Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 137/231
Det er bemærkelsesværdigt, at kommunegrupper, som vurderes at have relativt gunstige
forudsætninger for at reducere antallet af overførselsmodtagere, gennemsnitligt
har de laveste effekter af aktiveringen, jf. figur 6.42.
Samlet peger resultaterne på, at der i mange kommuner er et betydeligt forbedringspotentiale
i indsatsen for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere både med
hensyn til visitation, tilvejebringelse af aktive tilbud og effekterne heraf.
Sammenhænge mellem aktiveringsgrad, effekter og kommunestørrelse
Analysen peger samtidig på en vis tendens til, at de kommuner, der aktiverer meget
blandt de arbejdmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere også opnår de bedste effekter,
jf. figur 6.43.
6.43. Kth-modtagere tilmeldt AF 2001.
Sammenhæng mellem aktiveringsgrad og
effekt af aktivering, kommunefordelt
Aktiveringsgrad (pct)
80
60
40
20
(49)
(85)
(84) (57)
0
-20 0 20
Effekt af aktivering (pct)
40 60
6.44. Kth-modtagere 2001. Kommuner med
høj aktiveringsgrad og høj effekt. (Andel
kommuner inden for hver størrelsesgruppe)
Procent
60
Anm: Sammenhæng mellem aktiveringsgrad og effekt af aktivering for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
i 2001 tilmeldt AF, fordelt på kommunegrupper. Jobtræning med løntilskud
indgår ikke på grund af utilstrækkeligt datagrundlag. Figur 6.44: Andel kommuner inden for hvert
størrelsessegment, der både har høj aktiveringsgrad og høj effekt.
Blandt de kommuner med en høj effekt er der således en overvægt af kommuner
med høje aktiveringsgrader. Tilsvarende er der flest kommuner med lave aktiveringsgrader,
blandt kommuner med lave effekter af aktivering.
Kommuner med op til 30.000 i den erhversaktive alder samt de helt store bykommuner
er både dem, der typisk aktiverer mest blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
og har de højeste effekter af aktiveringen, jf. figur 6.44.
Der synes således ikke at kunne påvises en entydig sammenhæng mellem effekt og
kommunestørrelse, men derimod at der både er store og små kommuner blandt dem
som gør det bedre end gennemsnittet.
6.3 Beskæftigelsesindsatsens økonomiske effektivitet
Der er grundlæggende forskelle på de økonomiske styringsvilkår for beskæftigelsesindsatsen
i AF og i kommunerne.
Kommunerne medfinansierer udgifter til personer, som modtager overførselsindkomster,
uanset om de er i en passiv eller aktiv foranstaltning. Dette giver som ud-
40
20
0
0-4.999
31
5-9.999
34
10-19.999
27
20-29.999
40
30-49.999
12
50-100.000
0
>100.000
Procent
60
50
40
20
0