Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

5. Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen
Indledning og sammenfatning
s. 83/231
Faglig bæredygtighed er afgørende for effekterne af den beskæftigelsespolitiske
indsats.
Faglig bæredygtighed i indsatsen og effekterne heraf har stor betydning for den enkelte,
virksomheder og samfundet. Først og fremmest er det en kvalitet for den enkelte
at kunne udnytte sine evner og yde en indsats på en arbejdsplads. For virksomheden
er det væsentligt at indsatsen rettes mod at øge arbejdsudbuddet generelt,
men også på kompetencesiden så specifikt, at flaskehalssituationer og afledte produktionstab
kan undgås. Beskæftigelsesindsatsen skal således både sikre, at den enkeltes
individuelle forudsætning og behov samt arbejdsmarkedets behov mødes.
For hver gang faglig bæredygtighed resulterer i ovenstående er der en to-sidet gevinst
på de offentlige budgetter. For det første vil der være en besparelse på udgifter
til overførsler og for det andet vil indtægterne stige som følge af et øget skattegrundlag.
Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen kan defineres som levering af relevante
og borgernære tilbud med gode effekter, høj kvalitet i indsatsen og en smidig
og effektiv sagsbehandling.
Hvis dette mål skal nås kræves et højt niveau af arbejdsmarkeds- og socialfaglige
kompetencer blandt sagsbehandlere og jobkonsulenter og en effektiv organisation
og ledelse.
De ansatte skal besidde et bredt spektrum af faglige kompetencer: Identifikation af
den enkeltes ressourcer og ønsker, inddragelse af metode og værktøjer til denne
identifikation, brugerinddragelse, afgivelse af relevante målrettede, individuelt tilpassede
tilbud, kendskab til arbejdsmarkedssituationen, håndhævelse af ret- og
pligt, kendskab til regelværket, samarbejde med andre aktører på markedet, udgiftsbevidsthed
m.v.
Forskellige undersøgelser af indsatsen i kommunerne peger gennemgående på, at
større kommuner generelt har lettere end små kommuner ved at opbygge og vedligeholde
en faglig bæredygtighed i den beskæftigelsesrettede indsats, om end de små
kommuner på nogle områder har fordele i forhold til sikring af faglig bæredygtighed:
• Større kommuner har i højere grad end mindre kommuner mulighed for at fremskaffe
målrettede, individuelle tilbud. Den benyttede tilbudsvifte på aktiveringsområdet
er bredere i større end i mindre kommuner, ligesom uddannelsesviften
er bredere og uddannelsesniveauet på revalideringsområdet er højere i
større kommuner.
• Specialisering på forvaltningsniveau og blandt sagsbehandlerne er mere udbredt
i større end i mindre kommuner. Mindre kommuner har en mere helhedsorienteret
tilgang til indsatsen uden specialisering, hvilket stiller større faglige krav til
den enkelte sagsbehandler.