikkerhed<br />
i højsædet<br />
Side 16-17<br />
Flere graveskader<br />
trods<br />
intensiv<br />
kampagne<br />
Side 6 >>><br />
Nr. 1 • <strong>februar</strong> <strong>2006</strong> • 95. årgang<br />
- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat<br />
Reparation af<br />
Danmarks<br />
ældste aktive<br />
gasledning<br />
Kvalitetsprodukter<br />
til gas, vand, olie m.m.<br />
O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m.<br />
fh-teknik a/s<br />
<strong>Gas</strong>tryk prøvesystem / laboratoriesikring<br />
Dette system er beregnet til brug inden for<br />
en lang række områder, hvor der er behov<br />
for kontrol og afprøvning af gastilførslen<br />
på f.eks. laboratorier, skoler, højere<br />
læreanstalter og universiteter.<br />
O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig<br />
duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke<br />
kun tale om en "maskering" af lugten.<br />
O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen.<br />
Biologisk nedbrydelig.<br />
Produktet skal påføres med en forstøverpistol<br />
Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 %<br />
fh-teknik a/s er leveringsdygtig af:<br />
- Kuglehaner<br />
- Filtre<br />
- Regulatorer<br />
- Butterflyventiler<br />
- Magnetventiler<br />
- Sikkerhedsafs.ventiler<br />
- Afblæsningsventiler<br />
- Pressostater<br />
<strong>Gas</strong>stikkontakt - PLUG1<br />
Den specialdesignede gasstikkontakt gør,<br />
sammen med den medfølgende gasslange, til- og<br />
frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og<br />
sikkert. Stikkontakten har integreret strømnings-<br />
og temperaturvagt.<br />
- <strong>Gas</strong>målere<br />
- Slanger og kompensatorer<br />
- Reguleringsventiler<br />
- Komplette gasramper<br />
- Komplette M/R stationer<br />
og meget mere......<br />
Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf. 86437511<br />
www.fh-teknik.dk E-mail: fh@fh-teknik.dk
Medlem af<br />
IndhoLd<br />
Leder: et godt budskab<br />
til gaskunderne 3<br />
nye regler for tilsyn med<br />
gasinstallationer 4<br />
Beredskabsplaner skal sikre<br />
el- og gasforsyningen 5<br />
Flere graveskader i 2005 6<br />
reparation af danmarks<br />
ældste aktive gasledning 8<br />
<strong>Gas</strong>transmissionsledninger<br />
undersøges ved<br />
sprængningsforsøg 10<br />
I energiens tjeneste 12<br />
nye rammer - nye<br />
udfordringer 13<br />
Stor udfordring for Bygas2projektet<br />
i København 14<br />
BP fylder årligt 20000 tons<br />
gas på flasker 16<br />
nye regler om<br />
energimærkning 18<br />
donG opgiver<br />
monopol-aftale 19<br />
Ændring af gasafgifter 20<br />
Fusionsplaner er<br />
fortsat aktuelle 21<br />
eU-frygter afhængighed<br />
af russisk gas 23<br />
Artikeloversigt i<br />
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 2005 24<br />
<strong>2006</strong> er IGUs år 26<br />
Nr. 1 • <strong>2006</strong> • ISSN 0106-4355<br />
Sponsorer for <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong>:<br />
Innovativ energiudnyttelse<br />
( s o m v i i n g e n i ø r e r s i g e r )<br />
Et godt<br />
budskab til<br />
gaskunderne<br />
Leder<br />
<strong>Gas</strong>konflikten mellem Rusland og Ukraine satte for en tid forsyningssikkerheden<br />
for naturgas og Europæisk energiforsyning i al almindelighed øverst på den offentlige<br />
dagsorden. Rusland reducerede gasstrømmen mod Europa, og man kunne konstatere<br />
faldende tryk i rørledningerne til flere europæiske lande. Naturgas blev forsidestof<br />
i Europas aviser.<br />
Hvad der længe har været velkendt blandt gasfolk, blev pludselig til en højaktuel offentlig<br />
erkendelse og bekymring: 40 pct. af Europas gasforbrug importeres, og hovedleverandøren<br />
er Rusland. Med mindre der gøres særlige foranstaltninger, vil denne<br />
gasimportafhængighed vokse til mere end 60 pct. i 2020.<br />
Og naturgas er - med en andel på 25 pct af energiforbruget - afgørende for Europas<br />
energiforsyning. Den spirende forsyningskrise kunne kort sagt udvikle sig til en alvorlig<br />
situation.<br />
Konflikten blev heldigvis hurtigt ordnet i mindelighed, men vil utvivlsomt sætte sig<br />
spor i fremtidig europæisk energipolitik.<br />
Men hvordan mærkede vi gaskonflikten i Danmark?<br />
Vi mærkede den ikke, bl.a. fordi Danmark er mere end selvforsynende med naturgas<br />
fra felter i den danske del af Nordsøen.<br />
De danske gasreserver i Nordsøen er opgjort til mellem 95 og 130 mia. m , svarende<br />
til 12-16 års produktion på det nuværende niveau.<br />
Men derudover er dansk naturgasforsyning sikret for en lang årrække gennem aftaler<br />
om gas fra felter uden for den danske del af Nordsøen.<br />
DONG har igennem de seneste år øget sine bestræbelser i denne retning.<br />
Det væsentligste bidrag til at øge gasporteføljen var købet af en ca. 10 pct. ejerandel<br />
af det knap 400 mia. m store Ormen Lange gasfelt i den norske del af Nordsøen.<br />
Ormen Lange feltet forventes at komme i produktion i 2007 og producere gas helt<br />
frem til 2040.<br />
I det daglige er gasforsyningen sikret mod afbrydelser gennem en række tekniske<br />
foranstaltninger. Og naturgassektoren kan bryste sig af, at der aldrig har været alvorlige<br />
forsyningssvigt.<br />
En væsentlig sikkerhedsforanstaltning er dubleringen af de kritiske forsyningsveje<br />
som f.eks. søledningerne i Nordsøen og under Lillebælt og Storebælt.<br />
Endvidere ligger der i gaslagrene i Ll. Thorup og Stenlille betydelige gasmængder,<br />
som kan sikre opretholdelsen af gasforsyningen i en rum tid, såfremt der skulle opstå<br />
midlertidigt svigt i leverancerne fra Nordsøen.<br />
På denne baggrund tør jeg godt slå fast, at vi i Danmark ikke har nogen grund til bekymring<br />
for gasforsyningssikkerheden, hverken på kort eller langt sigt.<br />
Og det er jo et godt budskab til gaskunderne.<br />
Niels Erik Andersen<br />
Formand
De danske gasselskaber og<br />
Sikkerhedsstyrelsen har altid<br />
haft et tæt samarbejde, når<br />
vi snakker sikkerhed på gasinstallationer.<br />
Da naturgassen<br />
kom til landet, var sikkerhed<br />
et nøgleord og kontrol måtte<br />
være vejen frem. Dette var<br />
helt sikkert også nødvendigt<br />
og har fungeret glimrende i<br />
mange år.<br />
Imidlertid er den danske<br />
forbruger og ikke mindst vvsinstallatørerne,<br />
nu blevet så<br />
fortrolige med at have gas i<br />
hjemmet - og at arbejde med<br />
gasinstallationer, at der ikke er<br />
helt samme behov for at lave<br />
en 100% kontrol at en veluddannet<br />
og kompetent vvs-installatørs<br />
arbejde.<br />
Færre fejl på<br />
installationerne<br />
<strong>Gas</strong>selskaberne har gennem<br />
en flerårig periode lavet forsøg<br />
med at indføre begrebet ”stikprøveeftersyn”,<br />
når en gaskedel<br />
skulle udskiftes. Forsøget<br />
har meget tydeligt vist, at de<br />
installatører, der har medvirket,<br />
vokser med opgaven –<br />
hvilket har medført færre fejl<br />
på installationerne.<br />
Resultatet af de flerårige forsøg<br />
er nu indarbejdet som en<br />
regelændring i revision <strong>nr</strong>. 6 til<br />
<strong>Gas</strong>reglement A, hvori en væsentlig<br />
ændring er, at gasselskabernes<br />
tilsynspligt ændres<br />
fra tidligere at være et krav<br />
om 100% tilsyn, til fremover<br />
at kunne udføres som stikprøveeftersyn<br />
på minimum af<br />
10% af de nye eller ændrede<br />
standardinstallationer.<br />
Større ansvar til<br />
vvs’erne<br />
Imidlertid stiller denne form<br />
for stikprøvetilsyn endnu stør-<br />
SIKKerhed<br />
Nye regler for<br />
tilsyn med gasinstallationer<br />
re krav til vvs-installatørerne,<br />
idet opsamlingen af installationsdata<br />
fremover i høj grad<br />
bliver baseret på vvs-installatørernes<br />
indberetninger. Det er<br />
derfor af væsentlig betydning,<br />
at en installatør ikke ”glemmer”<br />
at indberette en installationsændring<br />
til gasselskabet.<br />
– Skulle en sådan forseelse<br />
imidlertid finde sted, vil grebet<br />
overfor installatøren blive<br />
strammet.<br />
De gode erfaringer fra forsøget<br />
med stikprøvekontrol af gasinstallationer<br />
er nu indføjet som en<br />
permanent ordning med ændring<br />
af <strong>Gas</strong>reglement A.<br />
Af Arne Hosbond, sikkerHedsstyrelsen<br />
Større fokus<br />
på flaskegas<br />
Som nævnt ovenfor har naturgasområdet<br />
gennem de senere<br />
år været inde i en stabil<br />
periode med meget få ulykker<br />
og en overvejende seriøs indstilling<br />
fra de involverede installatører.<br />
Imidlertid ser det knapt så<br />
opløftende ud på flaskegasområdet.<br />
Her peger alt i retning<br />
at et stigende antal ulykker,<br />
hvilket bl.a. skyldes, at der<br />
er kommet flere f-gasapparater<br />
på markedet, eftersom det<br />
er blevet meget moderne med<br />
en terrassevarmer som supplement<br />
til hyggen, når gasgrillen<br />
er tændt.<br />
Det er måske ikke lige de to<br />
apparat-kategorier alene, der<br />
skal have skylden for stigningen<br />
i ulykkestallet, men måske<br />
mere, at forbrugerne samtidig<br />
er blevet mere ”gør-det-selv”mindede,<br />
hvilket ofte resulterer<br />
i nogle sikkerhedskritiske<br />
hændelser.<br />
Særligt<br />
f-gas reglement<br />
Sikkerhedsstyrelsen vil i<br />
<strong>2006</strong> prioritere dette område<br />
meget højt. Vi forventer at udgive<br />
et separat f-gasreglement<br />
senere på året – for derigennem<br />
bl.a. at synliggøre f-gasområdet<br />
– og dettes risici - noget<br />
mere.<br />
Samtidig forventer vi at lave<br />
nogle målrettede kampagner<br />
på nogle udvalgte områder,<br />
som vi finder specielt kritiske.<br />
Erfaringerne har vist at vvsinstallatatørerne<br />
nu laver<br />
så få fejl ved installation af<br />
gaskedler, at gasselskaberne<br />
fremover kan nøjes med<br />
stikprøvekontrol.<br />
(Foto: Jens Utoft)<br />
4 <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong>
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong><br />
BeredSK AB<br />
Beredskabsplaner skal<br />
sikre el- og gasforsyningen<br />
Den 1. <strong>februar</strong> 2005 trådte bekendtgørelserne<br />
57 og 58 om<br />
beredskab i hhv. naturgas- og<br />
elsektoren i kraft.<br />
Formålet med bekendtgørelserne<br />
er at styrke beredskabet<br />
i sektorerne og at sikre forsyningen<br />
af el og gas i krisesituationer<br />
- uanset om kriserne er<br />
naturskabte, menneskeskabte<br />
(som fx terror) eller teknologiske.<br />
På gassiden omfatter bekendtgørelserne<br />
alle distributionsselskaberne,<br />
DONG Lager<br />
og Energinet.dk. DONGs gasbehandlingsanlæg<br />
i Nybro<br />
er endnu ikke dækket af reglerne,<br />
men Energistyrelsen<br />
arbejder med en ændring i<br />
Naturgasloven, således at<br />
Nybro også bliver omfattet.<br />
I elsektoren er ca. 120 selskaber<br />
omfattet af bekendtgørelsen.<br />
Bekendtgørelserne åbner<br />
op for, at selskaberne kan<br />
samarbejde om beredskabsopgaven,<br />
og det er der ganske<br />
mange af de mindre selskaber,<br />
der har valgt at gøre. Derfor er<br />
der i sektoren ’kun’ ca. 70 beredskabsaktører.<br />
Arbejdet<br />
er godt i gang<br />
Arbejdet med at implementere<br />
bekendtgørelserne er nu<br />
godt i gang. Alle selskaberne<br />
har udpeget en beredskabskoordinator,<br />
som skal varetage<br />
virksomhedens beredskabsarbejde,<br />
herunder kontakten til<br />
Energinet.dk, myndigheder og<br />
andre parter.<br />
Og i november 2005 meldte<br />
de selskaber, der har klassificerede<br />
anlæg, ind med en<br />
sikringsansvarlig, som skal stå<br />
for ajourføringen af sikringsplanerne<br />
i virksomheden.<br />
I Energinet.dk har vi udar-<br />
bejdet en vejledning til, hvordan<br />
selskaberne kan organisere<br />
beredskabsarbejdet og<br />
komme i gang med de nye<br />
opgaver. Denne blev fulgt op,<br />
da vi i løbet af efteråret 2005<br />
holdt en række møder med<br />
selskaberne i sektorerne, hvor<br />
beredskabskoordinatorerne fik<br />
lejlighed til at stille opklarende<br />
spørgsmål og prøve enkelte<br />
af bekendtgørelsens opgaver i<br />
praksis.<br />
ROS-analyser<br />
En vigtig del af beredskabsarbejdet<br />
er gennemførelsen af<br />
risiko- og sårbarhedsanalyserne<br />
(ROS). Det er nemlig i arbejdet<br />
med disse, at selskaberne<br />
får tydeliggjort eventuelle<br />
sårbarheder og får lejlighed til<br />
at diskutere mulige tiltag.<br />
Til det brug har Beredskabsstyrelsen<br />
lavet en generel model,<br />
der kan anvendes af alle<br />
statslige styrelser, civile sektorer<br />
m.m. Denne model har<br />
Energinet.dk i samarbejde<br />
med Energistyrelsen tilpasset<br />
til energisektoren.<br />
Virksomhederne skal i analyseprocessen<br />
forholde sig til<br />
følgende trusselsscenarier:<br />
• Orkan<br />
• Omfattende strømsvigt<br />
• Breve med miltbrandsporer<br />
• Omfattende it-nedbrud<br />
• Terrorbomber<br />
• Spansk syge (30% af personalet<br />
langvarigt syge)<br />
• Eventuelle virksomhedsspecifikke<br />
scenarier<br />
Konklusionerne på analy-<br />
Bekendtgørelserne om beredskab<br />
i el- og gassektoren pålægger de<br />
bevillingspligtige selskaber og<br />
Energinet.dk en lang række opgaver,<br />
der skal medvirke til at styrke<br />
beredskabet i sektorerne.<br />
Af ernst HAgge, sektionscHef i energinet.dk<br />
serne skal sendes til Energinet.<br />
dk, som vil bruge dem som<br />
udgangspunkt til en samlet<br />
sårbarhedsvurdering for henholdsvis<br />
el- og gassektoren.<br />
Planer klar i <strong>2006</strong><br />
Inden udgangen af april måned<br />
skal virksomhederne sende<br />
en sammenfattende beredskabsplan<br />
for virksomheden<br />
til Energinet.dk, som efterfølgende<br />
skal godkende materialet.<br />
Herefter skal Energinet.<br />
dk udarbejde en samlet beredskabsplan<br />
for hele elsektoren<br />
og for hele gassektoren. De to<br />
sektorberedskabsplaner skal<br />
godkendes i Energistyrelsen.<br />
Herefter begynder Energinet.<br />
dk på de godt 75 tilsynsbesøg,<br />
som skal gennemføres i løbet<br />
af ca. 1½ år.<br />
Energinet.dk<br />
I forbindelse etableringen<br />
af den nye organisation i<br />
Energinet.dk er alle koordinerende<br />
og overordnede opgaver<br />
for beredskabsarbejdet placeret<br />
i sektionen Beredskab el<br />
og gas. Det daglige beredskab<br />
varetages som hidtil af systemdrift<br />
og transmissionsafdelingerne.<br />
Hvis du vil vide mere, er<br />
du velkommen til at kontakte<br />
sektionschef i Energinet.dk,<br />
Ernst Hagge, på telefon 4590<br />
9265 eller e-mail eha@energinet.dk.<br />
Det siger<br />
bekendt-<br />
gørelserne<br />
Den 1. <strong>februar</strong> 2005 trådte<br />
to bekendtgørelser i kraft,<br />
der omhandler beredskab i<br />
henholdsvis el- og gassektoren.<br />
De to bekendtgørelser<br />
har samme indhold, idet<br />
der dog er sket en tilpasning<br />
til de sektorspecifikke<br />
forhold.<br />
Bekendtgørelserne fastlægger<br />
en lang række opgaver<br />
for sektorerne (også<br />
beskrevet i <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> <strong>nr</strong>. 2<br />
fra april 2005).<br />
De vigtigste opgaver skal<br />
kort repeteres her:<br />
• virksomhederne skal udarbejde<br />
sikringsplaner<br />
for klassificerede anlæg<br />
• virksomhederne skal udarbejdesårbarhedsanalyser<br />
• Energinet.dk skal udarbejdesektorsårbarhedsanalyser<br />
• virksomhederne skal implementere<br />
den nationale<br />
beredskabsplan i deres<br />
beredskabsplaner<br />
• Energinet.dk skal udarbejdesektorberedskabsplaner<br />
• Energinet.dk skal godkende<br />
alle beredskabsplaner<br />
samt føre tilsyn<br />
med virksomhederne<br />
• Energinet.dk skal forestå<br />
krisehåndteringen i<br />
en krisesituation, herunder<br />
sikre kommunikationen<br />
mellem myndigheder,<br />
Energinet.dk og de<br />
bevillingspligtige selskaber<br />
5
Som opfølgning på artiklen<br />
”<strong>Gas</strong>selskaber i fælles front<br />
mod graveskader”, omtalt i<br />
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> <strong>nr</strong>.4, 2004, er der nu<br />
udfærdiget en rapport om skader<br />
i 2005 indenfor DONGs<br />
forsyningsområder i Jylland<br />
og på Sjælland.<br />
Det er desværre nedslående<br />
læsning, idet tallene viser en<br />
stigning på 30% i forhold til<br />
2004 på trods af den gennemførte<br />
kampagne.<br />
På distributions- og stikledninger<br />
har der været 92 overgravninger<br />
med gasudslip og<br />
22 pågravninger uden udslip.<br />
Skadevolderne var i 81% af<br />
tilfældene entreprenører, 14%<br />
private og 5% kommunernes<br />
egne folk.<br />
Der var ikke søgt ledningsoplysninger<br />
i 65% af tilfældene.<br />
På trods af at ledninger var<br />
påvist, skete der alligevel skade<br />
på dem i 11% af tilfældene.<br />
Tidspunkterne hvor skaderne<br />
er sket, er i 85% af tilfældene<br />
mellem kl. 08-16.<br />
Det registrerede udslip har<br />
været ca. 13.000 m n , som hovedsageligt<br />
er viderefaktureret<br />
til skadevolderne.<br />
Hvad har været<br />
årsag til skaderne?<br />
Ved at analysere hændelserne<br />
fremgår det, at der har været<br />
øget graveaktivitet i 2005.<br />
• Især har nedlægning af kabler<br />
og kabelkanaler af forskellig<br />
art, samt renovering<br />
af kloaksystemerne i en del<br />
mindre byer været skyld i<br />
mange skader.<br />
• I tilfælde, hvor entreprenørerne<br />
entrerer med underentreprenører<br />
fra udlandet,<br />
er der set tilfælde, hvor af-<br />
dIStrIBUtIon<br />
Flere graveskader i 2005<br />
standskrav og sikkerhedsregler<br />
ikke er overholdt,<br />
med skader til følge.<br />
• I tilfælde hvor der er søgt<br />
ledningsoplysninger, mangler<br />
maskinføreren på stedet<br />
de tilsendte tegninger.<br />
• Manglende omhu har på<br />
trods af både tegninger og<br />
afsætning været årsag til<br />
nogle uheld.<br />
• Stadig stigende brug af underboringsværktøj<br />
har givet<br />
anledning til en del skader.<br />
• Privatpersoner med lejet<br />
gravemateriel har været årsag<br />
til en del småskader,<br />
især på stikledninger.<br />
Graveskade-<br />
kampagnen<br />
Den fælles graveskadekampagne<br />
foregik fra marts til juni<br />
i 2005.<br />
Til kampagnen var udarbejdet<br />
nyt, anderledes materiale<br />
i samarbejde med et reklame-<br />
DONG har registreret 114 tilfælde<br />
i sit forsyningsområde, hvoraf 92<br />
med gasudslip. Selv når der indhentes<br />
ledningsoplysninger, sker<br />
der uheld, viser opgørelsen.<br />
Af bent Houborg Andersen, dong<br />
bureau, og der var indslag i<br />
TV via OBS udsendelserne.<br />
Materialet blev udsendt til<br />
ca. 1000 entreprenører, udvalgt<br />
af de enkelte gasselskaber<br />
med hensyntagen til forsyningsområdet.<br />
Der var rigtig god respons<br />
på materialet, hvilket måske<br />
skyldes den vedlagte konkurrence<br />
om en betalt firmafest.<br />
Konkurrencen blev vundet af<br />
medarbejdere fra Hornsherred<br />
Entreprenørforretning, som<br />
hovedsageligt opererer i HNGs<br />
forsyningsområde.<br />
Annonce-<br />
kampagne<br />
For yderligere at gøre opmærksom<br />
på kampagnen blev<br />
der i fagbladet Entreprenøren<br />
og det daværende fagblad for<br />
SID indrykket store annoncer.<br />
Det skete for dels at gøre<br />
planlæggerne opmærksom på<br />
at søge ledningsoplysninger<br />
og dels at gøre maskinføreren<br />
opmærksom på ikke at grave<br />
uden at have den nødvendige<br />
dokumentation for, hvor gasledningerne<br />
ligger placeret.<br />
Yderligere er der udarbejdet<br />
plancher til hvert gasselskab,<br />
beregnet til at tage med ud til<br />
møder, hvor oplysningskampagnen<br />
kan formodes at have<br />
en virkning.<br />
Fremtidig<br />
opfølgning<br />
Som nævnt er det nedslående<br />
at se den fortsatte udvikling<br />
i antallet af overgravninger, og<br />
vi mener, at det - selv om man<br />
ikke umiddelbart kan se effekten<br />
af den førte kampagne<br />
- kalder på yderligere information<br />
fra gasselskaberne.<br />
Entreprenører og maskinførere<br />
skal til stadighed påmindes<br />
om at søge ledningsoplysninger<br />
og om ikke grave uden,<br />
at der på forhånd foreligger en<br />
tilladelse og de nødvendige<br />
tegninger.<br />
Det forhold, at der i stigende<br />
grad udføres ledningsarbejde<br />
af udenlandske entreprenører,<br />
medfører at vi i det nye år vil<br />
lade nogle af de væsentligste<br />
sikkerhedsregler for entreprenørerne<br />
oversætte til flere<br />
sprog - f.eks. tysk, engelsk,<br />
polsk og litauisk.<br />
Tendensen med stigende antal<br />
graveskader på plastledninger<br />
er generel i samtlige gasselskaber,<br />
hvorfor samarbejdet<br />
på dette område søges opretholdt<br />
gennem fagudvalget for<br />
gastransport ( FAU-GT ).<br />
Bent Houborg Andersen<br />
(beh@dong.dk) er teknisk<br />
koordinator hos DONG<br />
Distribution, Anlæg & Drift.<br />
6 <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong>
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
7
I december måned 2004 lokaliserede<br />
Københavns Energi<br />
en lækage på en 500 mm forsyningsledning<br />
på Strøget tæt<br />
ved Helligåndskirken. Stedet<br />
er uhyre trafikeret, dog især af<br />
fodgængere.<br />
Ledningsdata<br />
<strong>Gas</strong>ledningen er lagt i 1858<br />
som hovedforsyning til byens<br />
gadebelysning.<br />
Ledningen drives med et<br />
tryk på 10-11 mbar. (afgangstrykket<br />
fra kulgasværket i<br />
1858).<br />
Materialet er støbejern med<br />
muffesamlinger, som stemmes<br />
med pakgarn og tætnes med<br />
bly<br />
dIStrIBUtIon<br />
Reparation af Danmarks<br />
ældste aktive gasledning<br />
Rørets indre diameter er 500<br />
mm og godstykkelsen er ca.<br />
20 mm.<br />
Ledningen er lagt i ca. 1 meters<br />
dybde.<br />
Opmåling og<br />
afrensning<br />
Efter frigravning af ledningen<br />
blev ledningen midlertidigt<br />
tætnet med bind og det blev<br />
vurderet, hvordan reparationen<br />
skulle udføres. Da røret var<br />
revnet lige bag en muffe var<br />
Denne artikel er baseret på en<br />
rapport, som Københavns Energi<br />
har udarbejdet om fremgangsmåden<br />
ved reparationsarbejde på<br />
gasledninger.<br />
Af gert Hebeltoft, købenHAvns energi<br />
det ikke muligt at reparere med<br />
en bandagemuffe. Vi valgte at<br />
skære et stykke ud, erstatte det<br />
med et stykke 355 mm PEH<br />
og samle det nye og gamle rør<br />
med en specialkobling.<br />
Det vurderes, hvor det er<br />
mest hensigtsmæssigt at skære<br />
ledningen ud. Det vil typisk<br />
være, hvor rørets overflade er<br />
mest jævn, da koblingerne er<br />
forsynet med tætningsringe af<br />
gummi, der kræver en ensartet<br />
overflade.<br />
Figur 1. Principskitse for anboring af rørledningen. For at lukke hullerne inden blærerne isættes<br />
anvendes ler.<br />
Figur 2. Princippet for, hvordan der renses for diverse aflejringer i røret, inden der kan isættes<br />
blærer. Gennem anboringen renses røret for aflejringer inden blærerne isættes. For at begrænse<br />
gasudslippet mens rensejernet er i brug, anvendes tvist som interimistisk tætning. Der anvendes<br />
friskluftmaske mens der arbejdes.<br />
Boring<br />
af ”arbejdshuller”<br />
Der er ikke ventiler på vores<br />
forsyningsnet, så arbejdet skal<br />
udføres med gastryk på ledningen.<br />
Selve arbejdsområdet<br />
gøres gasfrit ved at sætte blærer<br />
i begge ender af reparationsområdet.<br />
Rørledningen bliver<br />
anboret med en hydraulisk<br />
hulsav med en diameter på ca.<br />
10 cm. Hullerne skal bruges<br />
som adgangshuller for blærerne<br />
(ballonerne) som i ledningen<br />
skal afspærre for gassen<br />
mens der arbejdes. For at undgå<br />
gnistdannelser overhældes<br />
røret med sæbevand.<br />
Før blærerne kan monteres,<br />
er det nødvendigt at rense røret<br />
for aflejringer i bunden.<br />
Det sker for at sikre, at blærerne<br />
slutter så tæt som muligt<br />
til indersiden af røret.<br />
For at mindske gasudslippet<br />
under rensningen anvendes<br />
tvist og ler som interimistisk<br />
tætning af hullet, mens<br />
rensejernet er i brug.<br />
Isætning af blærer<br />
Blærerne er en slags balloner<br />
i en dimension, der passer<br />
til den aktuelle rørstørrelse.<br />
Blærerne monteres gennem de<br />
borede huller og der sættes to<br />
blærer i hver side. Gennem<br />
påfyldningskoblinger fyldes<br />
blærerne med kvælstof til det<br />
krævede tryk er nået. Mens<br />
blærerne fyldes, er det nødvendigt<br />
at fiksere dem med<br />
trægaffel for at de ikke skal<br />
blive trukket ind i ledningen,<br />
da der kan være store strømningshastigheder<br />
i gasledningen.<br />
Når blærerne først sidder,<br />
virker de ved friktion mod bevægelse<br />
og giver samtidig en<br />
8 <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong>
Figur 3. Principtegning af<br />
det samlede arrangement klar<br />
til udskæring af rørstykke.<br />
Det er af sikkerhedshensyn,<br />
at der monteres en blære til<br />
begge sider af ”arbejdshullet”.<br />
meget stor tætningsoverflade.<br />
Endvidere er de sikret med<br />
snor i tilfælde af punktering.<br />
Når alle blærerne er sat i,<br />
monteres aftræksrør i hullet.<br />
Aftræksrørene skal lede gassen,<br />
der slipper forbi blærerne,<br />
ud til det fri.<br />
For enden af disse rør er<br />
anbragt en lille rist med en<br />
meget veldefineret maskestørrelse,<br />
der forhindrer at en evt.<br />
antændelse af udsivende gas<br />
vil kunne give tilbageslag i<br />
ledningen, der arbejdes på.<br />
Udskæring<br />
af rørstykke<br />
Til at skære gasledningen<br />
over anvendes en kæderørskærer.<br />
Dette værktøj består<br />
af en svær kæde med<br />
skærehjul mellem kædeledene.<br />
Rørskæreren anbringes på<br />
den optegnede skærelinie vinkelret<br />
på rørets akse og tilpasses<br />
den ydre diameter.<br />
Herefter tilspændes værktøjet<br />
med håndkraft og til sidst<br />
anvendes kraft, der er tilvejebragt<br />
af hydraulisk udstyr.<br />
Efter vedvarende belastning<br />
knækker røret. Når røret<br />
knækker lyder der et meget<br />
hult drøn, som både høres og<br />
mærkes i de omgivne ejendomme.<br />
Fjernelse af<br />
fraskåret rørstykke<br />
Røret er nu skåret to steder,<br />
men sidder stadig i spænd. Det<br />
er derfor nødvendigt at slå røret<br />
i stykker med en mukkert i<br />
Figur 4. Principtegning af<br />
den færdige ledning med<br />
blæreplader monteret for at<br />
lukke ”arbejdshullerne”.<br />
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong><br />
Udgravningen med ledningen, der arbejdes på. Pilen markerer<br />
stedet, hvor utætheden er opstået. Den midlertidige<br />
reparation består af en omvikling af røret med selvklæbende<br />
plastmateriale<br />
den tunge klasse for at få den<br />
nødvendige plads til at fjerne<br />
rørstykket. Ved hårdt arbejde<br />
lykkedes det at slå en stor<br />
bid af det rørstykke, der skal<br />
fjernes.<br />
Mens der hamres og bankes<br />
på røret anvendes sæbevand.<br />
Isætning af<br />
nyt rørstykke<br />
Rørenderne afrenses en sidste<br />
gang og termopropperne<br />
fjernes. Flanger og tætningsringe<br />
til overgangsstykkerne<br />
til det nye plastrør monteres<br />
på den eksisterende ledning.<br />
Øvrige flanger og koblinger<br />
monteres på den nye plastledning<br />
og skubbes til anslag på<br />
støbejernsledningen, når den<br />
nye ledning er løftet på plads<br />
og ledningernes akser er overens.<br />
Alle dele monteres og<br />
strammes behørigt.<br />
Den nye ledning af plast er<br />
fremstillet af polyetylen og<br />
har en udvendig diameter på<br />
355 mm og en godstykkelse<br />
på ca. 20 mm.<br />
Idriftsætning og<br />
tæthedsprøvning<br />
Før der lukkes op for gassen<br />
skal alt udstyret, der har været<br />
monteret på ledningen under<br />
GAStr AnSPort<br />
reparationsarbejdet, fjernes.<br />
Aftræksrørene fjernes som det<br />
første. Herefter følger udtagning<br />
af blærerne og til sidst<br />
sættes ”låg” på de små arbejdshuller<br />
i form af blæreplader.<br />
For at kontrollere om gasledningen<br />
er tæt, overhældes<br />
den sæbevand alle steder,<br />
hvor der er udført samlinger.<br />
Enhver utæthed vil medføre<br />
sæbebobler, der straks vil afsløre<br />
en evt. lækage.<br />
Alle samlinger er i dette tilfælde<br />
helt tætte og ledningen<br />
er nu atter i drift.<br />
Sådan en reparation tager<br />
nogle dage at udføre.<br />
Opgravninger i det indre<br />
København er ikke let og<br />
kompliceres af mange andre<br />
fremmede ledninger. (vand,<br />
tele, el, afløb mm).<br />
Metoden til reparation af<br />
støbejernsledninger bruges<br />
jævnligt, da vi stadig har ca.<br />
500 km støbejernsledninger i<br />
alle dimensioner op til 1100<br />
mm.<br />
Indtil for 15 år siden ville<br />
man have isat et nyt 500 mm<br />
støbejernsrør med en muffeende,<br />
og samlet med pakgarn og<br />
bly i den en ende og med en<br />
skydemuffe i den anden ende.<br />
Men den øvrige procedure har<br />
være den samme i 150 år.<br />
9
Hvis uheldet er ude, og der går<br />
hul på en gastransmissionsledning,<br />
hvad sker der så?<br />
Dette undersøger FORCE<br />
Technology i et nyt testprogram,<br />
der løber i perioden november,<br />
2004 til juni, <strong>2006</strong>.<br />
Formålet er at undersøge<br />
forskellige stålkvaliteters evne<br />
til at standse en revne, hvis<br />
den først er begyndt at løbe i<br />
rørets længderetning.<br />
Overordnet set er det i samfundets<br />
interesse, at sikkerheden<br />
for gastransmissionsnettet<br />
er i top, og dette gælder selvfølgelig<br />
både for person- og<br />
driftssikkerheden.<br />
Årsager til skader<br />
Heldigvis har vi i Danmark<br />
være forskånet for brud på gastransmissionsnettet,<br />
men bl.a.<br />
ulykken i Belgien i juli, 2004<br />
viser, at uheld kan ske. På verdensplan<br />
er tredjeparts aktiviteter<br />
ansvarlige for flest skader,<br />
men også materialefejl,<br />
korrosion, jordbevægelser og<br />
terror kan initiere en ulykke.<br />
Kun tre steder i verden findes<br />
der faciliteter og ekspertise<br />
til at kunne gennemføre<br />
fuldskalasprængninger af gastransmissionsledninger.<br />
FORCE Technologys testfacilitet<br />
ligger i det militære<br />
øvelsesområde i Jægerspris.<br />
dIStrIBUtIon<br />
<strong>Gas</strong>transmissionsledninger undersøges<br />
ved sprængningsforsøg<br />
FORCE Technology er i gang<br />
med en serie på fire sprængninger<br />
af gastransmissionsledninger.<br />
Forsøgene er de største af sin art<br />
i verden.<br />
Af Per bo ludwigsen, force tecHnology<br />
Sprængning den 21. juni 2005 set fra 1,3 km afstand<br />
Hvorfor udføres sprængningsforsøg?<br />
• Belysning af sikkerhed for både eksisterende og nye gastransmissionsledninger.<br />
Sikkerheden relateres til både person- og<br />
energiforsyningssikkerhed.<br />
• Bibringe væsentlig materialeviden til stålproducenter, bygherrer<br />
og operatører.<br />
• Hvad er konsekvenserne i forbindelse med et uheld?<br />
• Måling af revneudbredelseshastigheder. Typisk er hastigheden<br />
200-300 m/sek., men i sprøde stålkvaliteter kan revnen<br />
løbe op til 20 gange hurtigere.<br />
300 m langt testrør<br />
De aktuelle forsøg udføres<br />
på 300 m lange rørsektioner i<br />
materialekvaliteten X80. Der<br />
er tale om 30” rør med en godstykkelse<br />
på 17,5 mm.<br />
Trykket på op til 200 bar er<br />
ekstremt og 2,5 gange højere<br />
end det nominelle driftstryk i<br />
det danske gastransmissionsnet.<br />
Ved en sprængning frigives<br />
ca. 25.000 Nm³ naturgas.<br />
<strong>Gas</strong>sen tappes fra MR-stationen<br />
i Lynge, og Energinet.<br />
dk er samarbejdspartner i forbindelse<br />
med gasleverancen.<br />
<strong>Gas</strong>trailere sørger for transport<br />
af gassen til Jægerpris,<br />
hvor den komprimeres til det<br />
aktuelle tryk.<br />
Rørsektionen fastholdes af<br />
kraftige betonankre i enderne,<br />
og det kan vælges, om sektionen<br />
skal ligge frit eller graves<br />
ned.<br />
Forsøg af den art kræver<br />
den største grad af sikkerhed.<br />
Sikkerhedsafstanden er på<br />
1000 m i forbindelse med en<br />
sprængning, og luftrummet er<br />
lukket.<br />
Hurtige forsøg<br />
Forsøgene startes ved at en<br />
eksplosiv skæreladning sprænger<br />
et smalt lineært hul i røret,<br />
hvorefter en revne løber i rø-<br />
• Hvor langt vil en revne løbe ved et uheld?<br />
• Stopper revnen i grundmaterialet eller ved en rundsøm?<br />
• Passer de eksisterende modeller for prædiktering af revneudbredelse?<br />
• Hvad er relationen mellem designfaktor og sikkerhed?<br />
• Hvilken indflydelse har rørdiameter, gassammensætning og<br />
temperatur på revneudbredelsen?<br />
• Hvor stor er varmefluxen?<br />
10 <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong>
Sprængning den<br />
11. oktober 2005<br />
set fra 1,2 km afstand<br />
rets længderetning. Revneudbredelseshastigheden<br />
er på<br />
200-300 m/sek., hvilket betyder<br />
at forsøget er slut i løbet af<br />
ca. 300 millisekunder.<br />
Under forsøget måles tryk<br />
og revneudbredelseshastighed<br />
(vha. timingwires) med et dataopsamlingsudstyr,<br />
der er i<br />
stand til at registrere 1,5 millioner<br />
målinger i sekundet.<br />
Data opsamles i to uafhængige<br />
computersystemer, der er<br />
placeret i en beskyttet container<br />
nær røret og fjernstyres fra<br />
en computer, som er anbragt i<br />
sikker afstand.<br />
Ved et forsøg anvendes typisk<br />
30 tryktransducere, 100<br />
timingwires, 5 termoelementer,<br />
8 strain gauges og 8 km<br />
kabler. En sprængning dækkes<br />
af 7 videokameraer.<br />
Den frigivne gas antændes<br />
vha. romerlys, og faktisk<br />
er det egentlige forsøg<br />
slut før gassen bryder i brand.<br />
Grunden til at gassen antændes<br />
bevidst er at det ikke kan<br />
accepteres, at en gassky driver<br />
omkring og måske bliver antændt<br />
vilkårligt.<br />
<strong>Gas</strong>flammen, der er ca. 300<br />
m i højden, er udbrændt efter<br />
10-15 sekunder pga. det trods<br />
alt begrænsede volumen.<br />
Varmeflux<br />
I forbindelse med den seneste<br />
sprængning i oktober,<br />
2005, hvor testrøret var begravet,<br />
udførte Risø målinger<br />
af varmefluxen i 100-400 m<br />
afstand fra røret. Den maksimale<br />
varmeflux blev målt til<br />
26 kW/m² i 100 m afstand. Til<br />
sammenligning giver en varmeflux<br />
på 16 kW/m² svære<br />
forbrændinger på personer efter<br />
5 sek.<br />
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong><br />
GAStr AnSPort<br />
DGF-årsmøde flyttet til Kolding<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Gas</strong> <strong>Forening</strong>s årsmøde i <strong>2006</strong> skal<br />
holdes på Hotel Comwell i Kolding torsdag<br />
den 9. og fredag den 10. november.<br />
Det har foreningens bestyrelse besluttet efter<br />
at der har været en del kritik af en tidligere<br />
beslutning om at holde årsmødet en mandagtirsdag<br />
i slutningen af oktober.<br />
Baggrunden for den oprindelige beslutning<br />
var at Hotel Nyborg Strand var optaget på det<br />
tidspunkt, hvor årsmødet normalt holdes.<br />
Oprindeligt var der nemlig lavet en aftale<br />
om at holde årsmødet sammen med Svenska<br />
<strong>Gas</strong>föreningen i Sydsverige, men det måtte<br />
opgives da SGF besluttede at holde sit årsmøde<br />
om foråret.<br />
Da den beslutning var truffet var Hotel<br />
Nyborg Strand allerede optaget af andre arrangementer<br />
på det normale tidspunkt for årsmødet.<br />
Derfor bliver der nu i stedet mulighed for<br />
at teste Kolding som årsmødeby. ut-<br />
11
Af ole sundmAn,<br />
AfdelingscHef, dong<br />
enerGIBeSPAreLSer<br />
I energiens tjeneste<br />
I december<br />
2005 blev<br />
”The Energy<br />
End-use Efficiency<br />
and<br />
Energy ServicesDirective”<br />
vedtaget i<br />
EU. Formålet med direktivet<br />
er at fremme rentabel og effektiv<br />
energiudnyttelse i slutbrugerleddet<br />
i medlemsstaterne.<br />
Dette skal blandt andet ske<br />
gennem udvikling af et marked<br />
for energitjenester og for<br />
iværksættelse af energieffektiviseringsprogrammer<br />
og andreenergieffektiviseringstiltag<br />
over for slutbrugerne.<br />
Direktivets energisparemål<br />
er 1% pr år i 9 år i perioden<br />
2009 – 2017 og realiseringen<br />
af energibesparelserne kan ske<br />
stort set inden for alle sektorer<br />
og gælder for naturgas,<br />
el, fjernvarme, opvarmnings-<br />
og transport brændsler, kul og<br />
biomasse. Den offentlige sektor<br />
skal gå foran med 1,5% årlige<br />
besparelser.<br />
Salg af slutprodukt<br />
Begrebet ”energitjenester”<br />
er et godt dansk ord for<br />
”Energy Services”.<br />
Ved energitjenester forstås<br />
de tjenester og fysiske goder,<br />
som slutbrugeren opnår ved<br />
hjælp af energi i en samlet<br />
pakke med teknologi, der skal<br />
bruges for at frembringe disse<br />
tjenester eller goder.<br />
Energileverandør:<br />
- produktion og leverancer af energi<br />
- fokus på energiarter og produkter<br />
- sælge, markedsføre og aftaler om energi<br />
- lønsomhed gennem volumen<br />
Energitjenester nævnes i regeringens<br />
Energihandlingsplan som en faktor for at kunne<br />
realisere planens mål. Med vedtagelse af EUs<br />
Energy Serivices Directive spås energitjenester<br />
at blive et konkurrence- og vækstområde, når<br />
energibesparelser skal realiseres.<br />
Gadebelysning er et eksempel på energiservice<br />
Eller sagt på en anden måde;<br />
slutbrugeren har ikke brug<br />
for m naturgas eller kWh<br />
elektricitet, men for varme,<br />
kraft, lys, køl mv.<br />
Som eksempler på energitjenester<br />
kan nævnes belysningskomfort,<br />
termisk komfort,<br />
varme, varmt brugsvand,<br />
damp, transport m.v.<br />
Fælles for energitjensterne<br />
er at de kræver tilførsel af<br />
energi samt brug af udstyr eller<br />
komponenter, der ”forædler”<br />
energien til slutbrugerens<br />
ønskede slutprodukt.<br />
Filosofien ved at tilbyde<br />
energitjenester er, at de vil være<br />
integreret med energieffektivitet,<br />
hvorved energibesparelsen<br />
opnås. Energitjenester<br />
ses derfor ofte tilbudt i forbindelse<br />
med udskiftning/renovering<br />
af installationer og<br />
bygninger, hvor energibesparelsen<br />
forrenter og afdrager investeringen.<br />
Nyt i Danmark<br />
I USA og visse dele af<br />
Europa er begrebet Energi Services<br />
meget udbredt og der<br />
findes mange Energy Service<br />
Company (ESCO), som er<br />
med til at realisere energibesparelser<br />
igennem energitjenester.<br />
I Danmark findes kun en ringe<br />
udbredelse af energitjenester<br />
(belysningskomfort, herunder<br />
vejbelysning, varme),<br />
men der er ingen tvivl om, at<br />
der fremover vil blive udviklet<br />
mange former for energitjenester,<br />
bla. i takt med den stigende<br />
konkurrence samt eliminering<br />
af eventuelle barrierer for<br />
tjenesterne.<br />
Energitjenesteselskab:<br />
- levering af energieffektivitet<br />
- fokus på kundernes behov<br />
- koordinering af energi og energitjenester<br />
- lønsomhed gennem kundetilfredsstillelse<br />
Præstationsaftaler<br />
Større udbredelse af energitjenester<br />
vil betyde, at der er<br />
behov for at tilbyde og udvikle<br />
forskellige finansieringsinstrumenter<br />
for energibesparelser.<br />
Ud over de kendte instrumenter<br />
(intern finansiering, lån,<br />
leasing mv.) anvendes specielt<br />
Energy Performance Contract<br />
(EPC, Præstationskontrakt om<br />
energibesparelser) i forbindelse<br />
med salg af energitjenester.<br />
Betaling for energitjenesten<br />
er udelukkende baseret på de<br />
realiserede besparelser i energiforbruget.<br />
Fra forholdsvis simple præstationskontrakter<br />
om gadebelysning,<br />
komfortbelysning, vil<br />
energitjenester for termisk-/<br />
varmekomfort eller air conditioning<br />
ofte være mere komplicerede,<br />
da mange faktorer<br />
har indflydelse på energiforbruget<br />
og dermed besparelsen.<br />
Forskningsprogram<br />
Energiforskningsprogram<br />
– EFP05 – har netop godkendt<br />
projektet: Etablering af<br />
grundlag for energitjenester i<br />
Danmark – herunder deltagelse<br />
i IEA ECBCS 46.<br />
Formålet med dette projekt<br />
er at medvirke til at udnytte de<br />
store potentialer for energibesparelser<br />
i byggeriet inden for<br />
det offentlige, i industrien og i<br />
servicesektoren gennem tilvejebringelse<br />
af et bedre beslutningsgrundlag<br />
for såvel udbydere<br />
af energitjenester og<br />
bygningsejere.<br />
12 <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong>
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong><br />
enerGIBeSPAreLSer<br />
Nye rammer - nye udfordringer<br />
Net og distributionsselskaber<br />
har fået nye rammer for den<br />
fremtidige energispareindsats.<br />
Det betyder at der er behov for<br />
en revurdering af de hidtidige<br />
gennemførte aktiviteter, samtidigt<br />
med at der skal ske en<br />
radikal ændring af indsatsen.<br />
I fremtiden skal der være<br />
meget fokus på realisering af<br />
energibesparelser – indtil nu<br />
har der været meget fokus på<br />
gennemførelse af aktiviteter.<br />
Historisk aftale<br />
Baggrunden for de nye rammer<br />
og omlægning af energispareindsatsen,<br />
skal findes<br />
helt tilbage i den politiske aftale<br />
af 29. marts 2004, hvor<br />
regeringen blev pålagt at<br />
fremlægge forslag til en handlingsplan<br />
for den fremtidige<br />
energispareindsats inden udgangen<br />
af 2004.<br />
Forslaget blev fremlagt ultimo<br />
december 2004, og første<br />
halvår af 2005 blev anvendt<br />
til politisk bearbejdning, som<br />
resulterede i en ny politisk aftale<br />
af 10. juni 2005. En historisk<br />
aftale, da der var meget<br />
bred opbakning til aftale<br />
– Enhedslisten var eneste parti,<br />
som ikke tilsluttede sig aftalen.<br />
Aftalen gælder for perioden<br />
<strong>2006</strong> – 2013 og indeholder et<br />
meget ambitiøst energisparemål,<br />
nemlig 7,5 PJ pr. år.<br />
Når der ses bort fra transportområdet,<br />
som ikke er omfattet<br />
af aftalen, svarer det<br />
1,7% besparelse af det samlede<br />
energiforbrug.<br />
Al energiforsyning<br />
Den politiske aftale og forslaget<br />
til handlingsplan er omsat<br />
til endelig handlingsplan<br />
fra august 2005, ændringsforslag<br />
til forsyningslovene samt<br />
et udkast til frivillig aftale<br />
mellem transport- og energiministeren<br />
og el-, fjernvarme-,<br />
gas- og oliesektoren.<br />
Nye muligheder<br />
De nye rammer for selskabernes<br />
fremtidige energispareindsats<br />
giver en række nye<br />
muligheder, begrænsninger<br />
og forpligtigelser, der kan opsummeres<br />
således:<br />
• høj grad af metodefrihed til<br />
at realisere energibesparelser<br />
• mulighed for at gennemføre<br />
rådgivning på andre energiarter<br />
og udenfor eget forsyningsområde<br />
• krav om at informere kunderne<br />
om udvikling i eget<br />
energiforbrug og om at give<br />
mulighed for at sammenligne<br />
eget forbrug med sammenlignelige<br />
kunders forbrug<br />
• indsatsen skal gennemføres<br />
Distributionsselskabernes fremtidige<br />
energispareindsats får fokus<br />
på realisering af energibesparelser<br />
mere end gennemførelse af aktiviteter.<br />
Af Per Jensen,funktionscHef, Hng/midt-nord<br />
indenfor de nuværende økonomiske<br />
rammer<br />
• forenklet adgang til information<br />
om energibesparelser,<br />
herunder at medvirke til<br />
at etablere en internetportal<br />
• prioritering af varmebesparelser,<br />
herunder aftaler med<br />
byggebranchen om pakke-<br />
og standardløsninger<br />
• sikring af at folk har et sted<br />
at henvende sig for at få råd<br />
om realisering af energibesparelser,<br />
herunder også finansiering<br />
• udlicitering af en del af rådgivningen<br />
overfor erhvervskunderne<br />
• gennemførelse af visse aktiviteter<br />
kræver udskillelse i<br />
selskaber, der er uafhængige<br />
af net- og distributionsselskaberne<br />
• mål for realiserede årlige<br />
energibesparelser<br />
• afskaffelse af krav om at<br />
udarbejde DSM–planer for<br />
den fremtidige indsats<br />
• reduceret indberetning til<br />
Energistyrelsen<br />
Øget konkurrence<br />
Den højere grad af metodefrihed<br />
til selskaberne må forventes<br />
at give en ændringer i<br />
håndtering og gennemførelse<br />
af aktiviteter.<br />
Det kan således ikke udelukkes,<br />
at der vil blive konkurrence<br />
på markedet for at få<br />
fat i de billigste energibesparelser.<br />
Denne konkurrence vil<br />
givetvis blive styrket af kravet<br />
om udlicitering af en del<br />
af rådgivningen overfor erhvervskunderne,<br />
hvorved en<br />
række aktører har mulighed<br />
for udføre en del af den opga-<br />
ve der tidligere var en monopolopgave<br />
for net- og distributionsselskaberne.<br />
Der etableres en udliciteringspulje<br />
på 10 mio. kr. pr.<br />
år. Beløbet finansieres af el-,<br />
fjernvarme- og gassektoren.<br />
Puljen og dermed udbud, vurdering<br />
af tilbud, indgåelse af<br />
aftaler og opfølgning vil blive<br />
koordineret af <strong>Dansk</strong> Energi –<br />
Net, det tidligere ELFOR.<br />
Mere målrettet<br />
Modsat kan det ikke udelukkes,<br />
at konkurrencen delvist<br />
bliver dæmpet af den selskabsmæssige<br />
interesse i at<br />
gennemføre en effektiv og rationel<br />
indsats. Altså en balance<br />
mellem at optimere udbyttet<br />
ved aktivering af markedskræfterne<br />
og at gennemføre en<br />
rationel og koordineret kundekontakt,<br />
der giver mulighed<br />
for at optimere summen af de<br />
realiserede energibesparelser.<br />
Under alle omstændigheder<br />
vil kunderne komme til at opleve<br />
en meget mere målrettet<br />
rådgivning med det sigte at få<br />
realiseret flest mulige energibesparelser,<br />
og der vil givetvis<br />
blive sat meget fokus på<br />
”noget for noget” princippet,<br />
forstået på den måde, at når<br />
selskaberne udarbejder beslutningsgrundlag<br />
for besparelsesmuligheder,<br />
der lever op til<br />
kundernes krav til investeringer,<br />
skal kunden være villig til<br />
at forpligtige sig til at realisere<br />
besparelserne.<br />
I fremtiden vil distributionsselskaberne<br />
til stadighed leve<br />
under det pres og med den udfordring,<br />
at der årligt skal præsteres<br />
realiserede energibesparelser,<br />
der svarer til 12,5 mio.<br />
m³ naturgas, hvilket er den<br />
forpligtiget selskaberne samlet<br />
har påtaget gennem den frivillige<br />
aftale med ministeren.<br />
13
Stor udfordring for<br />
Bygas2-projektet i København<br />
I 2004 gik Københavns Energi<br />
(KE) i gang med det store forberedende<br />
arbejde, som skal<br />
til, før københavnerne kan få<br />
den nye Bygas2 ud i hanerne.<br />
Mere end 170.000 gaskunder<br />
skal have besøg, inden<br />
omstillingen til den nye bygas,<br />
som er enklere at producere,<br />
mere miljørigtig og uden<br />
kulilte. Af sikkerhedshensyn<br />
skal alle gaskomfurer og andre<br />
gasapparater fra før 1972<br />
udskiftes.<br />
Hovedparten af de gasapparater,<br />
der skal udskiftes, er<br />
gaskomfurer. Men der er også<br />
flere tusind kunder, der bruger<br />
gas til opvarmning og industriformål.<br />
Københavns Energi giver en<br />
kompensation på op mod 50<br />
procent af udgiften, hvis man<br />
skal have nyt apparat som følge<br />
af omstillingen til Bygas2.<br />
Fremtidssikret<br />
STRÅLE-<br />
VARM E<br />
der dur!<br />
- på gas eller vand<br />
CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG<br />
• Ensartet temperatur i hele rummet.<br />
• Højt komfortniveau.<br />
• Stor energibesparelse. CELSIUS<br />
• Den ideelle løsning til<br />
større lokaler med lofts- 360<br />
INDUSTRIVARME<br />
højder fra 3 til 25 meter.<br />
• Vi er specialister i strålevarme på gas<br />
og vand, med mere end 20 års erfaring.<br />
VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11<br />
www.hfas.dk<br />
ByGAS<br />
Den enkelte kunde<br />
har ansvaret<br />
Den første store udfordring<br />
med at registrere alle gasapparater<br />
hos de i alt 170.000<br />
husstande og virksomheder<br />
går som planlagt. KE har på<br />
nuværende tidspunkt besøgt<br />
125.000 kunder, og i langt de<br />
fleste tilfælde bliver KEs medarbejdere<br />
lukket ind af kunderne<br />
uden problemer.<br />
Men KE står nu over for den<br />
hidtil største udfordring, nemlig<br />
at sikre at de gamle gasapparater<br />
bliver udskiftet inden<br />
omstillingen til Bygas2.<br />
Den enkelte kunde har selv<br />
ansvaret, men i KE er man bevidst<br />
om, at der er brug for en<br />
særlig indsats for at hjælpe udskiftningen<br />
på gled.<br />
30.000 apparater<br />
skal udskiftes<br />
I KE forventer man, at ca.<br />
30.000 kunder skal udskifte<br />
deres gasapparat på grund af<br />
omstillingen til Bygas2. Men<br />
det er en stor opgave at motivere<br />
et så stort antal mennesker<br />
til at reagere. Også selvom<br />
de får dækket en del af<br />
deres udgifter til et nyt gaskomfur.<br />
- Indtil nu er der kun godt<br />
3000, som har skiftet komfur,<br />
og det er alt for få, hvis<br />
alle skal nå det inden tidsfristen<br />
den 1. juni 2007, fortæller<br />
gaschef i Københavns Energi,<br />
Erik Keis.<br />
- Faktisk skal der udskiftes<br />
1600 gaskomfurer hver eneste<br />
Omstillingen til Bygas2 i København<br />
er i fuld gang. Men projektet<br />
står nu over for sin hidtil største<br />
udfordring, nemlig at sikre at alle<br />
gasapparater, der ikke kan bruges<br />
til Bygas2, bliver udskiftet i tide.<br />
Af mAds cHristensen, ke kommunikAtion<br />
måned frem til juni 2007, hvis<br />
alle kunder skal nå det.<br />
Risiko for flaskehalsproblemer<br />
Ifølge Erik Keis vil der opstå<br />
store flaskehalsproblemer,<br />
hvis folk venter med at udskifte<br />
deres gaskomfur til sidste<br />
øjeblik. Både hos hvidevareforhandlere<br />
og især hos installatørerne<br />
bliver der kø for at få<br />
de nye gaskomfurer fremskaffet<br />
og installeret.<br />
Det bekræfter Jesper Petersen,<br />
butikschef i Punkt1 på<br />
Valby Langgade i København:<br />
- Normalt kan der godt være<br />
en uges ventetid på komfurer.<br />
Men hvis det hober sig op<br />
med bestillinger af gaskomfurer,<br />
kan ventetiden sagtens<br />
blive meget længere. Nogle af<br />
de kunder, der venter til sidste<br />
øjeblik, vil også opleve, at der<br />
ikke er mulighed for at skaffe<br />
præcis det komfur, de gerne<br />
vil have .<br />
Ventetid<br />
på installation<br />
Men også ventetid på installationen<br />
kan give store problemer,<br />
hvis alt for mange<br />
venter med at udskifte deres<br />
gaskomfur.<br />
”Normalt kommer installatøren<br />
inden for tre dage, men<br />
det bliver der problemer med<br />
at nå, hvis folk venter til sidste<br />
øjeblik, fortæller Jesper<br />
Petersen fra Punkt1.<br />
Ventetiden på komfur og in-<br />
stallation kan i sidste ende betyde,<br />
at det nye gaskomfur ikke<br />
når at blive installeret i tide.<br />
Og det er ærgerligt for dem,<br />
der er for sent på den:<br />
- Hvis man ikke får skiftet<br />
gaskomfuret inden den 1.<br />
juni 2007, går man glip af<br />
kompensationen på 2.000 kr.<br />
Og man risikerer desuden at<br />
få lukket for gassen, fortæller<br />
Erik Keis.<br />
Få hjælp hvis<br />
økonomien trykker<br />
Københavns Energi har undersøgt,<br />
hvorfor folk venter<br />
med at udskifte deres gaskomfur.<br />
Og to grunde har vist sig<br />
at være fremtrædende – den<br />
ene er økonomi og den anden<br />
er oplevelsen af, at der er<br />
god tid.<br />
En relativt stor gruppe mener,<br />
at de har vanskeligt ved<br />
at finde penge på budgettet til<br />
at købe nyt komfur, selvom de<br />
får kompensation til at dække<br />
en del af udgiften.<br />
- Det kan være en stor udgift<br />
for nogle, siger Erik Keis,<br />
men er man dårligt stillet økonomisk,<br />
har man mulighed for<br />
at søge ekstra tilskud gennem<br />
kommunen. Det gælder fx,<br />
hvis man er på kontanthjælp<br />
Fakta om<br />
Bygas2<br />
• 30.000 københavnere<br />
skal skifte gaskomfur inden<br />
1. juni 2007<br />
• Indtil nu har kun 3.000<br />
skiftet gaskomfur<br />
• Frem til 1. juni 2007 skal<br />
1600 skifte gaskomfur<br />
hver måned<br />
14 <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong>
Endnu har kun 3.000<br />
af Københavns Energis<br />
gaskunder fået udskiftet<br />
deres gaskomfur. Yderligere<br />
27.000 skal have det udskiftet<br />
inden 1. juni 2007.<br />
eller er pensionist.<br />
- I øvrigt har vi i KE gjort,<br />
hvad vi kunne for at sikre, at<br />
der er billige komfurmodeller<br />
på markedet.”<br />
Kunderne tror<br />
der er god tid<br />
Derudover oplever mange,<br />
at der er rigtig god tid til juni<br />
2007. Og det kan også være<br />
svært at forestille sig, at der<br />
skulle være lang ventetid på<br />
køb og installation af et nyt<br />
komfur, hvis man aldrig før<br />
har købt et komfur, eller ikke<br />
har oplevet ventetid ved tidligere<br />
køb af hvidevarer.<br />
- Men denne situation er<br />
helt speciel, forklarer Erik<br />
Keis. Normalt bliver der solgt<br />
12.000 gaskomfurer pr. år på<br />
landsbasis – og de omfatter<br />
både naturgas, flaskegas og<br />
bygas. Så det vil give et stort<br />
pres på branchen, når salget i<br />
det kommende år mangedobles<br />
i København. Derfor handler<br />
det ikke mindst for vvsinstallatørerne<br />
om at tilpasse<br />
arbejdsrutinerne til den stigende<br />
efterspørgsel.”<br />
Information til<br />
kunderne<br />
For at sætte skub i udskiftningerne<br />
af de gamle gaskomfurer<br />
vil KE henvende sig til<br />
de kunder, som allerede har<br />
fået at vide, at deres komfur<br />
ikke kan bruges til Bygas2,<br />
men som endnu ikke har reageret.<br />
- Vi vil sende rykkerbreve<br />
til alle kunder, der skal skifte<br />
gaskomfur. I brevene gør vi<br />
særligt opmærksom på, at der<br />
kan blive flaskehalsproblemer,<br />
og minder om, at de har 2.000<br />
kroner til gode, forklarer Erik<br />
Keis.<br />
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong><br />
(Foto: Uri Gollman)<br />
- Også på vores hjemmeside<br />
og i lokale annoncer vil vi<br />
gøre opmærksom på, at det er<br />
vigtigt at få udskiftet komfuret<br />
i tide.<br />
Rådgivningskontor<br />
For at kunne hjælpe kunderne<br />
bedst muligt opretter KE i<br />
øvrigt en rådgivning på Oslo<br />
Plads ved Østerport Station.<br />
Her kan man få vejledning til,<br />
hvad man skal være opmærksom<br />
på, når man køber nyt<br />
gaskomfur.<br />
- Vi vil med rådgivningen<br />
gerne sikre, at folk er rustet til<br />
at gå hen til hvidevareforhandleren<br />
og vælge det gaskomfur,<br />
der passer til deres behov, forklarer<br />
Erik Keis.<br />
- Vi gør, hvad vi kan for at<br />
udskiftningen af gaskomfurer<br />
kommer til at foregå i et jævnt<br />
tempo, så vi undgår flaskehalsproblemer<br />
til sidst. Men<br />
om det lykkes er selvfølgelig<br />
afhængigt af, om branchen<br />
kan følge med og om kunderne<br />
også selv gør en indsats for<br />
at få udskiftet deres komfurer<br />
i tide.<br />
ByGAS<br />
Galvanisk korrosion?<br />
COBALCH flangeisolering anvendes til alle rørsystemer<br />
som galvanisk korrosion og katodisk beskyttelse,<br />
som f.eks. mellem rustfrit og galvaniseret stål.<br />
COBALCH flangeisolering anvendes ikke blot til nye<br />
flangesamlinger, men er også velegnet til ombygning<br />
af eksisterende flangesamlinger til isolerende flangesamlinger.<br />
COBALCH isolerende koblinger for olietankanlæg.<br />
COBALCH ApS<br />
Rørledningstilbehør<br />
Bregnerødvej 132<br />
3460 Birkerød<br />
Tel.: 45820533<br />
Fax: 45820118<br />
Mail: cobalch@cobalch.com<br />
Homepage: www.cobalch.com<br />
15
I forhold til naturgassen, endsige<br />
den samlede danske energiproduktion,<br />
fylder det ikke<br />
meget - hverken økonomisk<br />
eller energimæssigt. Heller ikke<br />
i forhold til, hvad det har<br />
gjort tidligere.<br />
Men flaskegassen, også kaldet<br />
F-gas eller LPG, har fortsat<br />
stor betydning i en række<br />
sammenhænge - både i erhvervslivet<br />
og hos private forbrugere.<br />
Og efter en årrække<br />
med konstant fald, er forbruget<br />
nu stabiliseret og endda<br />
måske svagt stigende.<br />
I Danmark er der stort set<br />
kun to leverandører af flaskegas,<br />
nemlig franske Primagaz<br />
med fyldestation i Odense og<br />
britiske BP, som i 2004 samlede<br />
sine aktiviteter ved havnen<br />
i Esbjerg efter lukning af fyldestationen<br />
i Køge.<br />
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> har besøgt Esbjerg<br />
Fyldestation, der nu<br />
fremstår som Danmarks største<br />
og ifølge BP selv en af verdens<br />
mest sikre og effektive<br />
anlæg af sin art.<br />
1 mio. flasker årligt<br />
1200 flasker i timen, kan det<br />
nye anlæg klare med assistan-<br />
rePortAGe<br />
13 forskellige flasketyper i stål,<br />
aluminium og komposit skal BPs<br />
Fyldestation i Esbjerg holde styr på.<br />
BP fylder<br />
årligt<br />
20.000<br />
tons gas<br />
på flasker<br />
ce fra fyldestationens 35 medarbejdere.<br />
På årsbasis bliver<br />
det til 1 mio. flasker med et<br />
samlet indhold på ca. 20.000<br />
tons Liquid Petrol <strong>Gas</strong> (LPG).<br />
De leveres til forsyning af<br />
det danske marked, inkl. lidt<br />
grænsehandel, gennem 9 store<br />
og 25 mindre BG-gascentre,<br />
som alle er selvstændige forhandlere.<br />
Flaskegas dækker i virkeligheden<br />
over to gasarter, nemlig<br />
propan og butan, der udvindes<br />
ved raffinering af råolie<br />
på olieraffinaderierne. Propan<br />
(i de gule flasker), udgør langt<br />
hovedparten af salget.<br />
Med bil, tog og skib<br />
De to danske raffinaderier,<br />
Shell i Fredericia og Statoil i<br />
Kalundborg leverer da også<br />
hovedparten af gassen til BPs<br />
fyldestation. Det sker med<br />
henholdsvis jernbanetankvogne<br />
og specielle tankbiler.<br />
Desuden har BP mulighed<br />
for at modtage gas fra uden-<br />
Sikkerheden er i højsædet på<br />
Esbjerg Fyldestation, som med<br />
ca. 35 medarbejdere er Danmarks<br />
største og en af verdens mest<br />
moderne og effektive.<br />
tekst og foto: Jens utoft, gAsteknik<br />
landske raffinaderier med<br />
mindre gastankskibe (op til<br />
1500 tons) via tankskibsterminalen<br />
på havnen i Esbjerg,<br />
hvortil Esbjerg Fyldestation er<br />
forbundet med en rørledning.<br />
BP har tidligere selv haft<br />
gastankskibe, men de blev afhændet<br />
for 3-4 år siden.<br />
I alt har stationen plads til<br />
oplagring af 4.700 kubikmeter<br />
flydende gas i de store ståltanke,<br />
der placeret ved siden af<br />
fyldestationen.<br />
To fyldehaller<br />
Herfra fyldes gassen i de to<br />
fyldehaller med hver sin påfyldningskarrussel<br />
i flasker til<br />
henholdsvis industri- og husholdningsbrug.<br />
For de mindre<br />
flasker til camping-brug sker<br />
påfyldningen dog manuelt.<br />
I de to fyldehaller er påfyldningen<br />
meget automatiseret.<br />
Det foregår i en karrusel, hvor<br />
flaskerne vejes både før og efter<br />
påfyldning. Flaskerne fyldes<br />
med ca. 85% flydende gas,<br />
mens resten er damp (gas).<br />
Dermed er der i flaskerne et<br />
tryk på 4-8 bar.<br />
Hver enkelt flaske testes<br />
desuden for tæthed i ventiler<br />
og pakning med vacuum.<br />
- I alt 13 forskellige flasketyper<br />
og størrelser fra 2 til 33<br />
kg håndteres i produktionen,<br />
fortæller BPs drifts- og logistikchef<br />
Torben Jørgensen, der<br />
til daglig har base på BPs danske<br />
hovedsæde i Viby.<br />
Han har ansvar for både fyldestationen<br />
og for det kørende<br />
materiel, selv om denne opgave<br />
dog er udliciteret.<br />
Flest stålflasker<br />
Hovedparten af flaskegassen<br />
fyldes og leveres fortsat i stålflasker,<br />
men campinggas (6<br />
kg) og truckgas (11 kg) leveres<br />
også i aluminiumsflasker,<br />
ligesom der nu er kommet en<br />
letvægtsflaske (komposit) med<br />
10 kg gas til husholdnings- og<br />
industribrug.<br />
De nye komposit-flasker er i<br />
øvrigt forsynet med en såkaldt<br />
RFID-chip, der giver en række<br />
nye muligheder for både kontrol<br />
og kundeservice, samt en<br />
mere optimal distribution.<br />
16 <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong>
Når forbruget af flaskegas<br />
ikke længere er faldende, skyldes<br />
det bl.a. nye anvendelsesområder<br />
som ukrudtsbrændere,<br />
gasfakler, terrassevarmere<br />
og gasgrill, der er kommet på<br />
mode de senere år.<br />
Transport-området, især<br />
trucks, står også for en betydelig<br />
del af omsætningen.<br />
Livsvarig garanti<br />
For alle flasketyper gælder,<br />
at de købes af kunderne med<br />
nærmest livsvarig garanti.<br />
- Det betyder at gasleverandøren<br />
påtager sig sikkerhedskontrol<br />
og vedligeholdelse, og<br />
det er noget, der bliver gjort en<br />
hel del ud af, fortæller Torben<br />
Jørgensen.<br />
<strong>Gas</strong>flaskerne bliver som minimum<br />
trykprøvert hvert 10. år<br />
- ældre gasflasker dog mindst<br />
hvert 5. år. Og der er faktisk<br />
stadig gasflasker i omløb, der<br />
er mere end 50 år gamle.<br />
- Årligt udskifter BP ca.<br />
15.000 flasker, heraf ca. 11.000<br />
i stål, efter at de er kasseret,<br />
fortæller Torben Jørgensen.<br />
Den lange levetid skyldes<br />
også, at der bliver gjort en del<br />
ud af vedligeholdelsen.<br />
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong><br />
Karrusellen til påfyldning af husholdningsgas i den ene af de to<br />
fyldehaller på stationen i Esbjerg..<br />
Hvis de flasker, der kommer<br />
retur er ramponerede, bliver<br />
de taget ud til renovering.<br />
Det indebærer, at al maling<br />
fjernes med ”sandblæsning”<br />
(små stålkugler), pulverlakering,<br />
trykprøvning og isætning<br />
af nye eller renoverede ventiler.<br />
Hele denne proces klares<br />
på to timer.<br />
Sikkerhed i fokus<br />
Overalt på virksomheden er<br />
sikkerheden i fokus. I begge<br />
fyldehaller går en alarm med<br />
gule blink og sirene i gang,<br />
når koncentrationen af gas når<br />
over 20% af antændelsesgræn-<br />
sen. Det sker af og til i løbet af<br />
en dag.<br />
Men hvis grænsen når over<br />
40% i mere end 1 minut er det<br />
blå blink med evakuering af<br />
hele området og automatisk<br />
tilkald af brandvæsnet. Det<br />
sker meget sjældent.<br />
Også på andre områder er<br />
sikkerheden omfattende. Selv<br />
mobiltelefoner og andet elektronisk<br />
udstyr, der ikke er testet<br />
og godkendt som gastæt,<br />
er strengt forbudt på området.<br />
Således måtte <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong><br />
vente med at tage billeder til<br />
produktionen var indstillet.<br />
Hele området er naturlig-<br />
rePortAGe<br />
Hidtil har BPs fyldestation<br />
modtaget gas fra Statoil i<br />
Kalundborg med jernbane.<br />
Men det er måske slut<br />
når Raillon indstiller<br />
godstransporten fra 1. april<br />
Logistikchef Torben Jørgensen<br />
med det apparat, som anvendes<br />
til kalibrering af udstyret<br />
til tæthedsprøvning.<br />
vis sikret med adgangskontrol,<br />
og eksterne medarbejdere - fx<br />
håndværkere - får kun udstedt<br />
adgangstilladelse for 24 timer<br />
ad gangen.<br />
<strong>Gas</strong>sikre kloakafløb<br />
Hele området er i øvrigt omgivet<br />
af betonvægge eller jordvolde<br />
for at hindre spredning,<br />
hvis der alligevel skulle ske<br />
udslip. Fra fyldehallerne er<br />
der ingen afløb til kloaknettet,<br />
ligesom alle afløb på de<br />
udendørs arealer er sikret med<br />
gaslås.<br />
Flere gange årligt holdes beredskabsøvelse<br />
med deltagelse<br />
af det lokale brandvæsen,<br />
som har mulighed for at komme<br />
ind på virksomheden på<br />
alle tider af døgnet.<br />
Fyldestationen er i øvrigt<br />
underlagt løbende kontrol af<br />
Miljøministeriet.<br />
Flaskegassen er nok brandfarlig,<br />
men ikke giftig. Men da<br />
gassen er tungere end atmosfærisk<br />
luft, kan den fortrænge<br />
ilt fra fx kælderrum. Derfor<br />
tilsættes flaskegassen (ligesom<br />
naturgas) en odorant, så<br />
man bliver advaret af lugten.<br />
17
Byggecentrum<br />
og Teknologisk<br />
får nyt<br />
sekretariat<br />
Det blev et konsortium bestående<br />
af Teknologisk Institut og<br />
Byggecentrum, der vandt udbuddet<br />
af et fælles sekretariat for<br />
energimærkning af bygninger,<br />
kontrol og eftersyn af tekniske<br />
anlæg og huseftersynsordningen.<br />
Energistyrelsen og Erhvervs- og<br />
Byggestyrelsen har i fællesskab<br />
vurderet, at konsortiet har afgivet<br />
det økonomisk mest fordelagtige<br />
tilbud.<br />
FEM-sekretariatet bliver det nye<br />
sekretariat kaldt. FEM står for de<br />
fem ordninger: Energimærkning af<br />
bygninger, Huseftersynsordningen<br />
(fra 1. juli <strong>2006</strong>), eftersynsordningen<br />
for kedler og varmeanlæg,<br />
eftersynsordningen for ventilationsanlæg<br />
(fra 1. januar 2007)<br />
samt være sekretariat for den<br />
særlige indberetningsordning<br />
for statens ejendomme. Et stort<br />
antal konsulenter vil være tilknyttet<br />
de nye ordninger, og det bliver<br />
sekretariatets opgave at sikre<br />
ordningernes drift.<br />
Konsulenterne skal udføre de<br />
energimærknings- og tilstandsrapporter,<br />
som blandt andet<br />
anvendes i forbindelse med<br />
hushandler. Desuden skal de<br />
udføre kedeleftersyn, som er et<br />
regelmæssigt eftersyn af blandt<br />
andet oliefyr.<br />
Kilde: Teknologiportalen<br />
Rask Mølle<br />
installerer katalysatoranlæg<br />
RECCAT Aps har indgået kontrakt<br />
med Rask Mølle Varmeværk<br />
mellem Horsens og Vejle om<br />
opførelse af det første fuldskala<br />
demonstrationsanlæg. Anlægget<br />
vil blive tilsluttet en 1,5 MW<br />
gasmotor.<br />
RECCAT Aps har udviklet en<br />
katalysatorenhed til rensning<br />
af udstødningsgassen fra kraftvarmeværkers<br />
gasmotoranlæg.<br />
RECCAT katalysatoren kan bl.a.<br />
sikre, at kraftvarmeværkerne<br />
kan opfylde kommende emissionskrav.<br />
Projektet finansieres af El-PSOmidler,<br />
værket selv og RECCAT.<br />
<strong>Gas</strong>selskaberne finansierer en<br />
miljødokumentation af anlægget<br />
udført af DGC.<br />
Der er netop givet byggetilladelse<br />
af de lokale myndigheder.<br />
RECCAT Aps er et selvstændigt<br />
anpartsselskab ejet af DGC<br />
(50%), Teknologisk Innovation<br />
(27%) og KAMPP-Holding (23%).<br />
Yderligere oplysninger på www.<br />
reccat.dk.<br />
Kilde: DGC<br />
Br Anchenyt<br />
Nye regler om energimærkning<br />
Overgangsordning for<br />
eftersyn af kedel- og<br />
varmeanlæg gælder<br />
frem til 1. april når et<br />
nyt sekretariat er på<br />
plads.<br />
Den 1. januar <strong>2006</strong> blev der<br />
indført nye regler om energimærkning<br />
af bygninger og eftersyn<br />
af kedel- og varmeanlæg.<br />
Reglerne udmønter lov<br />
<strong>nr</strong>. 585 af 24. juni 2005 om<br />
fremme af energibesparelser i<br />
bygninger i kraft.<br />
Ordningerne skal fremme<br />
energibesparelser og øge effektiviteten<br />
inden for al anvendelse<br />
af energi i bygninger,<br />
og er et led i udmøntningen<br />
af EUs direktiv om bygningers<br />
energimæssige ydeevne.<br />
I perioden 1. januar til 1. april<br />
<strong>2006</strong> etableres en overgangsordning<br />
indtil sekretariatet for<br />
eftersyns- og mærkningsordningerne<br />
er på plads.<br />
De væsentligste ændringer i<br />
forhold til de tidligere er:<br />
• Energimærkninger for store<br />
ejendomme ikke længere<br />
skal udarbejdes årligt.<br />
• Alle energimærkninger udarbejdet<br />
efter 1. april<br />
<strong>2006</strong> får 5 års gyldighed.<br />
Energimærkninger udført<br />
før den 1. april <strong>2006</strong> har 3<br />
års gyldighed.<br />
• Der skal fra 1. januar <strong>2006</strong><br />
foreligge en energimærkning<br />
af ejendommen i forbindelse<br />
med salg. Reglerne<br />
i forbindelse med salg er en<br />
videreførelse af den tidligere<br />
ordning, men inkluderer<br />
nu også sommerhuse (dog<br />
ikke under 50 m 2 ).<br />
Ved udlejning<br />
• I forbindelse med udlejning<br />
samt overdragelse af brugsret<br />
til andels- og anpartslejligheder<br />
skal der først foreligge<br />
energimærkning pr. 1.<br />
januar 2007.<br />
• Sommerhuse skal energimærkes<br />
efter 1. januar 2007,<br />
såfremt de udlejes i perioder<br />
på mere end 2 måneder til<br />
samme lejer.<br />
• Ejerlejligheder skal fra 1.<br />
januar <strong>2006</strong> ikke energimærkes<br />
enkeltvis. Ved salg<br />
af ejerlejligheder anvendes<br />
ejendommens energimærkning.<br />
Det hidtidige system<br />
med supplerende energimærkning<br />
af de enkelte lejligheder<br />
bortfalder.<br />
Før ibrugtagning<br />
• Nye bygninger skal energimærkes,<br />
når der søges<br />
om ibrugtagningstilladelse.<br />
Kravet gælder alle<br />
bygninger, som søger om<br />
byggetilladelse efter 1. januar<br />
<strong>2006</strong> i henhold til<br />
de nye tillæg 9 og 12 til<br />
Bygningsreglementerne.<br />
Det er dog frem til 1. april<br />
muligt at søge om byggetilladelse<br />
efter de hidtidige<br />
regler. For sådanne byggerier<br />
stilles der ikke krav om<br />
energimærkning i forbindelse<br />
med ibrugtagningen.<br />
• Alle offentlige ejendomme<br />
skal energimærkes hvert<br />
5. år uanset ejendommens<br />
størrelse. Offentlige bygninger,<br />
der ikke tidligere har<br />
været omfattet af reglerne<br />
om energimærkning, skal<br />
energimærkes senest 1. januar<br />
2008.<br />
• Konsulenter opdeles fremover<br />
i 2 kategorier: 1) Enfamiliehuse<br />
og 2) flerfamiliehuse<br />
samt handel/service<br />
og offentlige bygninger.<br />
• Som noget nyt udvides eftersynsordningerne<br />
for oliefyringsanlæg<br />
til også at omfatte<br />
eftersyn hvert 4. år af<br />
store gaskedelanlæg med<br />
en effekt på over 100 kW<br />
samt engangseftersyn af varmeanlæg<br />
med kedler, der er<br />
mere end 15 år gamle.<br />
Overgangsordning<br />
Energistyrelsen og Erhvervs-<br />
og Byggestyrelsen har i fællesskab<br />
udbudt et fælles sekretariat<br />
vedrørende eftersyns- og<br />
mærkningsordningerne. Da<br />
der først umiddelbart før jul<br />
blev udpeget en vinder af udbuddet,<br />
har det været nødven-<br />
digt at etablere en overgangsordning<br />
i perioden fra 1. januar<br />
til 1. april <strong>2006</strong>, indtil det nye<br />
sekretariat er på plads.<br />
Overgangsordningen giver<br />
samtidig bedre tid til uddannelse<br />
og beskikkelse af nye<br />
konsulenter og tekniske eksperter,<br />
information af offentligheden<br />
samt til indkøring af<br />
nye edb-systemer og et nyt sekretariat.<br />
Overgangsordningen indebærer<br />
for perioden fra 1. januar<br />
<strong>2006</strong> til 1. april <strong>2006</strong>, at:<br />
• Konsulenterne skal anvende<br />
de eksisterende energimærker<br />
for bygninger. De nye<br />
mærker tages først i brug efter<br />
overgangsperioden.<br />
• Allerede godkendte energikonsulenter<br />
for små<br />
ejendomme kan i overgangsperioden<br />
udarbejde<br />
energimærkning af enfamiliehuse.<br />
• ELO-konsulenter (energiledelseskonsulenter)<br />
for store<br />
ejendomme kan i overgangsperioden<br />
udarbejde<br />
energimærkning af flerfamiliehuse,<br />
herunder ejerlejligheder<br />
samt handel, service<br />
og offentlige bygninger.<br />
Kedel-eftersyn<br />
• Forpligtelsen til at efterse<br />
gaskedler over 100 kW og<br />
varmeanlæg med kedler, der<br />
er mere end 15 år gamle,<br />
sættes først i kraft fra den 1.<br />
april <strong>2006</strong>.<br />
• OR-montører omfattet af<br />
den nuværende OR-ordning<br />
(Oliefyrservicebranchens<br />
registreringsordning) kan<br />
udføre kontrolmålinger m.v.<br />
på oliekedler.<br />
• Alle energikonsulenter skal<br />
søge om beskikkelse i de nye<br />
ordninger inden overgangsperiodens<br />
udløb. Nærmere<br />
oplysninger og ansøgningsskema<br />
vil blive fremsendt<br />
fra Energistyrelsen senere.<br />
Det præcise indhold af overgangsordningen<br />
fremgår af de<br />
nye bekendtgørelser om ordningerne.<br />
Kilde: Energistyrelsen<br />
18 <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong>
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong><br />
Br Anchenyt<br />
DONG opgiver monopol-aftale DONG kaprer<br />
Allerede fra 1. januar 2007<br />
mister DONG sit monopol på<br />
levering af naturgas til HNG<br />
Midt-Nord Salg. Det er to år<br />
tidligere end der ellers blev aftalt<br />
7. marts 2003.<br />
De to parter har ændret<br />
den oprindelige aftale efter at<br />
Konkurrencestyrelsen har udtrykt<br />
bekymring over den. Det<br />
sker på trods af, at DONG ikke<br />
deler Konkurrencestyrelsens<br />
bekymring om, hvorvidt den<br />
nuværende aftale begrænser<br />
konkurrencen på naturgasmarkedet.<br />
Aftalen fra 2003 blev til<br />
efter dialog med Europa-<br />
Kommissionen og blev bå-<br />
Energistyrelsen har den 21.<br />
december opdateret den 5 års<br />
prognose for produktion af<br />
olie og naturgas, investeringer,<br />
samt udgifter til efterforskning,<br />
drift og transport<br />
af olie og gas, som blev offentliggjort<br />
i Energistyrelsens<br />
årsrapport, ”Danmarks olie og<br />
gasproduktion”.<br />
Produktionen af naturgas<br />
forventes i 2005 at blive 9,4<br />
mia. m n . Skønnet for 2005 er<br />
opskrevet med 0,6 mia. m n i<br />
forhold til prognosen for produktion<br />
af naturgas i årsrapporten<br />
på grund af større produktion<br />
end forventet.<br />
For perioden <strong>2006</strong> til 2009<br />
forventes en produktion af naturgas<br />
på samme niveau som<br />
i 2005.<br />
de forelagt Kommissionen og<br />
Konkurrencestyrelsen i efteråret<br />
2003. Aftalen skulle sikre,<br />
at HNG Midt-Nord fik naturgas<br />
til konkurrencedygtige<br />
priser forud for den fuldstændige<br />
åbning af gasmarkedet 1.<br />
januar 2004.<br />
Dengang forventede man<br />
kun en delvis og langsom markedsåbning<br />
uden sikkerhed<br />
for, at der indenfor en kortere<br />
årrække kunne findes alternative<br />
leverandører.<br />
I efteråret 2005 udtrykte<br />
Konkurrencestyrelsen imidlertid<br />
betænkeligheder ved to<br />
dele af aftalen: Dels at gassens<br />
pris reguleres efter to for-<br />
MN vil stoppe biobrændsel<br />
Naturgas Midt-Nord har nu<br />
indbragt en afgørelse fra Energiklagenævnet<br />
for domstolene<br />
for at forsvare afsætning af<br />
naturgas til bl.a. fjernvarme og<br />
decentrale kraftvarmeværker.<br />
- HNG og Midt-Nord har det<br />
seneste år mistet en omsætning<br />
på 40 mio. m naturgas<br />
som følge af at naturgasfyrede<br />
varmeværker har skiftet til afgiftsfrit<br />
biobrændsel, oplyser<br />
Peter Fenger fra HNG & Midt-<br />
Nords direktionssekretariat.<br />
Selskabets indtægtstab skal<br />
bæres af de øvrige kunder.<br />
Hvis et fjernvarme- eller<br />
kraftvarmeværk vil skifte<br />
brændsel, kræver det et godkendt<br />
projekt ifølge loven om<br />
varmeforsyning.<br />
- Det står højt og tydeligt<br />
i loven at et projekt kun kan<br />
godkendes, hvis det har en<br />
Øget dansk naturgasproduktion<br />
Investeringer<br />
For <strong>2006</strong> og 2007 er det forventede<br />
skøn for investeringer<br />
opskrevet med henholdsvis<br />
2,2 og 1,8 mia. kr. i forhold til<br />
årsrapporten. Disse ændringer<br />
skyldes fortrinsvis udsættelsen<br />
af investeringerne, samt nye<br />
planer for videreudbygning af<br />
felterne Dan og Halfdan.<br />
For 2008 og 2009 er der<br />
ikke foretaget væsentlige ændringer<br />
i forhold til årsrapporten.<br />
Efterforskning<br />
En stor international efterspørgsel<br />
efter boreplatforme<br />
har medført en forsinkelse<br />
af efterforskningen efter<br />
olie og gas på dansk områ-<br />
skellige mekanismer. Dels at<br />
aftalen giver DONG eneret på<br />
at levere gas til HNG Midt-<br />
Nord Salg, hvilket skal ses i<br />
sammenhæng med meget fleksible<br />
leveringsvilkår.<br />
Med den nye aftale bortfalderkonkurrencemyndighedernes<br />
bekymringer, fremgår det<br />
af Konkurrencerådets tilkendegivelser,<br />
og det er DONG<br />
ifølge koncerndirektør Kurt<br />
Bligaard Pedersen tilfreds<br />
med.<br />
Også den nye aftale skal godkendes<br />
af EU-Kommissionen.<br />
Kilde DONG og HNG/<br />
Midt-Nord<br />
samfundsøkonomisk fordel.<br />
Men virkeligheden er en anden.<br />
Flere projekter, der mildest<br />
talt ikke er samfundsøkonomisk<br />
fordelagtige, bliver<br />
godkendt. Det vil HNG og<br />
Midt-Nord ikke stiltiende acceptere,<br />
oplyser Peter Fenger.<br />
HNG/Midt-Nord har anket<br />
flere kommunale projektafgørelser,<br />
men er blevet afvist i<br />
Energiklagenævnet. ut-<br />
de. Udgifterne til efterforsknings-<br />
og vurderingsboringer,<br />
seismiske undersøgelser m.m.<br />
forventes i <strong>2006</strong> at stige til ca.<br />
0,5 mia. kr.<br />
Den 1. november 2005 modtog<br />
Energistyrelsen 17 ansøgninger<br />
om koncessioner i 6.<br />
udbudsrunde. Ansøgningerne<br />
er under behandling, og udgifter<br />
i de nye koncessioner<br />
er derfor ikke medtaget i de<br />
nævnte skøn for efterforskningsudgifterne.<br />
De forventede udgifter til<br />
transport af olie og gas er<br />
væsentlig højere i forhold til<br />
prognosen i årsrapporten på<br />
grund af den højere oliepris<br />
og en fortsat forventning om<br />
en højere oliepris.<br />
Kilde: Energistyrelsen<br />
svenske kunder<br />
Med 20 nye sydsvenske industriselskaber<br />
som naturgaskunder<br />
har DONG tilsyneladende<br />
fået godt gang i sin forretning i<br />
Sverige. Seneste erobring er Saint<br />
Gobain Isover AB i Billesholm,<br />
der er en af Sverige største<br />
naturgasbrugere, fortæller<br />
Berlingske Tidende.<br />
- Vores mål fremover er at få en<br />
pæn stigning i omsætningen,«<br />
siger underdirektør og chef<br />
for DONGs investor relations,<br />
Michael Steen-Knudsen til avisen.<br />
DONGs omsætning i Sverige var<br />
i 2004 på 1,3 mia. kr.<br />
DONG og den tyske energikæmpe<br />
EON på hver 50 procent<br />
af markedet i Sverige. Siden nytåpår<br />
har 2.600 svenske selskaber<br />
frit kunnet vælge leverandør.<br />
Ud over industrikunderne går<br />
DONG især efter aftaler med<br />
de gasfyrede værker - der producerer<br />
el.<br />
Vattenfall-køb<br />
godkendt i EU<br />
Det svenske energiselskab<br />
Vattenfall har fået EUs tilladelse<br />
til at købe dele af Elsam og<br />
Energi E2. Det tyder på, at også<br />
DONGs fusion med Elsam vil få<br />
EUs godkendelse, selv om der<br />
formentlig vil være skrappe vilkår<br />
knyttet til godkendelsen.<br />
- Vi ønsker Vattenfall tillykke og<br />
ser det som et positivt skridt på<br />
vejen mod vores godkendelse,<br />
siger DONG-talsmand Jens<br />
Tovborg Jensen til Ritzau.<br />
DONG og Vattenfall konkurrerede<br />
om at få ejerkontrol med<br />
Elsam, og da kampen var slut,<br />
enedes man om en handel, hvorved<br />
Vattenfall solgte sine aktier i<br />
Elsam til Dong mod til gengæld<br />
at få nogle kraftværker og vindmøller<br />
fra Elsam og E2. Det er<br />
den sidste del af transaktionerne,<br />
som nu har fået grønt lys fra EU-<br />
Kommissionen.<br />
Nyt magasin<br />
om energi<br />
Energinet.dk har udgivet et nyt<br />
blad, nyhedsmagasinet OmEnergi,<br />
der vil udkomme hver anden<br />
måned. Det nye magasin skal<br />
løfte arven efter Eltra Magasinet<br />
og Elkraft Nyt, der er gået ind i<br />
forbindelse med fusionen.<br />
Nyhedsmagasinet OmEnergi<br />
skal sætte fokus på Energinet.<br />
dk s opgaver og aktiviteter, men<br />
har samtidig en ambition om at<br />
skabe klarhed over den branchemæssige<br />
sammenhæng, Energinet.<br />
dk som statsejet transmissionsselskab<br />
for energi er en del af,<br />
skriver selskabet.<br />
19
Høring om<br />
energiforskning<br />
Det Rådgivende Energiforskningsudvalg<br />
har sendt et forslag i<br />
høring til overordnet strategi for<br />
forskning, udvikling og demonstration<br />
på energiområdet. I et<br />
tema på Energistyrelsens hjemmeside<br />
fortælles mere om REFUforslaget,<br />
ligesom transport- og<br />
energiministeren er interviewet<br />
om hans syn på de nye energiteknologier.<br />
Temaet vil blive udvidet<br />
med yderligere interviews<br />
med nøglepersoner inden for<br />
energiforskningen.<br />
Læs mere på: www.ens.dk<br />
Biogas og ethanol<br />
på svenske<br />
tankstationer<br />
En ny lov i Sverige forpligter fra<br />
1. april de store brændstofforhandlere<br />
til at sælge biogas eller<br />
ethanol. I 2010 skal vedvarende<br />
brændstoffer kunne købes på alle<br />
tankstationer.<br />
Loven kræver, at alle, der sælger<br />
mere end 3000 kubikmeter<br />
benzin eller diesel om året også<br />
sælge mindst et vedvarende<br />
brændstof, og fra 2010 er selv<br />
de mindste tankstationer forpligtet<br />
til at sælge miljøvenligt<br />
brændstof.<br />
Ethanol og biogas til biler er i<br />
Sverige begunstiget af lavere afgifter<br />
og den svenske bilfabrik Saab<br />
har udviklet en motor, der kan<br />
køre på ren ethanol.<br />
Kilde: www.ing.dk<br />
Mærsk i milliardaftale<br />
i Quatar<br />
A.P. Møller-Mærsk har indgået<br />
en aftale med Qatar Petroleum<br />
om udbygning af oliefeltet Al<br />
Shaheen. Udbygningsplanen indeholder<br />
samlede investeringer 5<br />
mia. dollar – godt 31 milliarder<br />
kroner, meddeler selskabet.<br />
Aftalen indebærer at Mærsk Olie<br />
& <strong>Gas</strong> bliver den største udenlandske<br />
olieproducent i Qatar, og<br />
at Qatar bliver det vigtigste marked<br />
for Mærsk Olie & <strong>Gas</strong> efter<br />
Nordsøen. Kilde: Ritzau<br />
BP fyrer mindst<br />
1000 ansatte<br />
Verden næststørste olieselskab,<br />
britiske BP, har meldt ud, at man<br />
fyrer “mindst 1000” ansatte i<br />
Europa og samtidig sætter 400<br />
mio. dollar af til omstruktureringer.<br />
Tilbage i oktober sagde BP, at<br />
man skulle af med omkring 9%. af<br />
arbejdsstyrken, der på det tidspunkt<br />
var på 28.000 ansatte.<br />
De fleste vil dog forsvinde gennem<br />
naturlig afgang og pension.<br />
Br Anchenyt<br />
Ændring af gasafgiftsloven<br />
Folketinget har den 16. december<br />
2005 vedtaget lovforslag<br />
<strong>nr</strong>. L 81 om ændring<br />
af forskellige miljø- og energiafgiftslove.<br />
Ved lovændringen er gasafgiftsloven<br />
og kuldioxidafgiftsloven<br />
(CO2-afgiftsloven)<br />
forsynet med en fast faktor<br />
på 12,157 kWhø/m3 til omregning<br />
fra øvre brændværdi<br />
i kWh til afregningskubikmeter.<br />
Baggrunden for ændringen<br />
er, at EU-landene i forbindelse<br />
med markedsåbningen for<br />
gas har besluttet at anvende en<br />
fælles enhed, der er fastsat til<br />
1 kWh, baseret på øvre brændværdi.<br />
Ifølge gasbranchen er<br />
gasforbrug siden den fulde<br />
markedsåbning i Danmark<br />
den 1. januar 2004 blevet opgjort<br />
og meddelt markedets<br />
gasaktører (gasselskaber mv.)<br />
Ved en lovændring som følge<br />
af den nye finanslov er der fra<br />
1. januar sket enkelte justeringer<br />
mv. af ordningen om forbrugsregistrering<br />
for gas, el<br />
og varme.<br />
Der er i hovedtræk tale om<br />
følgende justeringer mv.:<br />
• “Afregningsmålerprincippet<br />
” er ændret til et “virksomhedsprincip”.<br />
• Adgangen til forbrugsregistrering<br />
udvides til også at<br />
omfatte virksomheder, der<br />
aftager varme fra et decentralt/industrielt<br />
gasfyret<br />
kraftvarmeværk.<br />
• Decentrale/industrielle gasfyrede<br />
kraftvarmeværker,<br />
der overvejende leverer varme<br />
til virksomheder, som er<br />
omfattet af punkt 2 ovenfor,<br />
kan registreres efter gasafgiftsloven.<br />
• Det er præciseret i gasafgiftsloven<br />
og elafgiftsloven,<br />
at det er forbrugstidspunktet,<br />
der er afgørende for,<br />
hvornår forbrugsvirksomheden<br />
skal angive og betale afgift.<br />
i kWh på grundlag af gassens<br />
øvre brændværdi.<br />
I gasafgiftsloven og CO 2 -<br />
afgiftsloven anvendes nedre<br />
brændværdi (39,6 MJ<br />
pr. normal m ) som grundlag<br />
for beregning af afgiften.<br />
<strong>Gas</strong>selskaberne anvender også<br />
nedre brændværdi ved fakturering<br />
af gasleverancen til<br />
slutbrugerne, men i alle andre<br />
sammenhænge anvender gasselskaberne<br />
øvre brændværdi.<br />
Der skal derfor ske en omregning<br />
fra øvre til nedre<br />
brændværdi.<br />
Fast faktor<br />
<strong>Gas</strong>selskaberne har benyttet<br />
en fast faktor på 12,157 kWh/<br />
m , der nu er indsat direkte<br />
i gasafgiftsloven og CO 2 -afgiftsloven.<br />
Faktoren på 12,157<br />
er den øvre brændværdi på naturgas<br />
udtrykt i kWh/m n - på<br />
samme måde som 39,6 er den<br />
• Som følge af at “afregningsmålerprincippet”<br />
er ændret<br />
til et “virksomhedsprincip”,<br />
er tidspunktet for afgiftsgodtgørelse<br />
for leverancer<br />
af gas, el eller varme blevet<br />
ændret.<br />
Samme adresse<br />
Ændringen fra “Afregnings<br />
målerprincippet” til et “virksomhedsprincip”<br />
betyder bl.a.,<br />
at en virksomhed, der indenfor<br />
samme lokalitet har 2 eller<br />
flere afregningsmålere, kan<br />
få alle målere omfattet af én<br />
forbrugsregistrering, hvormed<br />
det er det samlede forbrug<br />
inden for lokaliteten og ikke<br />
hver enkelt måler, der er afgørende<br />
for registreringen. Der<br />
er samtidig tale om en administrativ<br />
forenkling.<br />
Ved lokalitet forstås virksomhedens<br />
geografiske forretningssted.<br />
Har virksomheden<br />
flere forretningssteder (flere<br />
geografiske lokaliteter) - er<br />
det forbruget ved de enkelte<br />
lokaliteter, der er afgørende<br />
for, om den enkelte lokalitet<br />
nedre brændværdi på naturgas<br />
udtrykt i MJ/m n.<br />
Den nedre brændværdi kan<br />
også udtrykkes som 11 kWh/<br />
m n.<br />
Det er det beregnede og<br />
fakturerede antal afregningskubikmeter,<br />
der skal anvendes<br />
ved opgørelse/beregning<br />
af afgift efter gasafgiftsloven<br />
og CO 2 -afgiftsloven, som skal<br />
angives og betales til SKAT.<br />
Dette gælder for alle gasafgiftsregistreredevirksomheder,<br />
dvs. også for gasnetvirksomhedernes<br />
leverancer af<br />
gas med afgift til gaskunderne,<br />
og for de forbrugsregistrerede<br />
virksomheders opgørelse<br />
af nettoafgiften (ikke-godtgørelsesberettiget<br />
afgift af gasforbruget).<br />
Ændringen af af gasafgiftsloven<br />
og CO 2 -afgiftsloven<br />
trådte i kraft 1. januar <strong>2006</strong>.<br />
Kilde: www.skat.dk<br />
Ændring af forbrugsregistrering<br />
kan blive omfattet af en forbrugsregistrering.<br />
Kraftvarme<br />
De fleste decentrale og industrielle<br />
kraftvarmeværker bruger<br />
naturgas som brændsel.<br />
For at skabe en afgiftsmæssig<br />
sammenhæng i forhold til<br />
forbrugsvirksomheder som<br />
nævnt i punkt 2 ovenfor, er<br />
gasafgiftsloven blevet ændret,<br />
således at decentrale/industrielle<br />
kraftvarmeværker får adgang<br />
til at blive registreret<br />
efter gasafgiftsloven (og CO2afgiftsloven),<br />
hvilket bl.a. giver<br />
disse værker mulighed for<br />
at få gas tilført uden afgift fra<br />
en gas-netvirksomhed.<br />
Der stilles de samme krav<br />
til sådanne værker for at blive<br />
registreret, som der gør til en<br />
varmemellemhandler.<br />
De gældende regler for<br />
forbrugsregistrering fremgår<br />
af SKATs Punktafgiftsvejledning.<br />
Vejledningen kan<br />
ses på www.skat.dk - under<br />
Rådgiver - Juridiske vejledninger.<br />
20 <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong>
Ny signal multiscanner<br />
Med udviklingen af den nye<br />
JOFRA ASM Advanced Signal<br />
Multi-scanner har AME-<br />
TEK nu gjort det muligt at<br />
kalibrere op til 24 følere på<br />
samme tid - nemt, fleksibelt<br />
og tidsbesparende.<br />
JOFRA ASM800 serien er<br />
designet til brug i alle virksomheder,<br />
hvor temperaturmåling<br />
er kritisk, og hvor der<br />
er behov for nøjagtig og sporbar<br />
dokumentation. JOFRA<br />
ASM muliti-scanner vil passe<br />
ind i en lang række procesindustrier<br />
og særligt den farmaceutiske<br />
branche samt olie- og<br />
gasindustrien. Også virksomheder<br />
inden for udstyrs-, system-<br />
og maskinfremstilling<br />
vil kunne opnå betydelige fordele<br />
af den nye mulighed<br />
for at kalibrere op til 24 følere<br />
på én gang.<br />
Den nye ASM signal multiscanner<br />
findes i tre forskellige<br />
modeller, som gør det muligt<br />
at foretage kalibrering af flere<br />
følere samtidig. Hver model<br />
har således plads til 8 følere.<br />
Multifunktionel<br />
ASM signal multi-scanneren<br />
kan fungere som selvstændigt<br />
instrument eller som del<br />
af en eksisterende opstilling,<br />
HNGs og Naturgas Midt-<br />
Nords direktioner skal senest<br />
i marts fremlægge et<br />
konkret forslag til fusion<br />
mellem de to selskaber til<br />
forelæggelse for bestyrelse<br />
og repræsentantskaber.<br />
Det fremgår af et indlæg fra<br />
formanden for Naturgas Midt-<br />
Nords bestyrelse, den tidligere<br />
Thisted-borgmester Kaj<br />
Kristensen i det seneste <strong>nr</strong>.<br />
af Information fra Naturgas<br />
Midt-Nord.<br />
- PA Consulting Group har<br />
nu i en uvildig analyse belyst<br />
de økonomiske og personalemæssige<br />
konsekvenser<br />
ved forskellige fusionsmodeller.<br />
Analysen bekræfter, at der<br />
kan gennemføres betydelige<br />
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong><br />
Med den nye JOFRA ASM Advanced Signal Multi-scanner har<br />
AMETEK nu gjort det muligt at kalibrere op til 24 følere på<br />
samme tid. Multi-scanneren kan integreres med f.eks. JOFRA<br />
tørblok, JOFRA DTI reference termometer eller JOFRA<br />
ASC300 signal kalibrator.<br />
idet den leveres i to forskellige<br />
modeller:<br />
ASM A-modellen indsættes<br />
i en bestående kalibreringsopstilling<br />
og benytter således<br />
målekredsløbet i de eksisterende<br />
instrumenter. ASM<br />
multi-scanneren kan anvendes<br />
sammen med de JOFRA<br />
instrumenter, som har signal<br />
måleindgange og RS232 udgang.<br />
ASM B-modellen har egen<br />
A/D konvertering og kan der-<br />
for fungere som “stand-alone”<br />
instrument. På grund af de<br />
indbyggede målekredsløb kan<br />
ASM B foretage væsentligt<br />
flere målinger pr. minut.<br />
Uanset model kan op til tre<br />
ASM signal multi-scannere<br />
forbindes - stadig kun med<br />
brug af én RS232 port. Dette<br />
giver mulighed for kalibrering<br />
af op til 24 følere samtidig.<br />
Se også: www.jofra.dk<br />
Fusionsplaner fortsat aktuelle<br />
besparelser ved at samle flere<br />
af de to selskabers funktioner<br />
på ét sted, skriver Kaj<br />
Christensen.<br />
Planerne om en fusion blev<br />
senest bakket op af Midt-<br />
Nords repræsentantskab på<br />
mødet 11. november.<br />
- I Midt-Nord arbejder vi<br />
naturligvis fortsat hen imod<br />
at fusionen baseres på en ligestilling<br />
af ejerkommunerne i<br />
det fusionerede selskab, og at<br />
hovedsædet placeres i Viborg,<br />
fastslår Kaj Christensen.<br />
Målet er at HNGs og Midt-<br />
Nords repræsentantskaber beslutter<br />
at gennemføre en juridisk<br />
fusion, der træder i kraft<br />
umiddelbart efter kommunalreformen<br />
1. januar 2007.<br />
De to selskaber har i forvejen<br />
et omfattende samarbejde<br />
og flere fælles selskaber, ligesom<br />
de indbyrdes hæfter for<br />
hinandens gæld.<br />
Mindre<br />
repræsentantskab<br />
Under alle omstændigheder<br />
vil kommunalreformen medføre<br />
at de to selskaber får et<br />
mindre repræsentantskab som<br />
følge af færre ejerkommuner.<br />
Midt-Nords reduceres fra<br />
148 til 50 mens HNG går fra<br />
71 til 49.<br />
Repræsentanter i alle sammenlægningskommunerforlænges<br />
et år, herunder MNs<br />
formand Kaj Christensen, der<br />
ikke fik genvalg i Thisted.<br />
Br Anchenyt<br />
Kosan Crisplant<br />
køber fransk<br />
konkurrent<br />
Kosan Crisplant a/s med hovedsæde<br />
i Århus overtog fra årsskiftet<br />
sin franske konkurrent, PAM<br />
med 50 medarbejdere og en<br />
omsætning på ca. 80 mio. kr.<br />
Kosan Crisplant producerer<br />
udstyr til at fylde gasflasker til<br />
bl.a. private, campingpladser og<br />
industrien og hentede sidste år<br />
46 pct. af den samlede omsætning<br />
på 163 mio. kr. i Europa.<br />
Produktmæssigt og teknologisk<br />
supplerer de to selskaber hinanden<br />
fint med fokus på procesoptimering<br />
og logistik fra fyldestation<br />
til slutbruger.<br />
Kosan og PAM dækker tilsammen<br />
60 pct. af verdensmarkedet<br />
og forventer at fusionen skaber<br />
flere job i begge virksomheder.<br />
Kosan Crisplant har 90 medarbejdere<br />
i Danmark og yderligere<br />
40 i syv datterselskaber rundt<br />
om i verden. Desuden sælger<br />
virksomheden sine produkter<br />
via 30 agenter. Kunderne er ofte<br />
større gasselskaber med store<br />
krav til effektiv og pålidelig drift.<br />
Kilde: Erhvervsbladet<br />
Norske Hydro<br />
trækker<br />
på FORCE<br />
AGR EmiTeam er i samarbejde<br />
med FORCE Technology tildelt<br />
en ny rammekontrakt, der omfatter<br />
inspektionstjenester og -planlægning<br />
på alle Norsk Hydros<br />
sokkel- og landanlæg i Norge.<br />
Aftalen har en varighed på 9<br />
år, hvor optioner udgør 6 år.<br />
Aftalens estimerede årlige værdi<br />
bliver på ca. NOK 25 mio.<br />
Arbejdet vil blive udført af AGR<br />
EmiTeam på Straume (udenfor<br />
Bergen) med FORCE Technology<br />
Norway AS som og underleverandør.<br />
FORCE Technologys<br />
andel beløber sig til ca. NOK 5<br />
mio. om året og dækker specielt<br />
inspektionsplanlægning, RBI-analyser,<br />
teknisk rådgivning og laboratorietjenester.<br />
Kilde: FORCE<br />
<strong>Gas</strong>varme sikrer<br />
flytransport<br />
SAS og Oslo Lufthavn har som<br />
et forsøg indledt afprøvning af<br />
en ny metode til at afise flyene.<br />
Afisningen sker ved hjælp<br />
af infrarøde varmebølger, der<br />
frembringes med gasopvarmning.<br />
Efter afisningen bliver der sprøjtet<br />
beskedne mængder glykol<br />
på blandt andet roret. Den nye<br />
metoder vil anslået spare 80 procent<br />
af glykolen, der både er dyr<br />
og belaster miljøet.<br />
Kilde: Ingeniøren<br />
21
Brintpillen<br />
månedens<br />
opfindelse i EU<br />
EU-organisationen Intellectual<br />
Property Rights, har udnævnt<br />
patentet på dem danske brintpille<br />
til “Patent of the Month”.<br />
Patentet blev offentliggjort nogle<br />
uger efter at opfindelsen var<br />
blevet kendt i hele verden efter<br />
pressekonferencer og publicering<br />
af af artiklen “Metal ammine<br />
complexes for hydrogen storage”<br />
i det ansete kemiske tidsskrift<br />
Journal of Materials Chemistry.<br />
Rettighederne til den videre<br />
udvikling og kommercialisering af<br />
brintpillen ligger i Amminex A/S,<br />
og udnævnelsen er et skulderklap,<br />
der kan lokke flere investorer<br />
tilbrintpille-teknologien.<br />
Kilde: Ingeniøren<br />
Eks-kansler<br />
formand for<br />
gas-projekt<br />
Knapt tre uger efter at have<br />
forladt posten som tysk forbundskansler<br />
overtog Gerhard<br />
Schröder en lukrativ post som<br />
formand for det konsortium,<br />
der skal udvikle og drive den<br />
nye naturgaspipeline igennem<br />
Østersøen. Byggeriet blev indledt<br />
9. december.<br />
Selskaberne bag NEGP (North<br />
European <strong>Gas</strong> Pipeline) er de<br />
tyske energikoncerner E.on og<br />
BASF samt den halvstatslige<br />
russiske gas- og oliekoncern<br />
Gazprom, der har 51 pct. af<br />
stemmerne i selskabet.<br />
Forslaget om Schröder som<br />
formand kommer ifølge Berliner<br />
Zeitung da også fra russisk side.<br />
Schröder havde i sin tid som<br />
kansler intensivt engageret sig i<br />
pipelineprojektet sammen med<br />
den russiske præsident, Vladimir<br />
Putin. Schröder og Putin har i<br />
flere år dyrket et nært venskab.<br />
Kilde: Jyllands-Posten<br />
LNG-terminal i<br />
England<br />
ConocoPhillips Petroleum UK<br />
Ltd. vil på vegne af Norsea<br />
Pipeline Ltd. søge tilladelse om<br />
at påbegynde planlægningen af en<br />
LNG-terminal og et kraftvarmeværk<br />
ved Norsea’s Teesside, UK<br />
olieterminal.<br />
ConocoPhillips er medejer af<br />
Norsea Pipeline sammen med<br />
Total SA, Statoil ASA , Eni SPA, og<br />
Norsk Hydro AS.<br />
ConocoPhillips forventer at tilladelsen<br />
er i hus om halvandet<br />
år og at anlægget kan stå klar<br />
til drift om 3-4 år, oplyser Oil &<br />
<strong>Gas</strong> Journal 4. januar.<br />
Br Anchenyt<br />
Shell bekymret for olieforsyning<br />
Energiselskabet Shell opfordrer<br />
i en ny analyse branchen<br />
til at være opmærksom<br />
på konsekvenserne af de stadigt<br />
mindre oliefund, der bliver<br />
gjort, samt af en faldende<br />
energieffektivitet siden 2000.<br />
Shell udpeger i sin nye<br />
“Shell Global Scenarios to<br />
2025” forsyningssikkerhed<br />
som ét af de tre vigtige områder,<br />
som man som selskab<br />
(især i i energibranchen) skal<br />
være meget opmærksom på.<br />
- Scenarier er vigtige redskaber<br />
for vores virksomhed,<br />
så vi kan forberede os på forskellige,<br />
sandsynlige udviklinger,<br />
og hvordan vi så skal<br />
handle i disse situationer,<br />
sagde leder af Royal Dutch<br />
Shells Strategy and Business<br />
Development, Adrian Loader<br />
ved præsentationen af “Shell<br />
Global Scenarios to 2025” i<br />
København for nylig.<br />
I rapporten har selskabet -<br />
blandt meget andet - kigget<br />
nærmere på den nyeste statistik<br />
over oliefund og deres<br />
størrelse, og de tal kaldes i<br />
rapporten for “bekymrende<br />
signaler”.<br />
De fortæller nemlig, at der<br />
siden 1999 kun er gjort nye<br />
fund, som kan erstatte 45% af<br />
den nuværende produktion.<br />
Det fremgår også at fundene<br />
måske nok er flere, men<br />
til gengæld mindre, og at de<br />
Konference om energipriser<br />
World Energy Council - Danmark<br />
arrangerer den 28. <strong>februar</strong><br />
i samarbejde med <strong>Dansk</strong><br />
Energi og Risø sin årlige medlemskonference<br />
med titlen:<br />
”Energiprisens himmelflugt -<br />
årsag og betydning”.<br />
Konferencen finder sted på<br />
Radisson SAS Scandinavia.<br />
Alle er velkomne mod betaling<br />
af deltagergebyret på<br />
1.800 kr.<br />
Blandt indlægsholderne er:<br />
• Transport- og energiminister<br />
Flemming Hansen<br />
• Pierre Gadonneix (formand<br />
og adm. direktør, EdF),<br />
Siden 2000 er verden blever mindre energi-effektiv. Kilde: Shell<br />
Global Scenarios to 2025.<br />
påviste reserver godt nok stadig<br />
stiger, men at stigningen<br />
er faldet fra 4,5% i 1980erne<br />
til omkring 1% i 1990erne.<br />
Samtidig er 23 af de 25 største<br />
oliefelter i verden, som tilsammen<br />
står for 33% af de påviste<br />
reserver, fundet før 1970.<br />
Shell maler dog ikke fanden<br />
på væggen, men peger<br />
på, at nogle mener, at disse tal<br />
er alt for konservative, og at<br />
man også skal huske at medtage<br />
ikke-konventionelle olieprodukter<br />
som for eksempel<br />
tjæresand .<br />
Forbruget følger<br />
økonomisk vækst<br />
Et andet område, som Shell<br />
mener at man skal vise ekstra<br />
opmærksomhed, er det faktum<br />
at energi-effektiviteten er faldet<br />
siden 2000.<br />
Det vil sige, at væksten i<br />
energiforbruget igen stiger<br />
• Dr. Ramzi Salman (rådgiver<br />
for Qatars energi- og industriminister),<br />
• Fatih Birol (Chief Economist,<br />
IEA),<br />
• Torkil Bentzen (adm. direktør,<br />
E2),<br />
• Søren Gath (direktør, Dong)<br />
• Peter Birk Sørensen, fmd.<br />
for Det Økonomiske Råd.<br />
Lidt om indholdet<br />
Konferencen vil fokusere på<br />
følgende aktuelle spørgsmål:<br />
• Hvad vil de stigende energipriser<br />
komme til at betyde<br />
for den ny danske energi-<br />
med væksten i verdens bruttonationalprodukt<br />
- efter at det<br />
siden midt i 1960erne har været<br />
koblet af hinanden, og vi<br />
altså blev mere og mere effektive<br />
til at udnytte energien.<br />
Denne udvikling skyldes<br />
først og fremmest væksten i<br />
Kina og Indien, hvor det vil<br />
kræve meget store investeringer<br />
i energisektoren.<br />
Med Kyoto-aftalen er CO 2<br />
nu blevet en selvstændig faktor<br />
med egen pris-dannelse.<br />
Det betyder, at energibranchen<br />
nu også må arbejde som en<br />
CO 2 -branche, og at det vil udløse<br />
omfattende ædringer.<br />
Shell Global Scenarios indeholder<br />
mange interessante<br />
analyser og betragtninger.<br />
Rapporten kan findes på:<br />
www.shell.com/scenarios<br />
strategi?<br />
• Hvordan forholder EU sig<br />
til de stigende energipriser?<br />
• Forventer det Internationale<br />
Energi Agentur et prisfald<br />
indenfor nærmeste fremtid?<br />
• Er de aktuelle prisforhold<br />
resultatet af en strukturel<br />
markedsforandring ?<br />
• Hvad betyder energiprisen<br />
for danske investeringer og<br />
dansk velfærd.<br />
Program og tilmelding kan<br />
findes på www.dgc.dk.<br />
22 <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong>
Støtte til udvikling af<br />
brintpiller og brændselsceller<br />
Et konsortium, der består af<br />
Topsoe Fuel Cell A/S, Forskningscenter<br />
Risø, brintpillefirmaet<br />
Amminex A/S og DTU<br />
har fået tilsagn om 30 mio.<br />
kr. i støtte fra Højteknologifonden<br />
til en satsning over tre<br />
år med titlen “Robuste, miljøvenlige<br />
og konkurrencedygtige<br />
brændselscellesystemer til<br />
fremtidens distribuerede elproduktion.”<br />
Direktør Helge Holm-Larsen<br />
for Topsoe Fuel Cell A/S,<br />
der er koordinator for konsortiet,<br />
er meget glad for støtten.<br />
- Det vil få stor betydning<br />
for os og gøre, at vi er bedre i<br />
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong><br />
stand til at nå frem til et produkt,<br />
så vi kan matche den udvikling,<br />
der er i f.eks. USA og<br />
Japan. Vi modtager også støtte<br />
andre steder fra, men dette<br />
øger chancen betydeligt for, at<br />
vi får færdiggjort vores udvikling<br />
i tide, siger Helge Holm<br />
Larsen til Ingeniøren.<br />
Han vurderer at støttten kan<br />
blive afgørende for at klare<br />
sig i den internationale konkurrence.<br />
Hvis projektet bliver en succes<br />
vil det resultere i et meget<br />
betydeligt potentiale for eksport<br />
og udvikling af højteknologiske<br />
danske arbejdspladser,<br />
Store udfordringer for brintsamfundet<br />
Det Internationale Energi<br />
Agentur fastslår i sin nylig udsendte<br />
rapport “Prospects for<br />
Hydrogen and Fuel Cells”, at<br />
brint og brændselsceller kan<br />
betyde en halvering af kuldioxidemissionen<br />
i 2050, men at<br />
der er store udfordringer, der<br />
skal overvindes, før dette mål<br />
kan realiseres.<br />
Det kræver meget betydelige<br />
private og offentlige forsknings-investeringer<br />
og store<br />
teknologiske fremskridt.<br />
Rapporten nævner således,<br />
at omkostningerne ved produktion<br />
af brint skal reduceres<br />
med en faktor mellem tre og ti,<br />
vurderer Topsoe Fuel Cell.<br />
Målet med projektet er at<br />
udvikle SOFC-teknologien<br />
(Solid Oxide Fuel Cells),<br />
så parterne om tre år er klar<br />
med en demonstrationsmodel.<br />
Samtidig vil projektet inddrage<br />
Amminex’ »brintlagring«<br />
og dens tilkobling til en<br />
SOFC-brændselscelle.<br />
Tue Johannesen, der er direktør<br />
for firmaet bag brintpillen,<br />
Amminex, er også glad<br />
for støtten.<br />
Han tilføjer, at bevillingen<br />
fra Højteknologifonden betyder,<br />
at også Amminex nu skal<br />
udvide staben. ut-<br />
og produktionsomkostningerne<br />
for brændselsceller med en<br />
faktor mellem 10 og 50.<br />
Der anvendes i dag i OECD<br />
landene samlet ca. 1 mia. USD<br />
fra offentlig side på brint- og<br />
brændselscelleforskning. Se<br />
rapportens konklusioner på<br />
www.iea.org.<br />
EU-frygt for gas-afhængighed<br />
Det lignede et selvmål da det<br />
mægtige statskontrollerede<br />
russiske gasselskab Gazprom<br />
1. januar lukkede for naturgasforsyningen<br />
til nabolandet<br />
Ukraine - officielt for at gennemtrumfe<br />
en prisstigning.<br />
Selv om krisen hurtigt blev<br />
løst med en aftale, der ganske<br />
vist siden er underkendt af<br />
Ukraines parlament, har situationen<br />
skabt alvorlige bekymringer<br />
i EU-landene, der er<br />
dybt afhængig af de russiske<br />
gasforsyninger.<br />
Aktionen mod Ukraine,<br />
der også berørte forsyningerne<br />
til flere europæiske lande,<br />
er nemlig blevet opfattet<br />
som en politisk pression mod<br />
Ukraine, der efter den såkaldt<br />
orange revolution har udtrykt<br />
ønske om medlemskab af både<br />
EU og NATO.<br />
Indtil nytår betalte 50 US-<br />
dollars for 1000 m russisk naturgas.<br />
Det russiske krav var<br />
en stigning til verdensmarkedsprisen<br />
på ca. 240 US-dollars,<br />
men med aftalen sikres<br />
Ukraine en stor del af sit gasforbrug<br />
til kun 95 USD.<br />
I Bruxelles glædede energikommissær<br />
Andris Piebalgs<br />
sig over aftalen, men lagde<br />
samtidigt ikke skjul på, at både<br />
EU-Kommissionen og det<br />
østrigske EU-formandskab ser<br />
med stor alvor på sagen.<br />
EU-lovgivning?<br />
Den lettiske energikommissær<br />
sagde samtidigt, at han i<br />
løbet af foråret vil fremlægge<br />
en hvidbog om EUs fremtidige<br />
energipolitik, og at han formentlig<br />
inden årets udgang vil<br />
være klar med konkrete lovgivningsinitiativer.<br />
- Europa har brug for en kla-<br />
rere og mere kollektiv politik<br />
omkring forsyningssikkerhed<br />
på energiområdet. Hidtil har<br />
man kun forholdt sig til forsyningssikkerheden<br />
på nationalt<br />
niveau, men i virkeligheden<br />
har man brug for en langt mere<br />
al-europæisk tilgang til dette<br />
område, sagde Piebalgs.<br />
Allerede under et uformelt<br />
topmøde i efteråret fremsatte<br />
den britiske premierminister<br />
Tony Blair krav om en ”troværdig”<br />
energipolitik - også<br />
når det gælder forsyningsssikkerhed.<br />
Mere end 30% af naturgasforbruget<br />
i EU leveres fra<br />
Rusland, der har verdens største<br />
gasreserver.<br />
I Tyskland er der flere røster<br />
om at stoppe afviklingen af akraft.<br />
Svenske Vattenfall har<br />
allerede erklæret sig parat til<br />
at bygge nye værker. ut-<br />
Br Anchenyt<br />
Niels Erik Andersen<br />
DGF-formand<br />
fylder 60 år<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Gas</strong> <strong>Forening</strong>s formand,<br />
HNGs adm. direktør<br />
Niels Erik Andersen, fylder<br />
fredag den 3. marts 60 år.<br />
Han er en af naturgasbranchensabsolutte<br />
veteraner, idet han helt<br />
tilbage i 1977 blev engageret<br />
af Kommunernes<br />
Landsforening til at opbygge<br />
forløberne for de regionale<br />
gasselskaber.<br />
Allerede i studietiden på<br />
DTH snusede han til gassen<br />
med sit eksamensprojekt<br />
om modeloptimering<br />
for naturgas i Danmark.<br />
Fra 1. <strong>februar</strong> 1980 blev<br />
han så ansat til at forestå<br />
opbygningen af HNG<br />
- i første omgang som ”teknisk<br />
leder og indtil videre<br />
daglig leder”. Først i 1983<br />
blev han formelt udnævnt<br />
til adm. direktør.<br />
DGF-formandsposten er<br />
ikke nogen personlig ambition,<br />
men udtryk for hans<br />
hjælpsomme indstilling, da<br />
den daværende formand i<br />
2004 måtte fratræde. Og<br />
sådan var det faktisk også<br />
da han i efteråret accepterede<br />
at fortsætte, selv om<br />
også han er travlt optaget<br />
af en igangværende fusion,<br />
nemlig med Midt-Nord.<br />
Fødselsdagen fejres under<br />
private former. ut-<br />
23
ÅrSIndeKS<br />
Artikeloversigt i<br />
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 2005<br />
<br />
<br />
Titel Forfatter Nr.<br />
Leder<br />
PSO Niels Erik Andersen, HNG 1/2005<br />
Naturgas i transportsektoren Niels Erik Andersen, HNG 2/2005<br />
En udfordring for naturgassen Niels Erik Andersen, HNG 3/2005<br />
Til gavn for gaskunderne Niels Erik Andersen, HNG 4/2005<br />
Fremtidens energiforsyning Niels Erik Andersen, HNG 5/2005<br />
Energy Camp Niels Erik Andersen, HNG 6/2005<br />
Synspunkt<br />
Stor udfordring at mindske transportsektorens<br />
olieafhængighed Flemming Hansen, Energiminister 3/2005<br />
Melodien er rigtig - men der skal skrues op for musikken! Hans Duus Jørgensen, <strong>Dansk</strong> Energi 4/2005<br />
Nye energibestemmelser for gaskedelanlæg fra nytår Per Langkilde, <strong>Dansk</strong> Energi Brancheforening 5/2005<br />
IGU/WGC/IGRC<br />
Bruger I IGU godt nok?? Peter K. Storm, IGU 1/2005<br />
Har du fået IGU Magasinet? Peter K. Storm, IGU 2/2005<br />
Hvad med forskning og udvikling i gassektoren? Peter K. Storm, IGU 3/2005<br />
Hvad blev der af naturgaskøretøjerne? Peter K. Storm, IGU 4/2005<br />
Slagsmål i IGU Peter K. Storm, IGU 5/2005<br />
Overraskende resultat i Kina - klar til Amsterdam Peter K. Storm, IGU 6/2005<br />
<strong>Gas</strong>måling<br />
<strong>Gas</strong>måling i fremtiden John H. Mølgaard, DONG og Leo van Gruijthuijsen, DGC 4/2005<br />
<strong>Gas</strong>måling.... andet og mere end måleteknik John H. Mølgaard, DONG og He<strong>nr</strong>ik Andersen, DGC 5/2005<br />
<strong>Gas</strong>anvendelse<br />
Gode råd ved installation af en gaskedel Jørgen K. Nielsen, DEBRA 1/2005<br />
Pressfittings i gasinstallationer Ianina Mofied, DGC 2/2005<br />
Erfaringer med markedsvilkår<br />
for decentrale kraftvarmeværker Jesper Pedersen, DONG 3/2005<br />
Besparelsen der blev væk Ole Sundman, DONG 3/2005<br />
Feltafprøvning af EC-Power minikraftvarme-enhed Jan de Wit, DGC 4/2005<br />
Hjemmeautomatik og små gaskedler Karsten V. Frederiksen, DGC 4/2005<br />
Brint i gaskedler! He<strong>nr</strong>ik Iskov, DGC 5/2005<br />
Status for kedelmærkning og<br />
sammenhæng med Bygningsreglementet Karsten V. Frederiksen, DGC 5/2005<br />
Naturgasselskabernes energispareaktiviteter i 2004 Hanne Frederiksen, DGC 5/2005<br />
Lovpligtige energitjek på gaskedelanlæg fra <strong>2006</strong> Jørgen K. Nielsen, DEBRA 5/2005<br />
God teknik og peptalk med slag i! Karsten V. Frederiksen, DGC 5/2005<br />
Brændselsceller - naturgasfyrets afløser? Anders Smith og Søren Linderoth, Risø 6/2005<br />
Er det sidste store centrale kraftværk bygget i Danmark? Jan de Wit, DGC 6/2005<br />
24 <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Tema:<br />
Energibesparelser<br />
Elsparefond<br />
har succes med<br />
sparepumper<br />
> > ><br />
Nr. 2 • april 2005 • 94. årgang<br />
- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat<br />
Biobrændsel<br />
forurener mere<br />
end naturgas<br />
< <
Nr. 3 • juni 2005 • 94. årgang<br />
Norsk Atlanterhavsø med<br />
fremtidens energiforsyning<br />
<strong>Dansk</strong>e gasfolk<br />
på besøg på<br />
ISH-messen<br />
Side 14-15 > > ><br />
- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat<br />
Titel Forfatter Nr.<br />
<strong>Gas</strong>transport<br />
Forøgelse af driftstrykket i det eksisterende 4 bar naturgasnet Lars Bo Pedersen, HNG 1/2005<br />
LER letter livet som ledningsejer Josephine R. Parnas, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2/2005<br />
Flere graveskader på gasledninger John Thorn, HNG 3/2005<br />
ERFA konference - ledningsnet Søren Hylleberg Sørensen, Midt-Nord 6/2005<br />
Slut med kobber i gasinstallationer? Jørgen Jensen, freelance 6/2005<br />
Sikkerhed<br />
Eksplosionsbeskyttelse i Europa Thomas Wagner Sødring, DGC 1/2005<br />
<strong>Gas</strong>akuten - et nyt udrykningsberedskab i Danmark Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz 1/2005<br />
Nye opgaver for beredskabet i naturgassektoren Dorthe Vinther, Energinet.dk 2/2005<br />
Betydeligt fald i antallet af gasulykker Arne V. Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen 3/2005<br />
Øget sikkerhed på forbrugerinstallationer år for år Per Persson, HNG 4/2005<br />
Energi og miljø<br />
1,7 mia. gode grunde til at være OBS på energimærkning Uffe Groes, Sekretariatet for Energimærkning 2/2005<br />
Biobrændsel forurener mere end naturgas<br />
ved afbrænding i kedler Michael Ørtenblad, DGC 2/2005<br />
Ambitiøs plan for energibesparelser Jens Utoft, <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 2/2005<br />
Nye skorstensbestemmelser i Bygningsreglementet Jørgen K. Nielsen, DEBRA 3/2005<br />
Ny miljøregulering af energianlæg Per G. Kristensen, DGC 4/2005<br />
265 mio. til energiforskning i 2005 Jan K. Jensen, DGC 3/2005<br />
Demonstration af fremtidens energiforsyning Jan K. Jensen, DGC 3/2005<br />
Fremtidens energiforsyning - DGF’s årsmøde 2005 Jens Utoft, <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 6/2005<br />
Rekordstor energiproduktion Energistyrelsen 6/2005<br />
Øvrige<br />
<strong>Gas</strong>historisk Selskab gennem 10 år Hanne Thomsen, <strong>Gas</strong>museet 1/2005<br />
<strong>Gas</strong>uddannelses-link på nettet Bjarne Spiegelhauer, DGC 1/2005<br />
Skive vil selv lave gas til kraftvarme Jens Utoft, <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/2005<br />
Vestjylland satser på brintforskning Jens Utoft, <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 4/2005<br />
Produktnyheder fra besøg på Frankfurt-messen Karsten V. Frederiksen, DGC 2/2005<br />
På besøg hos Europas førende kedelfabrikant Jens Utoft, <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 5/2005<br />
<strong>Gas</strong>folk blandt brandteknikere Ken Olesen, <strong>Dansk</strong> Brand- og sikringsteknisk Institut 5/2005<br />
Systemansvar for energi - helt uden kommercielle interesser Torben Bülow, Energinet.dk 6/2005<br />
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong><br />
Samlet energibranche<br />
på vvsmesse<br />
i Odense<br />
< < < Side 19<br />
<br />
<br />
<br />
Foto: Jean Schweitzer, DGC<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
På besøg hos<br />
Europas største<br />
kedelproducent<br />
Nr. 5 • november 2005 • 94. årgang<br />
Velkommen til<br />
Årsmøde 2005<br />
Program og<br />
udstillerkatalog<br />
><br />
- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat<br />
ÅrSIndeKS<br />
Beretninger<br />
fra årsmødet<br />
i Nyborg<br />
Nr. 6 • december 2005 • 94. årgang<br />
Dramatisk indslag<br />
på ERFA-kursus<br />
><br />
- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat<br />
25
nyt Fr A IGU oG dGF<br />
<strong>2006</strong> er IGUs år<br />
Som jeg allerede meddelte i<br />
sidste nummer er Program- og<br />
Registrerings håndbogen for<br />
denne verdensbegivenhed på<br />
gaden; den kan fås i IGU-sekretariatet<br />
hos DONG samt<br />
hos DGC. Man kan også finde<br />
programmet ved at besøge<br />
www.wgc<strong>2006</strong>.nl. Der er<br />
mange penge at spare ved at<br />
tilmelde sig inden 28 <strong>februar</strong>.<br />
WGC er IGUs største begivenhed<br />
og uden sammenligning<br />
den største gas konference<br />
og udstilling i verden, så<br />
den vil I høre mere om i næste<br />
nummer.<br />
75 års fødselsdag<br />
Men der er nu også andre<br />
grunde til at jeg angiver <strong>2006</strong><br />
som IGUs år.<br />
IGU fejrer nemlig sin 75 års<br />
fødselsdag i år, helt nøjagtigt<br />
den 2. juni eller få dage før<br />
den 23. WGC i Amsterdam<br />
starter.<br />
Da ”The British Institution<br />
of <strong>Gas</strong> engineers” holdt sit årlige<br />
møde i London den 2. juni<br />
1931 deltog repræsentanter fra<br />
en lang række andre lande.<br />
Efter års diskussioner var<br />
det nemlig besluttet, at dette<br />
møde i London samtidig<br />
skulle være verdens første gas<br />
konference, og senere samme<br />
dag holdt man det første<br />
Rådsmøde, hvor IGU blev<br />
stiftet.<br />
Danmark kom med i 1949.<br />
Focus på gasværker<br />
IGUs stiftere ville næppe<br />
kunne genkende Unionen i<br />
dag. I de mange år fokuserede<br />
IGU på at løse problemer<br />
i forbindelse med gasproduktion<br />
og distribution fra de<br />
store byers gasværker. Man<br />
kan roligt sige at der først og<br />
fremmest var tale om en teknisk<br />
klub.<br />
Først med naturgassens<br />
komme begyndte der at ske<br />
ændringer, og i dag er det<br />
IGUs vision at blive den mest<br />
indflydelsesrige, effektive og<br />
uafhængige organisation, der<br />
er talsmand for den globale<br />
gasindustri. Det er selvsagt en<br />
meget ambitiøs vision, som<br />
endnu ikke er nået, men vi er<br />
da godt på vej.<br />
Især Europa og USA<br />
IGU var fra starten officielt<br />
en verdensorganisation, men<br />
det må erkendes, at Unionen<br />
igennem hele forrige århundrede<br />
var domineret af Europa<br />
og USA. Først med Japanernes<br />
præsidentskab fra år 2000,<br />
Argentinernes fra 1 juli i år<br />
og Malaysias kommende præsidentskab<br />
for 2009-2012 kan<br />
Nyt fra bestyrelsen<br />
Bestyrelsen har konstitueret sig med<br />
Peter I. Hinstrup (Direktør i DGC)<br />
som sekretær og Carsten W. Hansen<br />
(Økonomi- og administrationscehef i<br />
DGC) som kasserer. Bjarne Spiegelhauer<br />
(Afdelingschef i DGC) blev indvalgt i be-<br />
I Kina er man netop indtrådt i<br />
hundens år, men i IGU er det nye<br />
år i høj grad fokuseret på Verdens<br />
<strong>Gas</strong> Konferencen (WGC <strong>2006</strong>) i<br />
Amsterdam den 5-9 juni.<br />
Af Peter k. storm, generAlsekretær i igu<br />
man sige at de øvrige verdensdele<br />
er kommet rigtigt med.<br />
75 års jubilæet fejres på flere<br />
måder. I næste nummer af<br />
IGU Magasinet, som kommer<br />
ud sidst i marts vil en del af<br />
bladet være helliget jubilæet<br />
med historiske artikler fra<br />
flere lande om gassens udvikling<br />
gennem tiderne. Hanne<br />
Thomsen, chef for det danske<br />
<strong>Gas</strong> museum i Hobro, er koordinator<br />
og en af hovedforfatterne.<br />
Og det er også på dansk initiativ<br />
(den jyske gas mafia?)<br />
at gassens historie og forsøget<br />
på at bevare den i disse konkurrence<br />
prægede tider kommer<br />
på udstilling under WGC<br />
i Amsterdam, hvor mine hollandske<br />
kolleger i øvrigt også<br />
vil markere jubilæet på forskellig<br />
vis.<br />
IGU-verdensur<br />
IGU har i anledning af jubilæet<br />
anskaffet sig et antal<br />
verdensure, som udover tid,<br />
temperatur og kalender kan<br />
vise tiden i en række storbyer<br />
verden rundt blot ved at<br />
dreje på foden. Desværre følger<br />
temperaturen ikke med!!<br />
Uret vil blive solgt under WGC<br />
styrelsen som supplerende medlem med<br />
særligt ansvar for kursusaktiviteten.<br />
Dato og sted for årsmødet <strong>2006</strong> er ændret<br />
i forhold til det på årsmødet 2005<br />
udmeldte. Årsmødet <strong>2006</strong> finder sted<br />
9.-10. november på Comwell i Kolding.<br />
til en særpris af 20 Euro, men<br />
skulle du kære læser også være<br />
interesseret kan uret ses og<br />
fås i IGU sekretariatet for 150<br />
danske kroner.<br />
IGUs ”verdensur”, som i<br />
anledning af 75-års jubilæet<br />
sælges på WGC i Holland for<br />
20 Euro. I IGUs sekretariat<br />
hos DONG kan uret købes<br />
for 150 DKK.<br />
Årsmødet afholdes hermed som sædvanlig<br />
på en torsdag-fredag.<br />
<strong>Forening</strong>en har haft en nettotilgang på<br />
5 medlemmer, hvilket resulterer i et samlet<br />
medlemstal på 464.<br />
26 <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 1/<strong>2006</strong>
BESTYRELSE:<br />
Formand:<br />
Niels Erik Andersen<br />
HNG I/S<br />
Tlf.: 3954 7000<br />
E-post: nea@hng.dk<br />
Sekretær:<br />
Peter I. Hinstrup<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Gas</strong>teknisk Center a/s<br />
Tlf.: 4516 9600<br />
E-post: pih@dgc.dk<br />
Øvrige medlemmer:<br />
Ole Albæk Pedersen<br />
HNG I/S<br />
Flemming Hansen<br />
fh-teknik a/s<br />
He<strong>nr</strong>ik Rosenberg<br />
Mogens Balslev A/S<br />
Kurt Bligaard Pedersen<br />
DONG A/S<br />
Erik F. Hyldahl<br />
IGA A/S<br />
Andreas Bech Jensen<br />
Aalborg <strong>Gas</strong>forsyning<br />
Peter A. Hodal<br />
<strong>Gas</strong>tra A/S<br />
Bjarne Spiegelhauer<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Gas</strong>teknisk Center a/s<br />
SEKRETARIAT:<br />
c/o <strong>Dansk</strong> <strong>Gas</strong>teknisk Center a/s<br />
Dr. Neergaards Vej 5B<br />
2970 Hørsholm<br />
Tlf.: 4516 9600<br />
Fax: 4516 9601<br />
E-post: aja@dgc.dk<br />
KASSERER:<br />
Carsten W. Hansen<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Gas</strong>teknisk Center a/s<br />
Tlf.: 4516 9600<br />
E-post: cwh@dgc.dk<br />
dAnSK GAS ForenInG<br />
LedeL Se GASteKnIK KonFerencer FødSeL SdAGe<br />
REDAKTIONSUDVALGET:<br />
Jan K. Jensen (formand)<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Gas</strong>teknisk Center a/s<br />
Tlf.: 4516 9600<br />
E-post: jkj@dgc.dk<br />
Ole Sundman, DONG A/S<br />
Jørgen K. Nielsen,<br />
<strong>Dansk</strong> Energi Brancheforening<br />
Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz A/S<br />
Lars Bo Pedersen, HNG I/S<br />
Søren H. Sørensen,<br />
Naturgas Midt-Nord I/S<br />
Nils Lygaard, Vaillant A/S<br />
REDAKTION:<br />
Redaktør Jens Utoft<br />
Profi Kommunikation<br />
Åbakke 3, 7800 Skive<br />
Tlf.: 9751 4595<br />
Fax: 9751 3395<br />
E-post: redaktion@gasteknik.dk<br />
ANNONCESALG:<br />
Salgskonsulenterne<br />
Tlf.: 5687 0690<br />
Fax: 5687 0092<br />
E-post: salg@gasteknik.dk<br />
ABONNEMENT:<br />
Henvendelse til sekretariatet.<br />
Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms<br />
Grafisk tilrettelæggelse:<br />
Profi Kommunikation<br />
Tryk:<br />
Centraltrykkeriet Skive A/S<br />
Miljøcertificeret ISO 14001<br />
Oplag:<br />
Distribueret 1.463<br />
1. juli 2004 - 30. juni 2005 iflg.<br />
Fagpressens Medie Kontrol<br />
Udgives 6 gange årligt:<br />
1/2 - 1/4 - 1/6 - 1/9 - 1/11 og 15/12<br />
Distribution:<br />
Post Danmark<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Gas</strong> <strong>Forening</strong> på internettet:<br />
www.gasteknik.dk<br />
• ansøgning om medlemsskab<br />
• tilmelding til konferencer<br />
• links til gasbranchen<br />
• tidligere numre af <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong><br />
KURSUSUDVALGET:<br />
Bjarne Spiegelhauer, (formand)<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Gas</strong>teknisk Center a/s<br />
Tlf.: 4516 9600<br />
E-post: bsp@dgc.dk<br />
Aksel Hauge Pedersen, DONG<br />
Per Jensen, Midt-Nord<br />
Per Persson, HNG I/S<br />
Ole Sass Jensen,<br />
Max Weishaupt A/S<br />
John Mølgaard, DONG Distribution<br />
Søren H. Sørensen,<br />
Naturgas Midt-Nord I/S<br />
Forslag eller ideer til andre faglige<br />
arrangementer er velkomne.<br />
Kontakt da venligst sekretæren<br />
Anne Jacobsen,<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Gas</strong>teknisk Center a/s<br />
tlf. 4516 9615, aja@dgc.dk.<br />
KOMMENDE KONFERENCER:<br />
• Større og mindre<br />
gasfyrede Anlæg<br />
6. - 7. september <strong>2006</strong><br />
Byggecentrum, Middelfart<br />
Kursusleder: Per Persson, HNG<br />
• Kraftvarme, temadag<br />
26. september <strong>2006</strong><br />
Byggecentrum, Middelfart<br />
Kursusleder: Jan de Wit, DGC<br />
• <strong>Gas</strong>måling<br />
11.-12. oktober <strong>2006</strong><br />
Trinity Kursuscenter, Snoghøj<br />
Kursusleeder: John Mølgaard,<br />
DONG Distribution<br />
• <strong>Gas</strong>ledninger<br />
8. -9. <strong>februar</strong> 2007<br />
Byggecentrum, Middelfart<br />
Leder: Søren Hylleberg Sørensen,<br />
Midt-Nord<br />
Næste <strong>nr</strong>. af<br />
60 år<br />
16. <strong>februar</strong> <strong>2006</strong><br />
Søren Meinertz Knudsen<br />
Granbakken 2<br />
3460 Birkerød<br />
19. <strong>februar</strong> <strong>2006</strong><br />
Preben Albert Nielsen<br />
Lupinvej 3<br />
4180 Sorø<br />
3. marts <strong>2006</strong><br />
Niels Erik Andersen<br />
Skovgårdskrogen 6<br />
3460 Birkerød<br />
4. marts <strong>2006</strong><br />
Jens Hans Crone<br />
Sophus Falcks Allé 31<br />
2791 Dragør<br />
9. marts <strong>2006</strong><br />
Finn Morsing<br />
Flarupvej 13, Mollerup<br />
8830 Tjele<br />
50 ÅR<br />
10. <strong>februar</strong> <strong>2006</strong><br />
Jens Rauer Larsen<br />
Harald Lunds Gade 31<br />
9900 Frederikshavn<br />
25. <strong>februar</strong> <strong>2006</strong><br />
Lars Skovgaard Andersen<br />
Tyborøn Alle 16<br />
2720 Vanløse<br />
nye medLemmer<br />
Per Bo Ludwigsen<br />
Teknisk chef<br />
FORCE Technology<br />
Tjørnevej 34<br />
2800 Lyngby<br />
udkommer i uge 14<br />
Artikler, indlæg og andet materiale til dette <strong>nr</strong>.<br />
skal være redaktionen i hænde senest<br />
mandag 13. marts <strong>2006</strong><br />
27
ISSN 0106-4355<br />
unikke løsninger<br />
Landsdækkende 24 timers service året rundt<br />
Multiflam ® for markeder med meget strenge emissionskrav<br />
Overblik og eksibilitet.<br />
Anvendelse af digital teknologi er med til at sikre overblik og<br />
eksibilitet i hverdagen.<br />
Illustrationerne viser et anlæg som i 2004 er idriftsat i Danmark.<br />
Informationer og aktuelle anlægsdata kommunikeres via busforbindelse<br />
løbende til kedelcentralens PLC-baserede styrings-<br />
og reguleringstavle. En lang række af informationer kommunikeres<br />
løbende til en ekstern overvågningscentral, via netværksforbindelse.<br />
Anlægget er et eksempel på anvendelse af den nyeste udvikling<br />
inden for forbrændingsteknologi og anvendelse af digital<br />
styrings- og reguleringsteknik.<br />
Udvikling rettet mod kunden<br />
Max Weishaupt A/S<br />
Erhvervsvej 10 • Glostrup<br />
Tlf: 43276300<br />
Aalborg<br />
Tlf: 98156911<br />
Silkeborg<br />
Tlf: 86810500<br />
Multiflam ® konceptet repræsenterer toppen af forbrændings-<br />
teknikken i klassen af større brændere for industrielle- og<br />
andre opvarmningsformål. Emissionen af kvælstofoxider (NOx)<br />
er sænket til værdier, som tidligere var uopnåelige med serie-<br />
mæssige brændere.<br />
Mange års erfaring og anvendelse af computerbaseret strøm-<br />
nings- og forbrændingsberegning er medvirkende årsager til<br />
udvikling af disse nye typer brændere.<br />
Ved olie- og gasdrift er<br />
emissionsniveauet for<br />
Multiflam ® -brændere<br />
sænket til langt under<br />
Luftvejlednings<br />
grænseværdier.<br />
info@weishaupt.dk • www.weishaupt.dk<br />
Haderslev<br />
Tlf: 74522117<br />
Næstved<br />
Tlf: 55750215<br />
Lundstrøm & Partners<br />
Odense<br />
Tlf: 66121070