Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 146/231
• Der synes at være en klar sammenhæng mellem, hvordan handlingsplansamtalen
er forløbet og oplevelsen af selve aktiveringen.
7.1 Rettigheder & pligter
Indretningen af den offentlige sektor skal sikre dialogen mellem borger og politiker
samt nærhed i opgaveløsningen i forhold til borgeren. Den offentlige sektor skal
imødegå fremtidige krav til offentlig service, jf. kapitel 2 om fremtidige udfordringer.
Den aktive beskæftigelsespolitik er kendetegnet ved en balance mellem rettigheder
og pligter mellem den enkelte og arbejdsmarkedets behov.
Udviklingen i dansk arbejds- og socialpolitik har i 1990erne været præget af workfare-ideologien,
der henviser til den lediges pligt til at arbejde for at få sociale ydelser.
Workfare-ideen afspejles i den danske udvikling fra passiv til aktiv-linjen, men indeholder
tillige væsentlige elementer som opkvalificering af de ledige med udgangspunkt
i individuelle forudsætninger og behov, samt visse rettigheder for ledige.
I overgangen til aktiv-linjen lå en politisk forventning om en stigende motivation
hos de ledige til at blive integreret på det ordinære arbejdsmarked efter aktivering,
hovedsageligt fordi aktiveringen i højere grad tog hensyn til individets evner, ønsker
og behov. Instrumenterne til at materialisere dette fokus var bl.a. individuelle
tilpassede kontaktforløb, individuelle handlingsplaner og placering af den enkelte
arbejdsløse i målgrupper.
Rådighedsforpligtelsen og pligten til at deltage i aktive tilbud er helt centrale elementer
i beskæftigelsespolitikken. Siden 1990erne har aktivering ikke alene været
et tilbud til ledige men også en forpligtigelse og dermed både haft et rådighedsprøvende
og opkvalificerende formål. 38 Forsikrede ledige har pligt til at tage imod tilbud
i hele ledighedsperioden for at bibeholde retten til dagpenge. Ledige ikkeforsikrede
blev med Lov om kommunal aktivering fra 1994 omfattet af ret og pligt
til aktivering. Kontanthjælpsmodtagere har således pligt til at tage imod tilbud for at
få hjælpen.
Ifølge retssikkerhedsloven skal borgeren have mulighed for at medvirke ved behandling
af sin sag. Dette gælder også ved aktivering. Borgeren skal således have
medindflydelse på tilrettelæggelsen af aktiveringsforløbet og dermed selv være ansvarlig
for at forbedre sine beskæftigelsesmuligheder.
Lovgivningen om ret og pligt til handlingsplaner, nu jobplaner, er løbende blevet
ændret op gennem 1990erne (se boks 1).
38
I 1988 indførtes pligt for kontanthjælpsmodtagere til aktivering. Lov nr. 832 (1988), se Gregersen
(1995).