17.07.2013 Views

Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

5.2.1 Rammer for indsatsen<br />

Sagsbehandlerens muligheder for at fremskaffe relevante <strong>til</strong>bud<br />

s. 91/231<br />

Den enkelte sagsbehandlers handlemuligheder for at give den enkelte borger målrettede<br />

og det ønskede <strong>til</strong>bud i indsatsen afhænger af den lokale erhvervsstruktur og<br />

det lokale arbejdsmarked og de jobfunktioner, der findes her. Hvis der er <strong>til</strong>bud, der<br />

i omfang og indhold matcher behovet, er der gode handlemuligheder, hvilket vil bidrage<br />

<strong>til</strong> den faglige bæredygtighed og forbedre kvaliteten af <strong>til</strong>buddet.<br />

I små landkommuner kan der være tale om en snæver erhvervsstruktur, der kun indeholder<br />

få forskellige arbejdsfunktioner. Dette kan gøre det vanskeligt at henvise<br />

<strong>til</strong> andre relevante steder for arbejdsprøvning eller aktivering for personer, der er<br />

sygemeldt eller har fået arbejdsskader netop fra denne type arbejde eller virksomhed.<br />

For mindre kommuner kan det være nødvendigt at skaffe <strong>til</strong>bud i andre kommuner,<br />

men det vil ofte være væsentligt dyrere og indebære en mere besværlig proces,<br />

idet det oftest ligger uden for sagsbehandlerens kompetence og derfor skal gennem<br />

flere kanaler i kommunen.<br />

Ifølge en undersøgelse af faglig bæredygtighed i det sociale arbejde i kommunerne<br />

er de kommunale <strong>til</strong>bud ofte omfattende og <strong>til</strong>strækkelige i store kommuner. 10 I små<br />

kommuner er der derimod ofte kun et eller ingen kommunale projekter og sagsbehandlernes<br />

handlerum er derfor mere begrænset. En lille kommune kan ikke gennem<br />

et enkelt kommunalt aktiveringsprojekt have relevante <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> alle grupper<br />

med forskelligartede problemer og behov.<br />

I aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere benytter små kommuner færre forskellige<br />

typer af foranstaltninger end større kommuner, jf. figur 5.3.<br />

Figur 5.3. Antal benyttede typer aktivering<br />

pr. kommune 2001. Kommunestørrelse.<br />

7<br />

6<br />

5<br />

4<br />

3<br />

2<br />

1<br />

0<br />

0-4.999<br />

3,5<br />

5-9.999<br />

3,9<br />

10-19.999<br />

4,3<br />

20-29.999<br />

5,3<br />

30-49.999<br />

Kilde: Danmarks Statistik<br />

5,5 5,5<br />

50-100.000<br />

>100.000<br />

6,5<br />

i alt<br />

4,1<br />

7<br />

6<br />

5<br />

4<br />

3<br />

2<br />

1<br />

0<br />

Der er således en klar sammenhæng mellem kommunestørrelse og omfanget af forskellige<br />

typer aktiverings<strong>til</strong>bud 11 .<br />

10 Frank Esben og Kjeld Høgsbro, Faglig bæredygtighed i det sociale arbejde i små kommuner, AKFrapport,<br />

oktober 2001. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse i 6 små kommuner (5-10.000 indbyggere)<br />

og 2 mellemstore kommuner (1 med 20-30.000 og 1 med 40-50.000 indbyggere).<br />

11 I aktivering af kontanthjælpsmodtagere opereres med syv forskellige foranstaltningstyper. Alle<br />

kommuner benytter individuel jobtræning og langt de fleste kommuner benytter jobtræning med løn<strong>til</strong>skud<br />

og særligt <strong>til</strong>rettelagte uddannelsesaktiviteter. Kun få kommuner benytter kortvarige vejlednings-<br />

og introduktionsprogrammer hhv. voksen- og efteruddannelse.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!