Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 135/231
Aktiveringsomfanget for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er gennemsnitligt
størst i de 4 storbyer samt i kommuner op til 30.000 indbyggere i den
erhversaktive alder, jf. figur 6.37.
Samtidig synes der ikke at være en sammenhæng mellem aktiveringsomfanget og
kommunernes rammevilkår med hensyn til at kunne bringe overførselsmodtagere i
job: Aktiveringsomfanget er gennemsnitligt ens i kommuner med relative gunstige
og relative ugunstige vilkår, jf. figur 6.38.
6.37. Aktiveringsgrad for kth-modtagere
tilmeldt AF 2001. Kommunestørrelser
Procent
60
40
20
0
42 43
46
41
44
34
30
46
43
40
Landet
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
Procent
60
44
40
20
0
6.38. Aktiveringsgrad for kth-modtagere
tilmeldt AF 2001. Rammevilkår
Procent
Anm: Den gennemsnitlige andel af aktiverede blandt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
tilmeldt AF i 2001, DREAM 2001 og egne beregninger. Jobtræning med løntilskud indgår ikke i opgørelsen
på grund af utilstrækkeligt datagrundlag.
En måde at vurdere effekten af aktiveringsindsatsen er at sammenholde personers
evne til selvforsørgelse før og efter aktiveringstilbudet, jf. bilag 6.1. Jo større den
enkeltes selvforsørgelsesgrad er efter aktivering i forhold til perioden før aktivering,
jo større effekt af aktiveringsforløbet 35 .
De generelle beskæftigelseseffekter af opkvalificeringstilbud i kommuner og AF er
positive. Effekterne er dog større i dagpengesystemet end i kommunerne. Effekterne
af aktiveringen i dagpengesystemet og kontanthjælpssystemet skal vurderes i
forhold til målgrupperne for indsatsen, hvor kontanthjælpsmodtagere kan have en
længere vej tilbage til arbejdsmarkedet end dagpengemodtagere. Endvidere kan forskelle
i kommunernes visitationspraksis have betydning for effekterne.
I gennemsnit forbedres selvforsørgelsesgraden efter endt aktivering for arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere med ca. 11 pct. point, hvilket er udtryk for, at
disse personer efter endt aktivering kan forsørge sig selv i 11 pct. mere af tiden
sammenlignet med perioden før deltagelse i aktivering, jf. figur 6.39. Den tilsvarende
forbedring efter endt aktivering blandt dagpengemodtagere er dobbelt så høj, jf.
figur 6.40.
35 Både ordinær beskæftigelse og ordinær uddannelse indgår i opgørelsen af selvforsørgelsesgraden.
Selvforsørgelsesgraden vil således stige for personer, der påbegynder en SU-berettigende uddannelse
eller opnår ordinært arbejde i perioden efter aktiveringstilbudet.
60
40
20
0
Landet
42
Fire storbyer
46
Ugunstig vilk.
46
Øvrige gunstig
34
Små gunstig
45
HSreg gunstig
30
Kbh. indv.
32
Kbh.norm
29
Store byer
Procent
40
60
40
20
0