Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 178/231
Som det ses af tabel 9.2, yder staten typisk 50 % refusion af de kommunale udgifter.
Der er dog undtagelser som f. eks. fleksjob og virksomhedsrevalidering, hvor der er
65 % refusion.
På aktiveringsområdet ydes 50 % statslig refusion af de kommunale udgifter inden
for et rådighedsbeløb pr. kontanthjælpsmodtager - udgifter udover rådighedsbeløbet
finansieres fuldt ud af kommunen.
Baggrund for fastsættelse af refusionsprocenternes størrelse
Refusionsprocentens faktiske størrelse vil naturligvis påvirke de økonomiske incitamenter
forbundet med anvendelsen af en given ordning.
Følgende principper/hensyn vil typisk spille ind i forbindelse med fastlæggelsen:
• Mulighed for at påvirke udgiften: Refusionsprocenten bør være mindre end
100, med mindre der er tale om ordninger, hvor kommunen ikke kan påvirke
omfanget, dvs. at kompetence og økonomisk ansvar skal følges ad
• Neutralitetsprincippet: Ydelser, der i et vist omfang kan erstatte hinanden,
skal refunderes med den samme procentsats.
• Fremme af politiske mål: Den statslige refusionsprocent er på nogle områder
fastsat for at fremme politiske mål. Dette gjorde sig f. eks. gældende for
fleksjob, hvor staten fra 1998-2001 refunderede kommunernes udgifter med
100 % for at fremme anvendelsen.
Kombinationen af bloktilskud, delvis statslig refusion, delvis kommunal finansiering
og dækning for ændringer i udgiftsniveauet på landsplan, fastholder et incitament
i den enkelte kommune til at begrænse udgiftsniveauet på beskæftigelsesområdet.
9.3 Den økonomiske styring af AF’s indsats
Den økonomiske styring af AF’s beskæftigelsesindsats er fra januar 2003 lagt om
som følge af reformen "Flere i arbejde". Udgangspunktet har været at skabe friere
og forenklede økonomiske rammer for AF-regionerne til at prioritere indsatsen og
til at inddrage andre aktører i indsatsen.
Hvor aktiveringsbevillingen tidligere har været opdelt i en ramme til dagpengeperioden
og en ramme til aktivperioden, er aktiveringsbevillingen nu fastlagt som en
fast årlig rammebevilling.
Aktiveringsforløb kan igangsættes i hele ledighedsforløbet – dog kan der ikke
igangsættes længerevarende uddannelsesaktivering over 6 uger før efter 12 måneders
ledighed. Dette gælder i øvrigt alle arbejdsmarkedsparate ledige – forsikrede
som ikke forsikrede. Bevillingen kan anvendes frit til køb af uddannelse, køb af
kontakt- og vejledningsforløb hos andre aktører, osv. Der styres ikke – som tidligere
– på en gennemsnitspris.