Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
s. 10/231<br />
Indsatsen for at øge arbejdsudbuddet<br />
På tværs af landets kommuner er der en stor variation i erhvervsfrekvensen, dvs.<br />
andelen af personer i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse eller står <strong>til</strong><br />
rådighed for arbejdsmarkedet. I kommunen med den laveste erhvervsfrekvens, er<br />
ca. 65 procent af befolkningen i arbejdsstyrken, mens knap 90 procent er i arbejdsstyrken<br />
i kommunen med den højeste erhvervsfrekvens. Mulighederne for at øge<br />
arbejdsudbuddet varierer således fra kommune <strong>til</strong> kommune.<br />
Såfremt alle kommuner i 2001 havde samme erhvervsfrekvens som landsgennemsnittet<br />
(77,8 pct.), ville det svare <strong>til</strong>, at arbejdsstyrken blev øget med ca. 50.000 personer.<br />
Variationen i erhvervsfrekvensen blandt landets kommuner afspejler forskelle i<br />
rammevilkår og vækstbetingelser. Men det afspejler også forskelle i den beskæftigelsesindsats,<br />
som gennemføres i de enkelte kommuner og i AF-regionerne. Erhvervsfrekvensen<br />
varierer således også blandt kommuner med omtrent samme beskæftigelsesmæssige<br />
rammevilkår, størrelse og urbaniseringsgrad.<br />
Både i AF og kommunerne er et betydeligt forbedringspotentiale i indsatsen for at<br />
øge arbejdsudbuddet. Potentialet synes dog særligt stor i kommunerne. Det skyldes<br />
primært, at de målgrupper, som har det største potentiale for øget erhvervsdeltagelse<br />
overvejende er omfattet af kommunernes indsats. Potentialet for øget arbejdsudbud<br />
findes blandt:<br />
• personer med længerevarende ledighed/offentlig forsørgelse<br />
• personer med kortvarig ledighed/offentlig forsørgelse<br />
• flygtninge- og indvandrere<br />
• sygedagpengemodtagere<br />
AF og kommunernes indsats over for personer med længerevarende ledighed/offentlig<br />
forsørgelse<br />
Selv om et stort antal personer har langvarigt modtaget offentlig forsørgelse, har der<br />
i de senere år været en betydelig udskiftning i gruppen af personer med langvarig<br />
ledighed/offentlig forsørgelse (over 80 pct. af tiden de seneste tre år) i både AF og<br />
kommunerne. Blandt personer med en langvarig offentlig forsørgelseshistorie bag<br />
sig, er der årligt ca. 20 pct., der kommer i beskæftigelse. Der er dog samtidig en stor<br />
<strong>til</strong>gang <strong>til</strong> gruppen af personer med langvarig offentlig forsørgelse, herunder især <strong>til</strong><br />
gruppen af langvarige overførselsmodtagere i det kommunale system.<br />
Analyserne viser imidlertid, at en væsentlig andel af de langvarigt offentligt forsørgede<br />
ikke har været aktiveret inden for det seneste år.<br />
Godt 40 procent af de 110.000 langvarigt offentlig forsørgede personer i det kommunale<br />
system i 2001 havde således ikke modtaget et aktiverings- eller (for-) revaliderings<strong>til</strong>bud<br />
inden for det seneste år. Samtidigt varierede indsatsen betydeligt fra<br />
kommune <strong>til</strong> kommune (fra 10-60 pct. i nabokommuner inden for de enkelte amter),<br />
jf. figur 1.<br />
Tilsvarende havde ca. 30 procent af de 57.000 langvarigt ledige dagpengemodtagere<br />
i 2001 ikke modtaget et aktiverings<strong>til</strong>bud inden for det seneste år. Variationen ef-
Change language