Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 46/231
kommuner, som fremover skal inddrages målrettet i beskæftigelsesindsatsen, jf. kapitel
5.
Andre aktører med speciale i de rigtige tilbud til særlige målgrupper skal fremover i
langt større omfang inddrages i beskæftigelsesindsatsen.
Via markedsorientering og inddragelse af andre aktører er sigtet at tilbyde de ledige
en individuel skræddersyet indsats, der fremmer den korteste vej til selvforsørgelse
gennem ordinær uddannelse eller ordinært arbejde.
Specialisering og en mere efficient udnyttelse af ressourcerne vil være nødvendigt,
når der er tale om små grupper af ledige med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet.
Eksempelvis vil der være brug for et tværregionalt perspektiv i løsningen
af de typer af flaskehalsproblemer, hvor arbejdsudbud og -efterspørgsel er
meget skævt fordelt på tværs af landet.
Der kan endvidere være brug for landsdækkende/tværregional specialisering i indsatsen
for afgrænsede grupper med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet
(fx akademikere og visse grupper af indvandrere/flygtninge og handicappede m.v.).
Afrunding
Udviklingen i beskæftigelsespolitikken skal ses i lyset af den historiske udvikling,
fremtidige udviklingstendenser på arbejdsmarkedet, samt de politiske mål og rammer
for udvikling i beskæftigelsen og det offentlige forbrug.
For at kunne imødegå ovenstående udviklingstendenser og udfordringer og levere
effektive resultater er det afgørende, at det beskæftigelsespolitiske system er organiseret
således, at den service der leveres til virksomhederne og den enkelte er faglig
bæredygtig, lokalt orienteret og borgernær, effektiv samt leverer gode effekter og
resultater.
I de følgende kapitler beskrives dels, hvilke opgaver, der i dag er indeholdt i den beskæftigelsespolitiske
indsats, dels hvilke faktorer, der påvirker mulighederne for at
levere en faglig bæredygtig og effektiv indsats, hvor ressourcerne udnyttes optimalt.