Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 7/231
gere, afgive relevante målrettede, individuelt tilpassede tilbud, kende til arbejdsmarkedssituationen,
håndhæve ret- og pligt, kende regelværket, samarbejde med
andre aktører på markedet, have udgiftsbevidsthed m.v. De høje faglige krav til den
faglige kompetence betyder, at specialisering er en fordel, samtidig med at helhedsorienteringen
i indsatsen fastholdes.
Faglig bæredygtighed og effektivitet i beskæftigelsesindsatsen er også betinget af,
at indsatsen prioriteres og tilrettelægges ud fra dokumenteret viden om arbejdsmarkedssituationen,
målgruppeprofiler, tilbudsformer og resultater/effekter af den hidtidige
indsats m.v. Der er således både i AF/Arbejdsmarkedsstyrelsen og i kommunerne
en række opgaver knyttet til planlægning, styring og opfølgning af indsatsen,
som er helt afgørende for, at frontpersonalet kan skabe gode resultater i samspillet
med borgere og virksomheder.
En faglig bæredygtig og effektiv beskæftigelsesindsats kræver:
• på én gang lokal forankrethed og indsigt i det ”større” regionale arbejdsmarked.
• indgående og operationaliserbart kendskab til den regionale arbejdsmarkedssituation
(sikrer tilbudsvifte, formidlingsaktivitet, flaskehalsindsats, omskoling og
kvalificering mv.).
• tæt kontakt til lokale virksomheder for at sikre jobåbninger, herunder til de svagere
grupper (rummeligt arbejdsmarked).
Det er vanskeligt direkte at måle betydningen af de beskæftigelsespolitiske enheders
størrelse for systemets faglige bæredygtighed i forhold til at sikre en effektiv beskæftigelsespolitisk
indsats.
Sammenholdes en række aspekter af faglig bæredygtighed med kommunernes størrelse
synes der at være tendens til, at større kommuner har lettere end mindre kommuner
ved at opbygge og vedligeholde en faglig bæredygtighed i den beskæftigelsespolitiske
indsats. Der er dog ikke tale om noget entydigt billede, og på nogle områder
har de mindre kommuner fordele i forhold til sikring af faglig bæredygtighed.