Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 169/231
optræning eller specialisererede forløb. Nogle revalideringsinstitutioner løser på tilsvarende
måde opgaver for kommunerne i form af særlige aktiveringsforløb for
kontanthjælpsmodtagere og opgaver i samarbejde med enkelte større virksomheder.
Efter amtskommunernes vurdering er de mest effektive revalideringstilbud specialiserede
forløb, som er målrettet den enkelte klient og hvor amtskommunen har været
inddraget i visitationen af borgeren, herunder virksomhedsrettede forløb, hvor virksomheden
inddrages mest muligt og hvor amtet er involveret i visitationen, afprøvningen
og udplaceringen på virksomheden. 42
En arbejdsgruppe om de amtskommunale revalideringsinstitutioners muligheder for
at understøtte den arbejdsmarkedsrettede indsats i kommunerne påpegede i en rapport
fra juni 2002 behovet for en mere helhedsorienteret indsats, der sikrer en bedre
koordinering af kommunernes og amternes revalideringsindsats. Arbejdsgruppen
nævnte endvidere behovet for en klarere afgrænsning af målgruppen for henholdsvis
kommunernes og amternes revalideringsindsats. Arbejdsevnemetoden, som skal
anvendes fra 2003, vil kunne medvirke til denne helhedsorienterede indsats og til en
bedre afgrænsning af den målgruppe, der hører under amternes specialiserede indsats.
Desuden pegede arbejdsgruppen på behovet for sikring af nogle bedre kombinationsforløb
mellem behandling og revalidering. 43
En undersøgelse af kommunernes samarbejde med amtskommunerne om revalideringsindsatsen
viser, at det er meget få kommuner, under 5 pct., der politisk har vedtaget
målsætninger for samarbejdet med amtskommunen. 44 Blandt de kommuner,
der samarbejder med amtskommunen om revalideringsindsatsen, har kun 13 pct.
indgået en samarbejdsaftale med amtskommunen om tilbud efter § 48, mens 24 pct.
har indgået en aftale om tilbud efter § 68. Som de væsentligste årsager til at der ikke
er indgået en samarbejdsaftale, angiver kommunerne, at der samarbejdes ad-hoc fra
sag til sag (61 pct.), og at der er opbygget en fast praksis for samarbejdet, som blot
ikke er nedskrevet (42 pct.) Knap 1/3 af kommunerne oplyser, at kommunens behov
dækkes af egne tilbud og eventuelt tilbud fra andre udbydere.
Ifølge undersøgelsen har hovedparten af kommunerne da også selv tilbud om arbejdsprøvning
og afklaring af arbejdsevnen samt tilbud om jobtræning. Omkring
halvdelen af kommunerne har desuden tilbud om uddannelse, jobindslusningsprojekter,
erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser.
Undersøgelsen viser endvidere, at samarbejdet mellem kommuner og amter primært
vedrører de specialiserede tilbud efter § 68. I alt benyttede 73 pct. af kommunerne
amtskommunale tilbud efter § 68, mens 40 pct. benyttede amtskommunale tilbud
efter § 48, jf. figur 8.14 og 8.15. Kun 5 pct. af kommunerne benyttede imidlertid ofte
tilbud efter § 48 og 22 pct. efter § 68. Bykommunerne benytter i størst omfang
tilbud efter § 48, mens landkommunerne benytter disse tilbud i mindst omfang. I
42 Rapport om de amtskommunale revalideringsinstitutioners muligheder for at understøtte den arbejdsmarkedsrettede
indsats i kommunerne, juni 2002.
43 Arbejdsgruppe med repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Amtsrådsforeningen, KL, Københavns
og Frederiksberg kommuner samt Finansministriet. Rapport, juni 2002.
44 Den Sociale Ankestyrelse, Kommunens samarbejde med amtskommunen om revalideringsindsatsen,
juni 2002. Undersøgelsen omfatter ikke Københavns og Frederiksberg kommuner. 212 kommuner
(78 pct.) indgår i undersøgelsen.