Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

s. 109/231
af en fælles forståelse for det arbejdsmarkedspolitiske system og AF's rolle og
opgaver samt til sikring af de ansattes faglige kompetencer.
• Opbygning af fælles system til sikring af en ensartet kvalitet af de ydelser der
tilbydes virksomheder og arbejdssøgende via udvikling af et landsdækkende
kvalitetskoncept på AF's centrale serviceydelser samt udarbejdelse af regionale
handlingsplaner på kvalitetsområdet.
• Udvikling af fælles redskaber til styring og opfølgning på indsats og effekter
heraf samt opbygning af fælles begrebsapparat, analyse-, overvågnings- og
afrapporteringsværkstøjer ifm. den løbende overvågning af situationen på de
regionale arbejdsmarkeder.
Samlet set bidrager rammebetingelserne, kontraktforhandlingerne mellem regionalt
og centralt niveau samt det centrale niveaus løbende understøtning af den faglig bæredygtighed
i AF til at sikre en relativ homogen og ensartet service, kvalitet og effekt
af indsatsen. Denne konklusion understreges af analyserne i kapitel 6 om AF's og
kommunernes effektivitet i indsatsen, hvoraf det fremgår, at der er betydelige større
variation i den kommunale indsats end tilfældet er for AF.
Specialisering og faglig bæredygtighed
AF er præget af en betydelig specialisering.
Kontakten og opgaverne med arbejdssøgende hhv. virksomheder er i AF-regionerne
gennemgående opdelt i to særskilte enheder, ligesom de forskellige opgaver i opgaveporteføljen
med de arbejdssøgende hhv. virksomhederne typisk er specialiseret i
mindre enheder. I AF’s kontakt med de arbejdssøgende er der således typisk enheder,
der primært tager sig af tilmelding og grundregistrering/udformning af CV, enheder
der primært tager sig af jobformidling, enheder der tager sig af visitation og
udarbejdelse af job- og uddannelsesplan og andre enheder der sørger for den konkrete
fremskaffelse af tilbud.
På trods af AF-regionernes størrelse kan der på afgrænsede områder i den regionale
beskæftigelsespolitiske indsats være behov for en yderligere specialisering. Det drejer
sig fx om områder, hvor der på regionalt plan er:
• et begrænset fagligt udbud af ledige fx langvarigt uddannede som akademikere,
ingeniører, længerevarende IT-uddannede mv.
• størrelsesmæssigt små målgrupper som fx på områder med mangel på
arbejdskraft, hvor der er et begrænset udbud af ledig arbejdskraft på regionalt
plan fx sygeplejersker, folkeskolelærere, socialrådgivere mv.
• områder hvor der med fordel kan gennemføres en fælles national indsats på en
målgruppe, der findes i alle regioner (fx indvandrere, seniorer, mv.), og hvor der
er behov for en intensiveret, specialiseret indsats tilpasset målgruppens behov
(på tværs af regioner).
Når der er tale om meget få personer inden for bestemte fag- og målgrupper, der berøres
af ledighed i løbet af en given periode, er der risiko for, at de fleste regioner
ikke har tilstrækkeligt kendskab til eller erfaring med at tackle disse målgruppes