Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 187/231
10. Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og
forvaltningsniveauer
I det følgende præsenteres 10 succeskriterier for en fremtidig beskæftigelsespolitik.
De 10 succeskriterier er alle afledt af Strukturkommissionens vurderingskriterier og
er endvidere et resultat af analysen i de forrige kapitler af styrker og svagheder i det
eksisterende system (afsnit 10.1). Dernæst fremhæves, med udgangspunkt i succeskriterierne,
3 organisatoriske grundpræmisser, der bør være udgangspunkt for opstilling
af alternative organisatoriske modeller (afsnit 10.2). Endelig skitseres forskellige
overordnede modeltyper for en fremtidig organisering af beskæftigelsesindsatsen
(afsnit 10.3).
10.1 Succeskriterier for en effektiv beskæftigelsespolitik
Regeringens mål for den samfundsøkonomiske udvikling frem til 2010 om vedvarende
vækst, afvikling af offentlig gæld, velfærdsforbedringer, skattestop og skattelettelser
stiller store krav til beskæftigelsesindsatsens succes med hensyn til at få
flere i arbejde.
For at sikre fremtidens velfærd kræves både stigende beskæftigelse og et øget effektivt
arbejdsudbud, så virksomhederne kan få dækket behovet for kvalificeret arbejdskraft.
Der er tale om en stor udfordring, fordi der samtidig i de kommende år
bliver flere som forlader arbejdsmarkedet på grund af alder, og dermed bliver færre
i den erhvervsaktive alder til at sikre samfundsproduktionen.
En effektiv beskæftigelsesindsats er derfor helt afgørende for realiseringen af regeringens
overordnede samfundsøkonomiske målsætninger. Det stiller store krav til
den indsats, som i dag varetages af Arbejdsformidlingen og kommunerne.
For at kunne imødegå udfordringerne og levere effektive resultater er det afgørende,
at det beskæftigelsespolitiske system er organiseret hensigtsmæssigt. Gennemgangen
i de foregående kapitler har peget på en række problemer og udfordringer ved
den nuværende organisering.
På den baggrund kan der opstilles følgende centrale succeskriterier, som det fremtidige
beskæftigelsespolitiske system, herunder den fremtidige organisatoriske model,
bør vurderes ud fra:
• Samme muligheder og serviceniveau for borgerne: Risiko og muligheder må ikke
variere alene på grund af bopæl
Muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet og risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet
skal ikke være bestemt af borgernes bopæl. I dag kan sandsynligheden
for at få et tilbud og komme i arbejde variere kraftigt mellem nabokommuner
med samme rammebetingelser.
• Énstrenget målgruppetilgang: Samme mulighed for borgerne uanset ydelses- og
forsikringskategori
Det er afgørende, at der fremover sættes fokus på menneskers ressourcer i forhold
til arbejdmarkedet, uanset den enkeltes ydelses- eller forsikringsstatus. I dag varie-