Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 21/231
ter til aktivering inden for et rådighedsbeløb. Styringsrelationen er relativ kompleks
med bloktilskud, udligningsordninger, budgetgaranti, delvis refusion mv.
Den statslige økonomiske styring på beskæftigelsesområdet giver således i vid udstrækning
plads for kommunerne til - inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen
- selv at fastlægge omkostningsniveauet for indsatsen. Det gælder f. eks. i
forhold til de afsatte personaleressourcer, omfanget af aktivering, aktiveringstilbuddenes
udgiftsniveau, valg af revalideringstype, mv.
Generelt synes kommunerne som følge af de overordnede økonomiske rammebetingelser
at have mulighed for at foretage en varierende økonomisk prioritering af
beskæftigelsesindsatsen, hvorimod de økonomiske rammer for AF’s indsats er givet
på forhånd.
Forskellene i styrings- og rammevikår for de to parallelle systemer betyder samtidig,
at de økonomiske incitamenter for at øge arbejdsmarkedstilknytningen for den
enkelte borger varierer alt efter hvilken ydelse borgeren modtager, jf. tabel 5.
Tabel 5. Økonomiske incitamenter
Arbejdsformidlingen Kommuner
• Fokus på overholdelse af ramme • Incitament til at få ledige i selvforsørgelse
• Knappe midler giver prisbevidst- • Fokus på langsigtede omkostninger
hed
/ omkostningseffektivitet
• Fokus på nettoudgifter (udgifter fratrukket
direkte refusion), herunder
på driftsudgifter. som følge af rådighedsbeløb
• Prioritering sfa. hensynet til en
samlet kommunal økonomi
Kombinationen af bloktilskud, delvis statslig refusion, delvis kommunal finansiering
og dækning for ændringer i udgiftsniveauet på landsplan, fastholder et incitament
i den enkelte kommune til at begrænse udgiftsniveauet på overførselsområdet.
Der er den grundlæggende forskel på den økonomiske styring af kommunernes og
AF’s indsats, at kommunerne medfinansierer udgifter til de ledige, uanset om de er i
passiv eller aktiv foranstaltning. Dette giver kommunerne et stærkt økonomisk incitament
til at få ledige tilbage i ustøttet arbejde. Samtidig har kommunerne et økonomisk
hensyn i forhold til at få en samlet økonomi til at hænge sammen med deraf
følgende prioritering inden for en meget bred opgaveportefølje, hvilket også må
formodes at bidrage til omkostningsbevidsthed.
AF modtager derimod en bevilling, der kun kan anvendes til aktivering mv. og har
ikke finansieringsansvar i de passive perioder. Til gengæld fokuseres der i den administrative
opfølgning på AF’s aktiveringsindsats i udstrakt grad på resultatkrav og
effektmål, hvor regionernes resultater løbende benchmarkes, hvilket kan bidrage til
at kompensere for den manglende økonomiske sammenhæng mellem finansieringen
af passive og aktive foranstaltninger for forsikrede ledige.