Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tabel 9.1: Økonomiske rammebetingelser for beskæftigelsesindsatsen<br />
Finansiering<br />
af indsats<br />
Finansiering<br />
af personale<br />
Prioritering<br />
ml. opgaver<br />
Økonomisk<br />
gevinst<br />
Arbejdsformidlingen<br />
- Bevillinger <strong>til</strong> indsatsen og drift<br />
fastlægges på finansloven og fordeles<br />
efter blandt andet ledighed i den<br />
enkelte AF-region<br />
- Bevillingen <strong>til</strong> drift kan kun anvendes<br />
<strong>til</strong> personale, husleje, mv.<br />
- Bevillingen <strong>til</strong> beskæftigelsesindsatsen<br />
kan kun anvendes <strong>til</strong> det formål<br />
- AF har ikke udgifter <strong>til</strong> de ledige i<br />
passive perioder<br />
Kommuner<br />
s. 176/231<br />
- Delt finansiering mellem stat og<br />
kommune af kontanthjælp, aktivering,<br />
mv.<br />
- Fuld kommunal finansiering af personaleressourcer<br />
<strong>til</strong> indsatsen – personaleressourcerne<br />
fastlægges i kommunen<br />
- Beskæftigelsesindsatsen indgår i en<br />
samlet økonomisk prioritering som en<br />
ud af mange kommunale opgaver<br />
- Økonomisk gevinst ved kontanthjælpsmodtageres<br />
afgang <strong>til</strong> beskæftigelse<br />
Den statslige økonomiske styring af AF’s beskæftigelsesindsats er meget direkte i<br />
form af årlige bevillinger, der kun kan anvendes <strong>til</strong> AF’s drift og beskæftigelsesrettede<br />
indsats, og bevillingerne kan ikke overskrides. AF-regionerne har ikke andre<br />
opgaveområder at varetage og står dermed heller ikke med en samlet prioriteringsopgave<br />
mellem beskæftigelsesindsatsen og andre indsatsområder.<br />
Den statslige økonomiske styring af kommunernes beskæftigelsesindsats er mere<br />
overordnet og indirekte i form af delvis statslig refusion af ydelserne og refusion af<br />
driftsudgifter <strong>til</strong> aktivering inden for et rådighedsbeløb. I forhold <strong>til</strong> aktiveringsudgifterne<br />
kan kommunerne selv fastlægge udgiftsniveauet herfor – der sker dog kun<br />
statslig refusion på 50 % op <strong>til</strong> et givent rådighedsbeløb – udgifter herudover<br />
finansieres fuldt ud af kommunerne.<br />
I forhold <strong>til</strong> personaleressourcerne <strong>til</strong> beskæftigelsesindsatsen finansieres disse fuldt<br />
ud af kommunerne, og de afsatte ressourcer her<strong>til</strong> vil indgå i en samlet prioritering i<br />
den enkelte kommune i forbindelse med budgetlægningen.<br />
Den statslige økonomiske styring på beskæftigelsesområdet giver således i vid udstrækning<br />
plads for kommunerne <strong>til</strong> - inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen<br />
- selv at fastlægge omkostningsniveauet for indsatsen. Det gælder f. eks. i<br />
forhold <strong>til</strong> de afsatte personaleressourcer, omfanget af aktivering, aktiverings<strong>til</strong>buddenes<br />
udgiftsniveau, valg af revalideringstype, mv.<br />
AF har kun udgifter forbundet med de ledige, så længe de er i aktive foranstaltninger.<br />
I passive perioder modtager de ledige dagpenge, der finansieres uafhængigt af<br />
AF. Kommunerne derimod finansierer de lediges ydelser, uanset om de er i aktive
Change language