Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 179/231
Forsørgelse under aktivering var frem til ultimo 2002 en del af den samlede aktiveringsbevilling.
Udgifter hertil er nu udskilt på en særskilt bevilling, hvor der er mulighed
for at optage merudgifter i løbet af året, hvis udgifterne overstiger det forudsatte.
Dette svarer i højere grad til økonomistyringen på det kommunale område,
hvor kontanthjælp under aktivering er en lovbunden bevilling, der er opført og konteres
særskilt.
• AF's driftsbevilling
Den statslige arbejdsformidling finansieres af en årlig driftsbevilling på ca. 1 mia.
kr., hvoraf godt 700 mill. kr. vedrører lønsum. Der er ansat ca. 2.200 personer (årsværk)
fordelt på de 14 AF-regioner. Hovedopgaverne er formidling og vejledning,
udarbejdelse af individuelle handlingsplaner og virksomhedsbesøg. Driftsbevillingen
fordeles mellem AF-regionerne efter nogle fastlagte fordelingskriterier, der omfatter
bl. a. arbejdsstyrkens og ledighedens størrelse i den enkelte region.
• AF's aktiveringsbevilling (udgifter til køb af forløb mv.)
Derudover afsættes der årligt en bevilling til AF's aktivering mv. af forsikrede ledige
på i størrelsesordenen 3 mia. kr. Aktiveringsbevillingen fordeles mellem regionerne
på baggrund af ledigheden i den enkelte region.
Der sker en løbende økonomisk opfølgning på AF’s anvendelse af bevillingerne i
løbet af året i form af kvartalsvise rammeredegørelser. Endvidere udarbejdes årligt
regnskabsmæssige forklaringer til Rigsrevisionen i tilfælde, hvor forbrug eller produktion
afviger fra det forudsatte i budgetteringen. Der udarbejdes årligt et virksomhedsregnskab
for AF, hvor der afrapporteres om AF’s samlede virksomhed,
herunder forbrug, produktion og resultater.
9.4 Sammenligning af de økonomiske incitamenter for kommunerne
og AF
Der er den grundlæggende forskel på den økonomiske styring af kommunernes og
AF’s indsats, at kommunerne medfinansierer udgifter til de ledige, uanset om de er i
passiv eller aktiv foranstaltning. Dette giver teoretisk set kommunerne et stærkt
økonomisk incitament til at få ledige tilbage i ustøttet arbejde, jf. tabel 9.3.
Tabel 9.3: Økonomiske incitamenter
Arbejdsformidlingen Kommuner
• Fokus på overholdelse af ramme • Incitament til at få ledige i selvforsørgelse
• Knappe midler giver prisbevidst- • Fokus på langsigtede omkostninger
hed
/ omkostningseffektivitet
• Fokus på nettoudgifter (udgifter fratrukket
direkte refusion), herunder
på driftsudgifter. som følge af rådighedsbeløb
• Prioritering sfa. hensynet til en
samlet kommunal økonomi