Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

Boks 6.1 Udviklingen i lovgivningen om individuelle handlingsplaner
s. 147/231
Kontanthjælpsmodtagere og revalidender
Individuelle handlingsplaner for kontanthjælpsmodtagere indførtes med Lov om kommunal aktivering
i 1994. For kontanthjælpsmodtagere over 24 år, der havde modtaget kontanthjælp i mere
end 6 måneder, havde kommunerne pligt og til at udarbejde en individuel handlingsplan, men
kommunen havde ikke pligt til at udarbejde en handlingsplan inden det første aktiveringsforløb eller
til personer under 25 år. Med Lov om aktiv socialpolitik fra 1998 ændres kommunernes forpligtelse
til en valgmulighed for alle, dvs. både for personer over og under 25 år. Kommunerne
kunne derefter vælge at udarbejde en handlingsplan når den skønnede, at dette ville fremme den
samlede beskæftigelsesindsats. Pr. 1.1.2001 ændres lovgivningen igen, således at personer med
problemer udover ledighed har ret til at få udarbejdet en handlingsplan. Planen skal udarbejdes
senest når kommunen giver tilbud om aktivering. For personer under 30 år skal der udarbejdes en
handlingsplan senest efter 3 måneder med ledighed og for personer på 30 år og derover skal der
udarbejdes en handlingsplan senest efter et års ledighed.
I forbindelse med revalidering skal kommunen, i samarbejde med revalidenden, udarbejde en erhvervsplan,
nu jobplan. Planen skal angive revalideringens mål, tidsrammer og indhold.
Forsikrede ledige
Før den 1.1.1996 havde forsikrede ledige ret til at få udarbejdet en individuel handlingsplan efter
6 måneders ledighed. Denne ret blev afskaffet efter den 1.1.1996, hvorefter AF kunne udarbejde
en handlingsplan, men AF havde dog ikke pligt til dette initiativ. I 2002 giver medlemskab af Akasse
og ledighed i mere end 12 måneder ret og pligt til en handlingsplan.
Flere i arbejde
Efter arbejdsmarkedsreformen "Flere i arbejde" er det besluttet, at alle kan få udarbejdet en jobplan,
og alle skal have udarbejdet en jobplan inden afgivelse af tilbud. Det gælder således både
forsikrede og ikke-forsikrede ledige samt personer med begrænsninger i arbejdsevnen.
Jobplaner udarbejdes i et samarbejde mellem kommunen/AF og den ledige og indeholder
typisk et beskæftigelsesmål eller et mål om, at den ledige skal gennemføre en
uddannelse.
Jobplanens indhold vil til en hver tid skulle udformes under hensynstagen til arbejdsmarkedets
behov. Det betyder, at den enkelte borger kan have stor indflydelse
på indholdet i jobplanen, såfremt der er overensstemmelse mellem borgerens og arbejdsmarkedets
ønsker og behov. Hensynet til arbejdsmarkedets behov gælder for
såvel arbejdsmarkedsparate som ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.
Fælles metode
En effektiv og sammenhængende beskæftigelsespolitik står og falder med, at der
meget hurtigt - og kontinuerligt - skabes det bedst mulige overblik over den lediges
ressourcer. Dette for - med henblik på hurtig og rigtig indsats – at identificere de
eventuelle barrierer, der hindrer, at den ledige kommer hurtigt i job; udnytter sin arbejdsevne.