Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 17/231
både med hensyn til visitationspraksis, aktiveringsomfang og effekterne af indsatsen.
Sammenhæng mellem udgifter til aktivering og effekter
Privat og offentlig jobtræning er de redskaber i kommunerne og AF, der har de største
effekter. Samtidig er jobtræning et af de billigste redskaber - og væsentlig billigere
end eksempelvis uddannelsesaktivering.
Det er bemærkelsesværdigt, at effekterne af uddannelse i AF og individuel jobtræning
i kommunerne, der er de mest anvendte redskaber i AF hhv. kommunerne, er
relativt beskedne i forhold til effekterne af de øvrige redskaber. En højere anvendelse
af privat og offentlig jobtræning i AF og kommunerne vil således både øge den
beskæftigelsesmæssige og økonomiske effektivitet i indsatsen.
Der kan ikke konstateres en tydelig sammenhæng mellem udgifter til aktivering og
effekterne heraf. Blandt de kommuner, som har høje effekter af aktivering er der således
stort set lige mange kommuner med relativt høje og relativt lave udgifter til
aktivering. Tilsvarende er der heller ikke blandt AF-regionerne en tydelig sammenhæng
mellem udgifter til aktivering og effekterne heraf.
Variationen i udgifter pr. aktiveret helårsperson, indsats og effekter peger på, at der
er et forbedringspotentiale, såfremt de mindre effektive kommuner kommer på niveau
med de mest effektive kommuner. Også blandt AF-regionerne synes der at
være et vist forbedringspotentiale.
Produktiviteten i kommunernes beskæftigelsesindsats
Som følge af store forskelle i organiseringen af de kommunale forvaltninger mellem
kommunerne er det ikke muligt at lave sammenlignelige statistiske opgørelser af
antallet af ansatte på beskæftigelsesområdet. Produktiviteten i kommunerne kan
derfor kun belyses på baggrund af forskellige undersøgelser af antallet af medarbejdere
og tilnærmede opgørelser over antallet af sager.
Med dette udgangspunkt synes der i et vist omfang at være sammenhæng mellem
produktivitet og kommunestørrelse, hvor mindre kommuner har relativt flere ansatte
end større kommuner i forhold til antallet af ydelsesmodtagere/sager. Dette gælder
dels i forhold til antallet af sager på sygedagpengeområdet, dels i forhold til antallet
af personer omfattet af arbejdsevnemetoden (revalidender, fleksjobbere, nye
førtidspensionister, langvarige modtagere af kontanthjælp/aktivering samt sygedagpengemodtagere).
Sammenhæng mellem kommunestørrelse og resultater
Der kan ikke påvises en entydig sammenhæng mellem indsats og effekter og kommunestørrelse
på den overvejende del af de indsatsområder, der er gennemgået
ovenfor.
Der er således gennemgående store variationer i indsats og resultater inden for alle
størrelser af kommuner. Inden for alle størrelsesgrupperinger af kommuner er der
således både store og små kommuner, land- og bykommuner samt med relativt gun-