Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

More documents

Recommendations

Info

s. 60/231 Boks 3.4 Københavns kommunes undersøgelse af kommunens kontanthjælpsmodtagerne, 2000-2001 Københavns kommunes undersøgelse af kommunens kontanthjælpsmodtagere viste bl.a., at mange kontanthjælpsmodtagere er i berøring med kontanthjælpssystemet ganske kortvarigt, hvor de f.eks. gennem vejledning eller kortere opkvalificeringsforløb fra kommunen bliver formidlet til arbejde eller selv finder arbejde. Det er typisk personer, som ud fra deres arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesbaggrund og øvrige ressourcer har gode forudsætninger for at komme i gang med arbejde eller uddannelse. I perioden 1995-2000 var ca. 100.000 personer i berøring med kontanthjælpssystemet i Københavns Kommunen. For ca. 40% var det kortvarigt (mindre end 6 måneder ud af de 6 år). En stor gruppe kontanthjælpsmodtagere har haft meget langvarige forløb på offentlig forsørgelse. Undersøgelsen i København viste, at ca. 10.000 personer i perioden 1995-2000 har været på kontanthjælp i minimum 5 ud af de 6 år. Disse personer udgør en meget stor andel af det løbende antal kontanthjælpsmodtagere (mere end 1/3). En stor del af denne gruppe, er kvinder med anden etnisk baggrund, enlige mødre samt personer med helbredsmæssige problemer. Disse personer vil, udover svag uddannelse og arbejdserfaring, også ofte have problemer udover ledighed. Fra interview med en stikprøve af kontanthjælpsmodtagerne fremkom følgende overordnede træk for kontanthjælpsgruppen. En relativt lille andel af kontanthjælpsmodtagerne har erhvervskompetencegivende uddannelse (ca. 28%). Dertil kommer, at en meget stor del ikke har eller aldrig har haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet (ca. 77%). Hvis de har haft tilknytning er det i overvejende grad i ufaglærte jobs (ca. 70%). 3.5 En helhedsorienteret indsats Opdelingen af de ledige i et dagpenge- og et kontanthjælpssystem betyder, at indsatsen i dag i betydeligt omfang afhænger af, hvilken ydelse den enkelte modtager eller om den ledige er forsikret eller ikke-forsikret. I fremtiden skal indsatsen styres af, hvilke behov for hjælp den enkelte har i forhold til at genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er således afgørende, at der fremover anvendes en helhedsorienteret tilgang over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. En effektiv beskæftigelsespolitik kræver, at man tilrettelægger indsatsen på tværs af alle disse ydelsesopdelinger og f.eks. identificerer: 1. personer der vurderes enten selv eller med en meget begrænset indsats at kunne opnå en fast tilknytning arbejdsmarkedet. 2. personer der forventes i arbejde efter en kortere vejlednings-, jobsøgnings- og opkvalificeringsindsats. 3. personer hvor der kræves en mere intensiv og længerevarende opkvalificerende indsats for at sikre tilknytning til arbejdsmarkedet. 4. personer der har mere betydelige problemer udover ledighed og hvor indsatsen skal tage højde for problemstillinger omkring helbred, misbrug, psykiske problemer m.v. eller
s. 61/231 5. personer med fælles barrierer og problemer i forhold til arbejdsmarkedet såsom etniske minoriteter, seniorer, akademikere, handicappede m.v. Det er således nødvendigt at tilrettelægge indsatsen på tværs af ydelses- og forsikringsgrupper og identificere fælles barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, hvis man effektivt vil øge arbejdsmarkedstilknytningen og få flere i arbejde. Afrunding Den beskæftigelsespolitiske målgruppe er en meget sammensat gruppe. Nogle personer har kun ledighed som problem, mens andre kan have problemer med helbred, misbrug mv. Målgruppen består af godt 400.000 helårspersoner. Nogle af disse personer har været på overførselsindkomster over længere tid. I det næste kapitel undersøges opgaverne i beskæftigelsesindsatsen og om de har karakter af drifts- eller myndighedsopgaver.
Page 1:
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 4 and 5:
5.3 Faglig bæredygtighed i AF.....
Page 7 and 8:
s. 1/231 Indledning og sammenfatnin
Page 9 and 10:
s. 3/231 Borgere og virksomheder vi
Page 11 and 12:
s. 5/231 bejdsmarkedet. Eksempelvis
Page 13 and 14:
s. 7/231 gere, afgive relevante må
Page 15 and 16: s. 9/231 AF's opgave er at medvirke
Page 17 and 18: s. 11/231 ter bopælskommune er imi
Page 19 and 20: s. 13/231 Indsatsen over for indvan
Page 21 and 22: s. 15/231 Der er således samlet se
Page 23 and 24: s. 17/231 både med hensyn til visi
Page 25 and 26: s. 19/231 som meningsfuld og tilsky
Page 27 and 28: s. 21/231 ter til aktivering inden
Page 29 and 30: s. 23/231 1. Hovedtræk i udvikling
Page 31 and 32: s. 25/231 riteret. I denne periode
Page 33 and 34: Tabel 1.1 De vigtigste arbejdsmarke
Page 35 and 36: s. 29/231 Begge systemer har også
Page 37 and 38: s. 31/231 alt 50 distriktskontorer.
Page 39 and 40: s. 33/231 Der er i kommunalt regi o
Page 41 and 42: 2. Udviklingstendenser og fremtiden
Page 43 and 44: s. 37/231 Samtidig forventes antall
Page 45 and 46: s. 39/231 Den skønnede udmøntede
Page 47 and 48: s. 41/231 Boks 2.1. Centrale gruppe
Page 49 and 50: s. 43/231 direktoratet og andre akt
Page 51 and 52: s. 45/231 Det er således nødvendi
Page 53 and 54: 3. Beskæftigelsesindsatsens målgr
Page 55 and 56: s. 49/231 Kommunerne har ansvaret f
Page 57 and 58: Figur 3.2 Kommunestørrelse og urba
Page 59 and 60: s. 53/231 Andel af personer over 50
Page 61 and 62: Figur 3.6 Kommunestørrelse og urba
Page 63 and 64: s. 57/231 mv. 19 pct. af gruppen g
Page 65: s. 59/231 Hovedparten af de langvar
Page 69 and 70: 4. Myndighedsopgaver og driftsopgav
Page 71 and 72: s. 65/231 gaver, som ikke finder st
Page 73 and 74: s. 67/231 AF's virksomhedsvendte in
Page 75 and 76: s. 69/231 udbetaler arbejdsløsheds
Page 77 and 78: s. 71/231 Kommunerne kan varetage f
Page 79 and 80: s. 73/231 Der vil i begge tilfælde
Page 81 and 82: Udbetaling af forsørgelsesydelse k
Page 83 and 84: s. 77/231 A-kassernes rådighedsvur
Page 85 and 86: Information & vejledning s. 79/231
Page 87 and 88: s. 81/231 ne opstå flaskehalsprobl
Page 89 and 90: 5. Faglig bæredygtighed i beskæft
Page 91 and 92: s. 85/231 • Samlet set bidrager d
Page 93 and 94: s. 87/231 fredsstillende proces for
Page 95 and 96: s. 89/231 5.2 Faglig bæredygtighed
Page 97 and 98: 5.2.1 Rammer for indsatsen Sagsbeha
Page 99 and 100: s. 93/231 sammen med de længerevar
Page 101 and 102: s. 95/231 tyder, at der sker en ove
Page 103 and 104: Anvendelse af målgrupper i aktiver
Page 105 and 106: s. 99/231 ¾ af kommunerne havde i
Page 107 and 108: s. 101/231 Andelen af det samlede a
Page 109 and 110: Figur 4.18. Ankefrekvens på revali
Page 111 and 112: s. 105/231 På begge disse områder
Page 113 and 114: s. 107/231 • Adgang til jobåbnin
Page 115 and 116: s. 109/231 af en fælles forståels
Page 117 and 118:
s. 111/231 der har lettere ved at o
Page 119 and 120:
6. Effektivitet i beskæftigelsesin
Page 121 and 122:
s. 115/231 Variationen betyder, at
Page 123 and 124:
s. 117/231 op med afskaffelsen af o
Page 125 and 126:
s. 119/231 som gennemføres i de en
Page 127 and 128:
6.5. Social- og marg.gruppe (kom. y
Page 129 and 130:
s. 123/231 ligheder for arbejdsmark
Page 131 and 132:
s. 125/231 Den lave arbejdsmarkedst
Page 133 and 134:
6.19. Kth-modtagere (indvandrere) 2
Page 135 and 136:
s. 129/231 Der kan også være tale
Page 137 and 138:
s. 131/231 arbejdskraft m.v. Endvid
Page 139 and 140:
s. 133/231 Der er samlet set positi
Page 141 and 142:
s. 135/231 Aktiveringsomfanget for
Page 143 and 144:
s. 137/231 Det er bemærkelsesværd
Page 145 and 146:
s. 139/231 1998. Måleperioder afvi
Page 147 and 148:
Figur 6.51. Gnst. udgift pr. aktive
Page 149 and 150:
s. 143/231 tager, og mindst i de st
Page 151 and 152:
7. Borgerkontakt, brugerinddragelse
Page 153 and 154:
Boks 6.1 Udviklingen i lovgivningen
Page 155 and 156:
s. 149/231 Kontanthjælpsmodtageres
Page 157 and 158:
s. 151/231 Forsikrede lediges vurde
Page 159 and 160:
8. Udførelsen af driftsopgaver Ind
Page 161 and 162:
s. 155/231 Omfanget af de øvrige f
Page 163 and 164:
s. 157/231 Godt halvdelen af kommun
Page 165 and 166:
s. 159/231 Oprettelse af fælleskom
Page 167 and 168:
s. 161/231 KL's database om kommuna
Page 169 and 170:
s. 163/231 Mens kvoten før forhøj
Page 171 and 172:
s. 165/231 dækker over et bredt sp
Page 173 and 174:
s. 167/231 Da det er kommunen, der
Page 175 and 176:
s. 169/231 optræning eller special
Page 177 and 178:
s. 171/231 8.5 Samarbejde mellem ko
Page 179 and 180:
s. 173/231 lige organisationer er i
Page 181 and 182:
s. 175/231 9. Styringsrelationen me
Page 183 and 184:
s. 177/231 eller passive foranstalt
Page 185 and 186:
s. 179/231 Forsørgelse under aktiv
Page 187 and 188:
s. 181/231 dringer, der på en ræk
Page 189 and 190:
s. 183/231 gerne fungerer dermed so
Page 191 and 192:
s. 185/231 Kommunerne har som følg
Page 193 and 194:
s. 187/231 10. Konsekvenser af ænd
Page 195 and 196:
s. 189/231 mulige vej direkte i job
Page 197 and 198:
s. 191/231 10.3 Overvejelser om org
Page 199 and 200:
s. 193/231 Den betydelige udvidelse
Page 201 and 202:
s. 195/231 11. Organisering af besk
Page 203 and 204:
s. 197/231 Arbejdsløsheden er på
Page 205 and 206:
s. 199/231 Af figuren fremgår en b
Page 207 and 208:
s. 201/231 Den overordnede målsæt
Page 209 and 210:
s. 203/231 1. behandling af ansøgn
Page 211 and 212:
s. 205/231 I 1998 lykkedes det 53 p
Page 213 and 214:
s. 207/231 gelsesgrad på knap 75%.
Page 215 and 216:
s. 209/231 Fælles ydelserne er, at
Page 217 and 218:
s. 211/231 Jobcentre Plus Jobcentre
Page 219 and 220:
s. 213/231 Benefit Agency. Personal
Page 221 and 222:
Bilag s. 215/231 Bilag 3.1. Opdelin
Page 223 and 224:
s. 217/231 som signifikant forklare
Page 225 and 226:
s. 219/231 des AF og hvem der ikke
Page 227 and 228:
Kvalitet af kommunernes afgørelser
Page 229 and 230:
Målesystemet for AF s. 223/231 Må
Page 231 and 232:
s. 225/231 Udviklingen af landsdæk
Page 233 and 234:
Bilag 11.1 Visitation ved hjælp af
Page 235 and 236:
Instrumenter på "markedspladsen" s
Page 237:
Bilag 11.2 Beskrivelse af Centres f
show all

Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?