Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 57/231
mv. 19 pct. af gruppen går på førtidspension og 15 pct. går på til passiv ledighed, jf.
figur 3.11.
Figur 3.10 Afgang fra marginalgruppen Figur 3.11 Afgang fra socialgruppen
18%
14%
Marginalgruppen
7% 2%
52%
Beskæftigelse
1%
6%
Sygedagpenge Førtidspension Efterløn
Ledige passive Aktiverede Øvrig
Socialgruppen
Anm.: Beskæftigelse er inkl. servicejob, voksenlærlinge, fleksjob, ledighedsydelse og SU. Disse udgør
dog kun 1 pct. af den samlede gruppe. Øvrige indeholder: barselsorlov, orlov, servicelov (børn),
udvandret, folkepension og død. Kilde: Udtræk fra DREAM og egne beregninger
En sammenligning af afgangen fra de to grupper viser, at afgangen fra marginalgruppen
til efterløn er betydelig større end fra socialgruppen, mens afgangen fra socialgruppen
til førtidspension er betydelig større end for marginalgruppen.
Sammenfattende er der i både marginal- og socialgruppen en betydelig udskiftning
og en relativ stor andel af afgangen sker til beskæftigelse. Ganske mange af de personer,
som gennem længere perioder har modtaget overførsler vender tilbage i job.
Det betyder, at ingen - heller ikke personer der gennem længere perioder har modtaget
overførsler - må opgives.
Samtidig viser resultater i kapitel 6, at der er et stort potentiale i en indsats der forhindrer,
at den enkelte marginaliseres, og der formindsker tilgangen til marginal- og
socialgruppen.
Marginal- og socialgruppen er en statistisk afgrænsning baseret på registerdata og
giver derfor kun en grovkornet beskrivelse af personerne i marginal- og socialgruppen,
derfor gives der i det følgende en mere kvalitativ beskrivelse af dele af gruppen
af personer, der gennem længere perioder har modtaget overførsler.
3.4 Personer med sociale og helbredsmæssige problemer ud over
ledighed
En stor andel af målgruppen for den kommunale beskæftigelsesindsats har sociale
og/eller helbredsmæssige problemer ud over ledighed. For de langvarige modtagere
af sygedagpenge eller kontanthjælp er der ofte tale om komplekse sociale og/eller
helbredsmæssige problemstillinger, som kræver en bred social og/eller behandlingsmæssig
indsats. Der kan f.eks. være tale om misbrugsafvænning, lægelig behandlingsindsats
i forhold til fysiske eller psykiske problemer, en familieorienteret
indsats over for udsatte og truede børnefamilier og/eller en boligsocial indsats.
For disse grupper er målet med indsatsen på kort sigt og i en række tilfælde også på
det mellemlange sigt ikke være ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Målene kan
2%
15%
19%
5% 3%
53%
Beskæftigelse
3%
Sygedagpenge Førtidspension Efterløn
Ledige passive Aktiverede Øvrig