Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 117/231
op med afskaffelsen af overgangsydelsen og efterlønsreformen fra efteråret 1998.
Det betyder, at den aktive indsats ikke mindst må rette sig mod grupper, hvoraf nogle
kan have lidt dårligere forudsætninger for at opnå og bevare ustøttet beskæftigelse.
Det er i høj grad kommunernes indsats, som skal sikre et øget effektivt arbejdsudbud
i de kommende år. Kommunerne har således ansvaret for at udøve en aktiv indsats
over for grupper med en relativ svag tilknytning til arbejdsmarkedet, og som
samtidig vurderes at have et potentiale i relation til øget erhvervsdeltagelse. Det drejer
sig blandt andet om kontanthjælpsmodtagere, herunder flygtninge og indvandrere,
sygedagpengemodtagere samt personer med varig nedsat erhvervsevne.
Der er imidlertid fortsat et væsentligt potentiale for at øge erhvervsdeltagelsen i relation
til ledige dagpengemodtagere, herunder ved at reducere søgeperioden for
korttidsledige og ved at øge beskæftigelsesindsatsen over for længerevarende ledige.
De centrale grupper med potentiale for øget arbejdsudbud og erhvervsdeltagelse
omfatter således både AF-regionernes og kommunernes målgrupper for beskæftigelsesindsatsen,
jf. boks 6.1.
Boks 6.1. Centrale grupper med potentiale for øget arbejdsudbud og
erhvervsdeltagelse (både forsikrede og ikke-forsikrede)
• Personer med længerevarende ledighed/offentlig forsørgelse
• Personer med kortvarig ledighed
• Flygtninge og indvandrere
• Sygedagpengemodtagere
• Personer med varig begrænsning i arbejdsevnen
For at realisere beskæftigelsesmålsætningen frem mod 2010 er det afgørende, at der
sker en målrettet indsats tilpasset de forskellige behov hos forskellige målgrupper.
Samtidig er det afgørende, at der skabes resultater over hele landet.
På tværs af landets kommuner er der en betydelig variation i erhvervsfrekvensen,
dvs. andelen af personer i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse eller står
til rådighed for arbejdsmarkedet. I kommunen med den laveste erhvervsfrekvens, er
ca. 65 procent af befolkningen i arbejdsstyrken, mens det i kommunen med den højeste
er knap 90 procent, jf. figur 6.1.
Det befolkningsmæssige grundlag for at øge arbejdsudbuddet varierer dermed betydeligt
fra kommune til kommune.
De områder i Danmark, der de seneste år har oplevet størst vækst er samtidig også
de områder, hvor flest i den erhvervsaktive alder enten er i job eller står til rådighed
for arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen er således gennemgående højest i kommuner
i hovedstadsområdet og i Jylland, mens de laveste erhvervsfrekvenser findes
i kommuner i Vestsjælland, Storstrøm, Bornholm og Fyns amter, jf. figur 6.1.