Acrobat-fil - Kofoeds Skole

Årsskrift 2007

Kofoeds Skoles Årsskrift 2007
Ansvarshavende: Chefkonsulent Ole Meldgaard
Redaktion: Kommunikationskonsulent: Helle Jørler
Forside: Maler-elev Lise Poulsen, har lavet collagen
”Nordisk Tango”, da holdet arbejdede med temaet ”Æbler.”
Hun danser selv argentinsk tango.
Grafisk tilrettelægning dtp, omslag og illustrationer: Shila Heiberg
Tryk: Kofoeds Skoles Forlag, København
ISSN 0900 - 4203
De enkelte afdelinger og sektioner under Kofoeds Skole har bidraget med afsnit til årsskrift 2007.
Forskel i længde og udtryksform er ikke udtryk for forskel i betydning – men derimod for mangfoldighedernes
hus.
Tak til Kofoeds Skoles maler-elever, som venligt har stillet deres billeder til rådighed for offentliggørelse
i årsskriftet 2007. Malerierne er skabt over temaet ”Forår, mønster natur” og blev udstillet
i Kvarterhuset i Jemtelandsgade på Amager.
Kofoeds Skole
Nyrnberggade
2300 København S
Tlf: 32 68 02 00
Fax: 32 95 62 7
www.kofoedsskole.dk

2
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Indhold ................................................................. 2
Forstanderens beretning ................................ 3-8
Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter .. 9- 0
Kofoeds Skole - Århus ................................ - 6
Helhed på trods af spredt placering ........ 7-20
Året på Haugegaard ................................... 2 -24
Undervisningsafdelingen...........................25-26
Kofoeds Skoles Oplysningsforbund ........ 27-30
Vejlednings - og informations sektionen 3 -36
Biblioteket .....................................................37-38
Projekt UNO ................................................39-42
Procesfaglig enhed ......................................43-44
Projekt Jobgaranti .......................................45-46
Psykologisk konsulentordning ..................47-52
Forældrerådgivningen ...............................53-54
Advokatvagten .............................................55-56
Praktisk Teknisk Forvaltning ................... 57-58
Auto og transport .........................................59-60
Café Himmelblå .......................................... 6 -62
Grafisk Workshop ........................................63-66
Serviceafdelingen ........................................67-68
Kofoeds Kælder ...........................................69-70
Tøjdepotet ..................................................... 7 -74
Produktionsværkstedet ..............................75-76
Grønlænderhuset ”Qassi” ..........................77-78
Grønlændere i psykoterapi i Sorø ...........79-80
Naapiffik ....................................................... 8 -82
En særlig misbrugsindsats for
udsatte grønlændere ...................................83-84
Nyankomne unge grønlændere ...............85-88
Gode historier om grønlændr....................89-90
Forward ........................................................ 9 -94
Repræsentantskabsmedlemmer .............. 95-96
Bilag ........................................................... 00- 05

Forstanderens beretning
Forstanderens beretning
Af Jens Aage Bjørkøe, forstander
KVANTITET OG KVALITET
Skolen er i en vanskelig
økonomisk situation for tiden.
2007 sluttede med et føleligt
underskud, som vi skal hente
hjem i løbet af 2008. Dertil
kommer betragtelige nedskæringer
i tilskuddet fra staten.
Vi strammede tøjlerne ved
at holde stærkt igen med
udgifter. Sidst på året blev der
indført ansættelsesstop for den
del af skolen, der er finansieret
via finansloven.
Ansættelsesstop er meget
effektivt til at spare penge,
men rammer de enkelte
afdelinger hårdt og tilfældigt.
Det er derfor en vigtig ledelsesmæssig
opgave at fordele
ressourcerne ”retfærdigt” og
sagligt ud fra et helhedssyn;
f.eks. svarende til dér, hvor der
er størst behov. Omplaceringsmuligheder
kan især komme
på tale i de fagområder, hvor
flere i én gruppe besidder
samme fagkompetence. Det
er anderledes sårbart, når det
drejer sig om en specialkompetence
knyttet til én enkelt
person. Omplacering må
selvfølgelig også overvejes
dér, hvor f.eks. elevtallet p.t. er
lavest.
På indtægtssiden har
især enkeltkøbsaftalen med
Københavns Kommune angående
aktivering været ganske
svingende og uforudsigelig.
Også indtægterne på Kofoeds
Skoles Ungdomsboliger har
været skuffende i 2007. På den
ene side er disse to markedsbaserede
indtægtsområder
delvist nye, vanskelige og en
udfordring at håndtere. På den
anden side repræsenterer de
to elementer en årlig merindtægt
på over 0 mio. kr. trods
alle de undertiden ganske
urimelige kvaler, de giver os.
Skolens samlede årsbudget
er omkring 80 mill. kr.
og ca. halvdelen kommer fra
den faste finanslovsbevilling.
Resten er knyttet til midlertidige
bevillinger, projektfinansiering,
salg af elevpladser,
produktionsindtægter og
indsamlede midler, arv, gaver
m.v., der udgør omkring
0%. Den samlede medarbejderskare
er på knap 80,
hvoraf mange er deltisansatte.
Omregnet svarer det til ca. 45
fuldtidsstillinger.
Det EU-finansierede Jobprojektet
UNO’s fremtid har
været en særlig udfordring.
Bevillingen udløb med udgangen
af 2007. Trods yderst
ihærdige anstrengelser har
det ikke været muligt at finde
midler til fortsættelsen. Det er
særlig ærgerligt, fordi UNO
og de mange øvrige især EUfinansierede
projekter, som vi
har haft i mere end 0 år, har
vist nye veje og fremragende
resultater. Lige nu er der to
områder, som er helt eller delvist
finansierede ved satspuljemidler:
Grønlænderarbejdet
og Projekt Forward for misbrugere,
mens Projekt Jobgaranti
udelukkende modtager midler
fra EU.
Egentlige nedskæringsrunder
kan ikke udelukkes, når
alle elementer i situationen
ligger klar i løbet af 2008.
PrAKTIsKE rAmmEr
Den store udflytning af Ungdomsboligerne
vil blive afsluttet
midt i 2008. Købet af den
tredje og sidste villa på Peder
Lykkesvej 33 på Amager til
bofællesskaberne er på plads,
og ejendommen vil blive renoveret
i første halvdel af 2008.
I 2007 tog vi villaen på Thingvalla
Allé i brug - og ejendommen
i Badensgade har været
i drift siden 2005. Dermed er
vi igennem en meget stor og
vigtig udviklings - og moderniseringsplan
for skolens døgnarbejde.
PErsONALE
I 2007 er gennemført en
interessentundersøgelse om
skolens centraladministration.
Store dele af anbefalingerne er
gennemført, og vi vil arbejde
videre med især de langsigtede
perspektiver i 2008.
Et kursusforløb om ”anerkendende
ledelse” er gennemført
for en bred ledelsesgruppe på
en række internatkurser i 2007
i Sorø.
Generelt er der en forskydning
i gang i personalegruppen
i retning af flere
ansættelser med ) vejledningskompetencer
og 2) længerevarende
uddannelser.
PædAGOGIK
I 2005 formulerede vi den
langsigtede strategi for udviklingen
af skolens arbejde i et
3

4
Forstanderens beretning
notat: ”Mangfoldighedernes
Hus.” Et hovedelement er
påpegningen af nødvendigheden
af en flerstrenget strategi
i skolens arbejde. I snæver
forstand kan man pege på de
to ”søjler”
) Den ambitiøse arbejdsmarkedsrettede
del især for de
stærkere elever
2) Indsatser og aktiviteter for
de svagere elever, hvor metoder
og mål især er fokuseret
på forbedret livskvalitet og
empowerment.
I forbindelse hermed har
vi igangsat en udvikling af
skolens metoder, herunder
dokumentation, analyse og
evaluering, vf. læringscirklen i
Den Lærende Organisation og
andre organisationsteorier. Vi
vil gerne indføre elementer af
”laboratoriemetoden” i vores
arbejde, så vi kan udvikle
kvaliteten og matche omverdenens
krav til dokumentation
og evaluering. Vi har følt
behovet for udviklingen af
metoder, aktiviteter og ikke
mindst måle-, og dokumentationsmetoder
mest påtrængende
på området ”differentierede
målsætninger.” Dette har især
relation til den svageste elevgruppe.
OrGANIsATOrIsK LærING
Vi har i 2007 iværksat et stort
struktur- og metodeudviklingsprojekt
m.h.t. de arbejdsmarkedsrettede
tilbud. Det er en
vidtgående reform, der sigter
på en modernisering af værksteds-
og rådgivningsarbejdet
for at drage nytte af de vigtigste
inspirationskilder fra vores
jobprojekter (EU-projekterne
og UNO). Vi har døbt det ”Dobbeltfusionsmodellen.”
I denne
sammenhæng har vi indført
Jobgaranti på Kofoeds Skole
for ”de elever, som kan og vil.”
Den pragmatiske baggrund
er, at EU’s Socialfond, der i en
årrække har støttet skolens jobprojekter,
løb ud ved udgangen
af 2006. Intet nyt EU-program
var sat i værk. De seneste to
EU-finansierede projekter på
skolen, ”Tempo” og ”I Gang
Igen 2”, sluttede derfor på
dette tidspunkt en kende brat.
Det satte til gengæld skub i
vores længe drøftede reform-og
læringsplaner.
PrOcEsKONsuLENTEr På
VærKsTEdErNE
Omkring 700 elever har siden
99 deltaget i et målrettet
jobprojekt, og cirka 500 af dem
er kommet i arbejde. Det er et
resultat, vi kan være stolte af.
Men vi har ikke været gode
nok til at lære af erfaringerne
fra jobprojekterne. De gode
erfaringer er ikke i tilstrækkelig
grad blevet forankret på
resten af skolen.
Det forsøger vi at råde bod
på. Nogle af projektmedarbejderne
fra de tidligere jobprojekter
er flyttet til skolens
værksteder og er ansat som
proceskonsulenter. I små grupper
arbejder de sammen med
de faglige værkstedsmedarbejdere
om at prøve nogle af metoderne
fra EU-projekterne af.
Det handler blandt andet om
at følge eleverne tæt og have
en løbende dialog om elevens
mål – og de hurdler, der måtte
være undervejs. Omstruktureringen
betyder, at alle funktioner
lægges ud i værkstederne.
Værkstederne skal selv rekruttere
elever, have kontakten til
elevernes sagsbehandlere og
stå for rådgivning og vejledning
af eleverne. Samtidig skal
eleverne mere i praktik uden
for huset. En metode, som
jobprojekterne især har gode
erfaringer med.
Det er ikke planen helt at
afskaffe værkstedsformen,
men at føje et nyt element til
metoden. Det er et forsøg på at
forene det bedste af to verdener.
Det har i 2007 medført
nogle fødselsvanskeligheder
at forene de to typer af medarbejderkulturer.
80 år – 80 sKOLEr I 8
LANdE
Vi kan glæde os over, at
Kofoeds Skoles idé i disse år
spreder sig med lynets hast.
”80 år – 80 skoler i 8 lande,”
plejer vi med stolthed at
sige: 80 ”knopskydninger” af
vores skole rundt omkring i
verden. Det betyder, at der er
oprettet Kofoeds Skoler eller
Kofoeds Skole-inspirerede
projekter i syv lande ud over
Danmark: Polen, Tjekkiet,
Estland, Litauen, Rumænien,
Ukraine og Armenien. Det er
de færreste, om nogen, der
fungerer præcist som skolen
her i København, men ligegyl-

Forstanderens beretning
digt hvilken variant landene
har valgt, er grundlaget for
dem alle de kofoedske tanker.
Deciderede døtreskoler er der
p.t. ca. 7- 8 af i udlandet. Jeg
siger ca., fordi der hele tiden
åbnes nye, og andre er under
forberedelse. Dertil kommer
de såkaldte anden generationsskoler.
Det er projekter
og institutioner, som oprettes
uden vores direkte medvirken,
men med udtrykkelig inspiration
fra vores ideer. I Polen er
der f.eks. gennemført en særlig
lovgivning til formålet og
oprettet omkring 60 af slagsen
under betegnelsen: ”Centre for
Social Integration.”
mArKEdsførING OG NEw
PubLIc mANAGEmENT
Vi har erkendt et klart behov
for at kunne agere i en tiltagende
system-og markedsorienteret
sammenhæng.
Dette medfører behov for en
øget indsats inden for mere
professionelt orienterede og
formelt organiserede arbejdsformer
i relation til de offentlige
myndigheders systemer,
f.eks. i relation til visitationer,
handleplaner, progressionsrapporter,
tilbudsportaler og
meget andet godt. Senest skal
vi kunne håndtere ”Forandringsteorien”,
som kommer
fra Velfærdsministeriet. Og i
en helt anden boldgade skal
vi kunne håndtere markedsføring,
kommunikation og
”salgsarbejde.” Det har derfor
været yderst velkomment, at
skolen har modtaget en bevil-
ling fra EU’s-Socialfond på 2,6
mio. kr. til kampagneprojektet:
”Kofoeds Skole – et sted med
jobgaranti’.”
Samtidig har vi gennemført
en kraftig og flersidig styrkelse
af indsatsen for de svagere
elevgrupper: Opsøgende
arbejde fra Kofoeds Kælder,
etableringen af flere åbne
værksteder på hovedskolen og
fornyet misbrugsindsats, f.eks.
er Grønlænderafdelingens nye
arbejdsformer, især Døgnværestedet
på Vesterbro, også af
denne art.
Rådgivnings- og Vejledningsindsatsen
er samtidig
styrket markant i alle led af
skolens arbejde. Dette understøtter
den mere ”systemorienterede”
og arbejdsmarkedsrettede
indsats, herunder den
stigende andel af visiterede
elever. Men også for elevgruppen
med komplekse problemstillinger
er øgningen af disse
ressourcer værdifuld. For
eksempel er der de senere år
oprettet en familierådgivning.
KONKurrENcE OG
LEVErANdørrOLLEN
Markedsmekanismerne indtog
i det offentlige er en ny udvikling,
som vi ikke kan undgå at
forholde os til. De offentlige
myndigheder tvinges i stigende
grad til at sætte dele af
deres virksomhed i udbud til
andre leverandører: Frivillige
organisationer eller firmaer.
Konkurrencesituationen foregår
principielt på markedsvilkår,
hvor elementer som pris
og kvalitet er afgørende. Dette
åbner mange nye muligheder
for de frivillige organisationer.
Men der er ingen tvivl om,
at der også er et stort behov
for at være på vagt. Kritikerne
hæfter sig ved faren for, at
markedskræfterne undergraver
identiteten og værdierne
hos de frivillige organisationer.
Der kan også ske en
instrumentalisering, som går
ud over de særlige værdier og
metoder, vi mener at repræsentere
som f.eks. det helhedsorienterede
og humanistiske
element i indsatsen. Der er
således mange udfordringer
og farer samtidig med en
åbning, som gør det muligt at
vise og dokumentere værdien
af vort arbejde i det offentlige
rum.
At dét vi siger, vi gør så
godt, rent faktisk også holder i
en verden, hvor tingene til en
vis grad kan afprøves empirisk,
både hvad angår pris og
kvalitet. At vi også har et element
i arbejdet, der med rette
kaldes ”added values,” er uden
tvivl en kvalitet som både det
offentlige og klienterne sætter
pris på.
Efter nu i en kortere årrække
at have arbejdet med dette,
er det vores erfaring, at problemet
først og fremmest og
meget føleligt er koncentreret
om den helt uacceptabelt ustabile
og svingende økonomi i
ordningen. Det temmelig velvoksne
bureaukrati omkring
aftalen kan også være en
udfordring. Men ordningen
5

6
Forstanderens beretning
har ikke haft negative virkninger
for vores identitet og
arbejdet med eleverne.
frA bAGsmæK TIL fOrTrOP
Det var en del af 60’er-og
70’erånden at mene, at det
offentlige, og egentlig kun det,
skulle tage sig af mennesker i
sociale vanskeligheder. Den
privat organiserede hjælp blev
opfattet som en rest fra fortiden.
Også Kofoeds Skole kunne
mærke denne udvikling. I
976 kom skolen på Finansloven,
og i 984 indgik vi
driftsoverenskomst med
Socialministeriet. Det medførte
klare signaler fra staten
om, at nu var vi stort set at
betragte som en statsinstitution.
Vores selvejende status
blev nærmest betragtet som
en overgangsform. Når vi
pegede på, at vi var en privat
institution, der nok havde
indgået en omfattende samarbejdsaftale
med staten, men
ikke var ophørt med at have
vores egen identitet, ja, så blev
det ikke taget rigtigt alvorligt
i ministeriet. Vi var lidt irriterende
at høre på, men OK, det
gik vel an, hvis ellers vi fulgte
de statslige standarder, og
der ikke var uro og for meget
vrøvl.
At det ville ende med en
fuldstændig - ikke bare integration,
men assimilation - i
det nye enstrengede offentlige
system lå ligesom i luften.
Men i løbet af 80’erne svingede
pendulet. Det blev klart
for planlæggerne, at det nok
ikke var femårsplaner, som
skabte den bedste dynamik
og udvikling i samfundet. At
centrale monopoler nok kunne
sikre ensartethed, men næppe
kreativitet, kvalitet og valgfrihed.
Det frivillige sociale arbejde
kom kort sagt ind i varmen
igen. Ikke blot som tålte partnere,
arvet fra fortiden, men
nu opfattet som den nødvendige
fornyelses fortrop. Vi sad
nu ikke mere på udviklingens
bagsmæk.
TrE fAsEr I syNsVINKLEN
På dET frIVILLIGE
I Kofoeds Skoles tilfælde kan
man i nyere tid få øje på tre
etaper i, hvordan de offentlige
partnere ser vores og andre
aktørers rolle:
1) 1960 - En del af systemet:
Fuld assimilation. Nærmest en
offentlig institution. Det frivillige
element er et fortidslevn,
som snart vil forsvinde. Man
tages med ind i systemet og
”opsluges.”
2) 1980 - Et nødvendigt alternativ:
Udfordrere. Selvstændige
aktører på mikro- og græsrodsniveau.
Generator for fornyelse
og forsøg. Forandringsagenter.
Man accepteres som
det nødvendige civilsamfundselement,
der skal understøttes
og fremmes.
3) 2000 - Et supplement:
Medspillere. Serviceleverandører,
der på markedsvilkår
udfordrer de store offentlige
systemer. Professionel kon-
kurrence på pris og kvalitet.
Man drages ind i systemet,
som nødvendig valgmulighed,
integreret men ikke assimileret.
Denne udviklingstendens
er for ny til, at der er dannet
egentlige, sikre erfaringer vedrørende
virkningerne heraf.
Målgruppen for Kofoeds
Skoles arbejde er mennesker i
sociale vanskeligheder. Med
et mere moderne udtryk kan
man sige, at den centrale
målgruppe er de ”socialt ekskluderede”.
En del elever har
mange forskellige ting at slås
med på én gang.
dE ”rIGTIGE” måLGruPPEr
Alt andet lige anses ”svage
elever” som mere rigtige for
Kofoeds Skole end ”stærke.”
Dette er ikke begrundet i
hverken skolens filosofi eller
kordegn Kofoeds beskrivelser
af skolens arbejde. Imidlertid
er det uden tvivl en udbredt
forståelse af skolens mission i
offentligheden. Det opsøgende
arbejde f.eks. fra Kofoeds Kælder
og i grønlænderarbejdet
udfylder i udpræget grad dette
kriterium og påkalder sig stor
bevågenhed f.eks. hos pressen
og nu og da i politiske sammenhænge.
rEsuLTATEr
Et eksempel på resultatdimensionens
betydning er f.eks.
meget flotte og iøjnefaldende
”hårde facts” m.h.t at opnå job
og uddannelse. EU-projekterne
og UNO er her klart inde i
billedet. Men ofte er resultat-

Forstanderens beretning
dimensionen dog reelt uigennemskuelig
og hårdt anfægtet
- ikke mindst pga. af baggrundsvariablerne”mangfoldighed
i socialt arbejde.”
PArAdIGmEsKIfT
Elevgruppen ændrer sig
dramatisk p.t. i og med
arbejdsmarkedets ændring,
og dermed må vores opfattelse
af arbejdets indhold og mål
også gøres bredere og mere
varieret. Denne udvikling har
været på vej i nogle år, men
de aktuelle udfordringer gør
det måske naturligt at ændre
på balancerne m.h.t. succeskriterierne
i vores forståelse af
skolemodellen.
I de senere år kan man sige,
at modellen vel har været 70%
arbejdsmarkedsfokusering og
30% livskvalitet og empowerment.
Noget tyder på, at disse
tal skal vendes om i den kommende
tid. Det vil aldrig være
et enten-eller i vores arbejde,
men langsomme balanceforskydninger.
bELIGGENhEd OG sTørrELsE
Afstand er en vigtig faktor, når
de svage grupper skal modtage
et hjælpetilbud. Skolen
ligger lidt ude på Amager, i
Holmbladsgadekvarteret, og
selv om de offentlig forbindelse
nu er prima, kan det opleves
langt at tage hertil, hvis
man ikke lige bor i nærheden.
Et element er også lokalområdets
karakter. En pæn del af
vore elever kommer fra det ret
nære nabolag. Holmbladsgade
var for få år siden et af de
allermest belastede kvarterer
i Købehavn. Dette kvarter er
under hastig forandring, som
resten af Amager, der er ved
at blive ”hot” og meget mindre
”not.” Det svækker vores
lokale ”kundegrundlag.”
Da Kofoeds Skole flyttede til
Nyrnberggade i 975 var det
allerede en vedtaget sandhed,
at ”small is beautiful,” og
afinstitutionaliseringen fra de
store totalinstitutioner var ved
at skulle gennemføres.
Beliggenhed og størrelse
af skolen var derfor et diskussionsemne
internt på skolen
i forbindelse med beslutningen
om udflytningen. En del
var af den opfattelse, at man
burde dele skolen op i fire-fem
bydelsskoler i stedet for én
stor centralinstitution. Man
valgte som bekendt at holde
skolen samlet.
I de seneste år har vi faktisk
oprettet en hel del aktiviteter,
små enheder, rundt omkring i
Københavnsområdet. De har
primært været rettet mod de
svageste grupper. Så tanken er
os ikke helt fjern.
Hvad angår udvidelse af
aktiviteterne er det gået særdeles
vel i den forstand, at vi
nu arbejder i flere byer uden
for København og i en række
decentrale enheder i Københavnsområdet,
som i alt p.t.
har 4- 5 adresser.
rObådsfLOTILLE ELLEr
hANGArsKIb
En rigtig kampstyrke har som
regel en sammensat flåde af
forskellige slags skibe. De forskellige
enheder har forskellige
styrker og svagheder og
virker bedst, når de supplerer
hinanden.
Imidlertid kan det meget vel
være, at tiden og dens krav
lægger op til en udvikling i
skolens profil, hvor tendensen
mod decentralisering og oprettelse
af små enheder ude i
byen får langt større vægt end
før.
Om dét kan ske ved udvidelse
og nye bevillinger og
kontrakter, eller om vi må
igennem en egentlig omprioritering
og slankning af Hovedskolen
står p.t. åbent.
7

Forstanderens beretning
dimensionen dog reelt uigennemskuelig
og hårdt anfægtet
- ikke mindst pga. af baggrundsvariablerne”mangfoldighed
i socialt arbejde.”
PArAdIGmEsKIfT
Elevgruppen ændrer sig
dramatisk p.t. i og med
arbejdsmarkedets ændring,
og dermed må vores opfattelse
af arbejdets indhold og mål
også gøres bredere og mere
varieret. Denne udvikling har
været på vej i nogle år, men
de aktuelle udfordringer gør
det måske naturligt at ændre
på balancerne m.h.t. succeskriterierne
i vores forståelse af
skolemodellen.
I de senere år kan man sige,
at modellen vel har været 70%
arbejdsmarkedsfokusering og
30% livskvalitet og empowerment.
Noget tyder på, at disse
tal skal vendes om i den kommende
tid. Det vil aldrig være
et enten-eller i vores arbejde,
men langsomme balanceforskydninger.
bELIGGENhEd OG sTørrELsE
Afstand er en vigtig faktor, når
de svage grupper skal modtage
et hjælpetilbud. Skolen
ligger lidt ude på Amager, i
Holmbladsgadekvarteret, og
selv om de offentlig forbindelse
nu er prima, kan det opleves
langt at tage hertil, hvis
man ikke lige bor i nærheden.
Et element er også lokalområdets
karakter. En pæn del af
vore elever kommer fra det ret
nære nabolag. Holmbladsgade
var for få år siden et af de
allermest belastede kvarterer
i Købehavn. Dette kvarter er
under hastig forandring, som
resten af Amager, der er ved
at blive ”hot” og meget mindre
”not.” Det svækker vores
lokale ”kundegrundlag.”
Da Kofoeds Skole flyttede til
Nyrnberggade i 975 var det
allerede en vedtaget sandhed,
at ”small is beautiful,” og
afinstitutionaliseringen fra de
store totalinstitutioner var ved
at skulle gennemføres.
Beliggenhed og størrelse
af skolen var derfor et diskussionsemne
internt på skolen
i forbindelse med beslutningen
om udflytningen. En del
var af den opfattelse, at man
burde dele skolen op i fire-fem
bydelsskoler i stedet for én
stor centralinstitution. Man
valgte som bekendt at holde
skolen samlet.
I de seneste år har vi faktisk
oprettet en hel del aktiviteter,
små enheder, rundt omkring i
Københavnsområdet. De har
primært været rettet mod de
svageste grupper. Så tanken er
os ikke helt fjern.
Hvad angår udvidelse af
aktiviteterne er det gået særdeles
vel i den forstand, at vi
nu arbejder i flere byer uden
for København og i en række
decentrale enheder i Københavnsområdet,
som i alt p.t.
har 4- 5 adresser.
rObådsfLOTILLE ELLEr
hANGArsKIb
En rigtig kampstyrke har som
regel en sammensat flåde af
forskellige slags skibe. De forskellige
enheder har forskellige
styrker og svagheder og
virker bedst, når de supplerer
hinanden.
Imidlertid kan det meget vel
være, at tiden og dens krav
lægger op til en udvikling i
skolens profil, hvor tendensen
mod decentralisering og oprettelse
af små enheder ude i
byen får langt større vægt end
før.
Om dét kan ske ved udvidelse
og nye bevillinger og
kontrakter, eller om vi må
igennem en egentlig omprioritering
og slankning af Hovedskolen
står p.t. åbent.
7

Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter
Kofoeds Skoles udenlandske
aktiviteter
Af Ole Meldgaard, chefkonsulent
Antallet af Kofoeds Skoler og
samarbejdsprojekter i udlandet
vokser konstant. Der er
nu 8 skoler, i Polen, Tjekkiet,
Estland, Litauen, Ukraine,
Armenien og Rumænien.
Dertil kommer et stort antal
variationer over Kofoeds Skole
i Polen i form af aktiveringscentre,
som tilbyder undervisning
til hjemløse og socialt
udstødte. Alle udenlandske
skoler er organiseret som
selvejende institutioner med
egne vedtægter, bestyrelser og
økonomi.
Skolen i København har
ikke noget ønske om at lede
de udenlandske skoler. Det er
for det første umuligt på grund
af den geografiske afstand. For
det andet er formålet at gøre
skolerne i stand til at stå på
egne ben og selv udvikle den
sociale indsats, der er behov
for i de pågældende lande.
For det tredje er skolerne
tænkt som lokale civilsamfundsaktører.
Vores indsats
består i at assistere med at
oprette skolerne på baggrund
af et lokalt ønske om en aktiv
socialpolitisk indsats, at overføre
vores erfaringer og metoder,
at hjælpe til med organiseringen
og derefter at vejlede
skolerne.
Vores strategi bygger på, at
der lokalt skal være kræfter
og kompetencer til at opbygge,
opretholde og udvikle
skolerne.
Strategien betyder bl.a., at
skolerne kan udvikle sig forskelligt
alt efter lokale behov,
men altid efter princippet om
hjælp til selvhjælp.
rumæNIEN, uKrAINE
& EsTLANd
Der er i årets løb taget to nye
initiativer i henholdsvis Bukarest
i Rumænien og i Lviv i
Ukraine. Skolen i Bukarest
er oprettet i et samarbejde
mellem Kofoeds Skole og en
rumænsk organisation for
uddannelse. Målgruppen
bliver primært misbrugere.
Organisationen samarbejder
med den rumænske stat.
Skolen i Lviv er et åbent
center for hjemløse. I sammenhæng
med tilbud om grundlæggende
social service, f.eks.
et bad, rent tøj og et måltid
mad, vil de hjemløse få tilbudt
undervisning og anden hjælp
til at komme videre. Det er dén
model, som Kofoed anvendte
i 928, da han åbnede skolen
i København. Centret bliver
til i samarbejde med en lokal
organisation, som i fem år har
arbejdet med hjemløse.
Vi har besøgt Narva i det
nordlige Estland. Der har
været et møde med byens
socialforvaltning, hvor vi diskuterede,
om Kofoeds Skoles
model kunne anvendes på et
hjemløseherberg. Herberget
tilbyder kun overnatning. Om
morgenen må de hjemløse
forlade stedet, og de kan først
komme tilbage hen under
aften. I dagtimerne vandrer
de rundt i byen. Det overvejes,
om der til herberget kan knyttes
aktiviteter.
dyNAmIK
De allerede etablerede skoler
udvikler sig tilfredsstillende;
nogle med stor dynamik og
lyst til at tage nye opgaver på
sig. I Tjekkiet er der oprettet
seks skoler, og en syvende er
på vej. Skolerne har meget
fine resultater med at få
eleverne i arbejde. I Poznan i
Polen er skolen bl.a. optaget af
polakker, som søger lykken i
store byer i udlandet, men som
ender med at blive arbejdsløse
og hjemløse. Bl.a. er der
mange strandede polakker i
London og i Dublin, og også
en del i København.
En delegation fra Poznan
besøgte skolen i København i
november for at danne sig et
overblik over mulighederne
for at gøre en indsat her for at
hjælpe de strandede polakker
tilbage til Polen.
Skolen i Siedlce gør fortsat
en stor indsats for rehabilitering
af tidligere fængselsindsatte,
og de Kofoedske principper
anvendes ud over landet.
I Warszawa hjælper skolen
mange yngre mennesker, som
kommer ind til hovedstaden i
forsøget på at finde arbejde,
men forgæves, og som derfor
ofte bliver hjemløse.
I Litauen er skolen i Vilnius
blevet suppleret med et
herberg, og dermed er der
oprettet en hel ny institutionsmodel,
som kombinerer
overnatning med undervisning
og social hjælp. Herberget
er blevet opført med bistand
fra den danske fond Fonden
9

0
Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter
af 7. 2. 98 .En ny skole er
oprettet i nærheden af et stort
fængselskompleks i Litauen
for at rehabilitere fanger, og
det forventes, at skolen i 2008
formelt registreres som en
selvejende institution, så der
bliver to Kofoeds Skoler i landet.
Skolen i Tartu i Estland bruger
de kofoedske principper i
arbejdet med unge i en kombination
af undervisning og
socialpædagogisk påvirkning
under hjemlige forhold.
I Chernihiv i Ukraine arbejder
skolen med ledige unge,
som gerne vil integreres på
arbejdsmarkedet. Skolen
har et godt samarbejde med
erhvervslivet.
I Armenien har skolen fået
penge fra Fonden af 7. 2. 98
til installering af et varmeanlæg,
så skolen også kan holde
åben om vinteren. Skolen har
gjort et stort arbejde for at
hjælpe hjemløse.
Eu-NETVærK
Vi har også været involveret i
socialt arbejde på EU-niveau.
Skolen er medlem af forskellige
sociale netværk og repræsenteret
i de styrende organer.
En medarbejder har talt ved
to konferencer arrangeret af
EU-kommissionen og deltaget
i workshops. Der er bidraget
med rapporter om Kofoeds
Skole til internationale publikationer
i Spanien og England.
Skolen deltager også i et
nordisk projekt om undevisning
af tidligere indsatte,
senest med inddragelse af
skolen i Vilnius.
Vi har haft en række studiebesøg,
bl.a. fra socialforvaltningen
i Skt. Petersborg,
og vi har aftalt, at skolen skal
medvirke ved udvikling af en
hjemløseinstitution i England.
Der har således i 2007 været
et samarbejdsprojekt med
universitetet i Opole i Polen
om studenterpraktik, og et
EU-finansieret projekt har
gjort det muligt for 42 polske
socialarbejdere at komme på
en uges studiebesøg på skolen
i København.

Kofoeds Skole Århus
Kofoeds Skole Århus
Af Michael Alber, forstander
2007 har været et godt og
udviklende år for Kofoeds
Skole Århus. Samarbejdet
med Århus kommune har
fungeret rigtigt godt i 2007. Vi
har løbende haft ca. 200 elever
indskrevet på skolen, og samarbejdet
med de forskellige
aktører udvikler sig og bliver
bedre og bedre.
Sammenkøringsprocessen
efter den kommunale strukturreformen
har været og er i
fuld gang, og intentionerne er
mange. Socialafdelingen har
en fornem intention om ”en
grøn bølge,” hvilket betyder, vi
skal understøtte, at de forskellige
aktører også varetager
deres egne opgaver og ikke
bare sender borgeren videre.
En opgave, som vi bruger
nogen tid på, men det er en,
vi gerne påtager os, da vores
elever ikke magter den alene.
Støtten og opbakningen
fra skolens ambassadører,
som er udvalgte mennesker
i Århusområdet, har også
i 2007 været tydelig. Vi er
meget stolte og glade for den
opbakning, som vi oplever fra
ambassadørkredsen. Det er
utrolig vigtigt for skolen, at vi
har et netværk af stærke personligheder.
Vi har arbejdet særdeles
aktivt, men med et særligt
fokus på fire sammenhængende
områder;
. Personaleudvikling
2. Intern kontaktpersonsguide
3. Elevernes udvikling
4. Særligt fokus på udviklingen
hos eleverne med anden
etnisk baggrund
PErsONALEudVIKLING
Vi har arbejdet med personaleudvikling
byggende på en
anerkendende tilgang med
tre hovedelementer: Fællesskab,
ejerskab og gensidig
kendskab. Dette med udgangspunkt
i at hvis vi tager udvikling
og indforståethed for
givet, så kommer vi unægteligt
videre, men sikkert i hver
vores retning.
I Århus arbejder vi derfor
aktivt med synlighed, erfaringsopsamling
og praksisrefleksion.
Vi er meget bevidste
om vigtigheden af hele tiden
at være på forkant med elevernes,
vores egen og skolens
udvikling. Derfor er vi aktive
med vidensdeling og fællesrefleksion,
hvilket i forvejen er
en naturlig del af det pædagogiske
arbejde omkring eleverne
og på vores møder. Vi tror
på, at vi på den måde holder
os ajour og på forkant med
udviklingen i huset, så vi kun
behøver mindre justeringer
for at holde mål og metode. Vi
tror på, at vi ved at forholde os
aktivt til udvikling gør det lettere
at komme tilbage til vores
fælles forståelse og metode.
INTErN KONTAKT-
PErsONGuIdE
Gennem foråret 2007 har
tværfaglige grupper fra undervisningen,
rådgivningen og
værkstederne arbejdet med
udviklingen af skolens nye
interne kontaktpersonsguide.
En guide der understøtter og
styrker den enkelte elevs tid
på skolen gennem vores fælles
metodiske møde- og arbejdsform.
Guiden har også den
sidevirkning, at skolens medarbejdere
får et tættere kendskab
til og en større fælles
forståelse for dét, som foregår
på de andre hold/værksteder.
Medarbejdergruppen fik
udarbejdet et fælles fagligt
projekt: En guide som i dag
danner rammen om den
enkelte elevs færden og forløb.
Fælles forståelsesformer og et
fælles gennemarbejdet sprog
har gjort, at iagttagelserne har
fået et fælles sprog. Iagttagelsernes
vej fra værksteds- og
undervisningssituationer til
rådgivningen er blevet klarere
og tydeligere, både for skolen,
men bestemt også for elevens
møder med rådgivningen og
vejledningen. Rådgivningen
og vejledningen har på den
måde tillige fået et socialfagligt
redskab til den videre formidling
ud til sagsbehandlere
og andre samarbejdspartnere.
ELEVErNEs udVIKLING
Vi har arbejdet på at støtte
elevernes ophold på skolen.
Eleven skal opleve en klar
sammenhæng mellem eget formål
og den indsats der ydes,
både personligt og fra skolens
side. Vi arbejder med rådgivning,
der hele tiden sikrer (- og
justeres sammen med eleven),
at formålet med opholdet på

2
Kofoeds Skole Århus
skolen matcher tilbuddet.
Rådgivningen og vejledningen
hjælper eleven med at
navigere i de omkringliggende
systemer i forhold til konkrete
individuelle behov.
ANdEN ETNIsK bAGGruNd
Et fokusområde som vi er
særligt opmærksomme på,
er elever med anden etnisk
baggrund. Vi videreudvikler
en metode, der via øget
kendskab til skolens mange
forskellige tilbud, gerne skulle
få eleverne til at bevæge sig
fra en passiv, resigneret rolle
til en tilstand, hvor lyst og
mod på egen udvikling bliver
fremtrædende. Ud over, at de
får en større forståelse for de
enkelte tilbud, er det ligeså
vigtigt med en forståelse af
sammenhænge og fordele ved
at kombinere tilbuddene.
Resultatet bør være øget
selvværd og mod og dermed
at turde gå mere aktivt i gang
med egen udvikling. Selvhjælpen
træder frem.
Disse elever skulle gerne
siden hen blive nye ambassadører
for både de nye og de
gamle tilbud. Enkelte elever
og hele hold har fået prøvetimer
på andre hold. For eksempel
har ”syning og praktisk
dansk” haft prøvetimer på
”gymnastik kun for kvinder,”
hvilket straks udløste en hel
del tilmeldinger til gymnastikholdet.
Skolen har præsteret resultatmål
og procesmål som ligger
over succeskriteriet.
rEsuLTATmåLENE
Skolen har et resultatmål for
henviste personer fra Århus
Beskæftigelsesforvaltning.
Mindst 30% af eleverne, som
har været tilknyttet skolen i
mindst tre måneder, forlader
Kofoeds Skole for at fortsætte
med ordinær erhvervsrettet
aktivering. I 2007 fortsatte
34,4% i ordinær erhvervsrettet
aktivering.
Skolens udslusningsresultater
er et værdifuldt parameter
på hvordan vores elever
har det. I 2007 viste det i
særlig grad, (hvad vi havde
på fornemmelsen), nemlig at
tilstanden hos elevgruppen
generelt er blevet dårligere.
Som eksempel kan nævnes, at
vi i 2007 udskrev 45 af vores
elever på førtidspension til
psykisk-, fysisk- og alkoholbehandling.
I 2006 udskrev vi
”kun” 2 til samme behandlingsformer.
PrOcEsmåL
Skolen arbejder med to forskellige
procesmål.
A) Tager udgangspunkt i en
tilfredshedsundersøgelse
blandt eleverne. I denne
undersøgelse er indsat de
sidste års tilbagemeldinger fra
eleverne som sammenligning.
B) Efter tilfredshedsundersøgelsen
følger en beskrivelse af procesmålet
som følger elevernes
fremmødeprocent.
Alle tilstedeværende elever
deltog i spørgeskemaundersøgelsen:
• 4 elever med bevilling (kontanthjælpsmodtagere).
• 29 ”frivillige” elever (førtidspensionister).

2
Kofoeds Skole Århus
skolen matcher tilbuddet.
Rådgivningen og vejledningen
hjælper eleven med at
navigere i de omkringliggende
systemer i forhold til konkrete
individuelle behov.
ANdEN ETNIsK bAGGruNd
Et fokusområde som vi er
særligt opmærksomme på,
er elever med anden etnisk
baggrund. Vi videreudvikler
en metode, der via øget
kendskab til skolens mange
forskellige tilbud, gerne skulle
få eleverne til at bevæge sig
fra en passiv, resigneret rolle
til en tilstand, hvor lyst og
mod på egen udvikling bliver
fremtrædende. Ud over, at de
får en større forståelse for de
enkelte tilbud, er det ligeså
vigtigt med en forståelse af
sammenhænge og fordele ved
at kombinere tilbuddene.
Resultatet bør være øget
selvværd og mod og dermed
at turde gå mere aktivt i gang
med egen udvikling. Selvhjælpen
træder frem.
Disse elever skulle gerne
siden hen blive nye ambassadører
for både de nye og de
gamle tilbud. Enkelte elever
og hele hold har fået prøvetimer
på andre hold. For eksempel
har ”syning og praktisk
dansk” haft prøvetimer på
”gymnastik kun for kvinder,”
hvilket straks udløste en hel
del tilmeldinger til gymnastikholdet.
Skolen har præsteret resultatmål
og procesmål som ligger
over succeskriteriet.
rEsuLTATmåLENE
Skolen har et resultatmål for
henviste personer fra Århus
Beskæftigelsesforvaltning.
Mindst 30% af eleverne, som
har været tilknyttet skolen i
mindst tre måneder, forlader
Kofoeds Skole for at fortsætte
med ordinær erhvervsrettet
aktivering. I 2007 fortsatte
34,4% i ordinær erhvervsrettet
aktivering.
Skolens udslusningsresultater
er et værdifuldt parameter
på hvordan vores elever
har det. I 2007 viste det i
særlig grad, (hvad vi havde
på fornemmelsen), nemlig at
tilstanden hos elevgruppen
generelt er blevet dårligere.
Som eksempel kan nævnes, at
vi i 2007 udskrev 45 af vores
elever på førtidspension til
psykisk-, fysisk- og alkoholbehandling.
I 2006 udskrev vi
”kun” 2 til samme behandlingsformer.
PrOcEsmåL
Skolen arbejder med to forskellige
procesmål.
A) Tager udgangspunkt i en
tilfredshedsundersøgelse
blandt eleverne. I denne
undersøgelse er indsat de
sidste års tilbagemeldinger fra
eleverne som sammenligning.
B) Efter tilfredshedsundersøgelsen
følger en beskrivelse af procesmålet
som følger elevernes
fremmødeprocent.
Alle tilstedeværende elever
deltog i spørgeskemaundersøgelsen:
• 4 elever med bevilling (kontanthjælpsmodtagere).
• 29 ”frivillige” elever (førtidspensionister).

2
Kofoeds Skole Århus
skolen matcher tilbuddet.
Rådgivningen og vejledningen
hjælper eleven med at
navigere i de omkringliggende
systemer i forhold til konkrete
individuelle behov.
ANdEN ETNIsK bAGGruNd
Et fokusområde som vi er
særligt opmærksomme på,
er elever med anden etnisk
baggrund. Vi videreudvikler
en metode, der via øget
kendskab til skolens mange
forskellige tilbud, gerne skulle
få eleverne til at bevæge sig
fra en passiv, resigneret rolle
til en tilstand, hvor lyst og
mod på egen udvikling bliver
fremtrædende. Ud over, at de
får en større forståelse for de
enkelte tilbud, er det ligeså
vigtigt med en forståelse af
sammenhænge og fordele ved
at kombinere tilbuddene.
Resultatet bør være øget
selvværd og mod og dermed
at turde gå mere aktivt i gang
med egen udvikling. Selvhjælpen
træder frem.
Disse elever skulle gerne
siden hen blive nye ambassadører
for både de nye og de
gamle tilbud. Enkelte elever
og hele hold har fået prøvetimer
på andre hold. For eksempel
har ”syning og praktisk
dansk” haft prøvetimer på
”gymnastik kun for kvinder,”
hvilket straks udløste en hel
del tilmeldinger til gymnastikholdet.
Skolen har præsteret resultatmål
og procesmål som ligger
over succeskriteriet.
rEsuLTATmåLENE
Skolen har et resultatmål for
henviste personer fra Århus
Beskæftigelsesforvaltning.
Mindst 30% af eleverne, som
har været tilknyttet skolen i
mindst tre måneder, forlader
Kofoeds Skole for at fortsætte
med ordinær erhvervsrettet
aktivering. I 2007 fortsatte
34,4% i ordinær erhvervsrettet
aktivering.
Skolens udslusningsresultater
er et værdifuldt parameter
på hvordan vores elever
har det. I 2007 viste det i
særlig grad, (hvad vi havde
på fornemmelsen), nemlig at
tilstanden hos elevgruppen
generelt er blevet dårligere.
Som eksempel kan nævnes, at
vi i 2007 udskrev 45 af vores
elever på førtidspension til
psykisk-, fysisk- og alkoholbehandling.
I 2006 udskrev vi
”kun” 2 til samme behandlingsformer.
PrOcEsmåL
Skolen arbejder med to forskellige
procesmål.
A) Tager udgangspunkt i en
tilfredshedsundersøgelse
blandt eleverne. I denne
undersøgelse er indsat de
sidste års tilbagemeldinger fra
eleverne som sammenligning.
B) Efter tilfredshedsundersøgelsen
følger en beskrivelse af procesmålet
som følger elevernes
fremmødeprocent.
Alle tilstedeværende elever
deltog i spørgeskemaundersøgelsen:
• 4 elever med bevilling (kontanthjælpsmodtagere).
• 29 ”frivillige” elever (førtidspensionister).

KONKLUSION

KONKLUSION

Helhed på trods af spredt placering
Helhed på trods af spredt placering
Af Urban Olsen, teamleder og Signe Steensbæk Nielsen, konstitueret afdelingsleder
Kofoeds Skoles Ungdomsboliger
(KSU) har siden 2004
været i gang med en udflytning
af det store boafsnit på
skolen, i alt 25 pladser, til tre
mindre eksterne enheder. Formålet
med denne udflytning er
først og fremmest, at vi ønsker
at opbygge mere ”nære” og
personlige institutioner uden
traditionel døgnbemanding. I
stedet bor der en teamleder i
hver bolig. En proces, der med
andre ord kan beskrives som
en af-institutionalisering af
Ungdomsboligerne.
Status er, at huset i Badensgade,
med plads til 0 unge,
åbnede i 2005, og boligen
Thingvalla, med plads til syv
unge, åbnede i 2007. Den sidste
af de nye eksterne enheder:
boligen på Peder Lykkes
Allé, med plads til otte unge,
forventer vi åbner i slutningen
af 2008.
Alle boligerne er indrettet
i charmerende villaer rundt
omkring på Amager. Udover
de tre ”nye” eksterne enheder
består Ungdomsboligerne af
Holger Nielsens Ungdomsboliger,
der har plads til unge,
samt Haugegård i Nordsjælland,
der har plads til syv unge
med lettere hjerneskader o.l.
og psyko-sociale problemer.
Den overordnede administration
af KSU finder fortsat
sted fra hovedskolen i Nyrnberggade,
hvor afdelingslederen
plus en socialrådgiver og
en sekretær har fast base.
OrGANIsATOrIsKE
udfOrdrINGEr
Den måde, man vælger at
organisere sig på, har altid
både fordele og ulemper.
Udfordringen bliver da at
håndtere de ulemper, som
organiseringen medfører, på
en fornuftig måde.
At dele KSU op i mindre
enheder har allerede medført
en klar forbedring af vores
indsats overfor målgruppen,
hvilket helt tydeligt afspejles
i vores resultater for 2006 og
2007. Men opdelingen i flere
enheder har naturligvis også
medført organisatoriske udfordringer.
Vi vil tilstræbe at skabe
gode forudsætninger for, at
medarbejderne, på trods af
afdelingens geografiske spredning,
fortsat oplever at være
en del af helheden (KSU og
Kofoeds Skole).
TVærsmødEr
På den ene side anerkender
vi, at de enkelte boliger ikke
skal være tro kopier af hinanden,
idet vi ønsker at kunne
differentiere indsatsen med
udgangspunkt i målgruppens
behov. På den anden side
ønsker vi at skabe en fælles
kultur og struktur, der kan
understøtte, at vi alle er en del
af den samme arbejdsplads.
På struktursiden har vi derfor
f.eks. oprettet personalemøder
på tværs af boligerne hver 4.
dag, faste ugentlige teamledermøder
med deltagelse af
afdelingsleder og fast måned-
lig gruppesupervision i grupper
dannet på tværs af husene.
Disse ”tværsmøder” afholdes
i et fælles personalerum
på hovedskolen, så afdelingens
tilknytning til hovedskolen
understøttes i kraft af de
fysiske rammer. Desuden nedsætter
vi løbende ad hoc grupper
på tværs af boligerne, hvis
nogle medarbejdere ønsker at
gå sammen om at fordybe sig
i temaer som f.eks. botræning,
misbrug m.v. Den daglige drift
af de enkelte boliger planlægges
på temamøder, som bliver
holdt ude i de enkelte huse.
Vi har også arbejdet indgående
med at kortlægge alle
administrative arbejdsgange
og udarbejde nye funktionsbeskrivelser,
så de nu er tilpasset
vores nye virkelighed.
På kultursiden er målet, at
afdelingens værdi- og metodegrundlag
i højere grad skal
tilpasses vores nye virkelighed:
Hvordan kan vi indenfor
KSU opnå enighed om ”de
store linier” i arbejdet, og
samtidig bevare og anerkende
hinandens forskelligheder?
Vi vil i løbet 2008 fordybe os
meget mere i dette spørgsmål
og særdeles konkret drøfte
temaerne på vores faste møder
og løbende supplere med kompetenceudvikling
og personaletræning.
bruGErGruPPEN I uNGdOmsbOLIGErNE
Af Lone Jensen og Dorte Bundgaard
Poulsen, pædagogiske
medarbejdere på KSU
7

8
Helhed på trods af spredt placering
Året 2007 bragte, som alle
foregående år, sine særlige
udfordringer til Kofoeds Skoles
Ungdomsboliger (KSU);
Bl.a. satte brugergruppen
dagsordnen for fokuseringen
af det pædagogiske arbejde.
Igen i år har vi haft en kompleks
elevgruppe af unge
mennesker med meget forskellige
problemstillinger affødt
af vidt forskellige livshistorier.
I 2007 har tendensen dog
været, at de unge var længere
fra arbejdsmarkedet og har
flere specificerede diagnoser
end tidligere. Det stiller den
udfordring til det pædagogiske
arbejde, at man må
besidde en vis rummelighed
og omstillingsparathed for at
kunne udføre ”dagens dont”
med udgangspunkt i den
enkelte elevs forudsætninger
og behov. Dette er som sådan
ikke noget nyt.
I 2007 har der dog været en
mærkbar forskel i kravet om
forståelsen for ”den enkeltes
forudsætninger og behov” er
kommet til udtryk.
æNdrEdE VILKår fOr Ksu
2007 satte streg under det faktum,
at KSU ikke er en hermetisk
lukket enhed med absolut
mulighed for selv at definere
egne interne arbejdsvilkår.
Tvært om har vi i dette år tydeligere
end nogensinde mærket,
at vores betydning altid
defineres af vekselvirkningen
mellem vores værdier og
visioner, og det behov, vi forventes
at udfylde i forhold til
samfundet som helhed. Dette
beskrives bedst af to faktorer:
Forandringer på arbejdsmarkedet
og en stigende tendens
til specificeret kategorisering
og diagnostisering.
fOrANdrINGEr På
ArbEjdsmArKEdET
Den første faktor forholder sig
til en forandring på arbejdsmarkedet,
og omhandler
manglen på - eller et forøget
behov for - arbejdskraft. I 2007
blev bøtten for alvor vendt, og
vigtigheden af at få alle, også
de knapt så ressourcestærke, i
arbejde blev presserende.
Da KSU’s rolle i forhold til
arbejdsmarkedet kan siges at
være: ”at gribe de unge, der
falder igennem nettet”, har det
- at manglen på arbejdskraft
har gjort arbejdsmarkedets
net mere fintmasket - haft stor
indflydelse på KSU.
Vores ”råmateriale” udgøres
i høj grad af de yngre borgere,
som af den ene eller anden
grund ikke er trivselsdygtige
under arbejdsmarkedets vilkår.
Og i forhold til en årrække,
hvor en overflod af arbejdstagere
tillod arbejdsgivere at
sætte kravene højt, er det nu
kun de allermest udfordrede,
der glider igennem maskerne.
Altså er vores brugergruppe
også mere udsat end tidligere.
mErE sPEcIfIKT
Den anden faktor relaterer sig
til en stadig stigende tendens
til kategorisering eller diagnosticering
baseret på forøget
specialiseret viden. Denne
tendens rummer i sig selv ikke
noget epokegørende nyt og
har efterhånden en del år på
bagen. Men der har i de forgangne
årtier primært været
forsket på børneområdet, hvorfor
KSU, som udelukkende
indskriver myndige unge, først
nu tydeligt mærker resultaterne
af tidligere års forskning.
Det ses oftere og oftere hos os,
at nye beboere allerede ved
den første visitationssamtale
præsenteres som havende
en diagnose. Desuden bliver
kategoriseringer inden for de
enkelte diagnosticeringer stadigt
mere specifikke. Således
rummer KSUs målgruppe;
”unge med psykosociale problemstillinger”,
ikke længere
blot en udefineret masse af
unge.
Tendensen går i retning af,
at beskrivelsen - eller kategorien
af unge med psykosociale
problemstillinger - nu inddeles
i underkategorier, som forholder
sig til den enkelte unges
specifikke problemstilling. Det
være sig unge med ADHD,
spiseforstyrrelser, cuttere, Borderlinere,
Tourette Syndrom,
Asberger Syndrom, krigstraumatiserede,
voldsramte osv.
Mangfoldigheden af diagnoser
har, om noget, synliggjort
den komplekse virkelighed på
KSU.
Specificeringen er naturligvis
en stor hjælp til vores arbejde
på afdelingen. Kendskab
til en diagnose giver større
forståelse for den enkelte

Helhed på trods af spredt placering
unges udviklingsproces, hvilket
muliggør en højere grad af
målretning i arbejdet med den
unge.
Samtidig stiller den forøgede
grad af diagnosticeringer
krav om, at vi som personale
kontinuerligt og til stadighed
indhenter information og
udbygger vores viden. Forståelse
for den specifikke diagnose
og de særlige vanskeligheder,
den giver den unge,
fordrer daglig læring.
Hertil kommer endnu en
udfordring, som måske kan
siges at være den allervigtigste
i vores daglige omgang
med unge på KSU, nemlig dén
at finde mennesket i - og bag
om - diagnosen, for at hjælpe
individet, personen, på vej til
at leve med sine udfordringer
uden at blive identificeret gennem
sin diagnose /misbrug
el.l.
dEN NyE uNGdOmsbOLIG,
ThINGVALLA
Sammendrag af artiklen ” To
lys på et bord er vigtigt” af
Kommunikationskonsulent,
Helle Jørler.
Hele artiklen kan læses i Kofoeds
Avis nr.4, december 2007.
LEdEr mEd bOPæLsPLIGT
I efteråret 2007 åbnede ungdomsboligen
Tingvalla i en
istandsat villa på Tingvalla
Allé på Amager. Villaen danner
ramme om syv ungdomsboliger.
Lederne, som er
knyttet til ungdomsboligerne,
har bopælspligt på stedet, så
Lotte Keng, socialpædagog
og leder, bor i midten af huset,
hvor der også er kontor. Det
har mange fordele for de
unge, bl.a. at de har en fast
kontaktperson og ikke skal
forholde sig til et helt hold af
skiftende professionelle døgnet
rundt. De får en fornemmelse
af noget, der ligner et
rigtigt hjem, og erfaringen er,
at de unge passer bedre på de
boliger, der fremstår mindst
muligt som en institution.
Lotte Keng fremhæver, at
det også har fordele for lederen:
Jo bedre hun kender de
unge, jo bedre og mere præcist
kan hun rådgive. Det er
desuden et meget selvstændigt
job, hvor hun kan tilrettelægge
sin arbejds-/fritid, som
hun vil.
Ulempen ved at bo på sin
arbejdsplads er naturligvis,
at man altid er ”på”, eller er i
psykisk beredskab til at kunne
komme det hvert øjeblik, døgnet
rundt. Dog deler lederen
sit ansvar med to kolleger, så
hun lejlighedsvist kan være
borte.
bEdrE ENd sIT ryGTE
Ina på 8 er meget glad for at
bo på Tingvalla, selv om hun
og hendes forældre først - ligesom
mange andre - havde et
billede af Kofoeds Skole som
fristed for ’sutter og bumser.’
Men hun blev glædeligt overrasket.
Hun boede på et skolehjem
med risiko for at blive
sat på gaden, fordi hun ikke
passede sin skole. Heldigvis
henvendte hun sig til sin kommune
i tide, og blev henvist
til Kofoeds Skole. ”Nu har jeg
fået lidt ro, så jeg begynder at
kunne koncentrere mig om,
hvordan jeg måske kan nå mit
mål: At blive lærer,” fortæller
hun.
æsTETIKKEN Er VIGTIG
Der er lagt stor vægt på indretning
og hygge i villaen. Ifølge
Lotte Keng betyder æstetikken
rigtig meget. Mange af
de unge er opvokset i hjem,
hvor der ikke har været nogen
forbilleder med hensyn til
at skabe hyggelige rammer.
Eller hvor der har været så
megen uro og misstemning,
at det ikke har kunnet tages
ind. Håbet er, at de unge kan
hente inspiration og støtte fra
Tingvalla, når de engang skal
ud og skabe et hjem og en
tilværelse for sig selv.
9

Helhed på trods af spredt placering
unges udviklingsproces, hvilket
muliggør en højere grad af
målretning i arbejdet med den
unge.
Samtidig stiller den forøgede
grad af diagnosticeringer
krav om, at vi som personale
kontinuerligt og til stadighed
indhenter information og
udbygger vores viden. Forståelse
for den specifikke diagnose
og de særlige vanskeligheder,
den giver den unge,
fordrer daglig læring.
Hertil kommer endnu en
udfordring, som måske kan
siges at være den allervigtigste
i vores daglige omgang
med unge på KSU, nemlig dén
at finde mennesket i - og bag
om - diagnosen, for at hjælpe
individet, personen, på vej til
at leve med sine udfordringer
uden at blive identificeret gennem
sin diagnose /misbrug
el.l.
dEN NyE uNGdOmsbOLIG,
ThINGVALLA
Sammendrag af artiklen ” To
lys på et bord er vigtigt” af
Kommunikationskonsulent,
Helle Jørler.
Hele artiklen kan læses i Kofoeds
Avis nr.4, december 2007.
LEdEr mEd bOPæLsPLIGT
I efteråret 2007 åbnede ungdomsboligen
Tingvalla i en
istandsat villa på Tingvalla
Allé på Amager. Villaen danner
ramme om syv ungdomsboliger.
Lederne, som er
knyttet til ungdomsboligerne,
har bopælspligt på stedet, så
Lotte Keng, socialpædagog
og leder, bor i midten af huset,
hvor der også er kontor. Det
har mange fordele for de
unge, bl.a. at de har en fast
kontaktperson og ikke skal
forholde sig til et helt hold af
skiftende professionelle døgnet
rundt. De får en fornemmelse
af noget, der ligner et
rigtigt hjem, og erfaringen er,
at de unge passer bedre på de
boliger, der fremstår mindst
muligt som en institution.
Lotte Keng fremhæver, at
det også har fordele for lederen:
Jo bedre hun kender de
unge, jo bedre og mere præcist
kan hun rådgive. Det er
desuden et meget selvstændigt
job, hvor hun kan tilrettelægge
sin arbejds-/fritid, som
hun vil.
Ulempen ved at bo på sin
arbejdsplads er naturligvis,
at man altid er ”på”, eller er i
psykisk beredskab til at kunne
komme det hvert øjeblik, døgnet
rundt. Dog deler lederen
sit ansvar med to kolleger, så
hun lejlighedsvist kan være
borte.
bEdrE ENd sIT ryGTE
Ina på 8 er meget glad for at
bo på Tingvalla, selv om hun
og hendes forældre først - ligesom
mange andre - havde et
billede af Kofoeds Skole som
fristed for ’sutter og bumser.’
Men hun blev glædeligt overrasket.
Hun boede på et skolehjem
med risiko for at blive
sat på gaden, fordi hun ikke
passede sin skole. Heldigvis
henvendte hun sig til sin kommune
i tide, og blev henvist
til Kofoeds Skole. ”Nu har jeg
fået lidt ro, så jeg begynder at
kunne koncentrere mig om,
hvordan jeg måske kan nå mit
mål: At blive lærer,” fortæller
hun.
æsTETIKKEN Er VIGTIG
Der er lagt stor vægt på indretning
og hygge i villaen. Ifølge
Lotte Keng betyder æstetikken
rigtig meget. Mange af
de unge er opvokset i hjem,
hvor der ikke har været nogen
forbilleder med hensyn til
at skabe hyggelige rammer.
Eller hvor der har været så
megen uro og misstemning,
at det ikke har kunnet tages
ind. Håbet er, at de unge kan
hente inspiration og støtte fra
Tingvalla, når de engang skal
ud og skabe et hjem og en
tilværelse for sig selv.
9

Året på Haugegaard
Året på Haugegaard
Af Lederteamet på Haugegaard, Steen Andersen og Àsgeir Gudmundsson
Haugegaard er et botilbud for
unge mellem 8-35 år, der har
lettere hjerneskader, dysfunktioner,
ADHD problematik
og psykosociale problemer.
Vi er en del af Kofoeds Skole
i København, men bor på et
dejligt landsted i nærheden af
Hørsholm. Haugegaard fungerer
som en døgninstitution, og
har plads til seks beboere.
2007 har været et særdeles
stabilt år for Haugegaard. Vi
lukker året med en belægning
på 6%, og har i over halvdelen
af 2007 kørt med en belægning
på 33%. Vi forventer at
starte det nye år med 00%.
Gennem året har der været
et stabilt antal henvendelser.
Henvendelserne er primært
via kommunerne, men der har
også været tale om pårørende
og enkelte potentielle elever.
Det gennemgående træk har
også her været at henvendelserne
har baggrund i akutte
situationer, idet der ikke har
været relevante tilbud i de
enkelte kommuner.
ELEVErNE
Den aktuelle elevgruppe svarer
ganske godt til vores målgruppebeskrivelse.
Vi har nu
arbejdet med denne gruppe i
ca. et år. To af eleverne har nu
været her over to år, og skal så
småt i gang med at finde ud
af, hvor de skal bo og under
hvilken form.
Samtlige elever har i forløbet
været i kontakt med
psykiatrien, enten i form af
indlæggelser, kontakt med
distriktspsykiatrien – og
fem elever er pt. i medicinsk
behandling.
Alle elever har i større eller
mindre grad været tilknyttet
skolen i Nyrnberggade. Vi har
således været repræsenteret
i: Cafe Himmelblå, Håndværkerhuset
Woody, Miljø og
ejendomsservice, Autoværkstedet,
Miljøpladsen, De åbne
værksteder og Undervisningsafdelingen.
sAmArbEjdE mEd
VærKsTEdErNE På
KOfOEds sKOLE
I 2007 har vi foretaget et
konsekvent valg i forhold til
aktivitets- og beskæftigelsestilbud
til vores elever, og samarbejdet
i lagt højere grad med
skolens værksteder. Dels var
det tvunget af nødvendighed,
idet vi oplevede, at de enkelte
elever var svære at fastholde
på de praktikpladser, vi på
daværende tidspunkt benyttede
os af. Dels oplevede vi,
at de kommunale jobcentre
var fokuserede på kvantitet,
og at der – på trods af at der
lovgivningsmæssigt skulle
afsættes ressourcer til de svageste
grupper - reelt ikke var
ressourcer til at opbygge det
særlige hensynstagende miljø,
som vores elever fordrer.
Haugegaards elever er
særligt sårbare overfor det
sociale miljø omkring dem, og
en succes bygger i høj grad
på de personlige relationer til
aktørerne på arbejdspladsen.
Vores strategi var derfor, at
lade de gode relationer fra
ungdomsboligen følge eleven
ind på skolens værksteder. Vi
har i 2007 løbende forsynet de
enkelt værksteder med personale
fra Haugegaard, og i det
store hele har der været god
plads til vores elever.
Vores tilstedeværelse i
værkstederne har bragt
mulighed for en pædagogisk
og faglig sparring mellem os
og medarbejderne i Nyrnberggade
– ikke kun i forhold til
vores egne elever, men også
eleverne i Nyrnberggade. Vi
har indgået i arbejdet med
eleverne som gruppe, og
har arbejdet med de sociale
forhold eleverne indbyrdes,
og således har vi medvirket
til løsning af større og mindre
tvister eleverne imellem.
Vi kan konstatere, at dette
projekt på nuværende tidspunkt
er en entydig succes.
Vores elever har, sammen
med os, præsteret at fastholde
sig selv i et forløb, som indtil
videre har været det mest stabile
i deres karriere.
Vores kolleger på Kofoeds
Skole har deltaget i arbejdet
med vores elever med entusiasme
og nysgerrighed, og
har formået at skabe gode og
tillidsfulde relationer til dem.
Vi har samtidigt sat pædagogik
på dagsordenen, en pædagogik
som sagtens kan implementeres
på Kofoeds Skole i
praksis, og via dette har vi fået
kendskab til de øvrige elever
i værkstederne. Herigennem
har vi også opdaget, at en stor
2

22
Året på Haugegaard
del af elevgruppen rummer
samme sammensatte problematikker,
som vi kender fra
Haugegaard.
Projektet og sammenhængen
med Kofoeds Skole er kun
i sin vorden, og der er stadig
områder som skal tilpasses.
Men resultatet indtil videre
viser os, at mangfoldighedernes
hus godt kan praktiseres,
men også at der er brug for
flere hænder til at sikre kvaliteten
i arbejdet.
sAmArbEjdE mEd
KOmmuNEr OG PsyKIATrI
Vi modtager elever fra hele
Nordsjælland. Pga. kommunesammenlægninger
og
omstrukturering af arbejdsgange,
har der været markante
uregelmæssigheder
i forhold til alle aspekter i
sagsbehandlingen. Det har for
vores vedkommende betydet
en ekstra arbejdsbyrde i at
genetablere kontakten til den
enkelte elevs sagsbehandler.
Her mod slutningen af året
er der dog små tegn på, at de
enkelte centre er nået så langt
ned i bunkerne, at vi også har
fået et nummer i køen.
Vi har gennem hele året
også haft et tæt samarbejde
med Hospitalspsykiatrien i
Hillerød, Helsingør og nu
også i Gentofte. Samtidigt har
vi stiftet bekendtskab med
distriktspsykiatrien – og har
haft mulighed for at udvikle
nye samarbejdsformer med
de afsnit, som har udegående
medarbejdere.
Det er dog slående, at der er
store forskelle på ressourcerne
i de enkelte distrikter, og vi
har også mærket, at antallet
af sengepladser er reduceret.
Vi har mødt nye kriterier for,
hvornår en indlæggelse er
berettiget – vi har set nye formuleringer
såsom; ”Er blevet
udskrevet i samme tilstand
som ved indlæggelsen”, og vi
har derfor, som noget nyt, skullet
arbejde med enkelte elever,
som har været psykotiske.
Det har vist sig, at vores
kognitive og pædagogiske
tilgang til arbejdet med denne
type problematikker har været
særdeles virkningsfuld, og
at opgaver, som umiddelbart
syntes håbløse, har kunnet
løses ganske forsvarligt. Dette
har bl.a. været mulig, fordi
vi har haft et tæt samarbejde
med forældrene, det øvrige
netværk og en kommune, som
har været særdeles effektiv
ved at tilføre Haugegaard
ekstra ressourcer i form af en
nattevagt i en periode på ca. 3
måneder.
sAmArbEjdE mEd
fOræLdrENE
Forældregruppen har haft en
afgørende betydning for vores
hverdag. I 2007 har vi i langt
højere grad haft mulighed for
at involvere de pårørende,
både i vores dagligdag, men
også i forbindelse med de
mere overordnede handlingsstrategier,
og særlige behandlingstilbud
i psykiatrien.
Forældregruppen deltager
også i daglige praktiske gøremål
som besøg hos tandlæge,
praktiserende læge mv. – og
er på den måde en særdeles
effektiv ressource, som til tider
er med til at binde en ellers
heftig arbejdsdag sammen.
I den kommende tid vil vi
forsøge at styrke forældresamarbejdet
- netop fordi det er
medvirkende til at styrke og
udvikle et mere forstående
netværk omkring den enkelte
elev. Meget af det primære
konfliktmateriale ligger i de
familiære forhold, der som
oftest i begyndelsen af et
ophold på Haugegaard virker
uopretteligt. Der er ingen tvivl
om, at udvikling i retning af at
få taget fat på kerneopgaverne
hænger nøje sammen med,
om der er overensstemmelse
mellem familien, eleven og
personalet og videre med den
øvrige del af systemet. Vi kan
se her mod slutningen af året,
at der hvor der aktuelt er skabt
sammenhæng mellem disse
aspekter, er også der hvor der
er størst optimisme og virkelyst.
Vores informationsstrategi i
forhold til netværket har samtidigt
bevirket, at mere ressourcestærke
familier er kommet
i kontakt med os, ved at de
selv har fundet frem til vores
tilbud, primært via Internettet.
Det har været med til at styrke
samarbejdet, at vi ikke udelukkende
har udgangspunkt i
”proletariatets børn”; i forældregruppen
har vi aktuelt en

Året på Haugegaard
Overlæge (professor), Rektor,
Direktør for jobcenter, Leder
af PPR. Rengøringsassistent,
Dagplejemor, Skovarbejder,
Socialpædagog, Socialpædagogisk
leder, Apoteksassistent,
Hovmester, Buschauffør
– alt i alt en god blanding, og
en gruppe som både tør og
vil udveksle erfaringer med
hinanden. Det er samtidigt
en gruppe, som er med til at
udvikle kvalitetsstandarder
for arbejdet på Haugegaard.
Og i sidste ende skaber det en
vældig god dynamik og liv på
gården, at de er så markante i
deres tilstedeværelse.
øKONOmI
Økonomien har det godt i år,
og der kom et godt overskud
pga., at der var fuldt hus og
eksterne elever. Udgifter
vedrørende ejendommen har
været holdt nede på minimum,
og vi ser frem til en fest i 2008
hvad istandsættelse angår.
Haugegaard trænger til istandsættelse
af køkken, bade- og
vaskefaciliteter, og stedet
mangler i det hele taget
at være ”op to date” på værelserne
med Internet forbindelser
o. lign.
Vi kunne tænke os, at Haugegaard
kommer på højde med
Ungdomsboligerne Badensgade
og Tingvalla Allè og fortsat
bliver et smukt sted i smukke
omgivelser.
dEN GOdE KVALITET
fOrTsæTTEr
Tempoet har været højt,
resultaterne gode – men vi har
desværre haft et underskud af
personale sidst på året, som
betyder, at vi har mangler på
kvaliteten i forhold til første
del af året.
I slutning af 2007 og i
overgange til det nye år er der
arbejdet hårdt på at få stillinger
besatte, og vi ser frem til
at kunne forhøje kvaliteten og
standarden af Haugegaard, og
af vores arbejde på at få nye
elever til stedet. Personalet
har været åbent og fleksibelt
i sit arbejde, arbejdsopgaver
og med tilrettelæggelse af
arbejdstimerne. På den måde
har vi holdt og kan køre videre
i det nye år med løftet pande.
23

Året på Haugegaard
Overlæge (professor), Rektor,
Direktør for jobcenter, Leder
af PPR. Rengøringsassistent,
Dagplejemor, Skovarbejder,
Socialpædagog, Socialpædagogisk
leder, Apoteksassistent,
Hovmester, Buschauffør
– alt i alt en god blanding, og
en gruppe som både tør og
vil udveksle erfaringer med
hinanden. Det er samtidigt
en gruppe, som er med til at
udvikle kvalitetsstandarder
for arbejdet på Haugegaard.
Og i sidste ende skaber det en
vældig god dynamik og liv på
gården, at de er så markante i
deres tilstedeværelse.
øKONOmI
Økonomien har det godt i år,
og der kom et godt overskud
pga., at der var fuldt hus og
eksterne elever. Udgifter
vedrørende ejendommen har
været holdt nede på minimum,
og vi ser frem til en fest i 2008
hvad istandsættelse angår.
Haugegaard trænger til istandsættelse
af køkken, bade- og
vaskefaciliteter, og stedet
mangler i det hele taget
at være ”op to date” på værelserne
med Internet forbindelser
o. lign.
Vi kunne tænke os, at Haugegaard
kommer på højde med
Ungdomsboligerne Badensgade
og Tingvalla Allè og fortsat
bliver et smukt sted i smukke
omgivelser.
dEN GOdE KVALITET
fOrTsæTTEr
Tempoet har været højt,
resultaterne gode – men vi har
desværre haft et underskud af
personale sidst på året, som
betyder, at vi har mangler på
kvaliteten i forhold til første
del af året.
I slutning af 2007 og i
overgange til det nye år er der
arbejdet hårdt på at få stillinger
besatte, og vi ser frem til
at kunne forhøje kvaliteten og
standarden af Haugegaard, og
af vores arbejde på at få nye
elever til stedet. Personalet
har været åbent og fleksibelt
i sit arbejde, arbejdsopgaver
og med tilrettelæggelse af
arbejdstimerne. På den måde
har vi holdt og kan køre videre
i det nye år med løftet pande.
23

Undervisningsafdelingen
Undervisningsafdelingen
Af Carsten Jensen, afdelingsleder
Ved udgangen af beretningsåret
bestod Undervisningsafdelingen
af følgende:
•
•
•
•
•
•
Kofoeds Skoles Oplysningsforbund
med ca. 700 elever
og 50 undervisningshold.
30 lærere
2 sektionsledere
sekretariatsleder
sekretær
stedfortræder
skoleleder
Forberedende Voksen
Undervisning - FVU
6 elever på 3 undervis
ningshold
lærer
Vejledningssektion og bibliotek
2 jobkonsulenter
4 vejledere
bibliotekar
Projekt UNO, Satspuljeprojekt.
30 elever
3 projektmedarbejdere
projektleder
Projekt Jobgaranti/Kampagneteamet
4 projektmedarbejdere
projektleder
Indtil først på året 2007
også:
Samarbejde med Køben-
havns Sprogcenter
Ca. 50 elever
5 lærere
sektionsleder
•
•
Projekt TEMPO, EU’s
Socialfond.
Ca. 30 elever
3 projektmedarbejdere
projektleder
Projekt I gang igen EU’s
Socialfond
Ca. 24 elever
2 projektmedarbejdere
projektleder
Samarbejdsprojektet med
Københavns Sprogcenter
ophørte på grund af dårlige
økonomiske vilkår. Sprog-
eleverne skulle indenfor en
stram tidshorisont gennemføre
forskellige tests. I kraft af at
eleverne – som resten af skolens
elever – blev svagere og
svagere mistede flere og flere
taksametertilskuddet.
økonomien hang ikke sammen.
Vi stoppede derfor det
mangeårige samarbejde med
Københavns Sprogcenter.
Projekt TEMPO og Projekt
I gang igen lukkede desværre
også i foråret 2007 på grund
af manglende bevillinger. Alt
i alt mistede skolen ved disse
lukninger mellem 00 og 200
elevpladser om året.
fLErE udfOrdrINGEr I
uNdErVIsNINGs-
AfdELINGEN
Vi havde problemer med et
vigende elevtal generelt samt
fornyelse og kvalitetsforbedringer
i forhold til elevarbejdet.
Hvad gjorde vi? Vi lavede
nye ansøgninger om viderefør-
sel af projekt UNO. Vi søgte
Integrationsministeriet om
midler til et sprogskoleprojekt
tilpasset skolens målgruppe.
Vi fik afslag, men søgte andre
kilder om støtte:
Vi satsede på FVU som
en aktivitet, der kan og skal
markedsføres. Det betød en
fordobling af elevtimetallet
og dermed også en forbedret
økonomi.
Vi fik en særlig bevilling til
et projekt Jobgaranti/Kampagneteam
fra EU’s Socialfond.
Projektet løb fra maj måned
2007 til april 2008. Målet er at
00 flere elever kommer gennem
et forløb, hvor jobgaranti
venter til slut.
Vi intensiverede lokal markedsføring
i form af foredrag
med faglige indhold. Atelieret
udstillede i byen. Musikhold
spillede i fængsler o.s.v.
Vi afholdt kvindefester en
gang om måneden med stor
succes. Både hvad angår antal
deltagere – over 00 hver gang
– og indhold.
Vi fik trykt ca. 0.000
undervisningskataloger to
gange i 2007. Vi forsøgte at
gøre den interne udgivelse
af katalogerne til en begivenhed
med musik og forskellige
events. Studievejledningen
sendte kataloger ud til alle
elever med gyldigt elevkort.
Efterfølgende tilkendegav 55
procent, at de valgte en aktivitet
på Kofoeds Skole p.g.a de
udsendte kataloger. Ligeledes
blev kataloger, sammen med
andet informationsmateriale
25

PENGE TIL
KVALITETSARBEJDE/FOR-
BEDRINGER
MØDEAKTIVITETER

Kofoeds Skoles Oplysningsforbund
Kofoeds Skoles Oplysningsforbund
Af Ellen Thrane, vikarierende sekretariatsleder
Kofoeds Skoles Oplysningsforbund
(KSO) tilbyder årligt en
bred vifte af arrangementer og
kurser inden for alle aspekter
af alment dannende emner.
KSO spænder lige fra grundlæggende
kurser i edb og tysk
over syning af børnetøj og
cykeltræning til orkestersamspil
og abstrakt maleri. Desuden
gennemfører Kofoeds
Skole Forberedende Voksen
Uddannelse (FVU) for dem,
der ikke lige blev verdensmestre
i dansk og matematik i
folkeskolen.
KVINdEfEsTErNE På
KOfOEds sKOLE
Kvindefesterne på Kofoeds
Skole blev oprindeligt etableret
som en del af Projekt
LIV. Dette projekt havde
som overordnet mål at få
kontakt til såkaldte ”selvforsørgedeflygtninge/indvandrerkvinder,”
dvs. kvinder
som bliver forsørget af deres
mænd og derfor ikke er i
kontakt med det offentlige
Danmark; altså vejlednings-,
aktiverings- og bistandssystemet.
Disse kvinder lever ofte
et isoleret liv, som regel i deres
hjem; til nød i et etnisk parallel-samfund.
Hovedmålet for
Projekt LIV var overhovedet at
få kontakt og få dem af isolationen
og blive en del af det
danske samfund.
Vi ønsker at medvirke til
at danne netværk for disse
kvinder fra mange forskellige
kulturer, så de i fremtiden kan
hjælpe og støtte hinanden (og
deres børn) på deres vej mod
en (højere grad af) integration
i det danske samfund. Hjælp
til selvhjælp, også for denne
gruppe kvinder. Kvindefesterne
er efterhånden blevet
kendt i mange kredse, og
flere andre projekter sender
hold, klasser eller grupper til
festerne med en tovholder, der
samler informationer sammen
og tager med hjem.
KVINdEfEsTErNE
fOrTsæTTEr
Selv om bevillingen til Projekt
LIV er udløbet sommeren
2007, fortsætter kvindefesterne
ca. en gang hver måned. Vi
har kontakt til et netværk af
flygtninge/indvandrerkvinder,
som det ellers kan være meget
vanskeligt at få forbindelse til.
Mange venskaber er blevet
knyttet via festerne, også på
tværs af de forskellige kulturer,
og flere kvinder har fået
afgørende hjælp til at bryde
deres isolation. Hver fest har
resulteret i efterfølgende indmeldelser
til Kofoeds Skoles
Oplysningsforbunds mange
forskellige tilbud. Der har deltaget
ca. 00 kvinder og nogle
få børn hver gang – antallet
har som regel ligget på 00 –
20 med en enkelt atypisk fest
på ca. 65, festen var uheldigvis
blevet lagt i Ramadanen, hvor
mange faster.
KuLTur OG VIdEO
I første halvår 2007 blev der
fokuseret på at få indrettet et
filmstudie og videoværksted
samt at få optaget, redigeret
og udgivet en DVD, der
dokumenterer Kofoeds Skoles
virksomhed bredt. Der
blev indrettet et egentligt
studie, hvor man kan optage
sekvenser. Vi hængte diverse
afskærmninger op, som i et
vist omfang kan arrangeres
efter behov. Der blev anskaffet
udstyr, dels til selve filmoptagelserne,
dels til den
efterfølgende redigering og
udgivelse af produktionerne.
Dvs. ud over selve videokameraerne
blev der anskaffet
computere og programmel til
redigering, design af omslag
osv. og udstyr til brænding
af DVD’er. Alt udstyret kom i
brug til en første produktion:
en DVD, der fortæller om den
mange facetterede virksomhed,
som Kofoeds Skole kan
siges at være. På denne måde
blev udstyret dels prøvet af;
dels blev lærerne fortrolige
med det og - vigtigst af alt - fik
eleverne gjort sig nogle erfaringer
med det. Denne første
produktion blev i øvrigt også
vist i lokal- tv.
I andet halvår 2007 gik
arbejdet videre, nu med større
fokus på elevernes direkte
involvering og engagement i
hele video-optagelses processen
frem for på frembringelsen
af en flot produktion. Ideen
har været, og er, at vi ved
at begynde med optagelser
forskellige steder på skolen
i første omgang kan træne
forskellige sociale kompetencer
i vante omgivelser. Det kan
27

28
Kofoeds Skoles Oplysningsforbund
f.eks. dreje sig om at kontakte
andre på en måde, så man
kan få deres accept af at filme
dem, eller måske få dem til
at medvirke i en mere aktiv
rolle. Igen en dokumentation
af alle de aktiviteter, der er
på Kofoeds Skole; men denne
gang ud fra en mere iscenesat
vinkel. Sigtet har også været
at få flere grupper på Kofoeds
Skole til at medvirke og
arbejde tættere sammen på
tværs af afdelingerne. Og derved
måske inspirere eleverne
til at udnytte flere af skolens
tilbud, end de gør i forvejen.
For eksempel medvirker
musikerne til dramagruppens
forestillinger. Sådanne mere
iscenesatte aktiviteter udløser
også et behov for at lave en
simpel form for drejebog. Og
træne at følge drejebogen og
diskutere den vinkel, man vil
lægge på det, man optager,
hvilket også omfatter opmærksomhed
på virkemidler og valg
af sådanne til egne optagelser.
bG fONdEN
Der er med bevillingen fra
BG fonden skabt et solidt
grundlag for at arbejde med
video på mange niveauer mht.
sværhedsgrad, professionalisme,
muligheder osv., og det
giver adskillige muligheder
for at anvende video til mange
formål. Lige fra udadvendte
præsentationer af Kofoeds
Skole til skabelse af præsentationsmateriale
for de enkelte
elever, som de kan tage med
sig som dokumentation af de
forskelligartede kompetencer,
de opnår gennem deres tid på
Kofoeds Skole.
LærErNE bEhøVEr TId
For at ruste lærerne så godt
som muligt til at gennemføre
alle disse kurser, har KSO
taget en ny aktivitet op i 2007:
Pædagogiske eftermiddage.
Selv om lærernes faglige kunnen
er meget vigtig – det er
dén, der er grundlaget for at
arbejde med eleverne om ”det
fælles tredje” – så er det ikke
den, der først og fremmest er
udgangspunkt for kommentarer
og ønsker. Det er derimod
lærernes sociale engagement.
Selv om man kan blive meget
inspireret og engageret i at
prøve noget nyt, er der stadig
et spring herfra og til anvendelsen
i hverdagen.
Det kræver tid at få konkretiseret,
hvordan nye metoder
kan anvendes og hvilke
konsekvenser, det får for den
planlagte undervisning. Det
fordrer tid til sparring med og
inspiration fra kolleger.
Hvis man ikke får implementeret
de nye ideer og
metoder kan man dermed
siges at have spildt både tid
og penge på noget, der ikke
fører nogen vegn. Men der er
også en mere alvorlig ulempe.
Jo flere gode ideer, man bliver
præsenteret for, som ikke fører
til noget, jo mindre entusiasme
møder man nye ideer med i
fremtiden. Holdningen bliver
billedlig talt mere tilbagelænet
og afventende. Frustrationer-
ne vokser så over hverdagens
store og små problemer, som
ikke bliver løst på trods af de
gode intentioner om at finde
inspiration til at gøre ting
anderledes. Kravene til den
enkelte lærer føles meget store
som følge af den elevgruppe,
vi har. Som lærer føler man sig
af og til for let påklædt til at
tackle de konkrete problemer,
man oplever i sin undervisning.
Et er at have et engagement
politisk, socialt, menneskeligt
osv.; noget andet er at
kunne håndtere diverse problematiske
situationer tilfredsstillende
og samtidig tage vare
på sig selv. Ingen har gavn af,
at man bliver personligt kørt
ned af problemene.
ENsOm rOLLE
Den traditionelle lærerrolle,
den privatpraktiserende lærer,
er grundlæggende ensom.
Her adskiller arbejdet i Oplysningsforbundet
sig ikke fra
lærerjob andre steder i samfundet.
Behovet for at kunne
støtte sig til kolleger, kunne
hente inspiration og konkret
hjælp en gang imellem er ikke
mindre her, tværtimod. Vores
specielle elevgruppe forstærker
kravene til og presset på
den enkelte lærer og understreger
behovet for muligheder
for løbende erfaringsudveksling.
Det giver ønsker om
vedligeholdelse og udvikling
af lærernes faglige kompetencer,
da de er grundlaget for at
kunne arbejde ud fra princippet
om det fælles tredje; dette

28
Kofoeds Skoles Oplysningsforbund
f.eks. dreje sig om at kontakte
andre på en måde, så man
kan få deres accept af at filme
dem, eller måske få dem til
at medvirke i en mere aktiv
rolle. Igen en dokumentation
af alle de aktiviteter, der er
på Kofoeds Skole; men denne
gang ud fra en mere iscenesat
vinkel. Sigtet har også været
at få flere grupper på Kofoeds
Skole til at medvirke og
arbejde tættere sammen på
tværs af afdelingerne. Og derved
måske inspirere eleverne
til at udnytte flere af skolens
tilbud, end de gør i forvejen.
For eksempel medvirker
musikerne til dramagruppens
forestillinger. Sådanne mere
iscenesatte aktiviteter udløser
også et behov for at lave en
simpel form for drejebog. Og
træne at følge drejebogen og
diskutere den vinkel, man vil
lægge på det, man optager,
hvilket også omfatter opmærksomhed
på virkemidler og valg
af sådanne til egne optagelser.
bG fONdEN
Der er med bevillingen fra
BG fonden skabt et solidt
grundlag for at arbejde med
video på mange niveauer mht.
sværhedsgrad, professionalisme,
muligheder osv., og det
giver adskillige muligheder
for at anvende video til mange
formål. Lige fra udadvendte
præsentationer af Kofoeds
Skole til skabelse af præsentationsmateriale
for de enkelte
elever, som de kan tage med
sig som dokumentation af de
forskelligartede kompetencer,
de opnår gennem deres tid på
Kofoeds Skole.
LærErNE bEhøVEr TId
For at ruste lærerne så godt
som muligt til at gennemføre
alle disse kurser, har KSO
taget en ny aktivitet op i 2007:
Pædagogiske eftermiddage.
Selv om lærernes faglige kunnen
er meget vigtig – det er
dén, der er grundlaget for at
arbejde med eleverne om ”det
fælles tredje” – så er det ikke
den, der først og fremmest er
udgangspunkt for kommentarer
og ønsker. Det er derimod
lærernes sociale engagement.
Selv om man kan blive meget
inspireret og engageret i at
prøve noget nyt, er der stadig
et spring herfra og til anvendelsen
i hverdagen.
Det kræver tid at få konkretiseret,
hvordan nye metoder
kan anvendes og hvilke
konsekvenser, det får for den
planlagte undervisning. Det
fordrer tid til sparring med og
inspiration fra kolleger.
Hvis man ikke får implementeret
de nye ideer og
metoder kan man dermed
siges at have spildt både tid
og penge på noget, der ikke
fører nogen vegn. Men der er
også en mere alvorlig ulempe.
Jo flere gode ideer, man bliver
præsenteret for, som ikke fører
til noget, jo mindre entusiasme
møder man nye ideer med i
fremtiden. Holdningen bliver
billedlig talt mere tilbagelænet
og afventende. Frustrationer-
ne vokser så over hverdagens
store og små problemer, som
ikke bliver løst på trods af de
gode intentioner om at finde
inspiration til at gøre ting
anderledes. Kravene til den
enkelte lærer føles meget store
som følge af den elevgruppe,
vi har. Som lærer føler man sig
af og til for let påklædt til at
tackle de konkrete problemer,
man oplever i sin undervisning.
Et er at have et engagement
politisk, socialt, menneskeligt
osv.; noget andet er at
kunne håndtere diverse problematiske
situationer tilfredsstillende
og samtidig tage vare
på sig selv. Ingen har gavn af,
at man bliver personligt kørt
ned af problemene.
ENsOm rOLLE
Den traditionelle lærerrolle,
den privatpraktiserende lærer,
er grundlæggende ensom.
Her adskiller arbejdet i Oplysningsforbundet
sig ikke fra
lærerjob andre steder i samfundet.
Behovet for at kunne
støtte sig til kolleger, kunne
hente inspiration og konkret
hjælp en gang imellem er ikke
mindre her, tværtimod. Vores
specielle elevgruppe forstærker
kravene til og presset på
den enkelte lærer og understreger
behovet for muligheder
for løbende erfaringsudveksling.
Det giver ønsker om
vedligeholdelse og udvikling
af lærernes faglige kompetencer,
da de er grundlaget for at
kunne arbejde ud fra princippet
om det fælles tredje; dette

28
Kofoeds Skoles Oplysningsforbund
f.eks. dreje sig om at kontakte
andre på en måde, så man
kan få deres accept af at filme
dem, eller måske få dem til
at medvirke i en mere aktiv
rolle. Igen en dokumentation
af alle de aktiviteter, der er
på Kofoeds Skole; men denne
gang ud fra en mere iscenesat
vinkel. Sigtet har også været
at få flere grupper på Kofoeds
Skole til at medvirke og
arbejde tættere sammen på
tværs af afdelingerne. Og derved
måske inspirere eleverne
til at udnytte flere af skolens
tilbud, end de gør i forvejen.
For eksempel medvirker
musikerne til dramagruppens
forestillinger. Sådanne mere
iscenesatte aktiviteter udløser
også et behov for at lave en
simpel form for drejebog. Og
træne at følge drejebogen og
diskutere den vinkel, man vil
lægge på det, man optager,
hvilket også omfatter opmærksomhed
på virkemidler og valg
af sådanne til egne optagelser.
bG fONdEN
Der er med bevillingen fra
BG fonden skabt et solidt
grundlag for at arbejde med
video på mange niveauer mht.
sværhedsgrad, professionalisme,
muligheder osv., og det
giver adskillige muligheder
for at anvende video til mange
formål. Lige fra udadvendte
præsentationer af Kofoeds
Skole til skabelse af præsentationsmateriale
for de enkelte
elever, som de kan tage med
sig som dokumentation af de
forskelligartede kompetencer,
de opnår gennem deres tid på
Kofoeds Skole.
LærErNE bEhøVEr TId
For at ruste lærerne så godt
som muligt til at gennemføre
alle disse kurser, har KSO
taget en ny aktivitet op i 2007:
Pædagogiske eftermiddage.
Selv om lærernes faglige kunnen
er meget vigtig – det er
dén, der er grundlaget for at
arbejde med eleverne om ”det
fælles tredje” – så er det ikke
den, der først og fremmest er
udgangspunkt for kommentarer
og ønsker. Det er derimod
lærernes sociale engagement.
Selv om man kan blive meget
inspireret og engageret i at
prøve noget nyt, er der stadig
et spring herfra og til anvendelsen
i hverdagen.
Det kræver tid at få konkretiseret,
hvordan nye metoder
kan anvendes og hvilke
konsekvenser, det får for den
planlagte undervisning. Det
fordrer tid til sparring med og
inspiration fra kolleger.
Hvis man ikke får implementeret
de nye ideer og
metoder kan man dermed
siges at have spildt både tid
og penge på noget, der ikke
fører nogen vegn. Men der er
også en mere alvorlig ulempe.
Jo flere gode ideer, man bliver
præsenteret for, som ikke fører
til noget, jo mindre entusiasme
møder man nye ideer med i
fremtiden. Holdningen bliver
billedlig talt mere tilbagelænet
og afventende. Frustrationer-
ne vokser så over hverdagens
store og små problemer, som
ikke bliver løst på trods af de
gode intentioner om at finde
inspiration til at gøre ting
anderledes. Kravene til den
enkelte lærer føles meget store
som følge af den elevgruppe,
vi har. Som lærer føler man sig
af og til for let påklædt til at
tackle de konkrete problemer,
man oplever i sin undervisning.
Et er at have et engagement
politisk, socialt, menneskeligt
osv.; noget andet er at
kunne håndtere diverse problematiske
situationer tilfredsstillende
og samtidig tage vare
på sig selv. Ingen har gavn af,
at man bliver personligt kørt
ned af problemene.
ENsOm rOLLE
Den traditionelle lærerrolle,
den privatpraktiserende lærer,
er grundlæggende ensom.
Her adskiller arbejdet i Oplysningsforbundet
sig ikke fra
lærerjob andre steder i samfundet.
Behovet for at kunne
støtte sig til kolleger, kunne
hente inspiration og konkret
hjælp en gang imellem er ikke
mindre her, tværtimod. Vores
specielle elevgruppe forstærker
kravene til og presset på
den enkelte lærer og understreger
behovet for muligheder
for løbende erfaringsudveksling.
Det giver ønsker om
vedligeholdelse og udvikling
af lærernes faglige kompetencer,
da de er grundlaget for at
kunne arbejde ud fra princippet
om det fælles tredje; dette

Informations - og vejledningssektionen
Informations-og
vejledningssektionen
Af Marianne Bjørkøe, sektionsleder i Studievejledningen
Informations- og vejledningssektionen
består af sektionsleder,
studievejledere, bibliotekar,
jobkonsulent og sekretær,
hvoraf nogle arbejder i kombinationsstillinger.
I alt er vi
syv personer i sektionen. Vi
arbejder på samme etage og
ser meget til hinanden i hverdagen.
Vores arbejde er mangesidigt
og består dels i at tage
imod de nye elever, dels i at
planlægge og revidere forløb
sammen med de elever, der
allerede er her. Desuden i at
være med til at udsluse eleverne
på en god og meningsfuld
måde, f.eks. ved at hjælpe dem
til at få et arbejde og/eller til
at starte på et eksternt uddannelses-
eller kursusforløb.
Kort sagt står vi for indslusnings-,
gennemførsels- og
udslusningsvejledning for
elever i hele undervisningsafdelingen.
Vi har forskellig anciennitet.
Jeg har arbejdet på Kofoeds
Skole i mere end 25 år. Den
”yngste” i gruppen har været
her i godt et år. Hos os er det
både en kompetence at være
”gammel i gårde” og at være
nyansat og i stand til at kunne
se på arbejdet med nye og
friske øjne.
EmPOwErmENT OG hjæLP
TIL sELVhjæLP
Den altdominerende metode
i vores sektion er empowerment.
Som princip er det ikke
noget nyt på Kofoeds Skole. I
snart 80 år har vi praktiseret
hjælp til selvhjælp. At hjælpe
med til at tilføre eleven styrke
og ressourcer (empower), så
hun/ han selv bliver ved med
at være ”herre i eget hus”
og eksperten i sit eget liv, er
kernen i vores arbejde. Det
er både vores mål og vores
metode.
Alligevel er der for hvert
år små nuancer, der gør at
arbejdet opleves en anelse
anderledes. Måske bliver
vi som vejledere bedre til
at stille meningsfulde og
effektive spørgsmål. Måske
er det eleverne, der gradvist
ændres – eller måske er det
det omkringliggende samfund.
I hvert fald oplever vi
det, som om det bliver mere
og mere væsentligt at benytte
empowerment i vejledning.
Jo større krav der er til eleven
fra det omkringliggende
samfund, jo vigtigere er det
at hjælpe eleven med at finde
ud af, hvad hun/han selv kan
stå inde for og føler sig i stand
til at gennemføre – at følge
eleven et stykke af vejen, til
hun/han selv tager over.
KrEATIVITETEN åbNEr
Det er vigtigt at være åben for,
at den ”korteste vej til arbejde”
– i hvert fald til et arbejde, der
kan holde i længden – ofte går
over et kreativt undervisningshold.
For mange elever er det
netop disse fag, der kan åbne
op for alle de skjulte ressourcer
og livsenergier. Det er vi
blevet mere og mere klar over
med årene. Flere af lærerne
arbejder nu med portefoliometoden,
hvor eleverne gennem
undervisningen får hjælp til at
fremstille et eget produkt, som
kan vises frem ”ude i verden.”
Det kan f.eks. være en musikcd,
en video film eller en
samling tegninger/malerier,
der kan bruges ved en udstilling.
Eleverne bliver meget
mere velformulerede, end hvis
de ”kun” skal fortælle med ord
uden disse konkrete produkter
og erfaringer.
En elev, der var sygemeldt
og gået ned med stress og
havde mange psykiske problemer
siger:”Det er et fantastisk
sted. Som et mikadospil,
hvor pindene stikker ud i alle
retninger. Men alle har vi ret
til at være her. Der er så meget
stress og pres overalt i samfundet.
Så man bliver syg af
det. Men her kan man få lov
til at være – til bare at være
og vokse. Det må være nogle
rigtig dygtige pædagoger, der
har udtænkt dét her.”
ANErKENdENdE mETOdE
Tæt op ad empowerment
ligger den anerkendende
metode. For eksempel har
hele ledergruppen været på
flere seminarer i Sorø, og hele
Undervisningsafdelingen har
haft to pædagogiske dage,
hvor anerkendende metode
var på programmet.
I vejledergruppen har vi
taget det anerkendende til os,
både i forhold til hinanden og
i forhold til eleverne. Vi har
sat os for – både mundtligt
3

32
Informations - og vejledningssektionen
og skriftligt – at vi vil huske
at være anerkendende, og
ikke bare tage noget veludført
arbejde som en selvfølge.
Det smitter af, så man også
bedre selv husker at bruge
den anerkende metode. Den
gamle lære om ”bare” at være
over for kollegerne, som man
er over for eleverne, gælder
også her. Og den kommer
tilbage med dobbelt styrke,
for når man selv erfarer det,
husker man det endnu bedre
i elevarbejdet. Det drejer sig
ikke om i misforstået ”godhed”
at rose i tide og utide, men om
at kunne rumme hinanden på
godt og ondt.
TEAmbuILdING OG juNG-
IANsK TyPE INdIKATOr
Vejledergruppen tager hvert
år på seminar i Sorø for at
blive bedre vejledere og kolleger.
I september havde vi
teambuilding på programmet.
Forud for seminaret havde jeg
typebestemt mine kolleger
vha. Jungiansk Type Indikator.
Testen giver fingerpeg om, på
hvilken måde vores grundtemperament
er skruet sammen:
Vi er alle forskellige, nogle er
f.eks. indadvendte, andre er
udadvendte. Nogle er her og
nu orienterede, mens andre
er opfindsomme og iderige og
fokuserer på muligheder og
på fremtiden. Nogle baserer
deres valg og handlinger på
logik og fornuft, hvorimod
andre oftest handler ud fra
grundlæggende værdier og
etik. Endelig er nogle sponta-
ne i deres livsførsel, hvorimod
andre er mere planlæggende
og strategiske. Sammensatte
personligheder med hver
vores særkende er vi, men
det er vigtigt at være bevidst
om hinandens ”særheder” for
at kunne rumme hinanden
med det formål at kunne være
værdsættende og anerkendende.
Vi havde en ekstern konsulent
med den ene dag på seminaret,
så vi kunne blive guidet
igennem processen på bedst
mulig måde. Hun fortalte os
efterfølgende, at vi som gruppe
var usædvanligt empatiske
og indfølende. Vi benytter os
hovedsagelig af vores værdisæt
og af vores etik, når vi
skal træffe afgørelser, konstaterede
hun. Vi var forskellige
på mange andre punkter – og
kunne også netop trække på
hinandens forskelligheder,
men vi var faktisk alle meget
fokuserede på vores etik i
arbejdet.
Jungiansk Type Indikator
bruges også i elevarbejdet.
Men det er ikke så velegnet
i arbejdet med vore mange
udenlandske elever, medmindre
de har et rimeligt danskniveau.
Også de midlertidigt
ansatte i jobtræning har fået
tilbudt en JTI. Den er ydermere
et godt redskab til en
samtale om personlig udvikling
og fremtidige planer.
mETOdEOVErførsEL
I løbet af 2007 har vi medvirket
til metodeoverførsel,
idet Kofoeds Skole f.eks. har
medvirket i et Nordplus Voksen
Program. Det drejer sig
om, hvordan marginalgrupper,
som f.eks. kriminelle kan integreres
tilbage til samfundet.
Nordplus er et nordisk samarbejde,
så vi arbejdede sammen
med Finland, Sverige, Norge
og Island.
Danmark var vært ved ét
af de arbejdsseminarer, vi
holdt, så vi havde to intense
dage her. Jeg holdt oplæg om
empowerment i vejledning
og undervisning, og souschef
i Serviceafdelingen, Karin
Larsen, fortalte om perspektivet
set fra værkstederne på
Kofoeds Skole.
Jeg har også medvirket
ved i alt 5 ugekurser for vores
polske kolleger på Kofoeds
Skole-inspirerede institutioner
i f.eks. Poznan. Det er altid dejligt
at fortælle om empowerment
og vejledning for lydhøre
udenlandske kolleger.
Også kommunale sagsbehandlere
fra Lolland har i to
omgange været på ugekurser
på skolen og er blevet undervist
i f.eks. empowerment. Det
er som regel meget givende
at være underviser på disse
kurser.
Heldigvis går det også tit
den anden vej, som da en af de
lollandske deltagere med overbevisning
i stemmen sagde:
”Det er som om jeg har siddet
oven på kilden og har følt den
risle op mellem tæerne på mig
– så nu er hele mit verdensbillede
ændret for altid.”

Informations - og vejledningssektionen
I oktober deltog jeg bl.a. i en
hjemløsefestival i det sydlige
Polen. Temaet var kreative
fags betydning i arbejdet.
dEN LærENdE
OrGANIsATION
Selvom det efterhånden er
mange år siden, vi var på
de første kurser i DLO, Den
Lærende Organisation, forsøger
vi i vejledningssektionen
at blive ved med at holde
liv i tanken. Vi benytter os
af læringscirklen og holder
f.eks. evalueringer, når vi har
udgivet et nyt undervisningskatalog.
Vi diskuterer, laver
små ændringer og skriver ned,
hvad vi skal huske til næste
gang.
Vi holdt f.eks. et evalueringsmøde
efter vores teambuildingsseminar:
Hvad var
det egentlig, vi havde lært? Vi
diskuterede, aftalte og skrev
ned og tror selv, at vi blev
bedre.
VIdENdELING
I 2007 har studievejlederne
også holdt møde med f.eks.
vores dansklærere. Formålet
er at evaluere vores arbejdsgange,
men også at se fremad
og derved gøre vores arbejde
endnu bedre.
Andre ting, der ligger i
forlængelse af DLO er, at vi,
hvis vi har været på kurser
hver især er forpligtede til at
referere for de andre i sektionen.
På den måde fungerer
vi ofte som hinandens lærere.
Det kan dreje sig om f.eks.
CV-skrivning og gruppedynamisk
læring. Men det kan
også dreje sig om referater fra
konferencer eller fra bøger
eller artikler, man har læst.
En gang ugentlig har vi
”sidemandslæring” ved vores
superbruger i EDB, som så
ihærdigt forsøger at dygtiggøre
os andre inden for Navisions
hemmeligheder o.l.
En gang om året afholdes
MUSK-samtaler, som er Medarbejder
Udviklings Samtaler,
på Kofoeds Skole, med halvanden
time på tomandshånd
med medarbejderene. Det er
et privilegium og ikke noget,
der ellers er tid til i hverdagen.
fOrbErEdENdE VOKsENuddANNELsE,
fVu
Vi har i studievejledningen
i alt visiteret 40 nye elever i
2007. Vi har igen tilbudt vores
elever at tage den Forberedende
Voksenuddannelse, FVU, i
læsning og matematik. 62 elever
deltaget i undervisningen.
Specielt FVU i læsning og
skrivning har været søgt. Ved
hjælp af en interviewguide og
to-tre læsetest holdplacerer
vi eleven. Vi udbyder alle fire
trin inden for FVU-læsning.
Rigtig mange elever med
anden etnisk oprindelse har
søgt ind. Det er relevant, hvis
de er færdige med at gå på
sprogskole. Mange af vores
udenlandske elever har et
stort behov for at forbedre
deres skriftlige dansk, og her
er FVU ofte det helt rigtige
tilbud.
Når eleven er klar er det
også muligt at gå op til en trinprøve.
Vi har holdt trinprøver
fire gange i 2007. Hver gang
er ca. 5 elever tilmeldt. Det er
dog siden sommeren 2007 blevet
langt sværere at bestå, idet
forberedelsestiden er forkortet
mærkbart. Det er ikke mere
muligt at få ekstra tid, hvis
man har anden etnisk oprindelse.
Første gang vi afholdt
trinprøve var der f.eks. 3 elever,
der bestod, hvorimod der
i december kun var fire elever,
der bestod. Heldigvis kan de
gå op flere gange.
En særlig gulerod for de
udenlandske elever - hvis de
består trinprøve 3 - er, at de så
er berettigede til at søge om
dansk statsborgerskab m.h.t.
dansksproglige færdigheder.
Dog skal de også bestå integrationsministerietsindfødsretsprøve
for at få et dansk
statsborgerskab.
Vi har oprettet en forberedelsesklasse,
hvor man øver
sig og samtidig får indblik i
dansk samtidsorientering og
historie. Det er en aktivitet, vi
vil fortsætte med til næste år.
I marts 2007 ophørte vores
fine samarbejde med Københavns
Sprogcenter, idet deres
lille afdeling her på skolen
lukkede af økonomiske årsager.
Heldigvis har vi stadig
mulighed for at tilbyde vores
indvandrer-elever kulturel og
sproglig orientering. Der bruges
både tekster fra tidsskrifter,
offentlige breve, noveller
33

34
Informations - og vejledningssektionen
og lærebøger og vi ser tv-programmer.
Vi har rigtig mange gode
tilbud til vores udenlandske
elever. Ofte er det allerbedste
tilbud dog, at langt de fleste
undervisningshold og værksteder
på Kofoeds Skole består af
danske og udenlandske elever,
som altså er nødt til at tale
dansk sammen.
LIcITATIONsELEVEr
I 2007 har vi haft et samarbejde
med Københavns
Kommune, idet vi har været
leverandør af tilbud i kommunensbeskæftigelsesfremmende
indsats. Vi har haft
enkeltkøbskontrakter, i daglig
tale kaldet ”licitationselever,”
som er blevet ”sendt” hertil af
kommunen, og som vi altså får
betaling for fra kommunen.
I alt har vi i vejledningssektionen
haft ansvar for at følge
op på 34 licitationselever.
Nogle elever har gået her i
korte vejledningsforløb, men
langt de fleste har haft kombinerede
forløb, hvor de også
har arbejdet i sammensatte
værksteds- og undervisningsforløb.
De elever, der kommer
i disse forløb er af kommunen
matchet til matchgruppe 4 og
5, dvs. at de er temmelig langt
fra arbejdsmarkedet. Alligevel
er målet for rigtig mange fra
kommunens side at afklare og
forberede til arbejdsmarkedet.
Det er ikke altid lige let.
Mange har fysiske og psykiske
skavanker, der gør det uoverskueligt
for dem at skulle
passe et fuldtidsarbejde på
ordinære vilkår.
TO sOLsTråLEr
Men ind imellem lykkes det
alligevel, som for den afrikansk
fødte, enlige mor med
fire børn. Hun havde aldrig
haft arbejde før, men fandt et
rengøringsjob - og fastholdt
det oven i købet. Også for en
anden elev lykkedes det at
få noget godt ud af forløbet
på Kofoeds Skole. Der var
tale om en dansk kvinde, der
havde været uden arbejde i
rigtig mange år. Hun havde
stor glæde af alle de kreative
fag i sit ni måneders forløb.
Det var i rigtig lang tid svært
for hende at formulere, hvad
det var, det hele skulle ende
med, men efter at have fuldført
undervisningen samt været
i praktik, lykkedes det for
hende at blive optaget på et
tre-årigt uddannelsesforløb på
et håndarbejdsseminarium og
at få bevilget en revalidering
af sin sagsbehandler. Hun
kommer ind imellem på besøg
hos os, og glade er vi alle.
PrOGrEssIONsrAPPOrTEr
Hver tredje måned skal vi
som leverandører udfærdige
progressionsrapporter til sagsbehandlerne
i kommunen.
Progressionsrapporterne skal
omhandle de 5 opmærksomhedspunkter,
som elevens eget
arbejdsmarkedsperspektiv,
elevens faglige kvalifikationer,
elevens personlige kompetencer,
elevens økonomi og
netværk samt elevens helbred.
Dertil kommer, at der i progressionsrapporten
f.eks. skal
gøres rede for leverandørens
bemærkninger i forhold til det
samlede beskæftigelsespotentiale
samt videre forløb. Som
oftest udfærdiger jeg progressionsrapporten
sammen med
eleven. Det er en god proces
og et godt udgangspunkt for
fortsat udvikling at skulle
besvare alle disse spørgsmål
sammen.
Også lærerne bidrager som
kontaktpersoner for eleven til
den færdige progressionsrapport.
Allerbedst fungerer det,
hvis vi har afholdt en trekantsamtale
mellem elev, lærer og
vejleder. En trekantsamtale
kan også komme på tale, hvis
vi kan få sagsbehandleren
på besøg. Det er så oftest en
samtale mellem elev, sagsbehandler
og vejleder. De sagsbehandlere,
der har været på
besøg på skolen, får man som
regel efterfølgende et rigtigt
godt samarbejde med.
wOrKING cuLTurEs
Working Cultures var det
danske projekt i et Equal
program, som var finansieret
af Den Europæiske Socialfond
og skulle afprøve og fremme
nye veje i arbejdet med at
mindske diskriminationen på
arbejdsmarkedet. I det danske
projekt deltog ud over Kofoeds
Skole bl.a. også EUC Sjælland,
Odsherred Formidlingshus og
Køge Kommune og Handelsskole
(projektansvarlig).

Informations - og vejledningssektionen
Det danske projekt arbejdede
desuden sammen med et hollandsk
projekt og et engelsk.
Navnet på det samlede projekt
var WELCOME.
Working Cultures, der startede
i marts 2005 afsluttedes
to år senere, altså i marts 2007
med en konference i London,
hvor det samlede arbejde bl.a.
i form af værktøjskasser på
de tre sprog blev præsenteret.
Fra Kofoeds Skole deltog
afdelingsleder Carsten Jensen
i projektets styregruppe. Jeg
deltog i arbejdet i den danske
udviklingsgruppe samt i den
transnationale udviklingsgruppe.
Det var spændende
at være med til, ikke mindst
arbejdet i den transnationale
gruppe, hvor deltagerne havde
meget forskellige nationale og
etniske oprindelser. Både de
engelske og de hollandske deltagere
repræsenterede oversøiske
lande og nationaliteter.
Vi fik fra dansk side fremstillet
et kulturmatchnings-værktøj,
der kan være med til at
matche dén kultur en arbejdssøgende
indvandrer har med
dén kultur en arbejdsgiver og
arbejdsplads har. Formålet var
naturligvis ikke blot at skaffe
et arbejde, men at det bliver et
vedvarende arbejde til flygtninge
og indvandrere. Vores
jobkonsulent deltager i dette
arbejde.
sOmmErLEjrE I sOrø fOr
fOræLdrE OG børN
Studievejledningen har igen
i 2007 været med til at arran-
gere sommerlejre i Sorø for
enlige forældre og deres børn.
Sommerlejrene blev afholdt
i juli måned og var igen i år
finansierede af Arbejdsmarkedets
Feriefond. Det er fjerde
år. Denne gang var vi så heldige,
at vi fik bevilget penge
til to sommerlejre af en uges
varighed hver.
Studievejlederne er dem,
der visiterer til sommerlejrene.
Deltagerne er de af vores
elever, der har børn. Primært
er der tale om enlige forældre,
flest enlige mødre med børn.
I alt deltog 55 personer samt
3 medarbejdere i de to sommerlejre,
eller i alt 9 elever
og deres mange børn - samt et
par bedsteforældre. Eleverne
laver selv mad på skift og
deltager alle i rengøringen af
stedet. Alle har glæde af det
dejlige sted med egne værelser,
frisk luft og mulighed for
lange vandre- og cykelture.
Desværre var vejret ikke det
allerbedste, så det blev ikke til
nogen strandtur i år. Derimod
var der ture til f.eks. Bonbonland
og til Sommerland Sjælland.
Cykelture i omegnen var
også et hit, ligesom boldspil og
leg på den store græsplæne
ved Louisestiftelsen var i høj
kurs.
Men medarbejderne
synes, de har nok at se til,
så i 2007 havde feriefonden
bevilget penge, så der kunne
komme tre medarbejdere af
sted i hver uge.
35

Informations - og vejledningssektionen
Det danske projekt arbejdede
desuden sammen med et hollandsk
projekt og et engelsk.
Navnet på det samlede projekt
var WELCOME.
Working Cultures, der startede
i marts 2005 afsluttedes
to år senere, altså i marts 2007
med en konference i London,
hvor det samlede arbejde bl.a.
i form af værktøjskasser på
de tre sprog blev præsenteret.
Fra Kofoeds Skole deltog
afdelingsleder Carsten Jensen
i projektets styregruppe. Jeg
deltog i arbejdet i den danske
udviklingsgruppe samt i den
transnationale udviklingsgruppe.
Det var spændende
at være med til, ikke mindst
arbejdet i den transnationale
gruppe, hvor deltagerne havde
meget forskellige nationale og
etniske oprindelser. Både de
engelske og de hollandske deltagere
repræsenterede oversøiske
lande og nationaliteter.
Vi fik fra dansk side fremstillet
et kulturmatchnings-værktøj,
der kan være med til at
matche dén kultur en arbejdssøgende
indvandrer har med
dén kultur en arbejdsgiver og
arbejdsplads har. Formålet var
naturligvis ikke blot at skaffe
et arbejde, men at det bliver et
vedvarende arbejde til flygtninge
og indvandrere. Vores
jobkonsulent deltager i dette
arbejde.
sOmmErLEjrE I sOrø fOr
fOræLdrE OG børN
Studievejledningen har igen
i 2007 været med til at arran-
gere sommerlejre i Sorø for
enlige forældre og deres børn.
Sommerlejrene blev afholdt
i juli måned og var igen i år
finansierede af Arbejdsmarkedets
Feriefond. Det er fjerde
år. Denne gang var vi så heldige,
at vi fik bevilget penge
til to sommerlejre af en uges
varighed hver.
Studievejlederne er dem,
der visiterer til sommerlejrene.
Deltagerne er de af vores
elever, der har børn. Primært
er der tale om enlige forældre,
flest enlige mødre med børn.
I alt deltog 55 personer samt
3 medarbejdere i de to sommerlejre,
eller i alt 9 elever
og deres mange børn - samt et
par bedsteforældre. Eleverne
laver selv mad på skift og
deltager alle i rengøringen af
stedet. Alle har glæde af det
dejlige sted med egne værelser,
frisk luft og mulighed for
lange vandre- og cykelture.
Desværre var vejret ikke det
allerbedste, så det blev ikke til
nogen strandtur i år. Derimod
var der ture til f.eks. Bonbonland
og til Sommerland Sjælland.
Cykelture i omegnen var
også et hit, ligesom boldspil og
leg på den store græsplæne
ved Louisestiftelsen var i høj
kurs.
Men medarbejderne
synes, de har nok at se til,
så i 2007 havde feriefonden
bevilget penge, så der kunne
komme tre medarbejdere af
sted i hver uge.
35

Biblioteket
Biblioteket
Af Tina Jensen, bibliotekar
2007 har været et godt og
dynamisk år for Kofoeds
Skoles bibliotek. Vi har fortsat
”trimningen” af bogsamlingen,
fået flyttet og udbygget medarbejderbiblioteket
og fået flere
forskellige slags materialer på
biblioteket. Det har bl.a. medført
en stigning i udlånet.
Bibliotekets fem computere bliver
stadig flittigt benyttet; flere
elever får e-mailadresser, og
mange tjekker dagligt deres
post. Der er også stadig rift om
de daglige aviser, som nu kan
nydes sammen med en kop
kaffe eller te. Vi har nemlig
fået lavet en lille ”kaffebar”,
hvor eleverne kan købe kaffe
(2 kr.) og te ( kr.). Ikke den
store pengemaskine – ikke
alle er lige gode til at huske
at betale – men det bidrager
til hyggen på biblioteket. Og
dét er vigtigt, for der er fortsat
elever, for hvem biblioteket er
et åndehul, et fristed.
For at blive bedre til at betjene
skolens elever, har vi været
på to studiebesøg. Vi har dels
besøgt det lokale folkebibliotek
på Amager, Kvarterhuset,
hvor de har mange lånere med
anden etnisk oprindelse. Dels
har vi besøgt patientbiblioteket
på psykiatrisk afdeling,
Amager Hospital.
KVINdENETVærK
Begge besøg har været meget
oplysende og givende. I Kvarterhuset
blev vi opfordret til
at deltage i et netværk, hvor
forskellige organisationer
arbejder for en bedre integra-
tion af piger og kvinder med
anden etnisk baggrund. Det
er et meget bredt netværk,
som dækker hele Danmark,
dog primært Storkøbenhavn.
I juni måned var vi værter for
netværket ved et heldagsarrangement,
som tillige gav os
mulighed for at præsentere
skolen for deltagerne. Besøget
var en stor succes, og vi har
fået mange gode og nyttige
kontakter der, bl.a. forsyner
os med udenlandske bøger,
tidsskrifter og lydkassetter.
Alt sammen materialer, som
er kasseret af de deltagende
biblioteker, men som giver os
mulighed for at præsentere en
bredere vifte af tilbud for vores
elever.
Det er dog fortsat gennem
donationer, at biblioteket modtager
flest bøger. I år har vi
f.eks. modtager mange bøger
fra Bjørn Wiinblads bibliotek.
Til at hjælpe os i det daglige
har vi i år haft tre personer i
jobtræning. Jobtrænerne har
bl.a. sørget for løbende at lave
udstillinger i biblioteket.
Biblioteket har holdt to
kulturelle arrangementer i
løbet af året. I foråret fortalte
to kvinder om deres rundrejse
blandt Mexicos indianere; og
i efteråret fortalte en elev om
sin pilgrimsfærd mod Santiago
de Compostela.
fLOT GAVE
I 2007 havde vi yderligere den
store glæde at modtage 50.000
kr. fra Frederik og Emma
Kraghs Mindelegat. Pengene
var øremærket til lydbøger,
og via en favorabel pris påbegyndte
vi en rigtig god, om
end lille, samling lydbøger.
Dem får vi mange forespørgsler
på, så det er en fornøjelse
nu at kunne efterkomme nogle
af ønskerne. I december 2006
skrev vi til forskellige forlag
og bad om donationer af
nye bøger. Vi har fået en fin
respons i løbet af 2007, bl.a.
giver forlaget Frydenlund os
nu gratis eksemplarer af deres
udgivelser.
Vanen tro har vi haft en
bogbod både på skolens
Kulturdag i juni måned og på
Julemarkedet. På Kulturdagen
solgte vi bøger i ”lykkeposer,”
mens køberne selv kunne
vælge deres bøger på Julemarkedet.
37

Biblioteket
Biblioteket
Af Tina Jensen, bibliotekar
2007 har været et godt og
dynamisk år for Kofoeds
Skoles bibliotek. Vi har fortsat
”trimningen” af bogsamlingen,
fået flyttet og udbygget medarbejderbiblioteket
og fået flere
forskellige slags materialer på
biblioteket. Det har bl.a. medført
en stigning i udlånet.
Bibliotekets fem computere bliver
stadig flittigt benyttet; flere
elever får e-mailadresser, og
mange tjekker dagligt deres
post. Der er også stadig rift om
de daglige aviser, som nu kan
nydes sammen med en kop
kaffe eller te. Vi har nemlig
fået lavet en lille ”kaffebar”,
hvor eleverne kan købe kaffe
(2 kr.) og te ( kr.). Ikke den
store pengemaskine – ikke
alle er lige gode til at huske
at betale – men det bidrager
til hyggen på biblioteket. Og
dét er vigtigt, for der er fortsat
elever, for hvem biblioteket er
et åndehul, et fristed.
For at blive bedre til at betjene
skolens elever, har vi været
på to studiebesøg. Vi har dels
besøgt det lokale folkebibliotek
på Amager, Kvarterhuset,
hvor de har mange lånere med
anden etnisk oprindelse. Dels
har vi besøgt patientbiblioteket
på psykiatrisk afdeling,
Amager Hospital.
KVINdENETVærK
Begge besøg har været meget
oplysende og givende. I Kvarterhuset
blev vi opfordret til
at deltage i et netværk, hvor
forskellige organisationer
arbejder for en bedre integra-
tion af piger og kvinder med
anden etnisk baggrund. Det
er et meget bredt netværk,
som dækker hele Danmark,
dog primært Storkøbenhavn.
I juni måned var vi værter for
netværket ved et heldagsarrangement,
som tillige gav os
mulighed for at præsentere
skolen for deltagerne. Besøget
var en stor succes, og vi har
fået mange gode og nyttige
kontakter der, bl.a. forsyner
os med udenlandske bøger,
tidsskrifter og lydkassetter.
Alt sammen materialer, som
er kasseret af de deltagende
biblioteker, men som giver os
mulighed for at præsentere en
bredere vifte af tilbud for vores
elever.
Det er dog fortsat gennem
donationer, at biblioteket modtager
flest bøger. I år har vi
f.eks. modtager mange bøger
fra Bjørn Wiinblads bibliotek.
Til at hjælpe os i det daglige
har vi i år haft tre personer i
jobtræning. Jobtrænerne har
bl.a. sørget for løbende at lave
udstillinger i biblioteket.
Biblioteket har holdt to
kulturelle arrangementer i
løbet af året. I foråret fortalte
to kvinder om deres rundrejse
blandt Mexicos indianere; og
i efteråret fortalte en elev om
sin pilgrimsfærd mod Santiago
de Compostela.
fLOT GAVE
I 2007 havde vi yderligere den
store glæde at modtage 50.000
kr. fra Frederik og Emma
Kraghs Mindelegat. Pengene
var øremærket til lydbøger,
og via en favorabel pris påbegyndte
vi en rigtig god, om
end lille, samling lydbøger.
Dem får vi mange forespørgsler
på, så det er en fornøjelse
nu at kunne efterkomme nogle
af ønskerne. I december 2006
skrev vi til forskellige forlag
og bad om donationer af
nye bøger. Vi har fået en fin
respons i løbet af 2007, bl.a.
giver forlaget Frydenlund os
nu gratis eksemplarer af deres
udgivelser.
Vanen tro har vi haft en
bogbod både på skolens
Kulturdag i juni måned og på
Julemarkedet. På Kulturdagen
solgte vi bøger i ”lykkeposer,”
mens køberne selv kunne
vælge deres bøger på Julemarkedet.
37

Projekt UNO
Projekt UNO
Af Helle Mors, projektleder
UNO betyder én, men i Projekt
UNO er der aldrig kun én
måde at gøre tingene på, og
der er aldrig to elever, der er
ens. For at behandle alle lige,
skal de behandles forskelligt.
Rammerne og værdigrundlaget
er de samme, uanset hvem
eleven er, og uanset hvem vejlederen
er. Det sker ved hjælp
af de metoder, som Projekt
UNO har anvendt og udviklet
siden starten i 2005.
Teamet arbejder ud fra
et fundament af metodiske
elementer, hvor hvert enkelt
element tilrettes den enkelte
elev og ’farves’ af den enkelte
projektmedarbejders faglighed,
erfaring, personlighed og
intuition. Elementerne udgør
et hele, som teammedarbejderne
bruger til at konstruere en
relevant ’virkelighed’ om den
enkelte elev. Helhedsorienteringen
er forudsætningen for,
at der kan skabes så megen
motivation, at eleverne kommer
i job eller i uddannelse
- vel at mærke i det tempo og
med præcis den støtte, der
passer den enkelte elev. Erfaringen
er, at dét giver langtidsholdbare
løsninger. Det handler
om at give eleven ejerskab
til egen jobfremtid.
dET dAGLIGE ArbEjdE
Som medarbejder i Projekt
UNO skal man helst være
en innovativ, blækspruttelignende
teamplayer. Der skal
undervises og vejledes, udvikles
og planlægges samtidig
med, at en sagsbehandler eller
arbejdsgiver ringer. Der skal
kontaktes firmaer om praktik
eller løntilskud samtidig
med, at der lige skal holdes
et møde, og at der skal skrives
logbog, progressionsrapport
eller ressourceprofil. Og
meget, meget mere. Det er
udfordrende, spændende og
givende at arbejde i Projekt
UNO.
TId, rummELIGhEd OG
LIGEVærdIGhEd
Projektmedarbejderne bruger
et minimum af tid på administration.
Tiden bruges primært
på og sammen med eleverne
– i en blanding af undervisning,
gruppevejledning og
individuel vejledning.
Tidsforbruget er variabelt;
projektet er normeret til 32
uger – men varigheden kan
svinge mellem seks uger og
op til 25 måneder. Eleverne i
UNO er vidt forskellige. Højt
uddannede, uden uddannelse,
dansk oprindelse, udenlandsk
oprindelse, mænd og kvinder
i alderen 25-62 år. Fælles for
dem er, at de har mange andre
problemer end ledighed, og
at de har ledighed på mellem
ét og 8 år. De har alle et
ønske om at komme tilbage på
arbejdsmarkedet.
Mødet med eleverne sker
i øjenhøjde; opgaven er fælles
- men ansvaret er elevens.
Teammedarbejderne har ikke
udøvende myndighedsopgaver.
Dette har en afgørende
betydning for at relationen
- trods de indlysende forskelle
i livssituation - opleves som
ligeværdigt – og det resulterer
i en åbenhed, der kvalificerer
afklaringsprocessen i bred
forstand.
VIrKsOmhEdsbEsøG,
NETVærK OG INTuITION
Lang ledighed kan slide på
netværket, så derfor ”låner”
eleverne vores, både det
virksomhedsnetværk, der er
etableret i projektets levetid
men også det netværk, der
dukker op i vejlederens tanker
under samtalen eller ved teamets
ugentlige teammøder, hvor
elevernes planer diskuteres.
UNO tager en eller flere
gange om ugen på besøg hos
virksomheder; formålet er at
høre om jobmuligheder og
få en oplevelse af, hvordan
tilgangen til et job på netop
denne virksomhed kan se ud.
Mange fordomme omkring
forventninger og krav til nyansatte
manes i jorden i forbindelse
med disse besøg. UNO
har ikke på forhånd indgået et
fast samarbejde med bestemte
virksomheder, men finder den
’rigtige’ virksomhed ud fra elevernes
ønskes og vejlederens
intuition.
PLAN A, b OG c
I opgangstider som nu er det
lettere at finde sit drømmejob.
Men at undersøge jobdrømmen
har også i tider, hvor
efterspørgslen efter arbejdskraft
ikke er så stor som nu,
resulteret i at søgningen
bringer eleverne i job. Job der
39

40
Projekt UNO
enten er drømmen eller ligger
tæt på drømmen.
Der arbejdes også med
en plan B og nogen gange
en plan C. Det handler nemlig
ikke kun om at drømme.
Drømmen skal kunne realiseres.
Det handler om at komme
i et job, som eleven trives i og
bliver i, så tilværelsen forandres
og eleven får den succes,
han/hun gerne vil have. Varigheden
af drømmen eller jobbet
sikres bl.a. ved, at der tilbydes
opfølgning i den første praktik-
eller ansættelsesperiode og af
et smidigt samarbejde med de
kommunale jobkonsulenter og
sagsbehandlere.
TEAmOrGANIsErING
Vejlederen indgår i et team
på fire, og eleven indgår i et
team/et undervisningshold på
6-20 personer. Denne teamorganisering
har vist sig at have
indlysende fordele: medarbejderne
deler al viden om
eleverne og kan derfor sparre
med hinanden, så de forslag
og idéer, eleverne præsenteres
for, er udviklet af flere end én
vejleder. Det giver en bredde
og nuancering i de planer, der
udvikles for og sammen med
den enkelte elev. Eleverne
giver ligeledes hinanden
sparring på jobsøgningen; det
er ofte lettere at se kvalifikationer
hos og jobåbninger for
andre end sig selv!
Elevforslag til både undervisning
og virksomhedsbesøg
er en vigtig ting. Det er vigtigt
at eleverne oplever, at de kan
gøre deres indflydelse gældende,
og at projektmedarbejderne
lytter og så vidt det er
muligt følger forslagene.
EN ELEVhIsTOrIE
Ole er 52 år. Uddannet Multimediedesigner
hos Space
Invaders i 2000. Har arbejdet
som lydtekniker i 20 år
i den danske teaterverden,
men måtte forlade branchen
pga. dårlig ryg. Har desuden
undervist bl.a. på Det Rytmiske
Konservatorium. Lidt af en
web-nørd og meget vidende
om alt mellem himmel og jord
– også udenfor it-verdenen.
Meget humoristisk og en absolut
gevinst for såvel projektets
øvrige kursister som medarbejdere
på projektet og på Kofoeds
Skole. Meget motiveret for
at komme på arbejdsmarkedet,
men noget ’slidt’ af en del
modvind på det private plan.
Plan A: programmør. Tid i
Projekt UNO: 6 måneder.
Fraveg efter nogen tid og en
del skuffelser i forhold til troen
på en fremtid på arbejdsmarkedet
drømmen om at arbejde
som programmør. Er nu ansat
på Københavns Tekniske
Skole som underviser i webdesign
og fører – med styrket
selvværd – elever til afgangseksamen
med topkarakterer.
Drømmen om at arbejde som
programmør er pt. lagt på hylden,
men vil blive genoptaget
evt. parallelt med undervisningsjob
og egen forfattervirksomhed.
Om LIGEVærd sOm mETOdE
”I systemet bliver man til tider
talt ned til, og man bliver ofte
nedgraderet til den genstand,
hvorved systemets folk tjener
deres penge. Den tankegang
har jeg aldrig oplevet på UNO.
Du er aldrig klient, du bliver
taget seriøst og indbudt til at
indgå i et samarbejde i øjenhøjde,
fortæller Ole. ”
”Elever og vejledere er i en
gensidig proces. For I kan jo
også lære af os og det viser I.
Vi er sammen i en professionel
situation, men I giver samtidig
mulighed for at opleve, at man
har en personlig relation, et
personligt kendskab til hver
enkelt af jer.”
Om TId
Det er meget forskelligt, hvor
folk er, når de begynder i
projekter, og de kommer af
mange forskellige årsager og
med forskellig bagage. Derfor
er det vigtigt, at der er tid til,
at man kan lande, kan få vendt
tingene – og hvis det er det,
der er behov for, kan blive pakket
lidt ind i vat.
”Jeg burde sagtens selv ku’
ha’ rykket, men jeg var bare
ikke i stand til det. Efter nogen
tid fandt jeg dog selv jobbet.
Jeg blev gjort klar til jobbet,
klar til selv at gribe ud efter
det. Motivationen fik tid til at
indfinde sig, og for mit vedkommende
skulle en depression
desuden ud af mit system – og
det tog sin tid. Jeg har oplevet,
at der er en stor forskel på at
ku’ sige: ”Min depression har

Projekt UNO
forladt mig– og at sige: Jeg har
forladt min depression. Det er
vigtigt, at fokus ikke kun har
været på at finde et job; et rent,
konstant fokus på ét punkt gør
at man overser meget og ikke
oplever alt det andet, der er i
spil i processen.
Jeg har ikke været her for
længe, men behageligt længe
– og så længe som det var
nødvendigt. Jeg har fået lige
den tid, der sku’ til for at få en
robust start på en ansættelse.”
Om PLAN A-c
”Jeg havde selektiv hørelse i
starten. Jeg havde en plan A,
en plan A og en plan A. Jeg
ville være programmør/webdesigner
– og intet andet. Godt, at
jeg ikke kom ud i sådan et job
efter en måned. Jeg sku’ igennem
et par op- og nedture først
– og så var der jo alle de praktiske
problemer – økonomi,
bolig, osv. Jeg sku’ ha styr på
mit indre pindsvin, og det har
jeg fået. Jeg er pænere indeni
nu, piggene har lagt sig!
Om TEAmOrGANIsErING
”Jeg ved jo ikke, hvordan I
har organiseret jer, men det,
at man har én kontaktperson
i starten giver ro og tryghed.
At I så alle virker engagerede
og interesserede i den enkeltes
forhold giver en meget
ressourcestærk vejledning.
Det virker, som om I vælger
at bruge en bred vifte af jeres
ressourcer i projektet, og det
giver en mulighed for at give
folk det, de beder om.
Det er stærkt, at man, hvis ens
kontaktperson ikke lige er til
stede, kan få assistance af en
af de andre – her og nu. Det er
vigtigt, at man i starten har en
vejleder, der er ens egen, men
når man så har været her ”nogle
år”, ja så har man hånds- og
halsret over hele teamet – hæ!”
OPføLGNING OG
sAmArbEjdE mEd sysTEmET
”At tage et vikariat viste sig
at være et sandt mareridt af
papirarbejde, ventetid og økonomiske
bekymringer. Kontanthjælpen
bliver tilbageholdt
i det øjeblik, man starter i et
job – og frigives først, når der
foreligger lønsedler. Jeg ventede
12 dage på at ku’ betale
husleje og andre faste udgifter
– og det stressede mig og fik
mig næsten ned med flaget.
At det ikke gik værre end som
så skyldes, at jeg er så heldig
at have en meget kompetent
jobkonsulent, der samarbejder
med UNO om at få hele processen
til at glide hensigtsmæssigt.
Systemet lægger mange sten
på vejen retur til arbejdsmarkedet:
Opfølgningsbreve,
lønsedler, tilbageholdelse
af kontanthjælp. Læg dertil
kommunikationskulturen i
systemet, som er formynderisk,
nedladende, mistænksom …
Der kan ske ubodelig skade
på motivationen. Der er jo som
regel andre grunde end ledighed
til, at man er uden arbejde,
og selv kort ledighed slider på
økonomien, selvværdet, netværket
og garderoben.”
Om Nu - OG frEmTIdEN
”Jeg drømmer om at ku’ genoptage
min oprindelige plan A
evt. alternerende med underviserjobbet.
Jeg har gang i
mange ting: skriver for PROSA,
er ved at skrive en bog om
programmeringsteknikken
AJAX. Jeg drømmer da også
om at vende tilbage til programmeringen,
men først skal
jeg have varigheden helt ind
under huden og lande rigtigt i
arbejdslivet.
Tænk at kunne give gaver
igen, tænk at have tøj at vælge
mellem, når man kigger ind i
garderobeskabet – før var der
måske to par bukser, og valget
stod mellem dirty og dirty but
wearable!”
4

Projekt UNO
forladt mig– og at sige: Jeg har
forladt min depression. Det er
vigtigt, at fokus ikke kun har
været på at finde et job; et rent,
konstant fokus på ét punkt gør
at man overser meget og ikke
oplever alt det andet, der er i
spil i processen.
Jeg har ikke været her for
længe, men behageligt længe
– og så længe som det var
nødvendigt. Jeg har fået lige
den tid, der sku’ til for at få en
robust start på en ansættelse.”
Om PLAN A-c
”Jeg havde selektiv hørelse i
starten. Jeg havde en plan A,
en plan A og en plan A. Jeg
ville være programmør/webdesigner
– og intet andet. Godt, at
jeg ikke kom ud i sådan et job
efter en måned. Jeg sku’ igennem
et par op- og nedture først
– og så var der jo alle de praktiske
problemer – økonomi,
bolig, osv. Jeg sku’ ha styr på
mit indre pindsvin, og det har
jeg fået. Jeg er pænere indeni
nu, piggene har lagt sig!
Om TEAmOrGANIsErING
”Jeg ved jo ikke, hvordan I
har organiseret jer, men det,
at man har én kontaktperson
i starten giver ro og tryghed.
At I så alle virker engagerede
og interesserede i den enkeltes
forhold giver en meget
ressourcestærk vejledning.
Det virker, som om I vælger
at bruge en bred vifte af jeres
ressourcer i projektet, og det
giver en mulighed for at give
folk det, de beder om.
Det er stærkt, at man, hvis ens
kontaktperson ikke lige er til
stede, kan få assistance af en
af de andre – her og nu. Det er
vigtigt, at man i starten har en
vejleder, der er ens egen, men
når man så har været her ”nogle
år”, ja så har man hånds- og
halsret over hele teamet – hæ!”
OPføLGNING OG
sAmArbEjdE mEd sysTEmET
”At tage et vikariat viste sig
at være et sandt mareridt af
papirarbejde, ventetid og økonomiske
bekymringer. Kontanthjælpen
bliver tilbageholdt
i det øjeblik, man starter i et
job – og frigives først, når der
foreligger lønsedler. Jeg ventede
12 dage på at ku’ betale
husleje og andre faste udgifter
– og det stressede mig og fik
mig næsten ned med flaget.
At det ikke gik værre end som
så skyldes, at jeg er så heldig
at have en meget kompetent
jobkonsulent, der samarbejder
med UNO om at få hele processen
til at glide hensigtsmæssigt.
Systemet lægger mange sten
på vejen retur til arbejdsmarkedet:
Opfølgningsbreve,
lønsedler, tilbageholdelse
af kontanthjælp. Læg dertil
kommunikationskulturen i
systemet, som er formynderisk,
nedladende, mistænksom …
Der kan ske ubodelig skade
på motivationen. Der er jo som
regel andre grunde end ledighed
til, at man er uden arbejde,
og selv kort ledighed slider på
økonomien, selvværdet, netværket
og garderoben.”
Om Nu - OG frEmTIdEN
”Jeg drømmer om at ku’ genoptage
min oprindelige plan A
evt. alternerende med underviserjobbet.
Jeg har gang i
mange ting: skriver for PROSA,
er ved at skrive en bog om
programmeringsteknikken
AJAX. Jeg drømmer da også
om at vende tilbage til programmeringen,
men først skal
jeg have varigheden helt ind
under huden og lande rigtigt i
arbejdslivet.
Tænk at kunne give gaver
igen, tænk at have tøj at vælge
mellem, når man kigger ind i
garderobeskabet – før var der
måske to par bukser, og valget
stod mellem dirty og dirty but
wearable!”
4

Procesfaglig Enhed
Procesfaglig Enhed
Af Ellen Christensen, afdelingsleder
Kofoeds Skoles Rådgivningsafdeling
har i 2007 skiftet navn
til Procesfaglig Enhed. Samtidig
har vi fået nye medarbejdere
med andre kompetencer,
og vi har ændret opgavefordelingen
mellem værksteder og
socialrådgivere.
PrOcEsKONsuLENTEr
Målet for værkstedsreformen
er at lære af skolens vellykkede
EU projekter. Og erfaringer
med udslusningsresultater
og rekruttering af elever. Det
drejer sig dels om en anden
struktur, dels om nogle andre
metoder. Alle funktioner i forhold
til den enkelte elev skulle
nu samles i det enkelte værksted.
De funktioner, der tidligere
blev varetaget af socialrådgivere
og jobkonsulenter,
(rekruttering og indslusning af
elever, opfølgning på elevens
plan, samtaler, vurderinger og
rapporteringer til kommunale
sagsbehandlere, samt udslusning
til praktik, job, behandling
eller anden aktivering)
skal nu varetages af medarbejdere
i det enkelte værksted. To
tidligere EU projektmedarbejdere
blev flyttet til henholdsvis
Auto og transport og Miljø- og
Ejendom og som proceskonsulenter.
Desuden blev en
socialrådgiver overflyttet til
Håndværkerhuset Woody, og
fra UNO flyttes en proceskonsulent
til Grafisk Workshop.
Strukturen kræver yderligere,
at medarbejderne
fungerer som et tværfagligt
team, hvor den pædagogiske
kompetence er til stede hos
alle medarbejdere. Samtidig
kan håndværksmæssige og
procesfaglige kompetencer
være spidskompetencer hos
den enkelte. Der blev derfor
fra begyndelsen af februar
iværksat et teambuildingsforløb
for medarbejderne i de fire
nævnte værksteder.
NyE PædAGOGIsKE
mETOdEr
En anden vigtig del af værkstedsreformen
er at udvikle
værkstedernes pædagogiske
metoder. Atter var målet
at lære af EU projekternes
erfaring med fokus på udvikling
af elevernes personlige
og sociale kompetencer. ”Det
fælles tredje” vil stadig bestå
som bagvedliggende læringsfilosofi,
men målet er at tilføre
et nyt element i form af holdbaserede
pædagogiske udviklingsmetoder.
Til dette er der
blevet indrettet nogle såkaldte
multirum i de enkelte værksteder
med pc’ere.
IKKE bArE LIGE…
Værkstedsreformen er stadig i
opbyggelsesfasen. Den nødvendige
kompetenceudvikling
af medarbejderne har taget
og tager stadig tid. Proceskonsulenterne
har fra EU projekterne
været vant til mere
afgrænsede og mere arbejdsparate
målgrupper og har
derfor skullet tilegne sig stor
viden omkring socialfaglige
metoder. For eksempel arbejdet
med den Rammeaftale om
”aktivering af ikke arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere,”
som skolen har
indgået med Københavns kommune.
De har skullet oplæres
i afrapportering til kommunen
og i at foretage socialfaglige
vurderinger af eleverne. Skolens
socialrådgivere har stået
for oplæringen. Desuden har
proceskonsulenterne skullet
tilegne sig en basisviden om
det håndværksmæssige i det
pågældende værksted. De
varetager den daglige drift
som sektionsledere i to af
værkstederne. Der har været
nogen udskiftning blandt
værkstedsassistenterne, for de
har også skullet vænne sig til
en ny måde at arbejde på. Og
nogle er mere enige i reformen
og parate til omstillingen
end andre.
Ledelsesmæssigt er proceskonsulenterne
underlagt
en dobbelt struktur. På det
driftsmæssige og pædagogiske
optræningsarbejde er de
tilknyttet afdelingslederen for
PTF, og for det socialfaglige
arbejdsområde er de tilknyttet
Procesfaglig Enhed.
TrE sOcIALrådGIVErE
I Procesfaglig Enhed er der nu
tre socialrådgivere. De varetager
opgaver som værkstedssocialrådgivere
for de åbne
værksteder og for de optræningsværksteder,
der (endnu)
ikke har en proceskonsulent i
værkstedet. Socialrådgiverne
er skolens eksperter på social
lovgivning og aktiv beskæfti-
43

44
Procesfaglig Enhed
gelsespolitik og har en vigtig
funktion som sparringspartnere
for skolens øvrige medarbejdere.
Desuden yder de
faglig bistand til alle skolens
elever og sørger for indskrivning
og udskrivning af elever.
De støtter og bistår eleverne i
spørgsmål af bredere karakter,
hjælper med ansøgninger om
ydelser, informerer om rettigheder
og pligter.
Skolens psykologiske
konsulent, familierådgiver og
Retshjælp er også tilknyttet
Procesfaglig Enhed.
rEKruTTErING Af ELEVEr
Kofoeds Skole oplever i disse
år, at stadig større grupper
af kontanthjælpsmodtagere
bliver underlagt den statslige
beskæftigelsespolitik. Den
ledige kan ikke i så høj grad
som tidligere selv indskrive sig
som elev på skolen, derimod
kræver det ofte en aftale med
et Jobcenter. Skolen er især
på de deciderede arbejdsmarkedsrettede
forløb afhængige
af Jobcentrets kapacitet til
at henvise elever til os. Samt
naturligvis af Jobcentermedarbejdernes
kendskab til skolens
tilbud.
Kofoeds Skole har hos
Jobcentrene status som
”anden aktør” og leverer ydelser
til ikke-arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere
(matchgruppe 4 og 5) fra
Københavns kommune under
Rammeaftalen. Vi er p.t. i
konkurrence med andre aktører,
som alle tilbyder samme
type ydelser. Men Kofoeds
Skole har et godt aktiv i og
med vores værkstedsforløb
og vores muligheder for at
kombinere optræning her med
kurser i Undervisningsafdelingen.
OPTræNING
Mange ledige er ikke parate
til med det samme at komme
i virksomhedspraktik. Virksomhederne
er ikke gearet
til at tage sig af dem, og en
mentorordning er ikke nok.
Arbejdspladserne forventer, at
vi kan tilføre eleven sociale og
personlige kompetencer, f.eks.
mødestabilitet, samarbejdsevne
og personlig fremtræden.
Opgaven med at optræne
faglige kompetencer vil virksomhederne
derimod gerne
varetage helt eller delvist selv.
årETs GANG
Indslusning af nye elever har
gennem 2007 været præget
af, at de nye Jobcentre, der
sammenlægger den statslige
(tidl. Arbejdsformidlingen)
og den kommunale beskæftigelsesindsats
i et énstrenget
system, blev etableret fra .
januar 2007, og har haft visse
”fødselsveer.”
I maj fik vi henvist en gruppe
ledige til arbejdsprøvningsforløb.
Det var ledige, som
tidligere var blevet godkendt
til fleksjob, men det var ikke
lykkedes kommunen at anvise
dem et sådant. Nu skulle deres
sag vurderes igen, og vores
opgave blev at vurdere og rap-
portere om deres arbejdsevne,
så kommunen kunne afgøre
om fleksjob stadig var den
rigtige løsning.
I juni deltog rådgiverne i
henvisning af ledige til Kofoeds
Skole i forbindelse med
den kommunale indsats ”Ny
Chance,” rettet mod langvarigt
ledige kontanthjælpsmodtagere,
der ikke havde modtaget
noget aktiveringstilbud inden
for det sidste år. Henvisningerne
foregik i en samarbejde
med Københavns Jobcenter
Skelbækgade og fandt sted
i Jobcentret. Efterfølgende
gjorde vi en stor indsats for at
sikre, at de ledige begyndte i
forløb hos os.
Samlet set har der hele året
været ledig kapacitet i værkstederne,
og først ved 2007’s
slutning er belægningen ved
at være på niveau med tidligere
års. Manglen på elever har
heller ikke gjort indføringen
af nye metoder nemmere. Det
kan være svært at påbegynde
forløb med meget små hold.
Det er også en udfordring for
værkstedsreformen, at mange
elever er meget langt væk fra
arbejdsmarkedet. Mange har
brug for – i hvert fald i begyndelsen
–en mere individuelt
tilrettelagt indsats, hvor dét at
skulle være sammen med og
fungere sammen med andre i
et arbejds- og indlæringsfællesskab
kan være første skridt
på en til tider lang vej mod
afklaring af muligheder på
arbejdsmarkedet.

Projekt Jobgaranti
Projekt Jobgaranti
Af Trine Tange, Nanna Mølbak Hansen og Malene Aexandersson, projektmedarbejdere
Maj 2007 gik startskuddet for
Projekt Jobgaranti på Kofoeds
Skole. Projektet løber frem til
udgangen af april i 2008.
fOrmåL
Som følge af udviklingen
inden for det socialpolitiske
område gennem de seneste år
oplever Kofoeds Skole i dag en
hårdere kamp om ”kunderne”.
Elevtallet har været faldende
over en årrække. Skolen står
derfor over for et stigende krav
om at markedsføre sig selv
og dokumentere resultater i
forhold til elevernes arbejdsmarkedstilknytning.Problemstillingen
er, at Kofoeds Skole
forud for Projekt Jobgarantis
start ikke var tilstrækkeligt
rustet til disse ændrede forhold,
og det udmønter sig i et
konkret behov for optimering
af Kofoeds Skoles markedsføring
og jobgarantiordning.
Projekt Jobgarantis overordnede
formål er derfor gennem
markedsføring at synliggøre
Kofoeds Skole som et sted, der
gør en forskel for den enkelte
elev, og som fører eleverne
tilbage til arbejdsmarkedet
gennem en jobgarantiordning,
hvor dette overhovedet er
muligt.
Det overordnede formål
indeholder derfor to særskilte
fokusområder:
A. Markedsføring
B. Jobgarantiordning
INdsATs OG mETOdEr VEdr.
mArKEdsførING
I projektets opstart blev
erfaringerne fra analyser om
markedsføringsbehov opsamlet
gennem rapporter og
kontakt med skolens medarbejdere.
På den baggrund blev
en markedsføringskampagne
udviklet. Den løber over hele
projektperioden. Denne kampagne
er inddelt i fire hovedområder:Informationsmateriale
pressekontakt, annoncering
og arrangementer. De skal alle
bidrage til at tiltrække flere
elever til Kofoeds Skole, og at
udbrede kendskabet til Kofoeds
Skole. Inden for alle områderne
er der i 2007 iværksat
en række aktiviteter, som er
beskrevet i det følgende.
INfOrmATIONsmATErIALE
Sagsbehandlerne på job- og
socialcentre i København og
omegn er en vigtig kilde til
nye elever på Kofoeds Skole.
Ligeledes er tidligere indskrevne
elever også potentielle
elever. Vi har derfor udviklet
informationsmateriale, som
retter sig til begge målgrupper.
Vi har bl.a. udarbejdet
infoark om skolens værksteder,
projekter og undervisning
samt lavet en flyer om jobgarantiordningen.
Derudover har
vi ført direct marketing i form
af nyhedsmails og telefonopkald
til sagsbehandlerne. I
informationsmaterialet har vi
indarbejdet en ny designlinie,
som går igen i alle vores trykte
og digitale materialer.
PrEssEKONTAKT
Kontakt til pressen er dels vigtig
mhp. skolens image og dels
en måde at skabe opmærksomhed
på over for potentielle
elever. Derfor har vi løbende
skrevet pressemeddelelser
i forbindelse med events,
nyheder og succeshistorier på
Kofoeds Skole. Vi har primært
satset på lokalaviser, da en
stor gruppe (potentielle) elever
kommer fra lokalområdet.
Endvidere har nogle af skolens
medarbejdere modtaget pressetræning
med det specifikke
formål at sælge skolens jobgarantiordning
over for pressen.
Heri ligger der et stort potentiale
mhp. aktiv og løbende
kontakt til pressen.
ArrANGEmENTEr
Inden for events har vi både
været involveret i arrangementer
på Kofoeds Skole og
i opsøgende markedsføring.
Vi har f.eks. deltaget med en
stand på en jobmesse for unge
mennesker på Amager, hvor
der var 900 besøgende. Ydermere
har vi koordineret en
socialfaglig konference med
temaet ”Fra misbruger til medarbejder”
for godt 200 samarbejdspartnere
og medarbejdere.
Derudover har vi afholdt
fire kvindefester på skolen for
godt 00 kvinder pr. gang. Vi
har også besøgt 7 jobcentre
i København og omegn for at
promovere skolen og vores
nye informationsmateriale,
ligesom vi har etableret og
koordineret et socialfagligt
45

46
Projekt Jobgaranti
korps blandt skolens medarbejdere,
som har specialiseret
sig i at sælge skolens tilbud til
samarbejdspartnere. Alle disse
events er blevet vurderet som
meget værdifulde for skolen
og en fortsættelse af lignende
arrangementer anbefales.
OGså På bussErNE
Annoncering er det sidste indsatsområde.
Vi har bl.a. haft
annoncer i fagblade i forbindelse
med skolens konference,
og vi har annonceret skolens
årlige julemarked i lokalaviserne
og på en plakat. I skrivende
stund er en større annoncekampagne
i det offentlige
rum planlagt, og de sidste
hænder er ved at blive lagt på
udformningen. Det omfatter
bl.a. streamers og skilte til 54
busser i Københavnsområdet,
annoncering i trafikaviser og
på jobsider på Internettet samt
banner på skolens facade.
Annonceringen henvender sig
dermed både lokalt og nationalt.
INdsATs OG mETOdEr I
jObGArANTIOrdNINGEN
I forbindelse med projektet
er jobgaranti lanceret som et
nyt redskab i Kofoeds Skoles
arbejde med eleverne. I praksis
fungerer jobgarantiordningen
som en del af Kofoeds
Skoles tilbud, primært i optræningsværkstederne
og projekterne,
men også i de åbne
værksteder og Undervisningsafdelingen.
Tilbuddet er en del af skolens
arbejdsmarkedsrettede forløb,
og hensigten er at synliggøre
målet med forløbet for eleven.
Desuden indebærer jobgarantien
en forpligtigelse for såvel
elev som medarbejder.
Jobgaranti er muligt pga.
den særdeles gode beskæftigelsessituation.
Det betyder,
at det er muligt for skolen at
hjælpe eleverne i job, når de
er parate til det. Vores indsats
sammen med eleverne
vil ofte fokusere på afklaring
af arbejdsevne, vejledning i
forhold til arbejdsmarkedets
krav og forventninger samt
træning af personlige, sociale
og faglige kompetencer.
Det centrale arbejdsredskab
for samarbejdet mellem
elev og medarbejder er
elevens handleplan. Når en
elev begynder på skolen, får
han/hun lagt en plan, der
beskriver formål og mål med
forløbet på skolen. Det handler
ikke altid om job. Ofte er målet
med planen at afklare elevens
kompetencer og erhvervsevne.
Mange har været uden
for arbejdsmarkedet i en lang
årrække eller har aldrig været
i arbejde. Det vil fremgå af
handleplanen, om eleven er
omfattet af jobgarantiordningen.
mødEsTAbILITET
En personlig kompetence som
mødestabilitet er afgørende
for arbejdsgiverne, ligesom en
acceptabel personlig fremtræden
og en hensigtsmæssig livsstil
også er det. Hertil kommer
samarbejdsevne og konflikthåndtering.
Disse kompetencer
har altid været centrale
i Kofoeds Skoles arbejde, og
jobgarantiordningen er derfor
en videreførelse af skolens
arbejde. Det nye er, at vi har
forpligtet os til at støtte eleven
i et forløb mod et meget konkret
mål, nemlig job.
hOLdbArE LøsNINGEr
Mange arbejder sammen
om jobgarantiordningen:
værkstedsmedarbejdere,
proceskonsulenter, socialrådgivere,
studievejledere, jobkonsulenter
og elever.
Arbejdet med et koncept
som jobgaranti kræver en vis
efteruddannelse af medarbejderne
med henblik på at styrke
vurderingen af, hvad der i
den enkelte elevs tilfælde vil
være en hensigtsmæssig plan.
I 2007 er denne proces igangsat.
Derudover har vi opbygget
et dokumentationssystem
for jobgarantiordningen. Det
er hensigten, at vi inden for
projektperioden opbygger
erfaringer for, hvilken effekt
en aftale om jobgaranti har for
den enkelte elevs motivation.
Kofoeds Skole sigter i dette
arbejde mod langtidsholdbare
løsninger, dvs. at eleverne er
i stand til at få fodfæste på
arbejdsmarkedet og fastholde
hel eller delvis selvforsørgelse.

Psykologisk konsulent
Psykologisk konsulent
Af Benedicte Schilling, psykologisk konsulent
Siden 997 har Kofoeds Skole
haft en psykolog ansat. Jeg
har konsultation på skolen 6
timer månedlig med åbningstid
hovedsagligt hver tirsdag.
Psykologen deler kontor
med advokaten og familierådgiveren.
Vi kan tilbyde
stabile og hyggelige rammer
for eleverne, når de møder til
samtalerne. Udgangspunktet
er, at Kofoeds Skole ikke
kunne eller skulle tilbyde
decideret psykologbehandling
til skolens elever. Dette ville
ikke passe i skolens øvrige
profil. Tilbuddet peger mod at
yde elever og ansatte rådgivning
og støtte til afklaring,
og at være behjælpelig med
videre henvisning til relevante
behandlingsmuligheder i det
etablerede behandlingssystem.
I det følgende beskrives den
måde, hvorpå ordningen gennem
2007 er blevet anvendt,
hvordan den har hjulpet og
hvilke problemstillinger, der
kendetegner elevgruppen,
som har benyttet den.
rådGIVNINGsTILbud
Ordningen med psykolog på
Kofoeds Skole har ved udgangen
af 2007 eksisteret i år.
Den er synlig og kendt af hele
skolen som et tilbud. Det har
stor betydning for eleverne,
at psykologen har fuld tavshedspligt
og har en lidt perifer
tilknytning i hverdagen.
Ordningen fungerer som et
rådgivningstilbud med hensyn
til at få hjælp til at komme
videre i behandlingssystemet
og ikke som egentligt psykologisk
behandlingstilbud. En
mindre del af de elever, der
bruger ordningen lever af
førtidspension. De kan ikke få
noget behandlingstilbud i det
etablerede system f.eks. via
deres Socialcentre. Endelig
er mange elever i kortere tid
på skolen, hvilket indebærer
behov for hurtigere afklaring
og plan for løsning af psykiske
vanskeligheder, som indebærer
oplevelsen af nedsat
erhvervskompetence.
Tid er blevet en vigtig faktor
gennem dette år: Der skal nås
meget på mindre tid og eleverne
mærker dette pres på
dem alle vegne fra. For nogle
forsøger jeg ekstern henvisning,
og jeg møder en positiv
tendens til, at eleverne får
alternative behandlingstilbud
især fra arbejdsmarkeds-afsnit
og Jobcentre som led i en plan
om hurtigt at komme i selvforsørgelse.
Kofoeds skoles
psykologordning er for mange
elever dog stadig den eneste
mulighed for at få psykologisk
kvalificeret hjælp til at komme
videre i deres liv.
sTATIsTIK mEd
KOmmENTArEr
I 2007 har der været 44 konsultationer
fordelt på 30 elever
og 7 ansatte. Desuden har
psykologen siden 999 opretholdt
traditionen med møder
med socialrådgiverne og holdt
supervisioner med teams.
Det har været utrolig givende
for os alle. De elever, jeg har
betjent, repræsenterer følgende
afdelinger på skolen:
4 elever (46%) fra Undervisningsafdelingen.
6 elever
(53%) fra værkstederne/aktivering.
elev (3%) fra skolens projekter.
Skolens Boafdelinger henviser
kun sporadisk elever til
psykologisk konsulent, og projekterne
har heller ikke sendt
elever i 2007. Det er tydeligt,
at graden af kendskab til psykologordningen
medfører øget
henvisning af elever.
I 2007 har tendensen været
et langsommere flow af elever.
30 elever har således anvendt
ordningen gennemsnitligt 3,4
gange. Dette dækker over, at
en gruppe på 9 elever i konsultationen
(omkring 30%) har
været yderst vanskelige at få
videre i systemet uden for skolen
til relevante behandlingsmuligheder
eller anden form
for afklaring via Jobcentre,
socialcentrene m.v.
Min fornemmelse fra de
seneste år er stadig, at det på
trods af et meget tæt, effektivt
og struktureret samarbejde
er blevet vanskeligere at få eleverne
videre til andet relevant
hjælpetilbud via deres kommune.
Den tendens fortsætter og
synes lettere forværret i 2007.
Det betyder, at elever med
meget alvorlige problemstillinger
”hænger fast i venteposition.”
Det er desværre endnu
ikke blevet nemmere med den
47

48
Psykologisk konsulent
nye Jobcenterstruktur, der
trådte i kraft i sommeren 2006.
VENTETId
Særligt synligt er det blevet
ved, at ventetiden for psykologisk
konsulent i år eksploderede,
således at der reelt
måtte lukkes for tilgang af
nye elever i et par måneder i
foråret og igen et par måneder
i efteråret. Ventetiden var
på dette tidspunkt oppe over
tre måneder. Min kollega,
familiepsykologen Charlotte
Clemmensen, har i årets løb
taget imod mange nye henvendelser
og således været en
uvurderlig støtte, så eleverne
har kunnet komme til samtale
der i stedet for hos mig. En del
første-gangs elever bestilte før
dette tid til samtale, men p.g.a.
ventetiden endte de med at
finde andre muligheder eller
glemte deres tid – det kan
være meget svært når man
skal huske en tid to-tre måneder
frem i tiden. I år bestilte
3 elever således tid uden at
de siden hen dukkede op hos
psykologisk konsulent.
fOrEbyGGELsE
Der har i 2007 også været
behov for 7 konsultationer
med skolens lærere/socialrådgivere
for supervision i konkrete
elevproblematikker eller for
en mere personlig-professionel
samtale om generel metode,
almene problemstillinger som
presser sig på i hverdagen ude
i huset samt anden ”forebyggende”
og ”kvalificerende”
anvendelse af psykologens
tilgang og tilstedeværelse.
I årets løb har jeg anvendt
mere tid end før på at coache
samlede teams bl.a. fra Team
Rent & Pænt m.h.p. elevsituation
og teamorganisation.
Dette for at samle ressourcerne
og arbejde mere gruppeorienteret,
hvilket var et mål,
jeg satte mig for 2007. Der har
været 9 af den slags møder.
Skolens psykologordning
er blevet kendt og populær,
men vi har næsten undgået at
modtage henvisninger udefra,
hvor eleven ikke er indskrevet
som elev på skolen. Informationsvirksomheden
ud af huset
til samarbejdspartnere m.v.
har vist sig at have den effekt,
som vi håbede.
PrObLEmsTILLINGEr
Overordnet tegner billedet sig
af en gruppe elever, som er
middelsvært belastet, gennemsnitligt
med 6, psyko-sociale
vanskeligheder. Der er tale om
en lille stigning i problemfelter.
Problemerne kan ses som
psyko-sociale symptomer på
en belastet livssituation, der
for manges vedkommende er
begyndt allerede i deres barneår.
3 ud af 30 elever (43%)
har været udsat for en eller
flere former for omsorgssvigt,
herunder 3 elever ( 0%), der
har overlevet en barndom præget
af forældrenes “tørre tæsk”
som primært opdragelsesmiddel,
mens 4 elever ( 3%) har
berettet om seksuelle overgreb
i eller udenfor familien, hvilket
svarer til, hvad vi har set de
øvrige år. Opvæksten har for
alle disse elever medført, at
de i dag kæmper med mange
psykiske, følelsesmæssige og
identitetsmæssige problemer:
Lav selvværdsfølelse, manglende
selvtillid og selvrespekt,
identitetsproblemer, kriser i
forbindelse med udvikling og
forandring hos sig selv eller i
omgivelserne, følelsesmæssige
og kontaktmæssige problemer,
svært ved at forholde sig som
aktør til sin egen livssituation,
herunder svært ved at fastholde
positive udviklingsplaner
for sig selv, koncentrations- og
indlæringsproblemer.
Mere end halvdelen af alle
elever, nemlig 6 ud af 30
(53%), bakser med alvorlige
familieproblemer og knas
i de nære, følelsesmæssigt
betydningsfulde forhold. For
3 elever (43%) indebærer
forholdene store problemer i
forholdet til egne (mindreårige
eller nu voksne) børn. Ligesom
tendensen har været de seneste
fire år, har der gennem år
2007 været et markant antal
henvendelser fra elever med
egentlige psykiatriske problemstillinger,
der plager dem
og forstyrrer deres koncentration
og overskud til undervisningen
på skolen, nemlig hele
7 ud af 30 elever svarende til
56%.
Der har i år været en lille
stigning i antal elever, der
har henvendt sig med selvmordstanker
nemlig to elever
(svarende til 6%). Dette tal er

Psykologisk konsulent
faldet fra de senere år og kan
tyde på, at flere elever er i
medicinsk behandling og har
fået tilbudt hjælp i det psykiatriske
system, som de ikke har
fået tidligere. Især gruppen
af elever med almene udviklingsforstyrrelser
og generelle
indlæringsvanskeligheder
(sen udvikling) fylder i hverdagen.
Kofoeds Skole har dermed
bevist, at man også i visse
tilfælde kan tage udfordringen
op og tilbyde en hverdag med
aktivitet, menneskelig omsorg
og samvær samt arbejdstræning
til mennesker, som der
ikke er plads til at hjælpe
de fleste andre steder. Stor
respekt for alle, som har medvirket
hertil – herunder elever,
som hver på deres måde har
skabt hygge, omsorg og givet
plads til de andre elever, som
havde endnu mere behov
for tålmodighed og lærernes
opmærksomhed end de selv.
Et dejligt eksempel på, hvordan
vi ved fælles indsats kan
opnå vigtige menneskelige og
kompetencestyrkende resultater.
symPTOmEr
Problemerne gør det vanskeligt
for langt størstedelen af
eleverne at finde ud af almindelige,
sociale samspilsformer.
Samlet må jeg også i år fremhæve,
at eleverne har præsenteret
problemstillinger, der har
en klar livskvalitetsforringende
konsekvens. I 2007 har 5
ud af 30 elever (50%) opsøgt
psykologen p.g.a. massiv
følelse af ensomhed og social
isolation i hverdagen. Ensomhed
og isolation er noget
mange flere elever kender
til som livsødelæggere, men
eleverne bruger Kofoeds Skole
som et aktivt sted at bekæmpe
en ellers truende ensomhed
på. De oplever, at ensomheden
forsvinder her.
Det er måske ikke så overraskende,
når man sammenstiller
tallene med, hvordan
56% af eleverne i år har præsenteret
egentlige psykiatriske
problemstillinger, hvor en stor
del modtager pension/venter
på afklaring m.h.p. at opnå
førtidspension, men også, at
en stor del af eleverne er ”dobbelt-udstødt”
fra samfundet:
Foruden den udstødningsmekanisme,
der ofte træder
i kraft, når mennesker rammes
af psykiske sygdomme,
så har en stigende gruppe af
eleverne samtidig en fysisk/
somatisk nedslidning/lidelse,
nemlig otte elever svarende til
26%
0 elever (33%) befinder sig
primært i en marginaliseret
position fra arbejdsmarkedet
på grund af somatisk/organiske
lidelser kombineret med
psyko-sociale problemstillinger.
Dette indebærer for de
fleste en begrænsning ikke
alene i erhvervsevnen, men
også i overskuddet til at opretholde
eller skabe et socialt
liv uden for egen bolig. Den
samfundsmæssige tendens,
hvor mennesker med kombi-
nerede somatiske og psykiskpsykiatriskeproblemstillinger
sendes i aktivering eller
arbejdsprøvningsforløb m.v.
på Kofoeds Skole, synes at slå
stabilt igennem de seneste år
i henvendelserne til skolens
psykolog, hvor eleverne typisk
beskriver de vanskeligheder,
som det indebærer for dem at
skulle passe en hverdag med
faste mødetider, forholden
sig til sociale sammenhænge
(andre elever/lærere), skulle
leve op til krav fra andre m.v.
og som typisk indebærer nye
kriser, stresssymptomer og
oftest også vanskeligheder i
elevens private familieliv/parforhold
m.v.
Eleverne har efter mange år
på passiv forsørgelse naturligt
ikke udviklet en identitet som
”aktive på arbejdsmarkedet”
i hverdagen, men har oftest i
op til 5-20 år ”fået lov at passe
sig selv,” inden de (typisk i
45-55 års alderen) oplever, at
deres sag ”pludseligt” er hevet
frem fra en skuffe i socialforvaltningen
– og så skal de bare
”i gang med noget.” Eleverne
tror grundlæggende ikke på,
at nogen ”kan bruge” dem på
arbejdsmarkedet og forstår
dermed ikke, hvad al den
aktivitet pludseligt ”skal til
for.” Mange ønsker grundlæggende
bare at få lov til at være
i fred.
TENdENsEr
Ser jeg nærmere på tallene og
de historier, som eleverne har
fortalt mig i 2007, viser det sig
49

50
Psykologisk konsulent
også, at eleverne igen i år har
valgt det perspektiv, at de selv
vurderer deres opvækstvilkår
som lidt mindre belastede og
mindre som kilden til problemerne
end tidligere. Ja, ofte
fremstår ”den trygge familie,”
som den kerne de trods alt
har, og som er ”uforanderlig”
i en verden af omstillingskrav
og forventninger, som de ikke
af vane kan honorere. Den
enkelte påtager sig selv alene
ansvaret for deres livssituation.
Dette er en tendens, vi har
set generelt siden årtusindskiftet,
hvor det er blevet
”moderne” at mene, at enhver
er sin egen lykkes (eller ulykkes)
smed. Man er sig selv
nok, og ser sig ikke som del
af et liv eller livsforløb skabt i
fællesskab med andre mennesker.
Det er blevet moderne at
”optræde lykkelig og positiv”
og er blevet sværere at udtrykke,
vinde gehør eller blive
bemærket for sin ensomhed,
angst, afmagt og sorg.
Årets fokusfelter har atter
været præget af, at vi lever
i en tid, hvor mobile sociale
kompetencer og evnen til at
kunne omstille sig og kunne
zappe sig navigerende frem
i en bevægelig verden er i
fokus. Vi skal kunne mestre,
at mening med livet, sociale
relationer, med beslutninger,
med planer o.s.v. kommer og
går, og at der ingen større,
længevarende mening eller
kontinuitet er med noget. En
realitet, hvor vi ikke kan holde
os til noget, blive trygge og
bekendte med noget, blive
vante med noget, fordi alt hele
tiden forandres.
Mange elever (og i øvrigt
ansatte på skolen) oplever
netop dette som et stort pres
i dagligdagen. De har brug
for gentagelsen, rutinen, det
faste tilhørsforhold i tilværelsen.
Det får de på skolen i
hverdagen. Eleverne har det
meget svært med tidens ydre
og flertydige forventninger
fra ”det store system,” d.v.s.
samfundet. De synes, at det
er blevet vanskeligere at opnå
og vedligeholde en kontakt
med andre mennesker (”dem”
i systemet), som de er afhængige
af og som kender og forstår
dem for at kunne række dem
en hjælpende hånd.
Eleverne har i år også udvist
meget stor tålmodighed.
Ventetid er blevet en tilstand,
en kompetence, et forhold,
som skal mestres, som de nu
reflekterer over: Ventetiden
og mig. Hvordan udholder jeg
ventetid på afklaring af min
sag? Hvilke kompetencer kan
jeg benytte mig af, så jeg ikke
bliver mere deprimeret og
giver op i ventetiden, som ikke
synes at have nogen ende?,
spørger de. Nogle elever har
ventet på afklaring af deres
sager i måneder og for en stor
dels vedkommende i flere år:
Selvstændig forsørgelse og
fast arbejde eller førtidspension?
Aktivering? Skånejob?
Hvad med enkeltydelser som
f.eks. psykologbehandling?
Tandlægehjælp? Hjælp til mit
barn?
Vi mennesker er dygtige til
at tilpasse os og forandre os
med vores livsvilkår; meget
dygtige faktisk. Vi kan udfolde
stor evne til tålmodighed, når
det virkelig gælder, og kan
udfolde fine og helt ukendte
ressourcer, som vi ikke vidste,
at vi havde, til at klare ventetiden.
Eleverne har i årets løb
lært sig at positionere sig til
ventetid.
OVErGANGE
Året har budt på udfordringer
for eleverne, hvor den nye
Jobcenter-struktur for alvor
har vist sig ved andre indsatser
over for eleverne. Eleverne
har lært, hvor de hører til, og
er bevidste om, at der bliver
stillet krav til dem på en ny
måde end tidligere. Nogle elever
føler, at tiden pludselig er
blevet knap, at alting pludselig
skal gå meget hurtigt, mens
andre har oplevet, at tiden er
gået helt i stå. Den er blevet
en del af hverdagens virkelighed,
som eleverne mentalt,
følelsesmæssigt og alment
psykologisk skal udfolde sig i
samspil med.
Der er ingen tvivl om, at den
liberale tendens i det politiske
liv har og får afgørende sociale
konsekvenser for eleverne,
som ikke synes, at de bliver
”mødt” m.h.t. deres særlige
problemer og livsvilkår eller
taget alvorlig af de politiske
beslutningstagere. De oplever,
at de må klare sig selv på bed

Psykologisk konsulent
ste vis. Året har været kendetegnet
ved, at eleverne gør en
ihærdig indsats for at tænke
over og finde frem til, hvilke
ressourcer de har, som gør, at
de kan fungere på arbejdsmarkedet.
Ellers venter en meget
skidt fremtid, som for nogle
elever betyder egentlig økonomisk
fattigdom. Derfor gør
de alt for at prøve at tilpasse
sig krav og forventninger i
den arbejdsmarkeds-politiske
virkelighed, men det slider på
det almene overskud både psykisk
og fysisk. Mange elever
har også i år haft svært ved at
se en vej frem for deres fortsatte
liv. De tør ikke tænke på
fremtiden, tør ikke have håb
for sig selv og deres nærmeste.
Det er overgangen – fra det
kendte til det ukendte – der
klart er den vanskeligste fase.
førTIdsPENsIONIsTEr
En del elever lever af førtidspension
og er udstødte på alle
niveauer fra samfundet. Ingen
regner med dem, ingen forventer
noget af dem (med følgende
eskalerende dårligt selvværd,
selvtillid, selvrespekt og
depressioner) og ingen ønsker
at investere energi og kræfter
i dem. Disse elever er dobbelt
ramt, fordi de fundamentalt
har størst behov for intensiv
behandling, for en dels vedkommende
bl.a. langvarig
psyko-social støtte, men i og
med deres status som pensionister,
afvises de ikke alene i
Socialcentrene, men også hyp-
pigt i Distriktspsykiatrien og i
andre behandlingsregi.
LIVsPrObLEmEr
Eleverne håndterer den store
belastningsgrad overvejende
uden at forfalde til misbrug
af alkohol eller stoffer. Dog
har 5 af eleverne ( 6%) været
præget af alkoholmisbrug,
mens 6 elever (20%) har haft
problemer med et dagligt
hashforbrug. Der er tale om en
tendens gennem de seneste
par år til stigning i elever med
et vedvarende hashmisbrug,
hvilket er værd at bemærke.
Andre selvdestruktive reaktionsformer
findes også, hvor
2 elever (6%) har forsøgt eller
alvorligt påtænker at begå
selvmord. Omkring 26 lider
af vedvarende opgivenhed/
depressioner, mens kun 3%
har alvorlige spiseproblemer.
Der er tale om et vedvarende
fald fra niveauet fra tidligere
år. 3 elever (43%) kæmper
med omfattende koncentrations-
og indlæringsproblemer,
hvilket er et lille fald fra de
seneste år. Dette er et vigtigt
tal, idet disse symptomer har
betydning for deres evne til
at gennemføre de daglige
(indlærings- undervisnings- og
arbejds)krav på skolen, fordi
tankerne (for 56% af eleverne)
er mere optaget af livsproblemer
end af dét, de skal
forandre i eget liv. Der er her
tale om en bemærkelsesværdig
stor gruppe for femte år i
træk, som til dels kan forklare,
hvorfor lærerne i år har søgt
megen hjælp hos psykologen.
hVILKEN hjæLP Er GIVET?
Det er min opfattelse, at eleverne
også i 2007 har anvendt
ordningen for at få aflastning,
inspiration og værktøjer i en
situation, hvor de personlige
og sociale problemer er blevet
for forstyrrende for det daglige
liv, herunder, i et stigende
antal tilfælde, forstyrrende for
deres aktiviteter ved skolen.
En stadigt mindre del af eleverne
har ikke søgt hjælp og
er ej heller i behandling andre
steder for deres symptomer,
når de kommer hos mig. Mange
er nu i kontakt andre steder
i systemet på en eller anden
måde, hvilket er positivt. Den
gruppe elever, som ikke får
hjælp andre steder udtrykker,
at det er muligheden for at
kunne få hjælp på den skole,
hvor de føler sig godt tilpas,
respektfuldt behandlet og forstået
i hverdagen, der betyder,
at de tør tage imod den. Og at
jeg har tavshedspligt og ikke
er en del af “lærergruppen”.
Mange elever er henvist fra
den socialrådgiver, som de er
tilknyttet som elever, men en
stigende gruppe angiver også,
at det var deres lærer eller
andre elever, som anbefalede
dem at tage kontakt. Det er en
fin udvikling, fordi det fortæller
historien om, at eleverne
har tillid til og god kontakt til
de lærere, som de har i hverdagen.
5

52
Psykologisk konsulent
Der gøres et kæmpestort
stykke dagligt arbejde fra
lærernes side for at støtte op
om elevernes ”psykiske liv.”
Uden den daglige ekstraindsats
ville elevernes situation
formentlig blive endnu mere
anspændt, end den fremstår
nu. Det har især været svært
at få elever videre til psykiatrisk
behandling og afklaret
i forhold til arbejdsmarkedet
(nogle elever har nu ventet på
afgørelse i førtidspensioner i
både 2 og 3 år). Og det er belastende
at gå og vente i uvished
måned efter måned. Mange
elever som er forsøgt sendt i
psykiatrisk behandling i årets
løb er blevet afvist herfra.
Samme tendens gælder, når
eleverne har søgt psykologbevilling
i Socialcentrene, hvor
langt de fleste bliver afvist.
Psykiatri og socialvæsen har
tendens til at ”returnere”
elever frem og tilbage mellem
sig i et langvarigt pendulmønster
(”det er ikke vores opgave
– det er de andre, der skal tage
sig af dig” - begrundelser) som
indebærer, at eleverne aldrig
inviteres indenfor til behandling
nogle steder. Eleverne
betaler en høj pris for denne
system-situation, som de ingen
indflydelse har på.
Også i 2007 har praktiserende
læger ydet en særlig
stor indsats for at forsøge at
afklare og hjælpe elevernes
videre i arbejds- og behandlingssystemet.
Givet elevernes
problemstillinger har fokus for
den psykologiske konsulent
i 2007 ikke alene været en
socialpsykologisk indfaldsvinkel,
men også en klinisk
psykologisk. Fokus har været
at give eleverne værktøjer
til at håndtere forstyrrende
tanker og følelser mens de
venter eller som forberedelse
til, at de er på vej tilbage til
arbejdsmarkedet. Desuden har
fokus været at tage fat om og
opmuntre elevernes evne og
tillid til at magte at begå sig
i sociale samspil og sammenhænge,
herunder at kunne
fungere hensigtsmæssigt i en
social gruppe som f.eks. på et
undervisningshold eller i en
arbejdssituation.
Metoden er typisk meget
konkret, praktisk og handleorienteret,
skabt i samspil med
den enkelte elev.
Den primære årsag til, at
lærere og socialrådgivere har
henvist elever til psykolog er
en bekymring og omsorg for
elevens problemer med at
begå sig i de sociale sammenhænge
og sociale krav-situationer,
som findes i hverdagens
rutine på skolen, og som bliver
et problem for elevens tilbagevenden
til arbejdsmarkedet.
Endelig er der vanskeligheder
med indlæring og generelt
manglende fremskridt i forhold
til handleplaner, som
medfører henvisning til psykologisk
konsulent. Desuden
er den anden hovedårsag,
at de er så tyngede af psykiske/psykiatriske
problemer
og symptomer, at der måtte
suppleres med et psykologisk
perspektiv/indfaldsvinkel for
at komme videre med igangværende
forløb på skolen og
videre erhvervsplacering. Ofte
har socialrådgiverne sammen
med eleven først forsøgt at
løse problemerne selv og har
efterfølgende anvendt megen
tid på at motivere eleven til
ttage imod tilbud om samtale
hos psykologisk konsulent.
dE ANsATTEs bruG Af
PsyKOLOGEN
De ansatte ved skolen har i
dette år anvendt ordningen
intensivt. Psykologen har i år
deltaget i fire arrangementer
af forskellig kollegial/tværfaglig
art. Undervisning eller
metodeudvikling har oftest
været i fokus. Desuden er
gennemført 27 sessioner med
supervision af en eller flere
medarbejdere.

Forældrerådgivningen
Forældrerådgivningen
Af Charlotte Clemmensen, konsulent cand.pæd.psyk., socialpædagog
Siden 2005 har Kofoed Skoles
psykologiske rådgivning også
omfattet en særlig familierådgivning,
som jeg forestår.
Vi to psykologer har til huse
i samme lokale som advokatkonsulenten.
Familierådgivningen har
åbent onsdage 9- 2. Eleverne
bestiller tid i skolens reception
eller ved personlig kontakt.
Der har i nødsfald i enkelte
tilfælde været rådgivning ud
over åbningstid.
måLGruPPE
Målgruppen er de af skolens
elever, der har børn, som de
oplever problemer med, eller
hvis de har et uafklaret, uforløst
forhold omkring omsorgssvigt,
skyldsfølelser og manglende
evner og formåen til
at påtage sig forældrerollen.
For elevforældre med anden
etnisk baggrund kan kulturforskelle
give anledning til familieproblemer.
I målgruppen
kan ligeledes være elever, der
bor i parforhold uden børn,
som gerne vil drøfte deres
samlivsproblemer med familierådgiveren.
OPGAVErNE
Familierådgiverens opgave er
at kortlægge og problemformulere
på en sådan måde at
elevforældrene opnår større
klarhed over, hvordan de bedst
hjælper sig selv og deres børn
i en positiv udvikling som
familie.
Ved svære og komplekse
problemstillinger, hvor et
længerevarende terapeutisk
forløb skønnes nødvendigt,
er I min opgave at henvise til
relevante behandlingsmuligheder
i det etablerede system
uden for skolen.
sVær OPVæKsT
Overordnet tegner der sig
et billede af de, som søger
familierådgivningen, som en
gruppe, der er belastet på
flere områder, og som selv har
haft en svær opvækst.
I 2007 har der været flere
elever med psykiatriske diagnoser,
og elever hvis partner
har en psykiatrisk diagnose,
hvilket giver vanskeligheder
og store belastninger for deres
børn. Mange elever står meget
alene i dagligdagen, og er
alene om at klare de opdragelses-
og omsorgsmæssige
opgaver.
Mange har desuden ingen
kontakt, eller et belastet
forhold, til deres øvrige familie.
Forholdet er ofte præget
af alvorlige problemer, som
medvirker til at skabe problemer
i forholdet til deres egne
børn. Nogle elever beskriver
oplevelser fra egen barndom,
indeholdende seksuelle
overgreb, vold i familien og
omsorgssvigt på anden vis.
Der er også forældre, hvis
børn er anbragt uden for
hjemmet. De søger hjælp til at
forholde sig til denne situation.
Ud over at kæmpe med
forældrerollen, kæmper de
også selv med psykologiske,
følelsesmæssige og identitets-
mæssige problemer i deres liv
og hverdag.
sAmArbEjdE
Jeg har ydet jeg-støttende samtaler
til forældre, overvåget
samvær med anbragte børn og
i forbindelse med samarbejde
med daginstitution, skole,
socialpædagogiske behandlingssteder
og børnepsykiatrien.
Elev forældrene nærer et
stort ønske om, at samarbejdet
omkring deres barn skal være
godt.
De ønsker råd om, hvordan
de kan få sagt eller spurgt
til de ting, de er optaget af i
forhold til barnets hverdag i
institutionerne. Rådgivningen
har vist sig at have positiv
indflydelse på, hvordan eleven
har kunnet kommunikere med
daginstitutioner, skole, fritidshjem
og plejeforældre om
deres barn. Mange fortæller,
hvordan det efter vores samtaler
er lykkedes at få en god
snak med enten lærere eller
pædagoger.
øNsKE Om fOrANdrINGEr
Der er fokus på, hvordan
eleverne føler og klarer forældreskabet,
hvordan de forholder
sig til deres børn, hvordan
deres tilstand og handlemåder
påvirker forholdet til børnene,
partneren og den nærmeste
familie og andre forhold, der
har betydning for eleverne.
Disse elevforældre har et
ønske om at skabe forandring
i deres situation, men de føler
53

54
Forældrerådgivningen
sig ofte magtesløse over for,
hvordan det er muligt for dem.
mErE OPmærKsOmmE På
rEssOurcEr
I rådgivningen har jeg haft
mulighed for at tage større
børn med til samtalerne, hvis
eleven har skønnet, at dette
kunne være en hjælp. I de
allerfleste tilfælde har eleverne
dog valgt at komme
uden børn i rådgivningen, og
er gået herfra med ”redskaber,”
som de har kunnet bruge
efterfølgende.
Det står helt klart, at hvis
man griber positivt ind på ét
niveau påvirker det de andre
niveauer for eleven. Både i
forældre-barn forholdet og
forholdet til familien i øvrigt.
Indsatsen på dette område
forplanter sig videre i elevens
øvrige sfærer. Det er mit klare
indtryk, at forældrene har
gavn af rådgivningen, og at de
som forældre er blevet mere
opmærksomme på egne ressourcer
og kompetencer.
rEsuLTATEr
Der har været ydet rådgivning
til samtlige grupper inden for
målgruppen. Elevernes børn
har været fra fem år til voksne
børn med egne børn.
Derudover har jeg haft børnesamtaler
med enkelte børn,
og enkelte parsamtaler med
forældre.
Jeg har desuden superviseret
enkelte af skolens øvrige
personale.
Der har været åbent for rådgivning
46 gange i 2007.
Der har været bestilt ca. 30
samtaler i rådgivningen fordelt
over ca. 70 elever. Samtaleforløbene
fordeler sig fra en til et
forløb på op til seks samtaler.
Jeg har informeret værksteder
og projekter om familierådgivningen.
Min opfattelse er, at mange
elever har svært ved at turde
henvende sig i familierådgivningen
p.g.a. dårlige
erfaringer med ”systemet.”
Forældrene har en bekymring
for, hvilke konsekvenser det
kan have at fortælle om sine
vanskeligheder med børn;
altså angst for at de skal blive
fjernet.
Elevforældrene er lettede
over at erfare, at de ikke skal
omkring sagsbehandler i
kommunen for at benytte sig
af tilbuddet, ligesom det har
betydning for dem, at psykologen
har tavshedspligt, med
mindre der aftales andet.

Advokatvagten
Advokatvagten
Af Susanne Borch, advokat
I 2007 har Advokatvagten haft
åbent 45 gange om torsdagen
fra kl. 9- . Som en forsøgsordning
har vi åbnet tidligere på
dagen end før, og det har vist
sig at være meget populært.
Samtidig har vi besluttet,
at hastesager kan ekspederes
indimellem de tidsbestillinger,
der er, og også denne ordning
har medvirket til et stadigt
stigende antal rådssøgende.
Advokatvagten var lukket
fire gange i juli, på helligdage
og skolens øvrige lukkedage.
De gange der i øvrigt har
været lukket en torsdag, har
der i ugerne omkring været
udvidet åbningstid, så der
ikke opstår problemer for de
enkelte, som har behov for
råd.
Der har været mellem 2
og 6 konsultationer pr. gang.
Heraf har ca. halvdelen været
elever på skolen eller tilknyttet
skolen på anden vis. De rådssøgende
kommer ofte igen én
eller flere gange både i samme
sag og i nye sager, der opstår. I
gennemsnit er der pr. gang entre
”gengangere” i sager, der
behandles gennem et forløb.
55

Advokatvagten
Advokatvagten
Af Susanne Borch, advokat
I 2007 har Advokatvagten haft
åbent 45 gange om torsdagen
fra kl. 9- . Som en forsøgsordning
har vi åbnet tidligere på
dagen end før, og det har vist
sig at være meget populært.
Samtidig har vi besluttet,
at hastesager kan ekspederes
indimellem de tidsbestillinger,
der er, og også denne ordning
har medvirket til et stadigt
stigende antal rådssøgende.
Advokatvagten var lukket
fire gange i juli, på helligdage
og skolens øvrige lukkedage.
De gange der i øvrigt har
været lukket en torsdag, har
der i ugerne omkring været
udvidet åbningstid, så der
ikke opstår problemer for de
enkelte, som har behov for
råd.
Der har været mellem 2
og 6 konsultationer pr. gang.
Heraf har ca. halvdelen været
elever på skolen eller tilknyttet
skolen på anden vis. De rådssøgende
kommer ofte igen én
eller flere gange både i samme
sag og i nye sager, der opstår. I
gennemsnit er der pr. gang entre
”gengangere” i sager, der
behandles gennem et forløb.
55

Praktisk Teknisk Forvaltning
Værstedsfornyelse i
Praktisk Teknisk Forvaltning
Af Hans V. Jensen, afdelingsleder
2007 har stået i fornyelsens
tegn for optræningsværkstederne
under Praktisk Teknisk
Forvaltning (PTF) og værkstederne
Café Himmelblå, Miljø
og Ejendom, Håndværkerhuset
Woody, Auto-Transport og
Grafisk Workshop.
Den gode beskæftigelsessituation
på det danske
arbejdsmarked har givet nye
udfordringer til skolens optræningsværksteder.
Det blev i
slutningen af 2006 besluttet, at
en del af skolens optræningsværksteder,
Grafisk Workshop,
Auto-Transport, Miljø og
Ejendom og Håndværkerhuset
Woody, skulle undergå en
større strukturel og metodemæssig
tilpasning til de behov,
vi ser hos den nuværende
målgruppe.
Værkstederne har tidligere
været meget fokuserede
på især faglige opgaver og
arbejdspladstræning, men den
gode beskæftigelsessituation
har givet arbejde til de elever,
hvor sociale kompetencer
/adfærd kan rummes inden
for en normal standardarbejdsplads.
Værkstederne har derfor
måttet omstille sig til en langt
bredere og dårligere fungerende
målgruppe, hvor systematisk
afklaring af arbejdsevne
og arbejdsparathed er nødvendig,
og hvor realistiske handleplaner
må udarbejdes.
Til at styrke disse områder
og imødekomme efterspørgslen,
som passer ind på
arbejdsmarkedet i dag, har
værkstederne fået nye medarbejdere,
som kan indgå i
mere tværfaglige hold. Nogle
af disse var tidligere ansat i
EU-støttede projekter på skolen.
De har stor erfaring med
processtøtte til elever i den
mere personlige afklaring og
udvikling af kompetencer.
Værksteds-medarbejderne
i PTF har i kraft af deres store
håndsværksfaglige viden og
værkstedernes funktion som
rigtige arbejdspladser, varetaget
store driftsopgaver på
skolens mange ejendomme.
De opgaver er meget velegnede
til at skabe en meningsfuld
arbejdsdag for eleverne, der i
samarbejde med værkstedsassistenterne
inviteres med på
opgaver, hvor vi kan sikre, at
eleverne altid får en succesoplevelse.
Også kaldet ”det
fælles tredje.” I en arbejdssituation
kan eleverne bedre løsne
op for de vanskeligheder, de
har for at kunne opfylde deres
drømme om et liv, som de selv
er herrer over.
KArrIErE hjørNET
Derfor har vi i PTF diskuteret,
om vi skal skære ned på de
driftmæssige opgaver og inddrage
eksterne håndsværksfirmaer
til opgaver, hvor vi ikke
kan inddrage elever.
Samtidig opprioriteres
afklarings- og vejledningsdelen
i værkstedmiljøerne
med udgangspunkt i håndens
arbejde. For at sikre kvaliteten
i denne ændring er undervisning
i mere bløde og sociale
kompetencer blevet indført. I
Grafisk Workshop har der i de
senere år været en fast praksis
med korte to timers undervisningsforløb
i dette et par
gange om ugen som tilbud for
værkstedernes elever. Stedet
kaldes Karriere hjørnet. Det er
tanken at alle værksteder skal
tilbyde sådanne forløb i de
nyindrettede multirum på de
enkelte værksteder.
For at sikre sammenhængen
i projektværkstederne er alle
disse værksteder blevet samlet
i Praktisk Teknisk Forvaltning.
Auto-Transport er flyttet fra
Serviceafdelingen til PTF, og
Produktionsværkstedet (montage
- og pedelarbejde), som er
et åbent elevtilbud, er flyttet til
Serviceafdelingen.
EN sVær fødsEL
Dannelsen af tværfaglige
værksteds-teams i projektværkstederne
har haft en svær
fødsel. Ikke alle medarbejdere
har ønsket denne udvikling,
og fire er enten blevet overflyttet
til andet arbejde eller har
forladt skolen.
Samarbejdet mellem PTF og
Procesfaglig Enhed er blevet
udvidet kraftigt med definering
af ansvarsfordeling, fælles
prioriteringer, planlægning
og afholdelse af møder. Det
har styrket den socialfaglige
kvalitet i og med sektionslederne
(også kaldet proceskonsulenter)
i langt højere grad
end tidligere går i dybden med
bl.a metode-problematikker.
To værksteder, der ikke oprin-
57

58
Praktisk Teknisk Forvaltning
deligt var med i værkstedsreformen,
har valgt at lade sig
inspirere af visse elementer til
deres værksteder: Café Himmelblå’s
leder og sektionslederen
fra Team Rent og Pænt
indgår i de fælles drøftelser og
erfaringsudvekslinger.
ærGErLIGT
Grundet en vis træghed i
Københavns Kommune og
Jobcentrenes formidling af
elever til skolen har enkelte
værksteder ikke haft den
belægning, som der er kapacitet
til. En af konsekvenserne
er, at ledige stillinger ikke er
blevet genbesat.
I slutningen af 2007 har
skolen desværre pga. et generelt
ansættelses-stop ikke haft
mulighed for at genbesætte
ledige stillinger på værksteder,
der ellers er normeret
til to medarbejdere, god
belægning af elever og god
progression i metodeudviklingen.
Situationen er blevet løst
ved en meget stor indsats af
medarbejderne, hvor megen
ansvarlighed, opfindsomhed
og kreativitet er blevet lagt
for dagen. Eleverne kommer
derfor heldigvis ikke til at lide
under den lidt svære overgang.
sTOr byGGEsAG
Især en stor byggesag i
2007 har taget megen tid
og opmærksomhed fra PTF
kontorets side. Jeg tænker
på købet af ejendommen på
Thingvalla Allé 2 med det
formål at blive til bofællesskab
for skolens ungdomsafdeling
(KSU). Ejendommen er på tre
etager med tre lejligheder. For
at gøre denne ejendom anvendelig
til bolig med otte værelser
og en tjenestebolig, var
en meget stor og krævende
ombygning nødvendig. Entreprenørfirmaet
Fejersen A/S
forestod dette.
I efteråret 2007 kunne KSU
så flytte ind i en gennem
istandsat ejendom, hvor hele
kælderen er ombygget og
indrettet til fællesarealer med
køkken-, spise-, vaske- og fjernsynsrum.
Skolen optræningsværksteder
deltog dog i enkelte af
opgaverne, bl.a. klargøringen
af etagen under taget og hele
det udvendige anlægsarbejde,
med beplantning, fliser og
cykelskur mv.
udsTyr TIL sKOLEN
I ArmENIEN
PTF har forestået en indsamling
af mange gode og brugbare
ting, som den armenske
Kofoeds Skole havde behov
for. Tingene har vi fået af
givere udefra Kofoeds Skole
Århus, og vi har samlet ind på
skolen i København. Alt fra
undervisningsmøbler til motionsudstyr,
tøj, hårde hvidevarer,
cykler, værkstedsmaskiner
og meget mere.
En bevilling fra Udenrigsministeriets
/Danidas transportstøtteordning
har finansieret
indkøb af en 20” container og
transportudgifterne fra Køben-
havn til Yeravan i Armenien.
Da jeg besøgte Armenien i
april 2007 kunne jeg se, at
tingene var vel modtaget og
taget godt i brug.
ryGEPOLITIK
Ny lovgivning fra 5. august
2007 om skærpede krav til
rygepolitik i det offentlige rum
bevirkede, at sikkerhedsorganisationen
har gennemgået
skolen og fået opbakning til
ændringer af reglerne. Der er
indrettet to ekstra rygerum, så
der er fire i alt. Således er alle
andre områder i dag røgfrie.
Det er glædeligt, at skolens
medarbejdere positivt medvirker
til, at vi kan leve op til
lovgivningen. Det er noget af
en udfordring, da vi jo ved,
at i institutioner og miljøer
for socialt udsatte er en langt
højere procentdel rygere end i
samfundet generelt, og det er
ikke altid er rygning, der står
øverst på listen af problemer.
PTF kontoret har efter halvandet
år uden sekretær fået en
fast afdelingssekretær og har
siden juli måned igen kunnet
levere hurtig og god service til
huset.

Auto-Transport
Nye udfordringer i Auto-Transport
Af Claus Clausen, sektionsleder og proceskonsulent
Fra februar 2007 skulle Dobbelt
Fusions Modellen se ordliste
indføres i Auto-Transport.
Første skridt var at placere en
tidligere projektmedarbejder
som erstatning for en manglende
mekaniker på autoværkstedet.
Ideen var at tilføre hele
sektionen nye kompetencer,
specielt via de erfaringer
vi har fået gennem skolens
afsluttede EU-projekter.
Først fra august 2007 var
det i dag muligt at begynde at
ændre i de tidligere arbejdsgange
i forhold til det metodiske
arbejde med eleverne.
I løbet af august og september
indførte vi så et ugeskema
(med generelle oplysninger).
Alle elever får en plan A og
B. Fra september indføres en
ugentlig undervisningsdag for
eleverne. Der opstår imidlertid
forskellige problemer, som
betyder, at der skal tænkes
anderledes; Lokalerne er ikke
velegnede. IT-udstyret er ikke
velegnet til den type undervisning,
vi vil lave o.s.v.
Vi aftaler med de andre projekter
i DFM (Woody, Miljøpladsen
og Grafisk Workshop)
at gennemføre fælles undervisning
i andre lokaler med
mere velegnede faciliteter.
Denne model er undervejs. En
del af undervisningsplanerne
vil også indeholde tilbud om
virksomhedsbesøg og besøg
med kulturelt indhold. Det er
vigtigt, at der kommer en bred
vifte af tilbud, som kan øge
elevernes almenviden.
NyE ELEVTyPEr
Elevgruppen er også anderledes
end elevgruppen i de
tidligere EU-projekter. De kom
fra matchgrupperne 2–3
(i få tilfælde matchgruppe 4).
Alle var over 25 år, og flere
havde en uddannelse bag sig.
Omkring halvdelen havde
været væk fra arbejdsmarkedet
i mere end fem år, og
nogle få havde aldrig været
tilknyttet arbejdsmarkedet.
Elevgruppen i de nye projekter
tilhører for de flestes
vedkommende matchgrupperne
4–5. De fleste har aldrig
haft tilknytning til arbejdsmarkedet,
flere er under 25 år, og
nogle har psykiatriske diagnoser.
Det medfører, at en del af
arbejdsformen, som fandtes i
de tidligere EU-projekter, ikke
direkte kan overføres hertil.
Bl.a er traditionel ”klasseundervisning”
næppe mulig.
sTOrTEAm
At elevgruppen adskiller sig
fra de tidligere EU-projekter
betyder også, at det er blevet
nødvendigt at se på medarbejdernes
kompetencer. Når
medarbejderkompetencerne i
de nye projekter er kortlagt og
forstået, vil det blive muligt at
se, hvorledes de bedst finder
anvendelse i forhold til elevernes
behov. Det kan betyde, at
der i løbet af 2008 kan blive
et betydeligt samarbejde på
tværs af de forskellige projekter.
En mulighed kunne være,
at elever - i forhold til bestemte
behov og de enkelte medarbejderes
kompetencer - i en
periode kunne flyttes fra et
projekt til et andet. En udfordring
bliver altså at ”matche”
medarbejderkompetencer og
elevernes behov. Dette kunne
meget vel tænkes virkeliggjort
gennem et ”storteam.”
mENTOr
2008 bliver således et år med
mange udfordringer både
i forhold til at gennemføre
ideerne i DMF og i forhold til
vore samarbejdspartnere. Vi
skal forholde os til nye tilbud
i de kommuner, vi arbejder
med. Bl.a. afklaringsforløb af
fire ugers varighed.
I Auto-Transport vil vi prøve
med en anderledes struktur i
forhold til den måde, eleverne
arbejder på. Eksempelvis
kunne man tænke sig, at en
ældre og mere rutineret elev
får et ”føl,” som i en periode er
dennes ”ansvar.”
Udfordringen bliver naturligvis
at få ”parret” elevgruppen
i Auto-Transport med
den rette balance i forhold til
driftsdelen, så denne sektion
fungerer som en lille og driftig
virksomhed.
59

Auto-Transport
Nye udfordringer i Auto-Transport
Af Claus Clausen, sektionsleder og proceskonsulent
Fra februar 2007 skulle Dobbelt
Fusions Modellen se ordliste
indføres i Auto-Transport.
Første skridt var at placere en
tidligere projektmedarbejder
som erstatning for en manglende
mekaniker på autoværkstedet.
Ideen var at tilføre hele
sektionen nye kompetencer,
specielt via de erfaringer
vi har fået gennem skolens
afsluttede EU-projekter.
Først fra august 2007 var
det i dag muligt at begynde at
ændre i de tidligere arbejdsgange
i forhold til det metodiske
arbejde med eleverne.
I løbet af august og september
indførte vi så et ugeskema
(med generelle oplysninger).
Alle elever får en plan A og
B. Fra september indføres en
ugentlig undervisningsdag for
eleverne. Der opstår imidlertid
forskellige problemer, som
betyder, at der skal tænkes
anderledes; Lokalerne er ikke
velegnede. IT-udstyret er ikke
velegnet til den type undervisning,
vi vil lave o.s.v.
Vi aftaler med de andre projekter
i DFM (Woody, Miljøpladsen
og Grafisk Workshop)
at gennemføre fælles undervisning
i andre lokaler med
mere velegnede faciliteter.
Denne model er undervejs. En
del af undervisningsplanerne
vil også indeholde tilbud om
virksomhedsbesøg og besøg
med kulturelt indhold. Det er
vigtigt, at der kommer en bred
vifte af tilbud, som kan øge
elevernes almenviden.
NyE ELEVTyPEr
Elevgruppen er også anderledes
end elevgruppen i de
tidligere EU-projekter. De kom
fra matchgrupperne 2–3
(i få tilfælde matchgruppe 4).
Alle var over 25 år, og flere
havde en uddannelse bag sig.
Omkring halvdelen havde
været væk fra arbejdsmarkedet
i mere end fem år, og
nogle få havde aldrig været
tilknyttet arbejdsmarkedet.
Elevgruppen i de nye projekter
tilhører for de flestes
vedkommende matchgrupperne
4–5. De fleste har aldrig
haft tilknytning til arbejdsmarkedet,
flere er under 25 år, og
nogle har psykiatriske diagnoser.
Det medfører, at en del af
arbejdsformen, som fandtes i
de tidligere EU-projekter, ikke
direkte kan overføres hertil.
Bl.a er traditionel ”klasseundervisning”
næppe mulig.
sTOrTEAm
At elevgruppen adskiller sig
fra de tidligere EU-projekter
betyder også, at det er blevet
nødvendigt at se på medarbejdernes
kompetencer. Når
medarbejderkompetencerne i
de nye projekter er kortlagt og
forstået, vil det blive muligt at
se, hvorledes de bedst finder
anvendelse i forhold til elevernes
behov. Det kan betyde, at
der i løbet af 2008 kan blive
et betydeligt samarbejde på
tværs af de forskellige projekter.
En mulighed kunne være,
at elever - i forhold til bestemte
behov og de enkelte medarbejderes
kompetencer - i en
periode kunne flyttes fra et
projekt til et andet. En udfordring
bliver altså at ”matche”
medarbejderkompetencer og
elevernes behov. Dette kunne
meget vel tænkes virkeliggjort
gennem et ”storteam.”
mENTOr
2008 bliver således et år med
mange udfordringer både
i forhold til at gennemføre
ideerne i DMF og i forhold til
vore samarbejdspartnere. Vi
skal forholde os til nye tilbud
i de kommuner, vi arbejder
med. Bl.a. afklaringsforløb af
fire ugers varighed.
I Auto-Transport vil vi prøve
med en anderledes struktur i
forhold til den måde, eleverne
arbejder på. Eksempelvis
kunne man tænke sig, at en
ældre og mere rutineret elev
får et ”føl,” som i en periode er
dennes ”ansvar.”
Udfordringen bliver naturligvis
at få ”parret” elevgruppen
i Auto-Transport med
den rette balance i forhold til
driftsdelen, så denne sektion
fungerer som en lille og driftig
virksomhed.
59

Køkken
Café Himmelblå
Af Morten H. Christensen, køkkenchef
2007 blev igen præget af
travlhed. Det skyldes kombinationen
af færre elever og flere
langtidssyge i afdelingen. Få
elever giver mere arbejdspres i
køkkenet. Mens mange elever
til gengæld giver mere pres på
”kontoret”, da der hele tiden er
stor opfølgning på eleverne.
I februar var vi på en tur
til, Bella Center, hvor der var
fødevaremesse. Hver andet
år slår B.C. dørene op for en
kæmpe messe med alt, hvad
der rører sig i både gryder og
på pander. Det er et godt sted
at få sat ansigter på leverandører,
få set alle de nye produkter
og taget for sig af de
mange smagsprøver. Helt mæt
kan man dog ikke blive kun
af smagsprøver, så heldigvis
kunne vi sætte os til bords og
nyde restaurantens frokost
lækkerier. Skønt at vi bare
kunne sidde og nyde det og
tilmed ikke skulle tænke på
opvasken.
hårdT rAmT
Der har været meget fokus på
den daglige drift. Det vil sige,
at meget af tiden er blevet
brugt på servicering af skolens
elever og personale. Vi
må erkende, at vi ikke i alle
situationer har haft ressourcer,
til altid at være til stede hos
eleverne, når det behøvedes.
Især har eleverne i flere perioder
måttet klare bl.a smørrebrød
alene. Nogle gange har
de også måttet introducere
nye elever i arbejdet, og i det
hele taget klare lidt for mange
opgaver alene. Det bliver
forhåbentlig bedre, når alle
medarbejdere er tilbage på
arbejdet og vi igen får fuld
normering. Men trods alt har
cafeen fået den tredje ”smiley”
i træk af Sundhedsstyrelsen.
Sommermarkedet gik fint.
Dejligt at være udendørs.
Godt med noget forandring.
Grillen var tændt, og på grund
af den stærke blæst bølgede
røgen ned gennem kvarteret.
Da 2007 gik på hæld, så det
ud som om bunken af uafsluttede
sager var på retur. Vi er
igen kommet i gang med vurderingsnøglen,
og logbogen
er blevet genåbnet. Da vi har
mange elever for øjeblikket er
det vigtigt, at vi fuldstændigt
har styr på disse to vigtige redskaber.
Det har høj prioritet
for os.
En medarbejder har i øvrigt
været på voksenvejlederkursus.
Kurset bestod af fem
perioder à to dage, og har
givet kollegaen nye indfaldsvinkler
til elevarbejdet.
EN dEjLIG udGANG På årET
Caféen var ikke med på selve
julemarkedet i år. Vi plejer
ellers at deltage med hjemmelavede
lækkerier, men sådan
skulle det ikke være i år. Café
Himmelblå bød så til gengæld
på traditionsrige juleretter
samme dag. Vi havde en utrolig
velbesøgt dag her i vores
smukt pyntede sal. Der var
ingen problemer for udefra
kommende gæster med at
inde herop, efter at de havde
besøgt markedet i Multihallen.
Årets store finale, juleaften,
gik som smurt. Vi havde
hjælp udefra af en kok, da
vi ikke selv kunne stille med
det nødvendige personale.
Selv kaffebakkerne så ud til
at være lavet rigtigt. Det gik
ud over stepperne med fyldte
fade med andesteg, varm sovs
og tilbehør. En aften, hvor alle
var tilfredse med veludført
arbejde, og så ved ti-tiden
kunne alle gå hjem og sige tak
for året, der gik.
6

Køkken
Café Himmelblå
Af Morten H. Christensen, køkkenchef
2007 blev igen præget af
travlhed. Det skyldes kombinationen
af færre elever og flere
langtidssyge i afdelingen. Få
elever giver mere arbejdspres i
køkkenet. Mens mange elever
til gengæld giver mere pres på
”kontoret”, da der hele tiden er
stor opfølgning på eleverne.
I februar var vi på en tur
til, Bella Center, hvor der var
fødevaremesse. Hver andet
år slår B.C. dørene op for en
kæmpe messe med alt, hvad
der rører sig i både gryder og
på pander. Det er et godt sted
at få sat ansigter på leverandører,
få set alle de nye produkter
og taget for sig af de
mange smagsprøver. Helt mæt
kan man dog ikke blive kun
af smagsprøver, så heldigvis
kunne vi sætte os til bords og
nyde restaurantens frokost
lækkerier. Skønt at vi bare
kunne sidde og nyde det og
tilmed ikke skulle tænke på
opvasken.
hårdT rAmT
Der har været meget fokus på
den daglige drift. Det vil sige,
at meget af tiden er blevet
brugt på servicering af skolens
elever og personale. Vi
må erkende, at vi ikke i alle
situationer har haft ressourcer,
til altid at være til stede hos
eleverne, når det behøvedes.
Især har eleverne i flere perioder
måttet klare bl.a smørrebrød
alene. Nogle gange har
de også måttet introducere
nye elever i arbejdet, og i det
hele taget klare lidt for mange
opgaver alene. Det bliver
forhåbentlig bedre, når alle
medarbejdere er tilbage på
arbejdet og vi igen får fuld
normering. Men trods alt har
cafeen fået den tredje ”smiley”
i træk af Sundhedsstyrelsen.
Sommermarkedet gik fint.
Dejligt at være udendørs.
Godt med noget forandring.
Grillen var tændt, og på grund
af den stærke blæst bølgede
røgen ned gennem kvarteret.
Da 2007 gik på hæld, så det
ud som om bunken af uafsluttede
sager var på retur. Vi er
igen kommet i gang med vurderingsnøglen,
og logbogen
er blevet genåbnet. Da vi har
mange elever for øjeblikket er
det vigtigt, at vi fuldstændigt
har styr på disse to vigtige redskaber.
Det har høj prioritet
for os.
En medarbejder har i øvrigt
været på voksenvejlederkursus.
Kurset bestod af fem
perioder à to dage, og har
givet kollegaen nye indfaldsvinkler
til elevarbejdet.
EN dEjLIG udGANG På årET
Caféen var ikke med på selve
julemarkedet i år. Vi plejer
ellers at deltage med hjemmelavede
lækkerier, men sådan
skulle det ikke være i år. Café
Himmelblå bød så til gengæld
på traditionsrige juleretter
samme dag. Vi havde en utrolig
velbesøgt dag her i vores
smukt pyntede sal. Der var
ingen problemer for udefra
kommende gæster med at
inde herop, efter at de havde
besøgt markedet i Multihallen.
Årets store finale, juleaften,
gik som smurt. Vi havde
hjælp udefra af en kok, da
vi ikke selv kunne stille med
det nødvendige personale.
Selv kaffebakkerne så ud til
at være lavet rigtigt. Det gik
ud over stepperne med fyldte
fade med andesteg, varm sovs
og tilbehør. En aften, hvor alle
var tilfredse med veludført
arbejde, og så ved ti-tiden
kunne alle gå hjem og sige tak
for året, der gik.
6

Køkken
Café Himmelblå
Af Morten H. Christensen, køkkenchef
2007 blev igen præget af
travlhed. Det skyldes kombinationen
af færre elever og flere
langtidssyge i afdelingen. Få
elever giver mere arbejdspres i
køkkenet. Mens mange elever
til gengæld giver mere pres på
”kontoret”, da der hele tiden er
stor opfølgning på eleverne.
I februar var vi på en tur
til, Bella Center, hvor der var
fødevaremesse. Hver andet
år slår B.C. dørene op for en
kæmpe messe med alt, hvad
der rører sig i både gryder og
på pander. Det er et godt sted
at få sat ansigter på leverandører,
få set alle de nye produkter
og taget for sig af de
mange smagsprøver. Helt mæt
kan man dog ikke blive kun
af smagsprøver, så heldigvis
kunne vi sætte os til bords og
nyde restaurantens frokost
lækkerier. Skønt at vi bare
kunne sidde og nyde det og
tilmed ikke skulle tænke på
opvasken.
hårdT rAmT
Der har været meget fokus på
den daglige drift. Det vil sige,
at meget af tiden er blevet
brugt på servicering af skolens
elever og personale. Vi
må erkende, at vi ikke i alle
situationer har haft ressourcer,
til altid at være til stede hos
eleverne, når det behøvedes.
Især har eleverne i flere perioder
måttet klare bl.a smørrebrød
alene. Nogle gange har
de også måttet introducere
nye elever i arbejdet, og i det
hele taget klare lidt for mange
opgaver alene. Det bliver
forhåbentlig bedre, når alle
medarbejdere er tilbage på
arbejdet og vi igen får fuld
normering. Men trods alt har
cafeen fået den tredje ”smiley”
i træk af Sundhedsstyrelsen.
Sommermarkedet gik fint.
Dejligt at være udendørs.
Godt med noget forandring.
Grillen var tændt, og på grund
af den stærke blæst bølgede
røgen ned gennem kvarteret.
Da 2007 gik på hæld, så det
ud som om bunken af uafsluttede
sager var på retur. Vi er
igen kommet i gang med vurderingsnøglen,
og logbogen
er blevet genåbnet. Da vi har
mange elever for øjeblikket er
det vigtigt, at vi fuldstændigt
har styr på disse to vigtige redskaber.
Det har høj prioritet
for os.
En medarbejder har i øvrigt
været på voksenvejlederkursus.
Kurset bestod af fem
perioder à to dage, og har
givet kollegaen nye indfaldsvinkler
til elevarbejdet.
EN dEjLIG udGANG På årET
Caféen var ikke med på selve
julemarkedet i år. Vi plejer
ellers at deltage med hjemmelavede
lækkerier, men sådan
skulle det ikke være i år. Café
Himmelblå bød så til gengæld
på traditionsrige juleretter
samme dag. Vi havde en utrolig
velbesøgt dag her i vores
smukt pyntede sal. Der var
ingen problemer for udefra
kommende gæster med at
inde herop, efter at de havde
besøgt markedet i Multihallen.
Årets store finale, juleaften,
gik som smurt. Vi havde
hjælp udefra af en kok, da
vi ikke selv kunne stille med
det nødvendige personale.
Selv kaffebakkerne så ud til
at være lavet rigtigt. Det gik
ud over stepperne med fyldte
fade med andesteg, varm sovs
og tilbehør. En aften, hvor alle
var tilfredse med veludført
arbejde, og så ved ti-tiden
kunne alle gå hjem og sige tak
for året, der gik.
6

64
Grafisk Workshop
Eleverne som har deltaget på
”Introduktion til PC” i 2007
er ikke registreret i forhold
til arbejde/uddannelse eller
andet.
Søgningen til Trykkeriet har
i 2007 været yderst tilfredsstillende
til DTP-afdelingen samt
lager/kontor; og på baggrund
af manglende elevtilgang til
trykteknisk afdeling frasolgte
vi trykmaskinerne og dertil
hørende udstyr i januar 2007
– samtidig skiftede værkstedet
navn til Grafisk Workshop.
Vore lokaler blev renoveret
således at vi kunne fokusere
på den personlige vejledning,
den faglige optræning ved
arbejdet på computer – både
grafisk og administrativt samt
aktiv jobsøgning. Herudover
forberedte vi overgangen
fra offsettryk til printbaseret
mangfoldiggørelse samt
indgåelse af trykaftaler med
eksterne trykkerier. I renoveringsperioden
arbejdede
vi i lokaler på 3 etager for at
kunne indfri vores pladsbehov
samt adgang til elektronisk
udstyr. Renoveringen stod på i
cirka 8 måneder.
Fællestræk ved visitationen af
nye elever:
Langvarig ledighed
Erhvervserfaring af ældre dato
Deltagere uden faglig uddannelse
– 59%
En del som aldrig har haft
arbejde – 4 %
Lav reel motivation, handlekraft
og selvværd til at søge
praktikplads eller arbejde
Stor skuffelse over ”systemets”
manglende indsats
Har tidligere har haft længerevarende
arbejdsforhold – 59%
Eleverne arbejder med
deres fremtidshåb i et vakuum
mellem motivation/selvværd
for reelt at ændre deres tilværelse
og et arbejdsmarked med
helt konkrete krav til kommende
medarbejderes faglige
og især sociale kvalifikationer.
I Grafisk Workshop arbejder
langt de fleste elever ihærdigt
med faglig opkvalificering;
men det er en voldsom opgave
for en del af eleverne, at se
meningen med at udvikle
den del af de sociale kvalifikationer,
der handler om at
acceptere de krav der stilles til
at indgå i et dynamisk arbejdsmarked,
hvor beslutningerne
træffes hurtigt, hvor den enkelte
medarbejders mening skal
formuleres hurtigt, præcist,
forståeligt og hvor den enkelte
medarbejder selv skal tage
initiativ og ansvar.
Især i starten af et samarbejde
observeres dette tydeligst
ved en tilbageholdenhed i den
aktive praktikplads- og jobsøgning.
I bund og grund handler
det om tidligere skuffelser,
frygt, lav selvtillid samt for
enkelte et for højt ambitionsniveau.
Også på denne baggrund er
det afgørende at vi i Grafisk
Workshop fokuserer på udvikling
af de personlige færdigheder.
I Grafisk Workshop har vi
siden august 2005 arbejdet
med personlig udvikling i
KARRIEREHJØRNET med
fokus koncentreret på elevernes
visitering, afklaring af
personlige, sociale og faglige
færdigheder, fremmøde (med
fokus på den reelle tilstedeværelse
og aktivitet), kvalificering,
udslusning og evaluering
af forløbet (som en genvej
tilbage til arbejdsmarkedet/
uddannelse). Ambitionen er at
være et erhvervsoptræningsværksted,
som tilbyder målrettet
optræning og afklaring
til mennesker, som har været
væk fra arbejdsmarkedet i
lang tid – med opmærksomhed
på både de sociale og
faglige færdigheder – som
vejen tilbage til arbejdsmarkedet
(eller til uddannelse) enten
ordinært eller i fleks-/skånejob.
For nogle elever vil indsatsen
efter den erhvervsfaglige
afklaring være koncentreret
om at forbedre livssituationen.
EVNEN TIL AT ErfArE
I Grafisk Workshop er det
vigtigste arbejde sammen med
eleverne at udvikle de personlige
og faglige færdigheder,
således at eleverne bliver selvstændige,
handlende mennesker
samt at de udvikler evnen
til at erfare, hvad de kan,
og til hvordan de kan bruge
denne viden (både socialt og
erhvervsmæssigt).

Grafisk Workshop
Visitationen, afklaringen,
udviklingen, rutine, kompetenceudviklingen
samt udslusningen
tager via statussamtalerne
udgangspunkt i fire hovedområder:
De faglige kompetencer:
Fokus er på elevens fortælling
hvad hun/han kan og vil,
og hvilke faglige motiver og
ønsker der ligger til grund for
hende/ham.
De sociale/personlige kompetencer:
Der fokuseres på, hvordan eleven
oplever sine sociale/personlige
kompetencer tidligere,
nu og fremover.
Stabilitet:
Der er opmærksomhed på et
eventuelt sygdomsbillede og
fravær samt elevens holdning
til dette. Fokus er på at sammenligne
med det acceptabele
fravær på en ordinær arbejdsplads.
Fremtid:
Eleven formulerer sine bevæggrunde
for at deltage i et
samarbejde i Grafisk Workshop
– sat i forhold til fremtidsønsker
samt personlige bud
på, hvad hun/han beskæftiger
sig med et års tid frem i tiden
(End in View).
PErsONALErEssOurcEr
OG OrGANIsErING På
KOfOEds sKOLE
Siden marts 2007 trådte en
ny organisering i kraft kaldet
Dobbelfusionsmodellen – forkorte
DFM.
4 Værksteder herunder Grafisk
Workshop etableredes
med 2 opgaver: Udvikling og
modernisering af den kendte
værkstedsmodel og læring
fra de mangeårige gennemførte
EU-projekter på Kofoeds
Skole.
Spændende, afgørende vigtigt
og svært. På Grafisk Workshop
betød det tilførsel af
medarbejderressource som
proceskonsulent. Den . april
startede den nye medarbejder
med stor viden og energi,
hvilket var afgørende for at
Grafisk Workshop placerede
sig med god kvalitet i ”skolebilledet”.
Desværre måtte
vi allerede . september sige
farvel til kollegaen, og der
var medarbejder til at varetage
produktion, pædagogisk
arbejde og vejledning samt
rådgivning med til tider 25 elever.
Dette betød en nødvendig
prioritering af arbejdsopgaverne
med fokus på elevernes
individuelle aftaler.
65

Grafisk Workshop
Visitationen, afklaringen,
udviklingen, rutine, kompetenceudviklingen
samt udslusningen
tager via statussamtalerne
udgangspunkt i fire hovedområder:
De faglige kompetencer:
Fokus er på elevens fortælling
hvad hun/han kan og vil,
og hvilke faglige motiver og
ønsker der ligger til grund for
hende/ham.
De sociale/personlige kompetencer:
Der fokuseres på, hvordan eleven
oplever sine sociale/personlige
kompetencer tidligere,
nu og fremover.
Stabilitet:
Der er opmærksomhed på et
eventuelt sygdomsbillede og
fravær samt elevens holdning
til dette. Fokus er på at sammenligne
med det acceptabele
fravær på en ordinær arbejdsplads.
Fremtid:
Eleven formulerer sine bevæggrunde
for at deltage i et
samarbejde i Grafisk Workshop
– sat i forhold til fremtidsønsker
samt personlige bud
på, hvad hun/han beskæftiger
sig med et års tid frem i tiden
(End in View).
PErsONALErEssOurcEr
OG OrGANIsErING På
KOfOEds sKOLE
Siden marts 2007 trådte en
ny organisering i kraft kaldet
Dobbelfusionsmodellen – forkorte
DFM.
4 Værksteder herunder Grafisk
Workshop etableredes
med 2 opgaver: Udvikling og
modernisering af den kendte
værkstedsmodel og læring
fra de mangeårige gennemførte
EU-projekter på Kofoeds
Skole.
Spændende, afgørende vigtigt
og svært. På Grafisk Workshop
betød det tilførsel af
medarbejderressource som
proceskonsulent. Den . april
startede den nye medarbejder
med stor viden og energi,
hvilket var afgørende for at
Grafisk Workshop placerede
sig med god kvalitet i ”skolebilledet”.
Desværre måtte
vi allerede . september sige
farvel til kollegaen, og der
var medarbejder til at varetage
produktion, pædagogisk
arbejde og vejledning samt
rådgivning med til tider 25 elever.
Dette betød en nødvendig
prioritering af arbejdsopgaverne
med fokus på elevernes
individuelle aftaler.
65

Serviceafdelingen
Serviceafdelingen
Af Henrik Juhl, afdelingsleder og Karin Larsen, souschef
I de 2 år, Serviceafdelingen
har eksisteret, har vi praktiseret
teamledelse som den eneste
afdeling på Kofoeds Skole.
Modellen opstod spontant,
men har vist sig at have store
fordele. Vi, afdelingsleder
Henrik Juhl og stedfortræder
Karin Larsen, kører afdelingen
”på tandem.”
Modellen forudsætter tillid,
gensidig respekt, og et højt
kommunikationsniveau. Da vi
er to mennesker med vidt forskellige
gemytter og lederstil,
får vi forærende et bredere
grundlag at træffe beslutningerne
på.
Visionen er at give plads
til de samme forskelligheder
i sektionerne, og inspirere til
frihed under ansvar. Dynamiske
medarbejdere får rum til at
afprøve nye ideer og tiltag.
Den flade ledelsesstruktur
fører til samarbejde mellem
sektionerne. F. eks. står afdelingslederen
ofte i Receptionen,
medarbejderen fra Tøjdepotet
underviser i Team Rent
& Pænt, og de tre kreative
værksteder arbejder tæt sammen.
Der praktiseres fælles
metoder omkring eleverne,
som føler sig som en del af
helheden og ikke kun knyttet
til ét værksted. Resultatet er
en afdeling i konstant udvikling
til glæde for alle på hele
skolen.
Serviceafdelingen består af:
• Produktionsværkstedet, som
i 2007 blev overført til os.
(Omvendt blev Transportaf-
•
delingen overført fra os til
PTF.)
Tøjdepotet
De tre kreative værksteder:
• Det åbne Værksted
• Gør-det selv–værkstedet
• Natur og Miljø
•
•
Kofoeds Kælder (gadear
bejdet i Københavns indre
by)
Nødherberg i Sofiegade på
Christianshavn.
Eleverne kan bruge disse
værksteder efter behov; det
vil sige, at det ikke er målrettet
optræning eller undervisning.
Til at begynde med kommer
mange for at (turde) møde
andre mennesker, og bliver
måske inspirerede af aktiviteterne
til at komme videre med
deres liv.
På Det åbne Værksted
er der symaskiner, computere
og værktøj. Der bliver syet en
del patchwork, og eleverne
kan tage deres gamle, nedslidte
møbler med hjemmefra
og få hjælp og vejledning til
at få sat dem i stand. Indimellem
bliver der lavet trælegetøj,
lysestager og syet toilettasker
af gamle cykelslanger o.l.
På Gør-det-selv-værkstedet
har man specialiseret sig i
glas. Eleverne begynder med
at lave halssmykker og kan så
gå videre med fyrfadslysestager
eller frugtfade. Der kan
også laves metalarbejde, og
eleverne kan reparere deres
cykler. En specialitet er indianske
drømmefangere.
I Natur & Miljø Værkstedet
er der mulighed for at deltage
i udflugter, lære at filte og
flette kurve, og om sommeren
dyrker elevene blomster og
grøntsager i eget drivhus.
Team Rent & Pænt
består af Bad, Vaskeri, Rengøring
og Reception. Vaskeriet er
et topmoderne industrivaskeri,
som betjener alle vores værksteder,
eleverne og eksterne
kunder. Hvis man arbejder en
ekstra time på Produktionsværkstedet,
kan man enten få
vasket 0 stk tøj, eller købe et
badekort med 9 x brusebad.
I forbindelse med Rengøringen
har vi i 2007 indledt
et samarbejde med et stort rengøringsfirma,
Elite Miljø, hvor
Team Rent & Pænt oplærer
eleverne i professionel rengøring,
og træner mødestabilitet,
tempo og sociale færdigheder.
Til gengæld garanterer firmaet
arbejde til de elever, som
har gennemført forløbet.
LOuIsEsTIfTELsEN
Sidste brik i Serviceafdelingen
er Louisestiftelsen i Sorø.
Huset bliver brugt af hele
skolen som sommerlejr for
værkstederne, workshops for
Undervisningsafdelingen, terapiforløb
for Grønlændersektionen
og kompetenceudvikling
og seminarer for medarbejdere
og ledere.
67

Serviceafdelingen
Serviceafdelingen
Af Henrik Juhl, afdelingsleder og Karin Larsen, souschef
I de 2 år, Serviceafdelingen
har eksisteret, har vi praktiseret
teamledelse som den eneste
afdeling på Kofoeds Skole.
Modellen opstod spontant,
men har vist sig at have store
fordele. Vi, afdelingsleder
Henrik Juhl og stedfortræder
Karin Larsen, kører afdelingen
”på tandem.”
Modellen forudsætter tillid,
gensidig respekt, og et højt
kommunikationsniveau. Da vi
er to mennesker med vidt forskellige
gemytter og lederstil,
får vi forærende et bredere
grundlag at træffe beslutningerne
på.
Visionen er at give plads
til de samme forskelligheder
i sektionerne, og inspirere til
frihed under ansvar. Dynamiske
medarbejdere får rum til at
afprøve nye ideer og tiltag.
Den flade ledelsesstruktur
fører til samarbejde mellem
sektionerne. F. eks. står afdelingslederen
ofte i Receptionen,
medarbejderen fra Tøjdepotet
underviser i Team Rent
& Pænt, og de tre kreative
værksteder arbejder tæt sammen.
Der praktiseres fælles
metoder omkring eleverne,
som føler sig som en del af
helheden og ikke kun knyttet
til ét værksted. Resultatet er
en afdeling i konstant udvikling
til glæde for alle på hele
skolen.
Serviceafdelingen består af:
• Produktionsværkstedet, som
i 2007 blev overført til os.
(Omvendt blev Transportaf-
•
delingen overført fra os til
PTF.)
Tøjdepotet
De tre kreative værksteder:
• Det åbne Værksted
• Gør-det selv–værkstedet
• Natur og Miljø
•
•
Kofoeds Kælder (gadear
bejdet i Københavns indre
by)
Nødherberg i Sofiegade på
Christianshavn.
Eleverne kan bruge disse
værksteder efter behov; det
vil sige, at det ikke er målrettet
optræning eller undervisning.
Til at begynde med kommer
mange for at (turde) møde
andre mennesker, og bliver
måske inspirerede af aktiviteterne
til at komme videre med
deres liv.
På Det åbne Værksted
er der symaskiner, computere
og værktøj. Der bliver syet en
del patchwork, og eleverne
kan tage deres gamle, nedslidte
møbler med hjemmefra
og få hjælp og vejledning til
at få sat dem i stand. Indimellem
bliver der lavet trælegetøj,
lysestager og syet toilettasker
af gamle cykelslanger o.l.
På Gør-det-selv-værkstedet
har man specialiseret sig i
glas. Eleverne begynder med
at lave halssmykker og kan så
gå videre med fyrfadslysestager
eller frugtfade. Der kan
også laves metalarbejde, og
eleverne kan reparere deres
cykler. En specialitet er indianske
drømmefangere.
I Natur & Miljø Værkstedet
er der mulighed for at deltage
i udflugter, lære at filte og
flette kurve, og om sommeren
dyrker elevene blomster og
grøntsager i eget drivhus.
Team Rent & Pænt
består af Bad, Vaskeri, Rengøring
og Reception. Vaskeriet er
et topmoderne industrivaskeri,
som betjener alle vores værksteder,
eleverne og eksterne
kunder. Hvis man arbejder en
ekstra time på Produktionsværkstedet,
kan man enten få
vasket 0 stk tøj, eller købe et
badekort med 9 x brusebad.
I forbindelse med Rengøringen
har vi i 2007 indledt
et samarbejde med et stort rengøringsfirma,
Elite Miljø, hvor
Team Rent & Pænt oplærer
eleverne i professionel rengøring,
og træner mødestabilitet,
tempo og sociale færdigheder.
Til gengæld garanterer firmaet
arbejde til de elever, som
har gennemført forløbet.
LOuIsEsTIfTELsEN
Sidste brik i Serviceafdelingen
er Louisestiftelsen i Sorø.
Huset bliver brugt af hele
skolen som sommerlejr for
værkstederne, workshops for
Undervisningsafdelingen, terapiforløb
for Grønlændersektionen
og kompetenceudvikling
og seminarer for medarbejdere
og ledere.
67

Kofoeds Kælder
Kofoeds Kælder
Af Kim Clemen, leder og Ingelise Bang, medarbejder
Kofoeds Kælder er placeret i
en baggård i Frederiksborggade,
lige ved Kultorvet i
Københavns centrum. Kofoeds
Kælder har i 2007 fortsat som
kontaktsted for hjemløse og
socialt udsatte. Kælderen har
åbent dagligt kl. 8-9, hvor der
er mulighed for at få en kop
kaffe og læse avisen. Bare lidt
fred og ro om det runde bord
før dagens stress. Desuden er
der mulighed for at få et bad
og noget rent tøj. Man kan
låne telefonen, og der er personale,
som kan hjælpe med at
få kontakt til sociale myndigheder,
banker, tandlæger m.fl.
NyTårsKur
I januar måned holdt vi nytårskur
for anden gang. Efter
spisning fik alle de fremmødte
gaver bestående af et sæt
vandrertøj og et par støvler.
Medlem af Kofoed Skoles
bestyrelse og formand for
repræsentantskabet, Palle
Simonsen, og kontorchef i
Socialministeriet, Peter Juul,
holdt taler.
KæLdErEN sOm PrAKTIKsTEd
Kælderen har været praktik-
sted for pædagogstuderende
fra flere seminarier. I forbindelse
med besøg fra Kofoeds
Skole i Polen har kælderen
været praktiksted for flere
hold studerende. Vi har desuden
ofte besøg af skoleelever
og andre, som skal skaffe sig
viden om hjemløse i forbindelse
med opgaveskrivning.
Vi er naturligvis opmærksomme
på, at brugerne ikke bliver
”udstillet”, men at de bidrager
med tilstedeværelse og deres
historier på en værdig måde,
så besøget bliver en god oplevelse
for begge parter. De studerende
er gode til at sende et
eksemplar af deres opgaver,
og vi kan tit hente inspiration
derfra.
cyKLErNE
Kælderen har to ladcykler
som bliver flittigt brugt til
gadearbejdet. Cyklerne er
en god måde at få kontakt til
”nye” hjemløse på, da de er
letgenkendelige. Gamle kendinge
kommer også tit forbi
vognen til en snak om løst og
fast, og får ofte også hjælp til
mere alvorlige sager. Der kan
f.eks. laves aftaler med sundhedsteamet
eller andre samarbejdspartnere.
Cyklerne er
også med til at gøre Kofoeds
Kælder kendt blandt ”almindelige”
mennesker.
KONTAKTEN TIL dE
hjEmLøsE
Cyklerne er et pædagogisk
redskab, hvorfra vi f.eks. kan
tilbyde en kop kaffe eller
suppe og af og til tøj og fodtøj.
Her kan snakken begynde.
Først er det om vind og vejr,
men med tiden - gennem
tålmodighed - og frem for alt
respekten for, at man træder
ind i ”de hjemløses dagligstue,”
kan samtalen få et andet
fokus. Når vi møder et nyt
menneske på gaden er der
forskellige måder at gå frem
på. Nogle viser tydeligt, at de
kan klare den umiddelbare
kontakt, mens andre gennem
lang tid bare skal have et blik
eller nik, der tilkendegiver, at
man har set ham/hende. Det
er vigtigt, at vi bevarer folks
værdighed og respektfuldt
overholder deres grænser.
dEN dAGLIGE ruTE
Vi bevæger os dagligt i en fast
rute fra Kultorvet, ad Købmagergade,
ned ad hele Strøget
med sidegader og ud til
Vesterbro. Andre gange er det
Østerbro og området omkring
Nørreport Station.
NyE INITIATIVEr
Efter at der har været en del
problemer med ophold og støj,
samt sovende gæster i vores
baggård, er der blevet udarbejdet
en bruger-kontrakt, hvor
brugerne skriver under på, at
de vil behandle kælderen og
området godt; f.eks. ikke råbe,
svine til og drikke i området.
Det har da også haft en virkning.
Samtidig har ejendommen
investeret i en aflåst
gitterport med porttelefon.
En ugentlig filmdag er det
også blevet til i 2007. Der er
blevet vist danske film med
en tår kaffe til. Formålet med
denne aktivitet er at bruge et
par timer væk fra gader og
stræder, og sammen få nogle
gode oplevelser, der ikke har
fokus på gadelivet. Filmene
kan måske også få gamle,
gode minder frem. Efter filmen
69

STATISTIK
HERFRA OG VIDERE

VÆRDIER OG ORD
MOTIVATION
OFTE KOMBI

VÆRDIER OG ORD
MOTIVATION
OFTE KOMBI

VÆRDIER OG ORD
MOTIVATION
OFTE KOMBI

VÆRDIER OG ORD
MOTIVATION
OFTE KOMBI

Produktionsværkstedet
Produktionsvœrkstedet
Af Ib Jensen, konstitueret sektionsleder
Produktionsværkstedet er et
åbent værksted, hvor vi laver
lettere montagearbejde for
virksomheder i Danmark og
pedelarbejde for Kofoeds Skole.
Åbent betyder at eleverne
kan komme-og-gå-frit. Der er
plads til 25 personer på hvert
af de tre værksteder, som
Produktionsværkstedet består
af. Arbejdet er, som på resten
af skolen, bygget op omkring
Kofoeds pædagogiske grundtanke:
Hjælp til selvhjælp.
Gennem det praktiske
arbejde og sociale fællesskab,
oplever eleverne en umiddelbar
fysisk og psykisk forbedring
af deres levevilkår.
Der kommer flere kategorier
elever her:
. Akut-elever, som har behov
for hjælp her og nu
2. Jobtrænere
3. Aktiverede elever på kontanthjælp
via Jobcentrene
4. Licitations-elever via
Jobcentrene
Den største gruppe er akut-elever.
Nogle gange kommer de
direkte fra gaden. Akut-elever
har ofte fysiske-, psykiske- eller
misbrugsproblemer. Og ofte
en kombination af disse. Her
er formålet at vise eleverne en
anden verden uden misbrug.
De kan her få et fast holdepunkt
i tilværelsen og dermed
et øget selvværd. Et af incitamenterne
er også, at man
kan arbejde op til tre timer
dagligt. Den første time er til
et måltid mad (en spisebillet),
de efterfølgende to timer får
man 9 Kofoed-dollar pr. time
(eller som en af vore fremmedsprogede
elever siger ”kokodollars”).
Ovennævnte dollars
kan bruges ved yderligere køb
i cafeteriet, kiosken og receptionen.
Eller de kan spares op
på en konto til senere brug i
form af varige forbrugsgoder
”ude i verden.”
Jobtrænere, aktiverede og
licitations-elever: Hovemålet
for jobtrænere er, at opkvalificeres
til arbejdsmarkedet. De
betragtes som vores medarbejdere
på Produktionsværkstedet,
da de, i det omfang de
formår det, viser akuteleverne
til rette og hjælper de faste
medarbejdere i den daglige tilrettelæggelse
og planlægning
af arbejdet på værkstederne.
VurdErINGsNøGLE
Vi anvender bl.a en vurderingsnøgle,
som er et redskab,
hvor vi fokuserer på den
enkelte elevs svage og stærke
sider. Den bruges til at konkretisere
og identificere de fokuspunkter,
hvor vi skal sætte ind
i samarbejde med eleven, så
vi kan styrke vedkommende
i det videre forløb frem mod
arbejdsmarked og/eller en
bedre livskvalitet.
Vi har også rigtigt gode
erfaringer med samtaler. Ikke
kun de planlagte; faktisk især
de spontane, hvor vi ofte opnår
en fortrolighed, som vi normalt
ikke opnår via de planlagte
samtaler. Det er særligt vores
akut-elever, som er glade for
de spontane samtaler. På den
måde forsøger vi at gøre elevens
gode perioder så lange
som muligt, og de dårlige så
korte som muligt.
ELEVbIsTANd
En kvinde i 50-års alderen
begyndte på Produktionsværkstedet
som licitations-elev.
Hun var meget genert og tilbagetrukket
og havde i begyndelsen
en del sygefravær
Det kom da frem under vores
samtaler, især de spontane, at
hun var flov over sit udseende,
fordi hun trængte, men ikke
havde råd, til at gå til tandlæge
eller til at købe nye briller
Vi sendte hende til skolens
socialrådgiver, for hvem det
lykkedes at skaffe både tandlægebesøg
og nye briller uden
omkostninger for eleven. Dette
medførte, at hun lige pludselig
blev en mere udadvendt og
meget glad kvinde, som kunne
være med til at lede og tilrettelægge
det daglige arbejde
for de andre elever. Senere
viste det sig, at hun ville falde
for 300 timers reglen, når hun
skulle holde op her på skolen.
Men med en stor indsats fra
vores socialrådgiver, lykkedes
det at skaffe kvinden et midlertidigt
job, så hun ikke mister
sin kontanthjælp.
75

76
Produktionsværkstedet
NyT INITIATIV
Som noget nyt er Produktionsværkstedet
begyndt at bruge
Karrierehjørnet i Grafisk
Workshop meget. Især de elever,
der kommer via Jobcentrene,
har meget stor glæde af
det, fordi de er blevet pålagt
at søge op til fire stillinger om
ugen. Karrierehjørnet er en
meget stor hjælp, da mange af
vores elever ikke er fortrolige
med en computer og ikke har
en til rådighed hjemme. Ikke
mindst vores fremmedsprogede
elever, som ikke kan så
meget dansk, har glæde af
Karrierehjørnet.

Grønlændere
København: Grønlænderhuset ”Qassi”
Af Karo Olsen-Jensen, daglig leder af Qassi
2007 har været begivenhedsrigt
på mange måder. Efter
lang tid uden sektionsleder
blev undertegnede, tidligere
projektkoordinator, i februar
udnævnt til daglig leder og
efter lidt tilvænningstid synes
vi selv, det går rigtig godt.
Elevtallet har været noget
svingende. Især kunne det
mærkes, at Københavns Kommune
i september lukkede for
kassen.
I foråret fik vi med lodder og
trisser tilladelse fra kommunen
til at sende tre mandlige
elever på Landtransportskolen
i ”Grundlæggende lagerarbejde
m. truckcertifikat”. Forsøget
faldt desværre på gulvet.
Eleverne var slet ikke mentalt
gearet til at deltage. Det fik os
til at erindre, at arbejdet med
misbrugere ikke bare tager tre
måneder.
Vi har i adskillige år drømt
om at få et tættere samarbejde
med de andre afdelinger her
på selve skolen, f.eks. misbrugsprojektet
Forward. Det
er lykkedes, og samarbejdet
vokser nu støt og roligt. Vi har
bl.a. afholdt et fællesseminar.
I store træk handler det om,
at vores afdeling kan indkaldes
til møder med de enkelte
elever ved behov, f.eks. ved
sproglige problemer, og at
anbefale, at de deltager i vore
ture til Sorø og andre tilbud
som psykoterapi via kvindehjemmet
”Miteq,” kontakt til
”Frederiksbergcentret,” deltagelse
i vore mandagsmøder
og torsdagsklub, opsøgende
arbejde ved længere tids
fravær osv.. Det vil sige, at vi
er en form for støtte-kontaktpersoner
omkring sprog- og
kulturbarrierer udover, at vi
udgør den sociale kontakt.
Vi har selvfølgelig også et
samarbejde med de andre
afdelinger under Grønlænderafdelingen
som Døgnværestedet
”Naapiffik” på
Vesterbro og kvindehjemmet
”Miteq” i Valby, udover ”Neriusaaq”,
afdelingen i Ålborg og
”Oqqumut” i Esbjerg.
Yderligere har vi et landsdækkende
samarbejde med
andre samarbejdspartnere
omkring socialt udsatte grønlændere
via SUS (Socialt
Udviklingscenter) og mødes
to gange årligt i Middelfart.
Derudover har vi et regionalt
netværk, hvor vi mødes ca. en
gang i kvartalet; ofte i Kofoeds
Kælder. Andre samarbejdspartnere
er især Københavns
Kommune og Grønlændernes
Hus i Løvstræde.
KuLTurdAG
I forbindelsen med Kulturdagen/Sommermarkedet
d. 2 /6
i Nyrnberggade, fejrede vi den
grønlandske nationaldag, hvor
julemanden himself kom forbi.
En elev lavede trommedans,
en anden optrådte med maskedans.
Vi fik grillet moskus- og
rensdyrkød og hyggede os
sammen med alle, som kiggede
forbi. Kendetegnende for
disse arrangementer hos os er,
at aktørerne stiller deres kunnen
til rådighed gratis.
Ved KNI-butikkens åbning af
nye lokaler på Nordatlantisk
Brygge i København i juni,
lavede vi opvisning i kajak-og
konebåd. KNI-butikken har
endvider haft en af vore elever
i praktik. Vi har haft stor
glæde af dette samarbejde.
Butikken leverede grønlandsk
proviant til vores fællesspisninger
i torsdagsklubben. Grønlands
Hjemmestyre har nu lukket
butikken til stor ængstelse
for alle os, der gerne vil have
lov til at smage på og bevare
kendskabet til vort fædrelands
specialiteter. Nu har en privat
butikskæde overtaget, og vi
håber at få et samarbejde op at
stå igen.
Også ”Qassi” har stor glæde
af skolens refugium, Louisestiftelsen
i Sorø. I august
troede vi, vi havde en aftale
om et femdøgns ophold. Vi
ville bruge anledningen til at
introducere vores allerførste
praktikant fra Socialpædagogseminariet
i Ilulissat/Grønland
til arbejdet. Hun var hos os i
et halvt år. Gode råd var dyre,
da vi fandt ud af, at bookingen
ikke var i orden. Resolut fandt
vores afdelingsleder Kurt
Olsen i stedet Skælskør Vandrehjem,
hvor vi tilbragte fem
regnfulde, men dejlige dage.
Vi fik bl.a. besøg af to grønlandske
alkologer fra Frederiksbergcentret.
Sorø bruger
vi også til at forberede de to
årlige Kofoeds Skole markeder
sommer og vinter på
arbejdende værksteder, hvor
kvinderne fra skindsystuen syr
77

BESØG I ÅLBORG

Grønlændere
Grønlændere i psykoterapi i Sorø
Af Lisbeth Nuka Pedersen og Peter Smidt, medarbejdere
Elever fra Qassi, grønlænderhuset
i Nyrnberggade, og vi
tager ca. en gang om måneden
til Louisestiftelsen, skolens
refugium i Sorø. Her laver vi
psykoterapi for udsatte grønlændere,
fra torsdag til søndag.
I 2007 var vi af sted otte
gange med i gennemsnit fem
personer.
Onsdagen før samles vi med
gruppen og har en samtale
med de grønlændere, vi ikke
kender i forvejen, for at se om
de passer til den eksisterende
gruppe, og om opholdet er
noget for dem. De skal være
ædru og ikke påvirkede af
hash eller andre stoffer. Det
kan være meget svært i sig
selv - da det ellers er umuligt
at lave terapi.
Efter ankomsten arbejder vi
psykoterapeutisk med deres
problemer i det tempo og på
den måde, de er parate til. Det
er vigtigt at give plads og tid.
Nogle har prøvet det før og er
vældig parate. Men for andre
er det første gang, og de er
måske lidt generte, bange og
usikre på, hvad der skal ske.
Vi forsøger at skabe så tryg en
atmosfære som muligt. Man
lærer bedst, når angst-niveauet
er så lille som muligt.
Nogle af de primære problemstillinger
for disse mennesker
er:
•
•
•
Misbrug (hash, alkohol, piller
og hårdere stoffer)
Overgreb (vold, fysisk og
psykisk, seksuelt misbrug)
Meget vanskelige familieforhold
og dødsfald (blandt
venner og bekendte)
Vi arbejder med kropsbevidsthed,
kropsterapi, samtale,
snak om misbrug og konsekvenser,
chok- og traumeterapi
og gestaltterapi. Vi er
også meget lydhøre overfor
elevernes ønsker om motion
eller f.eks. trommedans eller
brug af naturen på forskellig
vis. Ind imellem, når de trænger
til en pause, går vi f.eks.
tur omkring søen i Sorø; det
giver lidt luft og plads til noget
andet inde i hovederne.
Mange af vores brugere kommer
flere gange og bliver
derved bedre og bedre rustet
til livet i hverdagen. Nogle
få får arbejde, nogle kommer
tættere på at komme i misbrugsbehandling,
andre igen
har glæde af at komme flere
gange, selvom de går ud og
drikker efterfølgende.
Inden vi tager af sted fra
Sorø søndag formiddag, laver
vi en plan for hver enkelt, som
typisk rækker 4 dage - til en
måned frem.
79

Grønlændere
Grønlændere i psykoterapi i Sorø
Af Lisbeth Nuka Pedersen og Peter Smidt, medarbejdere
Elever fra Qassi, grønlænderhuset
i Nyrnberggade, og vi
tager ca. en gang om måneden
til Louisestiftelsen, skolens
refugium i Sorø. Her laver vi
psykoterapi for udsatte grønlændere,
fra torsdag til søndag.
I 2007 var vi af sted otte
gange med i gennemsnit fem
personer.
Onsdagen før samles vi med
gruppen og har en samtale
med de grønlændere, vi ikke
kender i forvejen, for at se om
de passer til den eksisterende
gruppe, og om opholdet er
noget for dem. De skal være
ædru og ikke påvirkede af
hash eller andre stoffer. Det
kan være meget svært i sig
selv - da det ellers er umuligt
at lave terapi.
Efter ankomsten arbejder vi
psykoterapeutisk med deres
problemer i det tempo og på
den måde, de er parate til. Det
er vigtigt at give plads og tid.
Nogle har prøvet det før og er
vældig parate. Men for andre
er det første gang, og de er
måske lidt generte, bange og
usikre på, hvad der skal ske.
Vi forsøger at skabe så tryg en
atmosfære som muligt. Man
lærer bedst, når angst-niveauet
er så lille som muligt.
Nogle af de primære problemstillinger
for disse mennesker
er:
•
•
•
Misbrug (hash, alkohol, piller
og hårdere stoffer)
Overgreb (vold, fysisk og
psykisk, seksuelt misbrug)
Meget vanskelige familieforhold
og dødsfald (blandt
venner og bekendte)
Vi arbejder med kropsbevidsthed,
kropsterapi, samtale,
snak om misbrug og konsekvenser,
chok- og traumeterapi
og gestaltterapi. Vi er
også meget lydhøre overfor
elevernes ønsker om motion
eller f.eks. trommedans eller
brug af naturen på forskellig
vis. Ind imellem, når de trænger
til en pause, går vi f.eks.
tur omkring søen i Sorø; det
giver lidt luft og plads til noget
andet inde i hovederne.
Mange af vores brugere kommer
flere gange og bliver
derved bedre og bedre rustet
til livet i hverdagen. Nogle
få får arbejde, nogle kommer
tættere på at komme i misbrugsbehandling,
andre igen
har glæde af at komme flere
gange, selvom de går ud og
drikker efterfølgende.
Inden vi tager af sted fra
Sorø søndag formiddag, laver
vi en plan for hver enkelt, som
typisk rækker 4 dage - til en
måned frem.
79

Grønlændere
Naapiffik
Af Karen Møller Hegelund, socialrådgiver
Overordnet har 2007 været et
turbulent år i Naapiffik, som er
et værested for grønlændere
på Vesterbro i København. Der
har været mange ansættelser.
Vi er flyttet til andre lokaler,
men det holdt ikke i det lange
løb. Det var derfor en fornøjelse
at flytte ”hjem” igen. Vi
kunne igen sætte gang i vores
aktiviteter samtidig med, at vi
levede op til begrebet værested.
Det er ikke alle brugere,
som har lyst til absolut at
skulle lave en masse aktiviteter;
i hvert fald ikke hele tiden.
dAGLIGdAGEN
I det daglige arbejde er det
vigtigt med tillidsopbygning.
En af måderne er at bruge
ansvarliggørelse. For eksempel,
at det er i orden med brød
og pålæg, men det kræver, at
en af brugerne køber ind, eller
hvis der skal laves mad, så skal
der være nogen til indkøb,
nogen til at lave mad, nogen til
at vaske op bagefter.
INddrAGELsE
Hele processen med at bygge
det nye Naapiffik op har taget
udgangspunkt i inddragelse
af brugerne, så det forbliver
deres værested. De har været
inddraget i opbygning af køkkenet
med stor hjælp fra Qassi
i Nyrnberggade. Opsætning
af gulv, maling o.s.v. har været
med brugerinddragelse i
større eller mindre grad.
Aktiviteterne tager tit
udgangspunkt i vores vitale
mandagsmøde, hvor alle
brugere, personale og andre
aktører har mulighed for at
sætte deres præg på dagligdagen.
Det er her, at aktiviteter
kan tages op og føres ud i livet
senere. Ikke kun aktiviteter
som svømning, trommedans,
personlig udvikling, museumsture,
tegne- og malekurser,
for at nævne nogle få af de
aktiviteter, vi har haft i 2007,
men også fælles rengøring og
diskussioner om, hvordan vi
gerne vil have det i Naapiffik.
hANdLEPLANEr
Vi er blevet gode til at lave
aftaler med brugere om små,
korte handleplaner på dags/
ugebasis. Vi har inviteret forskellige
samarbejdspartnere
til at holde oplæg: Hvidovre
Hospitals turberkulose-afdeling
fortalte om vigtigheden af
hygiejne, når så mange mennesker
er samlet et sted.
Vi har haft forskellige
åbningstider i 2007. Det har
været vigtigt for os, at der var
åbent alle dage, selv i weekenderne,
da det netop er dér
behovet for et misbrugsfrit
sted er størst. I december har
vi sørget for at skabe rammer
for at tage brodden af julemåneden,
som for mange af vores
brugere er den værste periode
overhovedet, og som følelsesmæssigt
tærer på kræfterne.
Vi har haft åbent alle juledage,
alle dage mellem jul og nytår,
nytårsaften og nytårsdag, hvor
der nogle af dagene blev lavet
julemad og hygget, til stor
glæde for vores målgruppe.
INTErNATTurE
Sorø-turene er et kapitel for
sig. Vi har i 2007 haft fem
Sorø-ture, hvor de tre første
var de sædvanlige afrusnings-/
forholden sig til misbrugsture.
Vi havde gæster f.eks. fra Frederiksbergcenteret.
Der har
været en stor respekt for de
regler, som vi har, når vi tager
på ture, nemlig at man hverken
ryger hash eller drikker
alkohol, og at man for egen
regning bliver sendt hjem, hvis
man bliver truffet i påvirket
tilstand. Men det er vigtigt, at
man er åben omkring abstinenser,
både før og efter turen.
På turene var der kurser i
personlig udvikling, foredrag
og masser af fælles aktiviteter
udenfor, når vejret var til det.
De to andre ture var lidt anderledes,
vi havde således givet
vores samarbejdspartnere
mulighed for at bruge ugen til
vores fælles brugere og nogle
brugere, som ville kunne have
glæde af at lære os at kende.
Det lykkedes dog ikke, hvorfor
en ansat i Naapiffik tog
afsted med seks mænd fra
Kollegiet for hjemløse på Gl.
Køge Landevej. Der blev lavet
sociale handleplaner, som for
nogles vedkommende har ført
til øget livskvalitet. Vi er dog
underlagt behandlingstider og
økonomi i de offentlige systemer,
så det er ikke alt, som er
blevet realiseret. Dog er det
lykkedes at få de respektive
instanser til at tage stilling til
de enkeltes behov og ønsker.
Den sidste Sorø-tur valgte
8

82
Grønlændere
vi at bruge på at få en bedre
kontakt til vores brugere: Ikke
så mange kurser og foredrag,
men til gengæld fik vi en
dirigent ud, som ledte os igennem
en dag fyldt med musik.
Det er mundet ud i en fornem
CD, som alle deltagere får en
kopi af. Det er virkelig noget,
som har rykket positivt ved
forholdet mellem brugerne og
personalet.
På alle Sorø-ture har der
været mulighed for at tage
til fælles bowling, hvilket har
givet både brugere og personale
nogle fælles oplevelser
og skabt rum for ”et fælles
tredje,” som kan bruges, når vi
kommer hjem igen.
TurE ud Af husET
I 2007 har vi været på mange
andre ture ud af huset. For
eksempel det årlige ”Brugernes
Bazar” i Odense, strandture,
Fakse Klint, DSB-døgnet,
hvor vi rejste i det meste af
Skåne og Kullen, Tivoli, Bakken,
Dyrehaven, Lejre forsøgsstation,
Roskilde, fisketure,
udstillinger i Avedøre bibliotek,
kulturstuer, Avedøre
kirke. Desuden svømmehal,
gymnastiksal og så har vi
været nogle gange på den
grønlandske kirkegård.
PErsONALET
Vi har det første år brugt
tid på at finde den enkeltes
kompetencer og få disse i
spil i forhold til brugerne. Vi
tager som bisiddere, f.eks. hos
kommunen, med brugere, som
ønsker det. Vi har på forhånd
gjort klart, hvad vi forventer,
og hvad de kan forvente af os.
Vi laver ofte en social handleplan
i en sådan situation.
Vi har fordelt nogle af
opgaverne blandt personalet,
så der er nogen, som tager sig
af køkkenet. Én tager sig af
musik og sport. Én har speciel
viden om muligheder for
behandling, én underviser
i personlig udvikling. Én er
god til den direkte kontakt til
brugeren og har kontakten til
Kollegiet på Gl. Køge Landevej.
Nært tilknyttet har vi den
opsøgende medarbejder. En
af os har fået mulighed for at
bruge Kofoeds Skoles både, så
der er mulighed for at tage på
fisketure o.s.v.
sAmArbEjdsPArTNErE
Det er dejligt, at vi i løbet af
2007 har fået udbygget kredsen
af samarbejdspartnere
og har fået samarbejdet lagt i
mere faste rammer, således at
Frederiksbergcenteret er blevet
en mere eller mindre integreret
del af vore Sorø-ture.
Lokalcentret i Matthæusgade
har vi et rigtigt godt
samarbejde med; især den
medarbejder som koordinerer
grønlænderarbejdet, har sin
faste gang i Naapiffik. Især i
sommerperioden har vi haft
et meget tæt samarbejde med
Grønlændernes Hus i Løvstræde.
I Naapiffik vil vi gerne fremhæve
det nære og tætte samarbejde
med Gentofte Sygehus
turberkulose-afdeling, hvor
vi kører ud med brugere og
personale for at teste for tuberkulose,
hvis der er en risiko for
smitte.
Gadeplan-sygeplejerskerne
og sygeplejersker og læger på
Mændenes Hjem i Istedgade
er også en del af vores vigtige
netværk.

Ålborg: En særlig misbrugsindsats for udsatte grønlændere
Ålborg: En særlig misbrugsindsats for
udsatte grønlændere
Af Helle Rønn, socialrådgiver
I 2006 indledte Kofoeds Skole i
Ålborg et samarbejde med det
daværende Foldbjergcenter,
som tilbød ambulant
misbrugsbehandling til
alkoholikere i Ålborg Kommune.
Vi begyndte sammen
på at udvikle et særligt tilbud
om misbrugsbehandling til
grønlændere i Ålborg.
Baggrunden var bl.a., at
alle vores elever på Kofoeds
Skole - nogle i perioder andre
konstant - havde et misbrug af
alkohol og hash. De fleste har
på et tidspunkt ytret ønske om
at ændre på dette misbrug.
Nogle få af eleverne har
forsøgt at få hjælp fra det etablerede
behandlingssystem,
Bixen fra Ålborg Kommune og
Foldbjergcentret fra Nordjyllands
Amt. Ingen af de elever
har gennemført et forløb, men
holdt op meget hurtigt. Andre
har i perioder selv forsøgt at
stoppe, nedbringe eller kontrollere
misbruget. Af mange
forskellige grunde er målet
ikke nået.
Følgende problematikker er
et udsnit af dem, som gør det
vanskeligt/umuligt at holde
op med misbruget:
• Netværket er først og fremmest
centreret i et fællesskab
omkring misbruget.
Derfor bliver ensomhed og
udstødelse konsekvensen
for den enkelte, som vælger
at holde op.
• De fleste kommer fra familier,
hvor størsteparten
drikker. Det er vanskeligt at
finde rollemodeller for et liv,
uden alkohol. Kan det overhovedet
lade sig gøre at leve
et liv med kontrol af alkohol
og hvordan?
• Misbruget virker ofte som
”en selvmedicinering” på
traumer og mange dårlige
erfaringer, som i længden
gør for ondt at leve med i
ædru og ikke-bearbejdet
tilstand.
• I behandlingen har eleven
ikke følt sig rigtig forstået
og oplevet systemets metoder
som underlige og som
noget, der skulle ske for
behandlerens skyld.
• Motivationen for at få kontrol
over misbruget indeholder
følgende emner:
• At have flere penge til rådighed
til andet end ”misbrug.”
• Få det bedre med sig selv
fysisk og psykisk.
• Undgå konflikter med venner
og familie, som netop
sker i påvirket tilstand.
• Generelt at opnå de ting,
som man gerne vil have i sit
liv.
Vi i personalet havde overvejelser
om muligheden for at
få tilknyttet psykologbistand,
som vi vurderede som særdeles
væsentligt.
mIsbruGsKONsuLENT
EN GANG Om uGEN
Fra d. . november 2007 har en
misbrugskonsulent fra Ålborg
Kommune besøgt skolen hver
torsdag fra kl. 9.00- 2.00.
Det oplevedes som meget
nemt at etablere kontakten til
den enkelte på de forskellige
værksteder. Snakken henover
aktiviteten ”det fælles tredje”
bliver tryg, ligeværdig og tillidsopbyggende.
Indholdet i samtalerne på
værkstederne begrænser sig
dog til at være generelle og
”ufarlige” emner. Derfor udviklede
der sig hurtigt et behov
for ligeledes at kunne trække
sig ind på et kontor, hvor den
individuelle, personlige samtale
om misbrug kunne finde
sted. Vi er i øjeblikket i gang
med at indrette et kontor bl.a.
til dette brug. Vi har ligeledes
erfaret værdien i samarbejdet
imellem misbrugskonsulenten
og vores medarbejdere. I
løbet af ugen vil vi på Kofoeds
Skole kunne gøre nogle elever
klar til en samtale med konsulenten
og derefter levere
den opbyggede tillid og viden
videre til en konstruktiv samtale.
Det giver god gavn og
mening at have et misbrugstilbud
så tæt på i hverdagen
for denne gruppe af socialt
udsatte. Tilbudet bliver mere
tilgængeligt, når man i forvejen
kender misbrugskonsulenten,
og man ikke først skal ind
af en fremmed dør igennem
flere samtaler med visitation
og udredning, før hjælpen sætter
ind.
TILsKyNdELsE TIL AT PrøVE
I 2007 har to misbrugskonsulenter
udenfor Kofoeds Skole
bl.a. givet information om,
hvad alkohol er, og hvad det
gør ved kroppen. Der blev
83

84
Ålborg: En særlig misbrugsindsats for udsatte grønlændere
diskuteret følgevirkninger/
konsekvenser ved at have et
misbrug fysisk, psykisk og
socialt. Der blev diskuteret og
præsenteret forskellige hjælpemuligheder.
Formålet var :
* at få gruppen til at forholde
sig til deres eget indtag af
rusmidler
• at sætte en proces i gang for
den enkelte i gruppen
• og i første omgang at arbejde
ud fra ideen om at nedbringe
skaderne og, evt. for
nogle, en egentlig misbrugsbehandling
på længere sigt.
• Eleverne udtrykte stor interesse
og fik en del ny viden.
Flere elever begyndte igen
selv at forsøge at stoppe
eller holde pauser, hvilket
igen medførte flere individuelle
behov for svar og støtte
til at holde fast i ønsket.
Udbyttet var derudover, at
flere generelt begyndte at
forholde sig til deres liv med
misbrug, at tage ansvar for
egen sundhedstilstand og
trivsel. Tidligere var det
blot en selvfølge, at man var
”med i festen” og misbruget,
fordi man aldrig havde lært
at gøre andet, når smerterne
eller ensomheden blev for
stor.
På nuværende tidspunkt
indeholder opgaven følgende
delelementer:
• Oplysning og motivation via
generel information til den
samlede gruppe. Dette kan
ske udenfor huset i ca. to
gange 40 minutter og/eller
indledningsvist på Kofoeds
Skole i ca. 20 min. før aktiviteterne
sættes i gang og de
individuelle samtaler påbegyndes.
• Kontaktetablering og tillidsopbygning
hen over
aktiviteterne, som foregår
på værkstederne i Kofoeds
Skole. Individuelle samtaler
om misbrug i et samtalerum.
• Indimellem kan der opstå
homogene grupper, som vil
kunne profitere af et gruppetilbud
med samtale om
misbrug.
• Tæt samarbejde imellem
misbrugskonsulenten og
Kofoeds Skoles daglige medarbejdere.
• Generelt har tilbuddet
forbedret kvaliteten i den
samlede indsats, som vi
tilbyder. Ved at yde en
sådan helhedsindsats kan vi
se, at målgruppens samlede
livssituation forbedrer sig
væsentligt.
Sundhedstilstanden er bedret
i en grad, der gør, at knapt så
mange dør i en ung alder.
Fra at leve ud fra ren ”overlevelsestrategi”
fra dag til dag
har de fleste elever nu længerevarende
forløb, hvor der
sættes mål og tages ansvar for
eget liv og indhold, og hvor
misbruget altid er en afgørende
faktor.

Grønlændere
Ålborg: Nyankomne unge grønlændere
Af Helle Rønn, socialrådgiver
Kofoeds Skole i Ålborg har
ydet støtte til socialt belastede
grønlændere siden 2000.
Efterhånden er skolen blevet
velkendt i det grønlandske netværk.
Vores centrale beliggenhed
i Ålborg midtby gør det
nemt at kontakte målgruppen.
Når vi har etableret kontakt
afklarer vi af den enkeltes
sociale situation, vejledning
og udarbejdning af handleplaner
og aktiviteter på skolens
værksteder.
Kofoeds Skole i Ålborg
har i 2007 haft kontakt til 75
grønlændere, som er hjemløse,
socialt belastede eller socialt
truede. Af dem var de 35 nye
tilflyttere fra Grønland. 9 af
dem er unge under 25 år. De
er kommet direkte fra Grønland
til Ålborg og omegn.
mANGE GruNdE
De kommer til Danmark af vidt
forskellige grunde. Nogle er
bare blevet ”hængende” efter
den sidste familiefest eller den
sidste orlov fra ansættelsen på
en fiskekutter. Andre, især de
unge, har typisk en ambition
om at få en uddannelse eller et
arbejde. Alle bærer adskillige
traumatiske oplevelser med
sig.
Især den store unge gruppe
giver god grund til bekymring.
I 2006 havde vi kontakt til 2
unge mellem 8-25 år. I 2007
er det 30. De fleste unge fra
Grønland har 9- 0 års skolegang;
nogle uden afgangseksamen.
Mange af dem er
begyndt på en videregående
uddannelse i deres egen eller
i den nærmeste bygd, men er
holdt op før tid. Deres samlede
skolegang i Grønland har
oftest været præget af en del
fravær, manglende koncentration
og dermed manglende
udbytte af den faglige undervisning.
I de små bygde samfund,
hvor de og deres familie kommer
fra, har de alle haft nemt
ved at få forskellige jobs: rengøring,
fabriksarbejde, flytninger,
gå-til-hånde-opgaver m.v.
Deres oplevelse er derfor, at
de nemt vil kunne gøre det
samme i Danmark. Dét, de
ikke forstår, er, at normerne
på det danske arbejdsmarked
er meget anderledes. De
mangler ”Det arbejdende familienetværk,”
som kan skaffe
og støtte dem i jobs. De ved
ikke, at man eksempelvis ikke
bare bliver væk uden at give
besked en dag, hvor familien
er på besøg og, at man derefter
kan regne med, at jobbet
fortsat er der.
ALLErEdE AfhæNGIGE
De kommer fra familier, hvor
skilsmisse og misbrug af hash
og alkohol har ført mange
traumatiske oplevelser, overgreb
og svigt med sig. Fra
Grønland har de også selv
gjort deres erfaringer med
misbrug af hash og alkohol og
dertil hørende kriminalitet.
De har allerede skabt sig en
afhængighed, som de tager
med sig til Danmark. De fleste
har et ønske om her at kunne
begynde på et nyt liv gerne
med uddannelse eller job.
Andre flytter hertil bare for at
komme væk fra ”et dårligt liv”
på Grønland.
De flytter først ind hos et
andet grønlandsk familiemedlem,
f.eks. mor, far, farmor,
onkel eller hos grønlandske
venner/bekendte. I alle tilfælde
har det inden for ca. en
måned udviklet sig problemfyldt.
Den unge/nytilflyttede
er blevet smidt ud til overlevelse
på byens varmestuer, på
gaden, hos kammerater o.a.
uden bolig, penge, mad, tøj og
andre basale ting.
Oftest har der også i de
nytilflyttede grønlandske familier
været et misbrug og en
dertil hørende turbulent tilværelse.
I denne sammenhæng
har det ikke været muligt at
etablere en kontakt til uddannelse
eller jobmuligheder.
fEjLbEdømmEs
I de grønlandske familier er
man vant til at klare sig selv
og hjælpe hinanden. Man går
helst ikke til offentlige instanser.
Derfor går der nemt lang
tid, og konsekvenserne bliver
alt for store, før denne gruppe
dukker op i kommunens etablerede
hjælpesystemer.
Ved det første møde i kontanthjælpssystemet
er deres
problematiske baggrund og
manglende erfaringer med det
danske system ikke umiddelbart
synlige. De virker velfungerende,
taler nogenlunde
dansk og har haft arbejde i
85

86
Grønlændere
Grønland. Derfor vurderes
de ofte til ikke at have andre
problemer udover ledighed,
og bliver derfor henvist til en
erhvervsrettet aktivering.
bALANcEGANG
Men der er god grund til at
træde varsomt, når Jobcentrene
matcher grønlandske
kontanthjælpsmodtagere: At
matche for højt giver bagslag
og har en masse omkostninger
– menneskeligt såvel som
økonomisk. Misforståelser og
fejlvisitering til et ordinært
arbejde eller aktiveringstilbud
kan få lange eller vedvarende
følger. Det kan nemlig betyde,
at grønlænderen udebliver,
måske fordi han/hun ikke kunne
finde vej til arbejdspladsen,
eller fordi han/hun er usikker
på, hvad jobbet indebærer,
eller måske af en helt anden
grund, som ingen udenforstående
rigtigt kan finde ud af.
For nogles vedkommende
tager det to-tre måneder, før
den sociale nedtur er åbenlys.
Kontanthjælpen bliver mindre
pga. ulovligt fravær og holder
til sidst endeligt op. Brevene
fra socialforvaltningen bliver
ikke åbnet eller når aldrig
frem, hvis der da findes en
adresse. Livet for den unge
udvikler sig til at blive mere
og mere kaotisk og misbrugspræget.
bør IKKE Gå LIGEsådAN
En anden problematik har
de, som er etableret på eget
værelse og er begyndt på en
videregående uddannelse i
Danmark, men er holdt op
eller har været fraværende i
længere tid. De har brug for
støtte til at komme i gang igen,
så vi forhindrer en ond cirkel,
hvor misbrug og hjemløshed
får overtaget.
På lidt forskellige tidspunkter
i ovennævnte forløb hører
den nytilflyttede/unge grønlænder
om Kofoeds Skole.
Efter at være blevet smidt på
gaden i Danmark, er der en
“læretid”, hvor de er blevet
bekendt med de ældre grønlændere,
som igennem flere
år har overlevet i Danmark i
grupper, hvor de ofte bor hos
hinanden eller på varmestuerne
i et liv med hash og alkohol.
De ældre kom til Danmark på
samme måde, men de fik ikke
nogle realistiske tilbud om
integration og aktivering, som
kunne bringe dem til selvforsørgelse.
Vi er derfor meget optaget af
nu at gøre en indsats for at
stoppe den negative udvikling,
så de unge i dag ikke ender på
samme måde.
mAssIV sTøTTE NødVENdIG
Seks af de unge, som kom til
Danmark i maj-oktober 2006,
blev frem til begyndelsen af
2007 aktiveret i én klasse på
”Afdelingen for unge tosprogede”
i Ålborg i et undervisnings-
og integrationsforløb.
Sammen med andre nationaliteter
modtog de her undervisning
i dansk, samfundsfag
og andre skolefag, som fagligt
ville kunne forberede dem til
at kunne klare sig i de danske
uddannelsesinstitutioner. Når
de er klar til at komme i praktik,
kan de også komme videre
ud på det danske arbejdsmarked.
Det var ”learning by
doing,” idet behovet for hjælp
til mange praktiske dagligdags
opgaver er stort. For eksempel:
hvordan fungerer kommunen,
tandlægen, banken m.v.
Afdelingen for unge tosprogede
dækkede nogle af de unges
behov, men langt fra dem alle.
Uden for skolen har de unge
et liv med mange opgaver,
som de ikke selv magter, idet
de aldrig har lært det, så som:
bo på eget værelse, klare egen
økonomi, få et godt netværk
med bl.a. fritidsinteresser og
ikke mindst at kunne administrere
et forbrug af hash og
alkohol.
Da de seks unge kom til
Danmark blev de enkeltvis, fra
det daværende AF (Arbejdsformidlingen),
visiteret til
forskellige aktiveringsprojekter
for arbejdsmarkedsparate,
som de udeblev fra. Da denne
ungegruppe blev samlet i et
realistisk aktiverings /undervisningsforløb,
støttede de
hinanden og kunne bedre
fastholde et stabilt fremmøde.
Via enkeltbevillinger fra
Ålborg Kommune til tre af
eleverne blev der iværksat en
ekstra indsats. Den ekstra indsats
kunne Ålborg Kommune
kun bevilge pr. person og med
tre måneders interval, hvilket
var for skrøbeligt til at fasthol

Grønlændere
de én person til den samlede
indsats til gruppen.
Efterhånden som den støttende
indsats forsvandt med
det svingende timeantal, forsvandt
elevgruppen ligeledes
fra Afdelingen for unge tosprogede.
De kunne ikke længere
fastholdes i aktiveringen, men
kom i stedet efter behov på
Kofoeds Skole, som er en frivillig
social aktivering. Dvs. ca.
35 forskellige unge har vi på
Kofoeds Skole kontakt til.
Igennem hele 2007 har de
unge forsøgt sig med uddannelsesstart
på Handelsskolen,
VUC og Teknisk Skole. Vi har
forsøgt at drage nytte af støtte,
studievejledning, mentorordning
m.v. i det etablerede
uddannelsessystem, men
stadig med det samme resultat:
Ingen af vores ”svage”
grønlandske studerende har
kunnet fastholdes i en uddannelse.
Under et samarbejdsmøde
med kommunen i Det grønlandske
hus i Ålborg blev
det konstateret, at antallet af
grønlandske studerende, som
huset har kontakt til, (typisk
bedre fungerende universitetsstuderende)
er det samme, (35)
som vores antal af dårligt fungerende,
som generelt søger
mellemuddannelserne.
I slutningen af 2007 aftalte
vi med Det grønlandske hus
at indkalde til et samarbejdsmøde
med de ansvarlige på
unge-området for uddannelse
og sociale indsatser i Ålborg
Kommune i håb om at kunne
skabe nye tilbud og arbejdsgange.
Mødet er sat til marts
2008.
Vi vil tilstræbe at få tag i
målgruppen, før de kommer
”i lære” hos de ældre udsatte
grønlændere. For at dét skal
lykkes, vil der være en opgave
i at etablere en tillidsskabende
kontakt, som skal ligge til
grund for det individuelle
og, udviklingsarbejde. Det
vil kunne opbygges ved at
arbejde ud fra Kofoeds Skole,
dens praksis og medarbejdere,
som allerede er ”godkendt” i
netværket af de udsatte grønlændere.
Først derefter kan indsatsen
sættes i gang med bl.a. ansøgning
om kontanthjælp, installering
på eget værelse for
første gang i deres liv, botræning
og undervejs løbende
råd og vejledning omkring
forståelsen af og kravene fra
det danske system, som de har
svært ved at følge. Indsatsen
skal ske i et samarbejde med
de andre muligheder, der i
forvejen er på området: aktivering/job/uddannelse,fritidstilbud,sundhedsvæsen/behandlingstilbud,
varmestuerne m.v.
Indsatsen skal hjælpe de unge
til at sætte ord på en handleplan.
Den skal opøve den
enkeltes vilje til selv at tage
ansvar for deres liv, dvs. sætte
sig mål, tilrettelægge forløb og
virkeliggøre beslutninger.
87

Grønlændere
de én person til den samlede
indsats til gruppen.
Efterhånden som den støttende
indsats forsvandt med
det svingende timeantal, forsvandt
elevgruppen ligeledes
fra Afdelingen for unge tosprogede.
De kunne ikke længere
fastholdes i aktiveringen, men
kom i stedet efter behov på
Kofoeds Skole, som er en frivillig
social aktivering. Dvs. ca.
35 forskellige unge har vi på
Kofoeds Skole kontakt til.
Igennem hele 2007 har de
unge forsøgt sig med uddannelsesstart
på Handelsskolen,
VUC og Teknisk Skole. Vi har
forsøgt at drage nytte af støtte,
studievejledning, mentorordning
m.v. i det etablerede
uddannelsessystem, men
stadig med det samme resultat:
Ingen af vores ”svage”
grønlandske studerende har
kunnet fastholdes i en uddannelse.
Under et samarbejdsmøde
med kommunen i Det grønlandske
hus i Ålborg blev
det konstateret, at antallet af
grønlandske studerende, som
huset har kontakt til, (typisk
bedre fungerende universitetsstuderende)
er det samme, (35)
som vores antal af dårligt fungerende,
som generelt søger
mellemuddannelserne.
I slutningen af 2007 aftalte
vi med Det grønlandske hus
at indkalde til et samarbejdsmøde
med de ansvarlige på
unge-området for uddannelse
og sociale indsatser i Ålborg
Kommune i håb om at kunne
skabe nye tilbud og arbejdsgange.
Mødet er sat til marts
2008.
Vi vil tilstræbe at få tag i
målgruppen, før de kommer
”i lære” hos de ældre udsatte
grønlændere. For at dét skal
lykkes, vil der være en opgave
i at etablere en tillidsskabende
kontakt, som skal ligge til
grund for det individuelle
og, udviklingsarbejde. Det
vil kunne opbygges ved at
arbejde ud fra Kofoeds Skole,
dens praksis og medarbejdere,
som allerede er ”godkendt” i
netværket af de udsatte grønlændere.
Først derefter kan indsatsen
sættes i gang med bl.a. ansøgning
om kontanthjælp, installering
på eget værelse for
første gang i deres liv, botræning
og undervejs løbende
råd og vejledning omkring
forståelsen af og kravene fra
det danske system, som de har
svært ved at følge. Indsatsen
skal ske i et samarbejde med
de andre muligheder, der i
forvejen er på området: aktivering/job/uddannelse,fritidstilbud,sundhedsvæsen/behandlingstilbud,
varmestuerne m.v.
Indsatsen skal hjælpe de unge
til at sætte ord på en handleplan.
Den skal opøve den
enkeltes vilje til selv at tage
ansvar for deres liv, dvs. sætte
sig mål, tilrettelægge forløb og
virkeliggøre beslutninger.
87

Esbjerg: Gode historier om grønlændere
Esbjerg: Gode historier om grønlændre
Af Britta Gjelstrup, projektleder Oqqumut, Esbjerg
Det begyndte med et opfølgningsmøde
i Oqqumut i 2007
for tre af vore grønlandske
mænd. En rådgiver fortalte om
et informationsmøde på slagteriet
i Brørup i et samarbejde
med AOF, Esbjerg. Mødet
skulle afholdes næste dag.
Derpå fyldte en medarbejder
vores bus med seks
mænd. Fem blev antaget til
kurset under AOF. Den sjette
person kunne ikke nok dansk.
To personer gennemførte og
blev fastansat på slagteriet.
Den ene er nu flyttet til Brørup
i egen lejlighed. En anden
person fik hyre på en trawler
for tredje gang. Altså almindeligt
arbejde. En person fik en
arbejdsskade på kurset, som
betød, at han sluttede. Den
femte magtede ikke at følge
det p.g.a. massive misbrug og
psykiske problemer.
VæKKE-OG KAffEsErVIcE
For at dette lille projekt skulle
lykkes, var vi klar over, at der
skulle megen støtte til. Under
hele forløbet ringede vi og
vækkede eleverne om morgenen.
Da slagterne skal møde
kl. 6.30 i Brørup, lavede vi en
runde blandt personalet. Vi
stod op kl. 4. 5 for at vække
den første kl. 4.20, så de kunne
nå toget til Brørup. Dette
gjorde vi i fire uger.
Vi besluttede, at de mødtes
her i huset om morgenen
inden afgang. Igen fyldte vi
vores bus og kørte dem til
Brørup og hentede dem igen
om eftermiddagen. Ugen efter
havde de fået månedskort til
DSB. Da blev de modtaget af
medarbejder på Banegården
om morgenen med to kander
kaffe. Om eftermiddagen stod
samme medarbejder atter klar
med kaffen, og man fik lige
talt dagen igennem. Efter en
uge på denne måde skulle de
selv tage af sted om morgenen,
og vi tog ikke imod om
eftermiddagen. Men vi gav
kaffe og lagkage hver torsdag
i Oqqumut, når de kom fra
arbejde kl. 6. Her fik vi så
samtidig ordnet de breve, som
de ikke forstod. Vi var på Rådhuset
og fik lavet skattekort,
og mange andre problemer
blev talt igennem.
hVOrdAN Er dET EGENTLIG?
Samtidig gav det anledning til
en masse snak blandt brugerne
i Oqqumut, om dét at
komme i arbejde. Det var en
fornøjelse at se slagterne, når
de kom i huset. Ryggen var
rank, og de var meget glade;
stoltheden lyste ud af dem.
Og da så slagteriet i selve
Esbjerg søgte folk, henvendte
nogle få fra huset sig selv for
at søge arbejde. Forløbet fra
Brørup spredte ringe i vandet
på den gode måde. Det kunne
faktisk lykkes for nogle.
Vi har et eksempel på en
elev, som er kommet i gang
også med støtte fra de to i Brørup.
Vedkommende er tilflyttet
fra en anden kommune i 2007.
Der har været mange problemer
i den tidligere kommune.
Men denne gang går det. Der
er store roser til ham fra AOF
og slagteriet. Han begynder i
almindeligt arbejde på slagteriet
på aftenholdet.
Desuden har jeg kendskab til
personer, som er begyndt
på slagteriet i Esbjerg. De fem
bliver nu fastansat. Andre seks
har desværre været syge, er
mødt i meget beskidt tøj, har
ikke fået ringet afbud o.l.
Ud af de i alt 6 grønlændere,
som kom i kontakt med
Brørup og Esbjerg slagterier,
er syv nu i gang med arbejdet.
Så sig ikke, at det ikke kan lykkes,
selv om der er mange og
store problemer, ikke mindst
misbrug.
89

Esbjerg: Gode historier om grønlændere
Esbjerg: Gode historier om grønlændre
Af Britta Gjelstrup, projektleder Oqqumut, Esbjerg
Det begyndte med et opfølgningsmøde
i Oqqumut i 2007
for tre af vore grønlandske
mænd. En rådgiver fortalte om
et informationsmøde på slagteriet
i Brørup i et samarbejde
med AOF, Esbjerg. Mødet
skulle afholdes næste dag.
Derpå fyldte en medarbejder
vores bus med seks
mænd. Fem blev antaget til
kurset under AOF. Den sjette
person kunne ikke nok dansk.
To personer gennemførte og
blev fastansat på slagteriet.
Den ene er nu flyttet til Brørup
i egen lejlighed. En anden
person fik hyre på en trawler
for tredje gang. Altså almindeligt
arbejde. En person fik en
arbejdsskade på kurset, som
betød, at han sluttede. Den
femte magtede ikke at følge
det p.g.a. massive misbrug og
psykiske problemer.
VæKKE-OG KAffEsErVIcE
For at dette lille projekt skulle
lykkes, var vi klar over, at der
skulle megen støtte til. Under
hele forløbet ringede vi og
vækkede eleverne om morgenen.
Da slagterne skal møde
kl. 6.30 i Brørup, lavede vi en
runde blandt personalet. Vi
stod op kl. 4. 5 for at vække
den første kl. 4.20, så de kunne
nå toget til Brørup. Dette
gjorde vi i fire uger.
Vi besluttede, at de mødtes
her i huset om morgenen
inden afgang. Igen fyldte vi
vores bus og kørte dem til
Brørup og hentede dem igen
om eftermiddagen. Ugen efter
havde de fået månedskort til
DSB. Da blev de modtaget af
medarbejder på Banegården
om morgenen med to kander
kaffe. Om eftermiddagen stod
samme medarbejder atter klar
med kaffen, og man fik lige
talt dagen igennem. Efter en
uge på denne måde skulle de
selv tage af sted om morgenen,
og vi tog ikke imod om
eftermiddagen. Men vi gav
kaffe og lagkage hver torsdag
i Oqqumut, når de kom fra
arbejde kl. 6. Her fik vi så
samtidig ordnet de breve, som
de ikke forstod. Vi var på Rådhuset
og fik lavet skattekort,
og mange andre problemer
blev talt igennem.
hVOrdAN Er dET EGENTLIG?
Samtidig gav det anledning til
en masse snak blandt brugerne
i Oqqumut, om dét at
komme i arbejde. Det var en
fornøjelse at se slagterne, når
de kom i huset. Ryggen var
rank, og de var meget glade;
stoltheden lyste ud af dem.
Og da så slagteriet i selve
Esbjerg søgte folk, henvendte
nogle få fra huset sig selv for
at søge arbejde. Forløbet fra
Brørup spredte ringe i vandet
på den gode måde. Det kunne
faktisk lykkes for nogle.
Vi har et eksempel på en
elev, som er kommet i gang
også med støtte fra de to i Brørup.
Vedkommende er tilflyttet
fra en anden kommune i 2007.
Der har været mange problemer
i den tidligere kommune.
Men denne gang går det. Der
er store roser til ham fra AOF
og slagteriet. Han begynder i
almindeligt arbejde på slagteriet
på aftenholdet.
Desuden har jeg kendskab til
personer, som er begyndt
på slagteriet i Esbjerg. De fem
bliver nu fastansat. Andre seks
har desværre været syge, er
mødt i meget beskidt tøj, har
ikke fået ringet afbud o.l.
Ud af de i alt 6 grønlændere,
som kom i kontakt med
Brørup og Esbjerg slagterier,
er syv nu i gang med arbejdet.
Så sig ikke, at det ikke kan lykkes,
selv om der er mange og
store problemer, ikke mindst
misbrug.
89

Forward
Forward
Af Steffen Ipland, projektleder
Projekt Forward på Kofoeds
Skole er et tilbud til stoffri
misbrugere og ædru alkoholikere,
som har brug for at finde
mening med og muligheder i
deres liv. Projektet blev igangsat
i 2004 ud fra målsætningen
om at følge op på mennesker,
der har været igennem en
misbrugsbehandling. Mennesker
som har et ønske om at
komme i beskæftigelse, men
som mangler erhvervsmæssig
afklaring eller ikke har
fået uddannelse. Intentionen
er at bakke op om de eksisterende
behandlingsindsatser
(dag/døgnbehandling), så der
skabes en sammenhængende
indsats for det enkelte individ,
og samtidig bidrages til
skabelsen af en helhed i den
generelle behandling af målgruppen.
Erfaring fra de første
tre år har vist, at der er et stort
behov for et erhvervsrettet
afklaringsforløb til mennesker
med problemer, der er relateret
til misbrug.
Forward er et dagtilbud,
hvor der tilbydes daglig
undervisning, oplæg til refleksion
og fortløbende, personlig
vejledning med mulighed for
akutsamtaler i selve projektet.
Derudover tilbydes værkstedsaktiviteter
og faglig- og kreativ
undervisning på skolen.
Forwards forståelse af
”hjælp til selvhjælpsmetoden”
er, at hvis man er interesseret
i det, vi har at tilbyde og er
villig til at gøre en indsats for
at få det, er man godt på vej og
meget velkommen.
Målsætningen er at holde deltagerne
stoffri/ædru og give
dem en indholdsrig tilværelse
at stå op til - og på længere
sigt få dem i gang med praktik/arbejde
eller i uddannelse.
Projektet skal dertil skabe en
forbindelse mellem den enkelte
bruger og de forskellige
andre indsatser, der er i kommunen
og supplere andre dele
af systemet med en forståelse
for den enkelte deltagers flow
gennem de forskellige faser
efter et behandlingsforløb.
Projektets forandringsteorier:
Alt for mange misbrugere
falder tilbage i misbrug
efter behandling. Derfor er
der behov for at følge op på
behandlingen med programmer
for udvikling af sociale
kompetencer og livsstilsforbedringer.
Der skal skabes et
sammenhængende, flerstrenget
aktiverings- og uddannelsestilbud,
som forbinder
behandling og udslusning til
arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet,
for at flere
misbrugere kan komme videre
i livet. Flere misbrugere vil
ved aktivering og uddannelse
få øget deres personlige, sociale
og faglige kompetencer. Flere
misbrugere vil få øget deres
erhvervs- og indlæringsevne.
Flere misbrugere vil kunne
integreres på arbejdsmarkedet
og i uddannelsessystemet eller
i andre samfundsrelaterede
aktiviteter.
Forwards metode og projektets
metodeelementer er
udviklet over en treårig peri-
ode, hvor der løbende er gjort
praktiske erfaringer og foretaget
korrektioner.
Der har til dato ( 6. .2007)
været 79 elever tilknyttet Forward.
Heraf er elever stadig
indskrevet.
Af de udskrevne elever er
45 kommet videre til enten
arbejde eller uddannelse
(66,2 %). 3 er kommet i et
længerevarende behandlingsforløb,
som en vej videre mod
arbejdsmarkedet ( 9, %).
Det vil sige, at 85,3% er
kommet i gang med arbejde,
uddannelse eller behandling.
0 elever har vi mistet kontakten
til.
Ny bEVILLING
I sommeren 2007 fik vi bevilget
8.3 mill. kr. over fire år til
fortsættelse af det allerede
eksisterende arbejde, til en
udvidelse af projekt Forward
og til ansættelse af to nye medarbejdere.
Projektets resultatmål
i bevillingsperioden er:
• 75 personer gennemfører
i projektperioden forløbet
helt eller delvist
• Gennemsnitligt 30 deltagere
er til stadighed optaget i
projektet
• 85% af deltagerne i motivationsgruppen
får lagt en
handlingsplan inden tre
måneder efter optagelse
• Gennemsnitlig opholdstid i
cleangruppen otte- ti måneder
9

92
Forward
•
•
•
•
2/3 af deltagerne udskrives
efter behandling og ophold
i cleangruppen til beskæftigelse,
uddannelse, erhvervsrettet
aktivering eller frivilligt
arbejde
Kvalitetsindikatorer:
Der måles på deltagernes
generelle tilfredshed med
projektet, oplevelsen af livskvalitetsforbedring
og oplevelse
af forbedringer af kompetencer.
Der måles på en
femtrins skala med følgende
succeskriterier: tilfredshed
(mindst 80% voterer i de to
højeste kategorier), livskvalitetsforbedring
(mindst
75% voterer i de to højeste
kategorier), kompetenceudvikling
(mindst 70% voterer i
de to højeste kategorier)
Projektet samler op måned
for måned ) antal deltagere,
2) fremmøde, 3) antal
udskrivninger og resultater,
4) antal indskrivninger
Strategiske foci for projektet
Der er fokus på misbrugerens
plan for personlig og faglig
udvikling. Der er fokus på
deltagerens ejerskab til sin
plan og personlige involvering
i forløbet. Der er fokus på projektets
samarbejde med andre
institutioner og arbejdsmarkedet.
Der er fokus på metodekvalitet
NyT TILbud
Med en fire-årig bevilling
fra Socialministeriets Fælles
Ansvar II pulje, som er regeringens
nye handlingsprogram
for de svageste grupper i
samfundet (match 4 og 5), har
vi som noget nyt etableret et
hold som vi kalder ”Workshoppen.”
Tilbudet henvender sig
til aktive misbrugere, som kan
komme fra kommunens job/
socialcenter, fra Kofoeds Skole
eller fra gaden. Der undervises
bl.a. i misbrugets afhængighed,
mønstre, forsvarsmekanismer
osv. som er en del af
misbrugsproblematikken. Når
og hvis eleverne fra workshoppen
ytrer ønsker om behandling,
bliver de indskrevet i
motivationsgruppen.
mOTIVATIONsGruPPEN
Denne gruppe består af elever,
som har et ønske om hjælp,
men som endnu ikke føler sig
motiverede til at gøre noget
ved misbruget. Når eleven
indskrives tages kontakt til
den respektive visitationsmyndighed.
Projektets medarbejdere
mødes med eleverne til fælles
undervisning mindst en
gang om ugen. Derudover har
medarbejderne en-tre individuelle
samtaler pr. uge med
eleverne efter behov. I fokus
for arbejdet er spørgsmål om
afhængighed, benægtelse og
ansvaret for eget liv.
Kontakten med denne
elevgruppe medfører et tæt
samarbejde med kommune,
misbrugscenter og sagsbehandlere,
når der skal presses
på for at få en behandling
igangsat. I nogle situationer
går det hurtigt, andre gange
mere langsomt, f.eks. når der
skal igangsættes en længerevarende
stoffri døgnbehandling.
Udfordringen er
imidlertid at sætte den rigtige
behandling ind og at gøre det
hurtigt, når den enkelte er
motiveret og parat.
I 2007 kunne seks af vore
elever fra motivationsgruppen
helt ekstraordinært komme i
døgnbehandling idet Indenrigs-
og Sundhedsministeriet
dækkede udgiften til såkaldte
fripladsordninger. Det var via
satspuljemidler, som i 2006 og
2007 blev fordelt til en række
private behandlingsinstitutioner.
Denne ordning håber vi
naturligvis gennemføres igen i
år.
cLEANGruPPEN
I denne gruppe arbejdes fortsat
med metoder og udvikling.
Der arbejdes på såvel de ydre
som de indre linjer i den takt
eleven magter det:
• Eleven afklarer sig i forhold
til sine ønsker og muligheder
vedrørende arbejde
og/eller uddannelse
• Eleven skærper sin realitetssans
• Eleven lærer at hægte
struktur på det, han/hun er i
gang med
• Eleven lærer at være ærlig
om sig selv, overfor sig selv
og andre
• Eleven lærer tålmodighed
• Eleven lærer at opfatte
situationer og fænomener
mere nuanceret

Forward
• Eleven lærer at samarbejde
– også med myndighedspersoner
• Eleven tilegner sig en mere
positiv selvopfattelse.
• Eleven øger sit selvværd,
skaber netværk og forbedrer
sociale kontakter.
Selvforsørgelse og fortsat stoffrihed
er målet, og det tager
tid.
NA KONVENT bOrNhOLm I
AuGusT
Projekt Forwards cleangruppe
var igen i 2007 deltagere
ved NA Konvent Bornholm i
august. elever og to medarbejdere
drog afsted til Bornholm,
og flere elever har efterfølgende
sagt ”at det var den
bedste sommerferie, de nogensinde
havde haft.” I fem dage
var vi tæt sammen, og ikke en
eneste gang opstod der uoverensstemmelser.
Det er stort,
når man sammenholder dette
med, at enkelte af vores elever
lider af sociale fobier, og at vi i
tre ud af fem dage tilbragte en
stor del af tiden med ca. 400
mennesker fra dette skæbnefællesskab.
mIsbruGsKONfErENcEN
Årets sidste store begivenhed
var konferencen ”Fra misbruger
til medarbejder.” Der var
2 2 gæster til konferencen,
82 udefra og 30 medarbejdere
fra Kofoeds Skole. Den
meget positive respons, vi
efterfølgende har modtaget,
deler vi med de ca. 60 hårdt
arbejdende medarbejdere og
elever, der stod for opgaverne
op til og under afviklingen af
konferencen. På alle områder
var det en stor succes.
Der var rigtig mange gode
oplæg. To af disse oplæg skal
fremhæves. Det ene er Anne
Grethe Nyeng fra kursus
og behandlingsinstitution
Cenaps, som ridsede de stressfaktorer
op, som er kendetegnende
for misbrugere i fasen
efter behandlingsforløbet.
Stressfaktorer som betyder, at
det er vigtigt ikke at forhaste
sig, når man har med misbrugere
at gøre, det er vigtigt, at
misbrugeren kommer igennem
de personlige udviklingsfaser,
som den enkelte har
behov for, inden han/hun er
klar til arbejdsmarkedet, hvis
misbrugeren ikke skal tage
tilbagefald.
Det andet eksempel kom
fra idræts- og kulturdirektør
i DGI-byen, Poul Henning
Jørgensen. Idræts-med-megetmere
stedet ved Københavns
Hovedbanengård, der tager
misbrugere og andre udsatte i
forskellige former for jobs/jobtræning:
”Det er vores måde
at erkende, at vi befinder os
på Vesterbro i København – og
gøre en indsats for lokalområdet,”
sagde han.
Ordene tid og tålmodighed
løb som en af de tykkeste,
røde tråde gennem oplægsholdernes
erfaringer med misbrugeres
vej tilbage til arbejdsmarkedet.
Andre røde tråde
gennem konferencen var:
1. At det er vigtigt med én kontaktperson
til en misbruger i
behandling. Kontaktpersonen
må varetage den langsommelige
og svært gennemskuelige
sagsgang med mange involverede
forvaltninger
2. At de involverede forvaltninger
bør arbejde sammen i helhedsorienterede
grupper om
den enkelte klient, så sagsgangen
ikke forhales eller vanskeliggøres
unødigt – med eventuelt
tilbagefald som risiko, hvis
borgeren bliver sendt rundt i
forvaltnings-manegen
3. At det er vigtigt at være
opmærksom på, at misbrugere
er lige så forskellige som
andre, og at der er nødt til at
være både ”runde og trekantede”
huller i de ”kasser,” samfundet
gerne vil placere folk i
4. At det er nødvendigt at
slippe berøringsangsten for at
kræve:
a. Indhold i og kvalitetskontrol
med behandlingsgarantien for
misbrugere
b. Uddannelse til terapeuterne:
Vi bør indse, at det ikke
er en kvalifikation i sig selv for
en behandler, udelukkende at
være ex-misbruger
c.Et alternativt arbejdsmarked
for dem, som vi må se i øjnene
ikke kan klare ordinært arbejde.
”Kontantjobs” benævnte
Mette Frederiksen (S) det.
De kunne være kendetegnet
ved, at det ville være i orden
at tjene lidt, f.eks. i lokalområdet,
uden at den udsatte bliver
trukket i ydelser og beskattet.
93

94
Forward
Et mantra fra dagen er også
efterværn, så risikoen for tilbagefald
til stofmisbrug minimeres.
Og naturligvis forebyggelse
for at undgå misbrugets
smertelige oplevelser, personligt
såvel som samfundsmæssigt.
øVrIGE bEmærKELsEsVærdIGE
TING frA årET
I begyndelsen af året blev
medarbejderne i Forward
udsat for et dybdegående
interview af en medarbejder
fra Strategisk Netværk - resultatet
på 0 tæt beskrevne A4
sider uddeler vi til alle, som
ønsker at vide mere om projektet.
Vi har haft mange nysgerrige
besøgende, skoleklasser
og unge socialpædagogstuderende.
Vi har haft faggrupper
fra forskellige kommuner på
læringsbesøg, og især har
vi med glæde haft besøg af
medarbejdere fra udenlandske
Kofoeds Skoler.
I løbet af året har vi haft
flere møder med en af hjemløsetandplejens
stiftere omkring
vores ønsker om at få etableret
en tandklinik her på skolen.
Belært af erfaring havde
vi i år kun én praktikant fra
DAC/behandleruddannelsen
til forskel fra året før, hvor
vi havde to praktikanter fra
Frederiksbergscenteret og
to belgiske praktikanter på
samme tid, hvilket vi iøvrigt
fik fire tilfredse praktikanter
ud af.

Repræsentantskabsmedlemmer
Repræsentantskabsmedlemmer
Maj 2008, Bestyrelsen
rEPræsENTANTsKAbsmEdLEmmEr
Fhv. minister Yvonne Herløv
Andersen
Socialrådgiver Gunvor Auken
Erhvervsvejleder Lars Thorkild
Bjørn
Sociolog, lic.soc.
Merete Watt Boolsen
Vicedirektør Inger Marie
Bruun-Vierø
Landsdommer Hans H. Brydensholt
Værkstedsleder Falk Bærentzen,
(medab.valgt medlem)
Fhv. Generalsekretær
Arne Piel Christensen
Programleder Else Christensen
Afdelingsleder Jørgen Christensen
Konsulent Kirsten Dahl-Sørensen
Fhv. rektor Walter Dalland
Skoleleder Hüseyin Duygu
Direktør Uffe Elbæk
2. viceborgmester Willy R.
Eliasen
Fhv. socialudvalgsformand
Kirsten Feld
Adm. direktør Jesper Fisker
Direktør, cand. polit.,
Christian Frigast
Forstander Bent Friis-Jeppesen
Fhv. direktør Kaj Ginge-Nielsen
Seniorforsker Ulla Habermann
Lektor, cand. mag. Birgitte
Hamborg
Advokat, cand. jur. Jørgen
Hertling
Handelsoverlærer Anders
Hjorth
Direktør Per Holm
Fhv. lærer Karen Brøns Horsten
Sognepræst Kim Jacobsen
Inspektør Fin Ortved Jørgensen
Fhv. Chefredaktør Bent A.
Koch
Fhv. minister, Flemming
Kofod-Svendsen
Adm. direktør Ole Krog
Formand for Dansk Musiker
Forbund Anders Laursen
Lektor, cand. psyk. Susanne
Lunn
Speciallæge Inge Lynge
Overlæge
Jørgen Due Madsen
Professor, dr. med. Mogens
Mellergaard
Direktør Inge Mærkedahl
Fhv. minister Aase Olesen
Sognepræst Flemming Pless
Fhv. minister Torben
Rechendorff
Direktør William Rentzmann
Advokat Lennart Ricard
Fondsråd Ragnhild Riis
Fhv. minister Palle Simonsen
Fhv. minister Jann Sjursen
Biskop Erik Norman Svendsen
Socialrådgiver Kirsten Thyregod
Amtssocialdirektør Jette Pio
Trampe
Direktør Vibe Klarup Voetmann
Æresmedlem cand.jur. Henning
Palludan
bEsTyrELsEN
Socialrådgiver Gunvor Auken
Værkstedsleder Falk Bærentzen,
(medab.valgt medlem)
Adm. direktør Jesper Fisker
Lektor, cand. mag. Birgitte
Hamborg
Direktør Per Holm
Fhv. minister Aase Olesen
(Formand for bestyrelsen)
Advokat Lennart Ricard
Fhv. minister Palle Simonsen
(Formand for repræsentantskabet)
Fhv. minister Jann Sjursen
95

Repræsentantskabsmedlemmer
Repræsentantskabsmedlemmer
Maj 2008, Bestyrelsen
rEPræsENTANTsKAbsmEdLEmmEr
Fhv. minister Yvonne Herløv
Andersen
Socialrådgiver Gunvor Auken
Erhvervsvejleder Lars Thorkild
Bjørn
Sociolog, lic.soc.
Merete Watt Boolsen
Vicedirektør Inger Marie
Bruun-Vierø
Landsdommer Hans H. Brydensholt
Værkstedsleder Falk Bærentzen,
(medab.valgt medlem)
Fhv. Generalsekretær
Arne Piel Christensen
Programleder Else Christensen
Afdelingsleder Jørgen Christensen
Konsulent Kirsten Dahl-Sørensen
Fhv. rektor Walter Dalland
Skoleleder Hüseyin Duygu
Direktør Uffe Elbæk
2. viceborgmester Willy R.
Eliasen
Fhv. socialudvalgsformand
Kirsten Feld
Adm. direktør Jesper Fisker
Direktør, cand. polit.,
Christian Frigast
Forstander Bent Friis-Jeppesen
Fhv. direktør Kaj Ginge-Nielsen
Seniorforsker Ulla Habermann
Lektor, cand. mag. Birgitte
Hamborg
Advokat, cand. jur. Jørgen
Hertling
Handelsoverlærer Anders
Hjorth
Direktør Per Holm
Fhv. lærer Karen Brøns Horsten
Sognepræst Kim Jacobsen
Inspektør Fin Ortved Jørgensen
Fhv. Chefredaktør Bent A.
Koch
Fhv. minister, Flemming
Kofod-Svendsen
Adm. direktør Ole Krog
Formand for Dansk Musiker
Forbund Anders Laursen
Lektor, cand. psyk. Susanne
Lunn
Speciallæge Inge Lynge
Overlæge
Jørgen Due Madsen
Professor, dr. med. Mogens
Mellergaard
Direktør Inge Mærkedahl
Fhv. minister Aase Olesen
Sognepræst Flemming Pless
Fhv. minister Torben
Rechendorff
Direktør William Rentzmann
Advokat Lennart Ricard
Fondsråd Ragnhild Riis
Fhv. minister Palle Simonsen
Fhv. minister Jann Sjursen
Biskop Erik Norman Svendsen
Socialrådgiver Kirsten Thyregod
Amtssocialdirektør Jette Pio
Trampe
Direktør Vibe Klarup Voetmann
Æresmedlem cand.jur. Henning
Palludan
bEsTyrELsEN
Socialrådgiver Gunvor Auken
Værkstedsleder Falk Bærentzen,
(medab.valgt medlem)
Adm. direktør Jesper Fisker
Lektor, cand. mag. Birgitte
Hamborg
Direktør Per Holm
Fhv. minister Aase Olesen
(Formand for bestyrelsen)
Advokat Lennart Ricard
Fhv. minister Palle Simonsen
(Formand for repræsentantskabet)
Fhv. minister Jann Sjursen
95

Statestik 2007 af Ole Meldgaard, Chefkonsulent
Statestik 2007 af Ole Meldgaard, Chefkonsulent
Skolen har i 2007 haft 3.840
elever indskrevet mod 3.9 2
i 2006. Det er en tilbagegang
på ,8%. 777 elever er indskrevet
på skolen for første gang i
2007, svarende til 20,2%.
44,5%. af eleverne er mænd,
55,5%. er kvinder. 72, %. lever
alene.
46, %. er på kontanthjælp,
32,4%. er på førtidspension og
,7%. er på dagpenge. Resten
er på efterløn, folkepension
eller andet. 0,7%. opgiver at
være uden forsørgelse.
66,2%. har været ledige i
syv år eller mere eller slet ikke
været på arbejdsmarkedet
mod 6 ,9%. i 2006.
5 ,6%. er fra Danmark.
7, % er fra Mellemøsten og
Nordafrika. 8,0% er grønlændere.
58,7% er mellem 8 og
49 år. 27,0% er i 50erne.
83,2%. bor i lejlighed, 7,0%.
bor på værelse mens resten
– 9,8%. - bor på forsorgshjem,
herberg, Kofoeds Skole, Christiania
eller er uden fast bolig
(2,8%). 46,0%. har kun folkeskolens
afgangsprøve eller
mindre end ni års skolegang.
Ved udgangen af året var
der .994 indskrevne elever på
skolen. Heraf er 27,0%. indskrevet
første gang i 2007 og
29,0% indskrevet første gang
mellem 2004 og 2006. 3,7%.
er indskrevet første gang for
mere end ti år siden.
Det gennemsnitlige daglige
elevtal for alle skolens afdelinger
i Danmark var 582 mod
677 i 2006. Det er et fald på
4%. På hovedskolen var elev-
tallet i gennemsnit 399 pr. dag
mod 0 i 2006 Det er et fald på
20%.
.846 elever er udskrevet i
2007. Heraf er 2,2%. udskrevet
til arbejde og uddannelse,
29,0% er udskrevet til aktivitet
med handleplan. 5.0% er
udskrevet uden fortsat handleplan.
53,8%. er udskrevet
uden at det har været mulig
at indhente oplysninger om,
hvad de er udskrevet til. Fra
optræningsværkstederne er
54 elever udskrevet, heraf 40
elever udskrevet til arbejde
eller uddannelse (26%). 42,2%.
er udskrevet til behandling,
pensionsansøgning eller
andre aktiviteter med handleplan.
32%. er udskrevet til fortsat
ledighed uden handleplan
Skolens boafdelinger har
haft i alt 55 elever boende.
Heraf er 29 udskrevet. 20
er udskrevet til egen bolig
(69%), 2 er udskrevet til andet
botilbud (7 procent). Øvrige
er udskrevet til behandling,
familie eller er uoplyst. 62%.
er udskrevet til arbejde,
uddannelse eller praktik.
0%. er udskrevet til behandling.
Øvrige er udskrevet til
behandling eller uoplyst.
Gennemsnitligt 756 elever
har deltaget i skolens undervisning
pr. måned, i alt .525
for året. 553 elever er udskrevet
fra undervisning under
folkeoplysningsloven, heraf
2,7%. til arbejde eller uddannelse.
Et særligt tilrettelagt
arbejdsmarkedsrettet projekt
i undervisningsafdelingen
har udskrivning til arbejde og
uddannelse på 86%.
Skolens oplysningsforbund
har i 2006 indgået driftsoverenskomst
med Københavns
Kommune om Forberedende
Voksenundervisning i dansk
og matematik. I 2007 har
gennemsnitlig godt 50 elever
deltaget i undervisningen.
Kofoeds Skole i Århus har
haft 3 3 elever mod 267 elever
i 2006 og et dagligt fremmøde
af 50-60 elever. 48 er
udskrevet. 3,5%. er udskrevet
til arbejde, uddannelse eller
erhvervsrettet aktivering. 5 %
er udskrevet til behandling for
misbrug eller fysiske og psykiske
lidelser.
Der er produceret 623.664
elevtimer i de pædagogiske
og elevrettede afdelinger mod
648.487 elevtimer i 2006. Elevtimerne
er produceret på 424
aktiviteter mod 4 6 aktiviteter
i 2006. Aktiviteterne er skolens
samlede udbud til eleverne af
undervisning, værkstedsforløb,
vejledning, botræning og
opsøgende virksomhed.
Skolens psykologiske rådgivning
har gennemført 44
konsultationer fordelt på 47
personer. Advokatvagten har
haft åben 45 gange med mellem
2 og 6 henvendelser pr.
åbningsdag. Familierådgiveren
har haft 30 konsultationer
fordelt på 70 elever.
Skolens opsøgende gademedarbejdere
i det indre af
København har daglig kontakt
med 25-30 hjemløse. Størstede-
97

98
Bilag
len er mænd i alderen 35-55 år.
De opsøgende gademedarbejdere
har formidlet lejligheder
til seks hjemløse og plejehjemspladser
til to hjemløse.
Gennemsnitlig 43 elever
benytter dagligt skolens
interne møntsystem, på årsbasis
264 elever. Gennem en
arbejdsindsats optjener de
”Kofoed-dollars” til køb af bl.a.
mad. I alt er der gennemført
63.677 elevtimer med dollarindtjening.
Skolens grønlænderafdeling
har i 2007 haft 300 registrerede
grønlændere. Derudover
har der været kontakter til et
stort antal ikke-registrerede
grønlændere på gadeplan og i
væresteder.
972 elever har fået udleveret
tøj på skolen. 349 elever
har fået udleveret møbler. 57
procent af eleverne i skolens
depoter har en udenlandsk
baggrund. Der har været elever
fra 67 forskellige nationer.
Skolen har i 2007 indgået
375 kontrakter med Københavns
Kommune efter lov om
aktiv beskæftigelsesindsats
fordelt på 53 elever. 78 kontrakter
er gennemførte, 6 er
afsluttede før tiden og 8 er
aktive ved årets udgang.
Der er gennemført 65 rundvisninger
på skolen for 844
deltagere fra pædagogiske og
sociale institutioner og andre
interesserede i skolens arbejde.
Dertil kommer en række
foredrag uden for skolen om
sociale spørgsmål. Skolen har
superviseret 8 Kofoeds Skoler
i udlandet samt en række projekter.
Vi har desuden deltaget
i en række internationale
netværk om sociale spørgsmål.

økonomi
Sociologiske data for elever på Kofoeds Skole 1999 - 2007
Civilstand (%)
999
2000
200
Gift 30, 3 , 3 ,5 3 ,4 28,9 26,5 26,5 25,9 25,3
Samboende 4,3 3,8 4, 3,8 3,7 4,8 4,7 4,4 3,9
Ugift 38,7 38, 36 37 40,4 43, 43,0 43,0 44,5
Enke - kvinde/mand ,6 2 2,3 2,5 ,8 2,0 2,3 2,3
Separeret ,7 ,9 ,7 2,2 2,2 2, 2,7 3,
Fraskilt 26,9 23,7 24,5 23,8 22,3 2 ,6 2 ,7 2 ,6 20,8
Afgået ved døden 0,3
Boligforhold (%)
999
2000
200
Lejlighed incl. andels 77,3 77,3 79,9 78,0 76,6 76,8 78,7 78,9 77,7
Ejerbolig 6, 6,3 6, 5,4 6,4 5,6 4,3 4 5,5
Værelse 0,4 9,5 9,8 8,9 8,6 8,3 7,6 7,3 7
Christiania ,0 0,9 0,7 0,7 0,9 0,6 0,5 0,7
Kofoed Skole 0,8 0,7 0,4 0,4 0,8 ,6
Andet 3, 2,4 0,3 2,3 2,2 2,7 3,2 3 2,4
Uden fast bopæl 0,8 ,4 ,8 3,2 3,5 3, 3,3 2,8
Herberg og forsorghjem 2,3
Herberg 2, 2,8 2,4 ,9 ,5 ,5 ,5 ,5
Forsorgshjem 0, 0,2 0, 0,2 0,6 0,7
2002
2002
2003
2003
Boligforhold på Kofoeds Skole 1999 - 2007
Fødested
Fødested (%)
999
2000
200
Danmark og Færøerne 6 ,0 57,2 56, 55, 57,5 54,6 53,7 5 ,3 5 ,6
Grønland 3,0 3,8 3,7 3,7 4,8 8,4 8,2 8,7 8,0
Øvrige Norden 2, ,7 ,8 ,5 ,5 ,5 ,2 ,5 ,5
EU 2, 2,0 ,9 ,8 2,0 ,8 2,2 2,4 2,6
Øvrige Europa 5,2 5,5 5,4 4,5 3, 2,8 3,2 3,0 2,5
Tyrkiet 2, 2,3 2,3 2,8 2,2 2,9 3,2 3, 3,
Mellemøsten og Nordafrika 9,4 0,7 2,4 4, 3,7 3,7 4, 6,2 7,
Afrika 8,6 9, 8,3 7,8 6,8 5,9 6,8 6,6 6,3
Asien og Australien 4, 5,3 6, 6,4 6,5 6,6 5,7 5,4 5,3
Nord- og Mellemamerika 0,2 0,6 0,6 0,7 0,5 0,5 0,6 0,7 0,7
Sydamerika , , , ,2 , , 0,9 ,0 ,0
Andet , 0,7 0,3 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2
2002
2003
2004
2004
2004
2005
2005
2005
2006
2006
2006
2007
2007
2007
99

00
økonomi
Uddannelse
Uddannelse (%)
2000
Folkeskolens afgangsprøve 25,5 25,2 25,4
Mindre end 9 års skolegang 24,5 24,0 23,5
Gymnasium 0,4 0,0 0,6
Uddannelse af 0-2 års varighed 7,9 7,8 7,2
Praktisk uddannelse af 0-2 års varighed 6,2 6,8 7,2 8,4 7,7 6,2 6,3 6,0
Teoretisk uddannelse af 2-4 års varighed 0,4 ,7 ,6 2,5 ,6 9,9 0,2 0,6
Uddannelse af mindst 4 års varighed 3,8 3,6 3,7 3,8 3,4 3,5 3,6 3,4
Ingen uddannelse ,6 2,6 2, 2,7
Erhvervsuddannelse 0,8
Faglig uddannelse ,0
Specialarbejder 0,2
Mellemlang eller videregående uddannelse 0,8
Andet 2,7
,3 0,9 0,8 ,0 3,4 4,5 4,6
Ledighedslængde
Ledighedslængde (%)
2000
200
2002
< 3 måneder 0,8 0, 0, 0, 0,4 0,3 0,4 0,4
3 - 6 måneder ,0 0,8 0,4 0,8 0,5 0,5 0,5 0,8
6 - 9 måneder ,2 ,3 0,9 ,0 0,7 0,8 0,9 0,7
9 - 2 måneder ,9 ,5 ,0 ,3 ,6 0,9 , 0,7
2 - 5 måneder 2,3 2,4 ,5 2,5 2,0 ,5 ,3 ,5
5 - 8 måneder ,9 2,4 2,2 2,4 ,8 ,4 ,2 ,3
8 - 2 måneder 2,8 2, 2,0 ,9 2,2 ,4 ,3 ,2
2 - 24 måneder 2,4 2,5 ,8 2, 2,6 2,4 ,2 0,5
2 - 3 år 23,5 7,8 8, 7,0 8,9 7,3 6,9 5,0
3 - 4 år 3,3 6,0 6,0 7,2 6,0 7,5 6,2 5,5
4 - 5 år ,2 2,0 4,0 5,0 6,3 5,4 6,2 5,8
5 - 6 år 9,3 0,5 0,7 2,3 5,5 6,4 5,5 5,
6 - 7 år 7,7 9,7 0,6 0,0 0, 5,4 5,5 5,4
7 - 0 år 2,8 7, 23, 23,3 23,8 2,8 20,9 8,
> 0 år 7,9 3,8 7,6 23, 27,5 46,0 40,9 48,
2003
200
2004
2002
2005
2003
2006
2004
2007
2005
2006
2007

økonomi
Forsørgelse
Forsørgelse (%)
999
2000
200
Arbejdsløshedsdagpenge 6,7 4,2 2,2 ,7 3,4 3,2 ,7 9,8 9,
Kontanthjælp 45,8 46,9 45,8 47,3 46,8 49, 49, 47,6 46,
Førtidspension 22,9 23,0 24,3 24,7 27,8 29,4 29,4 3 ,2 32,4
Efterløn 5,2 6,7 7,2 6,2 3,9 ,0 ,6 ,3 ,7
Folkepension 2, 2,0 3,4 3,4 ,9 0,6 2,5 2,8 2,9
Sygedagpenge 3, 2,2 2,3 ,9 2,5 2,5 2,2 2,7 3,3
Andet 4,2 4, 4,4 4,5 3,3 3,6 3,2 4,2 0,2
Forsørges af samlever 3,7
Uden forsørgelse 0,9 0,4 0,3 0,4 0,5 0,4 0,4 0,7
2002
økonomi - Her kommer pengene fra
2003
2004
2005
2006
2007
0

02
Bilag
Hvor tilfreds er du med det du er igang med på skolen?
70
60
50
40
30
20
10
0
70
60
50
40
30
20
10
Jun-02
0
70
60
50
40
30
20
10
0
Jun-02
Jun-02
Sep-02
Sep-02
Sep-02
Dec-02
Dec-02
Dec-02
Mar-03
Mar-03
Mar-03
Jun-03
Jun-03
Jun-03
Sep-03
Sep-03
Sep-03
Dec-03
Dec-03
Dec-03
Mar-04
Mar-04
Mar-04
Jun-04
Jun-04
Jun-04
Sep-04
Sep-04
Sep-04
Dec-04
Dec-04
Dec-04
Mar-05
Mar-05
Mar-05
Jun-05
Jun-05
Jun-05
Sep-05
Sep-05
Sep-05
Dec-05
Dec-05
Dec-05
Mar-06
Mar-06
Mar-06
Jun-06
Jun-06
Jun-06
Sep-06
Sep-06
Sep-06
Dec-06
Dec-06
Dec-06
Mar-07
Mar-07
Mar-07
Jun-07
Jun-07
Jun-07
Sep-07
Sep-07
Sep-07
Meget tilfreds
Overvejende tilfreds
Rimelig tilfreds
Overvejen utilfreds
Meget utilfreds
Ubesvaret/ugyldig
Klart forbedret
Noget forbedret
Ikke forandret
Noget forringet
Klart forringe
Ubesvaret/ugyldigt
Klart forbedret
Noget forbedret
Ikke forandret
Noget forringet
Klart forringet
Ubesvaret/ugyldig

02
Bilag
Hvor tilfreds er du med det du er igang med på skolen?
70
60
50
40
30
20
10
0
70
60
50
40
30
20
10
Jun-02
0
70
60
50
40
30
20
10
0
Jun-02
Jun-02
Sep-02
Sep-02
Sep-02
Dec-02
Dec-02
Dec-02
Mar-03
Mar-03
Mar-03
Jun-03
Jun-03
Jun-03
Sep-03
Sep-03
Sep-03
Dec-03
Dec-03
Dec-03
Mar-04
Mar-04
Mar-04
Jun-04
Jun-04
Jun-04
Sep-04
Sep-04
Sep-04
Dec-04
Dec-04
Dec-04
Mar-05
Mar-05
Mar-05
Jun-05
Jun-05
Jun-05
Sep-05
Sep-05
Sep-05
Dec-05
Dec-05
Dec-05
Mar-06
Mar-06
Mar-06
Jun-06
Jun-06
Jun-06
Sep-06
Sep-06
Sep-06
Dec-06
Dec-06
Dec-06
Mar-07
Mar-07
Mar-07
Jun-07
Jun-07
Jun-07
Sep-07
Sep-07
Sep-07
Meget tilfreds
Overvejende tilfreds
Rimelig tilfreds
Overvejen utilfreds
Meget utilfreds
Ubesvaret/ugyldig
Klart forbedret
Noget forbedret
Ikke forandret
Noget forringet
Klart forringe
Ubesvaret/ugyldigt
Klart forbedret
Noget forbedret
Ikke forandret
Noget forringet
Klart forringet
Ubesvaret/ugyldig

04
Bilag
Hoveddørstælling 1987 - 2007 = gennemsnitligt dagligt elevtal
Elevers Flow
2006 2007
Ind og udskrivning af elever 2.296 2.092
Indskrevne i årets løb .663 .574
Heraf indskrevne første gang 832 777
I alt elever i årets løb 3.9 2 3.840
Udskrevne elever i årets løb .82 .846
Aktuelle elever ved årsslut 2.092 .994
Dagligt elevtal 677 582
= gennemsnitligt dagligt elevtal

Bilag
KSU - antal indskrevne og udskrevne elever, 2007
H.N.‘s ungdomsboliger Nürnberggade Badensgade Sofiegade Møntmestergade I alt
Indskrevne 5 23 3 3 55
Indskrevne 9 8 8 0 26
Antal døgn 9 9 0 30
Udskrevne 6 5 5 3 0 29
H.N.‘s ungdomsboliger Nürnberggade Badensgade Sofiegade Møntmestergade I alt
Egen bolig 4 2 3 20
Andet botilbud 2
Behandling 2
Uoplyst: 0 3
Familie: 2 2
Ialt 29
Ordinær beskæftgelse 2 4 2 8
Uddannelse 2 4 7
Aktivering 2 2
Praktik
Behandling 3
Ingen beskæftigelse 4 6
Andet
Uoplyst
I alt 29
05

Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S | 32680200 | www.kofoedsskole.dk