Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 185/231
Kommunerne har som følge af de overordnede økonomiske rammebetingelser mulighed
for at foretage en varierende økonomisk prioritering af beskæftigelsesindsatsen,
hvorimod de økonomiske rammer for AF’s indsats er givet på forhånd.
Kombinationen af bloktilskud, delvis statslig refusion, delvis kommunal finansiering
og dækning for ændringer i udgiftsniveauet på landsplan, fastholder et incitament
i den enkelte kommune til at begrænse udgiftsniveauet på overførselsområdet.
Der er den grundlæggende forskel på den økonomiske styring af kommunernes og
AF’s indsats, at kommunerne medfinansierer udgifter til de ledige, uanset om de er i
passiv eller aktiv foranstaltning. Dette giver teoretisk set kommunerne et stærkt
økonomisk incitament til at få ledige tilbage i ustøttet arbejde. Samtidig har kommunerne
et økonomisk hensyn i forhold til at få en samlet økonomi til at hænge
sammen med deraf følgende prioritering inden for en meget bred opgaveportefølje,
hvilket også må formodes at bidrage til omkostningsbevidsthed.
AF modtager derimod en bevilling, der kun kan anvendes til aktivering mv. og har
ikke finansieringsansvar i de passive perioder. Til gengæld fokuseres der i den administrative
opfølgning på AF’s aktiveringsindsats i udstrakt grad på resultatkrav og
effektmål, hvor regionernes resultater løbende benchmarkes, hvilket kan bidrage til
at kompensere for den manglende økonomiske sammenhæng mellem finansieringen
af passive og aktive foranstaltninger for forsikrede ledige.
Analyserne peger på, at der er behov for at styrke fokus på effekter og resultater af
indsatsen. Incitamenterne skal vende rigtigt så alle aktører har størst mulig interesse
i at få folk i arbejde/øge arbejdsmarkedstilknytningen fx gennem sammenfald mellem
finansieringsansvar og ansvar for opgaveløsning.
Samtidig peger analyserne i kapitel 6 på, at stærke økonomiske incitamenter ikke er
nok til at sikre effektivitet i indsatsen. På trods af kommunernes store økonomiske
incitamenter til at gøre en indsats i dag, er der betydelig variation både med hensyn
til volumen og effekter af indsatsen. Omvendt leverer AF som system både volumen-
og effektmæssigt en mere homogen indsats.
For at sikre en tilstrækkelig lighed i borgernes muligheder for arbejdsmarkedstilknytning
og dermed medvirke til realiseringen af de centrale beskæftigelsespolitiske
målsætninger er det derfor afgørende med en mere tæt resultatmæssig opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen, uanset hvilket system, der gennemfører indsatsen.
Tilsvarende er det vigtigt, at der sikres tilstrækkelig med midler i hele landet til såvel
drift (visitation m.v.) som øvrig indsats – uanset hvilket system eller aktører, der
gennemfører indsatsen.
Ressourcerne skal følge aktiviteten, og markedsorienteringen – både i form af inddragelse
af andre aktører og i form af kravet om en mere grundig dokumentation af
udgifter til og effekter af indsatsen i AF og kommunerne med henblik på at sikre en
indsats med størst mulig effekt til lavest mulig pris.