Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 60/231
Boks 3.4 Københavns kommunes undersøgelse af kommunens kontanthjælpsmodtagerne,
2000-2001
Københavns kommunes undersøgelse af kommunens kontanthjælpsmodtagere viste bl.a., at
mange kontanthjælpsmodtagere er i berøring med kontanthjælpssystemet ganske kortvarigt,
hvor de f.eks. gennem vejledning eller kortere opkvalificeringsforløb fra kommunen bliver
formidlet til arbejde eller selv finder arbejde. Det er typisk personer, som ud fra deres arbejdsmarkedstilknytning,
uddannelsesbaggrund og øvrige ressourcer har gode forudsætninger
for at komme i gang med arbejde eller uddannelse.
I perioden 1995-2000 var ca. 100.000 personer i berøring med kontanthjælpssystemet i Københavns
Kommunen. For ca. 40% var det kortvarigt (mindre end 6 måneder ud af de 6 år).
En stor gruppe kontanthjælpsmodtagere har haft meget langvarige forløb på offentlig forsørgelse.
Undersøgelsen i København viste, at ca. 10.000 personer i perioden 1995-2000
har været på kontanthjælp i minimum 5 ud af de 6 år. Disse personer udgør en meget stor
andel af det løbende antal kontanthjælpsmodtagere (mere end 1/3).
En stor del af denne gruppe, er kvinder med anden etnisk baggrund, enlige mødre samt personer
med helbredsmæssige problemer. Disse personer vil, udover svag uddannelse og arbejdserfaring,
også ofte have problemer udover ledighed.
Fra interview med en stikprøve af kontanthjælpsmodtagerne fremkom følgende overordnede
træk for kontanthjælpsgruppen. En relativt lille andel af kontanthjælpsmodtagerne har
erhvervskompetencegivende uddannelse (ca. 28%). Dertil kommer, at en meget stor del ikke
har eller aldrig har haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet (ca. 77%). Hvis de har haft
tilknytning er det i overvejende grad i ufaglærte jobs (ca. 70%).
3.5 En helhedsorienteret indsats
Opdelingen af de ledige i et dagpenge- og et kontanthjælpssystem betyder, at indsatsen
i dag i betydeligt omfang afhænger af, hvilken ydelse den enkelte modtager
eller om den ledige er forsikret eller ikke-forsikret. I fremtiden skal indsatsen styres
af, hvilke behov for hjælp den enkelte har i forhold til at genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Det er således afgørende, at der fremover anvendes en helhedsorienteret
tilgang over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.
En effektiv beskæftigelsespolitik kræver, at man tilrettelægger indsatsen på tværs af
alle disse ydelsesopdelinger og f.eks. identificerer:
1. personer der vurderes enten selv eller med en meget begrænset indsats at kunne
opnå en fast tilknytning arbejdsmarkedet.
2. personer der forventes i arbejde efter en kortere vejlednings-, jobsøgnings- og
opkvalificeringsindsats.
3. personer hvor der kræves en mere intensiv og længerevarende opkvalificerende
indsats for at sikre tilknytning til arbejdsmarkedet.
4. personer der har mere betydelige problemer udover ledighed og hvor indsatsen
skal tage højde for problemstillinger omkring helbred, misbrug, psykiske problemer
m.v. eller