Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 2/231
områder ligner hinanden. I begge systemer er der tale om en proces, hvor visitation,
indsats og opfølgning kombineret med virksomhedskontakt skal sikre resultater for
både den enkelte og samfundet. Der er endvidere en række identiske opgaver forbundet
med styring og opfølgning på indsatsen i begge systemer.
Udviklingen siden 1970 har også betydet, at der er sammenfald i målgruppen på
visse områder. I begge systemer findes personer med et stort arbejdspotentiale og
personer, som har en længere vej for at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. En del
af den kommunale målgruppe omfatter desuden personer med svære sociale og/eller
helbredsmæssige problemer, herunder personer med varigt nedsat arbejdsevne.
Sammenfaldet af opgaver, og på visse områder målgrupper, betyder, at der er samarbejdsmuligheder,
men også koordinationsudfordringer. I dag skifter mange ledige
mellem de to systemer og flere aktiviteter i det ene system kræver handling fra det
andet system, f.eks. i sygedagpengesager. De mange skift indebærer transaktionsomkostninger
både for borgerne og for det offentlige system. Derudover kontakter
både AF og kommunerne de samme virksomheder. Dette understreger nødvendigheden
af koordination og samarbejde.
De to systemer adskiller sig især ved styring af indsatsen og ved finansieringen. AF
er statsligt styret, og bevillingerne til både administration og aktivering sker ensartet
i hele landet. Kommunerne afholder selv de administrative udgifter til beskæftigelsesindsatsen,
der fastsættes som led i de kommunale budgetforhandlinger, og den
enkelte kommune kan, inden for lovgivningens rammer, selv prioritere beskæftigelsesindsatsens
omfang.
Kapitel 2 Udfordringerne for beskæftigelsespolitikken
Beskæftigelsespolitikkens succes er afgørende for det samfundsøkonomiske råderum
i de kommende årtier, hvor der bliver færre i den erhvervsaktive alder og flere
ældre. Regeringens målsætning for den samfundsøkonomiske udvikling fra 2000
frem til 2010 indeholder et mål om 85.000 flere i beskæftigelse.
Denne målsætning er en stor udfordring, fordi Danmark hører til blandt de lande,
der har den højeste erhvervsdeltagelse og ledigheden er på et historisk lavt niveau.
Det betyder, at den ekstra arbejdskraft i de kommende år først og fremmest skal sikres
ved at få flere personer i arbejde fra de befolkningsgrupper, som i dag modtager
overførselsindkomster.
I dag er knap 900.000 personer i den erhvervsaktive alder modtagere af overførelser
i form af blandt andet dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, førtidspension,
overgangsydelse, efterløn og orlovsydelser. Heraf er godt 250.000 personer
på førtidspension. En øget erhvervsdeltagelse stiller således krav om et mere
rummeligt arbejdsmarked.
De kommende års krav til stigning i beskæftigelsen forudsætter også forbedrede
strukturer på arbejdsmarkedet. Der er behov for et bedre og hurtigere jobmatch, en
styrket og mere målrettet op- og omkvalificering af den enkelte, ligesom jobparatheden
og mobiliteten skal fremmes. Et centralt område er således afhjælpning og
forebyggelse af flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.