Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6.1. Erhvervsfrekvens 2001 (16-66 år).<br />
Primærkommuner inden for hvert amt<br />
Procent<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger.<br />
s. 118/231<br />
Erhvervsfrekvensen er gennemgående højest i de mindre (land)kommuner med op<br />
<strong>til</strong> 20.000 indbyggere i den erhvervsaktive alder, mens erhvervsfrekvensen er lavest<br />
i de større bykommuner, jf. figur 6.2.<br />
Særligt de fire største kommuner, kommuner i Københavnsområdet med mange<br />
indvandrere og kommuner med mindre gunstige forudsætninger 29 for at reducere<br />
antallet af overførselsmodtagere har lavere erhvervsfrekvenser, jf. figur 6.3.<br />
Samtidig varierer erhvervsfrekvensen betydeligt inden for hver enkelt kommunegruppe.<br />
Erhvervsfrekvensen er gennemsnitlig ca. 83 procent i den fjerdedel af landets<br />
kommuner med det højeste arbejdsudbud, mens erhvervsfrekvensen kun er 74<br />
procent i den fjerdedel af kommunerne med det laveste arbejdsudbud, jf. figur 6.4.<br />
6.3. Kommuner med forskellige rammevilkår.<br />
Erhvervsfrekvens 2001 (16-66 år).<br />
Procent<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
Landet<br />
78<br />
Fire storbyer<br />
75<br />
Ugunstig vilk.<br />
76<br />
Øvrige gunstig<br />
81<br />
Små gunstig<br />
Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger.<br />
80<br />
HSreg gunstig<br />
82<br />
Kbh. indv.<br />
74<br />
Kbh.norm<br />
79<br />
Store byer<br />
77<br />
Procent<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
Procent<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
6.2. Kommunestørrelser og urbanisering.<br />
Erhvervsfrekvens 2001 (16-66 år).<br />
Procent<br />
100<br />
6.4. Kommunegrupper med højeste/laveste<br />
erhvervsfrekvens 2001<br />
Procent<br />
100<br />
90<br />
90<br />
83 84<br />
85<br />
82 83<br />
83<br />
81 81<br />
79<br />
80<br />
80<br />
75<br />
74<br />
75 75 76 76<br />
80<br />
75<br />
73<br />
74<br />
72<br />
73 73<br />
Hvis alle kommuner havde den samme erhvervsfrekvens som landsgennemsnittet i<br />
2001 (77,8 pct.), ville det svare <strong>til</strong> at øge arbejdsstyrken med ca. 50.000 personer.<br />
Såfremt arbejdsudbudet i hele landet svarede <strong>til</strong> den øverste fjerdedel af kommunerne<br />
(82,7 pct.), ville arbejdsstyrken kunne øges med ca. 180.000 personer.<br />
Variationen i erhvervsfrekvensen landet over afspejler dels forskelle i rammevilkår<br />
og vækstbetingelser. Men det afspejler også forskelle i den beskæftigelsesindsats,<br />
29 Den nærmere opdeling af kommuner efter forskellige rammevilkår m.v. fremgår af bilag 3.1.<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
70<br />
60<br />
78 78<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
80 79<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
77<br />
78<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
77<br />
De højeste 25 pct. kommuner<br />
De laveste 25 pct. kommuner<br />
75<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
78<br />
76<br />
79<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
Procent<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
Procent<br />
100<br />
70<br />
60
Change language