Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 183/231
gerne fungerer dermed som benchmark af regionernes resultater og udgør bl.a. en
del af grundlaget for de årlige kontraktforhandlinger.
Derudover følges AF-regionernes aktiviteter i de månedlige statistikker over AF’s
produktion og aktiveringsindsats.
Udover kontraktprocessen og målesystemet foregår der naturligvis en løbende dialog
og kommunikation mellem det centrale niveau (Arbejdsmarkedsstyrelsen) og
AF-regionerne i form af rådgivning og vejledning, herunder udarbejdelse af skriftlige
vejledninger i forbindelse med ny lovgivning, mv.
Anden statslig styring af kommunernes beskæftigelsesindsats
I modsætning til AF-systemet, der er kendetegnet ved at være omfattet af en forholdsvis
tæt og systematisk central opfølgning og styring på produktion og resultater,
er den statslige opfølgning på kommunernes beskæftigelsesindsats ikke så tæt
og mere ad hoc-præget.
Regeringen kan gennem de årlige aftaler med kommunerne om den kommunale
økonomi påvirke den kommunale beskæftigelsesindsats gennem aftaler og henstillinger
om særlige indsatsområder. Kommuneaftalen fra juni 2000 indeholdt f.eks.
en særlig aftale om det rummelige arbejdsmarked med bl.a. en fælles opfordring til,
at hver enkelt kommune udarbejdede og vedtog en lokal politik og handlingsplan
for indsatsen på området.
Den Sociale Ankestyrelse har pligt til på landsplan at koordinere, at kommunernes
afgørelser træffes i overensstemmelse med lovgivningen. De sociale nævn har en
tilsvarende forpligtigelse på deres område. Såvel Ankestyrelsen som de sociale
nævn gennemfører i den forbindelse praksisundersøgelser på udvalgte områder.
I praksisundersøgelser gennemgås sager på bestemte områder for såvel den indholdsmæssige
legalitet som de mange formalitetskrav, der stilles til sagsbehandlingen.
Sigtet er ikke at korrigere tidligere trufne afgørelser, men at evaluere disse med
henblik på at kvalitetssikre fremtidige afgørelser. Udover kvalitetssikring og ligebehandling
er formålet med praksisundersøgelserne, at Ankestyrelsen får en dialog
med kommunerne om, hvordan sagsbehandlingen tilrettelægges. Det vurderes om
kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens
praksis samt om de forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige krav til
sagsbehandlingen er overholdt. 47
Resultaterne af praksisundersøgelserne bliver på forskellige måder formidlet videre
til de kommunale myndigheder, der træffer afgørelserne. Som led i praksiskoordineringen
udsender Ankestyrelsen endvidere Sociale Meddelelser om principielle
afgørelser i ankesager med henblik på at sikre en ensartet praksis i kommunerne på
de forskellige lovområder. For de enkelte lovområder samles disse meddelelser i
praksisoversigter, som er vigtige redskaber for sagsbehandlerne i kommunerne og
de sociale nævn og et væsentligt ajourført supplement til de generelle vejledninger.
47 Resultaterne af nogle af Ankestyrelsens praksisundersøgelser er vist i bilag 5.1.