Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 13/231
Indsatsen over for indvandrere varierer imidlertid betydeligt mellem kommunerne.
Andelen af indvandrere på kontanthjælp, som har gået passive i 1 år svinger således
typisk fra ca. 10 til 70 procent i kommuner inden for de enkelte amter, jf. figur 5.
Variationen kan ikke umiddelbart forklares med forskelle i målgruppens tyngde eller
forskellige rammevilkår. Indsatsen afhænger således til en vis grad af, hvilken
kommune man er bosat i. AF's indsats over for målgruppen er mere ensartet på
tværs af landet, og der er mindre variation på tværs af kommuner inden for samme
amt, jf. figur 5 og 6.
Samlet set tyder den kommunale indsats over for indvandrere og variation heri på,
at der i mange kommuner er et stort potentiale for at øge beskæftigelsesindsatsen
over for indvandrere med henblik på at øge gruppens erhvervsdeltagelse.
Kommunernes indsats på sygedagpengeområdet
Et stigende antal mennesker oplever langtidssygdom, og dermed langvarigt fravær
fra arbejdsmarkedet, hvilket giver en øget risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet.
Årligt afsluttes der godt 85.000 sygedagpengesager med en samlet varighed på
mellem 8-52 uger og ca. 17.000 sager med en varighed på mere end et år.
Undersøgelser viser, at en aktiv indsats for at nedbringe sygefraværet bidrager positivt
til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Erfaringer fra undersøgelser er således, at personer i et sygdomsforløb oftere og
hurtigere bliver raske, hvis de arbejder eller bibeholder kontakten til deres arbejdsplads,
end hvis de ikke gør. Endvidere viser undersøgelser, at en tidlig opfølgning
har stor betydning for længden af det samlede sygedagpengeforløb. Risikoen for
sygefravær på mere end 52 uger er således dobbelt så stor for sygemeldte, der får
opfølgning senere end 8 uger efter sygemelding end for personer, der følges op på
tidligt i sygdomsforløbet.
Som en indikator for kommunernes indsats anvendes andelen af forholdsvis lange
sygedagpengeforløb på mellem ½ og 1 års varighed af alle forløb med en varighed
fra 8 uger til 1 år. Andelen af sygedagpengesager af mindst 8 ugers varighed, der
først når at blive afsluttet efter et halvt til et helt år udgør på landsplan gennemsnitligt
omkring 25 pct. af samtlige sager mellem 8-52 ugers varighed. Andelen af disse
sager varierer fra ca. 20 til 30 pct. kommunerne imellem. Der er inden for alle størrelsesgrupperinger
kommuner med lave andele af disse længerevarende sygedagpengeforløb
og kommuner med høje andelen, jf. figur 7.
7. Højeste/laveste andel sygedagp.sager ml.
26-54 uger ift. alle sager ml. 8- 54 uger.
Procent
Procent
50 25 pct. kommuner med flest tunge sager
De 25 pct. kommuner med færrest sager
50
40
40
30
20
32
30 29 31
28 28 28 27 28 29
24 24
20 20 22
23 23 22 22 22
18
19
30
20
10
0
Landet
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
10
0
8. Kommuner med størst/ mindst varighed
af sygedagpengesager over 52 uger (2001)
Uger
130
120
110
100
90
80
70
60
99 101 97 99 100 105
73
Landet
0-4.999
De højeste 25 pct. kommuner
De laveste 25 pct. kommuner
69
75 75
77 78
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
92
85
95
83
97 102 99
76 77
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
72
Uger
130
120
110
100
90
80
70
60