2005-04 - Skanderborg Roklub

Susanne, Susanne, vi hader Susanne!
Det er søndag morgen d. 24. april. Min
telefon ringer. Da jeg tager den, hører
jeg Paul Skannrups stemme synge de
skønne ovenstående linier!
Jeg synes ikke, det er særlig sjovt. Jeg
er træt, for de foregående 2 dage har
jeg roet fra Skanderborg til Tange, og
senere i dag skal jeg være frisk til en
konfi rmation. Af samme grund har Paul
afl øst mig i Tange aftenen forinden.
Paul fortsætter: ”Du er vel ikke kommet
til at tage en bundprop med hjem.
Vi mangler nemlig en og kan ikke komme
af sted!”
Nu er jeg ovenpå, for jeg ved med sikkerhed,
at jeg ikke havde noget at gøre
med bundpropperne at gøre, da vi ankom
til Tange. Alligevel lover jeg at
kigge tøj og bagage igennem, og jeg
har allerede tænkt, at formiddagen må-
12
ske kommer til at byde på en køretur til
Tange med en af klubbens bundpropper
som den kostbare last. Problemet løses
dog ved, at turens øvrige deltagere
(Paul, Grethe, Susan, Vibeke, Søren og
Bente) låner en bundprop af Tange roklub.
Jeg har ellers lavet de ulykker, jeg skulle
lave i forbindelse med min første
rolangtur allerede om fredagen: Knækket
et fl ag på Tåning å samt glemt at
medbringe vin/øl og chokolade m.m. til
fælles fortæring.
Ellers er der kun at sige, at turen var
rigtig dejlig. Vejret fantastisk om fredagen
(ingen vind) og fi nt om lørdagen.
De øvrige ting som samværet og de
pragtfulde naturoplevelser, sådan en tur
byder på, kender alle langtursroere til.
Slutteligt skal lige siges, at både de
øvrige deltagere og undertegnede siden
hen er blevet renset for mistanke
i bundprop-sagen, da man formoder,
at proppen er stjålet. Det er sket en
gang tidligere i Tange i år, hvor gerningsmændene
tillige havde forsøgt at
sætte bådene i vandet med henblik på
at sænke dem. Det er jo straks en anden
og langt mere alvorlig sag, som Tange
roklub her står overfor.
Susanne Holde,
nu også langtursroer