Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 172/231
For at løse opgaverne i forbindelse med sygemeldte ledige og for at sikre de lediges
fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet er det nødvendigt med et samarbejde mellem
disse tre aktører.
KL og LO har gennemført et projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner,
a-kasser/faglige organisationer og AF om primært ledige sygedagpengemodtagere.
46 Projektet omfatter dog også forsikrede ledige, der er i risiko for blive sygemeldt,
ledige der er i fare for at fald ud af dagpengesystemet samt ledige i jobtræning,
der sygemeldes eller er ved at falde ud af dagpengesystemet.
Udgangspunktet for projektet var, at der er behov for et samarbejde om en ekstra
indsats mellem aktørerne, hvis antallet af sygemeldte skal reduceres, hvis varigheden
af sygemeldinger skal reduceres og udstødning og varig forsørgelse skal undgås.
Uden et styrket samarbejde er der risiko for, at sygemeldte ledige faldet i et "hul"
mellem de forskellige systemer. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor en kommune
vurderer, at en borger er for rask til at fortsætte med at modtage sygedagpenge,
mens a-kassen vurderer, at borgeren er for syg til på ny at modtage arbejdsløshedsdagpenge.
I stedet for formelle sagsoverleveringer mellem systemerne er der behov
for et koordineret samarbejde og et fælles ansvar for, at borgeren får det rette tilbud.
Som led i samarbejdsprojekter har været fire lokale udviklingsprojekter. Traditionerne
for samarbejdet mellem kommunen, a-kassen/de faglige organisationer har
været forskellige i de fire lokalområder. Nogle steder har samarbejdet været meget
begrænset. Andre steder har man i det lokale projekt kunne bygge videre på erfaringer
med samarbejdsaftaler og med konkret samarbejde om enkeltsager. Men ofte
har samarbejdet været præget af myter om hinanden og af manglende viden om,
hvordan man hver især kan agere i en sag. Nogle gange har der også været en vis
mistillid. Kommunen kan f.eks. være bange for at gå i dialog med a-kassen, fordi
man frygtede at det kunne skade borgerens sag, hvis a-kassen på baggrund af informationer
fra kommunen valgte at tage rådigheden op til vurdering. Eller a-kassen
opfattede kommunen som en modstander, der raskmeldte borgere, som a-kassen
fortsat vurderede var syge.
Samtidig har man i alle systemerne tit været frustrerede over at skulle starte forfra
med at belyse en sag, når den vandrede fra det ene system til det næste. Desuden
kunne det let give anledning til misforståelser, når en borger selv skulle bære sin
sag rundt mellem systemerne, og når der blev tænkt for snævert i systemhåndtering
frem for i et helhedsorienteret sagsforløb.
En række forskellige tiltag bl.a. i form af samarbejdsaftaler, fælles beskrivelser af
arbejdsgange og retningslinier for samarbejdet om konkrete sager, fælles uddannelsesaktivteter
og afprøvning af risikoprofiler og rundbordssamtaler har medvirket til,
at kommunikationen er blevet væsentligt forøget og forbedret i enkeltsagerne og at
det er blevet reglen snarere end undtagelsen, at kommunerne og a-kasserne/de fag-
46 LO og KL: Projekt- og organisationsbeskrivelse for samarbejdsprojekt mellem a-kasser, faglige
organisationer og kommuner, og Midtvejserfaringer fra KL og LO's projekt mellem kommune, akasser/faglige
organisationer og AF.