Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 138/231
gangspunkt den enkelte kommune et stærkt økonomisk incitament til at få sine borgere
hurtigst muligt tilbage i ustøttet arbejde, jf. kapitel 9.
Beregninger viser således, at effekten af aktivering ikke skal være ret stor, før aktivering
kan være en god forretning for kommunerne. Der er dermed betydelige gevinster
for den enkelte kommune ved en effektiv beskæftigelsesindsats, jf. boks 6.3.
Boks 6.3. Regneeksempler på mulige kommunale budgetforbedringer
Den enkelte kommune vil kunne opnå væsentlige besparelser ved at få flere i arbejde,
jf. tabellen nedenfor. Det skyldes dels refusionsreglerne, dels at budgetgarantien
påvirker råderummet for kommunerne under ét, mens den enkelte kommune
kun påvirkes i minimalt omfang.
Årlig kommunal budgetforbedring pr. 100 overførselsmodtagere, der kommer
i beskæftigelse - efter refusion og udligning 2002
Kontanthjælp
Sygedagpenge
Førtidspension
ca. 5 mio. kr.
ca. 7 mio. kr.
ca. 5 mio. kr.
Kilde: KL, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet mfl. 2002, Udfordringer og muligheder - den
kommunale økonomi frem mod 2010, p.79.
AF modtager derimod en bevilling, der kun kan anvendes til aktivering mv. og har
ikke finansieringsansvar i de passive perioder. Til gengæld fokuseres der i den administrative
opfølgning på AF’s aktiveringsindsats i udstrakt grad på resultatkrav og
effektmål, hvor regionernes resultater løbende benchmarkes, hvilket kan bidrage til
at kompensere for den manglende økonomiske sammenhæng mellem finansieringen
af passive og aktive foranstaltninger for forsikrede ledige.
6.3.1 Hvilke redskaber virker bedst?
Privat jobtræning er det redskab i den kommunale aktiveringsindsats, der giver de
største effekter, jf. figur 6.45.
6.45. Gnst. effekt af aktiveringsredskaber
for kontanthjælpsmodtagere 1995-1998
Effekt (pct)
50
40
30
20
10
0
-10
16
10
8
6
3
7
-2
8
3
11
Prv. jobtr.
Off. jobtr.
Ind. job.prv
Ind. job.off
Besk.proj.
Prod.skole
Daghøj.
AMU
Øvr. udd.
Øvr. aktiv
Effekt (pct)
50
40
30
20
10
0
-10
6.46. Redskabssammensætning i den kommunale
aktiveringsindsats 2001
Procent
Anm: Ad Figur 6.45: Effektmålet svarer i princippet til effektmålet som beskrevet i bilag 6.1. Dvs.
effekterne måles ved at se på selvforsørgelsesgraden efter aktiveringsforløbets afslutning sammenlignet
med omfanget inden aktivering. Analysen vedrører aktiveringstilbud afsluttet i perioden 1995-
60
50
40
30
20
10
0
Prv. jobtr.
8
Off. jobtr.
3
Ind. job.prv
6
Ind. job.off
41
Særl. forløb
24
Dagh.sk.m.v.
13
Øvrigt
5
Procent
60
50
40
30
20
10
0