Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 180/231
Samtidig har kommunerne et økonomisk hensyn i forhold til at få en samlet økonomi
til at hænge sammen med deraf følgende prioritering inden for en meget bred
opgaveportefølje, hvilket også må formodes at bidrage til omkostningsbevidsthed.
AF modtager derimod en bevilling, der kun kan anvendes til aktivering mv. og har
ikke finansieringsansvar i de passive perioder.
Til gengæld fokuseres der i den administrative opfølgning på AF’s aktiveringsindsats
i udstrakt grad på resultatkrav og effektmål, hvor regionernes resultater løbende
benchmarkes, hvilket kan bidrage til at kompensere for den manglende økonomiske
sammenhæng mellem finansieringen af passive og aktive foranstaltninger for forsikrede
ledige.
Der er med andre ord teoretisk set nogle fordele i den økonomiske incitamentsstruktur
for kommunerne. I praksis er det sværere at vurdere, hvordan incitamentsstrukturen
fungerer – herunder hvilke incitamenter, der er udslagsgivende for adfærden.
Der er en lang række andre faktorer, der spiller ind på de valg, kommunerne tager i
beskæftigelsesindsatsen. Det gælder den lediges ønsker og behov, sagsbehandlerens
skøn og gældende regelsæt. Og det gælder organiseringen og prioriteringen af indsatsen,
som vil være forskellig fra kommune til kommune.
Finansieringens betydning for den kommunale adfærd
Som udgangspunkt er det klart, at finansieringen af indsatsen spiller en rolle. Jo lavere
den direkte statslige refusion er, jo højere den kommunale nettoudgift er og jo
højere effektten af indsatsen forventes at være, desto større økonomisk incitament
har den enkelte kommune til at anvende én ordning frem for andre. Det vil således
påvirke omfanget af en given foranstaltning, om der er 0 eller 100 % statslig refusion.
Er der f. eks. tale om mindre reguleringer i de økonomiske vilkår, er det mere
uklart, hvor stor betydning det har.
Som følge af, at der i praksis er en række andre faktorer, der spiller ind på den
kommunale adfærd, og som følge af, at den økonomiske styringsrelation mellem
stat og kommuner er relativ kompleks med bloktilskud, udligningsordninger, budgetgaranti,
delvis refusion mv., er det svært at afgøre, i hvilken udstrækning finansieringen
på området virker styrende for indsatsen.
Som påvist i kapitel 6, viser opgørelser af den kommunale beskæftigelsesindsats, at
indsatsens omfang, indhold og resultater varierer kraftigt kommunerne imellem.
Denne variation tyder på, at netop en række andre faktorer end de rene økonomiske
incitamenter kan spille ind og virke styrende for den indsats, der vælges i den enkelte
kommune.
9.5 Forskriftsstyring: love, bekendtgørelser, mv.
Overordnet set har AF’s beskæftigelsesindsats været reguleret i lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik,
mens kommunernes beskæftigelses-indsats har været reguleret
i lov om aktiv socialpolitik. Lovgivning og tilhørende bekendtgørelser mv. på de to
områder har udviklet sig forholdsvist uafhængigt af hinanden. Med den politiske aftale
"Flere i Arbejde", der blev indgået i efteråret 2002, er der fastlagt en række æn-