Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 25/231
riteret. I denne periode steg udgifterne til indkomstoverførelser fra 16 pct. til 18 pct.
af BNP. Udgifterne var dog faldende mellem 1983 og 1986, jf. figur 1.3.
Figur 1.3 Indkomstoverførsler Figur 1.4 Udgifter i faste priser
Andel af BNP Andel af BNP
25
25
20
15
10
5
0
0
1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000
Kilde: Finansministeriets udgiftsdatabase og ADAM-databank samt egne beregninger.
20
15
10
5
Indeks 1992=100 Indeks 1992=100
Da efterspørgslen efter arbejdskraft igen steg mellem 1983-1986 var de mest kvalificerede
ledige de første til at komme ud af ledigheden. Kommunernes beskæftigelsesindsats
rettede sig mod ”særlig udsatte grupper”. For at opkvalificere de ledige
fik kommunerne mulighed for at tildele løntilskud under uddannelse. Endvidere
blev pligten til at udnytte erhvervsevnen skærpet. Kommunernes fokus blev også
rettet mod de unge med etableringen af ungdomsgarantiordningerne fra midten af
1980'erne.
Som en parallel til efterlønsordningen fra 1979 blev delpensionen indført i 1987 på
socialområdet. I 1990 blev bruttorevalideringsydelsen indført. Der blev indført
stramninger i tildelingerne af sociale ydelser, og hvad kontanthjælpen angår, blev
behovs- eller skønsprincippet erstattet af faste takster i 1987.
Rådighedskravet blev opstrammet. Således blev deltagelse i en beskæftigelsesfremmende
foranstaltning fra 1989 en forudsætning for at modtage kontanthjælp og
i 1990 kom ”ungepakken”med ungdomsydelsesordningen. Ordningen betød, at
kommunen havde pligt til inden 14 dage at anvise 18-19-årige, der søgte kontanthjælp
på grund af ledighed, et beskæftigelsestilbud. Der skete således et skift, hvor
principperne om "at yde for at nyde" og "ret og pligt" vandt frem.
For de forsikrede ledige blev der op gennem 1980’erne indført dagpengeloft, stramninger
af varighedsgrænser, personkreds og tildelingsregler samt øget egenbetaling.
En del personer, der ikke stod fuldt til rådighed på arbejdsmarkedet, overgik til kontanthjælpssystemet
eller til efterløn/førtidspension.
Arbejdsløsheden toppede i 1993-94 med lige knap 350.000 ledige. Herudover var
300.000 andre på samme tid enten i aktivering, på arbejdsmarkedsorlov, efterløn,
overgangsydelse eller modtog kontanthjælp og endnu knap 270.000 modtog førtidspension.
Indkomstoverførelsernes andel af BNP var i 1994 dobbelt så høje som i
1970, jf. figur 1.3. Politisk resulterede situationen dels i højere offentlig forbrug i et
forsøg på at sætte gang i økonomien og dels i arbejdsmarkeds- og socialreformer,
der byggede på princippet om at "yde for at nyde".
140
130
120
110
100
90
80
70
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Aktive ydelser Tilbagetrukne Passive ydelser
140
130
120
110
100
90
80
70