Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 150/231
og arbejdsproblemer, idet både sagsbehandleren og kontanthjælpsmodtageren
kan komme til at sammenblande personlige sociale problemer med løsningen
af uddannelses- og arbejdsmarkedsproblemer (Weise og Broager;
1997, s 20). Der kan være både administrative og personlige fordele i at de
sagsbehandlere, som tager sig af kontanthjælpsmodtagere med problemer ud
over ledighed har indsigt i de sociale problemer. Men sammenfaldet i sagsbehandlingen
kan også medføre, at sagsbehandleres subjektive vurdering
undervurderer den lediges arbejdsevne.
Tilbud
Hvorvidt kontanthjælpsmodtagere betragter de forskellige aktiveringsordninger som
muligheder, de selv kan vælge, er bl.a. belyst i Weise & Broager (1997).
• Blandt aktiverede mener godt 75 pct., at de ikke havde mulighed for at vælge
mellem flere tilbud. Der er stor forskel på kommunerne og den aktiveredes
opfattelse af dette spørgsmål (Weise & Broager; 1997, s 13). Undersøgelsen
tyder imidlertid på, at en oplevet mulighed for at vælge ikke nødvendigvis
er en forudsætning for, at de aktiverede er tilfredse med tilbudene.
Ca. 20 pct. ville hellere have haft et andet tilbud, og der er ikke forskel på
dem, der selv har valgt, og de som følte de ikke selv havde mulighed for at
vælge. Weise & Brogaard konkluderer i forlængelse af dette, at kommunernes
visitation til de forskellige aktiveringstilbud i vidt omfang giver de aktiverede
de tilbud, som de er tilfredse med.
• En betydelig andel af ledige kontanthjælpsmodtagere angiver, at aktiveringen
intet egentligt formål havde ud over aktiveringen selv (Bach; 2002a, s
126).
• Brogaard & Weise (1997, s 59) konkludere i en kommuneundersøgelse, at
der er en klar tendens til, at store kommuner (over 25.000 indbyggere) hyppigere
tilbyder valg mellem flere tilbud end små (under 10.000 indbyggere).
Dette kan hænge sammen med, at de store kommuner antagelig har et større
aktiveringsudbud.
Revalidenders vurdering af egen indflydelse på indholdet i erhvervsplanen
Storm (2001) har i en spørgeskemaundersøgelse blandt revalidender undersøgt,
hvorvidt revalidenderne oplevede at have indflydelse på indholdet i erhvervsplanen.
• 75 pct. af revalidenderne havde ved første henvendelse til kommunen et
konkret ønske til indholdet i revalideringen.
• Af disse påbegyndte 87 pct. det forløb de havde ønsket.
• Af de revalidender, der ikke afvist deres konkrete ønske oplevede 15 pct., at
de ingen begrundelse fik fra kommunen.