Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 148/231
Et centralt element i udviklingen af en samtænkt beskæftigelsespolitik og enindgang-konceptet
er udviklingen af en fælles dynamisk visitationsmodel til løbende
indsamling, bearbejdning og vurdering af information om den ledige og den lediges
chance for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Det er uhyre vigtigt, at visitationen - uden at virke klientgørende - på samme tid er
så grundig og præcis, at den hurtigste vej tilbage til arbejde kan udpeges og eventuelle
store eller små barrierer på denne vej findes. Visitationsmodellen skal således
bane vejen for en målrettet indsats for både den stærke ledige, der "blot" mangler et
nyt job og den ledige hvis arbejdsevne er truet eller svækket.
For at skabe mulighed for sammenhæng i indsatsen er det vigtigt, at de forskellige
aktører, herunder kommuner og AF, anvender samme metode, så allerede indhentede
informationer kan anvendes hele vejen gennem indsatsen.
En fælles model vil som sekundær gevinst have muligheden for fælles ITunderstøttelse
og mulighed for løbende vurdering af indsatsen på et fælles grundlag.
I forbindelse med såvel arbejdsevnemetoden, der er det visitationsredskab kommunerne
skal anvende ved behandling af sager om revalidering, fleksjob og førtidspension,
som den nye visitationsmodel vil samtlige relevante frontmedarbejdere blive
undervist i metoderne bag. Det sikre, at der vil ske en mere ensartet inddragelse og
behandling af borgerne, hvilket øger retssikkerheden for den enkelte.
7.2 Borgernes opfattelse af egen indflydelse på tilrettelæggelse af
indsatsen
Professionalisme i forbindelse med udarbejdelse af jobplan er afgørende for, om
den enkelte borger oplever kontakten med systemet som værdig, meningsfuld og effektiv
med hensyn til at øge den enkeltes mulighed for at komme hurtigst muligt og
direkte i job.
Det er væsentligt, at såvel den kommunale sagsbehandler som AF-medarbejderen
møder borgeren der, hvor borgeren er og inddrager borgeren i videst muligt omfang.
Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem borgernes tilfredshed med planens
udarbejdelse og indhold og resultatet af indsatsen.
En hypotese er dog, at hvis en borger føler sig inddraget i udarbejdelsen af planen
og godt og værdigt behandlet, vil borgeren føler et ejerskab for planen, der gør, at
borgeren er mere motiveret og dermed kan opnå et stort udbytte af tilbuddet.