Saftstationen i Kolding - Kolding Kommune

megen saft, der blev oparbejdet, har det ikke været
muligt at finde frem til. Kampagnen kom sent i gang,
ca. 2 mdr. senere end normalt.
Ved Saftstationens kampagne i 1899 blev sikkert
langt den største part af roerne leveret pr. banevogn.
Vognene var blevet læsset rundt omkring på landstationerne,
hvortil de af dyrkerne var blevet transporteret
pr. hestevogn og omladet.
Med Egtvedbanen ( 1898-1930) blev der også leveret
roer til Saftstationen. Her var det særlige, at Egtved­
98
banens sporvidde var mindre end Statsbanernes sporvidde.
Man havde derfor måttet konstruere nogle specielle
vognkasser. Disse kasser var forsynede med
nogle små hjul, som stod på skinner på en normal banevogn.
Ved ankomsten til Kolding kørtes de på skinner
over på statsbanevogne, som herefter transporterede
kasserne med roerne til Saftstationen. Når de
forskellige vogne var tømt for roer, blev de på Saftstationen
læsset med roeaffald, således at avlerne fik ca.
samme mængde roeaffald retur, som de leverede roer.
I 1910 anlagdes Kolding Sydbaner. Denne bane fik
stor betydning for leverancerne af sukkerroer fra de »8
sogne«. Sydbanerne nedlagdes i 1948.
I sukkerfabrikkernes første mange årtier blev langt
den største del af sukkerroerne transporteret med
bane. Senere, vel omkring tiden efter første verdenskrig,
kom konkurrencen fra lastbilerne, og senere
endnu efter sidste verdenskrig, hvor landmændene fik
traktorer og vogne med gummihjul, og landevejen
blev bedre, blev landevejstransporten helt domine-