Spildevandsplan - Forsyning Ballerup

Spildevandsplan 

2005-2009 

Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 26. september 2005

SPILDEVANDSPLAN.DOC 

Ballerup Kommune 

Spildevandsplan 2005-2009 Side: 1/54 

Indhold: Spildevandsplan. Ballerup Kommune 

1. Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med 

anden planlægning ..............................................................................5 

2. Definitioner, begreber og fremtidig planlægning ...........................11 

3. Generel beskrivelse af renseanlæg..................................................12 

4. Kloakeringsområder ..........................................................................15 

5. Udledninger ........................................................................................23 

6. Tilstand og fornyelse af afløbssystemet .........................................27 

7. Nedsivning af regnvand ....................................................................35 

8. Det åbne land .....................................................................................37 

9. Øvrig bortskaffelse af spildevand ....................................................47 

10. Afgivelse af areal og pålæggelse af ledningsservitut ....................48 

11. Områder hvor tilslutningspligt ophæves.........................................49 

12. Tidsfølge- og økonomiplan ...............................................................50 

13. Revision af spildevandsplanen ........................................................52 

14. Litteraturliste ......................................................................................52 

15. Bilags- og tegningsfortegnelse .......................................................54

Side: 2/54 


Spildevandsplan 2005-2009 

0.1 Indledning 

Denne spildevandsplan er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven /1/ 

og er en plan for Ballerup Kommunes afledning, rensning og anden bortskaffelse 

af spildevand. 

Før spildevandsplanen er endeligt implementeret skal den have været igennem 

nedenstående procedure jf. /4/: 

1. Udarbejdelse af forslag til spildevandsplan 

2. Høring i Amt (HUR) for så vidt angår eventuelle uoverensstemmelser i mellem 

regionplanens målsætninger for vandområderne og spildevandsplanens 

angivelser af nedsivnings og/eller renseforanstaltninger. 

3. Foreløbig vedtagelse af spildevandsplan. 

4. Forslag til spildevandsplan skal offentliggøres i mindst 8 uger. Fremlæggelsen 

skal annonceres i lokale blade. Der fremsendes samtidigt et forslag til 

orientering til Amtet. 

5. Indarbejdelse af indsigelser og endelig vedtagelse af spildevandsplanen. 

6. Offentliggørelse i lokale aviser og blade. 

Når spildevandsplanen er vedtaget af kommunalbestyrelsen, udgør den det 

retligt bindende grundlag for kommunens administration af spildevandsområdet. 

Kommunerne skal, i.h.t. § 32 i Miljøbeskyttelsesloven, udarbejde en spildevandsplan. 

Spildevandsplanen er en sektorplan som er bindende for kommunen, 

men kun over for borger, erhvervsvirksomheder og Institutioner da den 

ikke formelt skal godkendes af amt og stat. Fravigelser fra spildevandsplanen 

skal løbende indarbejdes i spildevandsplanen som tillæg. Alle fornyelser og 

udbygninger af kloakanlæggene i oplandet, skal i princippet fremgå af Spildevandsplanen. 

Der kan udstedes påbud/ ekspropriation overfor borgerne med 

lovhjemmel i bl.a. spildevandsplanen. 

Spildevandsplanen fastlægger rammer for kommunens håndtering af spildevandet 

i kommunen, og kommunen er således forpligtet til at udføre eller foretage 

ændringer af de kommunale anlæg, der er optaget i planen i overensstemmelse 

med den tidsfølgeplan, der er fastsat i spildevandsplanen. 

Spildevandsplanen fastlægger kapaciteter for de enkelte kloakoplande, hvilket 

kan have betydning ved udstedelse af tilslutningstilladelser til virksomheder. 

Nærværende spildevandsplan erstatter "Spildevandsplan 1996-2001" og efterfølgende 

tillæg til spildevandsplanen: "Tillæg til spildevandsplan - kloakering af 

2 kolonihaveområder ved Harrestrup", "Tillæg til spildevandsplan - kloakering 

af ejendomme ved Ågerupvej" samt "Tillæg til spildevandsplan - ukloakerede 

ejendomme". 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

Målsætning 



I "Dispositionsforslag til miljøforbedring af afløbssystemerne" fra 1993 blev der 

vedtaget følgende overordnede målsætning: 

1. Der skal ved forebyggende vedligeholdelse sikres en rationel drift af 

anlæggene og brugerne den størst mulige driftssikkerhed. 

2. Afløbssystemerne skal, hvor det er muligt, udføres som separate 

systemer. 

3. Spildevandsledningerne skal være så tætte, at der er fuld sikkerhed 

for at udsivende spildevand ikke kan forurene grundvandsresurserne, 

ligesom indsivende grundvand skal begrænses. Fejltilslutninger skal 

elimineres. 

4. Overfladevand skal udledes renset og kontrolleret samt forsøges 

integreret i kommunens våd- og naturområder. 

5. For at tilgodese kommunens ønske om at fremstå som en grøn 

kommune, undersøges og afprøves der alternative løsningsmodeller 

på relevante områder. 

0.2 Resumé 

Spildevandsplanen er opdelt i en række kapitler, hvoraf nogle indeholder en 

statusdel og en plandel. Statusdelen redegør for eksisterende forhold, og 

plandelen redegør for fremtidige forhold, herunder tidsfølgeplan og forventede 

udgifter for de planlagte aktiviteter. 


Status 

Størstedelen af de bymæssige bebyggelser er kloakeret med separatsystem, 

hvor spildevand og regnvand afledes i hvert sit system. Nogle af de ældste 

bydele i Ballerup og Måløv (i alt ca. 5 %) er dog kloakeret med fællessystem. 

Størstedelen af spildevandet fra kommunen (75 %) afledes til Spildevandscenter 

Avedøre, der er et fælleskommunalt renseanlæg for 10 kommuner med udledning 

til Køge Bugt. Resten afledes til Måløv Renseanlæg, der er et fælleskommunalt 

renseanlæg for 5 kommuner med udledning til Jonstrup Å, der via 

Værebro Å-systemet har afløb til Roskilde Fjord. Begge renseanlæg er biologiske 

anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Måløv Renseanlæg har tillige 

en afsluttende filtrering af vandet. 

Regnvandet afledes til lokale recipienter (vandområde, som modtager spilde- 

eller regnvand), typisk efter rensning i olieudskiller og udligning i regnvandsbassiner. 

Recipienterne er Harrestrup Å-systemet, der har afløb til Køge Bugt 

samt Værebro Å-systemet og Hove Å-systemet, der har afløb til Roskilde 

Fjord. Målsætningerne for recipienterne er fastlagt i regionplanen. Recipienternes 

tilstand undersøges af amtet, og en del af de fastlagte målsætninger er 

ikke opfyldt.

Side: 4/54 



Store dele af kloaksystemerne er af ældre dato og en del heraf har behov for 

fornyelse. Der er siden 1993 gennemført en række undersøgelser af kloakkernes 

tilstand og en del af kloakkerne er efterfølgende renoveret. 

Der er registreret 69 ejendomme, som ikke er kloakeret og som f.eks. afleder 

spildevand via bundfældningstank til vandløb eller nedsivningsanlæg. Hertil 

kommer 9 ukloakerede kolonihaveforeninger. 

Plan 

I planperioden indtil 2009 vil der, udover byggemodninger, bl.a. blive gennemført 

følgende hovedaktiviteter: 

• Yderligere undersøgelser og opstilling af en samlet fornyelsesplan for 

kloaksystemet 

• Renovering af kloakledninger mv. 

• Oprensning af regnvandsbassiner 

• Etablering af supplerende bassin for opspædet spildevand ved 

Marbækvej/Ballerup Boulevard for at nedbringe forureningsbelastningen af 

Skelgrøften/Svanesøen/Harrestrup Å 

• Kloakering af 8 ejendomme ved Ågerup 

• Kloakering eller forbedret rensning ved øvrige ukloakerede ejendomme 

Økonomi 

Kloakforsyningens nettoanlægsudgifter over de næste 5 år udgør gennemsnitligt 

ca. 16 mio. kr. årligt. 

Kloakforsyningens driftsudgifter udgør ca. 17 mio. kr. årligt. 

Udgifterne dækkes af de tilsluttede ejendomme ved opkrævning af vandafledningsbidrag, 

som for 2005 udgør 9,44 kr. pr m 3 vandforbrug (11,80 kr. inkl. 

moms). Hertil kommer tilslutningsbidrag, som er et engangsbidrag ved tilslutning 

af ejendomme til kloakforsyningen. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC



1. Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden 

planlægning 

1.1 Lovgrundlag 


Miljøbeskyttelsesloven 

Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplaner fremgår af 

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 /1/ 

Det fremgår bl.a. af lovens formålsparagraf, at loven skal medvirke til at værne 

om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt 

grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. 

Lovens bestemmelser om spildevandsplaner fremgår af § 32: 

”§ 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. 

Planen skal indeholde oplysninger om: 

1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 

2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten 

og -pligten helt eller delvis, 

3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 

4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, 

og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal 

ske afledning til nedsivningsanlæg, 

5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning 

svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for 

kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt 

renseniveau, 

6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat 

foranstaltning, og 

7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene 

udført. 

Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen og forudsætninger 

fastsat efter stk. 4 

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages 

til anden administrativ myndighed. 

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen 

efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure 

herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at

Side: 6/54 



1.2 Bekendtgørelser 

nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og 

administrationen af loven.” 

Spildevandsbekendtgørelsen 

I spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om 

spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 /4/, er 

der i kapitel 3 yderligere fastsat regler om spildevandsplanens indhold: 

”§ 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen 

skal indeholde oplysninger nævnt i lovens § 32, stk. 1, nr. 1-7 samt fornødne 

kortbilag. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om: 

1) hvorledes spildevandsplanen forholder sig til kommune- og regionplan 

samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand, 

2) de eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder 

afgrænsning af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget 

er privat eller offentligt ejet, 

3) hvorledes spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f.eks. ved udsprøjtning, 

4) hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes 

udledt til, udløbenes placering, og de forventede udledte mængder af 

spildevand, 

5) en renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering 

af renoveringen. Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en 

tids- og økonomiplan for arbejdet, 

6) hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de 

offentlige anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter § 7a i 

lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 

716 af 23. juni 2001, /2/. 

7) hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut 

ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen, 

og 

8) hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket 

omfang de er tilsluttet jf. § 12, stk.3. 

Stk. 2. For planlagte områder udpeget i henhold til lovens § 32 stk. 1, nr. 4, 

skal kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at 

der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og 

hydrogeologiske forhold ikke strider herimod, og at nedsivning i de udpegede 

områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens § 28. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

1.3 Regionplan 



Stk. 3. Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et 

fælles privat spildevandsanlæg, skal berørte bolig- og grundejere oprette et 

spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. 

Udkast til laugets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. 

De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det 

fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen. 

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand 

i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan, når 

der sker ændringer i forudsætningerne for spildevandsplanen.” 

Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med regionplanen, med 

henblik på beskyttelse af recipienter og forureningsfølsomme områder. 

Recipienterne omtales i afsnit 5 Udledninger. De forureningsfølsomme områder 

behandles i afsnit 8 Det åbne land og 9 Øvrig bortskaffelse af spildevand. 

1.4 Kommuneplan og lokalplaner 

Kommune- og lokalplanernes oplysninger indgår som grundlag for udarbejdelse 

af oplands- og udløbsskemaer. 

1.5 Vandforsyningsplan 

I kommunens vandforsyningsplan er placeringen af almene vandindvindingsanlæg 

og andre drikkevandsinteresseområder vist. Disse anlæg kan betyde 

restriktioner mht. placering af renseanlæg, pumpestationer, spildevandsbassiner, 

samletanke og nedsivningsanlæg m.v. 

Vandindvindingsanlæg vises på Tegning 3. 

1.6 Miljøhandlingsplan 

Kommunen har vedtaget "Miljøhandlingsplan 1999-2004". Der gennemgås her 

en række mål og handlingsplaner for en række miljøområder. Af betydning for 

spildevandsplanens emner er der i handlingsplanen ud over henvisninger 

gældende spildevandsplan bl.a. anført 


• at kommunen vil arbejde for at få flere virksomheder til at indføre renere 

teknologi 

• at virksomheders spildevandstilladelser skal revideres i det omfang de ikke 

opfylder gældende regulativer 

• at overfladevand skal udledes kontrolleret og samt forsøges integreret i 

kommunens våd- og naturområder 

• at regnvand søges udnyttet til nedsivning, opsamling i søer og vådområder 

eller genanvendt som sekundavand

Side: 8/54 



1.7 Agenda 21 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en Agenda 21 strategi, som bl.a. skal 

styrke miljøhensyn i kommunale aktiviteter, eksempelvis i arbejdet med miljøcertificering 

og sikre at Ballerup fortsat er en førende Agenda 21-kommune 

samt fortsat aktiv i Dogme 2000 samarbejdet. 

Kommunalbestyrelsen vil bl.a. arbejde for at mindske miljøbelastningen ved at 

indføre miljøledelse i kommunens afdelinger og institutioner og vil fremme biologisk 

mangfoldighed ved at integrere overfladevand i våd og naturområder. 

1.8 Dogme 2000 samarbejdet 

Dogme 2000 for kommuner og miljø blev etableret i år 2000 på initiativ af Albertslund 

Kommune. Ballerup og København var de første kommuner, der tilsluttede 

sig. Siden er Herning og Fredericia kommet til og flere andre kommuner 

har vist interesse for at tilslutte sig Dogme 2000. 

Dogme 2000 er et samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats 

for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet for et bæredygtigt 

lokalsamfund. 

Samarbejdet bygger på 3 dogmer; 

1. Menneskers påvirkninger af miljøet skal måles 

2. Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet - Agenda 21 

plan. 

3. Miljøarbejdet skal forankres. 

Kommunernes indsats skal hvert år revideres af en ekstern revisor for at sikre 

udvikling og fremdrift i forhold til dogmerne. 

Indenfor hvert af de 3 dogmer er der nogle underpunkter, som kommunerne 

har forpligtet sig til at arbejde for og som den eksterne revision vil forholde sig 

til. 

På hjemmesiden www.dogme2000.dk findes flere oplysninger om Dogme arbejdet 

i kommunerne. 

1.9 Grøn sektorplan 

En grøn sektorplan for hhv. det åbne land og de bymæssige friarealer m.m. er 

under udarbejdelse. Fremover vil der ske en indbyrdes afstemning af spildevandsplanen 

og den grønne sektorplan med hensyn til udformningen af nye 

eller renovering af eksisterende åbne regnvandsledninger, bassiner m.m., der 

som oftest indgår i en rekreativ, naturmæssig eller arkitektonisk sammenhæng. 

1.10 Vandløbsregulativer 

De i vandløbsregulativerne angivne forudsætninger m.h.t. kapacitet for det 

konkrete vandløb skal respekteres. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC



Oplysninger fra vandløbsregulativerne er anvendt ved udarbejdelse af afsnit 5 

Udledninger. 

1.11 Betalingsvedtægt 

Kloakforsyningen er en brugerfinansieret forsyningsvirksomhed, som skal hvile 

i sig selv. Betalingsregler fremgår af Betalingsvedtægten og evt. tillæg hertil. 

Kloakforsyningens udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, der normalt er et engangsbidrag 

og årlige bidrag i form af vandafledningsbidrag, særbidrag og 

vejbidrag. Bidragenes størrelse fremgår af takstbladet som revideres hvert år i 

forbindelse med budgetlægningen. 

Kommunalbestyrelsen har i 2002 vedtaget et tillæg til betalingsvedtægten om 

driftssærbidrag til kloakforsyningen for særligt forurenet spildevand. 

1.12 Fælles Teknisk Grundlag 

De 10 kommuner, som er interessenter i Spildevandscenter Avedøre, har 

sammen ladet udarbejde rapporten ”Fælles Teknisk Grundlag, for fornyelse af 

afløbssystemer og udarbejdelse af spildevandsplaner i oplandet til Spildevandscenter 

Avedøre I/S”. Rapporten er godkendt af embedsmandsudvalget 

den 10. august 2000. 

Rapporten indeholder som et arbejdsdokument oplæg til en række fælles målsætninger 

for fornyelse af afløbssystemet, samt retningslinier for udarbejdelse 

af spildevandsplaner og fornyelsesplaner. 

I nærværende spildevandsplan indgår ovennævnte rapport som en del af 

grundlaget for afsnit 6 Tilstand og fornyelse af afløbsnettet. 

1.13 Oversigt over plangrundlag 


• Ballerup Kommune. Spildevandsplan 1996-2001. 

• Tillæg til spildevandsplan - kloakering af 2 kolonihaveområder ved Harrestrup 

• Tillæg til spildevandsplan - kloakering af ejendomme ved Ågerupvej. 

• Tillæg til spildevandsplan - ukloakerede ejendomme. 

• Regionplan 2001 for Københavns Amt. 

• Ballerup Kommune. Kommuneplan 1998-2009 

• Kommuneplantillæg nr. 1. Skovlunde Bypark samt et skole- og institutionsområde 

ved Skovlunde Bypark i Skovlunde Bydel. 

• Kommuneplantillæg nr. 2. 

• Kommuneplantillæg nr. 3. Kultur- og forlystelsesaktiviteter

Side: 10/54 



• Kommuneplantillæg nr. 4. Boligområde syd for Sømosen 

• Kommuneplantillæg nr. 5. Ballerup Idrætsby 

• Lokalplaner 

• Befolkningsprognose 

• Landvæsenskommissionskendelser 

• Miljøhandlingsplan 1999-2004 

• Vandløbsregulativer 

• Ballerup Kommune. Vandforsyningsplan 2002-2010 

SPILDEVANDSPLAN.DOC



2. Definitioner, begreber og fremtidig planlægning 


Definitioner 

Ved fastlæggelse af definitioner og begreber er der taget udgangspunkt i 

DANVAS (tidligere DANAS) officielle ordliste, som er vedlagt som bilag 1. 

Forudsætninger for planlægningen 

Til opgørelse af den fremtidige spildevandsbelastning anvendes så vidt muligt 

specifikke oplysninger fra Kommuneplan, befolknings- og erhvervsprognose 

samt lokalplaner. Hvor dette ikke er muligt, anvendes generelle forudsætninger 

om befolkningstæthed i nye boligområder, spildevandsbelastning pr. borger, 

spildevandsbelastning pr. ha. i nye erhvervsområder, regnvandsmængder, 

infiltrationsvandmængder m.v. Alle disse forudsætninger er samlet i 

bilag 2.

Side: 12/54 



3. Generel beskrivelse af renseanlæg 

3.1 Spildevandscenter Avedøre I/S 

Spildevandscenter Avedøre I/S er et fælles kommunalt interessentskab ejet af 

10 kommuner på Københavns Vestegn. Spildevandscentrets arbejdsområder 

er fastlagt i en vedtægt. Den nugældende vedtægt er godkendt af Tilsynsrådet 

for Københavns Amt 8. maj 2001. En nøjere beskrivelse af Spildevandscentrets 

indsatsområder findes i en strategiplan, som er vedtaget i selskabets bestyrelse. 

Den nugældende plan er godkendt af bestyrelsen 26. februar 1999. 

Ballerup Kommuneandel af interesseselskabet udgør 15,268 %. 

jf. Spildevandscenter Avedøres årsberetning af 2002. 

Spildevandscentret ejer og forestår driften af: 

• To hovedkloakpumpestationer i henholdsvis Ejby (Glostrup) og Vallensbæk 

• Hovedledninger fra disse pumpestationer til renseanlægget samt den såkaldte 

Gildhøjledning” fra det tidligere Glostrup Renseanlæg og ned til 

Brøndby Strand 

• Renseanlæg beliggende i Hvidovre Kommune på Avedøre Holme med tilhørende 

slambehandling, slamforbrænding og depot for aske herfra. 

• Hovedledningen langs Brøndby Strand, fra det tidligere Brøndby Strand 

Renseanlæg til Stamholmen. 

Renseanlægget er opbygget som et mekanisk-biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse. 

Slambehandlingen består af rådnetanke for anaerob (iltfri) 

biologisk omsætning af slammet med efterfølgende afvanding i centrifuger. 

Produceret biogas anvendes til produktion af elektricitet, til opvarmning og til 

støttefyring i slamforbrændingsanlægget. Det afvandede slam forbrændes, og 

asken herfra henlægges i depot på egen grund i det omfang, der ikke kan findes 

andre anvendelsesmuligheder. Røggassen fra forbrændingen undergår 

en omfattende rensning forud for emission gennem skorstenen. 

Spildevandscentret er endvidere ansvarlig for en central styring og overvågning 

af tre store regnvandsbassiner i oplandet og yderligere et på renseanlægget 

for opmagasinering af opspædet spildevand fra fællessystemet. 

Udledning af spildevand til Køge Bugt er omfattet af udledningstilladelse af 15. 

juni 1994 med efterfølgende revision af 24. marts 1999 og afgørelse fra Miljøstyrelsen, 

19. august 1999. Driften af et nyt slamforbrændingsanlæg, samt 

emissionen af røggas herfra, er omfattet af miljøgodkendelse af 26. februar 

1997 og afgørelse fra Miljøstyrelsen 5. august 1997. Indretning og driften af 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

3.2 Måløv Renseanlæg 




askedepotet er omfattet af miljøgodkendelse af 5. maj 1999 og supplerende 

afgørelse af 27. maj 1999. 

Spildevandscentret offentliggør årligt en årsberetning med redegørelse for 

årets aktiviteter, overholdelse af kravværdier og siden 1998 offentliggøres også 

et grønt regnskab, som redegør for energi- og miljømæssige forhold samt 

den vedtagne miljøpolitik. 

Det er Spildevandscenter Avedøres ansvar, at renseanlæggets aktuelle behandlingskapacitet 

er tilstrækkelig således at udledningstilladelsen kan overholdes. 

Dette gøres ved løbende at tilpasse designkapaciteten til udviklingen i 

spildevandsbelastningen. 

Måløv Renseanlæg behandler spildevand fra Værløse, Ballerup, Ledøje Smørum 

og Herlev Kommuner. Når Stenløse Kommunes del af Måløv Knudepunkt 

etableres afledes spildevandet herfra til Måløv Renseanlæg. 

Ballerup Kommune er ansvarlig for driften. Aftalegrundlaget for anlægget er 

- "Samarbejdsaftale for Måløv Renseanlæg af 24. september 1991" 

- "Betalingsaftale for Måløv Renseanlæg af 12. december 2002" 

Anlægget blev opført i 1968, men er senere udbygget flere gange. Anlægget 

er nu et biologisk renseanlæg med vidtgående kvælstoffjernelse, fosforfjernelse 

samt efterpolering i et filter og opfylder kravene i vandområdeplanen. 

Anlægget er dimensioneret for 70.000 PE, men er gennemsnitlig kun belastet 

med ca. 60.000 PE. Anlægget kan behandle op til 450 l/s. Ved større tilstrømning 

pumpes overskydende vandmængder til et bassin (2.000 m 3 ). Ved fyldt 

bassin aflastes vand udenom renseanlægget. 

I nedenstående tabel er anført vandforbrug i de 5 oplandskommuner, som afleder 

spildevand til Måløv Renseanlæg i 2002. 

Kommune Vandforbrug (m 3 /år) 

Ballerup 676.000 

Herlev 133.000 

Ledøje-Smørum 456.000 

Værløse 909.000 

Stenløse 0 

I alt 2.174.000

Side: 14/54 



Renseanlæggets udlederkrav fremgår af skrivelse fra Københavns Amt d. 30. 

juni 1993. De vigtigste krav er sammen med gennemsnit af analyser for 2004 

anført nedenfor. 

Parameter Krav Gennemsnit i 2004 

COD (mg/l) 75 34 

BI5 (mod) (mg/l) 8 1,3 

Total kvælstof (mg/l) 5 3,1 

Total fosfor (mg/l) 1,5 1,04 

Suspenderet stof (mg/l) 5 2,1 

Slam fra anlægget afvandes i en centrifuge og bortskaffes ved forbrænding på 

Vestforbrænding. 

Renseanlægget udarbejder årligt et grønt regnskab, som redegør for energi- 

og miljømæssige forhold. 

Anlægget er d. 24. februar 2004 blevet EMAS-certificeret. 

3.2.1 Vandspejlet 

Vandspejlet er et pædagogisk tilbud, til skoler, boligforeninger og lokalsamfund, 

der vil arbejde med de miljøemner og problemstillinger, der er knyttet til 

Måløv Renseanlæg. Vi sætter fokus på at omsætte Bæredygtig Udvikling til 

praksis og arbejder med temaer som, vand, rensning, forbrug m.m. Derudover 

afholder vi kurser og "Åbenthus arrangementer" for vores målgruppe som således 

kan viderebringe deres erfaringer til eget nærmiljø. På den måde er vi 

med til at skabe opmærksomhed og forståelse for forholdet mellem kvaliteten 

af miljøet og folks daglige liv. UNESCO har I 2005-2014 proklameret et tiår for 

undervisning for Bæredygtig Udvikling som understreger vigtigheden af denne 

udvikling i verden, hvor vi også er en vigtig brik. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

4. Kloakeringsområder 

4.1 Status 




Overordnet afledning af spildevand 

Ballerup Kommune afleder spildevand fra både fællessystem og separat spildevandssystem 

til renseanlæggene, som vist i tabel 4.1. Ca. 5 % af det kloakerede 

areal er fælleskloakeret, mens resten er separatkloakeret. 

Renseanlæg Areal 

fællessystem 

[ha] 

Areal 

separatsystem 

[ha] 

Spildevandscenter Avedøre 87 1.313 

Måløv Renseanlæg 6 627 

I alt 93 1.940 

Tabel 4.1 Fordeling af areal i kommunens hovedoplande. 

Hovedoplandsgrænser for renseanlæggene samt oplandsgrænser og kloakeringsprincipper 

for de enkelte oplande er vist på Tegning 1 og 2. 

På Tegning 4 er vist en oversigt over Landvæsenskommissionskendelser, jf. 

bilag 6 

Fælleskommunale anlæg 

Nedenfor er oplistet de fælleskommunale anlæg, som er beliggende i kommunen. 

Kommunen driver anlæggene og opkræver bidrag fra de nabokommuner, 

der benytter anlæggene: 

1. Værløse Pumpestation 

2. Kildesvinget pumpestation 

3. Højeng Pumpestation 

4. Sømosen Pumpestation 

5. Pumpestation ved Sømose Å/Harrestrup Å 

6. Olieudskiller og regnvandsbassin ved Sømose Å 

De fælleskommunale anlæg, som kommunen varetager administration og/eller 

drift af, er også vist på Tegning 1 eller 2. 

Nedenfor er anført de fælleskommunale anlæg beliggende udenfor kommunen, 

hvor Ballerup Kommune betaler bidrag til: 

1. Rendebæksvej i Ledøje-Smørum Kommune 

2. Kloakpumpestation i Værløse (Ballerupvej 79)

Side: 16/54 



3. Hjælpeledningen Harrestrup Å-Damhus Å inkl. pumpestation 

Damhusengen, og Harrestrup Å fra Spangen til Ringvej B3. 

Kommunale ledningsanlæg 

Størstedelen af Ballerup Kommunes offentlige afløbssystem er fortrinsvis beliggende 

i vejareal. 

Omfanget af det offentlige ledningsanlæg mv. fremgår af tabel 4.2. 

Afløbssystem 

Komponent 

Omfang 

Fællesledninger [km] 20 

Spildevandsledninger [km] 163 

Regnvandsledninger [km] 181 

Kommunale stikledninger [antal] 7.500 stk. 

Sparebassiner [antal/samlet volumen m 3 ] 3 stk./4.215 m 3 

Sedimentationsbassiner (regnvand) [antal] 3 stk. 

Regnvandsbassiner [antal] 32 stk. 

Overløbsbygværker [antal] 4 stk. 

Pumpestationer fællessystem [antal] 4 stk. 

Pumpestationer spildevandssystem. [antal.] 16 stk. 

Pumpestationer Regnvandssystem. [antal.] 12 stk. 

Anlæg til svovlbrintefjernelse - Melbyvej 1 stk. 

Flowmåler for spildevand ved Hanevad 1 stk. 

Tabel 4.2 Omfang af det kommunale afløbssystem. 

Kommunale hovedledninger fremgår af Tegning 1 og 2 med tilhørende oplands- 

og udløbsskemaer. Der er i bilag 7 indsat en liste over ejendomme med 

private fællesanlæg. Det bemærkes, at listen ikke er komplet og at der altså 

kan være flere ejendomme, som har private fællesanlæg. 

I områder med fremtidige private fællesanlæg administreres, udbygges og 

vedligeholdes afløbssystemet af lokale kloaklaug - kloakforsyningen påser, at 

der etableres kloaklaug. 

Aldersmæssigt fordeler ledningsanlæggene sig som vist i tabel 4.3. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC


Før 

1930 

1930 – 

1945 



1945 – 

1960 

1960 – 

1980 

1980 – 

d.d. 

Ukendt 

[km] 14,3 0,8 71,3 242,7 34,5 0 

% 4 0,2 19,6 66,78 9,5 0 

Tabel 4.3 Aldersfordeling af de kommunale afløbsledninger. 

De detaljerede oplysninger om ledninger og brønde m.v., herunder trykledninger, 

nummerering af brønde og brøndoplysninger fremgår af kommunens kloakdatabase. 

Denne opdateres på grundlag af de seneste indsamlede oplysninger 

som f.eks. TV-rapporter og brøndrapporter. 

De hydrologiske afløbskoefficienter, som danner grundlag for beregning af 

kloakanlæggets reelle afledning af regnvand, fastsættes som angivet i bilag 2. 

De anvendes til statusberegning af belastninger af afløbssystemet, renseanlægget 

og recipienter. 

Ved myndighedsbehandlingen i forbindelse med afledningsret, er de dimensioneringskriterier, 

der fremgår af Landvæsenskommissionskendelserne fortsat 

gældende. Hvis der er foretaget større ændringer, f.eks. udbygninger med 

bassiner, kan dimensioneringskriterierne have ændret sig. Dog kan ejendomme 

som minimum aflede i henhold til Landvæsenskommissionskendelserne. 

Hvor der ikke foreligger bestemmelser i landvæsenskommissionskendelser 

om maksimal regnvandsafledning fra ejendomme begrænses afledningen til 

de nedenstående maksimale befæstelsesgrader gældende for den enkelte 

grund. 

Områdekarakter Befæstelsesgrad 

Centre, tæt bebyggelse, ingen vegetation 

Tæt bebyggelse med grønne områder, industriområder, 

skolebebyggelse 

Åben bebyggelse 

Grønne områder 

0,80 – 1,00 

0,60 – 0,90 

0,50 – 0,60 

0,05 – 0,15 

Hvis der på den enkelte grund er behov for større befæstelsesgrader, skal 

grundejeren etablere forsinkelse af afstrømningen på grunden for nedbringelse 

af maksimalafstrømningen, svarende til de tilladte befæstelsesgrader. 

I Ballerup, Skovlunde og Måløv er der helt eller delvis gennemført separering 

af tidligere fælleskloakerede områder. I forbindelse hermed har de enkelte 

grundejere fået mulighed for at vente med at separere på egen grund til ejerskifte 

eller ombygning. Ved beregning af spildevandsbelastning og udledning 

fra regnvandsanlæg er der ikke taget hensyn hertil. 

Ballerup - status

Side: 18/54 



Spildevand Ballerup har ca. 20.900 indbyggere og det kloakerede areal udgør 950 ha. 

Ca. 90 % er separatkloakeret mens den resterende del - et område stort set 

afgrænset af Ballerup Byvej, B4, jernbanen og Vestbuen samt Toms Fabrikker 

- er fælleskloakeret. 

Spildevand- og regnvand fra den fælleskloakerede del - fra det nordvestlige 

Ballerup samles ved Præstevænget, hvor der er etableret overløbsbygværk og 

bassin. Ved fyldt bassin aflastes opspædet spildevand til Ballerup Å / forsinkelsesbassin 

for regnvand. 

Fra det resterende fælleskloakerede areal ledes spildevand og regnvand til et 

bassin ved Ballerup Boulevard med aflastningsmulighed til Ballerup- 

Skovlunde Skelgrøft/Harrestrup Å. 

Alt spildevand føres til Spildevandscenter Avedøre via den afskærende ledning 

langs Harrestrup Å. 

Regnvand Separat afledt regnvand fra den centrale og vestlige del af Ballerup afledes via 

(tørre) bassiner til Ballerup Å. Endvidere afledes opspædet spildevand fra de 

fælleskloakerede arealer i det centrale Ballerup når sparebassinet på 1.500 m 3 

er fyldt. På en strækning langs jernbanen er der etableret en rørlægning under 

åen, således at åen normalt er tørlagt. Denne strækning til syd for banen er en 

del af regnvandssystemet og først herefter er vandløbet målsat. 

Fra et sydvestligt opland afledes regnvand til Råmosen, der fungerer som 

regnvandsbassin. Råmose Å udspringer i Råmosen. Fra en mindre vejstrækning 

udledes regnvand direkte til Råmose Å. 

Fra arealer omkring rådhuset afledes regnvand til bassin i Damgårdsparken 

med afløb via bassin på Lautrupgård og sedimentationsbassin ved Ballerup 

Stadion, hvor stadionbassinet funger som udligningsbassin, til Ballerup- 

Skovlunde Skelgrøft. 

Til dette system tilledes endvidere regnvand fra en del af Lautrupgård samt 

områder mellem Hold-an vej og Skovlunde. 

Endvidere sker der aflastning af opspædet spildevand til sedimentationsbassinet 

ved store regnskyl hidrørende fra det fælles kloakerede område (B24F). 

Til skelgrøften afledes uforsinket regnvand fra et område vest for ringvej B4 og 

Ballerup Idrætspark. 

Skelgrøften løber til Svanesøen, der fungerer som udligningsbassin med afløb 

til Harrestrup Å. 

Fra den sydlige del af Ballerup ledes regnvand direkte til Harrestrup Å, idet 

store vandmængder dog aflastes til Svanesøen. 

Et område nord for Frederikssundsvej (Lundegården) afleder regnvand til Måløv 

Å. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

Skovlunde - status 



Spildevand Skovlunde har ca. 12.400 indbyggere og det kloakerede areal udgør ca. 450 

ha. 

Efter afslutning af separering af det centrale Skovlunde er hele området separatkloakeret. 

Alt spildevand føres til Spildevandscenter Avedøre via den afskærende ledning 

langs Harrestrup Å. 

Området er færdigudbygget. Der kan dog ske en vis boligbebyggelse ved omdannelse 

af eksisterende områder. Der er ikke planlagt ændringer af kloaksystemets 

udformning. 

Regnvand Fra størstedelen af Skovlunde afledes regnvand til 2 bassiner ved Melbyvej 

med afløb til Harrestrup Å. 

Fra en mindre vejstrækning udledes regnvand direkte til Harrestrup Å. 

Fra den østlige del af Skovlunde udledes uforsinket regnvand (12 udløb) til 

Sømose Å, der har afløb via olieudskiller og udligningsbassin til Harrestrup Å. 

Der er etableret olieudskillere ved de fleste udløb til Sømose Å 

Fra dele af Lautrupgård afledes regnvand til Sømosen, der fungerer som udligningsbassin 

med afløb til Sømose Å. 

Harrestrup Landsby - status 

Spildevand Landsbyen har ca. 40 indbyggere og er separatkloakeret 

Spildevand afledes til hovedspildevandsledningen ved Harrestrup Å. 

Regnvand Regnvand afledes til Bymose Rende. 

Kolonihaver ved Harrestrup - status 

Omegnens Fritidshaveforening og Harrestrup Andelshaveforening har etableret 

et privat kloaksystem for spildevand. Spildevandet afledes til kommunens 

hovedspildevandsledning til Spildevandscenter Avedøre. 

Egebjerg - status 

Spildevand Egebjergområdet har ca. 5.800 indbyggere og det kloakerede areal udgør ca. 

254 ha. 

Hele området er separatkloakeret. Spildevand afledes til Måløv Renseanlæg - 

for mindre områders vedkommende via hovedledninger i Herlev og Værløse 

Kommuner. 

Regnvand Fra størstedelen af Egebjergområdet afledes separat regnvand via mindre søer 

og Skovledmosen til Tibberup Å/Jonstrup Å via ledninger i Værløse kommune. 

Til regnvandssystemet i Egebjerg ledes endvidere regnvand fra den 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

Side: 20/54 



nordlige del af Lautrupgård. Nogle af søerne og Skovledmosen fungerer som 

udligningsbassiner. 

Vandet har før tilledning til Skovledmosen passeret olieudskiller(e). 

Fra den resterende del af Egebjergområdet afledes separat regnvand via ledninger 

i Herlev og Værløse Kommuner. 

Måløv - status 

Spildevand Måløv har ca. 7.100 indbyggere og det kloakerede areal udgør ca. 345 ha. 

Måløvhøj, 0,9 ha, er fælleskloakeret og overløbsvand herfra afledes til Måløv 

Å. Resten af området er separatkloakeret, idet 2 små områder i den gamle del 

af Måløv dog fortsat er fælleskloakeret. 

Alt spildevand afledes til Måløv Renseanlæg. 

Regnvand Størstedelen af regnvandsafledningen fra Måløvområdet sker via Måløv Å til 

Jonstrup Å. Store dele af området (inkl. Lundegården i den nordlige del af Ballerup) 

afvander via olieudskiller og mindre søer, der fungerer som udligningsbassiner 

til starten på den målsatte del af Måløv Å. Den målsatte del af Måløv 

Å modtager endvidere regnvand via 8 mindre udløb, herunder tilløb fra Ledøje-Smørum 

Kommune. 

Fra nordlige dele af Måløv tilledes regnvand direkte via bassiner til Jonstrup 

Å/Værebro Å. 

Fra erhvervsområder i den vestlige del af Måløv udledes regnvand via bassiner 

til Engager Rende/Værebro Å eller Sørup Rende/Værebro Å. 

4.2 Planlagte ændringer 

Udbygning af de fælleskommunale afløbsanlæg, kommunale afløbsanlæg 

fremgår af Tegning 1 og 2. Planlagte ændringer ses af planskemaer for oplande 

og udløb. 

Kloakering af fremtidige arealer sker ved etablering af separatsystemer med 

lokal nedsivning af tagvand på ejendommene hvor dette er muligt. 

Anvendelse af faskiner i de eksisterende private afløbssystemer søges fremmet. 

Kommunen udstikker retningslinier for disse anlæg, der som minimum 

skal være sikret mod rotter og mod tilbagestuvning fra det øvrige afløbssystem. 

Ballerup Kommune arbejder på at opnå en EMAS-certificering af kloaksystemet 

(transportsystemet) i overensstemmelse med Agenda 21 beslutningerne. 

Ballerup - plan 

Spildevand Der forventes ikke udbygning af nye områder, men i en vis grad videreudbygning 

af allerede kloakerede områder (Lautrupgård, Idrætsby m.v.). 

SPILDEVANDSPLAN.DOC



Syd for Ballerup forventes etableret en ny campingplads, og der etableres 

spildevandskloak herfor. 

Der er ikke planlagt ændringer af kloaksystemets udformning. 

Regnvand Der forventes ikke kloakeret nye områder, men der kan dog ske mindre udfyldninger 

med en svagt forøget regnvandsudledning til følge. 

Ved overløbsbygværket ved Marbækvej/Ballerup Boulevard etableres en udvidelse 

af det eksisterende bassinvolumen, der er et underjordisk bassin på 

215 m 3 . Der udføres et nyt bygværk på tilløbsledningen i stien mellem Tempovej 

og Energivej, hvorved tilløbsledningens volumen kan udnyttes. Der skal 

dog også ændres på ledningsføringen ved Ballerup Boulevard. Herudover 

etableres et rørbassin langs Ballerup Boulevard til Marbækvej. Efter etableringen 

vil det samlede bassinvolumen blive 600 m 3 , hvorved bygværkets overløbshyppighed 

nedsættes fra 19 til 4 gange årligt og forureningsbelastningen 

fra bygværket af Svanesøen og Harrestrup Å reduceres med ca. 65 %. 

Sedimentationsbassinet ved Marbækvej trænger meget til oprensning, og der 

forekommer lugtgener fra bassinet om sommeren. Bassinet oprenses i 2005 

Herudover forventes ingen ændringer af regnvandssystemerne. 

Skovlunde - plan 

Spildevand Området er næsten færdigudbygget. Der kan dog ske en vis boligbebyggelse 

ved omdannelse af eksisterende områder. Der er ikke planlagt ændringer af 

kloaksystemets udformning. 

Regnvand Der etableres yderligere 1 olieudskiller ved udløb U1.8 til Sømose Å nord for 

banen, hvorefter alle kommunale udløb til åen er forsynet med olieudskiller. 


Der forventes ingen nykloakeringer i oplandet med undtagelse af et mindre 

område syd for opland S20. 

Harrestrup Landsby - plan 

Der er ikke planlagt ændringer af kloaksystemets udformning. 

Kolonihaver ved Harrestrup - plan 

Der er ikke planlagt ændringer. 

Egebjerg - plan 

Området er stort set færdigudbygget. 

Der er ikke planlagt ændringer af kloaksystemerne. Der er dog planlagt en åbning 

af det rørlagte afløb fra Skovledmosen og afløbet vil efterfølgende blive 

klassificeret som vandløb.

Side: 22/54 



Måløv - plan 

Spildevand Der er planlagt 1 nyt boligområde (Søndergård M34.2S). Måløv Erhvervspark 

udvides mod øst (M31.1S, ca. 25 ha) og mod vest (M31.3S, ca. 15 ha., 

M31.5S, ca. 10 ha. og M31.6S, ca. 7,5 ha.). Endvidere etableres en kirkegård 

(M32.7S). 

Efter kloakering af opland M31.5S forventes ejendommene i Sørup kloakeret i 

en efterfølgende planperiode. 

Der er i øvrigt ikke planlagt ændringer i kloaksystemerne. 

Regnvand Ved udbygning af boligområdet udledes regnvand via nyt bassin (ændrer senere 

status til sø) med afløb til Måløv Å. Ved udbygning af erhvervsområder 

mod øst og vest fra erhvervsparken etableres regnvandsafledning til henholdsvis 

Jonstrup Å, Engager Rende og Sørup Rende, idet tagvand dog i videst 

muligt omfang afledes til nedsivningsanlæg. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

5. Udledninger 



5.1 Udledning fra renseanlæg 

Spildevandet fra Ballerup Kommune behandles på renseanlægget Spildevandscenter 

Avedøre og Måløv Renseanlæg jf. afsnit 3.1. 

I kloakoplandsskemaerne er anført belastningerne af renseanlæggene for status 

og plan. 

5.2 Regnvandsbetingede udløb 

I Ballerup Kommune findes regnbetingede udløb til de i tabel 5.1 nævnte recipienter. 


Recipient Målsætning 

Harrestrup Å - nedstrøms Ballerup 

Boulevard 

Harrestrup Å - opstrøms Ballerup 

Boulevard 

Lempet CDE 

Generel B3 

Bymose Rende Lempet CDE 

Sømose Å Lempet CDE 

Jonstrup Å Generel B3 

Måløv Å Lempet D 

Engager Rende Lempet C 

Sørup Rende Generel B3 (Øverst dog Lempet C) 

Ballerup Å Generel B3 

Råmose Å Generel B3 (Øverst dog Lempet C) 

Tabel 5.1 Målsatte recipienter. 

Målsætningsbegrebet er nærmere forklaret i bilag 3. 

Ballerup-Måløv Sognegrøft og Brandmosegrøften får vandløbsstatus efter aftale 

med amtet, men der er endnu ikke fastlagt nogen målsætning.

Side: 24/54 



5.2.1 Harrestrup Å 

Målsætning/krav 

Harrestrup Å er fra Ballerup Boulevard til udløbet i Kalveboderne /Køge Bugt 

udlagt med en lempet målsætning (CDE). Opstrøms i Ballerup Kommune er 

Harrestrup Å udlagt med en generel målsætning (B3) - karpefiskevand, DVFI 

5. Det forudsættes endvidere, at vandføringen på den opstrøms strækning er 

minimum 10 l/s. 

Tilstand 

I 1999 har Københavns Amt undersøgt forureningstilstanden i 3 stationer: 

Ved Slaggevej (Albertslund): DVFI 3 (Krav 5) 

70 m øst for Motorvejsbro: DVFI 2 (Krav 5) 

Ved Smedebæk Bro: DVFI 2 (Krav 5). 

Målsætningen var således ikke opfyldt. Vandløbet er tørt i tørre sommerperioder 

og vandføringskravet er ikke opfyldt. 

Det væsentligste problem er antagelig den manglende vandføring, som primært 

skyldes vandindvindingen i oplandet. Ballerup Kommune har forsøgt at 

forbedre vandføringen ved at lede op til 15 l/s fra Svanesøen ca. 0,6 km nordvest 

til åen. Ved lange tørre perioder er der dog ikke vand nok i Svanesøen til 

at kunne sikre en stadig vandføring. Oprindelig var det forudsat, at amtet skulle 

sikre vandføringen ved grundvandsoppumpning, men amtet har generelt 

besluttet ikke at oppumpe rent grundvand til sikring af vandføringen i vandløb. 

Ved Sømose Ås udløb til Harrestup Å pumpes vandet op. Oppumpningen er 

udformet så vandet iltes. Herved øges iltindholdet i Harrestrup Ås vand med 

op til 4-5 mg/l. I de kritiske tørre perioder og varme perioder kan iltindholdet 

øges fra ca. 4 mg/l til 6-7 mg/l. 

Belastning 

Der tilledes separat afledt regnvand fra store dele af Ballerup og Skovlunde 

samt overløbsvand fra et mindre fælleskloakeret område. Åen modtager derudover 

spildevand fra 1 ukloakeret ejendom. Det kan ikke udelukkes, at der 

fra de ikke kloakerede kolonihaveområder udledes spildevand via drænsystemer. 

Planlagte indgreb 

5.2.2 Bymose Rende 


Rensningen på den ukloakerede ejendom forbedres. Belastningen fra det fælleskloakerede 

område i Ballerup reduceres ved etablering af ekstra bassinvolumen 

ved Ballerup Boulevard/Marbækvej. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC



Bymose Rende er et sidetilløb til Harrestrup Å. Målsætningen er lempet (CDE), 

DVFI 3 

Tilstand 

Tilstanden blev af Københavns Amt i 1999 bedømt til DVFI 3 på en station. 

Målsætningen var således opfyldt. 

Belastning 

Separat afledt regnvand fra Albertslund Kommune. 


Ingen 

5.2.3 Ballerup - Skovlunde skelgrøft 

I Regionplan 2001 er skelgrøften udlagt med målsætning CDE. Det er efterfølgende 

aftalt med amtet, at grøften inkl. stadionbassin og Svanesøen kan overgå 

til en del af regnvandssystemet, hvorfor dette system ikke skal have nogen 

vandløbsmålsætning. 

5.2.4 Sømose Å 

Sømose Å udspringer i Sømosen og danner grænse til Herlev Kommune frem 

til udløbet i Harrestrup Å. 



Hele åen er udlagt med lempet målsætning (CDE), DVFI 3. 

Kommunerne har hidtil betragtet strækningen syd for jernbanen som en del af 

regnvandssystemet. På denne strækning er åen flisebelagt i bunden og siderne 

er udført som betonspunsvægge. Ved udløbet til Harrestrup Å er der etableret 

olieudskiller og udligningsbassin. 

Tilstand 

I 1999 blev tilstanden opstrøms jernbanen af amtet bedømt til DVFI 3 på 2 opstrøms 

beliggende stationer. Målsætningen er således opfyldt opstrøms jernbanen. 

På den nedre strækning (flisebelagt) blev tilstanden bedømt til DVFI 1 og 

målsætningen er altså ikke opfyldt. 

Belastning 

Åen modtager store mængder separat afledt regnvand fra Herlev og Ballerup 

Kommuner. Fra Herlev Kommune tilledes tillige overløbsvand fra et mindre fælleskloakeret 

område. 

Planlagte tiltag 

Der er etableret olieudskillere ved de væsentligste tilløb til åen fra Ballerup 

Kommune og og der planlægges oprensning af regnvandsbassinet ved Hanevad.

Side: 26/54 



5.2.5 Værebro Å - systemet 

Værebro Å -systemet har sit udspring i Smør-/Fedtmose i Gladsaxe Kommune 

og løber til Roskilde Fjord. 

I Ballerup Kommune er de relevante vandløbsstrækninger Tibberup Å og 

Jonstrup Å samt sidetilløbene, Måløv Å, Engager Rende, Sørup Rende og 

Ballerup Å. 


Måløv Å er fra Måløv Skole til udløbet i Jonstrup Å målsat med lempet målsætning 

D, DVFI 4. De øvrige aktuelle dele af Værebro Å - systemet er udlagt 

med en generel målsætning som karpefiskevand (B3) eller laksefiskevand 

(B2), DVFI 4 eller 5. 

Tilstand 

I nedenstående skema vises resultater af faunaundersøgelser: 

Krav 1995 1998/99 2001/3 

Tibberup Å 4 4 

Jonstrup Å, opstrøms 

Møllemosen (og nedstrøms): 

4 3 (og 4) 

Måløv Å, ved udløb: 4 3 

Jonstrup Å, opstrøms 

Måløv Renseanlæg: 

4 4 

Jonstrup Å, ca. 200 m nedstrøms 


4 4 

Jonstrup Å, ca. 600 m nedstrøms 


4 4 

Engager Rende (6 stationer) 4 1 3 4 2 3 3 

Sørup Rende (2 stationer) 4 1 2 

Ballerup å (ved Pederstrupvej 

og Baltorpvej, ): 

4 2 3 

I Tibberup Å og Jonstrup Å er målsætningen således opfyldt. 

Belastning 

Jonstrup Å belastes af udledningen fra Måløv Renseanlæg, men rensningen 

er så god, at målsætningen også opfyldes nedstrøms udledningen. Vandløbene 

modtager store mængder separat afledt regnvand fra Ballerup Kommune. 

Fra en fælleskloakeret del af Ballerup tilledes overløbsvand til Ballerup Å. Fra 

Måløv tilledes overløbsvand fra et mindre fælleskloakeret område til Måløv Å. 

Måløv Å modtager derudover spildevand fra 2 ukloakerede ejendomme. Engager 

Rende og Sørup Rende modtager spildevand fra en, henholdsvis 2 

ukloakerede ejendomme. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

Planlagte tiltag 

5.2.6 Råmose Å 




2 ejendomme med udledning til Måløv Å kloakeres. Spildevandsrensningen 

ved 2 ejendomme med udledning til Sørup Rende forbedres. 

Råmose Å udspringer i Råmosen og afleder vand til Hove Å-systemet. Målsætningen 

er generel (B3), DVFI 4, på den øverste strækning dog lempet (C). 

Tilstand 

I 1998 har Københavns Amt undersøgt forureningstilstanden i 2 stationer: 

DVFI 3 (krav 4) ved Ågerupvej og DVFI 4 ved Hestholmen (krav 4). Kravet er 

således ikke opfyldt på den øverste strækning. 

Belastning 

Der tilledes separat afledt regnvand fra store dele af Ballerup via Råmosen. 

Åen modtager derudover spildevand fra 5 ukloakerede ejendomme ved Ågerupvej. 

Det kan ikke udelukkes, at der fra de ikke kloakerede kolonihaveområder 

udledes spildevand via drænsystemer. 


Et område ved Ågerupvej kloakeres. 

5.3 Udløbsmængder 

I udløbsskemaerne er anført beregninger af udløbsmængder til recipienterne 

fra hvert af de på planerne anførte udløb i status og plan situationen. Mængderne 

er baseret på afledninger fra kloakerede områder og inddelt i følgende 

typer udløb: 

• Separatkloakeret 

• Fælleskloakeret 

For hvert udløb er anført: 

• maksimal udledning 

• årlig vandmængde 

• årlig forureningsmængde angivet som COD, Tot-N og Tot-P. 

6. Tilstand og fornyelse af afløbssystemet 

6.1 Status 

Ballerup Kommune påbegyndte en systematisk tilstandsvurdering og fornyelsesplanlægning 

i 1993. Der blev her udarbejdet og vedtaget et "Dispositionsforslag 

til miljøforbedring af afløbssystemerne". 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

Side: 28/54 



6.1.1 TV-inspektion og renovering 

Til dato er der udført TV-inspektion af i alt 128 km ledninger - primært fælleskloakledninger 

og spildevandsledninger, og ca. 2/3 af alle 180 km fælleskloakledninger 

og spildevandsledninger er således inspiceret siden 1993. 30 km 

ledninger er blevet fornyet. 

I årene 1994 – 2003 er der anvendt de i tabel 6.1 angivne beløb på fornyelse 

af afløbssystemet. Under forundersøgelser er kun medtaget udgifter til TVinspektioner. 

År Forundersøgelser Fornyelsesarbejde 

1994 0,17 

1995 0,13 1,67 

1996 0,56 3,92 

1997 0 8,16 

1998 0,15 5,66 

1999 0,16 3,68 

2000 0,39 0,93 

2001 0,43 3,30 

2002 0,29 4,11 

2003 0,23 4,66 

I alt 2,51 33,75 

Tabel 6.1 Investeringer i fornyelsestiltag [mio. kr.] 

De TV-inspicerede områder fremgår nedenfor. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC




Der er i de senere år også gennemført en række TV-inspektioner af stikledninger. 

I forlængelse af TV-inspektionerne er resultaterne heraf vurderet og ledningerne 

er fornyet, typisk ved foring, efter følgende retningslinier: 

• Alle typer skadesobservationer i klasse 3 eller 4 uanset hvor 

observationen er placeret i systemet medfører en renovering. 

• Alle skadesobservationer omhandlende ind- og udsivning herunder 

tilstedeværelsen af rødder. 

Følgende forhold indgår i vurderingen om der skal foretages et indgreb og 

hvilket omfang indgrebet skal have: 

• risikoen for sammenstyrtning 

• risiko for tilstopning 

• rotteplage 

• udsivning af spildevand 

• indsivning af grundvand 

• ledningens-/bygværkets alder

Side: 30/54 



Nedenfor er vist de områder/ledninger, hvor der er sket fornyelser af kloakledningerne 

efter TV-inspektion. 

6.1.2 Opsporing af fejltilsluttede ejendomme 

Større områder med i alt 725 ejendomme er blevet undersøgt for uvedkommende 

vand og er undersøgt for fejltilslutninger. 

Ved undersøgelser af 167 parcelhustilslutninger blev der kun konstateret fejltilslutninger 

af 1,3 % af tagarealet. Derimod blev der konstateret overlækning 

fra regnvandsstikledninger til spildevandssystemet ved 16 % af stikledningerne. 

Hvor der er konstateret fejl udbedres fejlen af grundejeren efter anmodning fra 

kloakforsyningen. 

6.1.3 MIKE URBAN 

Til beregning af flow og vandstand i afløbssystemet er edb-modellen MOUSE 

det værktøj, som oftest anvendes, da modellen bliver betragtet som bedst anvendte 

teknologi. Modellen kan også beregne forureningsbelastninger (m.h.t 

SPILDEVANDSPLAN.DOC




fosfor, kvælstof og organisk stof) fra kloaksystemets udledninger til omgivelserne. 

Ballerup Kommune har fået inddateret alle data om afløbssystemet i MOUSE, 

således at der nu kan foretages beregninger for Ballerup Kommunes afløbssystem. 

Dette gælder både for regn- og spildevandssystemet samt fællessystemet. 

MOUSE vil blive koblet sammen med MIKE NET (som er vandforsyningsmodellen) 

og den nye model kommer til at hedde MIKE URBAN. 

Som en konsekvens af drivhuseffekten diskuteres det om vejrsituationen i 

Danmark vil ændre sig i fremtiden. Større og hyppigere regnintensiteter kan 

være fremtiden. MOUSE/MIKE URBAN kan bruges til at simulere konsekvensen 

af ekstreme regnhændelser og give en fornemmelse af fremtidens udfordringer. 

Ved renovering af regnvands- og fællessystemet vil der blive foretaget en beregning 

af vandstanden/stuvningen i ledningssystemet, således at kapaciteten 

af ledningerne, pumpestationer samt bassiner kan vurderes. Konsekvensen af 

for små ledninger/pumper kan være at skifte til større dimensioner i problematiske 

områder. 

Da afløbssystemet er et kompleks system vil en ændring et sted i systemet ofte 

medføre ændringer i hydraulikken andre steder i systemet. Denne sammenhæng 

vil edb-modellen nemt kunne afsløre. Alternativer kan afprøves ved 

skrivebordet og den optimale løsning kan vælges, hvorved der kan spares 

penge. 

Ballerup Kommune har til dags dato hovedsagligt renoveret spildevandsledninger. 

Vi har nu mulighed for efterkontrol af allerede sanerede ledninger. 

Ved implementering af Vandrammedirektivet vil modellen blive anvendt. Formålet 

med Vandrammedirektivet er at sikre vandkvaliteten i vandløbene ved i 

en samlet plan at se på samtlige påvirkninger af vandløbene. I forbindelse 

med kortlægningen af påvirkningerne af vandløbene skal belastningerne identificeres, 

således at indgrebene kan prioriteres i de enkelte vanddistrikter. Modellen 

vil kunne give en størrelse på spildevandsudledninger samt regnvandsbetingede 

udløb samt belastningen af nogle forurenende stoffer. 

Ved gentagende driftsproblemer i et område vil en beregning kunne eftervise 

om problemet skyldes hydraulikken, hvis ikke det er kapacitetsproblemer kan 

problemet skyldes ledningernes tilstand og en TV-inspektion vil være oplagt. 

Der er årligt i planperioden afsat midler til at kalibrere modellen, hvilket kræver 

en indsamling af data fra afløbssystemet til justering af edb-modellen.

Side: 32/54 



6.2 Plan for kommende renovering 

I "Dispositionsforslag til miljøforbedring af afløbssystemerne" fra 1993 blev der 

vedtaget følgende overordnede målsætning for kloakrenovering: 

1 Der skal ved forebyggende vedligeholdelse sikres en rationel drift af 

anlæggene og brugerne den størst mulige driftssikkerhed. 

2 Afløbssystemerne skal, hvor det er muligt, udføres som separate 

systemer. 

3 Spildevandsledningerne skal være så tætte, at der er fuld sikkerhed 

for at udsivende spildevand ikke kan forurene grundvandsresurserne, 

ligesom indsivende grundvand skal begrænses. Fejltilslutninger skal 

elimineres. 

Om ovenstående pkt. 2 hedder det i rapporten, at det generelt ikke anbefales 

at separere eksisterende fælleskloakerede områder, primært pga. de meget 

store omkostninger hertil. 

Spildevandscenter Avedøre har udarbejdet "Fælles Teknisk Grundlag", hvor 

der er opstillet forslag til målsætning for fornyelsesindsatsen. Ovenstående 

målsætninger udvides derfor med følgende: 

4 Avedøreskadesprocenten indføres i alle spildevandsoplandene. 

5 Ballerup Kommune vil ved målrettet fornyelsesindsats sikre hovedspildevandsledninger 

mod sammenstyrtning for at undgå beskadigelser 

af veje, bygninger m.m., stoppe indsivning og overlækning til spildevandsledningerne 

samt minimere rotteplager. 

6 Der skal udarbejdes fornyelsesplaner for hele kommunen. 

7 Ved fornyelse af stikledninger tilstræbes, at private lodsejere kan få 

udført egne arbejder koordineret med de kommunalt udførte arbejder. 

8 Mængden af langsomt afstrømmende vand (indsivning) i separate 

spildevandsledninger må i Avedøre-oplandet højst udgøre 40% af 

den bidragspligtige spildevandsmængde, vurderet som et glidende 5 

års gennemsnit, og skal udvise en faldende tendens opgjort som 

m 3 /år/ha. kloakeret areal. 

9 Mængden af hurtigt afstrømmende regnvand, der afledes via spildevands-ledningerne 

må i Avedøre-oplandet ikke overstige kommunens 

andel af tilladt fejltilslutning på 11 red. ha. 

Konsekvensen af den foreslåede udvidelse af målsætningerne med forslaget 

fra Spildevandscenter Avedøre vil være, at der udføres TV-inspektioner i de 

resterende spildevandsledninger (ca. 60 km) forholdsvis hurtigt og at der beregnes 

Avedøreindex for inspicerede ledninger til supplerende vurdering af 

SPILDEVANDSPLAN.DOC



renoveringsbehovet. Den udvidede målsætning gælder også for Ballerups opland 

til Måløv Renseanlæg. 

Det vurderes, at de overordnede mål kan opnås ved som hovedregel straks at 

udbedre fælles- og spildevandsledninger med klasse 4 skader og herudover at 

følge de i tabel 6.2 angivne målsætninger. 

Ledningssystem 

Generel målsætning. 

Fællessystem Ledninger med Avedøreindex > 6 

samt klasse 3 skader udbedres senest 

4 år efter inspektionen 

Spildevand Ledninger med Avedøreindex > 6 



Regnvand Ledninger med Avedøreindex > 8 



Tabel 6.2. 

Målsætninger for det 

offentlige kloaksystem. 

Avedøreindex. 

Det bemærkes, at det 

er nødvendigt at 

udbedre de 

konstaterede alvorlige 

skader straks, idet det kan være ansvarspådragende, hvis kloakforsyningen er 

bekendt med en alvorlig skade uden at udbedre skaden, og at skaden bliver 

årsag til en skade på en ejendom, som f.eks. en kælderoversvømmelse. 

I forbindelse med udarbejdelse af fornyelsesplanerne foretages en grundig 

vurdering af de enkelte ledningsanlæg. 

Som nævnt ovenfor viser undersøgelser, at størstedelen af det hurtigt afstrømmende 

regnvand i spildevandsledningerne tilføres ved overlækning fra 

regnvandsstikledninger. Dette vil blive reduceret ved renovering af spildevandsstikledningerne. 

6.3 Plan for færdiggørelse af undersøgelser: 

De planlagte undersøgelser af afløbssystemet er planlagt udført i overensstemmelse 

med Fælles Teknisk Grundlag /11/, bilag 2, 3 og 4. 


De næste 5 år færdiggøres undersøgelser af hovedledningsnettet for spildevand. 

Tidsplan fremgår af nedenstående:

Side: 34/54 



Aktivitet Tidspunkt 

TV-inspektion de steder hvor der ikke foreligger digitale TVrapporter. 

Fælles- og spildevandsledninger 

2005-2008 

Beregning af ”Avedøre-Index.” 2005-2008 

TV-inspektion de steder hvor der ikke foreligger digitale TVrapporter. 

Regnvandsledninger 

Sporing af fejlkoblinger i oplande med meget uvedkommende 

vand. 

Sporing af overlækninger i oplande med meget uvedkommende 

vand. 

Sporing af indsivninger i oplande med meget uvedkommende 

vand. 

2009-2012 

2005- 

2005- 

2005- 

Kapacitetsvurderinger af fællessystemet. (MIKE URBAN) 2005 

Kapacitetsvurderinger af regnvandssystemet. (MIKE URBAN) 2005-2006 

Tilstandsvurdering af brønde, ledninger og bygværker. 2006 

I forbindelse med renovering af hovedledninger udføres TV-inspektion af de 

tilhørende stikledninger, så fejl på disse kan renoveres samtidigt. 

Der foretages efterfølgende løbende TV-inspektioner af spildevands- og fællesledninger, 

hvert 10-15. år. 

6.4 Plan for færdiggørelse af fornyelse af afløbssystemet 

Der udarbejdes en samlet fornyelsesplan, der dækker hele det offentlige afløbssystem 

i Ballerup Kommune. Denne udarbejdes senest 2008 og vil tage 

udgangspunkt i en handlingsplan, hvori nedenstående punkter beskrives. 

• Strategi for opfyldelse af målsætninger. 

• Afrapportering af indsamlede data. 

• Handlingsplan for tilstandsregistrering. 

• Tilstandsregistrering opdelt i enkelte oplande. 

• Generelle indholds- og kvalitetskrav til fornyelsesplanerne. 

I fornyelsesplanerne skal de dele af afløbssystemet som er potentielt mest miljøbelastende 

fornyes først. Dog skal der ved planlægningen tages hensyn til 

kommunens øvrige planlægning og til en økonomisk optimal rækkefølge af arbejderne. 

I fornyelsesplanerne skal de enkelte ledningers fysiske og driftsmæssige tilstand 

vurderes i forhold til målsætningerne. Med i fornyelsesplanerne skal ligeledes 

medtages løsning af gener i form af oversvømmelser, rotteplage m.m. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC



6.5 Investering i kloakfornyelse 

Der investeres skønsmæssigt 30 mio. kr./år i de kommende 5 år. Som nævnt 

udarbejdes i 2008 en samlet fornyelsesplan, og der vil her kunne opstilles et 

samlet overslag over renoveringsbehovet og et langsigtet budget for fornyelsen. 

Kloakforsyningen skal iht. Indenrigsministeriets orienteringsskrivelse af 17. januar 

2002, om registrering af fysiske aktiver i kommunal statusopgørelse /9/, 

værdifastsætte anlægsaktiverne. Disse er opgjort til 319 mio. kr.(ekskl. renseanlæg) 

i 2004. 

Selvom kloaksystemer har en lang levetid (50-100 år), vil der vedblivende være 

behov for store udgifter til vedligeholdelse/fornyelser af kloaksystemerne for 

at vedligeholde denne værdi. 

6.6 Bassinoprensninger 

Der er i perioden 2005-8 afsat 8,7 mio. kr. i alt til oprensninger af regnvandsbassiner, 

som f.eks. bassin ved Hanevad, Marbækvej og Svanesøen. 

Generelt sørger kloakforsyningen for oprensning af regnvandsbassiner, såfremt 

disse forurenes som følge af regnvandstilledning. I denne forbindelse 

har kloakforsyningen ret til at færdes på privat ejendom, hvor bassinet ligger 

på privat ejendom. 

7. Nedsivning af regnvand 


Kommunen lægger vægt på at fremme den byøkologiske udvikling, bl.a. ved 

genanvendelse og fremme af naturlige kredsløb. 

En vigtig del heraf er, at lade regnvand nedsive i jorden i stedet for at bortlede 

det til havet. 

Herved opnås en forbedring af grundvandsdannelsen til gavn for drikkevandforsyningen, 

ligesom en hævning af det sekundære vandspejl vil påvirke vandføringen 

i vandløbene meget mere positivt end direkte udledninger.

Side: 36/54 



Såfremt kun tagvand nedsives, vil risikoen for forurening af grundvandet være 

ubetydelig. Derimod kan det ikke anbefales at nedsive regnvand fra belagte 

arealer, i hvert fald ikke uden en form for forudgående rensning. 

En betingelse for nedsivning gennem faskiner er, at jordbunden er egnet, og 

at de fastsatte afstandskrav kan overholdes. Det vil sige, at jorden må være i 

stand til at aftage vandet rimeligt hurtigt, ligesom en periodevis hævning af 

grundvandet ikke må kunne skade bygninger eller installationer. 

Der er ikke foretaget en samlet undersøgelse af hvor i kommunen, de fysiske 

forhold er gode nok til, at der kan nedsives regnvand. Det påregnes dog, at 

nedsivning af tagvand vil kunne ske uden risiko i størstedelen af kommunen. 

Som nævnt i afsnit 4.2 søges tagvand nedsivet i områder, der nykloakeres. 

For eksisterende kloakerede områder kan der også gives tilladelse til at 

grundejeren frakobler regnvand fra kloaksystemet. Der er dog ikke i denne 

spildevandsplan udpeget områder, hvor kloakforsyningen tilbagebetaler dele 

af tilslutningsbidraget ved evt. frakobling af regnvand, jf. afsnit 11.1 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

8. Det åbne land 



Dette afsnit er vedtaget af kommunalbestyrelsen d. 28. april 2003 som et "Tillæg 

til spildevandsplan - ukloakerede ejendomme" , idet der dog er sket mindre 

ajourføringer. Den tilhørende tegning er tegning nr. 3. 

8.1 Lovmæssig baggrund 

De nye regler Der blev indført nye bestemmelser vedrørende spildevandsrensning i det åbne 

land - ukloakerede ejendomme - ved lovændringerne af miljøbeskyttelsesloven 

og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg i maj 1997. De nye procedurer 

og bestemmelser kan resumeres som følger: 

1. Ud fra vurderinger af recipienterne udpeger amtet, efter samråd med 

kommunen, områder, hvor der for at opfylde målsætningerne for recipienter 

(primært vandløb og søer) skal ske rensning til et bestemt niveau, og 

indarbejder dette i regionplanen. 

2. Når regionplanen er vedtaget, skal kommunen inden 1½ år revidere spildevandsplanen 

i overensstemmelse hermed og bl.a. angive områder hvor 

nedsivning kan anvendes. 

3. Når spildevandsplanen er vedtaget, skal kommunen udstede påbud til 

ejendomme, som ikke renser spildevandet i overensstemmelse med spildevandsplanen. 

Meddelelse af påbud Kommunen skal, inden der meddeles påbud, sikre sig, at den pågældende 

ejendom faktisk udleder spildevand i oplandet til en recipient, hvor målsætningen 

ikke er opfyldt. 

Medlemskab af kloakforsyningen 


Ejendomme, der benyttes til helårsbeboelse for mindre end 30 p.e., skal tilbydes 

et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, hvis kommunen meddeler 

et påbud om forbedret rensning eller nedsivning. Øvrige ejendomme, herunder 

erhvervsejendomme, må ikke tilbydes medlemskab af kloakforsyningen. 

Hvis ejeren vælger medlemskab, skal kloakforsyningen stå for etablering og 

drift af det forbedrede anlæg. Ejeren har fortsat ansvaret for etablering og drift 

af bundfældningstank og ledninger på egen grund, herunder ledninger efter 

renseanlægget, men ikke for ledninger der direkte indgår i f.eks. nedsivningsanlæg 

eller biologiske sandfilteranlæg. Ejeren skal tillige levere nødvendig 

elektricitet til anlægget. Hvis ejeren stiller krav om anden placering af anlægget, 

skal han selv bekoste det nødvendige ekstra ledningsanlæg hertil. Kloakforsyningen 

har ansvaret for tømning af bundfældningstanken. 

Ved medlemskab skal ejeren betale tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag 

på lige fod med ejendomme, som kloakeres og skal derfor ikke betale særskilt 

for tømning af bundfældningstanken. Anlægget betragtes fortsat som et privat 

anlæg.

Side: 38/54 



Afledning af regnvand fra ejendommen er fortsat ejerens problem, hvorfor tilslutningsbidraget 

for spildevand skal sættes til 60% af standardtilslutningsbidraget 

(1997: 60% af 37.500 kr. = 22.500 kr. inkl. moms pr boligenhed). 

Hvor en ejendom (f.eks. ved nybyggeri eller ombygning) selv søger om tilladelse 

til udledning eller nedsivning af spildevand må der ikke gives et tilbud 

om medlemskab af kloakforsyningen. Ved meddelelse af tilladelser stilles de 

samme krav til renseniveau. 

8.2 Procedurer og tidsplan 

Regionplan Hovedstadens Udviklingsråd har d. 26. juni 2001 vedtaget "Regionplan 2001 

for Københavns Amt" indeholdende krav til de ukloakerede ejendomme. 

Spildevandsplan Kommunen skal senest 1½ år efter regionplanvedtagelsen (dvs. inden udgangen 

af 2002) have vedtaget en spildevandsplan med krav til ukloakerede 

ejendomme. Forslaget til spildevandsplan skal udsendes til høring i 8 uger inden 

det kan vedtages af kommunalbestyrelsen (høring: se afsnit 8.7). Samtidig 

med høringen indhentes amtets kommentarer til planen for så vidt angår 

eventuelle uoverensstemmelser mellem kravene i spildevandsplanen vedrørende 

de ukloakerede ejendomme og regionplanen. Spildevandsplanen skal 

indeholde overordnede oplysninger om de nuværende afløbsforhold og principielle 

krav til spildevandsrensningen (renseklasser - se afsnit 8.3). 

Påbud om rensning Herefter skal kommunen meddele påbud om forbedret rensning eller evt. nedsivning 

med angivelse af frist for forbedringen for de ejendomme, som ikke opfylder 

kravene i spildevandsplanen. Påbud skal forvarsles efter de almindelige 

regler i miljøbeskyttelsesloven. Ved forvarsling af påbud til helårsbeboelser, 

skal kommunen tilbyde ejendommen et medlemskab af kloakforsyningen, som 

anført i afsnit 8.1. 

Dokumentation for påbud For at kunne meddele påbud, skal kommunen dog have dokumentation for, at 

ejendommen ikke opfylder kravene til rensning, og at ejendommen faktisk udleder 

spildevand i oplandet til recipienten. Dette afklares ved en registrering af 

afløbsforholdene for de ukloakerede ejendomme, som er udført i 2000-2001. 

Tidsplan Foreløbig tidsplan for vedtagelse af spildevandsplan, meddelelse af påbud og 

udførelse: 

Tillæg til spildevandsplan: 2002-2003 

Påbud: 2005 

Stillingtagen til medlemskab: 2005 

Udførelse: 2005-2006 

Det bemærkes, at der fra centrale myndigheder ikke er fastsat tidsfrister for 

påbud og udførelse af forbedringerne. 

8.3 Renseklasser og rensemuligheder 

I "Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens 

kapitel 3 og 4" (Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999) er der defineret ren- 

SPILDEVANDSPLAN.DOC



se-klasser, som skal benyttes ved fastsættelse af krav til ukloakerede ejendomme. 

Renseklassernes betydning fremgår af følgende tabel. 

Renseklasser Renseklasse Betydning 

Rensemetoder Renseforanstaltning 


SOP Rensning for organisk stof (95%), ammoniak og fosfor 

SO Rensning for organisk stof (95%) og ammoniak 

OP Rensning for organisk stof (90%) og fosfor 

O Rensning for organisk stof (90%) 

Herudover er der områder, hvor der ikke stilles krav. 

I nedenstående tabel er anført de gængse rensemetoder samt hvilke renseklasser 

disse metoder kan opfylde (+ = opfylder rensekrav). 

Renseklasse 

SOP 

Renseklasse 

SO 

Rense- 

klasse 

OP 

Rense- 

klasse 

O 

Ingen 

rense- 

klasse 

Septiktank med 

udledning 

(evt. via dræn) 

- - - - + 

Samletank + + + + + 

Nedsivningsanlæg + + + + + 

Rodzoneanlæg - - - + + 

Biologisk sandfilter - + - + + 

Typegodkendt 

minirenseanlæg 

+ + + + + 

Pilerenseanlæg + + + + + 

Der er udsendt vejledninger fra Miljøstyrelsen om etablering af nedsivningsanlæg, 

biologiske sandfiltre og rodzoneanlæg til opfyldelse af kravene som anført 

ovenfor. Rodzoneanlæg er lige så dyre som biologiske sandfiltre, men opfylder 

færre renseklasser, hvorfor rodzoneanlæg ikke omtales i afsnit 8.5 om 

økonomien. 

Der er indført en typegodkendelsesordning for minirenseanlæg. Præfabrikerede 

minirenseanlæg kan efter ordningen typegodkendes til en eller flere af renseklasserne. 

Der er primo 2003 to fabrikater af minirenseanlæg, der er typegodkendt. 

Miljøstyrelsen har endvidere i 2003 Retningslinier for etablering af pileanlæg 

op til 30 PE. Det er vanskeligt at vurdere anlægsomkostningerne hertil generelt, 

men det kan nævnes, at pileanlæg er pladskrævende i forhold til de øvrige 

metoder.

Side: 40/54 



8.4 Omfang af indgreb 

Kolonihaver Nærværende tillæg til spildevandsplan omfatter generelt ukloakerede ejendomme, 

men ikke 3.300 kolonihaver fordelt på 11 haveforeninger. 2 haveforeninger 

er kloakeret, og en haveforening har tilladelse til nedsivning af spildevand 

undtaget toiletvand. De resterende 8 haveforeninger har ikke tilladelse 

til afledning af spildevand. Da der således ikke er registreret udledning herfra, 

skal der ikke meddeles påbud om forbedret rensning fra kolonihaveområderne. 

Overblik ud fra foreliggende 

registreringer 

I dette og det følgende afsnit er der beskrevet omfang af indgreb og den forventede 

økonomi. Beregningerne er baseret på de foreliggende registreringer 

om ejendomme i kommunen, som fremgår af afsnit 8.8, samt "Regionplan 

2001 for Københavns Amt". 

Kravene fra regionplanen er gengivet på tegning 3, der også viser de eksisterende 

afløbsforhold. Amtet har benyttet de i afsnit 8.3 omtalte renseklasser. 

Der forlanges forbedret rensning i de fleste områder i kommunen. Bemærk at 

afgrænsningerne af områderne gælder for den recipient, der modtager spildevandet 

og ikke ejendommens beliggenhed. Efter henvendelse til amtet er det 

bekræftet, at der ved alle områder med afledning til Måløv Å er krævet renseklasse 

O. Kortets angivelse af krav er derfor justeret i forhold til amtets kort, da 

amtet ikke har været opmærksom på, at et stort område omkring Jonstrupvej/Lindbjergvej 

afvandes til Måløv Å. 

Der stilles ikke krav til regnvandsafledningen, som forudsættes videreført 

uændret. 

Der kan generelt ikke meddeles nye tilladelser til nedsivning af spildevand 

nærmere end 300 m fra offentlige eller private vandindvindinger, men der er 

dog i visse tilfælde mulighed for dispensation - ved privat ikke almen vandindvinding 

til 75 m, jf. tegning 3. 

Kommunen kan i henhold til loven udpege områder, hvor forbedringerne af 

rensningen skal ske ved nedsivning. Idet nedsivningsmulighederne i kommunen 

ikke er detaljeret kortlagt er denne mulighed ikke benyttet. 

I nedenstående tabel er anført hoveddata fra registreringerne af de ukloakerede 

ejendomme i kommunen vedrørende afløbsforhold. Idet der er vedtaget et 

tillæg til spildevandsplanen om kloakering af 8 ejendomme ved Ågerupvej, er 

disse ikke medtaget, selvom kloakeringen endnu ikke er gennemført. (Ejendommene 

er beliggende i et område med krav om SOP-rensning og kloakeringen 

vil have positiv effekt på vandkvaliteten i Råmose Å). 

Antal ejendomme efter afledningsform 1 

Ejendomme med udledning er fremhævet i fede typer 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

Omfang af forbedret 

rensning 

Ejendoms- 

type 

Antal ejendomme 

Samletank 



Sivedræn 

Intet afløb 

Sivebrønd/faskine 

Udl. på overflade 

Rodzoneanlæg 

Bundfældning med udledning 

til recipient 

I alt 

7 15 4 34 2 1 6 69 

I det følgende antages at kun ejendomme med bundfældningstank og udledning 

til recipient og rodzoneanlæg har udledning, og at de øvrige ejendomme 

ikke har udledning. For ejendomme med sivebrønde/faskine eller udledning på 

overflade er der risiko for at der kan være afløb til recipient via dræn eller 

grøft. Hvis det skulle vise sig, at der faktisk er udledning fra disse ejendomme, 

kan der meddeles påbud om forbedret rensning på lige fod med ejendomme, 

der nu er registreret med udledning. 

Ejendomme med godkendte sivedræn eller samletanke, der modtager alt spildevand 

fra ejendommen, opfylder alle renseklasser og skal derfor ikke have 

påbud om forbedret rensning, uanset beliggenhed. 

Rodzoneanlægget ligger i et område med krav om renseklasse O og opfylder 

derfor kravet. En ejendom med udledning ligger i et område uden krav om 

rensning. Der er herefter 5 ejendomme, som skal have forbedret rensning: 

Rensekrav 

O 

Rensekrav 

SO 

Rensekrav 

OP 

Rensekrav 

SOP 

Antal ejendomme 3 2 0 0 5 

Af i alt 70 ukloakerede ejendomme forventes således kun 5 at skulle have forbedret 

rensning. 

Kloakering Ved kloakering af de 2 ejendomme på Jonstrupvej som foreslået nedenfor reduceres 

antallet af påbud til 3 (1 klasse O og 2 klasse SO). 

Omfang af tilbud om 

medlemskab 


Det forventes, at i alt 3 ejendomme skal have tilbud om medlemskab af kloakforsyningen, 

idet det ud fra oplysninger i BBR-registeret vurderes, at alle 3 er 

helårsbeboelser uden særligt erhvervsspildevand. 

I alt

Side: 42/54 



8.5 Økonomi ved individuelle løsninger 

Alle anførte omkostninger i dette afsnit er for en ejendom med 1 boligenhed. 

For ejendomme med flere boligenheder og evt. nogle erhvervsejendomme 

skal anlæggene være større og bliver derfor dyrere. Endvidere kan tilslutningsbidraget 

være større. Vandafledningsbidraget er større hvis vandforbruget 

er større end det anførte gennemsnitstal for 1 boligenhed. 

Økonomiske forudsætninger 

Nedenfor gennemgås økonomien ved de 4 mest almindelige muligheder for 

forbedret rensning og bortskaffelse af spildevand: 

• Nedsivning 

• Biologisk sandfilter 

• Rodzoneanlæg 

• Typegodkendt minirenseanlæg med fosforfjernelse 

I alle økonomiske overslag er det forudsat, at der allerede findes en korrekt 

udført bundfældningstank på mindst 2 m 3 . Er dette ikke tilfældet, skal ejeren 

udover de nedenfor anførte udgifter betale for omlægning af kloaksystem til og 

med bundfældningstanken. Disse omkostninger varierer meget fra ejendom til 

ejendom (anslået udgift: 10-40.000 kr. inkl. moms). 

Anlægstype 

Nedsivning 

Biologisk sandfilter 

Rodzoneanlæg 

Typegodkendt anlæg 

med fosforfjernelse 

Medlemskab af 

kloakforsyning 

Anlægsudgift 

kr. 

Driftsudgift 

kr./år 

Årlige 

omkostninger 

kr./år* 

30.000 1.400 3.800 

60.000 2.400 7.200 

60.000 2.400 7.200 

65.000 4.500 9.700 

27.500 1.770 3.970 

* Sum af driftsudgifter og forrentning og afskrivning 

De anførte anlægs- og driftsomkostninger er 2005 priser inklusiv moms. 

Årlige omkostninger dækker forrentning (5 %), afskrivning (20 år) og drift. Til 

sammenligning er anført grundejers udgifter ved evt. medlemskab af kloakforsyningen. 

For typegodkendte anlæg er udgifter til lovpligtig serviceordning inkluderet 

i driftsudgifter. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

Økonomi ved medlemskab 



Vandafledningsbidraget på 1.770 kr./år er baseret på et vandforbrug på 150 

m 3 /år og et vandafledningsbidrag på 11,80 kr./m 3 . 

Det skal understreges, at alle de anførte omkostninger er usikre, idet der kan 

være stor variation fra ejendom til ejendom. Der er i 2004 3 fabrikater af typegodkendte 

minirenseanlæg. Prisen for anlæg og drift, herunder servicekontrakt, 

vil kunne ændre sig afhængig af markedssituationen. 

Hvor der kan etableres nedsivningsanlæg, må det pga. økonomien forventes, 

at grundejeren selv vil stå for etablering og drift, hvorimod ejere af helårsboliger 

i andre tilfælde sandsynligvis vil vælge medlemskabet af kloakforsyningen. 

Det vides ikke, i hvilket omfang nedsivning kan anvendes. Ved 2 af de 3 ejendomme 

kan nedsivning ikke umiddelbart anvendes pga. vandindvinding. Som 

nævnt forventes, at 3 ejendomme skal have tilbud om medlemskab af kloakforsyningen. 

I værste fald kan der ikke etableres nedsivning ved nogen af 

ejendommene, hvorfor det antages at alle vil vælge medlemskabet af kloakforsyningen. 

Det forventes, at der kan etableres biologisk sandfilter ved de 3 

ejendomme. For kloakforsyningen forventes derfor følgende økonomi: 

Anlægsomkostninger: 

3 biologiske sandfiltre á 60.000 kr. = 180.000 kr. 

3 tilslutningsbidrag á 27.500 kr. = -82.500 kr. 

Nettoanlægsudgift = 97.500 kr. 

Driftsomkostninger: 

3 biologiske sandfiltre á 2.400 kr./år = 7.200 kr./år 

3 vandafledningsbidrag á 1.770 kr./år = -5.310 kr./år 

Nettodriftsudgift = 1.890 kr./år 

For kloakforsyningen forventes der således en nettoinvestering på ca. 100.000 

kr. inkl. moms. Efter gennemførelsen forventes en nettodriftsudgift på ca. 

2.000 kr. pr år inkl. moms. 

8.6 Kloakeringer 

Med ejendommenes beliggenhed i forhold til eksisterende kloak er der fundet 

oplagte muligheder for at kloakere 10 ejendomme på Lindbjergvej og 2 ejendomme 

på Jonstrupvej. 


Ved kloakeringerne benyttes små pumper med skærehoved, hvorved der kan 

benyttes små trykledninger. 

Der kan kun tilsluttes spildevand til systemet og regnvand skal fortsat afledes i 

private systemer. Grundejeren er forpligtiget til selv at udføre de nødvendige 

ændringer på egen grund og tilslutte spildevandet til det offentlige system. 

I Lindbjergvej ligger der en trykledning, der benyttes for spildevand fra ejendommen 

Lindbjergvej 110. I alt 10 ejendomme ekstra kan forholdsvis let tilslut-

Side: 44/54 



tes denne ledning, idet der etableres 10 stik, ca. 300 m gravitationsledning, 4 

pumpestationer og ca. 150 m trykledning. Omkostningerne hertil er vurderet til 

ca. 450.000 kr. ekskl. moms, svarende til 45.000 kr. pr ejendom. 

Fra Jonstrupvej 121 og 117 kan der etableres gravitationsledning til umiddelbart 

syd for Jonstrupvej 105, hvor der etableres en pumpestation. Herfra etableres 

en trykledning til boligforeningen Lundegårdens private kloaksystem (ved 

Lammets Kvarter). Lundegården har accepteret tilslutningen til det private kloaksystem. 

Omkostningerne til kloakering af de 2 ejendomme er beregnet til 

430.000 ekskl. moms, svarende til 215.000 kr. pr ejendom. 

Kloakforsyningen får en indtægt ved kloakeringerne i form af tilslutningsbidrag. 

Tilslutningsbidraget er afhængigt af ejendommens anvendelse. Standardtilslutningsbidraget 

for en boligenhed udgør som nævnt ovenfor 22.000 kr. 

(27.500 kr. inkl. moms). 

Driftsudgifterne kan anslås til ca. 6.000 kr./år og indtægterne ved vandafledningsbidrag 

til ca. 33.000 kr./år ekskl. moms. 

8.7 Høring 

Et forslag til tillæg til spildevandsplan har været udsendt til høring. 

Københavns Amt har ikke indvendinger imod tillægget men bemærker, at udledning 

på jordoverfladen er ulovlig, idet der ikke foreligger en tilladelse hertil. 

Det vides ikke hvornår udledningerne er påbegyndt, men hvis de er etableret 

før miljølovens ikrafttræden i 1974 er de ikke nødvendigvis ulovlige. Kommunen 

vil forsøge at få stoppet de 2 udledninger på overfladen af frivillighedens 

vej. 

Ejerne af 2 ejendomme på Lindbjergvej og de 2 ejendomme på Jonstrupvej 

har indsendt bemærkninger om, at de ikke ønsker kloakering af deres ejendom. 

Kommunen har efter en vurdering fastholdt beslutningen om kloakering. 

Beslutningen om kloakering kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 

Ejendommene er forpligtiget til at tilslutte spildevandet til systemet, når 

kommunen har fastsat en frist herfor og etableret stikledning til grundgrænsen, 

jf. Miljøbeskyttelseslovens § 28 stk. 4. 

8.8 Liste over ejendomme 

På de næste 2 sider er indsat lister over ejendomme med oplysning om eksisterende 

afledningsform, rensekrav, om der skal meddeles påbud eller om der 

skal kloakeres. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC




Adresse Afledningsform 1 Afledningsform 2 Rensekrav Påbud Kloakeres 

Ballerup Byvej 300 Sivedræn O nej 

Ballerup Byvej 314 Faskine O nej 

Baltorpvej 204 Sivebrønd SO nej 

Baltorpvej 206 Faskine SO nej 

Baltorpvej 208 Sivebrønd SO nej 

Baltorpvej 214 Sivebrønd Samletank SO nej 

Baltorpvej 222 Sivedræn SO nej 

Brandmosevej 12 Sivebrønd Tørkloset O nej 

Brandmosevej 28 Rodzoneanlæg O nej 

Brandmosevej 37 Sivebrønd Sivedræn O nej 

Brandmosevej 57 Sivebrønd O nej 

Brandmosevej 64 Sivedræn O nej 

Brandmosevej 65 Sivedræn O nej 

Fløjholmen 4 Samletank Ingen rensekrav nej 

Fuglehavevej 27 Faskine Ingen rensekrav nej 




Fuglehavevej 35 Sivebrønd Ingen rensekrav nej 

Fuglehavevej 122 Udledning Ingen rensekrav nej 

Gl Østerhøjvej 6 Overfladeudledning O nej 

Gl Østerhøjvej 10 Samletank O nej 

Harrestrupvej 128 Samletank Ingen rensekrav nej 

Harrestrupvej 147 Faskine SO nej 

Håbets Vej 10 Faskine SO nej 

Håbets Vej 14 Intet afløb SO nej 

Håbets Vej 16 Sivedræn SO nej 

Jonstrupvej 105 Intet afløb O nej 

Jonstrupvej 117 Udledning Sivebrønd O (ja) ja 

Jonstrupvej 121 Udledning O (ja) ja 

Jonstrupvej 133 Faskine O nej 

Jonstrupvej 144 Sivedræn O nej 



Jonstrupvej 174 Sivebrønd O nej 

Jungshøjvej 18 Faskine Ingen rensekrav nej 

Jungshøjvej 20 Udledning Samletank O ja 

Kildedalsvej 4 Samletank SO nej 

Kildedalsvej 15 Samletank SO nej 

Kildedalsvej 37 Udledning Sivebrønd SO ja 

Kildesvinget 30 Faskine Ingen rensekrav nej 

Kildesvinget 36 Sivebrønd Sivedræn Ingen rensekrav nej 

Kildesvinget 38 Overfladeudledning Sivedræn Ingen rensekrav nej 

Forklaringer Flere ejendomme har mere end en type afledning. Den mest afgørende for 

evt. påbud er anført som afledningsform 1 

Faskine Spildevandet ledes typisk efter bundfældning til nedsivning i en faskine (hul i jorden med sten) 

Intet afløb Det kan være ubebyggede grunde 

Overfladeudledning Typisk afledning gennem bundfældning med udløb på jordoverflade 

(Grundejeren opfordres til at stoppe overfladeudledninger) 

Rodzoneanlæg Vandet renses inden udløb til dræn eller direkte til recipient 

Samletank Samletanke tømmes med slamsuger til renseanlæg 

Sivebrønd Typisk afledning gennem bundfældning med udløb til brønd uden bund - nedsivning 

Sivedræn Typisk afledning gennem bundfældning til sivedræn - nedsivning 

Tørkloset Tørklosetter tømmes typisk på egen grund 

Udledning Typisk afledning via bundfældning til dræn eller direkte til vandløb.

Side: 46/54 



Adresse Afledningsform 1 Afledningsform 2 Rensekrav Påbud Kloakeres 

Lindbjergvej 45 Sivedræn SO nej ja 



Lindbjergvej 65 Faskine SO nej ja 

Lindbjergvej 67 Faskine SO nej ja 

Lindbjergvej 85 Sivedræn O nej ja 

Lindbjergvej 87 Samletank O nej ja 

Lindbjergvej 89 Sivedræn O nej ja 


Lindbjergvej 112 Faskine O nej ja 

Mergeltoften 2 Intet afløb SO nej 

Mergeltoften 4 Faskine Tørkloset SO nej 

Mergeltoften 5 Intet afløb SO nej 

Mergeltoften 6 Sivebrønd Faskine SO nej 

Mergeltoften 10 Faskine Tørkloset SO nej 

Mergeltoften 12 Sivebrønd Faskine SO nej 

Måløv Byvej 5 Faskine Sivebrønd O nej 

Måløv Byvej 288 Faskine Samletank Ingen rensekrav nej 

Måløv Byvej 294 Sivedræn SO nej 

Måløv Byvej 300 Sivedræn Ingen rensekrav nej 

Måløv Byvej 304 Sivebrønd Ingen rensekrav nej 

Måløv Byvej 306 Sivebrønd Ingen rensekrav nej 

Råmosevej 60 Samletank SOP nej 

Skovvej 201 Sivebrønd Samletank Ingen rensekrav nej 

Storvej 2 Udledning SO ja 

Syvendehusvej 90 Sivedræn SO nej 

Forklaringer Flere ejendomme har mere end en type afledning. Den mest afgørende for 

evt. påbud er anført som afledningsform 1 

Faskine Spildevandet ledes typisk efter bundfældning til nedsivning i en faskine (hul i jorden med sten) 

Intet afløb Det kan være ubebyggede grunde 

Overfladeudledning Typisk afledning gennem bundfældning med udløb på jordoverflade 

(Grundejeren opfordres til at stoppe overfladeudledninger) 

Rodzoneanlæg Vandet renses inden udløb til dræn eller direkte til recipient 

Samletank Samletanke tømmes med slamsuger til renseanlæg 

Sivebrønd Typisk afledning gennem bundfældning med udløb til brønd uden bund - nedsivning 

Sivedræn Typisk afledning gennem bundfældning til sivedræn - nedsivning 

Tørkloset Tørklosetter tømmes typisk på egen grund 

Udledning Typisk afledning via bundfældning til dræn eller direkte til vandløb. 

Bemærk 

Der er altså 3 ejendomme som forventes at skulle have påbud om forbedret rensning. 

Med de registrerede oplysninger i BBR er der helårsbeboelse på de 3 ejendomme og alle 

forventes at skulle have tilbud om medlemskab af kloakforsyningen 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

9. Øvrig bortskaffelse af spildevand 



9.1 Kolonihaver - Status 

Der er i kommunen ca. 3.300 kolonihaver fordelt på 11 haveforeninger. 2 haveforeninger 

er kloakeret med private systemer, der afleder spildevand til det 

kommunale kloaksystem. 

Én haveforening har tilladelse til nedsivning af spildevand undtaget toiletvand. 

De resterende 8 haveforeninger har ikke tilladelse til afledning af spildevand. 

Der er ikke registreret udledning fra kolonihaverne, og der er ikke grundlag for 

påbud om forbedret rensning eller ændret afledning af spildevand fra kolonihaveområderne. 

I nogle haveforeninger er der etableret samletanke på enkelte lodder. Tankene 

er omfattet af kommunens tømningsordning. 

9.2 Kolonihaver - Plan 

Kommunen forventer ikke at tage initiativ til at kloakere kolonihaverne i planperioden. 

Såfremt kolonihaveforeninger selv vil udføre kloakering, vil kommunen 

antagelig ikke modsætte sig dette. Kommunen vil antagelig etablere en 

kommunal ledning frem til foreningen mod opkrævninger af tilslutningsbidrag 

og vandafledningsbidrag efter bestemmelserne i betalingsvedtægten. I givet 

fald udarbejdes tillæg til spildevandsplanen. 


I planperioden kan det overvejes, om rapporten fra marts 1995 vedr. "Undersøgelse 

af mulig risiko for grundvandsforurening fra kolonihaveområder i Ballerup 

Kommune" skal opdateres eventuelt med nogle af de i dag kendte miljøfremmede 

stoffer.

Side: 48/54 



10. Afgivelse af areal og pålæggelse af ledningsservitut 

Ifølge bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 7, skal det bekendtgøres, at nedennævnte 

ejendomme forventes at skulle afgive areal eller pålægges ledningsservitut 

ved gennemførelsen af projekter i overensstemmelse med nærværende 

spildevandsplan: 

Adresse Matr. Nr Ejerlav 

Ågerupvej 42 4a Pederstrup 

Ågerupvej 44-64 4ad Pederstrup 



Ågerupvej 71 9 Pederstrup 


Råmosevej 85, 85a, 62 5a Pederstrup 

Lindbjergvej 45-49 4g Pederstrup 

Lindbjergvej 59 4h Pederstrup 

Lindbjergvej 61 5x Pederstrup 

Lindbjergvej 63 5u Pederstrup 

Lindbjergvej 67 5v Pederstrup 

Lindbjergvej 92 

5c Pederstrup 


4b Pederstrup 

Lindbjergvej 85 20c Måløv 

Lindbjergvej 87 20e Måløv 

Lindbjergvej 89 19a og 20f Måløv 


20b Måløv 

Jonstrupvej 121 

3cx Ballerup 

Jonstrupvej 117 3i Ballerup 

Jonstrupvej 105 3h Ballerup 

Jonstrupvej 3d Ballerup 

Jonstrupvej 4z Ballerup 

Lundegården 5aq Ballerup 

Ved kloakering af nye områder etableres offentlige kloakanlæg primært i vejarealer. 

Der kan ved projekteringen af kloakanlæg vise sig behov for at etablere 

enkelte offentlige kloakanlæg på privat ejendom i disse områder. I disse tilfælde 

vil der blive pålagt ledningsservitut - ved andre anlæg (pumpestationer, 

olieudskillere mv.) evt. eksproprieret. Der kan derfor i alle de på tegningerne 

viste nye kloakeringsområder, blive behov for at pålægge ledningsservitut eller 

for ekspropriation. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

11. Områder hvor tilslutningspligt ophæves 



Tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab kan 

meddeles af kommunalbestyrelsen, såfremt følgende forudsætninger er opfyldt: 

1) At det er i overensstemmelse med Spildevandsplanen. 

2) Der er enighed herom mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen. 

3) At kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt. 

4) At kloakforsyningen fortsat fungerer teknisk forsvarligt. 

(Fra Bekendtgørelsens kapitel 6. /5/.) 

Der er ikke planer om at lade ejendomme udtræde af kloakforsyningen. 

11.1 Tag- og overfladevand 

Der er i denne spildevandsplan ikke udpeget områder, hvor tilslutningspligten 

for tag- og overfladevand kan ophæves mod delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidrag. 

Der kan evt. udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, hvis det 

besluttes som et fælles indsatsområde i regi af Spildevandscenter Avedøre. 

11.2 Processpildevand 

Ønsker en virksomhed at ophæve sin tilslutningsret, indledes en drøftelse mellem 

kommunen og den enkelte virksomhed om, hvorledes virksomhedens 

spildevand i fremtiden påtænkes bortskaffet. Det pålægges virksomheden selv 

at sørge for de fornødne alternative tilladelser til bortskaffelse af processpildevandet, 

såfremt der opnås enighed om udtræden. 


Tilladelse til at udtræde for tilslutning af processpildevand vil normalt kræve 

udarbejdelse af tillæg til spildevandsplanen

Side: 50/54 



12. Tidsfølge- og økonomiplan 

12.1 Anlæg 

Nyanlæg, der er omfattet af denne spildevandsplan, er beskrevet i afsnit 4.2. 

Ud over anlægsudgifter på egne anlæg afsættes der beløb til fælleskommunale 

anlæg jf. budget for Spildevandscenter Avedøre og Måløv Renseanlæg. 

Plan for fornyelsesarbejdet er beskrevet i afsnit 6. 

Behandling af spildevand i det åbne land er beskrevet i afsnit 8. 

12.2 Drift 

De budgetterede driftsudgifter er anført. Driftsudgifter deles op udgifter på egne 

anlæg og udgifter på fælleskommunale anlæg. 

12.3 Indtægter 

Udgifterne dækkes af de tilsluttede ejendomme ved opkrævning af vandafledningsbidrag, 

som for 2005 udgør 9,44 kr. pr m 3 vandforbrug (11,80 kr. inkl. 

moms). Hertil kommer tilslutningsbidrag, som er et engangsbidrag ved tilslutning 

af ejendomme til kloakforsyningen. Alle opkrævninger sker iht. "Betalingsvedtægt 

for Ballerup Kommunes offentlige spildevandsanlæg". 

SPILDEVANDSPLAN.DOC



Aktivitet 

Nyanlæg 

2005 2006 2007 2008 

Efterføl- 

2009 gende år 

Hovedregnvandsanlæg Hyldhøj 3.100 

Ballerup By - regnvandsledning 2.200 

Hovedkloak ved Hindsgaul 600 

Måløv Knudepunkt - færdiggørelse af kloakanlæg 655 

Måløv Knudepunkt - bidrag andre kommuner -99 

Renseforanstaltninger i det åbne land 3.000 2.000 

Kloakering af 8-10 ejendomme i Ågerup 2.000 

Kloakering - Sørup m.v. 1.500 

Frederiksundsbanen-ledningsomlægninger-Kildedal 451 

Biofilter - Melbyvej 600 

Pederstrupvej - kloak 300 

Nyanlæg i alt 5.507 4000 0 0 0 6800 

Renovering 

Kloakrenovering 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 

Harrestrup Å - recipientundersøgelse 1.000 

Kloak - oprensning af Svanesøen 2.500 

Idrætsbyen - oprensning af bassin 2.200 

Søoprensning - Damgårdsparken 500 

Sømose Å - ombygning af olieudskiller 721 5.000 

Sømose Å - ombygning af olieudskiller - bidrag fra Herlev -472 -3.300 

Renovering - bygværker og olieudskillere 2.000 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 

Målinger og undersøgelser 1.156 500 500 500 500 500 

Renovering af rådnetank-Måløv rensningsanlæg 3.433 

Renovering af rådnetank-Måløv rensningsanlæg-indtægter -3.327 

Måløv rensningsanlæg - renovering/optimering af rådnetank 500 

Måløv rensningsanlæg - fornyelse, renoveringer (netto) 4.000 2.500 2.500 2.500 2.500 2.500 

Centralt styre- og overvågningsanlæg 450 

Oprensning af regnvandsbassiner 500 1.000 1.000 1.000 1.000 

EDB - System vedligeholdelse 100 100 100 100 100 100 

Bassin ved Ballerup Boulevard 3.600 

Åbning af vandløb - Skovledmosen 350 

Tiltag mod øget nedbør 3.000 3.000 3.000 

Forskønnelse af Melbybassiner 150 

Spildevandscenter Avedøre - Finansieringsbidrag 2.909 2.814 2.814 2.713 

Renovering i alt 19.670 13.064 19.014 16.163 13.100 14.800 

Indtægter 

Tilslutningsbidrag på Spildevandsområdet -300 -200 -200 -200 -200 -200 

Indtægter i alt -300 -200 -200 -200 -200 -200 

Anlægsudgifter i alt 24.877 16.864 18.814 15.963 12.900 21.400 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

Side: 52/54 



Driftsudgifter for perioden ifølge Budget 2005 (beløb i 1.000 kr.) 

Aktivitet 2005 2006 2007 2008 2009 

Driftsudgifter 

Egne anlæg* 4.157 4.157 4.157 4.157 4.157 

Måløv Renseanlæg* 4.201 4.201 4.201 4.201 4.201 

Spildevandscenter Avedøre* 8.741 8.741 8.741 8.741 8.741 

Tømningsordning** 5 5 5 5 5 

Driftsudgifter i alt 17.104 17.104 17.104 17.104 17.104 

* Kun Ballerup Kommunes egen andel af driftsudgifterne 

** Nettoudgift 

13. Revision af spildevandsplanen 

14. Litteraturliste 

Kommunalbestyrelsen skal, jf. /1/, ajourføre spildevandsplanen. Bekendtgørelsen 

og loven indeholder ikke bestemmelser om tidspunkt for planens generelle 

revision. Planen skal dog til stadighed revideres for at sikre, at planen til 

stadighed ikke strider imod regionplanen. 

Af hensyn til det tværgående samarbejde henstiller Spildevandscenter Avedøre, 

at spildevandsplaner i de 10 interessentkommuner revideres synkront. 

Nærværende spildevandsplan er gældende fra vedtagelsen. 

Spildevandsplanen forventes revideret når Miljømålslovens vandplan foreligger 

i 2009. 

Næste revision af Regionplan for HUR vil finde sted i 2005. Kommunalbestyrelsen 

vil herefter sikre, at den gældende spildevandsplan ikke er i uoverensstemmelse 

med denne. 

/1/ Miljø- og Energiministeriet (2001). Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse 

nr. 753 af 25. august 2001 

SPILDEVANDSPLAN.DOC




/2/ Miljø- og Energiministeriet (2001). Lov nr. 716 af, Lov om betalingsregler 

for spildevandsanlæg med tilhørende - 23. juni 2001. 

/3/ Miljø- og Energiministeriet (1997). Lov nr. 325 Spildevandsrensning 

i det åbne land - 14. maj 1997 

/4/ Miljøstyrelsen (1999). Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser 

m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.5. 

/5/ Miljø- og Energiministeriet (1999) Bekendtgørelse om Spildevandstilladelser 

m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 

/6/ DANAS (1999) - Vejledning for spildevandsplanlægning for det 

åbne land. Udarbejdet af Hanne Vatnan, Allan Bruus, Tage Pedersen, 

Søren Lynge Pedersen og Kurt Hansen– Dansk Afløbs- og 

Spildevandsforening – December 2000 

/7/ Københavns Amt – Regionplan 2001 for Københavns Amt 

/8/ Dansk Standard (1999). Norm for afløb udenfor bygninger DS/EN 

752-1,– Dansk Standard -1999. 

/9/ Indenrigsministeriet (2002) orienteringsskrivelse om registrering af 

fysiske aktiver i kommunal statusopgørelse- 17. januar 2002 

/10/ Miljøstyrelsen (1990), Bestemmelse af belastning fra regnvandsbetingede 

udløb, Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 4. 

/11/ SCA (2000). Fælles teknisk Grundlag for fornyelse af afløbssystemet 

og udarbejdelse af spildevandsplaner i oplandet til Spildevandscenter 

Avedøre I/S. Udarbejdet i samarbejde med interessent 

kommunerne– rapport 26. september 2000. SCA j.nr. UD- 

0035-0003. 

/12/ J.J. Linde, Leif Winter, H.T. Jensen, Leo Lund Mathiasen og Niels 

Bent Johansen (2002) Afløbsteknik 4 Polyteknisk Forlag.

Side: 54/54 



15. Bilags- og tegningsfortegnelse 

Nr. Bilag 

1 Ordliste – DANAS officielle ordliste. 

2 Planforudsætninger 

3 Målsætning af recipienter 

4 Forklaring til Kloakoplandsskemaer 

5 Forklaring til Udløbsskemaer 

6 Oversigt over Landvæsenskommissionskendelser 

7 Oversigt over ejendomme med private fællesanlæg 

Skemaer 

Kloakoplandsskema status 

Kloakoplandsskema plan 

Udløbsskema status 

Udløbsskema plan 

Nr. Tegninger 

1 Spildevandsplan 2005-2009. Spildevand 

2 Spildevandsplan 2005-2009. Regnvand 

3 Ukloakerede ejendomme. Afløbsforhold og krav 

4 Oversigt over landvæsenskommissionskendelser. 

SPILDEVANDSPLAN.DOC

Bilag 1: Ordliste - DANAS officielle ordliste (nu DANVA)

DANAS ordliste for afløbssystemer udenfor bygninger 

Bilagsrapport.doc 

Side 1 af 7 

Afløbskoefficient 

Dimensionsløs faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr. 

tidsenhed skal ganges med for at angive den strøm, der påregnes ført til afløbssystemet. 

Afhængig af, om afstrømning og regn måles som intensiteter (vandføringer per volumenenhed) 

eller dybder (vandvolumener per arealenhed) fås forskellige afløbskoefficienter. 

Afløbsledning 

Rørledning eller anden konstruktion, oftest nedgravet, som er konstrueret til transport af 

spildevand og/eller regnvand. 

Afløbssystem 

Rørsystem med tilhørende anlæg til transport af spildevand og/eller regnvand til et 

rensningsanlæg eller andet udledningsanlæg. 

Afløbsvand 

Fællesbetegnelse for spildevand, regnvand og drænvand, der transporteres i et afløbssystem 

Afskærende ledning 

Ledning som på afløbssiden af overløbsbygværker fører frem til renseanlægget 

Afvandingssystem 

Naturligt eller kunstigt anlagt system for afvanding af et opland. 

Befæstet areal 

Den del af et opland, som udgøres af impermeable eller semipermeable flader og som derved 

bidrager til overfladeafstrømning 

Besluttende myndighed 

Organisation med kontroludøvende bemyndigelse. 

Brønd med stejlt tilløb 

Nedgangsbrønd med en tilslutning fra en højere beliggende afløbsledning ved hjælp af et rør med 

stor hældningsgrad. 

Bundfældningstank 

En beholder i afløbssystemet, hvor en del af de bundfældelige stoffer i spildevandet synker til 

bunds og derved udskilles til senere afhentning.

Side 2 af 7 

CDS- regn (Chicago Design Storm) 

En dimensioneringsregn, som kan konstrueres for en vilkårlig gentagelsesperiode. 

DAS 

Database for AfløbsSystemer. Database til registrering og udveksling af afløbsdata. 

Detailafløbssystem 

Den yderste forgrening af hovedledningssystemet, som er nødvendigt for at skaffe afløb til de 

enkelte ejendomme. 

Delvist separatsystem 

Afløbssystem med normalt to ledninger, hvoraf den ene transporterer spildevand sammen med en 

planlagt mængde regnvand, og den anden transporterer den resterende del af regnvandet. 

Driftsopgaver 

Opgaver der udføres for at opretholde den daglige funktion af det eksisterende afløbssystem. F. 

eks. højtryksspuling, rodskæring m.m. 

Drænvand 

Ved drænvand forstås vand, der ledes til afløbssystemet igennem dræningsanlæg. 

Dykkerledning 

Del af et afløbssystem, som er placeret lavere end resten af afløbssystemet for at tillade 

rørledningen at passere under en forhindring, og som derfor opererer under tryk. 

Fordelingsbygværk 

Bygværk som internt i systemet leder vandet fra en ledning til to eller flere andre ledninger eller til 

et bassin. 

Fornyelse 

Alle tiltag, der anvendes for at genoprette eller forbedre eksisterende afløbssystemers funktion. 

Forsinkelsesbassin 

Bassin til midlertidig opbevaring af afløbsvand. 

Forsyningsledninger 

Ledninger som forsyner private kunder og industri med f.eks. gas, elektricitet, kabel-TV og vand. 

Fotomanualen 

En opslagsbog med fotos, som definerer standarden for, hvordan observationer i forbindelse med 

TV-inspektioner af afløbsledninger skal afrapporteres. 

Fysisk index 

Et tal mellem 0 og 10 (se i Fotomanualen), som angiver en ledningsstræknings fysiske tilstand. 

Bilagsrapport.doc

Fællesgrav 

Rørgrav, der indeholder mere end én ledning. 


Side 3 af 7 

Fælles private spildevandsanlæg 

Spildevandsanlæg som betjener 2 eller flere ejendomme og som ejes, drives og vedligeholdes af 

ejerne af de pågældende ejendomme. 

Fællessystem 

Afløbssystem, hvor spildevand, regnvand og drænvand transporteres i samme ledning(er). 

Gravitationssystem 

Afløbssystem, hvor strømning forårsages af tyngdekraften, og hvor ledningen er dimensioneret til 

normalt at fungere i delvist fyldt tilstand. 

Grundvand 

Vand, som befinder sig i lag under jordoverfladen (under grundvandsspejlet). Grundvand der 

strømmer ind i et afløbssystem kaldes indsivningsvand eller infiltrationsvand. 

Hovedledning 

Ledning som stik fra ejendomme, vejbrønde m.m sluttes på. 

Husspildevand 

Spildevand udledt fra køkkener, vaskerum, toiletter, baderum og andre lignende faciliteter. 

Hydraulisk index 

Index for stuvning i brønde(stuvningsindex), kapacitet i ledninger (kapacitetsindex) bestemt ved 

MOUSE beregninger. 

Indsivning 

Indtrængning af grundvand i et afløbssystem. 

Industrispildevand 

Spildevandsudledning, som helt eller delvist stammer fra industri- eller erhvervsvirksomhed. 

Inspektionsbrønd 

Brønd med aftageligt dæksel anbragt på en afløbsledning, hvorved der sikres tilgang fra 

overfladeniveau uden dog at tillade personadgang. 

Kloakforsyning 

Kommunal virksomhed som har ansvaret for afløbsforholdene i kommunen. 

Kontrolpunkt 

Del af en afløbsstrækning, hvor de hydrauliske forhold er kendte, og hvor enhver ændring af disse

Side 4 af 7 

forhold influerer på vandspejlet opstrøms og/eller nedstrøms. 

Ledningsfald 

Forholdet mellem en rørlængdes lodrette og vandrette projektion. Angives i ‰ eller %. 

MOUSE 

MOdel for Urban SEwers. Numerisk modelleringsværktøj til simulering og dimensionering af 

vandføring i afløbssystemer. 

Nedgangsbrønd 

Brønd med aftageligt dæksel anbragt på en afløbsledning for at tillade adgang for personer. 

Nedgangsbrønd med nedføringsrør (dykker) 

Nedgangsbrønd med en tilslutning i form af et lodret (vertikalt) rør fra en højere beliggende 

afløbsledning som ender ved eller lige oven over brøndbunden. 

Nedsivningsanlæg 

Et spildevandsanlæg som har jorden (grundvandet) som recipient. 

Nødoverløb 

Udløb som ved driftsforstyrrelser (f.eks. pumpesvigt) udleder spildevand til en recipient for derved 

at undgå oversvømmelser. 

Olieudskiller/sandfang 

Bygværk, ofte i forbindelse med tankstationer og værksteder, hvorigennem regn/spildevand ledes 

med så ringe hastighed, at eventuelt olieindhold udskilles på overfladen i et oliefang og hvor sand 

og grus bundfælles. 

Opland 

Afvandingsområde med afløb til et afløbssystem eller vandløb. 

Opstuvning 

Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand tilbageholdes under tryk i et gravitationsafløbssystem, 

men som ikke strømmer ud på jordoverfladen og skaber oversvømmelse. 

Opstuvningsniveau 

Det beregnede eller aktuelle afløbsvandspejl i et afløbssystem opstrøms for et givet kontrolpunkt. 

Overfladeoversvømmelse 

Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand undslipper fra eller ikke kan trænge ned i et 

afløbssystem og enten bliver liggende på jordoverfladen eller trænger ind i bygninger fra 

jordoverfladen (se også oversvømmelse). 

Bilagsrapport.doc

Overfladevand 

Vand fra nedbør, der strømmer fra jordoverfladen mod en afløbsledning eller recipient. 


Side 5 af 7 

Overløbsbygværk (regnvandsoverløb) 

Bygværk i et fælles- eller delvist separatsystem eller i et rensningsanlæg, som aflaster systemet 

for overskydende tilløb af vand. 

Oversvømmelse 

Tilstand, hvor spildevand og/eller regnvand presses ud fra eller er forhindret i at trænge ind i et 

afløbssystem, hvorved vandet lægger sig på jordoverfladen eller trænger ind i bygninger (se også 

overfladeoversvømmelse). 

PE (personækvivalent) 

Den mængde forurening en person bidrager med ud fra standarddefinitioner. Personækvivalenter 

kan angives for en række nøgleparametre som spildevandsmængde, organisk indhold, 

næringsstofindhold m.fl. Antallet af personækvivalenter er desuden uafhængig af det aktuelle 

personbidrag, men måles som den mængde, der tilstrømmer renseanlægget. 

Recipient 

Ethvert vandområde som eksempelvis havet, en flod, et vandløb eller en sø ligesom et 

vandførende lag, til hvilket afløbssystemer udledes. 

Reduceret areal 

Den del af et givet opland, der giver anledning til afstrømning. Beregnes ved at summere 

produkterne af deloplandenes afløbskoefficienter og arealer. 

Regnvand (overfladevand) 

Nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, og som er afledt til et afløbssystem direkte fra 

jordoverfladen eller fra ydre bygningsoverflader. 

Regnvandsbetingede udløb 

Udløb fra afløbssystemet som følge af nedbør. 

Renovering 

Fornyelse af en eksisterende ledning ved foring med en ny ledning (strømpeforing, stram foring, 

kort- og langrørsforing). 

Rensebrønd 

En brønd med en mindre diameter end 1 meter, som uden at give personadgang giver mulighed 

for at rense en ledningsstrækning. 

Ristebygværk 

Bygværk som ved hjælp af riste tilbageholder større bestanddele i spildevandet. 

SAMBA

Side 6 af 7 

Simpel AfløbsModel til Beregning af Aflastningsmængder. SAMBA er et til MOUSE tilhørende 

modul til beregning af aflastningsmængder fra overløbsbygværker. 

Sanering 

Se Fornyelse 

Selvrensning 

Afløbsstrømmens evne til i et afløbssystem at løsrive og transportere faste partikler, der ellers ville 

aflejres permanent i røret. 

Separatsystem 

Afløbssystem, der normalt består af to rørledninger, hvoraf det ene transporterer spildevand og 

det andet regnvand. 

Septisk spildevand 

Anaerobt afløbsvand indeholdende sulfider. 

SIMBAS 

SIMpel dataBASe. Et databaseværktøj til administration af spildevandsforhold i spredt bebyggelse. 

Skumbrædt 

Anordning som i et overløbsbygværk skal skumme flydestoffer af overløbsvandet. 

Spildevand 

Vand, som ved brug er blevet omdannet og udledt til et afløbssystem. 

Stikledning 

Den ledning der går fra den private del af en ejendoms afløbssystem og ud til hovedkloakken. 

Særbidrag 

Bidrag til kloakforsyningen udover det ordinære vandafledningsbidrag. Bidraget betales for særligt 

forurenet spildevand og fastsættelsen af det skal fremgå af betalingsvedtægten. 

Tilslutningsbidrag 

Bidrag til kloakforsyningen for at blive tilsluttet et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse 

fremgår af betalingsvedtægten. 

Tilstandsregistrering 

En registrering af kloaksystemets fysiske og kapacitetsmæssige tilstand baseret på særlige 

undersøgelser. 

Tilstandsvurdering 

En sammenfattende vurdering af kloaksystemets tilstand og funktion. 

Bilagsrapport.doc


Side 7 af 7 

Totalomkostninger 

Samlede udgifter i forbindelse med et system i dets forventede levetid, dvs. de totale anlægs-, 

drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der alle er kalkuleret på samme tidsbasis. 

Trykledning 

Rør, hvor afløbsvand transporteres ved hjælp af pumpning. 

Tørvejrsafstrømning 

Vandføringen i et afløbssystem under specificerede tørvejrsforhold. 

Udløb 

Afsluttende del af en rørledning fra hvilken afløbsvand er udledt til et rensningsanlæg eller en 

recipient. 

Udsivning 

Udsivning fra et afløbssystem til den omgivende jord. 

Uvedkommende vand 

Uønsket vand i et afløbssystem. 

Vandafledningsbidrag 

Bidrag til kloakforsyning for at lede spildevand til et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse og 

beregning fremgår af betalingsvedtægten. Beregnes tit på grundlag af vandforbruget. 

Vandførende lag 

Vandførende lag i de øverste jordlag. Det være sig lag med høj hydraulisk ledningsevne såsom 

sand og grus. 

Vandføringssimulering 

Modellering af vandføring i afløbssystemer 

Vedligeholdelse 

Rutinemæssigt arbejde, der udføres til sikring af en fortsat fejlfri funktion af afløbssystemer.

Bilag 2: Beregningsforudsætninger


Bilag 2. Beregningsforudsætninger 

I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved 

belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. 

For en mere detaljeret vejledning henvises til faglitteraturen, f.eks. 

”Afløbsteknik”, Polyteknisk Forlag 2002. /14/. 

Side 1 af 5 

Regnvand 

For regnvandsudledninger fastsættes i tabel B2.1 

forureningsbelastninger jf. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 4 

1990 ”Bestemmelse af belastning fra regnvandsbetingende udløb”/10/, 

idet COD i fællessystemet efterfølgende er rettet fra 120 til 160 mg/l: 

Stof Separatsystem Fællessystem 

Organisk stof, COD 50 mg/l 160 mg/l 

Kvælstof, Tot-N 2 mg/l 10 mg/l 

Fosfor, Tot-P 0,5 mg/l 2,5 mg/l 

Tabel B2.1 Forureningsbelastning fra regnvand. 

Overfladeafstrømningen kan bestemmes på flere detaljeringsniveauer: 

1. Bestemmelse ud fra flowmåling, og nedbørsmåling. 

2. Opmåling af tage og befæstede overflader i oplandet. 

3. Anvendelse af standardværdier som beskrevet i tabel B2.2. 

Ved simple beregninger kan anvendes følgende værdier: 

Områdekarakter ϕ 

Centre, tæt bebyggelse, ingen vegetation 

Tæt bebyggelse med grønne områder, 

industriområder, skolebebyggelse 

Åben bebyggelse 

Kæde- og rækkehusbebyggelse 

Villabebyggelse, små grunde 

Villabebyggelse, store grunde 

Grønne områder 

Større veje 

0,80 – 1,00 

0,60 – 0,90 

0,50 – 0,60 

0,30 – 0,40 

0,25 – 0,30 

0,20 – 0,25 

0,05 – 0,15 

0,80 

Tabel B2.2 Afløbskoefficienter /14/ Værdierne er inkl. mindre veje. 

Værdierne i tabel B2.2, vil også kunne anvendes ved planlægning af nye 

områder, hvis bedre værdier ikke kan uddrages fra beskrivelsen i 

kommune- eller lokalplaner.

Side 2 af 5 

Ved vurderingen af den årlige afstrømning anvendes følgende 

regnmængder: 

• 400,8 mm/år svarende til 4008 m 3 /ha/år 

(Årsnedbør fratrukket et initialtab på 0,6 mm - værdien anvendes af 

Københavns Amt for et normalår) 

• Ved beregning af den årlige udløbsmængde på basis af opmålte 

flader korrigeres for hydrologisk reduktion på 0,8 

De dimensionsgivende regnvandsmængder er beregnet på basis af et 

10 minutters regnskyl. For separat og fællessystemer beregnes disse for 

overbelastning 1 gang hvert andet år (n=½), hvilket svarer til en 

regnintensitet på 130 l/s/ha. 

For overløbene til U6+6.1, U9 og U17.9 er de aflastede mængder 

beregnet med SAMBA ved anvendelse af nedbørsdata fra Måløv 

Renseanlæg for perioden 1979-2003. For overløbet U1 på Måløv 

Renseanlæg er der målt aflastninger: 0 i perioden 2000-2004, dog 100 

m 3 i 2003. 

Spildevand 

Belastningen fra en PE (svarende til en indbygger) som gennemsnit: 

• 46 m 3 vand /år både i status og plan. (0,0016 l/s/PE). 

Der er i skemaerne anvendt målt forbrug og optælling af indbyggere 

Forureningsmængden, der tilføres renseanlægget fastlægges på 

baggrund af bekendtgørelse nr. 501 §4 stk. 5 /5/, idet COD-mængden 

udgør 2,5 gange BI5-mængden (målinger på Spildevandscenter 

Avedøre): 

Stof pr. døgn pr. år 

COD 150 g 54,75 kg 

BI5 60 g 21,9 kg 

Total kvælstof 12 g 4,4 kg 

Total fosfor 2,7 g 1,0 kg 

Tabel B2.3 Stofbelastninger fra spildevand fra 1 PE. 

Husspildevand 

Opgørelse af mængden af husspildevand er for eksisterende 

boligområder baseret på: 

1. Målt vandforbrug. 

2. Optælling af antal beboere. 

Bilagsrapport.doc


For planlagte boligområder anvendes antal planlagte boliger og 2,5 

indbyggere pr bolig. Evt. anvendes data fra tabel B2.4: 

Områdekarakter PE/ha. 

Åben villabebyggelse 

Normal villabebyggelse 

Rækkehusbebyggelse 

2-3 etagers bebyggelse 

20 - 40 

30 – 50 

50 -150 

150 -250 

Tabel B2.4 PE-belastninger fra boligområder /14/. 

Side 3 af 5 

Værdierne i tabel B2.4 anvendes for planlagte nye områder, medmindre 

planlægningen er så detaljeret, at en bedre værdi kendes. 

Erhverv 

Ved eksisterende erhverv opgøres spildevandsbelastningen ved måling 

af vandforbrug. Med mindre andet kendes, opgøres PE tallet ved at dele 

det årlige vandforbrug med 50 m 3 /PE. For erhverv hvor der foretages 

prøveudtagning med efterfølgende analyse af spildevandet, anvendes 

de herved fundne værdier ved udfyldelse af oplandsskemaet. 

• For nye erhvervsområder, hvor industriens art ikke kendes, 

anvendes i planskemaer en belastning på 40 PE/ha. 

Institutioner 

Ved eksisterende institutioner opgøres spildevandsbelastningen ved 

måling af vandforbrug. Med mindre andet kendes, opgøres PE tallet ved 

at dele det årlige vandforbrug med 50 m 3 /PE. 

• For planlagte institutioner sættes belastningen til 1 PE/ansat. 

For det planlagte opland B60S (camping, hytter, vandrehjem og motel) 

regnes med plads til 2.000 personer, heraf 1.600 på teltplads. Der 

regnes med et vandforbrug på 80 l/person/døgn og fuld belægning i 65 

d/år. 

Langsomt, uvedkommende vand (indsivning/drænvand) 

Mængden af langsomt, uvedkommende vand, er afhængig af 

ledningsanlæggets alder, grundvandstand m.v. Individuel bestemmelse 

af det uvedkommende vand i deloplandene vil kræve kontinuerlige 

målinger af strømningen fra deloplandene sammenholdt med det målte 

vandforbrug i samme periode. Da sådanne målinger ikke er gennemført i

Side 4 af 5 

større udstrækning, kan det anbefales, at infiltrationsmængden 

fastsættes på grundlag af de målte tilløbsvandmængder på SCA med 

fradrag for spildevandsmængden, for hurtigt uvedkommende vand og 

med fradrag for regnvandstilledningen fra fælleskloakerede oplande. Jf. 

notat ”Status og prognose for stofbelastning 2000 – 2004”, udgør det 

langsomme uvedkommende vand 6,1 mio. m 3 /år i 2000. Samlet 

kloakeret opland er ca. 9.300 ha. 

Infiltrationen (langsomt, uvedkommende vand) fastlægges således til: 

• 656 m 3 /år/ha (0,0208 l/s/ha). 

• Forureningsindholdet i langsomt, uvedkommende vand sættes til 0. 

Ved beregning af belastning på større systemer anvendes ovenstående 

gennemsnitsværdier og døgn- og timefaktorer m.v. som angivet i /14/. 

Til dimensionering af nyanlæg anvendes følgende værdier: 

• Maksimal døgnvandmængde 200 l/døgn/PE 

• Maksimal timevandmængde 0,005 l/s/PE 

• Infiltration 0,005 l/s/PE 

Dvs. der dimensioneres for 0,010 l/s/PE i alt for Infiltration- og 

maksimal timevandmængderne. 

Større enkeltudledere 

Ved opgørelsen af vandmængder skal der i fornødent omfang tages 

hensyn til større enkeltudledere, som f.eks.: 

• Kirkegårde i separatkloakerede oplande: Den hydrauliske belastning 

af drænvand fra kirkegårde som tilledes spildevandssystemet 

fastsættes til maksimalt 1 l/s/ha. brutto svarende til 200 PE/ha brutto. 

• Filterskyllevand der udledes til fællesledning eller 

spildevandsledning. 

• Svømmehaller, der periodevis udleder vand fra bassiner. 

• Afværgeboringer og afledning af perkolat. 

• Større eksisterende virksomheder. 

Bilagsrapport.doc


Side 5 af 5 

Følgende virksomheder havde i 2002 et vandforbrug større end 10.000 

m 3 : 

Virksomhed Adresse Opland 

Forbrug 

i 2002 

(m 3 ) 

Interxion Industriparken 20A-22C B12.3S 12.159 

Løvens Kemiske Fabrik Industriparken 55 B23S 134.402 

Toms Ringvej B4 1 B28S 65.237 

NOVO Nordisk Novo Nodisk Park 1 M31.2S 44.536 

Institutionsvask Meterbuen 35 S10S 94.333 

East Kilbride Badet Marbækvej 2 B12.1S 16.072 

Tryg-Baltica Klausdalsbrovej 601 B13.2S 13.109 

Top Danmark Borupvang 4 B13.1S 20.678 

Egmont Magasiner Mileparken 2 S10S 10.292 

Ballerup Centret Baltorpvej 2 B25S 11.286 

SDC Borupvang 1 B13.1S 10.071 

Danochemo Malmparken 5 B23S 10.865 

Kbh. Amtssygehus Ballerup Boulevard 2 B25S 13.317 

I alt 456.357 

Fra kommunens vandværker afledes filterskyllevand som følger: 

Vandværk Filterskyllevand udledt (m 3 /år) Modtager 

Ballerup 4.236 Fælleskloak 

Måløv 3.772 Regnvandsledning 

Pilegården 8.852 Måløv Å 

Lautrup 2.698 Spildevandsledning

Bilag 3: Målsætning af recipienter


Bilag 3. Målsætning af recipienter 

Målsætninger for kystnære farvande Beskrivelse 

Skærpet 

målsætning 

Generel 

målsætning 

Lempet 

målsætning 

Særligt naturvidenskabeligt 

interesseområde 

Side 1 af 2 

Havområder, hvor særlige 

naturelementer ønskes beskyttet 

Badevand Havområder, der skal kunne 

anvendes til badning 

Bundgarnsfiskeri Havområder med mulighed for 

fiskeri med bundgarn 

Naturligt og alsidigt dyre- og 

planteliv 

Havområder, hvor udledning af 

forurenede stoffer og andre 

kulturbetingede påvirkninger ikke 

eller kun svagt påvirker det naturlige 

og alsidige dyre- og planteliv 

Nærområder for kraftværker Påvirkning af havområder med 

kølevand accepteres 

Nærområder for 

spildevandsudløb 

Nærområder for kystnære 

depoter 

Forringelse af hygiejniske forhold 

accepteres 

Mindre overkoncentrationer af 

tungmetaller accepteres 

Klappladser Forstyrrelser af bundforholdene 

accepteres 

Erhvervshavne Industriel påvirkning accepteres

Side 2 af 2 

Målsætninger for søer Beskrivelse 

Skærpet 

målsætning 

Generel 

målsætning 

Lempet 

målsætning 

A1 Særligt naturvidenskabeligt 


Søer, hvor særlige naturelementer 

ønskes beskyttet 

A2 Badevand Søer, der skal kunne anvendes til 

badning 

A3 Drikkevandsforsyning Søer, der skal kunne anvendes som 

råvand til drikkevandsforsyning 

B Naturligt og alsidigt dyre- 

og planteliv 

C1 Sø, påvirket af spildevand, 

vandindvinding 

eller andre fysiske indgreb 

Søer, hvor udledning af forurenende 

stoffer og andre kulturbetingede 

påvirkninger ikke, eller kun svagt 

påvirker det naturlige og alsidige 

dyre- og planteliv. 

Søer, der tillades påvirket af 

spildevandstilførsel eller andre 

påvirkninger 

C2 Dyrkningsbelastet sø Søer, hvor næringssalttilførsel fra 

udvaskning af landbrugsjorden 

udgør et væsentligt bidrag til den 

samlede næringssalttilførsel og 

dermed til eutrofieringen 

Målsætninger for vandløb Beskrivelse 

Skærpet 

målsætning 

Generel 

målsætning 

Lempet 

målsætning 

A Særligt naturvidenskabeligt 


B1 Gyde- og yngelopvækst 

område for laksefisk 

Vandløb hvor særlige 

naturelementer ønskes beskyttet 

Vandløb der skal kunne anvendes 

som gyde- og yngelopvækstområde 

for ørred og andre laksefisk 

B2 Laksefiskevand Vandløb der skal kunne anvendes 

som opvækst- og opholdsområde 

for ørred og andre laksefisk 

B3 Karpefiskevand Vandløb der skal kunne anvendes 

som opvækst- og opholdsområde 

for ål, aborre, gedde og karpefisk 

C Vandløb, der alene skal 

anvendes til afledning 

af vand 

D Vandløb, påvirket af 

spildevand 

E Vandløb, påvirket af 

vandindvinding 

F Vandløb, påvirket af 

okker 

Bilagsrapport.doc

Bilag 4: Forklaring til kloakoplandsskemaer


Side 1 af 2 

Bilag 4. Forklaring til Kloakoplandsskemaer 

Dette bilag indeholder en forklaring til Kloakoplandsskemaet. I dette 

skema er i alt 28 nummererede kolonner. Forklaringen gælder for såvel 

status- som planskemaet. Ændringer fra status til plan er i planskemaet 

angivet med fed kursiv skrift. 

Kolonn Forklaring 

e 

nr. 

1 Oplandsnummer for spildevand, jf. tegning 1. Der er anvendt 

specielle oplande for regnvand - disse fremgår af tegning 2 og 

udløbsskemaerne 

2 Opland - Evt. kendenavn for oplandet (ikke angivet) 

3 Landvæsenskommisionskendelse - hvis der findes en 

kendelse for oplandet angives denne - i bilag 7 er anført 

oversigt over numre og titler 

4 Anlægsprincip 

F: Fælleskloak incl. enkeltejendomme med lokal 

nedsivning af regnvand. 

S: Separat incl. enkeltejendomme med lokal 

nedsivning af regnvand. 

5 Areal - Oplandets samlede areal i ha. 

- For byzoner opgives hele arealet. 

- For landzone opgives det areal der er opgivet 

tilslutningsbidrag for. 

6 Feltet krydses af, hvis det er beliggende i Byzone 

7 Feltet krydses af, hvis det er beliggende i Landzone 

8 Resulterende godkendt afløbskoefficient (dimensionerende) - 

iht. evt. Landvæsenskommissionskendelse, senere udledningstilladelser 

og dimensioneringsforudsætninger fra ændringer 

på kloakanlægget. Tal mellem 0 – 1. (ikke angivet) 

9 Aktuel afløbskoefficient. Jf. bilag 2. Tal mellem 0 – 1(ikke 

angivet - se udløbsskema) 

10 Reduceret areal ud fra resulterende befæstelsesgrader 

Ha - multiplikation af kolonne 5 og 8 (ikke angivet - se 

udløbsskema) 

11 Kvaliteteskode (Ikke angivet - se udløbsskema) 

- Opmålt: 1. 

- Beregnet: 2. 

- Skønnet: 3. 

12 Aktuelle areal ud fra afledte befæstelsesgrader 

Ha – multiplikation af kolonne 5 og 9. (Ikke angivet - se 

udløbsskema) 

13 Kvaliteteskode (Ikke angivet - se udløbsskema)

Side 2 af 2 


e 

nr. 

- Opmålt: 1. 



14 Antal indbyggere i PE. 

Status: aktuelle indbyggertal 

Plan: iht. tilladte udledningstilladelser 

15 Erhverv i PE. – PE beregnet jf. bilag 2. 

- Status: aktuelle erhverv 

- Plan: iht. tilladte kendelser, tilslutningstiladelser samt 

beregnet dimensionerede belastninger. 

16 Institutioner i PE. – PE beregnet jf. bilag 2. 

- Status: aktuelle institutioner. 

- Plan: iht. tilladte kendelser, tilslutningstilladelser samt 

beregnet dimensionerede belastninger. 

17 Den samlede belastning fra oplandet i antal PE 

- Status: samlede aktuelle sum af kolonne 

- Plan: iht. tilladte udledningstilladelser. 

18 Årsbelastning fra indbyggertal - m³/år 

19 Kvalitetskode: 

- Opmålt: 1. 



20 Årsbelastning fra erhverv - m³/år 


- Opmålt: 1. 


22 Årsbelastning fra institutioner - m³/år 


- Opmålt: 1. 


24 Årsbelastning fra oplandet - m³/år 

25 Årsbelastning - uvedkommende vand - m³/år 


- Opmålt: 1. 


27 Den samlede årsbelastning tørvejrsmængde fra oplandet. - 

m³/år 

28 Bemærkninger. 

Bilagsrapport.doc

Bilag 5: Forklaring til udløbsskemaer


Bilag 5. Forklaring til Udløbsskemaer 

Side 1 af 3 

Dette bilag indeholder en forklaring til Udløbsskemaerne. I dette skema 

er i alt 31 nummererede kolonner. Forklaringen gælder for såvel status- 

som planskemaet. 

Ændringer fra status til plan er i planskemaet angivet med fed kursiv 

skrift. 

Skemaet indeholder ikke tørvejrsudledning fra renseanlæg, som er 

opgjort på separate skemaer for disse. 


e 

nr. 

1 Udløbsnummer, som fremgår af Tegning 2 

2 Beliggenhed eller navn på udløb (Ikke angivet) 

3 Udløbstype, (art af oplandet): 

F : Fælleskloakeret 

S : Separatkloakeret 

R : Renseanlæg 

V : Direkte udløb fra en virksomhed 

N : Nedsivning 

A : Afværgeudløb 

O : Andet 

4 Ejerforhold for udløbet 

KO : Kommunalt 

FK : Fælleskommunalt 

ST : Statsligt (f.eks. fra statsveje) 

AM :Amtslig 

PR : Privat 

AN : Andet 

5 Opland, nr. jf. Tegning 2. 

5a Landvæsenskommisionskendelse - hvis der findes en 

kendelse for oplandet angives denne - i bilag 7 er anført 

oversigt over numre og titler 

6 Oplandstype (Ikke angivet) 

O : Uoplyst 

1 : Grønt område 

2 : Villaer 

3 : Rækkehuse 

4 : Halvhøj bebyggelse 

5 : Høj tæt bebyggelse 

6 : Trafikområde 

7 : Industriområde 

8 : Kapitel 5 virksomhed 

Her angives, hvis der er flere typer opland på samme udløb, den eller de 

dominerende. Hvis muligt angives procentvis andel. 


e

Side 2 af 3 

nr. 

7 Det samlede oplandsareal opstrøms udløbet, ha. Fra 

oplandsskema kolonne 5 

7a Befæstelsesgrad - tal mellem 0 og 1 

8 Det samlede reducerede areal opstrøms udløbet, ha. I status 

anvendes tal fra kolonne 12 i oplandsskemaets statusdel. 

(Dvs. det bedst mulige tal for den aktuelle belastning). I plan 

anvendes tal fra kolonne 10 i oplandsskema. (Dvs. den størst 

tænkelige belastning i på tidsrummet for planen). 

9 Recipient for udløbet. (Navn) 

10 Målsætning for primær recipient 

Som beskrevet i bilag 3. 

11 Angivelse af om målsætningen er opfyldt 

J : Målsætning opfyldt 

N : Målsætning IKKE opfyldt 

Hvis målsætningen ikke er opfyldt, bør der i tekstdelens 

beskrivelse af recipienten indgå en diskussion af de mulige 

årsager. 

12 Navn 

13 Målsætning for sekundær recipient. 

Som beskrevet i bilag 3. 

14 Angivelse af om målsætningen er opfyldt 

J : Målsætning opfyldt 

N : Målsætning IKKE opfyldt 

Hvis målsætningen ikke er opfyldt, bør der i tekstdelens 

beskrivelse af recipienten indgå en diskussion af de mulige 

årsager. 

15 Maksimal vandføring til recipient, l/s 

Her angives den bedste værdi for maksimal vandføring. 

Værdien kan fremkomme ved beregning i en EDB-model som 

MOUSE, som kendt afløb fra bassin, som kendt maks. 

kapacitet af ledning eller simpel beregning. Den valgte 

gentagelsesperiode skal fremgå af skemaet. (Angivet som 130 

l/s - overskrides 1 gang hvert andet år) 

16 Overbelastningshyppigheden antal pr. år. 

17 Kvaliteten af data opgives som følger: 

EDB-model: 1 

Kendt maks. kapacitet 2 

Simpel beregning 3 

Skønnet 4 

Bilagsrapport.doc


Side 3 af 3 

Kolonne Forklaring 

nr. 

18 Årligt beregnet udløb m 3 /år. 

Kan beregnes på flere niveauer. Den simpleste er for 

separate udløb det reducerede opland gange den årlige 

afstrømning som angivet i bilag 2. 

Alternativt kan anvendes EDB-model som SAMBA med en 

historisk regnserie. 

19 Kvaliteten af data opgives som følger: 

EDB-model 1 

Simpel beregning 2 

20 Årlig beregnet udledning af organisk stof kg/år. 

Beregnes som kolonne 18 

21 Årligt beregnet udledning af kvælstof kg/år. 


22 Årligt beregnet udledning af fosfor kg/år. 


23 Bygværkstype ved udløb 

OV : Overløb fra fælleskloak uden bassin 

SB : Overløb fra forsinkelsesbassin på fælleskloak 

SE : Separat regnvandsudløb uden bassin 

FB : Separat regnvandsudløb med bassin 

UB : Andet udløb uden bassin 

MB : Andet udløb med bassin 

(Kontrolleret opstuvning i ledning betragtes som bassin) 

24 Bassintype ved udløb 

UB : Uden bassin 

ÅB : Åbent bassin 

LB : Lukket bassin 

25 Volumen af bassin m 3 (For fællessystemer det volumen som 

kan anvendes ved indberetning til Told & Skat). 

26 Type af olieudskiller 

0 : Uden olieudskiller 

1 : Uspecificeret olieudskiller 

2 : Gravitationsudskiller 

3 : Bassin med dykket udløb 

4.: Lameludskiller 

5 : Koalescensudskiller 

6 : Andet 

27 Type af sandfang 

0 : Uden sandfang 

1 : Uspecificeret sandfang 

28 Hvis der er anden rensning end foran nævnte er dette 

angivet her 

29 Eventuelle bemærkninger med tilknytning til udløbene

Bilag 6: Oversigt over Landvæsenskommisionskendelser


Side 1 af 4 

Bilag 6. Oversigt over Landvæsenskommissionskendelser 

Oplande i Kendelser, jf betegnelser i skemaer og på tegning 3 

Ballerup (nr anført med kursiv findes ikke i forvaltningen) 

B12.1 A20, A18 

B12.2 A19 

B12.3 A16, A17 

B13.1 A38 

B13.2 Ingen 

B14 A21 , A24 

B15 A22 

B16 Ingen 

B17 A26, A27, A28, A29 

B18 A31 

B19 A30 

B23 A16 

B24 A17 

B25 A25, A33a, A26 

B26.1 A33a, A33b 

B26.2 A32 

B27 A36, A37 

B28 A34, A35a 

Kendelse Titel 

A16 og A17 Kloakering af "Enggård" og "Dyregård" m.v. (opland II d) i Ballerup og Skovlunde i Ballerup-Måløv 

Kommune 

Kendelse afsagt den 19.07.1963 

Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af 19.04.1963 udførte kloakering 

afsagt den 24. maj 1966 

A20 Rørlægning af Ballerup-Skovlunde Skelgrøft i Ballerup-Måløv Kommune 

Kendelse afsagt d.17.2.1997. 

Tillægskendelse I angående udvidelse af det ved kendelse af 17.2.1971 godkendte projekt 

afsagt 21.10.1971 

A22 Detailkloakering af opland II p "Birkegården" i Ballerup i Ballerup-Måløv Kommune 


Tillægskendelse angående regnskabet for den i henhold til kendelse af 20.11.1968 udførte kloakering 

afsagt den 17.01.1974 

A24 Detailkloakering af opland II r og distrikt 1 af opland II o i Ballerup-Måløv Kommune 




A26 Kendelse angående detailkloakering af Ågerupvej-oplandet (opland III c) i Ballerup-Måløv Kommune, 

afsagt den 20. Juni 1957 

af den af Københavns Amt under 23. april l 1954 nedsatte landvæsenskommision 



A27 Kendelse angående kloakering af en del af "Teglgården" i Ballerup i Ballerup-Måløv kommune 



afsag den 29.03.1960 

A28 Hovedregnvandsanlæg for Råmosens opland samt detailkloakering af opland III d (industriareal IV) og 

del af underopland III C3 

(Toftebjerghaven m.v.) i Ballerup-Måløv Kommune. Tillægskendelse angående regnskab for de i 

henhold til kendelse af 04.12.1968 

udførte anlæg, afsagt den 02.09.1971

Side 2 af 4 


Ballerup (fortsat) (nr anført med kursiv findes ikke i forvaltningen) 

A30 Detailkloakering af opland III f "Yderholmen" i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 

29.10.1969 


afsag den 17.02.1972 

A32 Spildevandskloakering af opland III g "Pederstrup" i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 

17.01.1974 

A33a Kendelse angående kloakering af Ballerup by (opland III a samt del af opland II e) i Ballerup-Måløv 

Kommune afsag den 18.07.1963 

A33b Hovedregnvandsanlæg for distrikt 2 i underopland III a 4 i Ballerup by i Ballerup-Måløv Kommune 


Tillægskendelse angående regnskab for de i henhold til kendelse af 04.11.1970 udførte anlæg afsagt 

den 01.02.1973 

A34 er lig med A33a 

A35b Kloakering af distrikt 1 og 2 i underopland III a 2 i Ballerup by i Ballerup-Måløv Kommunme 

A37 er lig med A33a 


Skovlunde (nr anført med kursiv findes ikke i forvaltningen) 

S10 A4 

S20 A5a, A6, A7a, A7b, A8, 

S21 A8, A9, A10, A11, A12, A13 , A14 

S22.1 A14, A18 

S22.2 A15 

S50 A2 

S51 A2 

S52 A1, A2 

S53 A3 

S54 A3 

S55 A3 

S11 Ingen 


A1 Kendelse angående detailkloakering af den østlige del af parcelforeningen "Ravnsletgård" m.m. i 

Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune, afsagt den 16.02.1956 

Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af 16.02.1956 udførte 

detailkloakering af den østlige del af parcelforeningen "Ravnsletgård" m.m. i 

Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune, afsagt den 10.10.1956 

A3 Detailkloakering af opland H 1, opland H og en del af opland I i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune. 

Kendelse afsagt den 4. Maj 1960 

Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af 04.05.1960 udførte 

detailkloakering af opland H 1, opland H 

og en del af opland I i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune, afsagt den 13. Marts 1963 

A4 Kendelse angående kloakering af industriarealet "Kratbjerg" m.v. i Skovlunde i Ballerup-Måløv kommune 

afsagt den 13. Marts 1963 

Tillægskendelse angående regnskabet for den i henhold til kendelse af 13.03.1963 udførte kloakering, 

afsagt den den 25.09.1968 

A5 Detailkloakering af opland II h i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 21.09.1966 



A6 Kendelse angående detailkloakering af parcelforeningen "Hanevad"s arealer i Skovlunde i Ballerup- 

Måløv kommune afsagt den 03.06.1958 



A7a og A7 b Kloakering af "Toftholm" m.v. i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 14.06.1961 



Bilagsrapport.doc


Side 3 af 4 


Skovlunde (fort.) (nr anført med kursiv findes ikke i forvaltningen) 

A8 Kendelse angående detailkloakering af "Liselund" omfattende matr. nr. 10 b, 10 c og 14 i af Skovlunde 


A9 Kendelse angående kloakering af arealer under grundejerforeningen "Ellekilde" m.v. i Skovlunde i 

Ballerup-Måløv Kommune afsagt den 16.02.1956 

Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af 16.02.1956 udførte kloakering af 

arealer under grundejerforeningen 

"Ellekilde" m.v. i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune afsagt den 10.10.1956 

A10 Kendelse angående detailkloakering af arealer under grundejerforeningen "Kratbjerg" m.v.i Skovlunde i 

Ballerup-Måløv Kommune afsagt den 20.06.1957 

Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af 20.06.1957 udførte kloakering af 

arealer under grundejerforeningen 

"Kratbjerg" m.v. i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune, afsagt den 03.06.1958 

A11 Kloakering af Rosenlund i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 27.09.1967 



A12 Detailkloakering af matr. nr. 8 e af Skovlunde i Ballerup-Måløv kommune. Tillægskendelse angående 

regnskab for den i henhold 

til kendelse af 09.09.1959 udførte kloakering afsagt den 17.05.1961 

A14 Kendelse angående kloakering af arealer syd for jernbanen (opland II b) i Skovlunde i Ballerup-Måløv 

Kommune, afsagt den 03.05.1956 

Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af 03.05.1956 udførte kloakering, 


A15 Kendelse angående detailkloakering af opland II a i Skovlunde, beliggende imellem jernbanen og 

Frederikssundsvej nord for 

Skovlunde station i Ballerup-Måløv Kommune, afsagt den 03.05.1956 


Egebjerg (nr anført med kursiv findes ikke i forvaltningen) 

E40.1 A59b 

E40.2 A60 

E41 A58 

E42 A61 

E43 Ingen 

E56 A72 

E57 A72 


A58 Detailkloakering af opland IV f "Nysøgård"i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 05.04.1967 



A60 Detailkloakering af opland IVe "Egebjerg Syd" i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 

02.10.1968 



A61 Detailkloakering af opland IV d "Digterparken" i Balllerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 11. Maj 

1966 



A72 Detailkloakering af opland V - "Egebjerg Nord" i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 

25.09.1968 

Berigtigelse af kendelse afsagt den 25.09.1968

Side 4 af 4 


Måløv (nr anført med kursiv findes ikke i forvaltningen) 

M30.1 A50 

M30.2 Ingen 

M30.3 A56 

M31.2 Ingen 

M32.2 A50 

M32.3 A51b, A51a 

M32.4 Ingen 

M32.5 A51b 

M33 A50, A51b, A51a 

M34.1 A51b, A52 

M35 Ingen 

M37 A53 , A54, A55 

M38 A53 

M39 A57 

M58 A71 


A50 Detailkloakering af opland IV a i Måløv i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 21.09.1966 



A54 Detailkloakering af opland IV b1 i Måløv i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 20.11.1968 

A55 Kendelse angående et kloakanlæg for den Selskabet til Bekæmpelse af Arbejdsløsheden i Danmark 

tilhørende koloni ved Måløvgaard. Afsagt den 8. August 1934 

A56 Detailkloakering af opland IV k "Jonstrupvej Nord" i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 

26.03.1969 



A57 Detailkloakering af opland IV c ved Jonstrupvej i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 

30.03.1966 

Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af 30.03.1966 udførte kloakering, 


A71 Detailkloakering af opland IV o, Studekrogen - Tvendagervej i Ballerup Kommune. Kendelse afsagt den 

30.05.1974 

Bilagsrapport.doc

Bilag 7: Oversigt over ejendomme med private fællesanlæg


Side 1 af 10 

Bilag 7. Oversigt over ejendomme med private fællesanlæg 

Det bemærkes, at listen ikke er komplet, og at der altså kan være flere 

ejendomme, som har private fællesanlæg. 

Matr. nr Ejerlav Adresse Deklaration om fælles afløb 

4h, 4k, 11 Sørup Måløv Byvej 203-233 Ja 

9h Måløv Ja 

11dt Måløv Fælles Nej 

11er Måløv Vaseholmen 28 Nej 

11es Måløv Vaseholmen 30 Nej 

11ee Måløv Vaseholmen 4 Nej 

11ed Måløv Vaseholmen 2 Nej 

11ef Måløv Vaseholmen 6 Nej 

11eg Måløv Vaseholmen 8 Nej 

11eh Måløv Vaseholmen 10 Nej 

11ei Måløv Vaseholmen 12 Nej 

11ek Måløv Vaseholmen 14 Nej 

11el Måløv Vaseholmen 16 Nej 

11em Måløv Vaseholmen 18 Nej 

11en Måløv Vaseholmen 20 Nej 

11eo Måløv Vaseholmen 22 Nej 

11ep Måløv Vaseholmen 24 Nej 

11eq Måløv Vaseholmen 26 Nej 

11di Måløv Fælles Nej 

11 Måløv Myrholmen 2 Nej 













11ct Måløv Fælles Nej 

11et Måløv Myrholmen 1 Nej 

11eu Måløv Myrholmen 3 Nej 

11ev Måløv Myrholmen 5 Nej 

11ex Måløv Myrholmen 7 Nej 

11ey Måløv Myrholmen 9 Nej 

11ez Måløv Myrholmen 11 Nej 

11eæ Måløv Myrholmen 13 Nej 

11eø Måløv Myrholmen 15 Nej

Side 2 af 10 


11fa Måløv Myrholmen 17 Nej 

11fb Måløv Myrholmen 19 Nej 

11fc Måløv Myrholmen 21 Nej 

11fd Måløv Myrholmen 23 Nej 

11fe Måløv Myrholmen 25 Nej 

11ff Måløv Myrholmen 27 Nej 

11fg Måløv Myrholmen 29 Nej 

11fh Måløv Myrholmen 31 Nej 

11fi Måløv Myrholmen 33 Nej 

21x Måløv Østerhøjvej Nej, men er en betingelse i byggetilladelse 

21v Måløv Østerhøjvej 2-10 Nej, men er en betingelse i byggetilladelse 

21o Måløv Østerhøjvej 27 Nej 

21ci Måløv Østerhøjvej 29 Nej 

21ck Måløv Østerhøjvej 31 Nej 

21cl Måløv Østerhøjvej 33 Nej 

21cm Måløv Østerhøjvej 35 Nej 

21cn Måløv Østerhøjvej 37 Nej 

21co Måløv Østerhøjvej 39 Nej 

21cp Måløv Østerhøjvej 41 Nej 

21cq Måløv Østerhøjvej 43 Nej 

3ls Måløv Parklodden 1 Nej 

3lr Måløv Parklodden 3 Nej 

3lu Måløv Parklodden 5 Nej 

3lv Måløv Parklodden 7 Nej 

3lx Måløv Parklodden 9 Nej 

3ly Måløv Parklodden 11 Nej 

3lz Måløv Parklodden 13 Nej 

3læ Måløv Parklodden 15 Nej 

3lø Måløv Parklodden 17 Nej 

3ma Måløv Parklodden 19 Nej 

3mb Måløv Parklodden 21 Nej 

3mc Måløv Parklodden 23 Nej 

3md Måløv Parklodden 25 Nej 

3me Måløv Parklodden 27 Nej 

3mf Måløv Parklodden 29 Nej 

3mg Måløv Parklodden 31 Nej 

3mp Måløv Parklodden 33 Nej 

3mo Måløv Parklodden 35 Nej 

3mn Måløv Parklodden 37 Nej 

3mm Måløv Parklodden 39 Nej 

3ml Måløv Parklodden 41 Nej 

3mk Måløv Parklodden 43 Nej 

3mh Måløv Parklodden 45 Nej 

3mi Måløv Parklodden 47 Nej 

3lq Måløv Parklodden 49 Nej 

3lp Måløv Parklodden 51 Nej 

Bilagsrapport.doc


3lo Måløv Parklodden 53 Nej 

3ln Måløv Parklodden 55 Nej 

3lm Måløv Parklodden 57 Nej 

3ll Måløv Parklodden 59 Nej 

3lk Måløv Parklodden 61 Nej 

3li Måløv Parklodden 63 Nej 

3lh Måløv Parklodden 65 Nej 

3lg Måløv Parklodden 67 Nej 

3og Måløv Sølodden 1 Nej 

3oh Måløv Sølodden 3 Nej 

3oi Måløv Sølodden 5 Nej 

3ok Måløv Sølodden 7 Nej 

3ol Måløv Sølodden 9 Nej 

3of Måløv Sølodden 11 Nej 

3oe Måløv Sølodden 13 Nej 

3od Måløv Sølodden 15 Nej 

3oc Måløv Sølodden 17 Nej 

3næ Måløv Sølodden 19 Nej 

3nø Måløv Sølodden 21 Nej 

3oa Måløv Sølodden 23 Nej 

3ob Måløv Sølodden 25 Nej 

3no Måløv Sølodden 27 Nej 

3nn Måløv Sølodden 29 Nej 

3nm Måløv Sølodden 31 Nej 

3nl Måløv Sølodden 33 Nej 

3nk Måløv Sølodden 35 Nej 

3ni Måløv Sølodden 37 Nej 

3nk Måløv Sølodden 39 Nej 

3om Måløv fælles Nej 

3ng Måløv Sølodden 41 Nej 

3nf Måløv Sølodden 43 Nej 

3ne Måløv Sølodden 45 Nej 

3nd Måløv Sølodden 47 Nej 

3nc Måløv Sølodden 49 Nej 

3nb Måløv Sølodden 51 Nej 

3mæ Måløv Sølodden 53 Nej 

3mz Måløv Sølodden 55 Nej 

3my Måløv Sølodden 57 Nej 

3mx Måløv Sølodden 59 Nej 

3mv Måløv Sølodden 61 Nej 

3mu Måløv Sølodden 63 Nej 

3mt Måløv Sølodden 65 Nej 

3ms Måløv Sølodden 67 Nej 

3mr Måløv Sølodden 69 Nej 

3mq Måløv Sølodden 71 Nej 

3mø Måløv Sølodden 73 Nej 

3na Måløv Sølodden 75 Nej 

3np Måløv Sølodden 77 Nej 


Side 3 af 10

Side 4 af 10 


3nq Måløv Sølodden 79 Nej 

3nr Måløv Sølodden 81 Nej 

3ns Måløv Sølodden 83 Nej 

3nt Måløv Sølodden 85 Nej 

3nu Måløv Sølodden 87 Nej 

3nv Måløv Sølodden 89 Nej 

3nx Måløv Sølodden 91 Nej 

3ny Måløv Sølodden 93 Nej 

3nz Måløv Sølodden 95 Nej 

4 df, 4 gt, 4gu Måløv Knastebakken 1-321, 2-72 Ja 

4fp Måløv Klakkebjerg 1D Ja 

12ab Måløv Måløv Hovedgade 60-62 Ja 

12k Måløv Liljevangsvej 8-36 Ja 

10 ab Måløv Eskebjerggård Ja 

11t Måløv Eskebjerggård 2-66 Ja 

Måløvvang 39-33 Ja 

3b Måløv Kratvej 24 Ja 

3cx Måløv Kratvej 28A Ja 

3cz Måløv Kratvej 28C Ja 

3cy Måløv Kratvej 28B Ja 

3fp Måløv Kratlodden 2 Ja 

3fo Måløv Kratlodden 4 Ja 

3fn Måløv Kratlodden 6 Ja 

1mf Ballerup Gl. Skolevej 9-21 23-25 Ja 

1ak Ballerup Præstevænget 8 Ja 

11 gb Ballerup Roasvej 8A Ja 

11 gc Ballerup Roasvej 10 Ja 

11gd Ballerup Roasvej 10A Ja 

59a Ballerup Skolehaven 8 Nej 

59b Ballerup Skolehaven 10 Nej 

59c Ballerup Skolehaven 12 Nej 

59d Ballerup Skolehaven 14 Nej 

59e Ballerup Skolehaven 16 Nej 

59f Ballerup Skolehaven 18 Nej 

8iv Ballerup Agernskrænten 23 Nej 

8ix Ballerup Agernskrænten 25 Ja 

8iy Ballerup Agernskrænten 27 Ja 

8iz Ballerup Agernskrænten 29 Ja 

8iæ Ballerup Agernskrænten 31 Ja 

8kk Ballerup Agernskrænten 35 Ja 

Bilagsrapport.doc


8kl Ballerup Agernskrænten 37 Ja 

8km Ballerup Agernskrænten 39 Ja 

1lø Ballerup Ellegårdsvej 16 A Ja 

1ma Ballerup Ellegårdsvej 16 B Ja 

1mb Ballerup Ellegårdsvej 16 C Ja 

1gp Ballerup Ellegårdsvej 16D/16E Nej 

4q Ballerup Klokkerhaven 4 Ja 

4r Ballerup Klokkerhaven 6 Ja 

4s Ballerup Klokkerhaven 8 Ja 

4t Ballerup Klokkerhaven 10 Ja 

4u Ballerup Klokkerhaven 12 Ja 

4v Ballerup Klokkerhaven 14 Ja 

3em Ballerup Klokkerhaven 30 Ja 

3el Ballerup Klokkerhaven 32 Ja 

3ek Ballerup Klokkerhaven 34 Ja 

3ei Ballerup Klokkerhaven 36 Ja 

3eh Ballerup Klokkerhaven 38 Ja 

3eg Ballerup Klokkerhaven 40 Ja 

3ef Ballerup Klokkerhaven 42 Ja 

3ee Ballerup Klokkerhaven 44 Ja 

3ed Ballerup Klokkerhaven 46 Ja 

3ec Ballerup Klokkerhaven 48 Ja 

3eb Ballerup Klokkerhaven 50 Ja 

3ea Ballerup Klokkerhaven 52 Ja 

3dø Ballerup Klokkerhaven 54 Ja 

3dæ Ballerup Klokkerhaven 56 Ja 

3dz Ballerup Klokkerhaven 58 Ja 

3dy Ballerup Klokkerhaven 60 Ja 

3dx Ballerup Klokkerhaven 62 Ja 

3dv Ballerup Klokkerhaven 64 Ja 

3du Ballerup Klokkerhaven 66 Ja 

3dt Ballerup Klokkerhaven 68 Ja 

22v Ballerup Lautrupvang 4A og 4B Nej 

22s Ballerup Lautrupvang 8 Nej 

22t Ballerup Lautrupvang 10 Nej 

22u Ballerup Lautrupvang 12 Nej 

23eø Ballerup Industriparken 27 Ja 

23fg Ballerup Industriparken 29 Ja 

3fæ Ballerup Jonstrupvej 87B Ja 

3ae Ballerup Jonstrupvej 87A Ja 

3dl Ballerup Mosevej 11 Ja 

3cæ Ballerup Mosevej 13 Ja 


Side 5 af 10

Side 6 af 10 


30ac Ballerup Bispevangen-grønt areal Ja 

3e Ballerup Nyvangen 26 Ja 

3fi Ballerup Nyvangen 26 A Ja 

3en Ballerup Nyvangen 30 Ja 

3eo Ballerup Nyvangen 32 Ja 

3ep Ballerup Nyvangen 32 A Ja 

3eq Ballerup Nyvangen 32 B Ja 

3eu Ballerup Nyvangen 32 C Ja 

3et Ballerup Nyvangen 32 D Ja 

3er Ballerup Nyvangen 34 Ja 

3es Ballerup Nyvangen 36 Ja 

30m Ballerup Nyvangen 33 Ja 

30n Ballerup Nyvangen 35 Ja 

30o Ballerup Nyvangen 37 Ja 

30p Ballerup Nyvangen 39 Ja 

30s Ballerup Nyvangen 45 Ja 

30t Ballerup Nyvangen 47 Ja 

30u Ballerup Nyvangen 49 Ja 

30v Ballerup Nyvangen 51 Ja 

30x Ballerup Nyvangen 53 Ja 

30y Ballerup Nyvangen 55 Ja 

30ap Ballerup Nyvangen 73 Nej 

30aq Ballerup Nyvangen 75 Nej 

30ar Ballerup Nyvangen 77 Nej 

30as Ballerup Nyvangen 79 Nej 

30al Ballerup Nyvangen 81 Nej 

30am Ballerup Nyvangen 83 Nej 

30an Ballerup Nyvangen 85 Nej 

30ao Ballerup Nyvangen 87 Nej 

30h Ballerup Nyvangen 89 Nej 

30ai Ballerup Nyvangen 91 Nej 

30ak Ballerup Nyvangen 93 Nej 

13ly, 13 mo, 13lz Skovlunde Skovlunde Byvej 58-60 Ja 

13mc Skovlunde Lundemarken 1 Ja 

13 kn Skovlunde Lundemarken 2 Ja 

13 md Skovlunde Lundemarken 3 Ja 

13km Skovlunde Lundemarken 4 Ja 

13me Skovlunde Lundemarken 5 Ja 

13kl Skovlunde Lundemarken 6 Ja 

13mf Skovlunde Lundemarken 7 Ja 

13kk Skovlunde Lundemarken 8 Ja 

13mg Skovlunde Lundemarken 9 Ja 

13mh Skovlunde Lundemarken 11 Ja 

Bilagsrapport.doc


13mi Skovlunde Lundemarken 13 Ja 

13mn Skovlunde Lundemarken 15 Ja 

13mm Skovlunde Lundemarken 17 Ja 

13ml Skovlunde Lundemarken 19 Ja 

13mk Skovlunde Lundemarken 21 Ja 

13ki Skovlunde Lundemarken 23 Ja 

13kh Skovlunde Lundemarken 25 Ja 

13kg Skovlunde Lundemarken 27 Ja 

13kf Skovlunde Lundemarken 29 Ja 

13ke Skovlunde Lundemarken 31 Ja 

13kd Skovlunde Lundemarken 33 Ja 

13kc Skovlunde Lundemarken 35 Ja 

13kb Skovlunde Lundemarken 37 Ja 

13ka Skovlunde Lundemarken 39 Ja 

3bø Skovlunde Bøgevej 17A, 17B Nej 

3l Skovlunde Bøgevej 19 Ja 

3m Skovlunde Bøgevej 21 Ja 

3n Skovlunde Bøgevej 23 Ja 

3o Skovlunde Bøgevej 25 Ja 

3p Skovlunde Bøgevej 27 Ja 

3q Skovlunde Bøgevej 29 Ja 

3r Skovlunde Bøgevej 31 Ja 

3s Skovlunde Bøgevej 33 Ja 

3t Skovlunde Bøgesvinget 34 Ja 

3u Skovlunde Bøgesvinget 36 Ja 

3v Skovlunde Bøgesvinget 38 Ja 

3x Skovlunde Bøgesvinget 40 Ja 

3y Skovlunde Bøgesvinget 42 Ja 

3z Skovlunde Bøgesvinget 44 Ja 

3æ Skovlunde Bøgesvinget 22 Ja 

3ø Skovlunde Bøgesvinget 24 Ja 

3aa Skovlunde Bøgesvinget 26 Ja 

3ab Skovlunde Bøgesvinget 28 Ja 

3ac Skovlunde Bøgesvinget 30 Ja 

3ad Skovlunde Bøgesvinget 32 Ja 

3ae Skovlunde Bøgesvinget 10 Ja 

3af Skovlunde Bøgesvinget 12 Ja 

3ag Skovlunde Bøgesvinget 14 Ja 

3ah Skovlunde Bøgesvinget 16 Ja 

3ai Skovlunde Bøgesvinget 18 Ja 

3ak Skovlunde Bøgesvinget 20 Ja 

3cd Skovlunde Bøgesvinget 2 Ja 

3cc Skovlunde Bøgesvinget 4 Ja 

3cb Skovlunde Bøgesvinget 6 Ja 

3ca Skovlunde Bøgesvinget 8 Ja 

3bi Skovlunde Bøgesvinget 1 Ja 

3bk Skovlunde Bøgesvinget 3 Ja 

3bl Skovlunde Bøgesvinget 5 Ja 


Side 7 af 10

Side 8 af 10 


3bm Skovlunde Bøgesvinget 7 Ja 

3bn Skovlunde Bøgesvinget 9 Ja 

3bo Skovlunde Bøgesvinget 11 Ja 

3bp Skovlunde Bøgesvinget 13 Ja 

3bq Skovlunde Bøgesvinget 15 Ja 

3br Skovlunde Bøgesvinget 17 Ja 

3bs Skovlunde Bøgesvinget 19 Ja 

3bt Skovlunde Bøgesvinget 21 Ja 

3bu Skovlunde Bøgesvinget 23 Ja 

3bv Skovlunde Bøgesvinget 25 Ja 

3bx Skovlunde Bøgesvinget 27 Ja 

3by Skovlunde Bøgesvinget 29 Ja 

3bz Skovlunde Bøgesvinget 31 Ja 

3ay Skovlunde Bøgesvinget 33 Ja 

3az Skovlunde Bøgesvinget 35 Ja 

3aæ Skovlunde Bøgesvinget 37 Ja 

3aø Skovlunde Bøgesvinget 39 Ja 

3ba Skovlunde Bøgesvinget 41 Ja 

3bb Skovlunde Bøgesvinget 43 Ja 

3bc Skovlunde Bøgesvinget 45 Ja 

3bd Skovlunde Bøgesvinget 47 Ja 

3be Skovlunde Bøgesvinget 49 Ja 

3bf Skovlunde Bøgesvinget 51 Ja 

3bg Skovlunde Bøgesvinget 53 Ja 

3bh Skovlunde Bøgesvinget 55 Ja 

3ap Skovlunde Bøgesvinget 57 Ja 

3aq Skovlunde Bøgesvinget 59 Ja 

3ar Skovlunde Bøgesvinget 61 Ja 

3as Skovlunde Bøgesvinget 63 Ja 

3at Skovlunde Bøgesvinget 65 Ja 

3au Skovlunde Bøgesvinget 67 Ja 

3av Skovlunde Bøgesvinget 69 Ja 

3ax Skovlunde Bøgesvinget 71 Ja 

3al Skovlunde Bøgesvinget 73 Ja 

3am Skovlunde Bøgesvinget 75 Ja 

3an Skovlunde Bøgesvinget 77 Ja 

3ao Skovlunde Bøgesvinget 79 Ja 

9ll Skovlunde Kildestrædet 2 Nej 

9lm Skovlunde Kildestrædet 4 Nej 

9ln Skovlunde Kildestrædet 6 Nej 

9lo Skovlunde Kildestrædet 8 Nej 

9lp Skovlunde Kildestrædet 10 Nej 

9lq Skovlunde Kildestrædet 12 Nej 

9lr Skovlunde Kildestrædet 14 Nej 

9ls Skovlunde Kildestrædet 16 Nej 

9kz Skovlunde Kildestrædet 18 Nej 

9kæ Skovlunde Kildestrædet 20 Nej 

9kø Skovlunde Kildestrædet 22 Nej 

Bilagsrapport.doc


9la Skovlunde Kildestrædet 24 Nej 

9lb Skovlunde Kildestrædet 26 Nej 

9lc Skovlunde Kildestrædet 28 Nej 

9ld Skovlunde Kildestrædet 30 Nej 

9le Skovlunde Kildestrædet 32 Nej 

9lf Skovlunde Kildestrædet 34 Nej 

9lg Skovlunde Kildestrædet 36 Nej 

9lh Skovlunde Kildestrædet 38 Nej 

9li Skovlunde Kildestrædet 40 Nej 

9lk Skovlunde Kildestrædet 42 Nej 

9kt Skovlunde Kildestrædet 44 Nej 

9ku Skovlunde Kildestrædet 46 Nej 

9kv Skovlunde Kildestrædet 48 Nej 

9kx Skovlunde Kildestrædet 50 Nej 

9ky Skovlunde Kildestrædet 52 Nej 

9kd Skovlunde Kildestrædet 54 Nej 

9ke Skovlunde Kildestrædet 56 Nej 

9kf Skovlunde Kildestrædet 58 Nej 

9kg Skovlunde Kildestrædet 60 Nej 

9kh Skovlunde Kildestrædet 62 Nej 

9ko Skovlunde Kildestrædet 64 Nej 

9kp Skovlunde Kildestrædet 66 Nej 

9kq Skovlunde Kildestrædet 68 Nej 

9kr Skovlunde Kildestrædet 70 Nej 

9ks Skovlunde Kildestrædet 72 Nej 

9ki Skovlunde Kildestrædet 74 Nej 

9kk Skovlunde Kildestrædet 76 Nej 

9kl Skovlunde Kildestrædet 78 Nej 

9km Skovlunde Kildestrædet 80 Nej 

9kn Skovlunde Kildestrædet 82 Nej 

9iø Skovlunde Kildestrædet 84 Nej 

9ka Skovlunde Kildestrædet 86 Nej 

9kb Skovlunde Kildestrædet 88 Nej 

9kc Skovlunde Kildestrædet 90 Nej 

9in Skovlunde Kildestrædet 92 Nej 

9io Skovlunde Kildestrædet 94 Nej 

9ip Skovlunde Kildestrædet 96 Nej 

9iq Skovlunde Kildestrædet 98 Nej 

9ii Skovlunde Kildestrædet 100 Nej 

9ik Skovlunde Kildestrædet 102 Nej 

9il Skovlunde Kildestrædet 104 Nej 

9im Skovlunde Kildestrædet 106 Nej 

9ir Skovlunde Kildestrædet 108 Nej 

9is Skovlunde Kildestrædet 110 Nej 

9it Skovlunde Kildestrædet 112 Nej 

9iu Skovlunde Kildestrædet 114 Nej 

9iv Skovlunde Kildestrædet 116 Nej 

9ix Skovlunde Kildestrædet 118 Nej 

9iy Skovlunde Kildestrædet 120 Nej 


Side 9 af 10

Side 10 af 10 


9iz Skovlunde Kildestrædet 122 Nej 

9iæ Skovlunde Kildestrædet 124 Nej 

9id Skovlunde Kildestrædet 126 Nej 

9ie Skovlunde Kildestrædet 128 Nej 

9if Skovlunde Kildestrædet 130 Nej 

9ig Skovlunde Kildestrædet 132 Nej 

9ih Skovlunde Kildestrædet 134 Nej 

2bæ Skovlunde Ingevej 20 Ja 

2bz Skovlunde Ingevej 18 Ja 

11e, 11ad, 11ap Skovlunde 

11an, 11au Skovlunde 

11x, 11as, 11at Skovlunde 

Lundebjerggårdsvej 104- 

206 Ja 


324 Ja 


324 Ja 

Lundebjerg 1-73 og 2-70 

4ac Pederstrup Baltorpbakken 8 Ja 

4ab Pederstrup Baltorpbakken 10 Ja 

4æ Pederstrup Baltorpbakken 12A Ja 

4af Pederstrup Baltorpbakken 12B Ja 

4y Pederstrup Baltorpbakken 14 Ja 

4ø Pederstrup Baltorpbakken 16 Ja 

4ad Pederstrup Baltorpbakken 18 Ja 

Fremtidige private fællesanlæg 

Ved salg af storparceller, som senere udstykkes til ejerboliger med selvstændige matrikler, vil 

spildevandsanlægget indenfor "storparcellen" blive et privat fælles spildevandsanlæg. 

Bilagsrapport.doc

Kloakoplandsskema - status 2003 

Afløbs- 

Dato: Marts 2005 

Oplande Grundlag princip 

Oplandsbeskrivelse 

Spildevandsbelastning 

Byzone 

Kvalitetskode 

Kvalitetskode 

kvalitetskode 

kvalitetskode 

kvalitetskode 

kvalitetskode 

Reduceret Reduceret 

Opland 

nr. 

Opland 

Navn 

Landvæsenskommisionskendelse.Anlægsprincip 

F/S 

Areal 

ha 

Godkendt/ 

resulterende 

afløbskoefficient 

0 - 1 

Aktuelle 


0 -1 

areal ud fra 

godkendte 

befæstelsesgrader 

ha 

areal ud fra 

aktuelle 

befæsteslsesgrader 

ha 

Indbygger 

PE 

Erhverv 

PE 

Institutioner 

PE 

Total 

PE 

Spildevandsmængde 

Q indbygger 

m3/år 


Q Erhverv 

m3/år 


Q I nstitution 

m3/år 


Q total 

m3/år 

Uvedkommende 

vand 

Q total 

m3/år 

Total tørvejrsbelastning 

Q total 

m3/år 

Bemærkning 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 

B12.1 20, 18 S 70,5 X 98 1 513 612 4.900 1 46 1 25.636 1 30.582 46.248 2 76.830 

B12.2 19 S 39,1 X 15 441 38 493 750 1 22.028 1 1.875 1 24.653 25.650 2 50.303 

B12.3 16, 17 S 47,6 X 10 996 0 1.006 500 1 49.812 1 0 1 50.312 31.226 2 81.538 

B13.1 38 S 108,1 X 0 1.765 45 1.811 0 1 88.274 1 2.264 1 90.538 70.914 2 161.452 

B13.2 Ingen S 69,5 X 145 250 254 649 6.274 1 12.491 1 12.719 1 31.484 45.592 2 77.076 

B14 21, 24 S 53,1 X 4.171 31 197 4.399 209.887 1 1.551 1 9.831 1 221.269 34.834 2 256.103 

B15 22 S 35 X 892 23 11 926 36.919 1 1.153 1 527 1 38.599 22.960 2 61.559 

B16 Ingen S 16,1 X 162 0 0 162 8.110 1 0 1 0 1 8.110 10.562 2 18.672 Kolonihave 

B17 26, 27, 28, 29 S 91,6 X (X) 4.667 37 165 4.869 219.186 1 1.853 1 8.263 1 229.302 60.090 2 289.392 

B18 31 S 33,4 X 0 278 0 278 0 1 13.875 1 0 1 13.875 21.910 2 35.785 

B19 30 S 7,7 X 12 45 0 57 600 1 2.247 1 0 1 2.847 5.051 2 7.898 

B23 16 S 34,5 X 9 2.693 25 2.727 450 1 134.635 1 1.260 1 136.345 22.632 2 158.977 

B24 17 F 23,5 X 628 58 0 686 28.698 1 2.902 1 0 1 31.600 15.416 2 47.016 

B25 25 S 95,4 X 4.960 278 642 5.881 255.940 1 13.924 1 32.106 1 301.970 62.582 2 364.552 

B26.1 33a, 33b S 24,6 X 0 214 173 387 0 1 10.687 1 8.652 1 19.339 16.138 2 35.477 

B26.2 32 S 8,7 X X 80 0 45 125 3.801 1 0 1 2.268 1 6.069 5.707 2 11.776 

B27 36, 37 S 32,1 X 630 23 24 677 28.853 1 1.150 1 1.200 1 31.203 21.058 2 52.261 

B28 34, 35a F+S 149,7 X 4.433 1.681 538 6.652 200.472 1 84.065 1 26.908 1 311.445 98.203 2 409.648 

B61 Ingen S 1,9 X 17 17 0 34 882 1 848 1 0 1 1.730 1.246 2 2.976 

Ballerup ialt 942,1 20.929 8.831 2.670 32.430 1.006.222 441.541 133.509 1.581.272 618.018 2.199.290 

S10 4 S 82,5 X 267 1.394 0 1.661 12.313 1 69.680 1 0 1 81.993 54.120 2 136.113 

S11 Ingen S 4,2 X 40 0 0 40 1.793 1 0 1 0 1 1.793 2.755 2 4.548 

S20 5a, 6, 7a, 7b, 8 S 140,4 X (X) 3.782 1 152 3.936 150.796 1 64 1 7.614 1 158.474 92.102 2 250.576 

S21 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 S 76,1 3.414 122 282 3.819 158.610 1 6.106 1 14.121 1 178.837 49.922 2 228.759 

S22.1 14, 18 S 40,9 X 3.215 101 40 3.356 143.460 1 5.028 1 2.015 1 150.503 26.830 2 177.333 

S22.2 15 S 41 X 842 84 4 930 37.886 1 4.175 1 219 1 42.280 26.896 2 69.176 

S50 2 S 6,1 X 177 0 0 177 7.697 1 0 1 0 1 7.697 4.002 2 11.699 

S51 2 S 1 X 30 7 0 37 1.303 1 354 1 0 1 1.657 656 2 2.313 

S52 1, 2 S 4,1 X 108 0 0 108 4.821 1 0 1 0 1 4.821 2.690 2 7.511 

S53 3 S 1,8 X 30 1 0 31 1.327 1 70 1 0 1 1.397 1.181 2 2.578 

S54 3 S 6,6 X 190 0 0 190 8.292 1 0 1 0 1 8.292 4.330 2 12.622 

S55 3 S 20 X 334 35 21 390 15.585 1 1.751 1 1.062 1 18.398 13.120 2 31.518 

S56 Ingen S 28 X 0 0 14.300 1 0 1 0 1 14.300 18.368 2 32.668 Kolonihave 

S57 Ingen S 5,8 X 0 0 1.320 1 0 1 0 1 1.320 3.805 2 5.125 Kolonihave 

Skovlunde ialt 458,5 12.429 1.745 501 14.674 559.503 87.228 25.031 671.762 300.776 972.538 

Spildevandscenter Avedøre ialt 1.401 33.358 10.575 3.171 47.104 1.565.725 528.769 158.540 2.253.034 918.794 3.171.828 

E40.1 59b S 52,3 X 1.840 3 144 1.987 87.649 1 126 1 7.202 1 94.977 34.309 2 129.286 

E40.2 60 S 50,6 X 1.255 0 0 1.255 50.626 1 0 1 0 1 50.626 33.194 2 83.820 

E41 58 S 34,8 X (X) 660 55 25 739 29.017 1 2.738 1 1.236 1 32.991 22.829 2 55.820 

E42 61 S 63,5 X 1.366 7 0 1.373 61.575 1 364 1 0 1 61.939 41.656 2 103.595 

E43 Ingen S 26,4 X 0 286 0 286 0 1 14.293 1 0 1 14.293 17.318 2 31.611 

E56 72 S 27,1 X 558 16 0 574 27.781 1 817 1 0 1 28.598 17.778 2 46.376 

E57 72 S 2,8 X 87 0 0 87 3.639 1 0 1 0 1 3.639 1.837 2 5.476 

Egebjerg ialt 257,5 5.766 367 169 6.302 260.287 18.338 8.438 287.063 168.920 455.983 

M30.1 50 S 24,7 X 591 0 0 591 27.296 1 0 1 0 1 27.296 16.203 2 43.499 

M30.2 Ingen S 10,5 X 295 0 0 295 14.652 1 0 1 0 1 14.652 6.888 2 21.540 

M30.3 56 S 38,8 X X 186 137 0 323 9.209 1 6.832 1 0 1 16.041 25.453 2 41.494 

M30.4 Ingen S 5,9 0 59 0 59 0 1 2.963 1 0 1 2.963 3.851 2 6.814 

M31.2 Ingen S 28,1 X 0 887 0 887 0 1 44.332 1 0 1 44.332 18.434 2 62.766 

M32.1 Ingen S 8 X 235 0 0 235 11.925 1 0 1 0 1 11.925 5.248 2 17.173 

M32.2 50 S 1,6 X 35 0 0 35 1.507 1 0 1 0 1 1.507 1.050 2 2.557 

M32.3 51a, 51b S 14,5 X 1.280 11 0 1.291 58.429 1 549 1 0 1 58.978 9.512 2 68.490 

M32.4 Ingen S 24,6 X 8 66 0 74 360 1 3.307 1 0 1 3.667 16.138 2 19.805 

M32.5 51b S 3,5 X 91 0 0 91 4.331 1 0 1 0 1 4.331 2.296 2 6.627 

M33 50, 51a, 51b S 37 X 693 34 169 896 34.534 1 1.695 1 8.469 1 44.698 24.272 2 68.970 

M34.1 51b, 52 S 22,3 X 343 102 0 445 17.703 1 5.109 1 0 1 22.812 14.629 2 37.441 

M34.2 Ingen S 38,6 X 0 0 0 0 0 1 0 1 0 1 0 25.322 2 25.322 Søndergård 

M35 Ingen S 30,5 X 673 0 17 690 31.650 1 0 1 834 1 32.484 20.008 2 52.492 

M36 Ingen S 14,4 X 394 0 373 767 18.630 1 0 1 18.630 1 37.260 9.446 2 46.706 

M37 53, 54, 55 F+S 22,4 X 1.035 0 13 1.048 46.575 1 0 1 664 1 47.239 14.694 2 61.933 

M38 53 S 17,4 X 580 1 64 644 29.792 1 33 1 3.183 1 33.008 11.414 2 44.422 

M39 57 S 24,8 X 624 0 0 624 29.025 1 0 1 0 1 29.025 16.269 2 45.294 

M58 71 S 4,1 X 40 0 16 56 2.008 1 0 1 798 1 2.806 2.690 2 5.496 

M59 Ingen S 4,3 X 2.788 2 via Værløse 

Måløv ialt 375,92 7.103 1.296 652 9.051 337.626 64.820 32.578 435.024 246.604 678.840 

Måløv Renseanlæg i alt 633,42 12.869 1.663 820 15.352 597.913 83.158 41.016 722.087 415.524 1.134.823 

Kommunen i alt 2.034 46.227 12.239 3.991 62.457 2.163.638 611.927 199.556 2.975.121 1.334.317 4.306.650 

Landzone

Kloakoplandsskema - plan 2009 (Linier skrevet med fed kursiv er nye eller ændret væsentligt i forhold til status) Dato: Marts 2005 

Oplande Grundlag Afløbsprincip 

Oplandsbeskrivelse Spildevandsbelastning 

Byzone 

Kvalitetskode 

Kvalitetskode 

kvalitetskode 

kvalitetskode 

kvalitetskode 

kvalitetskode 

Reduceret Reduceret 

Opland 

nr. 

Opland 

Navn 

Landvæsenskommisionskendelse.Anlægsprincip 

F/S 

Areal 

ha 

Godkendt/ 

resulterende 


0 - 1 

Aktuelle 


0 -1 

areal ud fra 

godkendte 

befæstelsesgrader 

ha 

areal ud fra 

aktuelle 

befæsteslsesgrader 

ha 

Indbygger 

PE 

Erhverv 

PE 

Institutioner 

PE 

Total 

PE 


Q indbygger 

m3/år 


Q Erhverv 

m3/år 


Q Institution 

m3/år 


Q total 

m3/år 

Uvedkommende 

vand 

Q total 

m3/år 

Total tørvejrs- Bemærkning 

belastning 

Q total 

m3/år 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 

B12.1 20, 18 S 70,5 X 98 1 513 612 4.900 1 46 1 25.636 1 30.582 46.248 2 76.830 

B12.2 19 S 39,1 X 15 441 38 493 750 1 22.028 1 1.875 1 24.653 25.650 2 50.303 

B12.3 16, 17 S 47,6 X 10 996 0 1.006 500 1 49.812 1 0 1 50.312 31.226 2 81.538 

B13.1 38 S 108,1 X 0 1.765 45 1.811 0 1 88.274 1 2.264 1 90.538 70.914 2 161.452 

B13.2 Ingen S 69,5 X 145 250 254 649 6.274 1 12.491 1 12.719 1 31.484 45.592 2 77.076 

B14 21, 24 S 53,1 X 4.336 31 197 4.564 217.662 1 1.551 1 9.831 1 229.044 34.834 2 263.878 

B15 22 S 35 X 892 23 11 926 36.919 1 1.153 1 527 1 38.599 22.960 2 61.559 

B16 Ingen S 16,1 X 162 0 0 162 8.110 1 0 1 0 1 8.110 10.562 2 18.672 Kolonihave 

B17 26, 27, 28, 29 S 91,6 X (X) 4.558 37 165 4.760 214.063 1 1.853 1 8.263 1 224.179 60.090 2 284.269 

B17.1 Ingen S 0,9 40 0 0 40 1.880 3 0 3 0 3 1.880 590 2 2.470 

B18 31 S 33,4 X 0 278 0 278 0 1 13.875 1 0 1 13.875 21.910 2 35.785 

B19 30 S 7,7 X 12 45 0 57 600 1 2.247 1 0 1 2.847 5.051 2 7.898 

B23 16 S 34,5 X 9 2.693 25 2.727 450 1 134.635 1 1.260 1 136.345 22.632 2 158.977 

B24 17 F 23,5 X 628 58 0 686 28.698 1 2.902 1 0 1 31.600 15.416 2 47.016 

B25 25 S 95,4 X 5.093 278 642 6.014 262.191 1 13.924 1 32.106 1 308.221 62.582 2 370.803 

B26.1 33a, 33b S 24,6 X 0 214 173 387 0 1 10.687 1 8.652 1 19.339 16.138 2 35.477 

B26.2 32 S 8,7 X X 80 0 45 125 3.801 1 0 1 2.268 1 6.069 5.707 2 11.776 

B27 36, 37 S 32,1 X 655 23 24 702 30.028 1 1.150 1 1.200 1 32.378 21.058 2 53.436 

B28 34, 35a F+S 149,7 X 4.629 1.681 538 6.848 203.914 1 84.065 1 26.908 1 314.887 98.203 2 413.090 

B28.1 Ingen S 1,9 5 0 0 5 235 3 0 3 0 3 235 1.246 2 1.481 

B60 Ingen S 8 0 0 208 208 0 3 0 3 10.400 3 10.400 5.248 2 15.648 

B61 Ingen S 1,9 X 17 17 0 34 882 1 848 1 0 1 1.730 1.246 2 2.976 

Ballerup ialt 952,9 21.384 8.831 2.878 33.093 1.021.857 441.541 143.909 1.607.307 625.102 2.232.409 

S10 4 S 82,5 X 267 1.394 0 1.661 12.313 1 69.680 1 0 1 81.993 54.120 2 136.113 

S11 Ingen S 4,2 X 40 0 0 40 1.793 1 0 1 0 1 1.793 2.755 2 4.548 

S20 5a, 6, 7a, 7b, 8 S 140,4 X (X) 3.841 1 152 3.995 152.629 1 64 1 7.614 1 160.307 92.102 2 252.409 

S21 8, 9, 10, 11, 12, 13, 1 S 76,1 3.453 122 282 3.858 160.443 1 6.106 1 14.121 1 180.670 49.922 2 230.592 

S22.1 14, 18 S 40,9 X 3.215 101 40 3.356 143.460 1 5.028 1 2.015 1 150.503 26.830 2 177.333 

S22.2 15 S 41 X 842 84 4 930 37.886 1 4.175 1 219 1 42.280 26.896 2 69.176 

S50 2 S 6,1 X 177 0 0 177 7.697 1 0 1 0 1 7.697 4.002 2 11.699 

S51 2 S 1 X 30 7 0 37 1.303 1 354 1 0 1 1.657 656 2 2.313 

S52 1, 2 S 4,1 X 108 0 0 108 4.821 1 0 1 0 1 4.821 2.690 2 7.511 

S53 3 S 1,8 X 30 1 0 31 1.327 1 70 1 0 1 1.397 1.181 2 2.578 

S54 3 S 6,6 X 190 0 0 190 8.292 1 0 1 0 1 8.292 4.330 2 12.622 

S55 3 S 20 X 334 35 21 390 15.585 1 1.751 1 1.062 1 18.398 13.120 2 31.518 

S56 Ingen S 28 X 0 0 14.300 1 0 1 0 1 14.300 18.368 2 32.668 Kolonihave 

S57 Ingen S 5,8 X 0 0 1.320 1 0 1 0 1 1.320 3.805 2 5.125 Kolonihave 

Skovlunde ialt 458,5 12.527 1.745 501 14.772 563.169 87.228 25.031 675.428 300.776 976.204 

Spildevandscenter Avedøre ialt 1.411 33.911 10.575 3.379 47.865 1.585.026 528.769 168.940 2.282.735 925.878 3.208.613 

E40.1 59b S 52,3 X 1.771 3 144 1.918 84.406 1 126 1 7.202 1 91.734 34.309 2 126.043 

E40.2 60 S 50,6 X 1.186 0 0 1.186 47.383 1 0 1 0 1 47.383 33.194 2 80.577 

E41 58 S 34,8 X (X) 660 55 25 739 29.017 1 2.738 1 1.236 1 32.991 22.829 2 55.820 

E42 61 S 63,5 X 1.297 7 0 1.304 58.332 1 364 1 0 1 58.696 41.656 2 100.352 

E43 Ingen S 26,4 X 0 286 0 286 0 1 14.293 1 0 1 14.293 17.318 2 31.611 

E56 72 S 27,1 X 558 16 0 574 27.781 1 817 1 0 1 28.598 17.778 2 46.376 

E57 72 S 2,8 X 87 0 0 87 3.639 1 0 1 0 1 3.639 1.837 2 5.476 

Egebjerg ialt 257,5 5.559 367 169 6.095 250.558 18.338 8.438 277.334 168.920 446.254 

M30.1 50 S 24,7 X 591 0 0 591 27.296 1 0 1 0 1 27.296 16.203 2 43.499 

M30.2 Ingen S 10,5 X 295 0 0 295 14.652 1 0 1 0 1 14.652 6.888 2 21.540 

M30.3 56 S 38,8 X X 186 137 0 323 9.209 1 6.832 1 0 1 16.041 25.453 2 41.494 

M30.4 Ingen S 5,9 0 59 0 59 0 1 2.963 1 0 1 2.963 3.851 2 6.814 

M31.1 Ingen S 16,3 0 360 0 360 0 3 18.000 3 0 3 18.000 10.693 2 28.693 

M31.2 Ingen S 28,1 X 0 887 0 887 0 1 44.332 1 0 1 44.332 18.434 2 62.766 

M31.3 Ingen S 15 0 460 0 460 0 3 23.000 3 0 3 23.000 9.840 2 32.840 

M31.5 Ingen S 9,8 0 300 0 300 0 3 15.000 3 0 3 15.000 6.429 2 21.429 

M31.6 Ingen S 7,5 0 620 0 620 0 3 31.000 3 0 3 31.000 4.920 2 35.920 

M32.1 Ingen S 8 X 235 0 0 235 11.925 1 0 1 0 1 11.925 5.248 2 17.173 

M32.2 50 S 1,6 X 35 0 0 35 1.507 1 0 1 0 1 1.507 1.050 2 2.557 

M32.3 51a, 51b S 14,5 X 1.280 11 0 1.291 58.429 1 549 1 0 1 58.978 9.512 2 68.490 

M32.4 Ingen S 24,6 X 8 66 0 74 360 1 3.307 1 0 1 3.667 16.138 2 19.805 

M32.5 51b S 3,5 X 91 0 0 91 4.331 1 0 1 0 1 4.331 2.296 2 6.627 

M32.7 Ingen S 0,7 0 0 0 0 0 3 0 3 0 3 0 459 2 459 Kirkegård 

M33 50, 51a, 51b S 37 X 693 34 169 896 34.534 1 1.695 1 8.469 1 44.698 24.272 2 68.970 

M34.1 51b, 52 S 22,3 X 343 102 0 445 17.703 1 5.109 1 0 1 22.812 14.629 2 37.441 

M34.2 Ingen S 38,6 X 918 0 0 918 43.146 3 0 1 0 1 43.146 25.322 2 68.468 Søndergård 

M35 Ingen S 30,5 X 673 0 17 690 31.650 1 0 1 834 1 32.484 20.008 2 52.492 

M36 Ingen S 14,4 X 805 0 373 1.178 37.947 3 0 1 18.630 1 56.577 9.446 2 66.023 

M37 53, 54, 55 F+S 22,4 X 1.035 0 13 1.048 46.575 1 0 1 664 1 47.239 14.694 2 61.933 

M38 53 S 17,4 X 580 1 64 644 29.792 1 33 1 3.183 1 33.008 11.414 2 44.422 

M39 57 S 24,8 X 624 0 0 624 29.025 1 0 1 0 1 29.025 16.269 2 45.294 

M58 71 S 4,1 X 40 0 16 56 2.008 1 0 1 798 1 2.806 2.690 2 5.496 

M59 Ingen S 4,3 X 2.788 2 via Værløse 

Måløv ialt 425,22 8.432 3.036 652 12.120 400.089 151.820 32.578 584.487 278.944 860.643 

Måløv Renseanlæg i alt 682,72 13.991 3.403 820 18.214 650.647 170.158 41.016 861.821 447.864 1.306.897 

Kommunen i alt 2.094 47.902 13.979 4.199 66.080 2.235.673 698.927 209.956 3.144.556 1.373.743 4.515.511 

Landzone

Udløbsskema - status 2003 Dato: Marts 2005 

Udløb 

Sted 

Udløb Opland 

Primærrecipient Sekundær recipieint Vandbelastninger Stofbelastning 

Rensning 

Udløb 

Ejer Opland 

Landvæsenskommisionskendelse. 

Opland 

Oplands 

areal 

ha. 

Befæstelsesgrad 

Befæstet 

areal 

Navn Målsætning 

Opfyldelse 

af målsætning 

status 


Opfyldelse 


status 

beregnet beregnet beregnet 

nr. navn type 

nr. 

type 

ha. 

kg/år kg/år kg/år type type m3 antal/type antal 

1 2 3 4 5 5a 6 7 7a 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 

U1.1 S KO S10R A4 54,8 0,52 28,5 Sømose Å CDE N Harrestrup Å CDE N 3.704 0,5 3 91.370 2 4.568 183 45,7 SE UB 0 

U1.2 S KO S11R A4 14,9 0,64 9,5 Sømose Å CDE N Harrestrup Å CDE N 1.240 0,5 3 30.576 2 1.529 61 15,3 SE UB 0 1/4 1 

U1.3 S KO S12R A4 12,7 0,57 7,2 Sømose Å CDE N Harrestrup Å CDE N 941 0,5 3 23.211 2 1.161 46 11,6 SE UB 0 1/4 1 

U1.4 S KO S13R A2 6,1 0,3 1,8 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 237 0,5 3 5.839 2 292 12 2,9 SE UB 0 1/4 


U1.6 S KO S15R A2 0,9 0,3 0,3 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 33 0,5 3 818 2 41 2 0,4 SE UB 0 1/4 

U1.7 S KO S16R A1,A15 3,1 0,3 0,9 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 120 0,5 3 2.953 2 148 6 1,5 SE UB 0 1/4 

U1.8 S KO S16.1R A3A 2,1 1 2,1 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 276 0,5 3 6.798 2 340 14 3,4 SE UB 0 0 

U1.9 S KO S17R A3 1,8 0,3 0,5 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 69 0,5 3 1.703 2 85 3 0,9 SE UB 0 0 



U1.12 S KO S20R A3 20,0 0,35 7,0 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 911 0,5 3 22.467 2 1.123 45 11,2 SE UB 0 1/1 1 

U1.13 S KO B21R A38/Ingen 

A41,A13,A11,A7a,A 

102,3 0,4 40,9 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 5.319 0,5 3 131.193 2 6.560 262 65,6 FB ÅB ? 1/1 2 

S22R 9,A8,A6,A10,A12,A 112,3 0,35 39,3 

S23R A1,A15 41,5 0,35 14,5 

S24R A7a,A11,A14,A7b 82,2 0,35 28,8 

S25R A5a,A6 37,3 0,37 13,8 

U2 S KO SUM 273,3 96,4 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N 12.530 0,5 3 309.046 2 15.452 618 154,5 FB ÅB ? 2/1 6 

U3 S KO S27R Ingen 4,2 0,15 0,6 Bymose Rende CDE J Harrestrup Å CDE N 82 0,5 3 2.030 2 101 4 1,0 SE UB 0 

U4 S KO S26R A5b 1,2 1 1,2 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N 156 0,5 3 3.848 2 192 8 1,9 SE UB 0 1/1 

U5 S KO B31R A22,A21,A23a 86,6 0,45 38,9 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N 5.063 0,5 3 124.881 2 6.244 250 62,4 SE UB 0 1/1 

B28R A24 

A29,A23a,A24,A25, 

5,3 0,4 2,1 

B29R A16,A15,A18,A19,A 275,6 0,45 124,0 

B30R A38,A16,A34 110,7 0,35 38,8 

U6+6.1 S KO SUM 391,6 164,9 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N 21.434 0,5 3 528.657 2 26.433 1057 264,3 FB ÅB ? 4/1+1/4 5 Flere bassiner 

U6+6.1 F KO B24F A17 21,2 0,34 7,2 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N 1 5.332 1 935 60 15,0 SB LB 215 19 aflast./år 

U7 S KO B32R A29 1,0 1 1,0 Råmose Å B3 J Hove Å B3 N 130 0,5 3 3.206 2 160 6 1,6 SE UB 0 1/1 1 

B33R A29,A28,A26,A27 97,3 0,4 38,9 

B34R A31 25,4 0,45 11,4 

(nedsives) B34.1R Ingen 8,5 0,25 2,1 1/1 

B35R A30 8,2 0,6 4,9 

U8 S KO SUM 139,3 55,2 Råmose Å B3 N Hove Å B3 N 7.181 0,5 3 177.115 2 8.856 354 88,6 FB ÅB ? 3/1+1/4 2 

B36R A34,A33a,A37,A33b 69,7 0,45 31,3 

B37R A35a,A37,A36 27,1 0,25 6,8 

B38R A33b 10,0 0,45 4,5 

U9 S KO SUM 106,8 42,6 Ballerup Å B3 N Værebro Å B2 N 5.541 0,5 3 136.655 2 6.833 273 68,3 FB ÅB ? 2/1 2 

U9 F KO B28F A34,A35a,A37,A35b 65,5 0,34 22,3 Ballerup Å B3 N Værebro Å B3 N 1 3.250 1 624 41 10,0 SB LB 2.000 3 aflast./år 

U19.3 S KO E70R A59b,A59a,A52 23,2 0,25 5,8 Skovledmosen Ej målsat ? Tibberup Å B3 ? 755 0,5 3 18.629 2 931 37 9,3 FB ÅB ? 2/1 

U19.2 S KO E71R A58 4,3 0,25 1,1 Skovledmosen Ej målsat ? Tibberup Å B3 ? 139 0,5 3 3.439 2 172 7 1,7 SE UB 0 1/1 


E73R A59b 51,4 0,3 15,4 11/1+1/4 

E74R A60 49,9 0,3 15,0 

E75R Ingen 33,6 0,2 6,7 

E76R Ingen 0,6 1 0,6 

E77R A61,A59b,A34 63,3 0,3 19,0 

U19.4 S KO SUM 198,9 56,7 Skovledmosen Ej målsat ? Tibberup Å B3 ? 7.374 0,5 3 181.880 2 9.094 364 90,9 FB ÅB ? 11/1+1/4 2 Flere bassiner 

A4 S KO E78R A72R,A60R 27,1 0,25 6,8 via Herlev Ej målsat ? Tibberup Å B3 ? 880 0,5 3 21.699 2 1.085 43 10,8 

A3 S KO E79R A72 2,8 0,25 0,7 via Herlev Ej målsat ? Tibberup Å B3 ? 90 0,5 3 2.228 2 111 4 1,1 

A5 S ST E80R Ingen 4,1 1 4,1 via Herlev Ej målsat ? Tibberup Å B3 ? 529 0,5 3 13.050 2 653 26 6,5 

U1 F KO Jonstrup Å B3 J Værebro Å B2 N 0 1 0 0 0,0 SB LB 2.000 Måløv R. Målt 

U17.1 S KO M40R A50 12,1 0,15 1,8 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 236 0,5 3 5.815 2 291 12 2,9 SE UB 0 1/1 

U17.2 S KO M41R A50 21,8 0,25 5,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 708 0,5 3 17.451 2 873 35 8,7 SE UB 0 

U17.3 S KO M42R Ingen 8,0 0,4 3,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 416 0,5 3 10.260 2 513 21 5,1 SE UB 0 1/4 1 

U17.4 S KO M43R A50 1,7 0,25 0,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 54 0,5 3 1.323 2 66 3 0,7 SE UB 0 1 

U17.5 S KO M44R A51b,A51a 18,2 0,25 4,6 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 593 0,5 3 14.621 2 731 29 7,3 SE UB 0 

U17.7 S KO M45R Ingen 12,7 0,25 3,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 411 0,5 3 10.140 2 507 20 5,1 SE UB 0 

U17.6+8 S KO M46R A51b,A51a 17,7 0,35 6,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 805 0,5 3 19.864 2 993 40 9,9 SE UB 0 

M47R A51b,A52 30,8 0,25 7,7 

M48R A50,A51b 31,8 0,2 6,4 

M49R Ingen 14,4 0,4 5,8 

M50R A54,A55,A53 16,5 0,25 4,1 

M51R A53,A55 10,9 0,3 3,3 

U17.9 S KO SUM 104,4 27,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 3.539 0,5 3 87.281 2 4.364 175 43,6 FB ÅB ? 6/1+5/4 7 Flere bassiner 

U17.9 F KO M50F A55 6,0 0,22 1,3 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 0,5 1 144 1 24 1,4 0,4 OV UB 0 8 aflast./år 

U17.10 S KO M52R Ingen 38,6 0,05 1,9 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 251 0,5 3 6.192 2 310 12 3,1 FB ÅB ? 8/4 

U17.11 S KO M53R M53R 34,3 0,5 17,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 2.230 0,5 3 55.006 2 2.750 110 27,5 FB ÅB ? 1/4 1 

U17.12 S KO M54R A53,A55 6,6 0,4 2,6 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 343 0,5 3 8.452 2 423 17 4,2 SE UB 0 2/4 1 

U17.13 S KO M55R A57,A56 36,8 0,2 7,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 956 0,5 3 23.580 2 1.179 47 11,8 SE UB 0 6/1 

U17.14 S ST B40R Ingen 3,0 0,8 2,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 312 0,5 3 7.695 2 385 15 3,8 SE UB 0 1 Vejdirektoratet 

A1 S KO M58R A71 4,1 0,2 0,8 via Værløse Ej målsat ? Jonstrup Å B3 J 107 0,5 3 2.648 2 132 5 1,3 

M56R Ingen 11,2 0,25 2,8 

M57R A56 27,6 0,2 5,5 

U18 S KO SUM 38,8 8,3 Jonstrup Å B3 J Værebro Å B2 N 1.083 0,5 3 26.708 2 1.335 53 13,4 FB ÅB ? 2/1 

U14 S KO M61R Ingen 28,4 0,1 2,8 Engager Rende C N Værebro Å B2 N 369 0,5 3 9.109 2 455 18 4,6 FB ÅB ? 1/1 1 

U11 S KO M62R Ingen 15,0 0,5 7,5 Sørup Rende B3 N Værebro Å B2 N 972 0,5 3 23.984 2 1.199 48 12,0 FB ÅB ? 1/1 2 

U10 S KO M62.1R Ingen 5,2 0,7 3,6 Sørup Rende B3 N Værebro Å B2 N 474 0,5 3 11.694 2 585 23 5,8 SE UB 0 

U19 S KO M63R Ingen 10,1 0,15 1,5 Sørup Rende B4 N Værebro Å B3 N 197 0,5 3 4.853 2 243 10 2,4 SE UB 0 

U20 S KO M64R Ingen 14,6 0,08 1,2 Sørup Rende B5 N Værebro Å B3 N 152 0,5 3 3.755 2 188 8 1,9 SE UB ? 1/4 

U12 S ST M65.1R Ingen 4,3 0,8 3,4 Sørup Rende B3 N Værebro Å B2 N 442 0,5 3 10.902 2 545 22 5,5 FB ÅB ? 2 Vejdirektoratet 

U13 S ST M65R Ingen 2,1 0,8 1,7 Værebro Å B2 N Værebro Å B2 N 217 0,5 3 5.361 2 268 11 2,7 SE UB 0 Vejdirektoratet 

U15 S ST M66R Ingen 4,3 0,4 1,7 Jonstrup Å B3 J Værebro Å B2 N 221 0,5 3 5.451 2 273 11 2,7 SE UB 0 Forsvaret 

Maks. 

Vandmængde 

(10 min) 

l/s 

Overbelast 

nings 

hyppighed 

Antal pr. år 

Kvalitetskode 

Vand 

mængde 

beregnet 

m3/år Kvalitetskode 

COD 

TN 

TP 

Bygværk 

Bassin 

Bassin 

volumen 

Olie 

udskiller 

Sandfang 

Anden 

rensning 

Bemærkninger

Udløbsskema - plan 2009 (Linier skrevet med fed kursiv er nye eller arealet/befæstelsesgraden er ændret i forhold til status) Dato: Marts 2005 

Udløb 

Sted 

Udløb Opland Primærrecipient Sekundær recipieint 

Udløb 

Ejer Opland 

Landvæsenskommisionskendelse. 

Opland 

Oplands 

areal 

ha. 

Befæstelsesgrad 

Befæstet 

areal 


Opfyldelse 


status 


Opfyldelse 


status 

Maks. 

Vandmængde 

(10 min) 

Vandbelastninger Stofbelastning Rensning 

beregnet beregnet beregnet 

nr. navn type 

nr. 

type 

ha. 

l/s 

kg/år kg/år kg/år type type m3 antal/type antal 

1 2 3 4 5 5a 6 7 7a 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 

U1.1 S KO S10R A4 54,8 0,52 28,5 Sømose Å CDE N Harrestrup Å CDE N 3.704 0,5 3 91.370 2 4.568 183 45,7 SE UB 0 

U1.2 S KO S11R A4 14,9 0,64 9,5 Sømose Å CDE N Harrestrup Å CDE N 1.240 0,5 3 30.576 2 1.529 61 15,3 SE UB 0 1/4 1 

U1.3 S KO S12R A4 12,7 0,57 7,2 Sømose Å CDE N Harrestrup Å CDE N 941 0,5 3 23.211 2 1.161 46 11,6 SE UB 0 1/4 1 



U1.6 S KO S15R A2 0,9 0,3 0,3 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 33 0,5 3 818 2 41 2 0,4 SE UB 0 1/4 

U1.7 S KO S16R A1,A15 3,1 0,3 0,9 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 120 0,5 3 2.953 2 148 6 1,5 SE UB 0 1/4 

U1.8 S KO S16.1R A3A 2,1 1 2,1 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 276 0,5 3 6.798 2 340 14 3,4 SE UB 0 0 

U1.9 S KO S17R A3 1,8 0,3 0,5 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 69 0,5 3 1.703 2 85 3 0,9 SE UB 0 0 



U1.12 S KO S20R A3 20,0 0,35 7,0 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 911 0,5 3 22.467 2 1.123 45 11,2 SE UB 0 1/1 1 

U1.13 S KO B21R A38/Ingen 

A41,A13,A11,A7a,A 

102,3 0,5 51,1 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 6.649 0,5 3 163.991 2 8.200 328 82,0 FB ÅB ? 1/1 2 

S22R 9,A8,A6,A10,A12,A 112,3 0,35 39,3 

S23R A1,A15 41,5 0,35 14,5 

S24R A7a,A11,A14,A7b 82,2 0,35 28,8 

S25R A5a,A6 39,2 0,37 14,5 

U2 S KO SUM 275,1 97,1 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N 12.617 0,5 3 311.205 2 15.560 622 155,6 FB ÅB ? 2/1 6 

U3 S KO S27R Ingen 4,2 0,15 0,6 Bymose Rende CDE J Harrestrup Å CDE N 82 0,5 3 2.030 2 101 4 1,0 SE UB 0 

U4 S KO S26R A5b 1,2 1 1,2 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N 156 0,5 3 3.848 2 192 8 1,9 SE UB 0 1/1 

U5 S KO B31R A22,A21,A23a 86,6 0,45 38,9 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N 5.063 0,5 3 124.881 2 6.244 250 62,4 SE UB 0 1/1 

B28R A24 

A29,A23a,A24,A25, 

5,3 0,4 2,1 

B29R A16,A15,A18,A19,A 275,6 0,45 124,0 

B30R A38,A16,A34 110,7 0,35 38,8 

U6+6.1 S KO SUM 391,6 164,9 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N 21.434 0,5 3 528.657 2 26.433 1057 264,3 FB ÅB ? 4/1+1/4 5 Flere bassiner 

U6+6.1 F KO B24F A17 21,2 0,34 7,2 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N 1 1.932 1 337 22 5,0 SB LB 600 4 aflast./år 

U7 S KO B32R A29 1,0 1 1,0 Råmose Å B3 J Hove Å B3 N 130 0,5 3 3.206 2 160 6 1,6 SE UB 0 1/1 1 

B33R A29,A28,A26,A27 97,3 0,4 38,9 

B34R A31 25,4 0,5 12,7 

(nedsives) B34.1R Ingen 8,5 0,25 2,1 1/1 

B35R A30 8,2 0,6 4,9 

U8 S KO SUM 139,3 56,5 Råmose Å B3 N Hove Å B3 N 7.346 0,5 3 181.187 2 9.059 362 90,6 FB ÅB ? 3/1+1/4 2 

B36R A34,A33a,A37,A33b 69,7 0,45 31,3 

B37R A35a,A37,A36 27,1 0,25 6,8 

B38R A33b 10,0 0,45 4,5 

U9 S KO SUM 106,8 42,6 Ballerup Å B3 N Værebro Å B2 N 5.541 0,5 3 136.655 2 6.833 273 68,3 FB ÅB ? 2/1 2 

U9 F KO B28F A34,A35a,A37,A35b 65,5 0,34 22,3 Ballerup Å B3 N Værebro Å B3 N 1 3.250 1 624 41 10,0 SB LB 2.000 3 aflast./år 

U19.3 S KO E70R A59b,A59a,A52 23,2 0,25 5,8 Skovledmosen Ej målsat ? Tibberup Å B3 ? 755 0,5 3 18.629 2 931 37 9,3 FB ÅB ? 2/1 



E73R A59b 51,4 0,3 15,4 11/1+1/4 

E74R A60 49,9 0,3 15,0 

E75R Ingen 33,6 0,3 10,1 

E76R Ingen 0,6 1 0,6 

E77R A61,A59b,A34 63,3 0,3 19,0 

U19.4 S KO SUM 198,9 60,1 Skovledmosen Ej målsat ? Tibberup Å B3 ? 7.811 0,5 3 192.657 2 9.633 385 96,3 FB ÅB ? 11/1+1/4 2 Flere bassiner 

A4 S KO E78R A72R,A60R 27,1 0,25 6,8 via Herlev Ej målsat ? Tibberup Å B3 ? 880 0,5 3 21.699 2 1.085 43 10,8 

A3 S KO E79R A72 2,8 0,25 0,7 via Herlev Ej målsat ? Tibberup Å B3 ? 90 0,5 3 2.228 2 111 4 1,1 

A5 S ST E80R Ingen 4,1 1 4,1 via Herlev Ej målsat ? Tibberup Å B3 ? 529 0,5 3 13.050 2 653 26 6,5 

U1 F KO Jonstrup Å B3 J Værebro Å B2 N 0 1 0 0 0,0 SB LB 2.000 Måløv R. Målt 

U17.1 S KO M40R A50 12,1 0,15 1,8 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 236 0,5 3 5.815 2 291 12 2,9 SE UB 0 1/1 

U17.2 S KO M41R A50 21,8 0,25 5,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 708 0,5 3 17.451 2 873 35 8,7 SE UB 0 

U17.3 S KO M42R Ingen 8,0 0,4 3,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 416 0,5 3 10.260 2 513 21 5,1 SE UB 0 1/4 1 

U17.4 S KO M43R A50 1,7 0,25 0,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 54 0,5 3 1.323 2 66 3 0,7 SE UB 0 1 

U17.5 S KO M44R A51b,A51a 18,2 0,25 4,6 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 593 0,5 3 14.621 2 731 29 7,3 SE UB 0 

U17.7 S KO M45R Ingen 12,7 0,25 3,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 411 0,5 3 10.140 2 507 20 5,1 SE UB 0 

U17.6+8 S KO M46R A51b,A51a 17,7 0,35 6,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 805 0,5 3 19.864 2 993 40 9,9 SE UB 0 

M47R A51b,A52 30,8 0,25 7,7 

M48R A50,A51b 31,8 0,2 6,4 

M49R Ingen 14,4 0,4 5,8 

M50R A54,A55,A53 16,5 0,25 4,1 

M51R A53,A55 10,9 0,3 3,3 

U17.9 S KO SUM 104,4 27,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 3.539 0,5 3 87.281 2 4.364 175 43,6 FB ÅB ? 6/1+5/4 7 Flere bassiner 

U17.9 F KO M50F A55 6,0 0,22 1,3 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 0,5 1 144 1 24 1,4 0,4 OV UB 0 8 aflast./år 

U17.10 S KO M52R Ingen 38,6 0,35 13,5 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 1.757 0,5 3 43.341 2 2.167 87 21,7 FB ÅB ? 8/4 

U17.11 S KO M53R M53R 34,3 0,5 17,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 2.230 0,5 3 55.006 2 2.750 110 27,5 FB ÅB ? 1/4 1 

U17.12 S KO M54R A53,A55 6,6 0,4 2,6 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 343 0,5 3 8.452 2 423 17 4,2 SE UB 0 2/4 1 

U17.13 S KO M55R A57,A56 36,8 0,2 7,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 956 0,5 3 23.580 2 1.179 47 11,8 SE UB 0 6/1 

U17.14 S ST B40R Ingen 3,0 0,8 2,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 312 0,5 3 7.695 2 385 15 3,8 SE UB 0 1 Vejdirektoratet 

A1 S KO M58R A71 4,1 0,2 0,8 via Værløse Ej målsat ? Jonstrup Å B3 J 107 0,5 3 2.648 2 132 5 1,3 

M56R Ingen 11,2 0,25 2,8 

M57R A56 27,6 0,2 5,5 

U18 S KO SUM 38,8 8,3 Jonstrup Å B3 J Værebro Å B2 N 1.083 0,5 3 26.708 2 1.335 53 13,4 FB ÅB ? 2/1 

U16 S KO M60R Ingen 15,8 0,5 7,9 Jonstrup Å B3 J Værebro Å B2 N 1.027 0,5 3 25.331 3 1.267 51 12,7 FB ÅB ? 1/4 

U14 S KO M61R Ingen 28,4 0,5 14,2 Engager Rende C N Værebro Å B2 N 1.847 0,5 3 45.547 2 2.277 91 22,8 FB ÅB ? 1/1 1 

U21 S KO M67 Ingen 9,7 0,5 4,9 Engager Rende C N Værebro Å B2 N 631 0,5 3 15.551 2 778 31 7,8 FB ÅB ? 1/1 

U11 S KO M62R Ingen 15,0 0,5 7,5 Sørup Rende B3 N Værebro Å B2 N 972 0,5 3 23.984 2 1.199 48 12,0 FB ÅB ? 1/1 2 

U10 S KO M62.1R Ingen 5,2 0,7 3,6 Sørup Rende B3 N Værebro Å B2 N 474 0,5 3 11.694 2 585 23 5,8 SE UB 0 

U19 S KO M63R Ingen 10,1 0,15 1,5 Sørup Rende B4 N Værebro Å B3 N 197 0,5 3 4.853 2 243 10 2,4 SE UB 0 

U20 S KO M64R Ingen 14,6 0,5 7,3 Sørup Rende B5 N Værebro Å B3 N 952 0,5 3 23.471 2 1.174 47 11,7 SE UB ? 1/4 

U12 S ST M65.1R Ingen 4,3 0,8 3,4 Sørup Rende B3 N Værebro Å B2 N 442 0,5 3 10.902 2 545 22 5,5 FB ÅB ? 2 Vejdirektoratet 

U22 S KO M68R Ingen 7,5 0,5 3,8 Sørup Rende B3 N Værebro Å B2 N 488 0,5 3 12.024 3 601 24 6,0 FB ÅB ? 1/4 

U13 S ST M65R Ingen 2,1 0,8 1,7 Værebro Å B2 N Værebro Å B2 N 217 0,5 3 5.361 2 268 11 2,7 SE UB 0 Vejdirektoratet 

U15 S ST M66R Ingen 4,3 0,4 1,7 Jonstrup Å B3 J Værebro Å B2 N 221 0,5 3 5.451 2 273 11 2,7 SE UB 0 Forsvaret 

Overbelast 

nings 

hyppighed 

Antal pr. år 

Kvalitetskode 

Vand 

mængde 

beregnet 

m3/år Kvalitetskode 

COD 

TN 

TP 

Bygværk 

Bassin 

Bassin 

volumen 

Olie 

udskiller 

Sandfang 

Anden 

rensning 

Bemærkninger

Spildevandsplan - Forsyning Ballerup

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?