Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 89/231
5.2 Faglig bæredygtighed i kommunerne – aspekter af sammenhængen
mellem faglig bæredygtighed og forvaltningsenhedernes
størrelse
Det er vanskeligt direkte at måle betydningen af de beskæftigelsespolitiske enheders
størrelse for systemets faglig bæredygtighed ift. at sikre en effektiv beskæftigelsespolitisk
indsats.
Forskellige undersøgelser gennemført i kommunerne, hvor kommunernes størrelse 9
er inddraget som forklarende variabel, indikerer imidlertid på en række områder en
vis sammenhæng mellem enhedens størrelse og enhedens faglige bæredygtighed, jf.
tabel 5.1. På flere områder synes der således at være en tendens til, at større kommuner
har lettere end små kommuner ved at opbygge og vedligeholde en faglig bæredygtighed
i den beskæftigelsespolitiske indsats. Der er dog ikke tale om noget entydigt
billede, og på nogle områder har de mindre kommuner fordele i forhold til
sikring af faglig bæredygtighed.
I det følgende gennemgås de forskellige aspekter af faglig bæredygtighed, hvor det
har været muligt at belyse sammenhængen mellem enhedens størrelse og enhedens
faglige bæredygtighed. Det skal understreges, at der ikke er tale om en samlet beskrivelse
af alle elementer i en faglig bæredygtig beskæftigelsesindsats, men af enkeltstående
aspekter af sammenhængen mellem faglig bæredygtighed og kommunestørrelse.
9 Der er hovedsageligt anvendt en opdeling af kommunerne efter antal indbyggere i alderen 16-66 år,
jf. bilag 3.1. I enkelte tilfælde er der dog også anvendt en opdeling efter geokoder. De anvendte undersøgelser
opdeler typisk kommunerne i tre grupper efter antallet af indbyggere: små kommuner <
10.000 , mellemstore kommuner 10-25.000 og store kommuner > 25.000.