Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

Bilag 5.1. Sagsbehandlingsforløbet i kommunerne
s. 218/231
I forhold til visitationen i kommunerne stiller lovgivningen en række krav til sagsbehandlerne
såvel fagligt indholdsmæssigt som processuelt, som i det følgende belyses
med nogle eksempler.
Helhedsvurdering og tidlig målrettet indsats
Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle
de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen
skal foretage en samlet helhedsvurdering af borgerens situation og på grundlag heraf
tilrettelægge hjælpen som et sammenhængende tilbud.
Kommunen skal behandle en ansøgning om hjælp bredt, og ikke nødvendigvis kun i
forhold til den hjælp, som borgeren har søgt om. Det gælder i forhold til den sociale
lovgivning, ligesom kommunen skal være opmærksom på de muligheder, der er for
hjælp efter anden lovgivning eller hos andre myndigheder. Derudover skal borgeren
- hvis det er nødvendigt - have tilbud om rådgivning og vejledning efter den sociale
lovgivning eller henvises til rådgivningsmuligheder hos andre myndigheder.
Hvis en borger har brug for hjælp i længere tid, skal kommunen tidligt i forløbet
tilrettelægge en målrettet hjælp udfra en samlet vurdering af borgerens situation og
behov på længere sigt. En tidlig, målrettet hjælp vil ofte kunne afværge yderligere
problemer for borgeren. Det er vigtigt, at kommunen tilrettelægger visitationen, så
der skelnes mellem de lette sager og sager, hvor der kan blive behov for hjælp i
længere tid. I forhold til de lette sager, hvor borgeren vurderes kun at have brug for
hjælp i kort tid, er der ikke brug for dybtgående kortlægning af borgerens sociale situation,
og sagsbehandlingen skal tilrettelægges, så den ikke kommer til at medvirke
til at fastholde borgeren i den sociale system længere end nødvendigt.
For personer, der er berettiget til kontanthjælp, skal kommunen foretage en vurdering
af, om den pågældende alene har ledighed som problem eller har sociale og
helbredsmæssige problemer ud over ledighed. Denne vurdering er afgørende for
kontanthjælpsmodtagerens rettigheder og pligter.
Kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem, skal tilmeldes AF
med henblik på formidling af arbejde. Desuden har vurderingen f.eks. betydning for
omfanget af aktiveringen, for kommunens pligt til at lave en skriftlig plan ved aktivering
og for hvilke sanktioner, der kan iværksættes som følge af ubegrundet fravær
fra aktiveringstilbud og afvisning af tilbud
Vurderingen af om en kontanthjælpsmodtager alene har ledighed som problem eller
også har problemer ud over ledighed stiller store socialfaglige krav til de kommunale
sagsbehandlere. Opdelingen af kontanthjælpsmodtagerne i de to hovedgrupper
kan ske ved, at der ved visitationen foretages en afdækning af den enkelte persons
arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold og
egenskaber. Disse karakteristika kan danne grundlaget for opdeling af den samlede
bredt sammensatte gruppe af kontanthjælpsmodtagere i 5 undergrupper, som kan
være vejledende for opdelingen i personer, der alene har ledighed som problem, og
personer, der har problemer udover ledighed, og dermed for hvem der skal tilmel-