Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 24/231
passiv økonomisk karakter, og generelt blev der kun stillet få betingelser for at opnå
offentlig forsørgelse. AF-systemets opgaver var at formidle arbejde og overvåge arbejdsmarkedets
udvikling mht. flaskehalsproblemer. Kommunernes aktiviteter rettede
sig imod forsørgelse af kontanthjælpsmodtagere og revalidering.
I socialpolitikken var fokus på omsorg og med Bistandsloven fra 1976 afløste behovsprincippet
det tidligere retsprincip. Kontanthjælpens størrelse skulle herefter
bestemmes ud fra den lediges behov mod tidligere faste satser.
Oliekrisen i 1973 fik arbejdsløsheden til at stige markant. Ledighedstallet steg fra
blot 25.000 i 1973 til 130.000 i 1975. I 1978, da den anden oliekrise satte ind, var
tallet over 190.000, jf. figur 1.1.
Figur 1.1 Antal ledige Figur 1.2 Personer i aktiv/passiv
Tusinde
400
350
300
250
200
150
100
50
Tusinde
0
0
1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000
400
350
300
250
200
150
100
50
Andel af
15-66 årige
0%
1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000
Anm.: Antal ledige er både de forsikrede og de ikke-forsikrede.
Anm.: Tilbagetrukket dækker over personer på førtidspension, efterløn og overgangsydelse. Midlertidige
tilbagetrukket indeholder personer på sygedagpenge og orlov. Passive er personer på kontanthjælp,
der ikke er tilmeldt AF og dagpengemodtagere, der ikke er i aktivering. Aktive er personer i
aktivering og i støttet beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik , Finansministeriet og egne beregninger.
I takt med ledighedsudviklingen blev fokus i AF rettet mod op- og omkvalificering.
For kommunerne betød den høje ledighed, at beskæftigelsesindsatsen blev opprioriteret
og målrettet. I første omgang blev unge ledige og langtidsledige udpeget som
målgruppe.
Sidst i 1970’erne flyttede beskæftigelsespolitikkens fokus sig fra primært at sikre
den enkelte økonomisk tryghed til at dreje sig om indskrænkning af arbejdsudbuddet,
reduktion af statens udgifter til ledighed og opretholdelse af den enkeltes erhvervsduelighed.
Efterlønsordningen fra 1979 havde til formål, at give nedslidte
ældre mulighed for at trække sig tilbage, så unge kunne komme i beskæftigelse.
Samtidig blev rådighedskravet strammet op og adgangen til dagpenge udvidet til
også at omfatte dimittender, selvstændige mv. Endvidere introduceres i 1978, som
et resultat af, at ledigheden havde nået sit hidtidige toppunkt, Arbejdstilbudsordningen.
Den havde til formål at genoptræne og vedligeholde de lediges arbejdsevne.
Aktivlinien blev hermed født jf. figur 1.2.
I 1980’erne bed arbejdsløsheden sig fast på et højt leje trods højkonjunktur mellem
1985 og 1987. Passive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger blev i noget omfang
afløst af mere aktive foranstaltninger. Både AF og kommunerne benyttede aktivering
i højere omfang, og uddannelsesaspektet i aktiveringsindsatsen blev opprio-
30%
25%
20%
15%
10%
5%
Tilbagetrukket
Midlertidige tilbagetrukket
Passive
Aktive
Andel af
15-66 årige
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%