Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 6.51. Gnst. udgift pr. aktiveret kontanthjælpsmodtager<br />
2001<br />
1.000 kr<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
1.000 kr<br />
s. 141/231<br />
Anm: Kommunernes refusionsanmeldelser endelig restafregning 2001. Danmarks Statistik: Kommunale<br />
regnskaber 2001, kontanthjælpsstatistik 2001 og Amfora 2001. I beregningerne er resultater fra<br />
12 fortrinsvis mindre kommuner udeladt pga. manglende validitet.<br />
Udgiftsniveauet synes ikke at afhænge af den enkelte kommunes rammevilkår: De<br />
kommuner som gennemsnitligt anvender mindst pr. aktiveret helårsperson er både<br />
kommuner, som har gunstige og relativt ugunstive vilkår for at reducere antallet af<br />
overførselsesmodtagere, jf. figur 6.53.<br />
Endvidere er der inden for alle de forskellige kommunestørrelser mange kommuner<br />
som har høje gennemsnitlige udgifter, og mange kommuner som har lave gennemsnitlige<br />
udgifter, jf. figur 6.54.<br />
6.53. Gnst. udgift pr. aktiveret kontanthjælpsmodtager<br />
2001. Kommunegrupper<br />
1.000 kr<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Landet<br />
36<br />
Fire storbyer<br />
38<br />
Ugunstig vilk.<br />
29<br />
Øvrige gunstig<br />
37<br />
Små gunstig<br />
29<br />
HSreg gunstig<br />
47<br />
Kbh. indv.<br />
57<br />
Kbh.norm<br />
Anm: Kommunernes refusionsanmeldelser endelig restafregning 2001. Danmarks Statistik: Kommunale<br />
regnskaber 2001, kontanthjælpsstatistik 2001 og Amfora 2001. I beregningerne er resultater fra<br />
12 fortrinvis mindre kommuner udeladt pga. manglende validitet.<br />
Det er bemærkelsesværdigt at der ikke er en tydelig sammenhæng mellem udgiften<br />
<strong>til</strong> aktivering og effekten heraf. Blandt de kommuner, som har høje effekter af aktivering<br />
er der stort set lige mange kommuner med relativt høje og relativt lave udgifter<br />
<strong>til</strong> aktivering, jf. figur 6.55. Tilsvarende er der heller ikke blandt AF-regionerne<br />
en tydelig sammenhæng mellem udgifter <strong>til</strong> aktivering og effekterne heraf 36 .<br />
36 Målesystemet for AF 2001, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2002, p 45.<br />
43<br />
Store byer<br />
35<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
1.000 kr<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Figur 6.52. Gnst. udgift pr. kth-modtager<br />
2001 fordelt på kommunestørrelser<br />
1.000 kr<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
36<br />
29 30<br />
34 33<br />
42<br />
32<br />
38<br />
43<br />
33<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
6.54. Udgift pr. aktiveret kth-modtager<br />
2001. Dyrest/billigste kommuner<br />
1.000 kr<br />
100<br />
80<br />
0<br />
1.000 kr<br />
60<br />
60 51<br />
48 49 49<br />
63 61<br />
54<br />
42<br />
58<br />
49 47<br />
60<br />
40<br />
20<br />
18 16 17<br />
23<br />
18<br />
27<br />
23<br />
33<br />
25<br />
21<br />
16<br />
40<br />
20<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
25 pct. dyreste kommuner<br />
25 pct. billigste kommuner<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
29<br />
80<br />
0<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
1.000 kr<br />
100