Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 149/231
Kontanthjælpsmodtageres vurdering af indflydelse på og muligheder for
aktivering
Plan
• Kommunerne skønner, at mellem 60-75 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere
har fået udarbejdet en handlingsplan (Larsen m.fl.;2001). I en undersøgelse
af kontanthjælpsmodtageres vurdering af aktivering angiver 40 pct. af de aktiverede
kontanthjælpsmodtagere, at de havde fået udarbejdet en handlingsplan
(Weise & Brogaard; 1997). Denne forskel kan skyldes flere forhold.
Det er muligt, at kommunerne ikke så hyppigt udarbejder handlingsplaner,
som de angiver. Det er også muligt, at kontanthjælpsmodtageren ikke oplever,
at de har fået udarbejdet en handlingsplan, selvom kommunen vurderer
de indbyrdes aftaler som sådanne.
• Kontanthjælpsmodtagerne er generelt tilfredse med graden af egen indflydelse
på deres handlingsplan. Af dem, der får udarbejdet en handlingsplan
mener 67 pct., at handlingsplanen overvejende er et resultat af egne ideer.
Kun 16 pct. oplever, at det er sagsbehandleren, som bestemmer indholdet i
planen. Kommunernes vurdering af dette spørgsmål er ca. det samme (Weise
& Broager; 1997, s 43).
• Der er en sammenhæng mellem den lediges indflydelse på den individuelle
handlingsplan og målet i planen. Hvis det overvejende er den ledige, der har
indflydelse, er uddannelse oftere målet. Der er derimod ingen klar sammenhæng
mellem indflydelsen på handlingsplan og køn, alder, højeste uddannelse,
vurdering af eget helbred eller antal aktiveringstilbud.
• Personer, der bor i større kommuner (over 25.000 indbyggere), får oftere
handlingsplaner, end personer der bor i de mindste kommuner (under
10.000 indbyggere). (Weise & Broager; 1997, s 43).
• De lediges egne vurderinger af handlingsplanerne er blandede. Ca. halvdelen
mener, at handlingsplanen i høj eller nogen grad er en fordel for dem,
mens ca. halvdelen mener, at handlingsplanen i mindre grad eller slet ikke er
en fordel for dem.
• De aktiverede, der mener, at den individuelle handlingsplan er en fordel, er
hyppigst dem, som selv mener, at de har haft indflydelse på udarbejdelsen af
denne. Hvis det overvejende er sagsbehandleren, som har bestemt indholdet
i handlingsplanen vurderes planerne mindre positivt, men hvis planen eventuelt
er fremkommet i et samspil mellem den ledige og sagsbehandleren,
vurderes planerne nogenlunde lige så positive, som hvis de er et produkt af
egne ideer. Det er således ikke en betingelse for at vurdere handlingsplanerne
som fordelagtige, at de overvejende skal indeholde de lediges egne ideer,
kommunerne kan også have indflydelse, så længe det sker i samarbejde med
den ledige (Weise & Brogaard; 1997, s 49).
• En kvalitativ undersøgelse viser, at flere ledige kontanthjælpsmodtagere giver
udtryk for, at det er uheldigt, at sagsbehandleren varetager både familie-