Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 114/231
• 17.000 personer med langvarig offentlig forsørgelse (forsikrede) ikke har været
aktiveret inden for det seneste år. Det svarer til, at 30 procent af de langvarigt
forsørgede har været passivt forsørget det seneste år.
• 5.500 indvandrere som modtog dagpenge i 2001 var uafbrudt på offentlig forsørgelse
i mindst ét år uden at være i arbejde eller i aktivering. Det svarer til 17
procent af alle indvandrere, som modtog dagpenge det år.
Desuden er der både i AF og i kommunerne et potentiale for at nedbringe den passive
søgeperiode for nyledige.
Positive effekter af aktivering
Der er som helhed positive beskæftigelseseffekter af den aktiveringsindsats, som
gennemføres i begge systemer. Generelt bidrager aktivering til at forbedre den enkeltes
selvforsørgelsesgrad. Effekten er dog højere i AF end i kommunerne, hvilket
tildels skyldes, at målgrupperne i den kommunale indsats er længere fra arbejdsmarkedet
end målgrupperne i AF-systemet.
Samtidig bidrager gode beskæftigelseseffekter væsentligt til at forbedre det økonomiske
råderum i kommunerne. Den enkelte kommune sparer eksempelvis ca. 5 mill.
kr. for hver gang 100 kontanthjælpsmodtagere bliver selvforsørgende.
Der er samtidig en tendens til, at de kommuner, som aktiverer mest blandt de arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere også har de bedste beskæftigelseseffekter.
Tilsvarende viser undersøgelser, at de kommuner og AF-regioner, der har
gennemført den mest aktive beskæftigelsesindsats, også har oplevet den største reduktion
i gruppen af langvarigt offentligt forsørgede.
Den økonomiske effektivitet
Samlet set viser effekterne af redskaberne i kommunerne og AF, at privat og offentlig
jobtræning har de største effekter. Samtidig er jobtræning et af de billigste redskaber
- og væsentlig billigere end eksempelvis uddannelsesaktivering.
Det er bemærkelsesværdigt, at effekterne af uddannelse i AF og individuel jobtræning
i kommunerne, som er de mest anvendte redskaber, er relativt beskedne i forhold
til effekterne af de øvrige redskaber. En højere anvendelse af privat og offentlig
jobtræning i AF og kommunerne vil således både øge den beskæftigelsesmæssige
og økonomiske effektivitet i indsatsen.
Variationen i aktiveringsudgifter, indsats og effekter peger på, at der kan ske betydelige
effektiviseringer, såfremt de mindre effektive kommuner kommer på niveau
med de mest effektive kommuner. Endvidere synes der i et vist omfang at være
stordriftsfordele forbundet med store kommuner, idet små kommuner har relativt
flere ansatte i forhold til sagsmængden end større kommuner.
Også blandt AF-regionerne synes der at være et vist forbedringspotentiale.
Stor variation i kommunernes indsats, mere ensartede resultater i AF
Den kommunale indsats og effekterne heraf varierer markant fra kommune til
kommune. Variationen er endog betydelig blandt nabokommuner.