Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 124/231
Kontanthjælpsmodtagernes passive søgeperiode varierer også betydeligt mere
kommunerne imellem, end søgeperioden for dagpengemodtagere bosat i de tilsvarende
kommuner. Denne variation mellem nabokommuner kan næppe skyldes forskel
i efterspørgsel efter arbejdskraft eller i målgruppekarakteristika, men afspejler
nok i højere grad forskellighed i den beskæftigelsespolitiske indsats: Nogle kommuner
vælger således at straksaktivere nye ledige kontanthjælpsmodtagere, andre
vælger en mere afventende strategi.
Hverken kommunestørrelse eller rammevilkår for den enkelte kommunes beskæftigelsesindsats
synes at være afgørende for, hvor længe nye ledige kontanthjælpsmodtagere
er ledige, før de finder job eller får et aktiveringstilbud, jf. figur 6.13 og
6.14. Søgeperioden er gennemsnitlig stort set ens i kommuner af alle størrelser og i
kommuner med gunstige og mindre gunstige vilkår for beskæftigelsesindsatsen.
6.13. Nye ledige kth.modtagere 2000.
Kommuner Anm: Se bemærkninger med forskellige til figur rammevilkår.
6.11 og 6.12.
Uger
25
20
15
10
5
0
Landet
18
Fire storbyer
19
Ugunstig vilk.
17
Øvrige gunstig
17
Små gunstig
16
HSreg gunstig
19
Kbh. indv.
18
Kbh.norm
19
Store byer
17
Uger
25
20
15
10
5
0
6.14. Kommuner med højest/lavest søgeperiode
for nye ledige kth.modtagere 2000
Søgeperioden varierer imidlertid betydeligt inden for alle størrelser af kommuner,
jf. figur 6.14. De 25 procent kommuner med den korteste søgeperiode i de forskellige
størrelsessegmenter har typisk en gennemsnitlig søgeperiode på ca. 12 uger,
mens de 25 procent kommuner med den længste søgeperiode har en passiv
søgeperiode, der er dobbelt så lang.
Samlet set tyder variationen kommunerne imellem på, at der er et potentiale for at
øge det effektive arbejdsudbud blandt gruppen af fortrinsvis arbejdsmarkedsparate
ledige med kortvarig offentlig forsørgelse. En hyppig kontakt med den enkelte ledige
med fokus på jobsøgning og intensiv formidling til ustøttet beskæftigelse kan
medvirke hertil.
6.1.3 Indsatsen for indvandrere
Indvandrere fra tredjelande har en væsentlig mindre erhvervsdeltagelse end den øvrige
befolkning. Beskæftigelsesfrekvensen for den samlede gruppe af indvandrere
fra tredjelande er 45 procent, mens beskæftigelsesfrekvensen for den øvrige befolkning
er 76 procent.
Samtidig har indvandrernes andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere været
stigende op gennem 1990'erne. I 1994 udgjorde indvandrerne 18 procent af kontanthjælpsmodtagerne,
mens de i dag udgør op mod 30 procent.
Uger
40
30
20
10
0
23
24
22 21
12 12 12 12
Landet
0-4.999
De højeste 25 pct. kommuner
De laveste 25 pct. kommuner
5-9.999
10-19.999
20
14
23
15
20
13
22
17
23
14
20
23
13 12
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
Uger
40
30
20
10
0