Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 58/231
f.eks. være erhvervs- og uddannelsesmæssig opkvalificering, personlig afklaring,
udvikling af sociale færdigheder og kompetencer, større selvværd, afhjælpning af
misbrugs- og psykiske problemer mv. Der er tale om delmål for indsatsen, som på
længere sigt kan føre til ordinær beskæftigelse og uddannelse eller eventuelt beskæftigelse
på særlige vilkår f.eks. i form af fleksjob.
Kommunens opgave i forbindelse med visitation til en korrekt social- eller arbejdsmarkedsrettet
indsats kan derfor være meget kompleks. Motivationen og evner
hos den enkelte er afgørende for, hvorvidt det er muligt at iværksætte målrettede
forløb mod arbejdsmarkedet. Ofte er timing afgørende for om indsatsen lykkes.
Blandt de langvarige sygedagpengemodtagere kan der være personer, som føler sig
slidt ned af et langt arbejdsliv, personer, som har været udsat for en arbejdsskade eller
ulykke, personer med psykiske lidelser, som har mistet livsmodet mv., og som
derfor ikke er motiverede til at komme tilbage til arbejdsmarkedet, men kun ønsker
at trække sig tilbage med førtidspension.
Blandt kontanthjælpsmodtagerne er der en gruppe som kan karakteriseres som arbejdsmarkedsmæssigt
marginaliserede. Der er tale om personer, som har været
uden arbejde i meget lang tid, og som er karakteriseret ved kort skolegang og ingen
eller ringe erhvervsuddannelse kombineret med en beskeden erhvervserfaring.
Blandt de langvarige modtagere af kontanthjælp er der en relativ stor gruppe i alderen
30-39 år. De har ikke i samme omfang som de ældre kontanthjælpsmodtagere
været på arbejdsmarkedet i mange år, idet de var unge under 70'ernes og 80'ernes
krise, hvor de ikke fik en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden har de ikke i
samme omfang som de unge været i aktivering, idet de var for gamle til at få gavn
af den aktive socialpolitik og udvidelsen af uddannelsespladserne i 1990'erne.
Der er imidlertid også en gruppe af langvarige kontanthjælpmodtagere, som tidligere
har haft en solid tilknytning til arbejdsmarkedet. Ifølge en SFI-undersøgelse har
9/10 af de langvarige modtagere på et eller andet tidspunkt tidligere i deres tilværelse
været i et ansættelsesforhold af mindst ét års varighed. 2/3 af de langvarige kontanthjælpsmodtagere
havde sammenlagt haft ordinært arbejde i mindst 6 år siden de
gik ud af skolen, og gennemsnitligt har de haft godt 10 års erhvervsarbejde. Den tidligere
tilknytning til arbejdsmarkedet fremgår også af, at 2/3 af kontanthjælpsmodtagerne
tidligere havde været medlem af en a-kasse. 2
For flertallet af disse kontanthjælpsmodtagere ligger arbejdsmarkedstilknytningen
imidlertid en del år tilbage. 3/5 har således været helt uden ordinært arbejde i de
sidste 5 år og for halvdelen af de tidligere a-kassemedlemmer ophørte medlemsskabet
for mere end 7 år siden.
2 Henning Bjerregaard Bach, John Aggergaard Larsen, Anders Rosdahl: Langtidsledige i 3 kommuner,
Hovedresultater fra en spørgeskema undersøgelse og kvalitative interview blandt forsikrede
langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere, SFI 98:9. Jf. også Ole Gregersen og Mogens
Nygaard Christoffersen: Langvarige sociale sager - klienternes holdninger, SFI 99:6.