Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 64/231
tiv jobformidling, målretning af aktiveringsindsatsen og opkvalificering af beskæftigede
og ledige.
En central opgave for beskæftigelsespolitikken er at bistå ledige til hurtigt og effektivt
at komme i beskæftigelse, samt støtte personer, der på grund af begrænsninger i
arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få eller fastholde arbejde. Beskæftigelsesindsatsen
skal øge arbejdsmarkedsintegrationen, forebygge langtidsledighed
og sikre udbredelsen af et mere rummeligt arbejdsmarked.
En væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen sigter på at øge arbejdsmarkedstilknytningen
for personer, som har problemer ud over ledighed og som ikke er umiddelbart
arbejdsmarkedsparate, og hvor det kortsigede mål med indsatsen ikke er et ordinært
job. Den nuværende lave ledighed og behovet for et øget arbejdsudbud i de
kommende år vil alt andet lige give mere gunstige muligheder for at få udsatte
grupper ind på arbejdsmarkedet, som ellers har haft vanskeligt ved at komme ind.
Målgrupperne for den beskæftigelsespolitiske indsats er:
Virksomheder, der har behov for arbejdskraft, eller som gerne vil gøre en indsats
med at få svage grupper integreret på arbejdsmarkedet fx i form af virksomhedspraktik
eller løntilskud.
Arbejdsmarkedsparate ledige:
− Forsikrede.
− Ikke-forsikrede.
Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Det vil sige personer,
der har andre problemer end ledighed.
Sygedagpengemodtagere, såvel beskæftigede som ledige, der bliver syge.
Personer med nedsat arbejdsevne:
− Revalidender.
− Fleks- og skånejob.
− Modtagere af ledighedsydelse.
Beskæftigede, uddannelsessøgende og andre, der søger ny beskæftigelse.
Den beskæftigelsespolitiske indsats udføres primært af kommunerne og AF. Kommunerne
varetager indsatsen over for virksomheder, kontant- og starthjælpsmodtagere,
sygedagpengemodtagere, revalidender samt skåne- og fleksjobmodtagere. AF
varetager indsatsen over for virksomheder, beskæftigede og dagpengeberettigede
ledige. På visse områder varetager AF en indsats for ikke-forsikrede ledige, ligesom
kommunerne på visse områder varetager en indsats for forsikrede ledige.
De opgaver AF og kommunerne løser i forhold til borgere og virksomheder er
overordnet set identiske. Der er for begge systemer tale om en proces, hvor visitation,
indsats og opfølgning kombineret med virksomhedskontakt skal sikre resultater
for både den enkelte og samfundet.
Samtidig varetager kommunerne en række opgaver inden for beskæftigelsesindsatsen,
der relaterer sig til andre målgrupper, og som har et andet indhold end det, der
ligger i AF. Det drejer sig f.eks. om afklaring og vurdering af helbredsmæsige forhold,
arbejdsevne og ressourcer for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud
over ledighed og sygedagpengemodtagere. Tilsvarende varetager AF en række op-