Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

6.55. Effekt af aktivering for kontanthjælpsmodtagere
ift. driftsudgifter til
aktivering i kommunerne 2001
Udgifter til aktivering (1.000 kr.)
80
60
40
20
(68)
(64)
(70) (73)
0
-10 0 10 20 30 40 50
Effekt af aktivering (pct)
s. 142/231
6.56. Kommuner med lave aktiveringsudgifter
og høje effekter. (Andel kommuner inden for
hver størrelsesgruppe)
Procent
50
Anm: Sammenhæng mellem gnst. udgifter til aktivering og effekt af aktivering for kontanthjælpsmodtagere
i alt i 2001, fordelt efter kommuner og kommunestørrelser. Jobtræning med løntilskud
indgår ikke på grund af utilstrækkeligt datagrundlag. Beregning af udgifter: Kommunernes refusionsanmeldelser
endelig restafregning 2001. Danmarks Statistik: Kommunale regnskaber 2001, kontanthjælpsstatistik
2001 og Amfora 2001. Beregning af effekter: DREAM 2001 og egne beregninger,
jf. bilag 6.1. I beregningerne er resultater fra 12 fortrinvis mindre kommuner udeladt pga. manglende
validitet. Figur 6.56: Andel kommuner inden for hver størrelsessegment, der både har lave udgifter
og høje effekter.
Kommuner med op til 30.000 i den erhvervsaktive alder er gennemsnitlig dem, der
har de højeste effekter og laveste gennemsnitlige udgifter pr. aktiveret, jf. figur
6.56.
Variationen i udgifter pr. aktiveret helårsperson, indsats og effekter peger på, at der
er et forbedringspotentiale, såfremt de mindre effektive kommuner kommer på niveau
med de mest effektive kommuner. Også blandt AF-regionerne synes der at
være et vist forbedringspotentiale.
6.3.3 Produktivitet i kommunernes beskæftigelsesindsats
Produktiviteten i de kommunale forvaltninger kan belyses ved at se på antallet af
medarbejdere i relation til antal sager inden for beskæftigelsesområdet.
Der findes imidlertid ingen statistiske opgørelser af antallet af ansatte indenfor de
kommunale social- og arbejdsmarkedsforvaltninger. Det hænger bl.a. sammen med
store forskelle i organiseringen af de kommunale forvaltninger mellem kommunerne,
hvorfor det ikke er muligt at lave sammenlignelige opgørelser af personalet.
Dertil kommer, at der ikke på alle de sociale områder laves egentlige opgørelser af
antallet af sager.
Produktiviteten i de kommunale forvaltninger kan derfor kun belyses på baggrund
af forskellige undersøgelser af antallet af medarbejdere set i forhold til nogle tilnærmelsesvise
opgørelser af antallet af sager. Der er således en vis usikkerhed forbundet
med de anvendte indikatorer for produktiviteten.
Inden for aktiveringsområdet er antallet af medarbejdere (ekskl. ansatte på projekter)
relativt størst i de små kommuner, hvor der er 1,83 pr. 100 kontanthjælpsmod-
40
30
20
10
0
0-4.999
28
5-9.999
30
10-19.999
20
20-29.999
33
30-49.999
18
50-100.000
0 0
>100.000
Procent
50
40
30
20
10
0