Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 197/231
Arbejdsløsheden er på under 3 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er det laveste siden
slutningen af 1970'erne. Erhvervsfrekvensen er i perioden 1990 til 2000 steget fra
54 pct. til 67 pct, og der er en forventning om øget vækst de næste år. Erhvervsdeltagelsen
for indvandrere og handicappede er under gennemsnittet, og selv om de
ældres deltagelse på arbejdsmarkedet er steget de seneste år, ligger den stadig under
gennemsnittet. Selv om kvinder er blevet stærkere repræsenteret på arbejdsmarkedet,
med en beskæftigelsesprocent på 52 pct., er den stadig 25 pct. under mændenes.
Erhvervsdeltagelsen i Holland er også afhængig af uddannelsesniveauet. Således
har de højest uddannede en erhvervsdeltagelse der er 2,5 gange højere end de lavest
uddannede.
Det hollandske arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj andel af deltidsbeskæftigede.
Næsten 1/3 af de beskæftigede i arbejdsstyrken var ansat i stillinger med et
ugentligt timetal mellem 12-34 timer, med en klar overvægt af kvinder, hvor 2/3
arbejdede på deltid, mod kun 11 pct. af mændene. Det forventes, at kvinders gennemsnitlige
arbejdsuge vil stige de kommende år.
Arbejdsmarkedet i Holland lider endvidere af matching-problemer, samtidig med at
en relativ stor andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder modtager overførselsindkomster.
Personer på overførelser udgjorde i 1999 806.000 mennesker (ud af
en total befolkning på ca. 16 millioner), samtidig med at der eksisterede 170.000
ubesatte stillinger, af hvilke mange ikke kan blive besat.
Kommende udfordringer og prioriteringer for beskæftigelsespolitikken:
• reducere den strukturelle afhængighed af overførselsindkomster
• øge erhvervsdeltagelsen for ældre, kvinder, etniske grupper og dårligt uddannede
personer
• forbedre kvaliteten af arbejdsstyrken
• fremme moderniseringen af arbejdsmønstrene
Den hollandske beskæftigelsesstrategi sigter mod at øge arbejdsudbuddet gennem
en aktiv social- og arbejdsmarkedspolitik. Det sociale sikkerhedssystem skal sikre
en acceptabel levestandard, men samtidig også give incitamenter for ledige til at
komme i ordinær beskæftigelse.
11.1.1 Introduktion til den offentlige arbejdsformidling i Holland
Den offentlige arbejdsformidling i Holland har gennemgået forskellige udviklingsfaser
gennem 90’erne og er nu pr. 1. januar 2002 reformeret ganske betydeligt hen
mod en forenkling af arbejdsformidlingssystemet.
Før 1991 var arbejdsformidlingen forankret centralt i et Direktorat under Social - og
Beskæftigelsesministeriet med et distriktskontor i hver provins. Hovedopgaven var
at formidle arbejde til ledige indenfor de økonomiske rammer, som blev udstukket
fra centralt hold.
Med vedtagelsen af the Employment Service Act i 1991 blev dette system afløst til
fordel for en decentral opbygning med en trepartsorganisation. Der blev oprettet et
central råd (CBA) samt regionale nævn for hver af de 28 regionale arbejdsformid-