Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

STRUKTURKOMMISSIONEN
Sekretariatet
Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til
Strukturkommissionen
1. april 2003
Beskæftigelsesministeriet,
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
1060 København K
Tlf. 35 28 81 00
ams@ams.dk
www.ams.dk

Indholdsfortegnelse
Indledning og sammenfatning.................................................................................. 1
1. Hovedtræk i udviklingen i beskæftigelsespolitikken fra 1970 og frem til
i dag............................................................................................................................ 23
1.1 Udviklingen af det tostrengede system ........................................................... 23
1.2 Det parallelle system i dag med koordinationsudfordringer og
samarbejdsområder................................................................................................ 28
1.3 Organisering og finansiering af de to systemer .............................................. 30
1.4 Parternes indflydelse........................................................................................ 32
2. Udviklingstendenser og fremtiden..................................................................... 35
2.1 Samfundsøkonomiske rammevilkår og målsætninger ................................... 36
2.2 Tendenser på arbejdsmarkedet og udfordringer for
beskæftigelsesindsatsen......................................................................................... 41
2.3 Borgere og virksomheders krav til moderne offentlig service....................... 42
2.4 Organisation: Rammevilkår og udfordringer.................................................. 43
2.5 Præmisser for den fremtidige indsats.............................................................. 44
3. Beskæftigelsesindsatsens målgrupper............................................................... 47
3.1 Målgrupper for beskæftigelsesindsatsen......................................................... 47
3.2 Målgrupper fordelt efter kommunestørrelser og rammevilkår....................... 49
3.3 Grupper med langvarig offentlig forsørgelse.................................................. 51
3.3.1 Karakteristika for personer i bruttogruppen ............................................ 52
3.3.2 Social- og marginalgruppen..................................................................... 53
3.3.3 Socialgruppen fordelt efter kommunestørrelse og rammevilkår ............ 54
3.3.4 Langvarigt ledige i dagpengesystemet..................................................... 55
3.3.5 Tilgang og afgang til/fra marginal- og socialgruppen............................. 56
3.4 Personer med sociale og helbredsmæssige problemer ud over ledighed....... 57
3.5 En helhedsorienteret indsats............................................................................ 60
4. Myndighedsopgaver og driftsopgaver............................................................... 63
4.1 Beskæftigelsespolitikkens mål, målgrupper og organisering......................... 63
4.2 Opgaver i beskæftigelsesindsatsen.................................................................. 65
4.3 Myndighedsopgaver og driftsopgaver ............................................................ 67
4.4 Handlingskæden i de borgerrettede opgaver .................................................. 68
4.5 De enkelte virksomhedsrettede opgaver ......................................................... 77
4.6 Øvrige opgaver ................................................................................................ 81
5. Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen.............................................. 83
5.1 Bestemmelse af faglig bæredygtighed på beskæftigelsesområdet................. 85
5.2 Faglig bæredygtighed i kommunerne – aspekter af sammenhængen
mellem faglig bæredygtighed og forvaltningsenhedernes størrelse..................... 89
5.2.1 Rammer for indsatsen .............................................................................. 91
5.2.2 Faglig og forvaltningsmæssig organisering............................................. 93
5.2.3 Tilbud til virksomheder og borgere ......................................................... 98
5.2.4 Kvaliteten af kommunernes sagsbehandling......................................... 101

5.3 Faglig bæredygtighed i AF............................................................................ 105
6. Effektivitet i beskæftigelsesindsatsen .............................................................. 113
6.1 Den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne og AF.............................. 116
6.1.1 Indsatsen for længerevarende modtagere af overførselsindkomster..... 119
6.1.2 Indsats for at reducere den passive søgeperiode for kortvarigt
ledige................................................................................................................ 123
6.1.3 Indsatsen for indvandrere....................................................................... 124
6.1.4 Kommunernes opfølgning på sygedagpengeområdet........................... 127
6.2 Effekter af AF's og kommunernes beskæftigelsesindsats ............................ 130
6.2.1 Effekter af AF's virksomhedsrettede indsats ......................................... 130
6.2.2 Effekter af AF's og kommunernes aktiveringsindsats........................... 133
6.3 Beskæftigelsesindsatsens økonomiske effektivitet....................................... 137
6.3.1 Hvilke redskaber virker bedst? .............................................................. 138
6.3.2 Sammenhæng mellem udgifter til aktivering og effekter ..................... 140
6.3.3 Produktivitet i kommunernes beskæftigelsesindsats............................. 142
7. Borgerkontakt, brugerinddragelse og frit valg.............................................. 145
7.1 Rettigheder & pligter..................................................................................... 146
7.2 Borgernes opfattelse af egen indflydelse på tilrettelæggelse af indsatsen... 148
7.3 Klageadgang .................................................................................................. 152
7.4 Andre aktører ................................................................................................. 152
7.5 Frit valg.......................................................................................................... 152
8. Udførelsen af driftsopgaver.............................................................................. 153
8.1 Udførelsen af driftsopgaver på aktiverings- og revalideringsområdet......... 154
8.2 Samarbejde mellem kommuner om arbejdsmarkedsindsatsen .................... 157
8.3 Samarbejde mellem kommuner og AF ......................................................... 161
8.4 Samarbejde mellem kommuner og amtskommuner om
revalideringsindsatsen.......................................................................................... 166
8.5 Samarbejde mellem kommuner, og a-kasser og AF i forbindelse med
ledige sygedagpengemodtagere........................................................................... 171
9. Styringsrelationen mellem stat, kommuner og AF i
beskæftigelsesindsatsen......................................................................................... 175
9.1 Økonomiske rammebetingelser for kommunerne og AF............................. 175
9.2 Økonomisk styring af den kommunale beskæftigelsesindsats..................... 177
9.3 Den økonomiske styring af AF’s indsats...................................................... 178
9.4 Sammenligning af de økonomiske incitamenter for kommunerne og AF... 179
9.5 Forskriftsstyring: love, bekendtgørelser, mv. ............................................... 180
9.6 Anden styring................................................................................................. 182
10. Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og
forvaltningsniveauer.............................................................................................. 187
10.1 Succeskriterier for en effektiv beskæftigelsespolitik.................................. 187
10.2 Tre grundpræmisser for en fremtidig organisering..................................... 189
10.3 Overvejelser om organisering af beskæftigelsesindsatsen ......................... 191

11. Organisering af beskæftigelsespolitikken i Holland og England............... 195
11.1 Holland......................................................................................................... 196
11.1.1 Introduktion til den offentlige arbejdsformidling i Holland ............... 197
11.1.2 Centre for Work.................................................................................... 199
11.1.3 Beskrivelse af UVW (Institut for arbejdsløshedforsikring) rolle ....... 202
11.1.4 Beskrivelse af kommunernes rolle....................................................... 203
11.1.5 Private aktører ...................................................................................... 204
11.2 Den engelske arbejdsmarkedsindsats.......................................................... 206
11.2.1 Det engelske arbejdsmarked ................................................................ 206
11.2.2 Den engelske beskæftigelsespolitik..................................................... 207
11.2.3 Organisation før sommer 2001 ............................................................ 209
11.2.4 Organisation efter sommer 2001.......................................................... 210
11.2.5 Andre udbydere .................................................................................... 213
Bilag ......................................................................................................................... 215
Bilag 3.1. Opdeling af kommuner efter størrelse, urbaniseringsgrad og
rammevilkår ......................................................................................................... 215
Bilag 5.1. Sagsbehandlingsforløbet i kommunerne............................................ 218
Bilag 5.2. Understøtning af en faglig bæredygtig indsats i AF.......................... 222
Bilag 6.1. Metoder til beregning af effekten af aktivering ................................. 226
Bilag 11.1 Visitation ved hjælp af Chancemeter-systemet ................................ 227
Bilag 11.2 Beskrivelse af Centres for Vocational Training (CV) ..................... 231

s. 1/231
Indledning og sammenfatning
Sektoranalysen belyser opgavefordeling og indsats i det beskæftigelsespolitiske system.
Formålet med den beskæftigelsespolitiske indsats er at bidrage til et velfungerende
arbejdsmarked gennem en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod beskæftigede, arbejds-
og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere. De vigtigste
hovedopgaver i beskæftigelsesindsatsen er at:
Sikre gennemsigtighed på arbejdsmarkedet
Beskæftigelsesindsatsen skal en effektiv infrastruktur, hvor udbuddet af arbejdskraft/kvalifikationer
og ledige job synliggøres maksimalt, og hvor der stilles redskaber
til rådighed for borgere, virksomheder og øvrige aktører, som kan øge effektiviteten
og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.
Bidrage til forbedring af arbejdsmarkedets strukturer
En fortsat gunstig udvikling på arbejdsmarkedet med lav ledighed og afdæmpet
lønudvikling kræver en vedvarende forbedring af arbejdsmarkedets strukturer. Væsentlige
områder i beskæftigelsespolitikken er derfor flaskehalsbekæmpelse, effektiv
jobformidling, målretning af aktiveringsindsatsen og opkvalificering af beskæftigede
og ledige.
Bistå ledige i at komme i beskæftigelse
Det er en central opgave at bistå ledige til hurtigt og effektivt at komme i beskæftigelse,
samt støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige
behov for hjælp til at få eller fastholde arbejde. Beskæftigelsesindsatsen skal øge
arbejdsmarkedsintegrationen, forebygge langtidsledighed og sikre udbredelsen af et
mere rummeligt arbejdsmarked.
Øge arbejdsmarkedstilknytningen for personer med problemer ud over ledighed
En væsentlig del af indsatsen sigter på at øge arbejdsmarkedstilknytningen for personer,
som har problemer ud over ledighed og som ikke er umiddelbart arbejdsmarkedsparate,
og hvor det kortsigede mål med indsatsen ikke er et ordinært job. Den
nuværende lave ledighed og behovet for et øget arbejdsudbud i de kommende år vil
alt andet lige give mere gunstige muligheder for at få udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet,
herunder på særlige vilkår.
Den beskæftigelsespolitiske indsats udføres primært af kommunerne og AF. Udover
AF og kommunerne har a-kasserne, amterne og andre aktører også en rolle i beskæftigelsesindsatsen.
Kapitel 1 Beskæftigelsespolitikkens udvikling fra 1970 til i dag
I 1970'erne drejede beskæftigelsespolitikken sig primært om at sikre forsørgelsen af
de ledige. Op gennem 1980'erne og især i 1990'erne har udviklingen været præget
af ønsket om en mere aktiv linie med fokus på ret- og pligt til at op- og omkvalificere
sig.
Siden 1970 er der sket en øget parallelisering af AF og kommunernes beskæftigelsesindsats.
Udviklingen har betydet, at opgaverne i de to systemer i dag på mange

s. 2/231
områder ligner hinanden. I begge systemer er der tale om en proces, hvor visitation,
indsats og opfølgning kombineret med virksomhedskontakt skal sikre resultater for
både den enkelte og samfundet. Der er endvidere en række identiske opgaver forbundet
med styring og opfølgning på indsatsen i begge systemer.
Udviklingen siden 1970 har også betydet, at der er sammenfald i målgruppen på
visse områder. I begge systemer findes personer med et stort arbejdspotentiale og
personer, som har en længere vej for at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. En del
af den kommunale målgruppe omfatter desuden personer med svære sociale og/eller
helbredsmæssige problemer, herunder personer med varigt nedsat arbejdsevne.
Sammenfaldet af opgaver, og på visse områder målgrupper, betyder, at der er samarbejdsmuligheder,
men også koordinationsudfordringer. I dag skifter mange ledige
mellem de to systemer og flere aktiviteter i det ene system kræver handling fra det
andet system, f.eks. i sygedagpengesager. De mange skift indebærer transaktionsomkostninger
både for borgerne og for det offentlige system. Derudover kontakter
både AF og kommunerne de samme virksomheder. Dette understreger nødvendigheden
af koordination og samarbejde.
De to systemer adskiller sig især ved styring af indsatsen og ved finansieringen. AF
er statsligt styret, og bevillingerne til både administration og aktivering sker ensartet
i hele landet. Kommunerne afholder selv de administrative udgifter til beskæftigelsesindsatsen,
der fastsættes som led i de kommunale budgetforhandlinger, og den
enkelte kommune kan, inden for lovgivningens rammer, selv prioritere beskæftigelsesindsatsens
omfang.
Kapitel 2 Udfordringerne for beskæftigelsespolitikken
Beskæftigelsespolitikkens succes er afgørende for det samfundsøkonomiske råderum
i de kommende årtier, hvor der bliver færre i den erhvervsaktive alder og flere
ældre. Regeringens målsætning for den samfundsøkonomiske udvikling fra 2000
frem til 2010 indeholder et mål om 85.000 flere i beskæftigelse.
Denne målsætning er en stor udfordring, fordi Danmark hører til blandt de lande,
der har den højeste erhvervsdeltagelse og ledigheden er på et historisk lavt niveau.
Det betyder, at den ekstra arbejdskraft i de kommende år først og fremmest skal sikres
ved at få flere personer i arbejde fra de befolkningsgrupper, som i dag modtager
overførselsindkomster.
I dag er knap 900.000 personer i den erhvervsaktive alder modtagere af overførelser
i form af blandt andet dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, førtidspension,
overgangsydelse, efterløn og orlovsydelser. Heraf er godt 250.000 personer
på førtidspension. En øget erhvervsdeltagelse stiller således krav om et mere
rummeligt arbejdsmarked.
De kommende års krav til stigning i beskæftigelsen forudsætter også forbedrede
strukturer på arbejdsmarkedet. Der er behov for et bedre og hurtigere jobmatch, en
styrket og mere målrettet op- og omkvalificering af den enkelte, ligesom jobparatheden
og mobiliteten skal fremmes. Et centralt område er således afhjælpning og
forebyggelse af flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.

s. 3/231
Borgere og virksomheder vil have skræddersyede offentlige løsninger kendetegnet
ved høj kvalitet og frit valg. Fremtidens beskæftigelsesindsats skal kunne leve op til
en sådan individuel service, samtidig med, at der vil være et vedvarende krav om effektivisering.
I den fremtidige organisering af beskæftigelseindsatsen er effektiviseringer nødvendige
for at udnytte midlerne i indsatsen bedst muligt i forhold til de politiske prioriteringer.
Hensynet til at sikre, at ressourcerne så vidt muligt anvendes på direkte
borger- og virksomhedsrettede funktioner samt fremtidige rekruteringsproblemer
som følge af små ungdomsårgange, stiller krav om en vedvarende effektivisering af
den offentlige administration. Øget digitalisering vil her være et afgørende element.
Samtidig med effektiviseringen skal den faglige bæredygtighed sikres.
For at kunne imødegå ovenstående udviklingstendenser og udfordringer og levere
effektive resultater er det afgørende, at det beskæftigelsespolitiske system er organiseret
hensigtsmæssigt med følgende elementer som centrale omdrejningspunkter:
• en helhedsorienteret indsats med fokus på den enkeltes ressourcer og
arbejdskraftpotentiale
• bedre effekter af indsatsen - mere fokus på effekter og resultater
• en mere effektiv indsats - specialisering og placering af opgaver hos dem, der
løser dem bedst
En helhedsorienteret indsats med fokus på ressourcer og arbejdskraftspotentiale
Det er afgørende, at der fremover sættes fokus på at udnytte den enkeltes ressourcer
i forhold til arbejdsmarkedet, uanset den enkeltes ydelses- eller forsikringsstatus.
For at øge det effektive arbejdsudbud og få flere i arbejde er det helt afgørende, at
der fremover anvendes en helhedsorienteret tilgang over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.
I dag afhænger indsatsen i betydeligt omfang af, hvilken ydelse den enkelte modtager
eller om den ledige er forsikret eller ikke-forsikret. I fremtiden skal indsatsen
styres af, hvilke behov for hjælp den enkelte har i forhold til at genfinde fodfæste på
arbejdsmarkedet.
Mulighederne for indsats og tilbud i beskæftigelsesindsatsen er således i dag afhængig
af om den enkelte borger modtager sygedagpenge, starthjælp, introduktionsydelse,
kontanthjælp eller dagpenge m.v. En mere effektiv beskæftigelsespolitik
kræver, at man tilrettelægger indsatsen på tværs af alle disse ydelsesopdelinger og
f.eks. identificerer personer, der ad egen vej hurtigt finder beskæftigelse, personer,
hvor der kræves en mere intensiv opfølgning, personer der har mere betydelige problemer
udover ledighed.
Det er således nødvendigt at tilrettelægge indsatsen på tværs af ydelses- og forsikringsgrupper
og identificere fælles barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, hvis man
effektivt vil øge arbejdsmarkedstilknytningen og få flere i arbejde. Visionen om en
enstrenget beskæftigelsesindsats udgør et vigtigt fundament herfor.

s. 4/231
Bedre effekter af indsatsen - mere fokus på effekter og resultater
Effekterne af beskæftigelsesindsatsen har væsentlig betydning for den enkelte, virksomhederne
og for samfundet.
For den enkelte er det en kvalitet i sig selv at kunne udnytte sine evner og yde en
indsats på en arbejdsplads. Samtidig vil det reducere presset på de offentlige udgifter
og øge arbejdsudbuddet, så der også i fremtiden kan opretholdes en god offentlig
service, selvom der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder
I dag kan der konstateres stor variation i indsats og effekter på tværs af landets
kommuner, jf. kapitel 6. Det skal sikres, at den enkeltes muligheder for arbejdsmarkedstilknytning
og udstødningsrisiko ikke er afhængig af bopælskommunen.
Det er derfor helt afgørende, at der er et massivt fokus på resultater og effekter, og
at resultaterne hele tiden sammenholdes på tværs af AF, kommuner, amter og forskellige
andre aktører.
Formålet med en øget fokusering på effekter og resultater er at sikre:
• at der skabes tilfredsstillende resultater i indsatsen i hele landet
• at borgere får samme muligheder for arbejdsmarkedstilknytning uanset bopæl
• gennemskuelighed for sagsbehandlere og beslutningstagere om indsatsens
resultater
En mere effektiv indsats - specialisering og placering af opgaver hos dem, der løser
dem bedst
Det danske arbejdsmarked er meget varieret med mange forskellige jobområder og
mange faggrupper med forskellige kvalifikationer og uddannelsesniveauer. En individuel
og fleksibel indsats for alle ledige kræver derfor en bred indsigt i de enkelte
brancher og faggruppers særlige forhold.
AF og kommunerne vil aldrig alene kunne sikre fuld indsigt i alle hjørner af arbejdsmarkedet.
AF og den enkelte kommune har således ikke en tilstrækkelig andel
af alle typer ledige job på arbejdsmarkedet til alene at kunne foretage en effektiv
matchning af ledige og ubesatte stillinger på landsplan. Der er således en række andre
væsentlige rekrutteringskanaler, som varetages af andre aktører end AF og
kommuner, som fremover skal inddrages målrettet i beskæftigelsesindsatsen, jf. kapitel
5.
Andre aktører med speciale i de rigtige tilbud til særlige målgrupper skal fremover i
langt større omfang inddrages i beskæftigelsesindsatsen.
Via markedsorientering og inddragelse af andre aktører er sigtet at tilbyde de ledige
en individuel skræddersyet indsats, der fremmer den korteste vej til selvforsørgelse
gennem ordinær uddannelse eller ordinært arbejde.
Specialisering og en mere efficient udnyttelse af ressourcerne vil være nødvendigt,
når der er tale om små grupper af ledige med særlige problemer i forhold til ar-

s. 5/231
bejdsmarkedet. Eksempelvis vil der være brug for et tværregionalt perspektiv i løsningen
af de typer af flaskehalsproblemer, hvor arbejdsudbud og -efterspørgsel er
meget skævt fordelt på tværs af landet.
Der kan endvidere være brug for landsdækkende/tværregional specialisering i indsatsen
for afgrænsede grupper med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet
(fx akademikere og visse grupper af indvandrere/flygtninge og handicappede m.v.).
Kapitel 3 Målgruppen for beskæftigelsesindsatsen
Målgruppen for den beskæftigelsespolitiske indsats omfatter alt fra personer der er
umiddelbart arbejdsmarkedsparate, til personer med længere vej tilbage til job, personer
på sygedagpenge, i revalidering og personer med nedsat arbejdsevne. Godt
1,3 mio. personer er hvert år i kortere eller længere tid i kontakt med dele af det beskæftigelsespolitiske
system.
Knap halvdelen af den samlede målgruppe vurderes umiddelbart arbejdsmarkedsparate.
En stor andel af målgruppen for den kommunale beskæftigelsesindsats har sociale
og/eller helbredsmæssige problemer ud over ledighed. For de langvarige modtagere
af sygedagpenge eller kontanthjælp vil der ofte være tale om komplekse problemstillinger,
som kræver en bred social og/eller behandlingsmæssig indsats. For nogle
af disse vil vejen til arbejdsmarkedet være ganske lang og kræve en betydelig indsats
fra alle parter.
Tabel 1. Antal berørte og helårspersoner i de forskellige målgrupper, 2001
Berørte
Helårspersoner
Arbejdsmarkedsparate
- Forsikrede 578.000 (44 pct.) 168.000 (40 pct.)
- Ikke-forsikrede 79.000 (6 pct.) 32.000 (8 pct.)
Kontanthjælpsmodtagere med problemer
ud over ledighed
126.000 (9 pct.) 95.000 (23 pct.)
Sygedagpenge 451.000 (34 pct.) 69.000 (16 pct.)
Revalidering
Personer med nedsat arbejdsevne
71.000 (5 pct.) 36.000 (9 pct,)
- Fleksjob 13.000 (1 pct.) 13.000 (3 pct.)
- Skånejob 6.000 6.000 (1 pct.)
- Ledighedsydelse 5.000 1.500
Alle 1.329.000 (100 pct.) 420.500 (100 pct.)
Kilde: Danmarks Statistik og udtræk fra DREAM
Knap 1/3 af den samlede målgruppe er bosat i de 6 største kommuner, mens de 192
mindste kommuner har godt ¼ af målgruppen. Særligt i de store kommuner og i
storbyerne er en relativt stor del af kommunens målgruppe kontanthjælpsmodtagere
med problemer ud over ledighed.

s. 6/231
Der er ca. 160.000 langvarige overførselsmodtagere (personer i marginal- og socialgruppen),
som har modtaget overførelser i mindst 80 pct. af tiden, set over de sidste
3 år. Omkring ¾ af de langvarige overførselsmodtagere er i det kommunale system
og ¼ i AF-systemet. Særligt i de store kommuner og i storbyerne fylder socialgruppen
meget i forhold den samlede målgruppe. I dagpengesystemet er der også
en større gruppe af personer, som har været på overførselsindkomst i længere tid.
Der er en betydelig udskiftning i både marginal- og socialgruppen og en relativ stor
andel af afgangen sker til beskæftigelse. Ganske mange af de personer, som gennem
længere perioder har modtaget overførsler vender tilbage i job. Det betyder, at ingen
- heller ikke personer der gennem længere perioder har modtaget overførsler - må
opgives i beskæftigelsesindsatsen.
Samtidig viser resultaterne, at der er et stort potentiale i en indsats, der dels formindsker
tilgangen til marginal- og socialgruppen, og dels fokuserer på at bringe
personer, der allerede befinder sig i marginal- og socialgruppen tilbage i job.
Kapitel 4 Myndighedsopgaver og driftsopgaver
Opgaverne inden for det beskæftigelsespolitiske område kan inddeles i myndigheds-
og driftsopgaver. Der er eksempelvis tale om myndighedsudøvelse, når der
fastsættes pligter over for den enkelte borger, hvis tilsidesættelse kan medføre sanktioner,
eller når der tilkendes ydelser til borgerne.
Myndighedsopgaver udføres af myndigheder med mindre andet er fastsat ved lov.
F.eks. varetager a-kasserne i dag i vidt omfang myndighedsroller over for egne
medlemmer, blandt andet ved pålæggelse af sanktioner over for medlemmer, der afslår
formidlet arbejde.
De opgaver, der ikke involverer myndighedsudøvelse kan betegnes som driftsopgaver.
Driftsopgaver kan principielt løses af såvel offentlige som private aktører. En
væsentlig del af opgaverne på beskæftigelsesområdet kan karakteriseres som
driftsopgaver. En stor del af disse opgaver løses i dag af AF og kommunerne.
Med "Flere i arbejde" er der lagt op til, at andre aktører i langt højere grad skal varetage
opgaver i hele beskæftigelsesindsatsen. Det vil dog stadig være AF og kommuner,
der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og der sker ikke overdragelse
af myndighedsudøvelse til andre aktører.
Kapitel 5 Faglig bæredygtighed
Faglig bæredygtighed er afgørende for effekterne af den beskæftigelsespolitiske
indsats. Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen kan defineres som levering
af relevante og borgernære tilbud med gode effekter, høj kvalitet i indsatsen og en
smidig og effektiv sagsbehandling.
Beskæftigelsesindsatsen kræver betydelig faglig kompetence, både med hensyn til
de borger- og virksomhedsrettede opgaver samt de opgaver, som knytter sig til tilrettelæggelse,
prioritering, styring og opfølgning af indsatsen.
Medarbejderne i kommunerne og AF skal kunne identificere den enkeltes ressourcer
og ønsker, inddrage metoder og værktøjer til denne identifikation, inddrage bru-

s. 7/231
gere, afgive relevante målrettede, individuelt tilpassede tilbud, kende til arbejdsmarkedssituationen,
håndhæve ret- og pligt, kende regelværket, samarbejde med
andre aktører på markedet, have udgiftsbevidsthed m.v. De høje faglige krav til den
faglige kompetence betyder, at specialisering er en fordel, samtidig med at helhedsorienteringen
i indsatsen fastholdes.
Faglig bæredygtighed og effektivitet i beskæftigelsesindsatsen er også betinget af,
at indsatsen prioriteres og tilrettelægges ud fra dokumenteret viden om arbejdsmarkedssituationen,
målgruppeprofiler, tilbudsformer og resultater/effekter af den hidtidige
indsats m.v. Der er således både i AF/Arbejdsmarkedsstyrelsen og i kommunerne
en række opgaver knyttet til planlægning, styring og opfølgning af indsatsen,
som er helt afgørende for, at frontpersonalet kan skabe gode resultater i samspillet
med borgere og virksomheder.
En faglig bæredygtig og effektiv beskæftigelsesindsats kræver:
• på én gang lokal forankrethed og indsigt i det ”større” regionale arbejdsmarked.
• indgående og operationaliserbart kendskab til den regionale arbejdsmarkedssituation
(sikrer tilbudsvifte, formidlingsaktivitet, flaskehalsindsats, omskoling og
kvalificering mv.).
• tæt kontakt til lokale virksomheder for at sikre jobåbninger, herunder til de svagere
grupper (rummeligt arbejdsmarked).
Det er vanskeligt direkte at måle betydningen af de beskæftigelsespolitiske enheders
størrelse for systemets faglige bæredygtighed i forhold til at sikre en effektiv beskæftigelsespolitisk
indsats.
Sammenholdes en række aspekter af faglig bæredygtighed med kommunernes størrelse
synes der at være tendens til, at større kommuner har lettere end mindre kommuner
ved at opbygge og vedligeholde en faglig bæredygtighed i den beskæftigelsespolitiske
indsats. Der er dog ikke tale om noget entydigt billede, og på nogle områder
har de mindre kommuner fordele i forhold til sikring af faglig bæredygtighed.

s. 8/231
Tabel 2. Aspekter af faglige bæredygtighed og kommunestørrelsens tendentielle
betydning for den faglige bæredygtighed i indsatsen
Aspekter af faglig bæredygtighed Kommunestørrelsens relative betydning
Rammer for indsatsen/sagsbehandlingen
Mulighederne for at fremskaffe målrettede
individuelle tilbud
Nærhed og kendskab til lokale virksomheder
Faglig forvaltningsmæssig organisering
Smidige og enkle beslutningsstrukturer samt
mulighed for samarbejde internt i organisationen
Mulighederne for specialisering og bearbejdning
af lovgivning, forskrifter mv.
Mål og rammestyring af aktiveringsindsatsen
Anvendelse af målgrupper i aktiveringsindsatsen
Målsætninger og kvalitetsstandarder på sygedagpengeområdet
Større kommuner har lettere ved at fremskaffe
målrettede, individuelle tilbud og benytter en
bredere tilbudsvifte i indsatsen
Mindre kommuner har lettere ved at sikre nærhed
til borgere og virksomheder samt lokal forankrethed
i indsatsen
Mindre kommuner har lettere ved at sikre en
smidig og fleksibel beslutningsstruktur samt dialog
mellem medarbejdere, ledelse og politikere
om indsatsen
Større kommuner har bedre muligheder for specialisering
på sagsbehandler- og forvaltningsniveau
Større kommuner har større behov for og anvender
i hørjere grad mål- og rammestyring samt
evalueringer af effekter af indsatsen
Større kommuner har større behov for og anvender
i højere grad opdeling af kontanthjælpsmodtagere
i målgrupper for bedre at kunne målrette
indsatsen
Større kommuner har i lidt højere grad formuleret
målsætninger og udarbejdet kvalitetstandarder på
sygedagpengeområdet
Tilbud til virksomheder og borgere
Service til private virksomheder Større kommuner har prioriteret den lovbestemte
virksomhedsservice overfor private virksomheder
i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked
Ansættelser på særlige vilkår i private virksomheder
Mulighed for at blive formidlet til ordinært
job af kommunen
Kvalitet af kommunernes sagsbehandling
Omgørelsesprocent - andel sager der omgøres
ift. det samlede antal sager
Andel kommuner, der har fastsat afgørelsesfrister
på revaliderings- og fleksjobområdet
Driftssikkerhed i sagsbehandlingen
lidt højere
Mindre kommuner har et relativt stort antal personer
ansat på særlige vilkår, herunder fleksjob, i
den private sektor
Kommunal formidling til ordinære job er lidt mere
udbredt i større kommuner
Omgørelsesprocenten i ankesager på beskæftigelsesområdet
er relativt mindre i større kommuner
Større kommuner har i højere grad fastsat frister
for, hvor lang tid der må gå inden der skal være
truffet en afgørelse i sociale sager
Større kommuner har i kraft af et større antal sager
lettere ved at sikre en højere grad af driftssikkerhed
og effektivitet

s. 9/231
AF's opgave er at medvirke til at sikre et velfungerende arbejdsmarked gennem en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket kræver en strukturel tilgang til den beskæftigelsespolitiske
indsats, og at der generelt opereres i større arbejdskraftsoplande fremfor
i afgrænsede lokalområder.
For en række af de centrale opgaver i beskæftigelsesinddsatsen er store beskæftigelsespolitiske
enheder en forudsætning for en hensigtsmæssig og faglig bæredygtig
indsats. Det gælder arbejdsmarkedsovervågning og flaskehalsindsats, jobformidling
og jobmatching mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft, samt en bred, målrettet
og individuelt tilpasset tilbudsvifte til ledige.
Det vurderes, at AF-regionernes størrelse generelt set ikke er en barriere for faglig
bæredygtighed. Der kan dog være behov for tværrergional specialisering på områder
med mindre grupper af ledige med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet.
Der vil eksempelvis være brug for landsdækkende/tværregional specialisering i indsatsen,
hvor der er et begrænset regionalt udbud (f.eks. sygeplejesker og folkeskolelærer),
et begrænset fagligt udbud på regionalt plan (f.eks. akademikere) og for afgrænsede
grupper med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet (visse grupper
af indvandrere/flygtninge, handicappede, seniorer m.v.). På en række områder
vil en fagligt bæredygtig beskæftigelsesindsats således kræve et yderligere element
af specialisering og inddragelse af andre aktører med speciale i de rigtige tilbud til
særlige målgrupper.
Kapitel 6 Effektivitet i beskæftigelsesindsatsen
Effekterne af beskæftigelsesindsatsen har væsentlig betydning for den enkelte, virksomhederne
og for samfundet. For den enkelte er det en kvalitet i sig selv at kunne
udnytte sine evner og yde en indsats på en arbejdsplads. For virksomhederne er det
vigtigt, at de kan få den arbejdskraft, der efterspørges. Samtidig vil det reducere
presset på de offentlige udgifter og øge arbejdsudbuddet, så der også i fremtiden
kan opretholdes en god offentlig service, selvom der bliver flere ældre og færre i
den erhvervsaktive alder. Stigende erhvervsdeltagelse og øget beskæftigelse bliver
således en forudsætning for, at regeringens overordnede økonomiske målsætninger
kan realiseres.
Det er derfor afgørende, at der i beskæftigelsesindsatsen er en massiv fokus på indsatsens
resultater og effekter på alle niveauer og alle de steder, hvor indsatsen
gennemføres.
På en række områder er der begrænset systematisk viden om beskæftigelsesindsatsens
resultater og effekter. Der er særligt i den kommunale indsats behov for at sikre
mere viden om indsatsens resultater og effekter for derved at kunne forbedre prioriteringen
af indsatsen og den styringsmæssige fokusering på indsatsens resultater.
I det følgende belyses omfanget af den aktive indsats, indsatsens effekter samt sammenhængen
mellem indsats, effekter og udgifter i kommunerne og AF.

s. 10/231
Indsatsen for at øge arbejdsudbuddet
På tværs af landets kommuner er der en stor variation i erhvervsfrekvensen, dvs.
andelen af personer i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse eller står til
rådighed for arbejdsmarkedet. I kommunen med den laveste erhvervsfrekvens, er
ca. 65 procent af befolkningen i arbejdsstyrken, mens knap 90 procent er i arbejdsstyrken
i kommunen med den højeste erhvervsfrekvens. Mulighederne for at øge
arbejdsudbuddet varierer således fra kommune til kommune.
Såfremt alle kommuner i 2001 havde samme erhvervsfrekvens som landsgennemsnittet
(77,8 pct.), ville det svare til, at arbejdsstyrken blev øget med ca. 50.000 personer.
Variationen i erhvervsfrekvensen blandt landets kommuner afspejler forskelle i
rammevilkår og vækstbetingelser. Men det afspejler også forskelle i den beskæftigelsesindsats,
som gennemføres i de enkelte kommuner og i AF-regionerne. Erhvervsfrekvensen
varierer således også blandt kommuner med omtrent samme beskæftigelsesmæssige
rammevilkår, størrelse og urbaniseringsgrad.
Både i AF og kommunerne er et betydeligt forbedringspotentiale i indsatsen for at
øge arbejdsudbuddet. Potentialet synes dog særligt stor i kommunerne. Det skyldes
primært, at de målgrupper, som har det største potentiale for øget erhvervsdeltagelse
overvejende er omfattet af kommunernes indsats. Potentialet for øget arbejdsudbud
findes blandt:
• personer med længerevarende ledighed/offentlig forsørgelse
• personer med kortvarig ledighed/offentlig forsørgelse
• flygtninge- og indvandrere
• sygedagpengemodtagere
AF og kommunernes indsats over for personer med længerevarende ledighed/offentlig
forsørgelse
Selv om et stort antal personer har langvarigt modtaget offentlig forsørgelse, har der
i de senere år været en betydelig udskiftning i gruppen af personer med langvarig
ledighed/offentlig forsørgelse (over 80 pct. af tiden de seneste tre år) i både AF og
kommunerne. Blandt personer med en langvarig offentlig forsørgelseshistorie bag
sig, er der årligt ca. 20 pct., der kommer i beskæftigelse. Der er dog samtidig en stor
tilgang til gruppen af personer med langvarig offentlig forsørgelse, herunder især til
gruppen af langvarige overførselsmodtagere i det kommunale system.
Analyserne viser imidlertid, at en væsentlig andel af de langvarigt offentligt forsørgede
ikke har været aktiveret inden for det seneste år.
Godt 40 procent af de 110.000 langvarigt offentlig forsørgede personer i det kommunale
system i 2001 havde således ikke modtaget et aktiverings- eller (for-) revalideringstilbud
inden for det seneste år. Samtidigt varierede indsatsen betydeligt fra
kommune til kommune (fra 10-60 pct. i nabokommuner inden for de enkelte amter),
jf. figur 1.
Tilsvarende havde ca. 30 procent af de 57.000 langvarigt ledige dagpengemodtagere
i 2001 ikke modtaget et aktiveringstilbud inden for det seneste år. Variationen ef-

s. 11/231
ter bopælskommune er imidlertid mindre i AF end i den kommunale indsats, jf. figur
2.
1. Langvarigt off. forsørgede i kommuner
Andel ikke-aktiveret efter bopælskommune
Procent
100
80
60
40
20
0
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl
Procent
100
Procent
0
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl
Samlet set er der således et betydeligt potentiale for at øge den aktive beskæftigelsesindsats
med henblik på at bringe flere længerevarende offentligt forsørgede i arbejde.
Den uensartede indsats betyder, at den enkeltes muligheder for arbejdsmarkedstilknytning
og udstødningsrisiko til en vis grad afhænger af bopæl. Variationen
betyder, at sandsynligheden for at få et aktiveringstilbud, der kan forbedre den enkeltes
arbejdsmarkedstilknytning, til en vis grad afhænger af, hvilken kommune
man bor i.
AF og kommunernes indsats for at reducere søgeperioden efter job for kortvarigt
ledige
Idet mange personer berøres af kortere ledighed, er der et væsentligt potentiale for
at øge den samlede erhvervsdeltagelse, såfremt kortidsledigheden kan reduceres. En
styrket og hyppig kontakt med den enkelte ledige, øget fokus på jobsøgning og jobformidling
kan medvirke hertil.
Gennemsnitligt gik der i 2000 ca. 18 uger før nye kontanthjælpsmodtagere igen var
selvforsørgende eller havde påbegyndt et aktiveringstilbud. Nye dagpengemodtagerne
havde en gennemsnitlig søgeperiode på godt 14 uger.
3. Kommuner med højest/lavest søgeperiode
for nye kontanthjælpsmodtagere 2000
Uger
40
30
20
10
0
23
24
22 21
12 12 12 12
Landet
0-4.999
De højeste 25 pct. kommuner
De laveste 25 pct. kommuner
5-9.999
10-19.999
20
14
23
15
20
13
22
17
23
14
20
23
13 12
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
80
60
40
20
0
Uger
40
30
20
10
0
2. Langvarigt off. forsørgede i AF. Andel ikkeaktiveret
efter bopælskommune
100
80
60
40
20
Procent
100
4. Nye kontanthjælpsmodtagere 2000.
Varighed af søgeperiode efter bopælskom.
Uger
40
30
20
10
0
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl
80
60
40
20
0
Uger
40
30
20
10
0

s. 12/231
Kontanthjælpsmodtagernes passive søgeperiode varierer mere kommunerne imellem,
end søgeperioden for dagpengemodtagere bosat i de tilsvarende kommuner. De
25 procent kommuner med den korteste søgeperiode har gennemsnitligt en søgeperiode
på ca. 12 uger, mens de 25 procent kommuner med den længste søgeperiode
har en passiv søgeperiode, der er dobbelt så lang. jf. figur 3.
Hverken kommunestørrelse eller rammevilkår for den enkelte kommune synes at
være afgørende for, hvor længe nye kontanthjælpsmodtagere er ledige, før de finder
job eller får et aktiveringstilbud.
Samlet set tyder variationen kommunerne imellem på, at der er et potentiale for at
øge det effektive arbejdsudbud blandt gruppen af nye kontanthjælpsmodtagere med
kortvarig offentlig forsørgelse, jf. figur 4.
AF og kommunernes indsats over for indvandrere
Indvandreres erhvervsdeltagelse er markant mindre end den øvrige befolkning. Den
lave arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere betyder, at der i denne befolkningsgruppe
er et stort potentiale for en fremtidig stigning i arbejdsstyrken. Såfremt
indvandrere havde samme erhvervsfrekvens som den øvrige del af befolkningen
ville arbejdsstyrken kunne øges med 60.000 personer.
En afgørende forudsætning for en øget erhvervsdeltagelse er, at der i AF og i kommunerne
gøres en aktiv indsats i forhold til denne gruppe.
Imidlertid havde ca. 44 procent af de 47.000 indvandrere der i 2001 modtog kontanthjælp
været på offentlig forsørgelse i mindst ét år uden at have været i arbejde
eller i aktivering. Tilsvarende havde 17 pct. af de godt 33.000 indvandrere, der i
2001 modtog dagpenge været uafbrudt på offentlig forsørgelse i mindst ét år uden at
være i arbejde eller i aktivering.
Andelen af indvandrere, som ikke har modtaget aktiveringstilbud eller fået arbejde
inden for ét år er således væsentlig mindre i AF end i kommunerne, jf. figur 5 og 6.
En forskel der skal vurderes på baggrund af, at der er stor forskel på gruppen af
indvandrere i de to systemer herunder med hensyn til arbejdsmarkedserfaring,
danskkundskaber mv.
5. Kontanthjælpsmodt. (indvandrere).
Andel passiv ét år i træk. Bopælskommune
Procent
100
80
60
40
20
0
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl
Procent
100
80
60
40
20
0
6. Dagpengemodtagere (indvandrere).
Andel passiv ét år i træk. Bopælskommune
Procent
100
80
60
40
20
0
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl
Procent
100
80
60
40
20
0

s. 13/231
Indsatsen over for indvandrere varierer imidlertid betydeligt mellem kommunerne.
Andelen af indvandrere på kontanthjælp, som har gået passive i 1 år svinger således
typisk fra ca. 10 til 70 procent i kommuner inden for de enkelte amter, jf. figur 5.
Variationen kan ikke umiddelbart forklares med forskelle i målgruppens tyngde eller
forskellige rammevilkår. Indsatsen afhænger således til en vis grad af, hvilken
kommune man er bosat i. AF's indsats over for målgruppen er mere ensartet på
tværs af landet, og der er mindre variation på tværs af kommuner inden for samme
amt, jf. figur 5 og 6.
Samlet set tyder den kommunale indsats over for indvandrere og variation heri på,
at der i mange kommuner er et stort potentiale for at øge beskæftigelsesindsatsen
over for indvandrere med henblik på at øge gruppens erhvervsdeltagelse.
Kommunernes indsats på sygedagpengeområdet
Et stigende antal mennesker oplever langtidssygdom, og dermed langvarigt fravær
fra arbejdsmarkedet, hvilket giver en øget risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet.
Årligt afsluttes der godt 85.000 sygedagpengesager med en samlet varighed på
mellem 8-52 uger og ca. 17.000 sager med en varighed på mere end et år.
Undersøgelser viser, at en aktiv indsats for at nedbringe sygefraværet bidrager positivt
til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Erfaringer fra undersøgelser er således, at personer i et sygdomsforløb oftere og
hurtigere bliver raske, hvis de arbejder eller bibeholder kontakten til deres arbejdsplads,
end hvis de ikke gør. Endvidere viser undersøgelser, at en tidlig opfølgning
har stor betydning for længden af det samlede sygedagpengeforløb. Risikoen for
sygefravær på mere end 52 uger er således dobbelt så stor for sygemeldte, der får
opfølgning senere end 8 uger efter sygemelding end for personer, der følges op på
tidligt i sygdomsforløbet.
Som en indikator for kommunernes indsats anvendes andelen af forholdsvis lange
sygedagpengeforløb på mellem ½ og 1 års varighed af alle forløb med en varighed
fra 8 uger til 1 år. Andelen af sygedagpengesager af mindst 8 ugers varighed, der
først når at blive afsluttet efter et halvt til et helt år udgør på landsplan gennemsnitligt
omkring 25 pct. af samtlige sager mellem 8-52 ugers varighed. Andelen af disse
sager varierer fra ca. 20 til 30 pct. kommunerne imellem. Der er inden for alle størrelsesgrupperinger
kommuner med lave andele af disse længerevarende sygedagpengeforløb
og kommuner med høje andelen, jf. figur 7.
7. Højeste/laveste andel sygedagp.sager ml.
26-54 uger ift. alle sager ml. 8- 54 uger.
Procent
Procent
50 25 pct. kommuner med flest tunge sager
De 25 pct. kommuner med færrest sager
50
40
40
30
20
32
30 29 31
28 28 28 27 28 29
24 24
20 20 22
23 23 22 22 22
18
19
30
20
10
0
Landet
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
10
0
8. Kommuner med størst/ mindst varighed
af sygedagpengesager over 52 uger (2001)
Uger
130
120
110
100
90
80
70
60
99 101 97 99 100 105
73
Landet
0-4.999
De højeste 25 pct. kommuner
De laveste 25 pct. kommuner
69
75 75
77 78
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
92
85
95
83
97 102 99
76 77
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
72
Uger
130
120
110
100
90
80
70
60

s. 14/231
En anden indikator for kommunernes indsats er den gennemsnitlige varighed af sygedagpengesager
med over 1 års varighed. Den gennemsnitlige varighed af disse
sager varierer fra ca. 60 til 110 uger mellem kommunerne med et landsgennemsnit
på 88 uger. Inden for de forskellige størrelsessegmenter af kommuner, er der såvel
kommuner med en relativ lav gennemsnitlig varighed som kommuner med en relativ
høj varighed, jf. figur 8.
Varigheden af langvarige sygedagpengesager synes således ikke at afhænge af
kommunestørrelse og heller ikke af den enkelte kommunes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen.
Samlet indikerer variationen af de tungere sygedagpengesager
blandt kommunerne, at der i mange kommuner kan være et potentiale for at øge
indsatsen på sygedagpengeområdet.
Effekterne af AF's virksomhedsrettede indsats
AF's virksomhedskontakt er central i relation til at sikre, at ledig arbejdskraft kan
henvises til virksomheder der ønsker dette, i forhold til at sikre job- og aktiveringspladser
til ledige samt forebygge flaskehalsproblemer. Virksomhedskontakten er således
afgørende for, at AF kan opnå effektive beskæftigelsespolitiske resultater på
disse områder.
AF henviser årligt omkring 100.000 ledige til jobsamtaler hos arbejdsgivere, der har
anmodet AF om at få henvist arbejdskraft. I 2001 blev ca. 62 procent job af over 5
dages varighed besat af ledige henvist af AF. Tilsvarende blev 86 procent af de korte
jobordrer under 5 dage besat med ledige henvist af AF. Opgørelsen er en indikator
på AF's effektivitet i relation til at kunne besætte ledige job. Blandt de job, som
ikke besættes med AF's anviste arbejdskraft, vil der være tale om, at virksomheden
har ansat en person (typisk allerede beskæftigede) via andre rekrutteringskanaler.
Samtidig varierer resultaterne mellem AF-regionerne betydeligt, hvor regionen med
den laveste formidlingseffekt besætter 40 procent af pladserne mod 95 procent i regionen
med den højeste effekt. Variationen indikerer, at der i flere regioner er et
forbedringspotentiale i forhold til at forbedre formidlingseffekten.
Igennem AF's virksomhedsbesøg i 2001 opnåede AF gennemsnitligt adgang til 2,3
job eller aktiveringspladser pr. besøgt virksomhed. Effekten af AF's virksomhedsbesøg
har således stor betydning for AF's fremskaffelse af job og aktiveringspladser
til ledige. Effekten af virksomhedsbesøgene varierer fra 1 job/aktiveringsplads pr.
besøg til godt 4 pladser pr. besøg. Der er således i flere regioner et forbedringspotentiale
med hensyn til at øge afkastet af virksomhedsbesøg.
AF's indgåelse af individuelle handlingsplaner og voksenlærlingeindsats kan medvirke
til at øge udbuddet af arbejdskraft på områder med regional mangel på arbejdskraft,
dvs. på flaskehalsområderne. I 2001 angav 3 procent af de ledige på
landsplan - forud for indgåelsen af den individuelle handlingsplan - at de ønskede
beskæftigelse inden for flaskehalsområder. Ved indgåelsen af de individuelle handlingsplaner
var der 9 pct. point, der skiftede beskæftigelsesmål, således at der samlet
var godt 12 procent af de ledige, som søgte job eller påbegyndte aktivering/uddannelse
inden for flaskehalsområder.

s. 15/231
Der er således samlet set positive effekter af AF's virksomhedsvendte indsats med
hensyn til at anvise ledig arbejdskraft til virksomhederne, sikre adgang til de lokale
jobåbninger, fremskaffe aktiveringspladser og afhjælpe og forebygge flaskehalsproblemer.
På alle tre områder er der dog en betydelig regional variation i effekterne. Dette indikerer,
at der i flere regioner er et forbedringspotentiale i forhold til at forbedre effekterne
af den virksomhedsrettede indsats.
Effekterne af AF's og kommunernes beskæftigelsesindsats over for arbejdsmarkedsparate
ledige
For den store gruppe af kontanthjælpsmodtagere med sociale og/eller helbredsmæssige
problemer ud over ledighed vil målet med den aktive indsats på kort sigt og i
en række tilfælde også på det mellemlange sigt ikke være ordinær beskæftigelse eller
uddannelse.
Målene kan f.eks. være erhvervs- og uddannelsesmæssig opkvalificering, personlig
afklaring, udvikling af sociale færdigheder og kompetencer, større selvværd, afhjælpning
af misbrugs- og psykiske problemer. Der er tale om delmål for indsatsen,
som på længere sigt kan føre til ordinær beskæftigelse og uddannelse eller eventuelt
beskæftigelse på særlige vilkår f.eks. i form af fleksjob. Det er vanskeligt at måle
effekterne af den kommunale indsats for denne gruppe, og der er ikke udviklet
landsdækkende redskaber hertil på tværs af kommunerne.
For kontanthjælpsmodtagere, der af kommunerne tilmeldes AF som arbejdsmarkedsparate
ledige, kan effekterne af den kommunale aktiveringsindsats imidlertid
opgøres og sammenholdes med effekterne af AF's indsats for dagpengemodtagere.
I gennemsnit var ca. 25 procent af kontanthjælpsmodtagerne og de kommunalt aktiverede
i 2001 tilmeldt AF. Andelen af kontanthjælpsmodtagere tilmeldt AF varierer
imidlertid betydeligt mellem kommuner, jf. figur 9 og 10.
9. Andel AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere
i kommunerne 2001
Procent
70
60
50
40
30
20
10
0
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl
Procent
70
60
50
40
30
20
10
0
10. Andel AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere
2001. Højeste/laveste niveau
Procent
80
Andelen af AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere udgjorde således i 2001 mellem
5-60 procent af samtlige kontanthjælpsmodtagere i kommunerne. Variationen er betydelig
mellem nabokommuner inden for samme amt og blandt kommuner med
samme størrelser og urbaniseringsgrad.
60
40
20
0
47
13
Landet
0-4.999
De højeste 25 pct. kommuner
De laveste 25 pct. kommuner
49 48
43
15 13 11
5-9.999
10-19.999
46
17
35
8
27
12
31
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
18
42
48 48
14 12 13
HS-reg
Bykom
Landkom
Procent
80
60
40
20
0

s. 16/231
Variationen i kommunernes praksis for visitering af kontanthjælpsmodtagere til AF
indebærer, at det kan være tilfældigheder, der afgør, om kontanthjælpsmodtagere er
omfattet af AF's formidlingsindsats eller ej. I 2001 formidlede AF således knap
7.500 AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere til jobsamtaler, svarende til ca. 12 procent
af alle AF-tilmeldte. Endvidere blev 40 procent af de kontanthjælpsmodtagere,
der var ledig i mindst 5 måneder i løbet af året, henvist til et job.
Der er tilsvarende en stor variation i, hvor meget kommunerne aktiverer arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere til understøtning af denne gruppes vej mod
arbejdsmarkedet, jf. figur 11. Aktiveringsgraden varierer således fra 20 til 80 pct.
blandt kommuner inden for samme amt. Aktiveringsgraden for dagpengemodtagere
i aktivperioden er derimod mere homogen, jf. figur 12.
11. Kth-modtagere tilmeldt AF 2001.
Aktiveringsgrad efter bopælskommune
Procent
80
60
40
20
0
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl
Procent
80
60
40
20
0
Effekterne af aktiveringsindsatsen i kommuner og AF er generelt positive, jf. figur
13 og 14. Effekterne af indsatsen er dog gennemgående større i AF end i kommunerne,
hvilket kan hænge sammen med, at nogle kontanthjælpsmodtagere tilmeldt
AF kan have en længere vej tilbage til arbejdsmarkedet end dagpengemodtagere.
Endvidere kan forskelle i kommunernes visitationspraksis have betydning for resultaterne.
Variationen i effekterne inden for samme amt er endvidere mindre i AF end
i kommunerne, jf. figur 13 og 14.
13. Effekt af aktivering for kontanthjælpsmodtagere
tilmeldt AF 2001
Procent
50
40
30
20
10
0
-10
-20
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl
Procent
50
40
30
20
10
0
-10
-20
12. Dagp.modtagere i aktivperioden 2001.
Aktiveringsgrad efter bopælskommune
Procent
14. Effekt af aktivering for dagpengemodtagere
2001
-20
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl
Samlet peger variationen i kommunernes indsats på, at der i mange kommuner er et
forbedringspotentiale i indsatsen for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
80
60
40
20
0
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl
Procent
50
40
30
20
10
0
-10
Procent
Procent
50
40
30
20
10
0
80
60
40
20
0
-10
-20

s. 17/231
både med hensyn til visitationspraksis, aktiveringsomfang og effekterne af indsatsen.
Sammenhæng mellem udgifter til aktivering og effekter
Privat og offentlig jobtræning er de redskaber i kommunerne og AF, der har de største
effekter. Samtidig er jobtræning et af de billigste redskaber - og væsentlig billigere
end eksempelvis uddannelsesaktivering.
Det er bemærkelsesværdigt, at effekterne af uddannelse i AF og individuel jobtræning
i kommunerne, der er de mest anvendte redskaber i AF hhv. kommunerne, er
relativt beskedne i forhold til effekterne af de øvrige redskaber. En højere anvendelse
af privat og offentlig jobtræning i AF og kommunerne vil således både øge den
beskæftigelsesmæssige og økonomiske effektivitet i indsatsen.
Der kan ikke konstateres en tydelig sammenhæng mellem udgifter til aktivering og
effekterne heraf. Blandt de kommuner, som har høje effekter af aktivering er der således
stort set lige mange kommuner med relativt høje og relativt lave udgifter til
aktivering. Tilsvarende er der heller ikke blandt AF-regionerne en tydelig sammenhæng
mellem udgifter til aktivering og effekterne heraf.
Variationen i udgifter pr. aktiveret helårsperson, indsats og effekter peger på, at der
er et forbedringspotentiale, såfremt de mindre effektive kommuner kommer på niveau
med de mest effektive kommuner. Også blandt AF-regionerne synes der at
være et vist forbedringspotentiale.
Produktiviteten i kommunernes beskæftigelsesindsats
Som følge af store forskelle i organiseringen af de kommunale forvaltninger mellem
kommunerne er det ikke muligt at lave sammenlignelige statistiske opgørelser af
antallet af ansatte på beskæftigelsesområdet. Produktiviteten i kommunerne kan
derfor kun belyses på baggrund af forskellige undersøgelser af antallet af medarbejdere
og tilnærmede opgørelser over antallet af sager.
Med dette udgangspunkt synes der i et vist omfang at være sammenhæng mellem
produktivitet og kommunestørrelse, hvor mindre kommuner har relativt flere ansatte
end større kommuner i forhold til antallet af ydelsesmodtagere/sager. Dette gælder
dels i forhold til antallet af sager på sygedagpengeområdet, dels i forhold til antallet
af personer omfattet af arbejdsevnemetoden (revalidender, fleksjobbere, nye
førtidspensionister, langvarige modtagere af kontanthjælp/aktivering samt sygedagpengemodtagere).
Sammenhæng mellem kommunestørrelse og resultater
Der kan ikke påvises en entydig sammenhæng mellem indsats og effekter og kommunestørrelse
på den overvejende del af de indsatsområder, der er gennemgået
ovenfor.
Der er således gennemgående store variationer i indsats og resultater inden for alle
størrelser af kommuner. Inden for alle størrelsesgrupperinger af kommuner er der
således både store og små kommuner, land- og bykommuner samt med relativt gun-

s. 18/231
stige og ugunstige rammevilkår, der gør det godt, henholdsvis har et vist forbedringspotentiale
i relation til indsats og effekter.
Tabel 3. Kommunestørrelsens relative betydning for performance i beskæftigelsesindsatsen.
Befolkning mellem 16-66 år.
Måling af resultater og effekter af Kommunestørrelsens relative betydning
beskæftigelsesindsatsen
• Potentiale for øget arbejdsudbud og
erhvervsdeltagelse
• Andel langvarigt passivt forsørgede
som ikke har være aktiveret i et år
• Varighed af passiv søgeperiode for
nyledige kontanthjælpsmodtagere
• Andel indvandrere passivt forsørget
seneste 52 uger uden aktivering eller
job
• Varighed af sygedagpengesager
• Aktiveringsgrad for arbejdsmarkedsparate
ledige
• Effekt af aktivering for arbejdsmarkedsparate
ledige
Generelt er der et stort potentiale for at øge det effektive
arbejdsudbud ved en mere aktiv indsats.
Kommuner med over 30.000 i den erhvervsaktive alder
har en relativt højere andel af langvarigt offentligt forsørgede,
der ikke har været aktiveret i det seneste år
Kommunestørrelse har gennemgående ingen betydning
for længden af den passive søgeperiode
Særligt de helt store kommuner over 50.000 i den erhvervsaktive
alder har mange indvandrere, som har
modtaget passiv forsørgelse 52 uger i træk.
Stor variation af varighed inden for alle kommunestørrelser.
Kommuner med mellem 30.000 og 100.000 indbyggere
har lavere aktiveringsgrader for arbejdsmarkedsparate
ledige end de mindre og helt store kommuner
Gennemgående en positiv effekt af aktivering for de
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, dog
højest i de helt store bykommuner
• Produktivitet: Årsværk pr. sager Kommuner med over 20.000 i den erhvervsaktive alder
anvender generelt færre årsværk pr. sager
De gennemsnitlige resultater for hver størrelsesgruppering af kommuner kan dog
angive om nogle kommunestørrelser gennemsnitligt er bedre end andre kommunestørrelser
i relation til indsats og effekt, jf. tabel 3.
Kapitel 7 Borgerkontakt og brugerinddragelse samt frit valg
På beskæftigelsesområdet skal mulighederne for frit valg af tilbud ses i lyset af den
aktive beskæftigelsespolitik, som er kendetegnet ved en balance mellem rettigheder
og pligter, mellem den enkelte og arbejdsmarkedets behov.
Formålet med indsatsen er således tosidet, idet den på den ene side skal medvirke til
at tilpasse den enkeltes kvalifikationer mv. til arbejdsmarkedets behov og på den
anden side tilskynde personer, der på egen hånd er i stand til at komme i beskæftigelse
til at gøre det.
Professionalisme i mødet med den enkelte (i visitationssituationen/ved indgåelse af
jobplan) er afgørende for, om den enkelte borger oplever kontakten med systemet

s. 19/231
som meningsfuld og tilskynder den enkelte til at tage situationen i egen hånd og
dermed er med til at øge den enkeltes mulighed for at komme hurtigst muligt direkte
i job.
Undersøgelser har vist, at der er høj grad af brugerinddragelse i beskæftigelsesindsatsen,
når der samtidig tages hensyn til det mere myndighedsudøvende element i
borgerkontakten. Der synes dog at være et vist potentiale både i forhold til at styrke
kontakten og øge kvaliteten af mødet mellem systemet og den enkelte . Hertil er der
med ”Flere i arbejde”, taget en række skridt ved indførelsen af det styrkede kontaktforløb
og inddragelsen af andre aktører.
Kapitel 8 Udførelsen af driftsopgaver
Hovedparten af de opgaver, som løses i beskæftigelsesindsatsen af kommuner og
AF, kan betragtes som driftsopgaver, som kan udføres af andre aktører end de
kommunale og statslige myndigheder. Kommunerne kan i denne sammenhæng
samarbejde om udførelsen af driftsopgaverne i forbindelse med f.eks. aktiveringsindsatsen.
Der er stor forskel på i hvilket omfang, der samarbejdes med andre aktører i arbejdsmarkedsindsatsen.
AF anvender generelt i højere grad andre aktører end
kommunerne. Blandt kommunerne anvender de store kommuner i større omfang
andre aktører, herunder i form af udlicitering, end de små kommuner.
De små kommuner samarbejder i stort omfang med andre kommuner om beskæftigelsesindsatsen
med henblik på at sikre en større effektivitet og kvalitet indsatsen,
en bredere tilbudsvifte, ansættelse af specialister mv. Det sker bl.a. gennem fælles
koordinationsudvalg og formidlingsenheder.
Som følge af det tostrengede arbejdsmarkedssystem er der på en række områder behov
for et samarbejde og en koordinering af indsatsen mellem først og fremmest
kommuner og AF, men på visse områder også mellem kommuner og A-kasser.
Samarbejdet mellem kommuner og AF og mellem kommuner og A-kasser har hidtil
været relativt begrænset. Som led i handlingsplanen for "Flere i arbejde" er der
imidlertid taget en række initiativer til en styrkelse af samarbejdet og samtænkningen
af indsatsen mellem AF og kommunerne. Der er desuden behov for en styrkelse
af samarbejdet mellem kommuner, a-kasser og AF for sygemeldte forsikrede ledige
for at sikre deres fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.
Den delte opgavevaretagelse på revalideringsområdet forudsætter et samarbejde
mellem kommuner og amtskommuner om indsatsen på dette område. Kommunerne
giver tilbud og træffer afgørelse om revalidering. Kommunerne forestår i betydelig
omfang selv revalideringsindsatsen. Hovedparten af kommunerne har således selv
en række forskellige revalideringstilbud og især de lidt større kommuner benytter
tilbud fra andre aktører.
Amterne skal bistå kommunerne inden for den specialiserede revalideringsindsats
med tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen og med særlige behov,
som ikke kan revalideres ved hjælp af de kommunale tilbud. De amtskommunale

s. 20/231
tilbud sikrer, at der er specialiserede tilbud til rådighed for kommunerne. Hovedparten
af kommunerne benytter sig af de specialiserede amtskommunale revalideringstilbud,
men nogle kommuner benytter slet ikke eller kun i begrænset omfang de
amtslige revalideringstilbud.
Ifølge en undersøgelse fra Den Sociale Ankestyrelse vurderer ovedparten af kommunerne,
at de amtskommunale tilbud for nogle målgrupper er effektive i forhold til
at afklare erhvervsmulighederne og erhvervsmodne revalidenden. Kun få kommuner
vurderer imidlertid, at tilbudene er meget effektive, og i forhold til enkelte målgrupper
vurderer flertallet af kommunerne, at tilbudene er mindre effektive eller slet
ikke effektive. I forhold til udslusning til ordinært arbejde vurderer flertallet af
kommunerne, at de amtskommunale tilbud er mindre effektive
Kapitel 9 Styringsrelationer mellem stat, kommuner og AF i beskæftigelsesindsatsen
Den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne og AFregionerne
er meget forskellig som følge af henholdsvis den kommunale og statslige
forankring og de forskellige økonomiske rammebetingelser, det medfører, jf. tabel
4.
De to systemer og styringen af dem er således over en årrække udviklet relativt uafhængigt
af hinanden.
Tabel 4. Økonomiske rammebetingelser for beskæftigelsesindsatsen
Arbejdsformidlingen
Kommuner
Finansiering
af indsats
Finansiering
af personale
Prioritering
ml. opgaver
Økonomisk
gevinst
- Bevillinger til indsatsen og drift - Delt finansiering ml. stat og kom-
fastlægges på finansloven og fordemune af kontanthjælp, aktivering, mv.
les efter blandt andet ledighed i den
enkelte AF-region
- Bevillingen til drift kan kun anven- - Fuld kommunal finansiering af perdes
til personale, husleje, mv. sonaleressourcer til indsatsen – personaleressourcerne
fastlægges i kommunen
- Bevillingen til beskæftigelsesind- - Beskæftigelsesindsatsen indgår i en
satsen kan kun anvendes til det for- samlet økonomisk prioritering som en
mål
ud af mange kommunale opgaver
- AF har ikke udgifter til de ledige i - Økonomisk gevinst ved kontant-
passive perioder
hjælpsmodtageres afgang til beskæftigelse
Den økonomiske styring af AF’s beskæftigelsesindsats er meget direkte i form af
årlige bevillinger, der kun kan anvendes til AF’s drift og beskæftigelsesrettede indsats.
Den økonomiske styring af kommunernes beskæftigelsesindsats er mere overordnet
og indirekte i form af delvis statslig refusion af ydelserne og refusion af driftsudgif-

s. 21/231
ter til aktivering inden for et rådighedsbeløb. Styringsrelationen er relativ kompleks
med bloktilskud, udligningsordninger, budgetgaranti, delvis refusion mv.
Den statslige økonomiske styring på beskæftigelsesområdet giver således i vid udstrækning
plads for kommunerne til - inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen
- selv at fastlægge omkostningsniveauet for indsatsen. Det gælder f. eks. i
forhold til de afsatte personaleressourcer, omfanget af aktivering, aktiveringstilbuddenes
udgiftsniveau, valg af revalideringstype, mv.
Generelt synes kommunerne som følge af de overordnede økonomiske rammebetingelser
at have mulighed for at foretage en varierende økonomisk prioritering af
beskæftigelsesindsatsen, hvorimod de økonomiske rammer for AF’s indsats er givet
på forhånd.
Forskellene i styrings- og rammevikår for de to parallelle systemer betyder samtidig,
at de økonomiske incitamenter for at øge arbejdsmarkedstilknytningen for den
enkelte borger varierer alt efter hvilken ydelse borgeren modtager, jf. tabel 5.
Tabel 5. Økonomiske incitamenter
Arbejdsformidlingen Kommuner
• Fokus på overholdelse af ramme • Incitament til at få ledige i selvforsørgelse
• Knappe midler giver prisbevidst- • Fokus på langsigtede omkostninger
hed
/ omkostningseffektivitet
• Fokus på nettoudgifter (udgifter fratrukket
direkte refusion), herunder
på driftsudgifter. som følge af rådighedsbeløb
• Prioritering sfa. hensynet til en
samlet kommunal økonomi
Kombinationen af bloktilskud, delvis statslig refusion, delvis kommunal finansiering
og dækning for ændringer i udgiftsniveauet på landsplan, fastholder et incitament
i den enkelte kommune til at begrænse udgiftsniveauet på overførselsområdet.
Der er den grundlæggende forskel på den økonomiske styring af kommunernes og
AF’s indsats, at kommunerne medfinansierer udgifter til de ledige, uanset om de er i
passiv eller aktiv foranstaltning. Dette giver kommunerne et stærkt økonomisk incitament
til at få ledige tilbage i ustøttet arbejde. Samtidig har kommunerne et økonomisk
hensyn i forhold til at få en samlet økonomi til at hænge sammen med deraf
følgende prioritering inden for en meget bred opgaveportefølje, hvilket også må
formodes at bidrage til omkostningsbevidsthed.
AF modtager derimod en bevilling, der kun kan anvendes til aktivering mv. og har
ikke finansieringsansvar i de passive perioder. Til gengæld fokuseres der i den administrative
opfølgning på AF’s aktiveringsindsats i udstrakt grad på resultatkrav og
effektmål, hvor regionernes resultater løbende benchmarkes, hvilket kan bidrage til
at kompensere for den manglende økonomiske sammenhæng mellem finansieringen
af passive og aktive foranstaltninger for forsikrede ledige.

s. 22/231
Analyserne peger på, at der er behov for at styrke fokus på effekter og resultater af
indsatsen. Incitamenterne skal vende rigtigt så alle aktører har størst mulig interesse
i at få den enkelte i arbejde/øge arbejdsmarkedstilknytningen f.eks. gennem sammenfald
mellem finansieringsansvar og ansvar for opgaveløsning.
Samtidig peger analyserne i kapitel 6 på, at stærke økonomiske incitamenter ikke er
nok til at sikre effektivitet i indsatsen. På trods af kommunernes store økonomiske
incitamenter til at gøre en indsats i dag, er der betydelig variation både med hensyn
til volumen og effekter af indsatsen. Omvendt leverer AF som system både volumen-
og effektmæssigt en mere homogen indsats.
For at sikre en tilstrækkelig lighed i borgernes muligheder for arbejdsmarkedstilknytning
og dermed medvirke til realiseringen af de centrale beskæftigelsespolitiske
målsætninger er det derfor afgørende med en mere tæt resultatmæssig opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen, uanset hvilket system, der gennemfører indsatsen. Der er
særligt i den kommunale indsats behov for at sikre mere viden om indsatsens resultater
og effekter og øge den styringsmæssige fokusering på indsatsens resultater.
Tilsvarende er det vigtigt, at der sikres tilstrækkelig med midler i hele landet til såvel
drift (visitation m.v.) som øvrig indsats – uanset hvilket system eller aktører, der
gennemfører indsatsen.
Ressourcerne skal følge aktiviteten, og markedsorienteringen – både i form af inddragelse
af andre aktører og i form af kravet om en mere grundig dokumentation af
udgifter til og effekter af indsatsen i AF og kommunerne - skal sikre en indsats med
størst mulig effekt til lavest mulige pris.

s. 23/231
1. Hovedtræk i udviklingen i beskæftigelsespolitikken fra
1970 og frem til i dag
Indledning og sammenfatning
I 1970 bestod arbejdsmarkedspolitikken primært af passiv forsørgelse af de ledige.
Op gennem 1980'erne og især i 1990'erne har udviklingen været præget af ønsket
om en mere aktiv linie med fokus på ret- og pligt til at op- og omkvalificere sig. I de
senere år har fokus i stigende grad været på øget arbejdsudbud via en effektiv aktiv
beskæftigelsespolitik - senest forstærket i forbindelse med vedtagelsen af ”Flere i
arbejde”.
I dag er beskæftigelsesindsatsen i Danmark flerstrenget. Den offentlige indsats for
at begrænse ledigheden og for at formidle arbejdskraft til virksomheder er spredt på
flere instanser, både hvad angår opgaver og finansiering. Der er betydelige forskelle
i reglerne for de forsikrede og ikke-forsikrede ledige.
Opgaverne er delt mellem AF, kommunerne og a-kasserne. Den offentlige formidling
af arbejde og aktivering af de arbejdsløshedsforsikrede ledige varetages af AF,
der finansieres af staten, men dagpengene udbetales af a-kasserne. Aktiveringen og
udbetalingen af ydelser til de ikke-forsikrede ledige er pålagt kommunerne.
Den nuværende organisering fordeler opgaverne mellem forskellige instanser og
organisationer. Organiseringen betyder, at samme opgave løses af flere aktører, og
at opgaverne ikke nødvendigvis er delegeret ud til en part, som har ansvaret for hele
opgaven.
Indsatsen over for de ledige er opdelt efter, om personen er forsikret eller ej, uanset
om personerne i de forskellige ordninger har samme problem. Forsikrede ledige kan
have andre problemer end ledighed. Der kan være tale om fx alkoholmisbrug eller
psykiske problemer. Det er AF-systemet normalt ikke indrettet til at håndtere. Omvendt
er der også kontanthjælpsmodtagere, der har ledighed som eneste problem, og
hvor der ikke altid er tilstrækkelig fokus på jobformidling.
Historisk er de to systemer udviklet ved siden af hinanden. Traditionelt har de ledige,
der er i AF og forsikringssystemet, været vurderet som tættere på arbejdsmarkedet
end kontanthjælpsmodtagere. Forskellen på de to grupper gjorde det velbegrundet,
at det ene system særligt tog hensyn til arbejdsmarkedets behov og det andet
system i videre udstrækning tog hensyn til individets behov. Disse hensyn er i en
vis udstrækning afspejlet i de regelsæt, der regulerer de to gruppers forhold.
Der er altså sket en specialisering i de to systemer. En specialisering, der hviler på
en forudsætning om, at der er væsentlige forskelle mellem de forsikrede og de ikkeforsikrede
ledige.
1.1 Udviklingen af det tostrengede system
1970’erne startede med solid økonomisk vækst og stort set ingen arbejdsløshed.
Hovedfokus var at sikre nok arbejdskraft, så højkonjunkturen ikke blev bremset og
der ikke kom uholdbare lønstigninger. Det offentliges indsats var hovedsagelig af

s. 24/231
passiv økonomisk karakter, og generelt blev der kun stillet få betingelser for at opnå
offentlig forsørgelse. AF-systemets opgaver var at formidle arbejde og overvåge arbejdsmarkedets
udvikling mht. flaskehalsproblemer. Kommunernes aktiviteter rettede
sig imod forsørgelse af kontanthjælpsmodtagere og revalidering.
I socialpolitikken var fokus på omsorg og med Bistandsloven fra 1976 afløste behovsprincippet
det tidligere retsprincip. Kontanthjælpens størrelse skulle herefter
bestemmes ud fra den lediges behov mod tidligere faste satser.
Oliekrisen i 1973 fik arbejdsløsheden til at stige markant. Ledighedstallet steg fra
blot 25.000 i 1973 til 130.000 i 1975. I 1978, da den anden oliekrise satte ind, var
tallet over 190.000, jf. figur 1.1.
Figur 1.1 Antal ledige Figur 1.2 Personer i aktiv/passiv
Tusinde
400
350
300
250
200
150
100
50
Tusinde
0
0
1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000
400
350
300
250
200
150
100
50
Andel af
15-66 årige
0%
1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000
Anm.: Antal ledige er både de forsikrede og de ikke-forsikrede.
Anm.: Tilbagetrukket dækker over personer på førtidspension, efterløn og overgangsydelse. Midlertidige
tilbagetrukket indeholder personer på sygedagpenge og orlov. Passive er personer på kontanthjælp,
der ikke er tilmeldt AF og dagpengemodtagere, der ikke er i aktivering. Aktive er personer i
aktivering og i støttet beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik , Finansministeriet og egne beregninger.
I takt med ledighedsudviklingen blev fokus i AF rettet mod op- og omkvalificering.
For kommunerne betød den høje ledighed, at beskæftigelsesindsatsen blev opprioriteret
og målrettet. I første omgang blev unge ledige og langtidsledige udpeget som
målgruppe.
Sidst i 1970’erne flyttede beskæftigelsespolitikkens fokus sig fra primært at sikre
den enkelte økonomisk tryghed til at dreje sig om indskrænkning af arbejdsudbuddet,
reduktion af statens udgifter til ledighed og opretholdelse af den enkeltes erhvervsduelighed.
Efterlønsordningen fra 1979 havde til formål, at give nedslidte
ældre mulighed for at trække sig tilbage, så unge kunne komme i beskæftigelse.
Samtidig blev rådighedskravet strammet op og adgangen til dagpenge udvidet til
også at omfatte dimittender, selvstændige mv. Endvidere introduceres i 1978, som
et resultat af, at ledigheden havde nået sit hidtidige toppunkt, Arbejdstilbudsordningen.
Den havde til formål at genoptræne og vedligeholde de lediges arbejdsevne.
Aktivlinien blev hermed født jf. figur 1.2.
I 1980’erne bed arbejdsløsheden sig fast på et højt leje trods højkonjunktur mellem
1985 og 1987. Passive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger blev i noget omfang
afløst af mere aktive foranstaltninger. Både AF og kommunerne benyttede aktivering
i højere omfang, og uddannelsesaspektet i aktiveringsindsatsen blev opprio-
30%
25%
20%
15%
10%
5%
Tilbagetrukket
Midlertidige tilbagetrukket
Passive
Aktive
Andel af
15-66 årige
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%

s. 25/231
riteret. I denne periode steg udgifterne til indkomstoverførelser fra 16 pct. til 18 pct.
af BNP. Udgifterne var dog faldende mellem 1983 og 1986, jf. figur 1.3.
Figur 1.3 Indkomstoverførsler Figur 1.4 Udgifter i faste priser
Andel af BNP Andel af BNP
25
25
20
15
10
5
0
0
1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000
Kilde: Finansministeriets udgiftsdatabase og ADAM-databank samt egne beregninger.
20
15
10
5
Indeks 1992=100 Indeks 1992=100
Da efterspørgslen efter arbejdskraft igen steg mellem 1983-1986 var de mest kvalificerede
ledige de første til at komme ud af ledigheden. Kommunernes beskæftigelsesindsats
rettede sig mod ”særlig udsatte grupper”. For at opkvalificere de ledige
fik kommunerne mulighed for at tildele løntilskud under uddannelse. Endvidere
blev pligten til at udnytte erhvervsevnen skærpet. Kommunernes fokus blev også
rettet mod de unge med etableringen af ungdomsgarantiordningerne fra midten af
1980'erne.
Som en parallel til efterlønsordningen fra 1979 blev delpensionen indført i 1987 på
socialområdet. I 1990 blev bruttorevalideringsydelsen indført. Der blev indført
stramninger i tildelingerne af sociale ydelser, og hvad kontanthjælpen angår, blev
behovs- eller skønsprincippet erstattet af faste takster i 1987.
Rådighedskravet blev opstrammet. Således blev deltagelse i en beskæftigelsesfremmende
foranstaltning fra 1989 en forudsætning for at modtage kontanthjælp og
i 1990 kom ”ungepakken”med ungdomsydelsesordningen. Ordningen betød, at
kommunen havde pligt til inden 14 dage at anvise 18-19-årige, der søgte kontanthjælp
på grund af ledighed, et beskæftigelsestilbud. Der skete således et skift, hvor
principperne om "at yde for at nyde" og "ret og pligt" vandt frem.
For de forsikrede ledige blev der op gennem 1980’erne indført dagpengeloft, stramninger
af varighedsgrænser, personkreds og tildelingsregler samt øget egenbetaling.
En del personer, der ikke stod fuldt til rådighed på arbejdsmarkedet, overgik til kontanthjælpssystemet
eller til efterløn/førtidspension.
Arbejdsløsheden toppede i 1993-94 med lige knap 350.000 ledige. Herudover var
300.000 andre på samme tid enten i aktivering, på arbejdsmarkedsorlov, efterløn,
overgangsydelse eller modtog kontanthjælp og endnu knap 270.000 modtog førtidspension.
Indkomstoverførelsernes andel af BNP var i 1994 dobbelt så høje som i
1970, jf. figur 1.3. Politisk resulterede situationen dels i højere offentlig forbrug i et
forsøg på at sætte gang i økonomien og dels i arbejdsmarkeds- og socialreformer,
der byggede på princippet om at "yde for at nyde".
140
130
120
110
100
90
80
70
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Aktive ydelser Tilbagetrukne Passive ydelser
140
130
120
110
100
90
80
70

s. 26/231
Aktivlinien på både dagpengeområdet og kontanthjælpsområdet blev udbygget med
Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (1994), Lov om kommunal aktivering
(1994) og Lov om aktiv socialpolitik (1998). Udgifterne til aktive ydelser steg således
fra 1992, mens udgifterne til passive ydelser er faldet siden 1994, jf. figur 1.4.
Den aktive linie baserede sig på "ret- og pligt princippet".
”Ret og pligt” princippet betød, at ledige fik ret til et aktivt tilbud, men at denne ret
fulgtes af en pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage i de tilbudte
foranstaltninger. Dette princip skulle sikre, at ledige motiveredes til at søge ordinær
beskæftigelse og ikke blev fastholdt i længerevarende passiv forsørgelse.
Med arbejdsmarkedsreformen i 1994 blev rådighedsreglerne for forsikrede ledige
skærpet. Ydelsesperioden blev afkortet og muligheden for at genoptjene dagpengeretten
gennem andet end ordinær beskæftigelse blev afskaffet. Aktiveringsindsatsen
blev fremrykket i ledighedsforløbet, og ledige med særlig risiko for langtidsledighed
skulle prioriteres. Der var politisk krav om, at ledighedsindsatsten blev mere
individualiseret eller ”skræddersyet” for at matche den enkeltes ønsker med arbejdsmarkedets
behov. Et væsentligt element var indførelsen af kravet om den individuelle
handlingsplan.
Siden 1994 har arbejdsløsheden været markant faldende, om end fra 2000 med en
tendens til stagnation. Det relativt lave ledighedstal samt prognoser for befolkningsudviklingen
vendte i sen-90’erne opmærksomheden mod en fremtidig mangel
på arbejdskraft. Beskæftigelsespolitikken blev derfor drejet mod tiltag, der skulle
øge arbejdskraftudbuddet.
Arbejdsmarkedets rummelighed blev sat på dagsordenen. Med denne politik blev
målgrupperne inden for både AF og kommunerne betydeligt udvidet. Foruden unge
og langtidsledige kom der nu fokus på indvandrere, ældre, syge, funktionshæmmede
og handicappede. Filosofien var, at man gennem tilknytning til arbejdsmarkedet
kunne afhjælpe sociale udstødelsesproblemer og mangel på arbejdskraft. På AF's
side blev puljejobbene indført i 1996 og parallelt med dette blev de statslige tilskud
til fleksjob på det sociale område udvidet i 1998.
En række reformer med det sigte at øge udbuddet af arbejde blev således gennemført.
Overgangsydelsen blev afskaffet fra 1996, Efterlønspakken fra 1999 tilskyndede
til at udskyde tilbagetrækningstidspunktet, og med førtidspensionsreform fra
2003 skal den enkelte hjælpes til en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet i så stor udstrækning,
det er muligt. Arbejdsmarkedspolitikken har været præget af konsensus
og brede politiske forlig op gennem 1990'erne og fokus i reformerne har været på
øget arbejdsudbud. Fokuseringen på øget udbud af arbejdskraft er ført videre med
reformen "Flere i arbejde".
Reformen "Flere i arbejde" fra efteråret 2002 er en forenkling og effektivisering af
den aktive beskæftigelsespolitik. Der er kommet fokus på tilbud, der sikrer den hurtige
direkte vej i job og der er sket en styrkelse af incitamenterne til at arbejde. Med
reformen er de første tiltag mod en større sammentænkning af henholdvis AF og det
kommunale system ligeledes taget.

Tabel 1.1 De vigtigste arbejdsmarkedsrelaterede ændringer siden 1970
1970
Høj økonomisk vækst
Forsikrede ledige
(AF)
Fokus: formidle og overvåge arbejdsmarkedet
s. 27/231
Ikke-forsikrede ledige og personer
med andre problemer
end ledighed
(Kommunerne)
Fokus forsørgelse og revalidering
1973-79:
Fokus: vejledning, administrere Fokus: beskæftigelses indsats
Oliekriser,
ledigheden stiger
Målgruppe: unge og langtidsledige
1976 Bistandsloven
1978 Arbejdstilbudsloven (ATB)
1979 Efterlønsordning
Øget adgang til dagpenge
1980'erne:
Aktivering udbredt
Vedvarende høj le- Uddannelse opprioriteret
dighed
Dagpenge loft
Strammet varighedsgrænse, personkreds,
tildelingsregler
1985 ATB-loven omlægges med uddannelsesydelse
og iværksætterydelse
Aktivering udbredt
Uddannelse opprioriteret, løntilskud under
uddannelse
Målgruppe: særligt udsatte
1987 Delpension
Opstramning og faste takster for kontanthjælp
1989 Krav om beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger for at få kontanthjælp,
"yde for at nyde"
1990 Ungepakken, Ungdomsydelsesordningen
Ret til at formidle ordinære job
Bruttorevalideringsydelse
1994
Arbejdsmarkedsreform:
Lov om kommunal aktivering
Ledigheds maksimum skærpede rådighedsregler, ydelsesperioden
forkortes, handlingsplaner
Lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik
1995-2000
Ret og pligt
Højkonjunktur, ledig- Ungeindsatsen
Ungeindsats
heden falder
Voksenlærlingeordning
Refusionsprocenterne reguleres så de til-
Tidlig indsats
Servicejob
Arbejdsmarkedets rummelighed
skynder til en aktiv linie
1996 Puljejob
Overgangsydelse afskaffet
1998 Lov om aktiv socialpolitik
Fleksjobordningen udvidet
1999 Efterlønsreform
2003 Reformen "Flere i arbejde" Førtidspensionsreform

s. 28/231
Udviklingen på arbejdsmarkedet har i høj grad haft betydning for fokus i både den
kommunale og AF's beskæftigelsesindsats. Under perioder med lav ledighed har
indsatsen især haft fokus på at synliggøre udbuddet af arbejdskraft, jobformidling,
forbedring af jobmatchet og etableringen af et mere rummeligt arbejdsmarked. Omvendt
har fokus i perioder med høj ledighed i høj grad været at vedligeholde kvalifikationerne
hos den ledige del af kernearbejdskraften.
Figur 1.5: Opgaver og målgrupper
Opgaver Målgrupper
Ift. kernearbejdskra
ten:
- jobsøgning (CVbank)
- hjælp til selvhjælp
- styrket kontakt-
forløb
- jobformidling
Ift. øvrig arbejds-
kraft
- op- og omkvalifi-
cering
- åbning af virksomhedernes
sociale ansvar
- skaffelse af placeringsmuligheder
Jobtræning
Voksenlærlinge
Praktikforløb
Efteruddannelse
L
e
d
i
g
e
Orlov
Frivilligt socialt arbejde
Deltid
Kerne-
arbejdskraft
(Beskæftigede)
Sygedagpenge
Revalidering
Skånejob
Puljejob
Fleksjob
Delpension
Efterløn
Overgangsydelse
Førtidspension
1.2 Det parallelle system i dag med koordinationsudfordringer og
samarbejdsområder
AF og kommunernes beskæftigelsesindsats kan betragtes som to forvaltningssystemer,
der er udviklet ved siden af hinanden. Den parallelle udvikling betyder, at der i
dag er både forskelle og ligheder mellem de to systemer og derfor også en række
mulige samarbejdsområder, men også en række koordineringsudfordringer.
Det første oplagte samarbejdsområde er på opgavesiden. Udviklingen har betydet,
at AF og kommunernes opgaver ligner hinanden i dag. Således sker der i begge systemer
formidling af job, registrering, visitation, vejledning, rådgivning, aktivering,
uddannelse, administration af orlovsordninger og informationsindsats. Individuelle
handlingsplaner er blevet et væsentligt instrument i begge forvaltningssystemer. Det
er dog kun AF der har ansvaret for at overvåge det regionale arbejdsmarked og
iværksætte initiativer til afhjælpning og forebyggelse af strukturelle problemer på
arbejdsmarkedet.

s. 29/231
Begge systemer har også en virksomhedsrettet indsats. Dette opleves af nogle virksomheder
som problematisk, når de skal rekruttere arbejdskraft, idet det kan være
svært at vide, hvornår kommunerne og hvornår AF skal kontaktes.
Sammenfaldet af opgaver betyder, at et samarbejde i flere tilfælde kan være fordelagtig.
Dette gælder f.eks. m.h.t. virksomhedskontakt, viden om det regionale arbejdsmarked,
erfaringsudveksling, fælles aktiveringsprojekter, registrering og ved
jobformidling.
Et andet område der kræver samarbejde og koordinering mellem AF og kommunerne
er målgruppen. Kommunerne har traditionelt set beskæftiget sig med personer,
der ikke var umiddelbart arbejdsmarkedsparate, og som krævede en mere individuel
sagsbehandling. AF har omvendt haft ansvaret for de mere arbejdsmarkedsparate
forsikrede ledige. Denne skarbe adskildelse eksisterer ikke i dag.
For personer, der alene har ledighed som problem, stilles der i dag de samme krav i
de to systemer, idet kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed
skal tilmeldes AF fra første ledighedsdag, også under den kommunale aktivering,
og deltage i AF’s aktiviteter bl.a. samtaler og formidling af arbejde. Gruppen af
kontanthjælpsmodtagere, der har mange personlige ressourcer, adskiller sig således
ikke fra de fleste forsikrede ledige.
Det er derfor afgørende at den fremtidige beskæftigelsesindsats er helhedsorienteret
og tilrettelægges på tværs af ydelses- og forsikringsgrupper.
Et tredje område hvor der er koordineringsudfordringer er når en aktivitet inden for
det ene system kræver en handling fra det andet system. Afhængigheden mellem
kommunerne og AF fremkommer bl.a. i følgende situationer:
- Forsikrede ledige, der er ved at miste deres dagpengeret og dermed skal overgå
til kommunal forsørgelse. Dette kan bl.a. være personer, der er faldet for
rådighedsregler, udløb af dagpengeperiode, tab af erhvervsevne og langvarigt
sygemeldte.
- Kommunernes aktivering af forsikrede ledige i offentlig jobtræning.
- Kommunernes tilmelding til AF af ikke-forsikrede ledige med alene ledighed
som problem.
- Handicapkonsulenter, som skal stå til rådighed med beskæftigelsesvejledning
for ledige handicappede i både det kommunale og AF-systemet.
- Sygedagpengesager hvor a-kasse, AF og kommune skal udveksle oplysninger
og er afhængig af disse oplysninger i den videre sagsbehandling, jf. kapitel 8.
På baggrund af analyser på DREAM-registret er det belyst hvor mange skift i løbet
af 2000, der skete mellem forskellige typer af offentlige ydelser (Arbejdsløshedsdagpenge,
ydelser/tilskud under jobtræning i AF-regi, ydelser under uddannelsesaktivering
i AF-regi, Kontanthjælp, ydelser under kommunal aktivering, revalideringsydelser,
sygedagpenge samt øvrige ydelser) og ordinært arbejde. Resultaterne
fremgår af tabel 1.2. Tabellen viser ikke antallet af personer, men antallet af skift.
Den samme person kan således optræde flere gange i tabel 1.2.

s. 30/231
Tabel 1.2 Antal skift fra forskellige offentlige ydelser og beskæftigelse 2000.
Kommer fra
Overgår til Arbejds-
Arbejdsløs-
hedsdagpenge
Jobtræning
forsikret
Udd.aktivering
forsikret
løsheds-
dagpenge
Jobtræ-
ning
forsikret
Udd.akti
vering
forsikret
Kontant-
hjælp
Kommu-
nalaktivedering ring
Revali-
Syge-
dagpen-
ge
I arbejde* Andet I alt
- 8.000 71.000 8.000 1.000 2.000 43.000 760.000 30.000 923.000
13.000 - 9.000 1.000 0 0 5.000 6.000 2.000 36.000
72.000 6.000 - 1.000 0 0 5.000 15.000 2.000 101.000
Kontanthjælp 6.000 0 1.000 - 57.000 12.000 3.000 126.000 2.000 207.000
Kommunal ak-
tivering
0 0 0 70.000 - 3.000 0 22.000 0 95.000
Revalidering 0 0 0 12.000 3.000 - 4.000 12.000 0 31.000
Sygedagpenge 27.000 5.000 7.000 5.000 0 4.000 - 375.000 7.000 430.000
I arbejde* 705.000 23.000 22.000 110.000 31.000 12.000 372.000 - 187.000 1.462.000
Andet 23.000 1.000 3.000 3.000 0 0 7.000 183.000 - 220.000
I alt 846.000 43.000 113.000 210.000 92.000 33.000 439.000 1.499.000 230.000 3.505.000
Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.
Anm.: * Kategorien "i arbejde" indeholder også personer uden arbejde, der ikke modtager en offentlig
ydelse samt personer på SU. Et skift er defineret ved, at der er registreret en uge på en anden eller
ingen ydelse. Det er således muligt, at antallet af skift er overvurderet fordi nogle "huller" skyldes
forskellig registreringspraksis i forbindelse med forskellige ydelser samt andre mindre unøjagtigheder.
Kategorien "andet" indeholder bl.a. tilbagetrækningsydelser og barselsdagpenge.
I alt var der 3,5 millioner skift i 2000. Personer på arbejdsløshedsdagpenge, i jobtræning
(forsikret) og i uddannelsesaktivering (forsikret) kommer fra AF/Akasserne,
mens personer på kontanthjælp, i kommunal aktivering, i revalidering og
på sygedagpenge hører under kommunalt regi.
Tabellen viser, at der i 2000 var 46.000 skift fra AF systemet til det kommunale system,
og samtidig var der 66.000 skift fra kommunerne til AF/A-kasse systemet.
De fleste skift mellem systemerne sker på sygedagpengeområdet. De mange skift
understreger nødvendigheden af samarbejde mellem systemerne.
En million skift for de forsikrede indeholder transaktioner hvor AF, A-kassen og
den enkelte vil være involveret. De mange skift afspejler betydelige omkostninger
for den enkelte og for beskæftigelsessystemet.
Der eksisterer i dag to parallelle systemer, der har mulighed for at benytte de samme
ordninger for at nå ledige med mere og mere ens karakteristika. Paralleliteten
betyder, at der i dag er en række mulige samarbejdsområder, men også en række
koordineringsudfordringer. Med "Flere i arbejde" tages der yderligere skridt mod en
harmonisering af redskabsviften og regelsættet.
1.3 Organisering og finansiering af de to systemer
Der er stor forskel på hvordan de to systemer er organiseret. AF er organiseret i
større enheder end kommunerne. Der er 271 kommuner og 14 AF regioner, med i

s. 31/231
alt 50 distriktskontorer. Dermed opererer AF som udgangspunkt i et større arbejdskraftsopland
end kommunerne.
AF er statslig styret og bevillingerne til både administration og aktivering sker ensartet
i hele landet. Kommunerne afholder selv de administrative udgifter til beskæftigelsesindsatsen,
der fastsættes som led i de kommunale budgetforhandlinger. Staten
yder refusion til kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Den enkelte
kommune kan, inden for lovgivningens rammer, selv prioritere beskæftigelsesindsatsens
omfang.
Dagpengesystemet er principielt et forsikringssystem administreret af a-kasserne,
men sidst i 1960’erne forsvandt i realiteten en stor del af forsikringselementet, da
det blev vedtaget, at staten skulle bære de marginale omkostninger ved stigende eller
faldende ledighed.
Kontanthjælp, førtidspension, revalidering, løntilskudsjob, sygedagpenge mv. er
modsat dagpengesystemet fuldt ud offentligt finansieret. Udgifterne dækkes af
kommunale skatter og af statslige midler overført til kommunerne dels via refusionsordninger
og dels via det generelle bloktilskud.
Udviklingen fra 1970 til i dag er gået mod øget kommunal selvfinansiering samt en
omfordeling fra refusionsordninger til bloktilskud. Med det øgede økonomiske ansvar
er fulgt øget ansvar for tildeling af sociale ydelser. Op gennem 1990’erne er
ændringerne i refusionstaksterne i stigende grad blevet brugt til at tilskynde kommunerne
til at vælge mere aktive ordninger - f.eks. revalidering og fleksjob frem
for sygedagpenge og førtidspension, jf. tabel 1.3.
Tabel 1.3 Statens refusion på udvalgte områder
AF
Kommunerne
alle år 1976 1992 2003
Kontanthjælp/Dagpenge
(forsørgelse)
100 pct. 1 50 pct. 50 pct. 50 pct.
Aktivering (drift) 100 pct. - Puljetilskud 50 pct. 2
Førtidspension 100 pct. Personer under 60 år:
50 pct.
Personer over 60 år:
100 pct.
35 pct.
Revalidering 100 pct. 50 pct. 50 (65) pct. 3
Sygedagpenge 75 pct. A) Private arbejdsgivere:
de første 2
uger
B) Off. arbejdsgivere:
hele perioden
C) Uge 3-13: 100 pct.
D) Uge 14+: 50 pct.
A) Private og offentlige
arbejds-givere:
de første 2 uger
B) Uge 3-4: 100 pct.
C) Uge 5-52: 50 pct.
D) Uge 52+: 0 pct.
4
Fleksjob
65 pct.
1
Staten betaler 100 pct. af marginalprisen. Af de samlede udgifter betales ca. 30 pct. af det faste
medlemsbidrag. 2 Inden for et rådighedsbeløb.
3
For virksomhedsrettet revalidering og løntilskud er refusionen 65 pct.
4
Delt finansiering mellem kommuner og amter. 50/50 ordning

s. 32/231
Det er centralt, at kommunerne både har ansvar for forsørgelse og for valg af tiltag
(kontanthjælp, aktivering, førtidspension osv.). Modsat har AF-systemet alene ansvar
for aktiveringsindsatsen, mens forsørgelsesbyrden dækkes gennem akassebidragene
og de statslige tilskud. Denne opdeling mellem finansiering og indsats
kan have betydning for incitamentsstrukturen, når der skal vælges tiltag og
instrumenter.
1.4 Parternes indflydelse
Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt andet karakteriseret ved en høj inddragelse
af arbejdsmarkedets parter. Samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og
regeringen er i dag en integreret del af hele beskæftigelsespolitikken. Som led i lovgivningsprocessen
sendes lovforslag, som er relevante for arbejdsmarkedet til høring
hos parterne. På mange områder træffes afgørelser af centrale eller lokale råd,
hvor også arbejdsmarkedets parter deltager. Også på det uformelle plan er der løbende
kontakter mellem statsadministrationen og parterne.
Figur 1.6 Aktiv beskæftigelsespolitisk system pr. 2003
Arbejdsmarkedsdirektoratet
Akasser
Regering
Beskæftigelsesministeriet BR
Arbejdsmarke
sstyrelsen
AF
271 kommuner
Kommunale
socialforvaltninger
RAR
LKU
Forkortelser
LAR: Landsarbejdsrådet
RAR: Regionale arbejdsmarkedsråd
AF: Arbejdsformidlingen
DSR: Det sociale råd
LKU: Lokale koordinationsudvalg
BR: Beskæftigelsesråd
Den statslige forankrede beskæftigelsespolitik gennemføres i praksis af de 14 AF
regioner. I hver region er der nedsat et arbejdsmarkedsråd (RAR), som prioriterer
og dimensionere den regionale beskæftigelsesindsats inden for de rammer, der er
fastsat centralt. Arbejdsmarkedsrådene er sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets
parter og kommuner og amtskommuner i den pågældende region. På
landsplan er nedsat et Beskæftigelsesråd (BR), som er sammensat af de samme parter
på centralt niveau samt De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). Rådet
rådgiver beskæftigelsesministeren om blandt andet mål og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen.

s. 33/231
Der er i kommunalt regi oprettet sociale koordinationsudvalg, hvor arbejdsmarkedets
parter har sæde. Udvalgene har til formål at rådgive kommunen om forskellige
elementer i beskæftigelsesindsatsen.
Arbejdsmarkeds parter har en væsentlig rolle og har været med til at præge udviklingen
i beskæftigelsespolitikken.
Afrunding
Det parallelle system i dag er et resultat af udvikling i beskæftigelsesindsatsen. I
dag er beskæftigelsesindsatsen organiseret i to systemer med betydelig overlap i
opgavevaretagelsen og med forskellige økonomiske styringsvilkår. Organiseringen
betyder, at samme opgaver løses af flere aktører hvilket kan give koordinationsproblemer.
Den optimale fremtidige organisering af systemet vil afhænge af, hvordan
de fremtidige udfordringer ser ud.
Kapitlet har givet et vue over den historiske udvikling i beskæftigelsespolitikken fra
1970 til i dag. I det følgende skitseres rammerne og udfordringerne for den fremtidige
beskæftigelsespolitik.

s. 34/231

2. Udviklingstendenser og fremtiden
s. 35/231
Indledning og sammenfatning
Den fremtidige organisering af beskæftigelsesindsatsen skal ses i lyset af en række
udviklingstendenser og udfordringer, som det danske samfund står over for i de
kommende år, jf. figur 2.1.
Figur 2.1. Fremtidige udfordringer og rammebetingelser for organisering af
beskæftigelsesindsatsen
1. Samfundsøkonomi
- 2010 kravforløb
- demografi og økonomi
- velfærd og skat
2. Udviklingstendenser
på arbejdsmarked
- øget specialisering
- øget omstillingspres
- marginalisering
Fremtidens
beskæftigelsesindsats?
- mål
- opgaver
- ressourcer
- organisering
- styring
3. Borgere og
virksomheder
- individuel service
- høj kvalitet
- frit valg
- digitalisering
4. Organisation
- ressourceknaphed
- rekrutteringspres
- faglig bæredygtighed
- digitalisering
Regeringens mål for den samfundsøkonomiske udvikling frem til 2010 om en holdbar
finanspolitik, reduktion af offentlig gæld, forbedringer af den offentlige service,
skattestop og skattelettelser stiller store krav til beskæftigelsesindsatsens succes
med hensyn til at få flere i arbejde.
Tilsvarende vil en fremtidig arbejdsmarkedsudvikling, der er præget af øget specialisering
og øget omstillingspres, stille krav om en mere målrettet og differentieret
beskæftigelsesindsats, så personer med højere risiko for at blive udstødt fastholdes
på arbejdsmarkedet.
Moderne borgere og virksomheder vil have skræddersyede offentlige løsninger
kendetegnet ved høj kvalitet og frit valg. Fremtidens beskæftigelsesindsats skal
kunne leve op til en sådan individuel service, samtidig med, at der vil være et vedvarende
krav om effektivisering.
Endelig vil generelle udviklingstendenser i forhold til den offentlige organisation
præget af ressourceknaphed, en vanskelig rekrutteringssituation og et stigende
kompetencekrav i opgaveløsningen have betydning for, hvordan beskæftigelsesindsatsen
kan indrettes. Øget digitalisering vil her være et afgørende element.
I det følgende beskrives udviklingstendenserne og deres betydning for tilrettelæggelsen
af den fremtidige beskæftigelsesindsats.

s. 36/231
2.1 Samfundsøkonomiske rammevilkår og målsætninger
Regeringens målsætninger for den samfundsøkonomiske udvikling frem til 2010
stiller store krav til den beskæftigelsespolitiske indsats, som er afgørende for realiseringen
af målsætningerne.
Hovedmålet for den økonomiske politik er, at den offentlige gæld omtrent skal halveres
frem til 2010, samtidig med at skattestoppet håndhæves, og at der kan skabes
råderum til bedre offentlig service og lavere skat på arbejdsindkomst fra 2004, jf.
boks 2.1.
Boks 2.1: Hovedmål for regeringens økonomiske politik
• Overskud på de offentlige finanser på i gennemsnit 1½-2½ pct. af BNP. Det
sikrer en holdbar finanspolitik og indebærer omtrent en halvering af den offentlige
ØMU-gæld i pct. af BNP fra 2000 til 2010.
• Fremgang i erhvervsdeltagelsen og nedbringelse af den strukturelle ledighed,
således at beskæftigelsen kan øges med 85.000 personer fra 2000 til 2010.
• Skattestop.
• Vækst i det offentlige forbrug på 1 pct. om året i perioden 2002-05 og ½ eller
¾ pct. om året i perioden 2006-10.
• Lavere skat på arbejdsindkomst fra 2004 og frem.
• Udlicitering og effektivisering af den offentlige sektor.
• Lav og stabil inflation i underkanten af 2 pct. om året.
• Gode rammevilkår for privat opsparing, som sammen med overskud på de
offentlige finanser sikrer løbende nedbringelse af udlandsgælden.
Kravet svarer til, at der årligt frem til 2010 skal sikres et overskud på de offentlige
finanser svarende til i gennemsnit 1½-2½ procent af BNP.
Målsætningerne skal ses i lyset af de store demografiske og udgiftspolitiske udfordringer,
som det danske samfund står over for. Den demografiske udfordring består
i, at der i løbet af de kommende 20-30 år bliver langt flere ældre personer. I 2030 vil
der således være godt 400.000 flere personer over 64 år ift. i dag, jf. figur 2.2.
1000 personer
3800
3700
3600
3500
3400
3300
3200
Figur 2.2. Udviklingen i befolkningens aldersammensætning
15-64 årige
Over 64 år,
højre akse
1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009 2013 2017 2021 2025 2029 2033 2037
Anm: Danmarks statistik, Finansministeriet, Finansredegørelse 2002 og egne beregninger.
1300
1200
1100
1000
900
800
700
1000 personer

s. 37/231
Samtidig forventes antallet af personer i den erhvervsaktive alder at falde. Gennem
de seneste 20 år har demografien ydet et positivt bidrag til udviklingen i arbejdsstyrken,
men sådan vil det ikke være fremover. I perioden fra 2000 til 2010 vil demografien
tværtimod mindske arbejdsstyrken med godt 50.000 personer. Hertil
kommer, at ledigheden er på det laveste niveau i 25 år. Det betyder, at mulighederne
for vækst og stigende beskæftigelse i de kommende år vil være begrænsede og
svagere end i de seneste årtier.
Den demografiske udvikling er udtryk for et udgiftspolitisk dilemma. Den demografiske
udvikling bidrager således isoleret set til, at der bliver færre personer til at sikre
den samfundsmæssige produktion og dermed det skattegrundlag, der finansierer
den offentlige service, som vi kender i dag. Samtidig vil efterspørgslen efter offentlig
service og indkomstoverførsler være kraftigt stigende, herunder til pension,
hjemmehjælp, ældreomsorg m.v.
Det er særligt efter 2010, at stigningen i antallet af ældre sætter ind. Derfor er det
afgørende, at de kommende 5-10 år anvendes til at nedbringe den offentlige gæld
og skabe plads til de stigende ældreudgifter. Hvis gælden ikke afdrages frem mod
2010 vil rentebyrden formindske det finanspolitiske råderum, og valget vil herefter
stå mellem at hæve skatter og afgifter eller at gennemføre nedskæringer i den offentlige
velfærd.
Regeringens prioritering af solide overskud på offentlige finanser og sikring af skattestoppet
betyder, at der kun bliver plads til en begrænset realvækst i det offentlige
forbrug på op til 1 procent frem til 2004 og mellem 0,7 og ½ procent fra 2005 til
2010. Det svarer til, at det offentlige forbrug, målt som andel af BNP, stort set fastholdes
på det nuværende niveau, jf. figur 2.3.
Figur 2.3. Udviklingen i offentligt forbrug, indkomstoverførsler og investeringer
(andel af BNP 1948-2010)
Andel af BNP
30
25
20
15
10
5
0
1948 1952 1956 1960 1964 1968 1972 1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008
Anm: Finansministeriet, ADAM databank og egne beregninger.
Forbrug
Indkomstoverførsler
Investeringer
30
25
20
15
10
5
0
Andel af BNP

s. 38/231
Mens udgifterne til offentligt forbrug og indkomstoverførsler de seneste 50 år er
vokset fra knap 20 procent af BNP til godt 40 procent af BNP, forudsættes udgifterne
i de kommende år at skulle holdes stort set konstant. I lyset af den demografiske
udvikling er der tale om en stor udfordring, fordi der er et opadgående pres på udgifter
både til indkomstoverførsler og udgifter til offentligt forbrug.
En afgørende forudsætning for at imødegå denne udvikling er at sikre et voksende
arbejdsudbud og en lavere ledighed. Dette er beskæftigelsespolitikkens hovedudfordring
i de kommende år.
Kravforløbet 2010: Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed
Den økonomisk-politiske strategi frem mod 2010, forudsætter øget erhvervsdeltagelse
og stigende arbejdsstyrke. Realiseringen af strategien forudsætter en arbejdsstyrkevækst
på 65.000 personer frem mod 2010, mens ledigheden skal falde til 4½
pct. svarende til 20.000 personer. Samlet skal beskæftigelsen stige med 85.000 personer.
Den forudsatte stigning i beskæftigelsen skal ses i sammenhæng med, at den demografiske
udvikling isoleret set medfører et fald i arbejdsstyrken på 53.000 personer
frem til 2010. Lavere ledighed og stigende erhvervsdeltagelse skal derfor give et
samlet bidrag på 138.000 personer. Stigende erhvervsdeltagelse giver det største bidrag
på 118.000 personer
Tabel 2.1. Stigning i beskæftigelsen frem 2010
1000 personer
Befolkningsudvikling........................................... -53
Større erhvervsdeltagelse..................................... 118
Lavere ledighed.................................................... 20
Stigning i beskæftigelse ....................................... 85
Kilde: Finansministeriet, Finansredegørelse 2002.
Det blev i Finansredegørelse 2002 vurderet, at beskæftigelsen samlet set vil kunne
stige med omtrent 30.000 personer fra 2000 til 2010 i fravær af yderligere økonomisk-politiske
tiltag. Det svarer til, at stigende erhvervsdeltagelse i de enkelte årgange
m.v. samt faldende ledighed kunne ventes at give et bidrag svarende til 80-
85.000 personer i kraft af allerede besluttede initiativer.
Tabel 2.2: Kravforløbet for ændringer i arbejdsstyrke, ledighed og beskæftigelse
frem mod 2010.
Ændring, 1000 personer
Befolkningsudvikling ................................................ -53
Udmøntet stigning i erhvervsdeltagelse.................... 77
- Heraf pga. Flere i arbejde........................................... 5
Lavere ledighed pga. Flere i arbejde............................ 5
Udmøntet stigning i beskæftigelse............................ 29
Ikke-udmøntet krav til stigning i erhvervsdeltagelse...............................................................................
41
Ikke-udmøntet krav til lavere ledighed..................... 15
Ikke-udmøntet stigning i beskæftigelse .................... 56
Samlet stigning i beskæftigelse ................................. 85
Kilde: Finansministeriet, Finansredegørelse 2002

s. 39/231
Den skønnede udmøntede beskæftigelsesfremgang på knap 30.000 personer skal
især ses i lyset af den faldende tilgang til førtidig tilbagetrækning og de gennemførte
reformer af blandt andet overgangsydelse, efterløn og førtidspension. Desuden er
indregnet virkninger af udvidet barselsorlov, støtte til pasning af børn i eget hjem.
Endelig er forudsat, at initiativerne i forbindelse med ”Flere i arbejde” samlet giver
et bidrag til beskæftigelsesfremgangen på i størrelsesordnen 10.000 personer, heraf
halvdelen som større arbejdsstyrke og halvdelen som lavere ledighed.
Den beskæftigelsespolitiske udfordring består derfor i yderligere at øge erhvervsdeltagelsen
svarende til ca. 41.000 personer frem mod 2010 samt at nedbringe ledigheden
med yderligere ca. 15.000 personer. Det betyder, at nye initiativer ud over
"Flere i arbejde" skal medvirke til at bringe ca. 55.000 flere personer i beskæftigelse
fra 2000 til 2010. Regeringens forslag til lavere skat på arbejdsindkomst fremsat i
februar 2003 ventes i den sammenhæng, at kunne øge beskæftigelsen med i størrelsesorden
10-13.000 fuldtidspersoner.
Konsekvenser for den fremtidige beskæftigelsesindsats
Målsætningen om at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i de kommende år er
en stor udfordring, fordi Danmark i forvejen hører til blandt de lande, der har den
højeste erhvervsdeltagelse i verden.
I 1960'erne og 1970'erne kunne arbejdsudbuddet øges markant ved at hovedparten
af kvinder, der før var hjemmegående, nu kom ind på arbejdsmarkedet. I de kommende
år skal den ekstra arbejdskraft først og fremmest sikres ved at få flere personer
i arbejde fra de befolkningsgrupper, som i dag modtager overførselsindkomster.
Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som modtager overførselsindkomster,
er steget fra ca. 6 procent i 1960 til ca. 28 procent i begyndelsen af
1990'erne, hvor niveauet var højest, jf. figur 2.4.
Figur 2.4. Modtagere af overførselsindkomster 1960 til 2010
Andel af 15-66 årige (procent)
35
30
25
20
15
10
5
0
Folkepension, 65-66 år
Førtidspension
Efterløn m.v.
Sygedagpenge
Orlov, barsel
Aktivering og revalidering
Kontanthjælp
Dagpenge
1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010
Anm: Danmarks Statistik, Finansministeriet, Finansredegørelse 2002 og egne beregninger.
35
30
25
20
15
10
5
0
Andel af 15-66 årige (procent)

s. 40/231
I løbet af 1990'erne har den gunstige beskæftigelsesudvikling sænket niveauet til 20
procent. Det svarer til, at knap 900.000 personer i den arbejdsdygtige alder i dag
modtager overførsler i form af blandt andet førtidspension, overgangsydelse, efterløn,
sygedagpenge, orlovsydelser, revalidering, kontanthjælp og dagpenge.
Stigningen i arbejdsstyrken kan bl.a. sikres ved at øge erhvervsdeltagelsen blandt de
personer, der i kortere eller længere perioder står helt uden for arbejdsmarkedet.
Samtidig kan arbejdsudbuddet styrkes ved at tilskynde dem, der allerede er på arbejdsmarkedet,
til at arbejde mere.
Arbejdsudbuddet skal således øges ved en række sammensatte tiltag målrettet forskellige
befolkningsgrupper og problemstillinger.
I fremtidens beskæftigelsesindsats bliver det helt afgørende, at det effektive arbejdsudbud
øges og flere kommer i arbejde, samtidig med at indsatsen både resultatmæssig
og økonomisk er effektiv.
De personer, som i dag i kortere eller længere perioder står helt uden for arbejdsmarkedet,
skal i højere grad tilknyttes arbejdsmarkedet. Det svarer til at erhvervs-
og beskæftigelsesfrekvensen skal stige i de kommende år.
I løbet af 1990'erne er omfanget af ledige dagpengemodtagere allerede nedbragt betydeligt,
ligesom de arbejdsmarkedsrettede tilbagetrækningsordninger er strammet
op med afskaffelsen af overgangsydelsen i 1996 og efterlønsreformen, der trådte i
kraft i 1999. Det betyder, at den aktive indsats ikke mindst må rette sig mod grupper,
hvoraf nogle kan have lidt dårligere forudsætninger for at opnå og bevare ustøttet
beskæftigelse.
Kravet om et øget effektivt arbejdsudbud hviler i høj grad på kommunernes indsats.
Kommunerne har således ansvaret for at udøve en aktiv indsats over for grupper
med en relativ svag tilknytning til arbejdsmarkedet, og som samtidig vurderes at
have et potentiale i relation til øget erhvervsdeltagelse. Det drejer sig blandt andet
om kontanthjælpsmodtagere, herunder flygtninge og indvandrere, sygedagpengemodtagere
samt personer med varig nedsat erhvervsevne.
Der er imidlertid fortsat et væsentligt potentiale for at øge erhvervsdeltagelsen i relation
til ledige dagpengemodtagere, herunder ved at reducere søgeperioden for
korttidsledige og ved at øge beskæftigelsesindsatsen over for længerevarende ledige.
De centrale grupper med potentiale for øget arbejdsudbud og erhvervsdeltagelse
omfatter således både AF-regionernes og kommunernes målgrupper for beskæftigelsesindsatsen,
jf. boks 2.1.

s. 41/231
Boks 2.1. Centrale grupper i beskæftigelsesindsatsen med potentiale for øget
arbejdsudbud og erhvervsdeltagelse (både forsikrede og ikke-forsikrede)
• Personer med længerevarende ledighed/offentlig forsørgelse
• Personer med kortvarig ledighed
• Flygtninge og indvandrere
• Sygedagpengemodtagere
• Personer med varig begrænsning i arbejdsevnen
For at realisere beskæftigelsesmålsætningen frem mod 2010 er det afgørende, at der
sker en målrettet og sammensat indsats rettet mod forskellige målgrupper. Samtidig
er det afgørende, at der skabes resultater over hele landet.
2.2 Tendenser på arbejdsmarkedet og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen
Ledigheden på det danske arbejdsmarked er op gennem 1990'erne reduceret til et
ganske lavt niveau. På trods af, at en række indikatorer peger på, at strukturerne på
det danske arbejdsmarked fungerer bedre end tidligere, kan selv en afdæmpet stigning
i beskæftigelsen og et fortsat fald i ledigheden øge risikoen for arbejdskraftsmangel
på dele af arbejdsmarkedet og dermed resultere i uholdbare lønstigninger.
Boks 2.2. Arbejdsmarkedet ved indgangen til det nye årtusinde
• 25-30.000 flere i beskæftigelse hvert år siden 1994
• Ledigheden er reduceret fra 14 til 5.5 pct. i løbet af 10 år
• Beskedne mangelproblemer - dog tiltagende
• Moderate lønstigninger - dog højere end i udlandet
• Polarisering med høj beskæftigelse og samtidig godt 160.000 personer i
marginal- og socialgruppen
De kommende års stigning i beskæftigelsen forudsætter bl.a. forbedrede strukturer
på arbejdsmarkedet. Matchet mellem udbuddet af arbejdskraft og efterspørgslen efter
kompetencer har stor betydning for udviklingen i beskæftigelsen samt løn- og
prisudviklingen.
Selv om befolkningen over de seneste to årtier generelt er blevet mere uddannet, er
det fortsat således, at udbuddet af arbejdskraft ikke nødvendigvis passer med efterspørgslen
efter kvalifikationer.
Der bliver således behov for et bedre og hurtigere jobmatch, en styrket og mere
målrettet op- og omkvalificering af den enkelte, ligesom jobparatheden og mobiliteten
skal fremmes.
Endvidere vil den demografiske udvikling stille yderligere krav til arbejdsstyrken,
hvilket er en af de mest væsentlige årsager til, at der gennem de seneste år er, og
forsat vil være, krav om et mere effektivt og rummeligt arbejdsmarked.

s. 42/231
Beskæftigelsespolitikken skal derfor - med udgangspunkt i den regionale arbejdsmarkedssituation
- favne bredt lige fra at synliggøre jobåbninger (jobbank) og den
enkeltes ressourcer (CV-bank mv.), flaskehalsbekæmpelse, jobformidling, op- eller
omkvalificeringstilbud for at forebygge langvarigt fravær på arbejdsmarkedet til at
afdække den enkeltes arbejdsevne og bringe personer med "længere vej" tilbage til
arbejdsmarkedet.
2.3 Borgere og virksomheders krav til moderne offentlig service
Moderne borgere og virksomheder vil have skræddersyede offentlige løsninger
kendetegnet ved høj kvalitet og frit valg. Borgere ønsker fleksible løsninger, der tilgodeser
den enkelte borger og ikke hensynet til administrative enheders inddeling,
kommunikation og administrative praksis.
Fremtidens beskæftigelsesindsats skal kunne leve op til en sådan individuel service,
samtidig med, at der vil være et vedvarende krav om effektivisering.
Internettet skaber nye muligheder for kommunikation mellem det offentlige, borgerne
og virksomhederne. Samtidig åbner den ny teknologi for mere effektive offentlige
institutioner med enklere arbejdsgange, digitale processer, større videndeling
og nye servicetilbud i form af digital forvaltning.
I forhold til antallet af borgere med computere og internetadgang har Danmark gode
muligheder for at realisere digital forvaltning. Omkring 2/3 af befolkningen har adgang
til internettet enten fra hjemmet, arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionerne.
77 pct. af befolkningen er overvejende positive over for offentlige selvbetjeningsløsninger
via internettet.
Det betyder gode muligheder for at udskifte manuel sagsbehandling med selvbetjening
og forenkle adgangen til elektronisk information eller indberetning.
I det beskæftigelsespolitiske system er der rig mulighed for at tilbyde borgere og
virksomheder flere digitale selvbetjeningsredskaber, der kan effektivisere arbejdsgange
og sikre en hurtigere og mere sikker sagsbehandling og frigøre ressourcer til
en mere individuel og fleksibel service.
Inden for digital forvaltning har Beskæftigelsesministeriet blandt andet følgende
digitale projekter i gang:
- videreudvikling af AF’s Job- og CV-bank
- digital til- og afmelding hos AF
- digitalisering af sygedagpengeadministrationen
- opbygning af et forløbsregister over modtagere af overførselsesindkomster
(Arbejdsmarkedsportalen)
- digital visitationsmodel
- digital arbejdsevnevurdering
- digital anmeldelse af arbejdsskader
- sagsbehandling i et virtuelt rum i projektet Arbejdsmarkedspladsen.
Projekterne dækker systemer og processer på tværs af de væsentligste arbejdsmarkedspolitiske
aktører: Arbejdsmarkedsstyrelsen, AF, kommuner, a-kasser, Arbejds-

s. 43/231
direktoratet og andre aktører. Projekterne skal sikre, at brugerne (borgerne/virksomhederne)
og sagsbehandlerne får bedst mulige sammenhængende processer
i udførelsen af deres forretninger i beskæftigelsesindsatsen.
Digital til- og afmelding hos AF er en konkret case på, hvordan en administrativ
arbejdsproces kan ændres fra en manuel arbejdsgang til at foregå digitalt og dermed
sikre en forenkling og effektivisering ved hjælp af ny teknologi.
Boks 2.3. Digital til- og afmelding til AF
Fordele for borgerne:
• Bedre service over for de arbejdssøgende ved at gøre det lettere at tilmelde sig AF. Det
kan f.eks. ske hjemmefra, a-kassen, kommunen, biblioteket eller hos AF.
• Åben 24 timer, og dermed jobsøgning fra første ledighedsdag
Organisatoriske fordele
• AF vil få betydeligt mere effektive forretningsprocesser, og der vil kunne opnås ressourcebesparelser
på tilmeldingsområdet.
• AF-medarbejdere skal ikke længere taste data ind manuelt, da der er integration mellem
den digitale tilmelding på Internettet og AFs sagsbehandlingssystem.
Hvad koster en tilmelding før og efter digitaliseringen
I 1999 vurderes en tilmelding at have kostet ca. 30 kr. Der var dengang 900.000 tilmeldinger om
året. En digital tilmelding forventes fremover at komme til at koste 10 kr. eller en tredjedel af en
tilmelding i 1999.
2.4 Organisation: Rammevilkår og udfordringer
Effektiviseringer er nødvendige for at udnytte midlerne i beskæftigelsespolitikken
bedst muligt i forhold til de politiske prioriteringer. I takt med de besparelser, der
generelt kendetegner den offentlige sektor, skal der frigøres ressourcer til de prioriterede
områder gennem effektiviseringer.
Hensynet til at sikre, at ressourcerne på beskæftigelsesområdet så vidt muligt anvendes
på direkte borger- og virksomhedsrettede funktioner tilsiger, at der løbende
er behov for at overveje effektiviseringsmuligheder på det administrative område.
Det gælder ikke mindst i de kommende perioder med stramme udgiftsrammer.
Vigende ungdomsårgange, rekrutteringsvanskeligheder og et stigende behov for flere
medarbejdere i den offentlige omsorgssektor er andre faktorer, der medfører, at
den offentlige administration vedvarende må effektiviseres.
Effektiviseringen skal ske, samtidig med at den faglige bæredygtighed sikres. Behovet
for at reducere transaktionsomkostninger og at etablere en meget enkel styringssituation
for opgavevaretagelsen bliver central.
Endvidere vil der være en række prioriteringsdilemmaer som hele tiden vil skulle
afvejes. Det gælder fx dilemmaet mellem knappe ressourcer og en beskæftigelsesindsats,
der kræver mange "individuelle kontakter. Det bliver centralt dels at sikre

s. 44/231
en meget individuel indsats, og dels at den ressourcekrævende indsats kun sættes
ind over for dem, der har behov herfor.
Det skal hele tiden overvejes, hvorvidt det er muligt at opnå en bedre ressourceudnyttelse
samtidig med, at servicen over for den enkelte og virksomhederne bliver
mere sammenhængende, mere effektiv og lokalt relevant.
Uanset udgiftsniveauet må det være en central målsætning at opnå størst mulig velfærd
for de ressourcer, der anvendes på de enkelte områder.
Nøglen til bedre ressourceanvendelse ligger i kombinationen af ny teknologi, god
ledelse, bedre organisering og velkvalificerede medarbejdere. Det drejer sig ikke
blot om at "løbe hurtigere", men også om at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling
og -tilrettelæggelse både i de interne forretningsgange og i samspillet med og inddragelsen
af andre aktører.
2.5 Præmisser for den fremtidige indsats
For at kunne imødegå ovenstående udviklingstendenser og udfordringer og levere
effektive resultater er det afgørende, at det beskæftigelsespolitiske system er organiseret
hensigtsmæssigt med følgende elementer som centrale omdrejningspunkter:
• en helhedsorienteret indsats med fokus på ressourcer og arbejdskraftpotentiale
• bedre effekter af indsatsen - mere fokus på effekter og resultater
• en mere effektiv indsats - specialisering og placering af opgaver hos dem, der
løser dem bedst
En helhedsorienteret indsats med fokus på ressourcer og arbejdskraftspotentiale
Det er afgørende, at der fremover sættes fokus på at udnytte den enkeltes ressourcer
i forhold til arbejdsmarkedet, uanset den enkeltes ydelses- eller forsikringsstatus.
For at øge det effektive arbejdsudbud og få flere i arbejde er det helt afgørende, at
der fremover anvendes en helhedsorienteret tilgang over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.
I dag afhænger indsatsen i betydeligt omfang af, hvilken ydelse den enkelte modtager
eller om den ledige er forsikret eller ikke-forsikret. I fremtiden skal indsatsen
styres af, hvilke behov for hjælp den enkelte har i forhold til at genfinde fodfæste på
arbejdsmarkedet.
Mulighederne for indsats og tilbud i beskæftigelsesindsatsen er således i dag afhængig
af om den enkelte borger modtager sygedagpenge, starthjælp, introduktionsydelse,
kontanthjælp eller dagpenge m.v. En mere effektiv beskæftigelsespolitik
kræver, at man tilrettelægger indsatsen på tværs af alle disse ydelsesopdelinger og
f.eks. identificerer personer, der ad egen vej hurtigt finder beskæftigelse, personer,
hvor der kræves en mere intensiv opfølgning, personer der har mere betydelige problemer
udover ledighed.

s. 45/231
Det er således nødvendigt at tilrettelægge indsatsen på tværs af ydelses- og forsikringsgrupper
og identificere fælles barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, hvis man
effektivt vil øge arbejdsmarkedstilknytningen og få flere i arbejde. Visionen om en
enstrenget beskæftigelsesindsats udgør et vigtigt fundament herfor.
Bedre effekter af indsatsen - mere fokus på effekter og resultater
Effekterne af beskæftigelsesindsatsen har væsentlig betydning for den enkelte, virksomhederne
og for samfundet.
For den enkelte er det en kvalitet i sig selv at kunne udnytte sine evner og yde en
indsats på en arbejdsplads. Samtidig vil det reducere presset på de offentlige udgifter
og øge arbejdsudbuddet, så der også i fremtiden kan opretholdes en god offentlig
service, selvom der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder
I dag kan der konstateres et tydeligt element af vilkårlighed og stor variation i indsats
og effekter på tværs af landets kommuner, jf. kapitel 6. Det skal sikres, at den
enkeltes muligheder for arbejdsmarkedstilknytning og udstødningsrisiko ikke er afhængig
af bopælskommunen.
Det er derfor helt afgørende, at der er et massivt fokus på resultater og effekter, og
at resultaterne hele tiden sammenholdes på tværs af AF, kommuner, amter og forskellige
andre aktører.
Formålet med en øget fokusering på effekter og resultater er at:
• skabe vedvarende pres for forbedringer af indsatsen
• identificere sektorer, ordninger og strukturer, hvor der er behov for forbedringer
• identificere variationer i performance og forsøge at reducere disse variationer
ved bl.a. best practice, erfaringsudveksling, vidensdeling mv.
• identificere veltilrettelagte arbejdsprocesser og -metoder
• give konkrete redskaber til forbedring af effektiviteten
• teste om forbedringer har virket efter hensigten
• tilvejebringe beslutnings- og inspirationsgrundlag for politikerne
En mere effektiv indsats - specialisering og placering af opgaver hos
dem, der løser dem bedst
Det danske arbejdsmarked er meget varieret med mange forskellige jobområder og
mange faggrupper med forskellige kvalifikationer og uddannelsesniveauer. En individuel
og fleksibel indsats for alle ledige kræver derfor en bred indsigt i de enkelte
brancher og faggruppers særlige forhold.
AF og kommunerne vil aldrig alene kunne sikre fuld indsigt i alle hjørner af arbejdsmarkedet.
AF og den enkelte kommune har således ikke en tilstrækkelig andel
af alle typer ledige job på arbejdsmarkedet til alene at kunne foretage en effektiv
matchning af ledige og ubesatte stillinger på landsplan. Der er således en række andre
væsentlige rekrutteringskanaler, som varetages af andre aktører end AF og

s. 46/231
kommuner, som fremover skal inddrages målrettet i beskæftigelsesindsatsen, jf. kapitel
5.
Andre aktører med speciale i de rigtige tilbud til særlige målgrupper skal fremover i
langt større omfang inddrages i beskæftigelsesindsatsen.
Via markedsorientering og inddragelse af andre aktører er sigtet at tilbyde de ledige
en individuel skræddersyet indsats, der fremmer den korteste vej til selvforsørgelse
gennem ordinær uddannelse eller ordinært arbejde.
Specialisering og en mere efficient udnyttelse af ressourcerne vil være nødvendigt,
når der er tale om små grupper af ledige med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet.
Eksempelvis vil der være brug for et tværregionalt perspektiv i løsningen
af de typer af flaskehalsproblemer, hvor arbejdsudbud og -efterspørgsel er
meget skævt fordelt på tværs af landet.
Der kan endvidere være brug for landsdækkende/tværregional specialisering i indsatsen
for afgrænsede grupper med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet
(fx akademikere og visse grupper af indvandrere/flygtninge og handicappede m.v.).
Afrunding
Udviklingen i beskæftigelsespolitikken skal ses i lyset af den historiske udvikling,
fremtidige udviklingstendenser på arbejdsmarkedet, samt de politiske mål og rammer
for udvikling i beskæftigelsen og det offentlige forbrug.
For at kunne imødegå ovenstående udviklingstendenser og udfordringer og levere
effektive resultater er det afgørende, at det beskæftigelsespolitiske system er organiseret
således, at den service der leveres til virksomhederne og den enkelte er faglig
bæredygtig, lokalt orienteret og borgernær, effektiv samt leverer gode effekter og
resultater.
I de følgende kapitler beskrives dels, hvilke opgaver, der i dag er indeholdt i den beskæftigelsespolitiske
indsats, dels hvilke faktorer, der påvirker mulighederne for at
levere en faglig bæredygtig og effektiv indsats, hvor ressourcerne udnyttes optimalt.

3. Beskæftigelsesindsatsens målgrupper
Indledning og sammenfatning
s. 47/231
Målgruppen for den beskæftigelsespolitiske indsats omfatter alt fra personer der er
umiddelbart arbejdsmarkedsparate, til personer med længere vej tilbage til job, personer
på sygedagpenge, i revalidering og personer med nedsat arbejdsevne. Godt
1,3 mio. personer er hvert år i kortere eller længere tid i kontakt med dele af det beskæftigelsespolitiske
system.
Knap halvdelen af den samlede målgruppe vurderes umiddelbart arbejdsmarkedsparate.
En stor andel af målgruppen for den kommunale beskæftigelsesindsats har sociale
og/eller helbredsmæssige problemer ud over ledighed. For de langvarige modtagere
af sygedagpenge eller kontanthjælp vil der ofte være tale om komplekse problemstillinger,
som kræver en bred social og/eller behandlingsmæssig indsats. For nogle
af disse vil vejen til arbejdsmarkedet være ganske lang og kræve en betydelig indsats
fra alle parter.
Samlet set fordeler målgruppen sig så de 6 største kommuner har knap 1/3 af målgruppen,
mens de 192 kommuner med under 10.000 indbyggere i den erhvervsaktive
alder har godt 1/4 af målgruppen. Særligt i de store kommuner og i storbyerne er
en relativt stor del af kommunens målgruppe kontanthjælpsmodtagere med problemer
ud over ledighed.
Der er ca. 160.000 langvarige overførselsmodtagere i 3. kvartal 2002. Disse er fordelt
med ca. ¼ i marginalgruppen og ca. 3/4 i socialgruppen. Særligt i de store
kommuner og i storbyerne fylder socialgruppen meget i forhold den samlede målgruppe.
I dagpengesystemet er der også personer, der har været på overførselsindkomst
over længere tid.
Set over et år er der stor udskiftning i marginal- og socialgruppen og en relativ stor
andel af afgangen sker til beskæftigelse. Ganske mange af de personer, som gennem
længere perioder har modtaget overførsler vender tilbage i job. Det betyder, at ingen
- heller ikke personer, der gennem længere perioder har modtaget overførsler - må
opgives.
3.1 Målgrupper for beskæftigelsesindsatsen
Den beskæftigelsespolitiske målgruppe er en meget sammensat gruppe. Nogle personer
har kun ledighed som problem, mens andre har problemer ud over ledighed
f.eks. problemer med helbred, misbrug mv.
Målgrupperne for den beskæftigelsespolitiske indsats er:
Arbejdsmarkedsparate ledige:
− Forsikrede.
− Ikke-forsikrede.
Kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed.
Sygedagpengemodtagere, såvel beskæftigede som ledige, der bliver syge.
Personer på revalidering

s. 48/231
Personer med nedsat arbejdsevne:
− Fleks- og skånejob.
− Modtagere af ledighedsydelse.
Beskæftigede, uddannelsessøgende og andre, der søger ny beskæftigelse.
Både inden for og på tværs af grupperne er der forskel på den enkeltes afstand til
arbejdsmarkedet og behovet for hjælp til at vende tilbage i job. For nogle er vejen
tilbage i job meget kort, mens den for andre kan være noget længere. For eksempel
vender en meget stor andel af dem, der berøres af ledighed hurtigt tilbage i job,
hvilket også er gældende for en stor andel af sygedagpengemodtagerne. Omvendt er
der både blandt ledige og sygedagpengemodtagere personer, der gennem længere
tid har modtaget offentlig forsørgelse.
Indsatsen for at øge arbejdsudbuddet skal derfor tilrettelægges på tværs af den hidtidige
opdeling på ydelser, og hvorvidt den enkelte er forsikret eller ej.
Den beskæftigelsesrettede indsats omfatter også virksomhederne, der har behov for
arbejdskraft, eller som gerne vil gøre en indsats med at få svage grupper integreret
på arbejdsmarkedet for eksempel i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, jf.
kapitel 4 og 5.
Omfanget af personer i de forskellige målgrupper er illustreret i tabel 3.1 nedenfor.
Tabel 3.1. Antal berørte og helårspersoner i de forskellige målgrupper, 2001
Berørte
Helårspersoner
Arbejdsmarkedsparate
- Forsikrede 578.000 (44 pct.) 168.000 (40 pct.)
- Ikke-forsikrede 79.000 (6 pct.) 32.000 (8 pct.)
Kontanthjælpsmodtagere med problemer
ud over ledighed
126.000 (9 pct.) 95.000 (23 pct.)
Sygedagpenge 451.000 (34 pct.) 69.000 (16 pct.)
Revalidering
Personer med nedsat arbejdsevne
71.000 (5 pct.) 36.000 (9 pct,)
- Fleksjob 13.000 (1 pct.) 13.000 (3 pct.)
- Skånejob 6.000 6.000 (1 pct.)
- Ledighedsydelse 5.000 1.500
Alle 1.329.000 (100 pct.) 420.500 (100 pct.)
Kilde: Danmarks Statistik og udtræk fra DREAM
AF har ansvaret for indsatsen over for de forsikrede ledige, mens kommunerne har
ansvaret for indsatsen over for de ikke-forsikrede ledige. De ikke-forsikrede ledige
udgør ca. 15 pct. af den samlede gruppe af arbejdsmarkedsparate, jf. tabel 3.1. De
ikke-forsikrede ledige skal kommunen tilmelde AF fra første ledighedsdag.

s. 49/231
Kommunerne har ansvaret for indsatsen over for både de ikke-forsikrede ledige
samt de borgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af sygdom, nedsat arbejdsevne,
eller andre problemer.
Der foreligger ikke fuld dækkende undersøgelser og tilgængelig data om denne
målgruppe, men afsnit 3.4 indeholder en mere kvalitativ beskrivelse af dele af målgruppen.
Tabel 3.1 viser, at der er relativt mange berørte sygedagpengemodtagere i forhold til
antal helårspersoner. Dette hænger sammen med, at der er mange korte sygdomsforløb.
87 pct. af sygedagpengesagerne er afsluttet inden 8. sygeuge.
Knap halvdelen af den samlede målgruppe vurderes umiddelbart arbejdsmarkedsparat,
jf. tabel 3.1 og figur 3.1. Af alle i målgruppen er 40 pct. arbejdsmarkedsparate
dagpengemodtagere og 8 pct. er arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
Derudover er 23 pct. kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, 25
pct. er på sygedagpenge eller i revalidering og 4 pct. i fleksjob, skånejob eller på ledighedsydelse,
jf. figur 3.1.
Der er relativt flere berørte end helårspersoner for arbejdsmarkedsparate i AF regi
og for sygedagpengemodtagere, hvilket hænger sammen med, at der er mange relativt
korte ledigheds- og sygdomsforløb.
Figur 3.1 Personer i de forskellige målgrupper, 2001 hele landet
100%
80%
60%
40%
20%
0%
2
39
9
6
Fleksjob, skånejob og ledighedsydelse
Sygedagpenge og revalidering
Ikke-arbejdsmarkedsparate kth-modtagere
Arbejdsmarkedsparate kth-modtagere
AF (forsikrede ledige og aktiverede)
S i 6
Kilde: Danmarks Statistik og udtræk fra DREAM
3.2 Målgrupper fordelt efter kommunestørrelser og rammevilkår
Fordelingen af arbejdsmarkedsparate, kontanthjælpsmodtagere med problemer ud
over ledighed, personer på sygedagpenge eller i revalidering og personer med nedsat
arbejdsevne varierer efter kommunestørrelse og rammevilkår.
25
23
44 40
Berørte Helårspersoner
4
8
100%
80%
60%
40%
20%
0%

s. 50/231
Målgrupperne fordelt på kommunestørrelse viser, at 18 pct. af kontanthjælpsmodtagerne
med problemer ud over ledighed bor i kommuner med under 10.000 personer
i den erhvervsaktive alder 1 , mens 40 pct. bor i de seks største kommuner. 2/5 af
kontanthjælpsmodtagerne med problemer ud over ledighed er således bosat i kun 6
kommuner, mens de 192 mindste kommuner har under 1/5 af kontanthjælpsmodtagerne
med problemer ud over ledighed, jf. tabel 3.2.
For personer på fleksjob, skånejob eller på ledighedsydelse er 34 pct. bosat i kommuner
med under 10.000 personer i den erhvervsaktive alder, mens 23 pct. er bosat
i de 6 største kommuner.
Samlet set fordeler målgruppen sig så de 6 største kommuner har ca. 31 pct. af målgruppen,
mens de 192 mindste kommuner har ca. 27 pct. af målgruppen.
Tabel 3.2 Antal helårspersoner i de forskellige målgrupper fordelt på kommunestørrelse,
2001
0-4.999 5-9.999 10- 20- 30- >50.000 Landet
19.999 29.999 49.999
Antal kommuner 86 106 45 15 17 6 275
AF (Forsikrede ledige og
aktiverede)
10 pct. 21 pct. 16 pct. 10 pct. 15 pct. 28 pct. 100 pct.
Arbejdsmarkedsparate kthmodtagere
8 pct. 16 pct. 14 pct. 14 pct. 14 pct. 35 pct. 100 pct.
Ikke-arbejdsmarkedsparate
kth-modtagere
6 pct. 12 pct. 12 pct. 11 pct. 19 pct. 40 pct. 100 pct.
Sygedagpenge og revalidering
9 pct. 20 pct. 16 pct. 11 pct. 17 pct. 27 pct. 100 pct.
Fleksjob, skånejob og ledighedsydelse
11 pct. 23 pct. 18 pct. 9 pct. 16 pct. 23 pct. 100 pct.
Kilde: Danmarks Statistik og udtræk fra DREAM
Ved at se på målgruppens fordeling inden for hver enkelt kommunestørrelse kan det
ses, hvor meget hver enkelt målgruppe fylder inden for hver enkelt kommunekategori.
Dette fremgår af figur 3.2 og 3.3.
Særligt i de store kommuner og i storbyerne er en relativt stor del af kommunens
målgruppe kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, mens andelen
af personer på sygedagpenge eller i revalidering samt AF arbejdsmarkedsparate er
relativt størst i de små kommuner, jf. figur 3.2. De mange kontanthjælpsmodtagere
med problemer ud over ledighed i storbyerne hænger sammen med, at der her er
mange socialt udsatte personer.
1 I hele sektoranalysen er kommunestørrelsen baseret på antal personer i den erhvervsaktive alder
(16-66 år), jf. bilag 3.1 for sammenligning med befolkningsstørrelse.

Figur 3.2 Kommunestørrelse og urbanisering.
Antal helårspersoner i de
forskellige målgrupper, 2001
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Landet
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
Fleksjob, skånejob og ledighedsydelse
Sygedagpenge og revalidering
Ikke-arbejdsmarkedsparate kth-modtagere
Arbejdsmarkedsparate kth-modtagere
AF (forsikrede ledige og aktiverede)
Serie6
Kilde: Danmarks Statistik og udtræk fra DREAM
s. 51/231
Det fremgår af figur 3.3, at der blandt kommuner med relativt ugunstige vilkår for
at bringe overførselsmodtagere i job er relativt flere arbejdsmarkedsparate ledige,
herunder AF-ledige, end i kommuner med relativt gunstige vilkår. Det skyldes, at
der i kommuner med ugunstige vilkår generelt er en højere ledighed og svagere
jobmuligheder. Andelen af de stærke ledige, som blot har ledighed som problem er
derfor størst i de disse kommuner, jf. bilag 3.1 for en uddybning af inddelingen i
kommuner med gunstige/ugunstige vilkår.
Særligt i de Københavnske forstadskommuner med mange indvandre er der relativt
mange kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed.
3.3 Grupper med langvarig offentlig forsørgelse
Længden af fravær fra arbejdsmarkedet har stor betydning for en persons mulighed
for at komme tilbage og få fodfæste på arbejdsmarkedet. De umiddelbart arbejdsmarkedsparate
personer skal hurtigst mulig direkte i job, mens de længerevarende
ledige ofte kan have behov for en større indsats for at komme ud på arbejdsmarkedet.
Nedenfor benyttes begrebet bruttogruppen, der svarer til den samlede målgruppe
undtagen personer i fleksjob, skånejob, på ledighedsydelse og beskæftigede på
sygedagpenge, jf. boks 3.1.
Boks 3.1. Bruttogruppen
100%
80%
60%
40%
20%
Forsikrede personer:
- Ledige
- Aktiverede
- Uddannelsesorlov fra ledighed (frem til 1999)
- Sygedagpengemodtagere fra ledighed og aktivering
Ikke-forsikrede personer:
- Kontanthjælpsmodtagere
- Kommunalt aktiverede kontanthjælpsmodtagere
- Kontanthjælpsmodtagere tilmeldt AF
- Revalidender
0%
Figur 3.3 Kommuner med forskellige
rammevilkår. Antal helårspersoner i de
forskellige målgrupper, 2001
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Landet
Store byer
Kbh.norm
Kbh. indv.
HSreg gunstig
Små gunstig
Øvrige gunstig
Ugunstig vilk.
Fire storbyer
Fleksjob, skånejob og ledighedsydelse
Sygedagpenge og revalidering
Ikke-arbejdsmarkedsparate kth-modtagere
Arbejdsmarkedsparate kth-modtagere
AF (forsikrede ledige og aktiverede)
Dummy
100%
80%
60%
40%
20%
0%

s. 52/231
Bruttogruppen udgør en samlet arbejdskraftreserve på ca. 325.000 fuldtidspersoner i
2000, jf. figur 3.4.
Figur 3.4. Udviklingen i bruttogruppen (fuldtidspersoner, 1996-2000)
1000 personer
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
1996 1997 1998 1999 2000
0-0,19 0,2-0,39 0,4-0,59 0,6-0,79 0,8-1
Anm: Bruttogruppegraderne udtrykker den gennemsnitlige ugentlige grad i året. Graderne er beregnet
på baggrund af uger, og ikke efter hvor meget den enkelte er berørt inden for ugen. Det medfører,
at graderne kan være overvurderede. Kilde: Udtræk fra DREAM og egne beregninger
Figur 3.4 viser, i hvor høj grad personerne har været i bruttogruppen i det enkelte år.
En grad på 0,8 angiver, at personen har været i bruttogruppen i 80 pct. af året.
Figuren viser, at ca. 200.000 personer af de i alt 325.000 personer har været i bruttogruppen
i mere end 80 pct. af året. Knap 2/3 af bruttogruppen har således været
væk fra arbejdsmarkedet i 80 pct. at tiden i løbet af 2000. Denne andel har været
konstant siden 1996.
3.3.1 Karakteristika for personer i bruttogruppen
Personerne i bruttogruppen har forskellige karakteristika. Blandt personer i bruttogruppen,
der i 2000 var i dagpengesystemet, var en overvægt af personer med kompetencegivende
uddannelse, mens denne gruppe udgjorde en mindre andel blandt
personer fra bruttogruppen, som i 2000 var i kontanthjælpssystemet, jf. tabel 3.2.
Herudover er der i dagpengesystemet en overvægt af personer over 50 år, mens der
i kontanthjælpssystemet er en overvægt af indvandrere fra mindre udviklede lande,
unge og ufaglærte, jf. tabel 3.2.
Sammenlignes de personer, der har været i bruttogruppen i mere end 80 pct. af året,
i de to systemer er det de samme forskelle, der optræder. Dog udvides forskellene
for de over 50-årige, mens de indsnævres blandt ikke-faglærte.
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
1000 personer

s. 53/231
Andel af personer over 50 år og personer fra mindre udviklede lande er højere for
personer, der har været i bruttogruppen i mere end 80 pct. af året. end for bruttogruppen
som helhed.
Tabel 3.2. Karakteristika for bruttogruppen i AF- og kontanthjælpssystemet,
2000
Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere
Alle Grad>0,8 Alle Grad>0,8
Alder:
15-24 år 6,5 3,0 25,3 16,6
25-29 år 16,5 11,4 15,2 17,9
30-49 år 54,9 50,8 39,7 53,9
over 50 år 22,2 34,7 7,5 9,5
Uddannelse:
Ufaglært 38,0 47,5 68,6 75,3
Faglært 40,4 36,7 13,6 15,9
Videregående 21,6 15,7 5,4 6,7
Oprindelsesland:
Danmark 90,5 85,9 60,9 61,9
Mere udviklede lande 3,8 4,1 7,2 9,1
Mindre udviklede lande 5,8 9,9 19,6 26,9
Anm: Overførselsgraden er opgjort inden for året 2000. Kilde: Finansministeriet
3.3.2 Social- og marginalgruppen
Både i AF og kommunerne er der personer, der over længere tid har modtaget offentlige
overførsler. De langvarige overførselsmodtagere er den gruppe, der har
størst risiko for at midste fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er derfor væsentligt, at
få denne gruppe karakteriseret, så indsatsen kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.
Marginal- og socialgruppen omfatter personer, der i mindst 80 pct. af tiden inden
for de seneste 3 år har modtaget forskellige offentlige overførselsindkomster. Derved
beskrives omfanget af personer, der i længere tid over flere år har været i bruttogruppen
for AF og kommunernes indsats, jf. boks 3.2.
Marginalgruppen består af personer, der vurderes at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet,
mens socialgruppen også omfatter personer med problemer ud over
ledighed.
Boks 3.2. Definitioner af social- og marginalgruppe
Marginalgruppen omfatter forsikrede og ikke-forsikrede personer tilmeldt AF, der har været
ledige, i aktivering eller på uddannelsesorlov over 80 pct. af tiden i gennemsnit over de
seneste tre år.
Socialgruppen omfatter ikke-forsikrede personer, der har været på kontanthjælp, sygedagpenge,
revalidering, ledig, i aktivering eller på uddannelsesorlov over 80 pct. af tiden over
de seneste tre år, dog således, at perioden med ledighed, aktivering og/eller på uddannelsesorlov
ikke overstiger 80 pct. af tiden de sidste 3 år. Personer, der tilhører socialgruppen, kan
dermed ikke samtidig være en del af marginalgruppen.

s. 54/231
I 3. kvartal 2002 var der ca. 160.000 personer, som havde modtaget offentlig forsørgelse
i mere end 80 procent af tiden i løbet af de sidste 3 år. Heraf var ca. 37.000
personer (23 pct.) i marginalgruppen og ca. 123.000 personer (77 pct.) i socialgruppen,
jf. figur 3.5.
Siden 1999 har der været et fald i antallet af personer i marginalgruppen, mens antallet
af personer i socialgruppen har ligget nogenlunde konstant.
Samlet set kan de seneste års reduktion af bruttogruppen hovedsageligt tilskrives et
fald i antallet af registrerede ledige.
Figur 3.5 Udviklingen i marginal- og socialgruppen, 1. kvt. 1999 - 3. kvt. 2002
Antal personer
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
0
1. Kv 99 3. Kv 99 1. Kv 00 3. Kv 00 1. Kv 01 3. Kv 01 1. Kv 02 3. Kv 02
Socialgruppen Marginalgruppen
Kilde: Udtræk fra DREAM og egen beregninger.
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
3.3.3 Socialgruppen fordelt efter kommunestørrelse og rammevilkår
Det er kommunerne der har forsørgelsespligten over for personerne i socialgruppen,
og kommunerne har ansvaret for at hjælpe gruppen til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Dette kan kræve en stor, intensiv og længerevarende indsats, da personer i
socialgruppen kan have betydelige problemer udover ledighed, og derfor skal indsatsen
tilrettelægges, så den tager højde for problemstillinger omkring helbred, misbrug,
psykiske problemer m.v.
Socialgruppens andel af den samlede målgruppe indikerer hvor stor en andel af
kommunens overførselsmodtagere, der har længere vej tilbage til arbejdsmarkedet.
Særligt i de store kommuner og i storbyerne fylder socialgruppen meget i forhold
den samlede målgruppe, jf. figur 3.6. Blandt kommuner med relativt gunstige rammevilkår
er socialgruppens andel relativt mindre end i kommuner med relativt
ugunstige rammevilkår, jf. figur 3.7.
Antal personer

Figur 3.6 Kommunestørrelse og urbanisering.
Socialgruppens andel af
af den samlede målgruppe, 2001
Procent
60
50
40
30
20
10
0
43
34 33
37
45
43
49
52
48
s. 55/231
Note: Socialgruppens andel af den samlede målgruppe for den kommunale beskæftigelsesindsats i
2001. Socialgruppe: Personer der har modtaget offentlig forsørgelse i 80 procent af tiden de seneste 3
år (kommunale ydelser). Målgruppen: Helårsmodtagere på kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering,
fleksjob, skånejob, ledighedsydelse, aktivering. DREAM 2001, Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.3.4 Langvarigt ledige i dagpengesystemet
Der er både langvarige overførselsmodtagere i kontanthjælps- og dagpengesystemet.
Ca. 20 pct. af dagpengemodtagerne har i 2001 modtaget dagpenge i 3 år eller
længere. Dette svarer til at knapt 40.000 helårspersoner i dagpengesystemet har
modtaget dagpenge i 3 år eller længere. Omkring 45 pct. af disse personer var i aktivering,
jf. figur 3.8.
Figur 3.8 Dagpengemodtageres ledighedsanciennitet 2001
Antal helårspersoner
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
56.900
45
32
Landet
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
30.100
35.100
Procent
60
50
40
30
20
10
0
19.700
Figur 3.7 Kommuner med forskellige
rammevilkår. Socialgruppens andel af
af den samlede målgruppe, 2001
Procent
Forsikrede ledige Aktiverede Serie3
Note: Ledige og aktiverede dagpengemodtagere 2001 fordelt efter anciennitet i dagpengesystemet
(helårspersoner). DREAM 2001 og egne beregninger.
60
50
40
30
20
10
0
Landet
13.700
43
Fire storbyer
52
Ugunstig vilk.
40
Øvrige gunstig
11.000
32
Små gunstig
30
HSreg gunstig
14.900
0-½ år ½-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år over 5 år
35
Kbh. indv.
51
Kbh.norm
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
44
Store byer
Antal helårspersoner
Procent
44
60
50
40
30
20
10
0

s. 56/231
3.3.5 Tilgang og afgang til/fra marginal- og socialgruppen
Set over et år sker der en betydelig udskiftning i marginal- og socialgruppen. Blandt
personer i marginalgruppen er den årlige afgang på 50 pct., men samtidig sker der
en tilgang på 35 pct., jf. figur 3.9. Dette betyder, at marginalgruppen reduceres, som
det også fremgik af figur 3.5. For socialgruppen er afgangen 24 pct. og tilgangen 26
pct., jf. figur 3.9.
Figur 3.9 Tilgang og afgang til/fra marginal- og socialgruppen 2001
Tilgang
16.100 personer
35 procent
Tilgang
31.900 personer
26 procent
Marginalgruppen
45.800 personer
(3. kvartal 2001)
Socialgruppen
123.900 personer
(3. kvartal 2001)
Kilde: Udtræk fra DREAM og egne beregninger
Afgang
23.000 personer
50 procent
Afgang
29.300 personer
24 procent
Boks 3.3. Beregning af tilgang/afgang til/fra marginal- og socialgruppen
Udgangspunktet er marginal- og socialgruppen opgjort 3. kvartal 2001, dvs uge 38 i 2001.
Tilgangen er de personer, der er i marginal- og socialgruppen i 3. kvartal 2001, men som
ikke er i marginal- og socialgruppen i 3. kvartal 2000 (uge 38). Afgangen er de personerne i
3. kvartal 2001 som ikke er i marginal- og socialgruppen i 3. kvartal 2002 (uge 38). Udtrækkene
er foretaget på DREAM.
En stor del af afgangen fra marginal- og socialgruppen i 3. kvartal 2001 sker til beskæftigelse
mv., jf. figur 3.10 og 3.11.
Godt halvdelen af dem, der forlader marginalgruppen finder beskæftigelse mv., 14
pct. går på efterløn og 18 pct. går til passiv ledighed jf. figur 3.10. En del af afgangen
fra marginalgruppen sker til socialgruppen. Hvis en person i marginalgruppen
f.eks. overgår til sygedagpenge vil personen kunne afgå til socialgrupen. Afgangen
til ledighed vil ske i de tilfælde, hvor personen ikke længere opfylder betingelsen
for at være i marginalgruppen, f.eks. på grund af beskæftigelse i en periode mellem
3. kvartal 2001 til 3. kvartal 2002, men i 3. kvartal 2002 er ledig.
Afgangen fra socialgruppen er relativt mindre end fra marginalgruppen, men også
her finder ca. halvdelen af de personer, der afgår fra socialgruppen beskæftigelse

s. 57/231
mv. 19 pct. af gruppen går på førtidspension og 15 pct. går på til passiv ledighed, jf.
figur 3.11.
Figur 3.10 Afgang fra marginalgruppen Figur 3.11 Afgang fra socialgruppen
18%
14%
Marginalgruppen
7% 2%
52%
Beskæftigelse
1%
6%
Sygedagpenge Førtidspension Efterløn
Ledige passive Aktiverede Øvrig
Socialgruppen
Anm.: Beskæftigelse er inkl. servicejob, voksenlærlinge, fleksjob, ledighedsydelse og SU. Disse udgør
dog kun 1 pct. af den samlede gruppe. Øvrige indeholder: barselsorlov, orlov, servicelov (børn),
udvandret, folkepension og død. Kilde: Udtræk fra DREAM og egne beregninger
En sammenligning af afgangen fra de to grupper viser, at afgangen fra marginalgruppen
til efterløn er betydelig større end fra socialgruppen, mens afgangen fra socialgruppen
til førtidspension er betydelig større end for marginalgruppen.
Sammenfattende er der i både marginal- og socialgruppen en betydelig udskiftning
og en relativ stor andel af afgangen sker til beskæftigelse. Ganske mange af de personer,
som gennem længere perioder har modtaget overførsler vender tilbage i job.
Det betyder, at ingen - heller ikke personer der gennem længere perioder har modtaget
overførsler - må opgives.
Samtidig viser resultater i kapitel 6, at der er et stort potentiale i en indsats der forhindrer,
at den enkelte marginaliseres, og der formindsker tilgangen til marginal- og
socialgruppen.
Marginal- og socialgruppen er en statistisk afgrænsning baseret på registerdata og
giver derfor kun en grovkornet beskrivelse af personerne i marginal- og socialgruppen,
derfor gives der i det følgende en mere kvalitativ beskrivelse af dele af gruppen
af personer, der gennem længere perioder har modtaget overførsler.
3.4 Personer med sociale og helbredsmæssige problemer ud over
ledighed
En stor andel af målgruppen for den kommunale beskæftigelsesindsats har sociale
og/eller helbredsmæssige problemer ud over ledighed. For de langvarige modtagere
af sygedagpenge eller kontanthjælp er der ofte tale om komplekse sociale og/eller
helbredsmæssige problemstillinger, som kræver en bred social og/eller behandlingsmæssig
indsats. Der kan f.eks. være tale om misbrugsafvænning, lægelig behandlingsindsats
i forhold til fysiske eller psykiske problemer, en familieorienteret
indsats over for udsatte og truede børnefamilier og/eller en boligsocial indsats.
For disse grupper er målet med indsatsen på kort sigt og i en række tilfælde også på
det mellemlange sigt ikke være ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Målene kan
2%
15%
19%
5% 3%
53%
Beskæftigelse
3%
Sygedagpenge Førtidspension Efterløn
Ledige passive Aktiverede Øvrig

s. 58/231
f.eks. være erhvervs- og uddannelsesmæssig opkvalificering, personlig afklaring,
udvikling af sociale færdigheder og kompetencer, større selvværd, afhjælpning af
misbrugs- og psykiske problemer mv. Der er tale om delmål for indsatsen, som på
længere sigt kan føre til ordinær beskæftigelse og uddannelse eller eventuelt beskæftigelse
på særlige vilkår f.eks. i form af fleksjob.
Kommunens opgave i forbindelse med visitation til en korrekt social- eller arbejdsmarkedsrettet
indsats kan derfor være meget kompleks. Motivationen og evner
hos den enkelte er afgørende for, hvorvidt det er muligt at iværksætte målrettede
forløb mod arbejdsmarkedet. Ofte er timing afgørende for om indsatsen lykkes.
Blandt de langvarige sygedagpengemodtagere kan der være personer, som føler sig
slidt ned af et langt arbejdsliv, personer, som har været udsat for en arbejdsskade eller
ulykke, personer med psykiske lidelser, som har mistet livsmodet mv., og som
derfor ikke er motiverede til at komme tilbage til arbejdsmarkedet, men kun ønsker
at trække sig tilbage med førtidspension.
Blandt kontanthjælpsmodtagerne er der en gruppe som kan karakteriseres som arbejdsmarkedsmæssigt
marginaliserede. Der er tale om personer, som har været
uden arbejde i meget lang tid, og som er karakteriseret ved kort skolegang og ingen
eller ringe erhvervsuddannelse kombineret med en beskeden erhvervserfaring.
Blandt de langvarige modtagere af kontanthjælp er der en relativ stor gruppe i alderen
30-39 år. De har ikke i samme omfang som de ældre kontanthjælpsmodtagere
været på arbejdsmarkedet i mange år, idet de var unge under 70'ernes og 80'ernes
krise, hvor de ikke fik en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden har de ikke i
samme omfang som de unge været i aktivering, idet de var for gamle til at få gavn
af den aktive socialpolitik og udvidelsen af uddannelsespladserne i 1990'erne.
Der er imidlertid også en gruppe af langvarige kontanthjælpmodtagere, som tidligere
har haft en solid tilknytning til arbejdsmarkedet. Ifølge en SFI-undersøgelse har
9/10 af de langvarige modtagere på et eller andet tidspunkt tidligere i deres tilværelse
været i et ansættelsesforhold af mindst ét års varighed. 2/3 af de langvarige kontanthjælpsmodtagere
havde sammenlagt haft ordinært arbejde i mindst 6 år siden de
gik ud af skolen, og gennemsnitligt har de haft godt 10 års erhvervsarbejde. Den tidligere
tilknytning til arbejdsmarkedet fremgår også af, at 2/3 af kontanthjælpsmodtagerne
tidligere havde været medlem af en a-kasse. 2
For flertallet af disse kontanthjælpsmodtagere ligger arbejdsmarkedstilknytningen
imidlertid en del år tilbage. 3/5 har således været helt uden ordinært arbejde i de
sidste 5 år og for halvdelen af de tidligere a-kassemedlemmer ophørte medlemsskabet
for mere end 7 år siden.
2 Henning Bjerregaard Bach, John Aggergaard Larsen, Anders Rosdahl: Langtidsledige i 3 kommuner,
Hovedresultater fra en spørgeskema undersøgelse og kvalitative interview blandt forsikrede
langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere, SFI 98:9. Jf. også Ole Gregersen og Mogens
Nygaard Christoffersen: Langvarige sociale sager - klienternes holdninger, SFI 99:6.

s. 59/231
Hovedparten af de langvarige kontanthjælpsmodtagere har ingen erhvervsuddannelse.
Omkring 4/5 af de langvarige kontanthjælpsmodtagere har ingen erhvervskompetencegivende
uddannelse mod kun omkring 1/3 af lønmodtagerne.
En anden gruppe blandt kontanthjælpsmodtagerne kan karakteriseres som socialt
belastede, idet de har betydelige problemer af personlig og/eller familiemæssig art,
står uden socialt netværk eller mangler grundlæggende sociale færdigheder og
kompetencer.
Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere er der f.eks. relativt mange enlige
kvinder med børn, hvoraf mange yngre enlige forsørgere ikke har fået en erhvervsuddannelse
eller haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. De enlige forsørgere kan
opleve, at børn og arbejde er uforeneligt.
Der er også en gruppe med store boligsociale problemer. Ud over en mindre gruppe
af egentlige hjemløse, drejer det sig om personer, som ikke har et fast sted at bo,
men bor hos venner og bekendte, og som har vanskeligt ved at få og fastholde en
egen bolig som følge af gældsproblemer og/eller af personlige/psykiske årsager. En
løsning af de boligsociale problemer er for denne gruppe en grundlæggende forudsætning
for at kunne iværksætte en mere arbejdsmarkedsrettet social indsats.
Endelig er der en gruppe af kontanthjælpsmodtagere som kan karakteriseres som
helbredsmæssigt belastede. De har sociale problemer kombineret med ressourcemæssige
vanskeligheder i form af fysiske og psykiske helbredsproblemer, herunder
også alvorlige misbrugsproblemer med hensyn til alkohol eller narkotika.
SFI's undersøgelser viser, at en relativ stor del af de langvarige kontanthjælpsmodtagere
har helbredsmæssige, personlige, psykiske og misbrugsproblemer 3 :
• 34 pct. har ifølge egne angivelser i høj grad eller nogen grad nedsat arbejdsevne
på grund af sygdom, slid eller ulykke. Blandt lønmodtagere er den tilsvarende
andel 8 pct.
• 19 pct. vurderer selv, at deres langvarige ledighed i høj eller nogen grad skyldes
personlige eller psykiske problemer. 29 pct. har tidligere modtaget en eller anden
form for behandling for psykiske eller personlige problemer.
• 17 pct. vurderer selv, at de er ordblinde. Blandt voksne danskere vurderer 7 pct.
selv, at de er ordblinde.
• 21-24 pct. har ifølge deres egen opfattelse tidligere været ude i et misbrug af alkohol,
stoffer eller lignende. Omkring 7 pct. har et ugentligt alkoholforbrug på
over 20 genstande.
I Københavns Kommune blev der i 2000 – 2001 gennemført en undersøgelse af
kontanthjælpsmodtagerne i kommunen. Undersøgelsen skulle pege på karakteristika
i kontanthjælpsgruppen, med henblik på en mere målrettet indsats, jf boks 3.4.
3 Bach, Larsen og Rosdahl (1998) og Gregersen og Christoffersen (1999)

s. 60/231
Boks 3.4 Københavns kommunes undersøgelse af kommunens kontanthjælpsmodtagerne,
2000-2001
Københavns kommunes undersøgelse af kommunens kontanthjælpsmodtagere viste bl.a., at
mange kontanthjælpsmodtagere er i berøring med kontanthjælpssystemet ganske kortvarigt,
hvor de f.eks. gennem vejledning eller kortere opkvalificeringsforløb fra kommunen bliver
formidlet til arbejde eller selv finder arbejde. Det er typisk personer, som ud fra deres arbejdsmarkedstilknytning,
uddannelsesbaggrund og øvrige ressourcer har gode forudsætninger
for at komme i gang med arbejde eller uddannelse.
I perioden 1995-2000 var ca. 100.000 personer i berøring med kontanthjælpssystemet i Københavns
Kommunen. For ca. 40% var det kortvarigt (mindre end 6 måneder ud af de 6 år).
En stor gruppe kontanthjælpsmodtagere har haft meget langvarige forløb på offentlig forsørgelse.
Undersøgelsen i København viste, at ca. 10.000 personer i perioden 1995-2000
har været på kontanthjælp i minimum 5 ud af de 6 år. Disse personer udgør en meget stor
andel af det løbende antal kontanthjælpsmodtagere (mere end 1/3).
En stor del af denne gruppe, er kvinder med anden etnisk baggrund, enlige mødre samt personer
med helbredsmæssige problemer. Disse personer vil, udover svag uddannelse og arbejdserfaring,
også ofte have problemer udover ledighed.
Fra interview med en stikprøve af kontanthjælpsmodtagerne fremkom følgende overordnede
træk for kontanthjælpsgruppen. En relativt lille andel af kontanthjælpsmodtagerne har
erhvervskompetencegivende uddannelse (ca. 28%). Dertil kommer, at en meget stor del ikke
har eller aldrig har haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet (ca. 77%). Hvis de har haft
tilknytning er det i overvejende grad i ufaglærte jobs (ca. 70%).
3.5 En helhedsorienteret indsats
Opdelingen af de ledige i et dagpenge- og et kontanthjælpssystem betyder, at indsatsen
i dag i betydeligt omfang afhænger af, hvilken ydelse den enkelte modtager
eller om den ledige er forsikret eller ikke-forsikret. I fremtiden skal indsatsen styres
af, hvilke behov for hjælp den enkelte har i forhold til at genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Det er således afgørende, at der fremover anvendes en helhedsorienteret
tilgang over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.
En effektiv beskæftigelsespolitik kræver, at man tilrettelægger indsatsen på tværs af
alle disse ydelsesopdelinger og f.eks. identificerer:
1. personer der vurderes enten selv eller med en meget begrænset indsats at kunne
opnå en fast tilknytning arbejdsmarkedet.
2. personer der forventes i arbejde efter en kortere vejlednings-, jobsøgnings- og
opkvalificeringsindsats.
3. personer hvor der kræves en mere intensiv og længerevarende opkvalificerende
indsats for at sikre tilknytning til arbejdsmarkedet.
4. personer der har mere betydelige problemer udover ledighed og hvor indsatsen
skal tage højde for problemstillinger omkring helbred, misbrug, psykiske problemer
m.v. eller

s. 61/231
5. personer med fælles barrierer og problemer i forhold til arbejdsmarkedet såsom
etniske minoriteter, seniorer, akademikere, handicappede m.v.
Det er således nødvendigt at tilrettelægge indsatsen på tværs af ydelses- og forsikringsgrupper
og identificere fælles barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, hvis man
effektivt vil øge arbejdsmarkedstilknytningen og få flere i arbejde.
Afrunding
Den beskæftigelsespolitiske målgruppe er en meget sammensat gruppe. Nogle personer
har kun ledighed som problem, mens andre kan have problemer med helbred,
misbrug mv. Målgruppen består af godt 400.000 helårspersoner. Nogle af disse
personer har været på overførselsindkomster over længere tid.
I det næste kapitel undersøges opgaverne i beskæftigelsesindsatsen og om de har
karakter af drifts- eller myndighedsopgaver.

s. 62/231

4. Myndighedsopgaver og driftsopgaver
Indledning og sammenfatning
s. 63/231
Dette afsnit beskriver de opgaver, der løses i den beskæftigelsespolitiske indsats.
Primært i AF og kommunerne, men også i a-kasserne, amterne og i Arbejdsmarkedsstyrelsen.
• Formålet med den beskæftigelsespolitiske indsats er at bidrage til et velfungerende
arbejdsmarked gennem en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod beskæftigede,
arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere.
• Beskæftigelsesindsatsen gennemføres primært i AF og i kommunerne. Overordnet
set løser de to systemer den samme type af opgaver, nemlig visitation,
indsats, opfølgning og virksomhedskontakt. Der er endvidere en række opgaver
forbundet med styring og opfølgning på indsatsen, herunder overvågning og
analyse af arbejdsmarkedet.
• De borgerrettede hovedområder i beskæftigelsesindsatsen er tilmelding/vurdering
af berettigelse til ydelse, vejledning & information, visitation,
formidling, udarbejdelse af plan, indsats og opfølgning.
• De virksomhedsrettede hovedområder i beskæftigelsesindsatsen er virksomhedskontakt,
ordinær jobformidling, oprettelse af støttede jobs, information &
vejledning af virksomheder samt indsamling af information til brug for arbejdsmarkedsovervågning
og -analyse.
• Andre aktører kan - med undtagelse af myndighedsopgaver - inddrages i hele eller
dele af beskæftigelsesindsatsen.
• Myndighedsopgaver varetages af myndigheder, med mindre andet er bestemt
ved lov.
• Myndighedsudøvelse på beskæftigelsesområdet foreligger f.eks., når der fastsættes
pligter, hvis tilsidesættelse kan medføre sanktioner for den enkelte borger,
eller når der tilkendes ydelser til borgerne.
• En væsentlig del af de opgaver, der løses i beskæftigelsesindsatsen kan betragtes
som driftsopgaver, der helt eller delvist kan løses af andre aktører. Reelt varetager
AF og kommuner i dag en stor del af disse opgaver.
4.1 Beskæftigelsespolitikkens mål, målgrupper og organisering
Formålet med den beskæftigelsespolitiske indsats er at bidrage til et velfungerende
arbejdsmarked gennem en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod beskæftigede, arbejds-
og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere.
Beskæftigelsesindsatsen skal sikre størst mulig gennemsigtighed på arbejdsmarkedet.
Det er således afgørende, at arbejdsmarkedet understøttes af en effektiv infrastruktur,
hvor udbuddet af arbejdskraft/kvalifikationer og ledige job synliggøres
maksimalt, og hvor der stilles redskaber til rådighed for borgere, virksomheder og
øvrige aktører, som kan øge effektiviteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.
En fortsat gunstig udvikling på arbejdsmarkedet med lav ledighed og afdæmpet
lønudvikling kræver en vedvarende forbedring af arbejdsmarkedets strukturer. Væsentlige
områder i beskæftigelsespolitikken er derfor flaskehalsbekæmpelse, effek-

s. 64/231
tiv jobformidling, målretning af aktiveringsindsatsen og opkvalificering af beskæftigede
og ledige.
En central opgave for beskæftigelsespolitikken er at bistå ledige til hurtigt og effektivt
at komme i beskæftigelse, samt støtte personer, der på grund af begrænsninger i
arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få eller fastholde arbejde. Beskæftigelsesindsatsen
skal øge arbejdsmarkedsintegrationen, forebygge langtidsledighed
og sikre udbredelsen af et mere rummeligt arbejdsmarked.
En væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen sigter på at øge arbejdsmarkedstilknytningen
for personer, som har problemer ud over ledighed og som ikke er umiddelbart
arbejdsmarkedsparate, og hvor det kortsigede mål med indsatsen ikke er et ordinært
job. Den nuværende lave ledighed og behovet for et øget arbejdsudbud i de
kommende år vil alt andet lige give mere gunstige muligheder for at få udsatte
grupper ind på arbejdsmarkedet, som ellers har haft vanskeligt ved at komme ind.
Målgrupperne for den beskæftigelsespolitiske indsats er:
Virksomheder, der har behov for arbejdskraft, eller som gerne vil gøre en indsats
med at få svage grupper integreret på arbejdsmarkedet fx i form af virksomhedspraktik
eller løntilskud.
Arbejdsmarkedsparate ledige:
− Forsikrede.
− Ikke-forsikrede.
Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Det vil sige personer,
der har andre problemer end ledighed.
Sygedagpengemodtagere, såvel beskæftigede som ledige, der bliver syge.
Personer med nedsat arbejdsevne:
− Revalidender.
− Fleks- og skånejob.
− Modtagere af ledighedsydelse.
Beskæftigede, uddannelsessøgende og andre, der søger ny beskæftigelse.
Den beskæftigelsespolitiske indsats udføres primært af kommunerne og AF. Kommunerne
varetager indsatsen over for virksomheder, kontant- og starthjælpsmodtagere,
sygedagpengemodtagere, revalidender samt skåne- og fleksjobmodtagere. AF
varetager indsatsen over for virksomheder, beskæftigede og dagpengeberettigede
ledige. På visse områder varetager AF en indsats for ikke-forsikrede ledige, ligesom
kommunerne på visse områder varetager en indsats for forsikrede ledige.
De opgaver AF og kommunerne løser i forhold til borgere og virksomheder er
overordnet set identiske. Der er for begge systemer tale om en proces, hvor visitation,
indsats og opfølgning kombineret med virksomhedskontakt skal sikre resultater
for både den enkelte og samfundet.
Samtidig varetager kommunerne en række opgaver inden for beskæftigelsesindsatsen,
der relaterer sig til andre målgrupper, og som har et andet indhold end det, der
ligger i AF. Det drejer sig f.eks. om afklaring og vurdering af helbredsmæsige forhold,
arbejdsevne og ressourcer for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud
over ledighed og sygedagpengemodtagere. Tilsvarende varetager AF en række op-

s. 65/231
gaver, som ikke finder sted i den kommunale beskæftigelsesindsats, herunder indsatsen
for at forbedre strukturerne på det regionale arbejdsmarked, afhjælpning og
forebyggelse af flaskehalsproblemer m.v.
Udover AF og kommunerne har a-kasserne, amterne og andre aktører også en rolle i
beskæftigelsesindsatsen.
4.2 Opgaver i beskæftigelsesindsatsen
Den beskæftigelsespolitiske indsats kan beskrives ved 3 overordnede opgaveområder,
den borgerrettede og virksomhedsvendte indsats samt styring og opfølgning af
indsatsen, jf. figur 4.1.
Figur 4.1. Generelle opgaver i beskæftigelsesindsatsen
Borgerrettede indsats
Tilmelding/
Vurdering af berettigelse til ydelse
Vejledning &
information
Visitation
Udbetaling af ydelse
Løbende vurdering af
berettigelse
til at modtage ydelse
Rådighedsvurdering
Styring og opfølgning
• Overvågning og analyse af
arbejdsmarkedssituationen. Identifikation
af relevante målgrupper
• Prioritering og dimensionering af
indsatsen, herunder vurdering af
specialiseringsbehov
• Udvikling af redskaber til brug for
tilrettelæggelse, gennemførelse og
styring af indsats.
• Opfølgning på indsatsen med fokus på
resultater og effekter
Formidling
Udarbejdelse af jobplan
Indsats
Opfølgning
Virksomhedsrettede indsats
Virksomhedskontakt:
1. Ordinær jobformidling
2. Oprettelse af støttede job:
- Virksomhedspraktik
- Ansættelse med løntilskud
3. Information & vejledning:
- Uddannelsesrådgivning
- Omskoling ved lukning eller
indskrænkning
- Jobrotationsprojekter
- Personale- og
uddannelsesplanlægning
4. Indsamling af data til
overvågning af arbejdsmarkedet

Den borgerrettede indsats
s. 66/231
Den borgerrettede indsats i de to systemer indeholder en række identiske handlinger/processer,
jf. tabel 4.1. AF og a-kasserne varetager opgaverne overfor de forsikrede
ledige, mens kommunerne har ansvaret for alle øvrige. Handlingerne kan betragtes
som en servicekæde alle borgere kan komme igennem.
Tabel 4.1. Ansvarlige instanser i den borgerrettede opgavevaretagelse.
Arbejdsmarkedsparate
Forsikrede Ikkeforsikrede
Tilmelding
Vurdering om berettigelse
AF Kommune
til ydelse
Ikke-arbejdsmarkedsparate
Sygedagpenge
Personer med
nedsat arbejdsevne
2
A-kasse Kommune Kommune Kommune Kommune
Vejledning & information AF/A-kasse Kommune Kommune Kommune Kommune
Visitation AF Kommune Kommune Kommune Kommune
Formidling AF/A-kasse AF/Kommune Kommune Kommune Kommune
Udarbejdelse af jobplan AF Kommune Kommune Kommune Kommune
Indsats AF Kommune Kommune Kommune Kommune
Opfølgning AF Kommune Kommune Kommune Kommune
Udbetaling af ydelse A-kasse Kommune Kommune Kommune Kommune 1
Løbende vurdering af berettigelse
til ydelse
A-kasse (på
baggrund af
indberetninger
fra AF)
Kommune
(bl.a. på baggrund
af indberetninger
fra AF)
Kommune Kommune Kommune
Rådighedsvurdering A-kasse Kommune Kommune Kommune Kommune
1) For Fleksjob og skånejob samt revalidering med løntilskud udbetaler arbejdsgiveren lønnen og
modtager derefter refusion fra kommunen. 2) Revalidering, fleksjob, skånejob og ledighedsydelse.
Herudover udbetaler kommunerne forsørgelse til ikke-forsikrede ledige og skal sikre,
at den enkelte står til rådighed for arbejdsmarkedet, eller i øvrigt udnytter sine
arbejdsmuligheder. For forsikrede ledige varetages begge disse opgaver af akasserne,
jf. figur 4.1.
Målet med indsatsen er, at så mange som muligt kommer direkte i job ved aktiv
jobsøgning og jobformidling. Det er således kun en mindre del af det samlede antal
personer, som hvert år kommer i berøring med det beskæftigelsespolitiske system,
som bør have udarbejdet en individuel jobplan og gennemføre et aktivt tilbud. Den
samlede målgruppe vil derfor ikke skulle igennem alle servicekædens led.
Den virksomhedsvendte indsats
En af de vigtigste opgaver for både AF og kommunerne er at sikre en tæt kontakt
med omkringliggende virksomheder, jf. kapitel 5.
Den virksomhedsvendte indsats i AF omfatter blandt andet ordinær jobformidling,
oprettelse af støttede jobs, målrettet opkvalificering, information & vejledning af
virksomheder samt indsamling af oplysninger til brug for overvågning af arbejdsmarkedet
m.v.

s. 67/231
AF's virksomhedsvendte indsats består først og fremmest i at synliggøre den ledige
arbejdskraft og ledige job samt formidle kontakt mellem jobsøgende og virksomheder.
Endvidere gennemfører AF løbende en indsats for at forebygge og imødegå flaskehalsproblemer
på det regionale arbejdsmarked. Virksomhedskontakten - og den
deraf følgende adgang til jobåbninger og aktiveringspladser - er samtidig forudsætningen
for at kunne skabe effektive resultater i indsatsen for at få langvarigt ledige i
job.
En del af kommunernes virksomhedsvendte indsats sigter på at fremme et mere
rummeligt arbejdsmarked. Det gælder eksempelvis indsatsen for at øge arbejdsmarkedstilknytningen
for de svageste kontanthjælpsmodtagere. Endvidere skal kommunerne
gennemføre en indsats for at beskæftigede personer i størst muligt omfang
fastholder deres arbejdsmarkedstilknytning under sygeforløb.
Styring og opfølgning
Der er i AF/Arbejdsmarkedsstyrelsen og i kommunerne en række opgaver knyttet
til tilrettelæggelse, styring og opfølgning af beskæftigelsesindsatsen. Det gælder
analyser og overvågning af arbejdsmarkedet, udpegning af målgrupper for indsatsen,
udvikling af diverse redskaber til brug for indsatsen, økonomistyring, planlægning
m.v. og dokumentation og opfølgning på indsatsens resultater.
4.3 Myndighedsopgaver og driftsopgaver
Opgaverne inden for det beskæftigelsespolitiske område kan inddeles i myndigheds-
og driftsopgaver.
Inden for beskæftigelsesområdet er der eksempelvis tale om myndighedsudøvelse,
når der fastsættes pligter, hvis tilsidesættelse kan medføre sanktioner for den enkelte.
Det gælder blandt andet, når der fastsættes pligter, hvis tilsidesættelse medfører,
at a-kassen eller kommunen underrettes med henblik på at træffe afgørelse om konsekvenserne
af hændelsen. Det kan være en pligt til at møde til en konkret samtale
eller pligt til at tage imod et konkret tilbud, hvis udeblivelse, ophør m.v. indberettes
til AF eller kommunen. Der er desuden tale om myndighedsudøvelse ved tilkendelse
af ydelser.
Myndighedsopgaver udføres af myndigheder med mindre andet er fastsat ved lov.
F.eks. varetager a-kasserne i dag i vidt omfang myndighedsroller over for egne
medlemmer, blandt andet ved pålæggelse af sanktioner over for medlemmer, der afslår
formidlet arbejde.
De opgaver, der ikke involverer myndighedsudøvelse, kan betegnes som driftsopgaver.
Driftsopgaver kan løses af såvel offentlige som private aktører. En stor del af
driftsopgaverne løses i dag af AF- og kommunerne, jf. kapitel 8.
Med "Flere i arbejde" er der lagt op til, at andre aktører i langt højere grad skal varetage
opgaver i hele beskæftigelsesindsatsen. Det vil dog stadig være AF og kommuner,
der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og der sker ikke overdragelse
af myndighedsudøvelse til andre aktører.

s. 68/231
Ved brug af andre aktører skal en effektiv rådighedsvurdering sikres. I de situationer,
hvor en ledig ikke møder op til samtale om fx jobplan hos anden aktør, afslår
eller ophører i tilbud givet af anden aktør, skal aktøren inddrage AF eller kommunen.
AF eller kommunen skal herefter indkalde den ledige eller afgive tilbuddet (på
ny), for at den ledige kan pålægges pligter, der kan sanktioneres.
Ved henvisning til anden aktør vil den ledige således have samme pligter med hensyn
til aktiv deltagelse, som ved AF og kommunen og det vil fortsat være a-kassen
eller kommunen, der vurderer, om den ledige står til rådighed eller opfylder sine arbejdsmuligheder.
4.4 Handlingskæden i de borgerrettede opgaver
I det følgende beskrives i detaljeret form formål og krav til henholdsvis kommuner
og AF i forbindelse med varetagelsen af de forskellige myndigheds- og driftsopgaver,
jf. figur 4.2.
Tilmelding/Vurdering af berettigelse til ydelse
Kommune
Når en borger mister forsørgelsesgrundlaget og henvender sig til kommunen for at
få kontanthjælp vil det ofte være første gang, borgeren er i kontakt med kommunen.
For øvrige henvendelser, fx sygedagpengemodtagere, revalidender og andre med
nedsat arbejdsevne, gælder det derimod, at de som hovedregel er i et forløb, og derfor
i forvejen er kendt af kommunen.
Når en borger henvender sig til kommunen med henblik på at modtage forsørgelse,
skal der i første omgang tages stilling til, om personen umiddelbart er berettiget til
hjælp, og om personen har henvendt sig det rette sted.
For personer, der er sygemeldte og modtager sygedagpenge, sker udbetaling af
ydelsen på baggrund af en refusionanmeldelse fra arbejdsgiver eller a-kasse. Der er
således ikke tale om, at borgere henvender sig på kommunen for at få sygedagpenge.
Kommunen har dog senere i sygedagpengeforløbet pligt til at lave opfølgning.
Beslutningen om, hvilke ydelser borgeren er berettiget til er en myndighedsopgave.
Der er tale om myndighedsudøvelse, da vurderingen og beslutningen om ydelse pålægger
den enkelte borger rettigheder og/eller pligter. Det vil være muligt at overlade
opgaven til andre aktører, men det vil kræve en særskilt lovhjemmel.
AF og a-kasse
AF varetager opgaver i forhold til:
• Medlemmer af en a-kasse, der bliver ledige.
• Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der tilmeldes AF af kommunen.
• Beskæftigede, uddannelsessøgende og andre, der søger job (personlig tilmeldte).
Personer, der er medlem af en a-kasse, skal for at være ydelsesberettiget tilmelde
sig AF første ledighedsdag. Derefter skal personen henvende sig til sin a-kasse, der

s. 69/231
udbetaler arbejdsløshedsdagpenge og kontrollerer, at personen opfylder rådighedsforpligtigelsen
og er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.
Desuden skal den ledige, hurtigst muligt og senest efter en måned, lægge sit CV i
Job- og CV-banken. Den ledige kan selv lægge sit CV i Job- og CV-banken "Jobnet.dk"
eller få hjælp fra AF, kommunen eller sin a-kasse.
Kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet arbejdsmarkedsparate, skal ligeledes tilmeldes
AF første ledighedsdag og hurtigst muligt og senest efter en måned, lægge
deres CV i Job- og CV-banken. Kontanthjælpsmodtageren har pligt til at overholde
det kontaktforløb AF tilrettelægger.
Beskæftigede, uddannelsessøgende og andre, der tilmelder sig AF, fordi de gerne
vil have et (nyt) job kaldes personlig tilmeldte. AF har vejlednings- og formidlingsansvaret
for alle arbejdssøgende, der er tilmeldt AF.
Tilmeldingen til AF kan betragtes som en driftsopgave, der kan løses af andre aktører.
Information & vejledning
Ofte vil vejledning af borgere, der henvender sig til enten kommunen, AF, a-kasse
eller anden aktør finde sted umiddelbart i forbindelse med henvendelse eller i forbindelse
med kontaktforløbet.
Kommune
Kommunerne har pligt til at vejlede alle om, hvordan de igen bliver i stand til at klare
sig selv.
Kommunen skal hurtigst muligt efter første udbetaling af løbende hjælp udfra en
samlet vurdering tage stilling til, hvilke beskæftigelsespolitiske tilbud der er tilstrækkelige
til, at modtageren kan klare sig selv. Kommunen skal i denne sammenhæng
om fornødent give andre egnede tilbud, f.eks. revalidering, skånejob med løntilskud
eller lignende.
AF
AF tilbyder vejledning om mulighederne for beskæftigelse, uddannelse og andre aktiviteter,
der kan fører til beskæftigelse.
A-kasse
Udover at a-kassen kontrollerer den lediges rådighed og udbetaler arbejdsløshedsdagpenge,
har a-kassen en vejledningsforpligtigelse overfor sine medlemmer. Akassen
skal vejlede sine medlemmer om rettigheder og pligter, rådighed mv.
Information & vejledning er en driftsopgave og vil kunne varetages af en andre aktører.
Der er allerede i dag andre aktører, der varetager opgaven med information &
vejledning.

Visitation
s. 70/231
Formålet med visitationen er løbende at afklare, hvordan den enkelte kan komme
hurtigt i arbejde eller får øget sin arbejdsmarkedstilknytning.
Visitation består ofte dels af et afklarende forløb og dels af egentlige beslutninger
om valg af relevante beskæftigelsespolitiske tiltag. Visitation kan altid forberedes af
andre aktører, hvorimod beslutninger om valg af beskæftigelsespolitisk tiltag, som
udgangspunkt er en myndighedsopgave.
I forbindelse med "Flere i arbejde" er der præciseret følgende om andre aktørers
inddragelse i visitationen:
• beslutning om hvorvidt en person er til rådighed for arbejdsmarkedet eller berettiget
til en ydelse er altid en myndighedsopgave, som ikke kan overlades til andre
aktører, med mindre dette er bestemt ved lov.
• andre aktører kan udarbejde jobplaner med beskæftigelsespolitiske initiativer.
• kommunen/AF behøver ikke at godkende jobplaner/tilbud, som er indgået/afgivet
inden for de udstukne rammer (i kontrakt eller aftale), og hvor den ledige
og den anden aktør er enige om indholdet.
• I de situationer, hvor den ledige og den anden aktør ikke er enige om indholdet,
underrettes AF/kommunen, som herefter træffer afgørelse om den lediges deltagelse
i tilbud.
• Sanktion ved manglende accept eller overholdelse af tilbuddet er en myndighedsopgave,
som ikke kan varetages af andre aktører, med mindre det er bestemt
ved lov.
• I situationer, hvor den ledige og AF/kommunen ikke kan nå til enighed om
aktiveringsindsatsen, og den ledige som følge heraf afslår jobplanen/tilbuddet,
vil a-kassen hhv. kommunen foretage en konkret vurdering i forhold til reglerne
om selvforskyldt ledighed/sanktion.
• Hvis der i et forløb hos en anden aktør ikke kan opnås enighed om jobplan eller
tilbud, og den ledige som følge heraf afslår jobplanen, må aktøren underrette
AF/kommunen, som så må pålægge den ledige at acceptere/deltage i et bestemt
tilbud. Afslag på jobplanen/tilbudet vil herefter kunne sanktioneres konkret af akassen
eller kommunen.
Formidling
Alle arbejdsmarkedsparate ledige skal lægge deres CV i Job- og CV-banken ”Jobnet.dk”.
Alle, herunder private formidlingsaktører, har gratis adgang til ”Jobnet.dk”, således
at data om nye job og de lediges kvalifikationer er let tilgængelige for alle, der arbejder
med jobformidling. ”Jobnet.dk” giver mulighed for direkte formidling mellem
den arbejdssøgende og virksomhederne.
Kommune
Kommunen skal sørge for, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere tilmeldes
AF, der varetager formidlingsopgaven, jf. nedenfor.

s. 71/231
Kommunerne kan varetage formidling og jobplacering af kontanthjælpsmodtagere
til ordinære job. Herudover skal kommunerne tilrettelægge formidlingen af virksomhedsrettede
sociale tilbud, det vil sige formidling til støttede jobs fx virksomhedspraktik
og fleksjob.
Kommunen kan vælge at indgå aftaler med andre aktører om at varetage denne
formidlingsindsats, og opgaven kan derfor betragtes som en driftsopgave.
AF
AF har formidlingsansvaret for alle arbejdssøgende, der er tilmeldt AF. Arbejdssøgende
personer tilmeldt AF omfatter alle forsikrede ledige, arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere (som modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed)
samt personligt tilmeldte - herunder beskæftigede og personer under uddannelse,
der søger (andet) arbejde.
For alle arbejdssøgende tilmeldt AF registreres en lang række personoplysninger
(tidligere beskæftigelse og arbejdsopgaver, kvalifikationer, uddannelse, jobønsker
mv.), der skal sikre, at den arbejdssøgende kommer i betragtning til de job, personen
er kvalificeret til.
Herudover yder AF service og vejleding til ikke-tilmeldte arbejdssøgende, der søger
job.
Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne medlemmer.
Formidling af job til arbejdssøgende er en driftsopgave, der kan løses af andre aktører,
og i et vist omfang allerede bliver det i dag.
Udarbejdelse af jobplan
Alle 4 personer, der modtager et aktivt tilbud skal indgå en individuel jobplan.
Kommune
Alle, der skal i aktivt tilbud, skal indgå en jobplan, det gælder både kontanthjælpsmodtagere
og personer med nedsat arbejdsevne.
Jobplanen beskriver personens muligheder for at få varig beskæftigelse på det almindelige
arbejdsmarked. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål, ønsker
og forudsætninger, under hensyntagen til arbejdsmarkedet behov.
For personer med problemer ud over ledighed kan planen tillige indeholde aktiviteter,
der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand
med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i beskæftigelsesrettede aktiviteter.
Ved revalidering skal kommunen i samarbejde med revalidenden ligeledes udarbejde
en jobplan. Jobplanen skal, blandt andet, indeholde det erhvervsmæssige sigte
med revalideringen og en beskrivelse af elementerne i revalideringsforløbet.
4 Gældende fra 1. juli 2003.

s. 72/231
AF
AF har pligt til at udarbejde individuelle jobplaner 5 for forsikrede ledige 6 , der opfylder
nedenstående betingelser:
• befinder sig i målgruppen for en tidlig fleksibel indsats som fastlagt
af det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)
• 25-59-årige ledige, der har mere end 12 måneders sammenlagt ledighed
• under 25-årige samt over 59-årige, der har mere end 6 måneders
sammenlagt ledighed
• personer, der har ret til en forlænget ydelsesperiode, jf. §55 stk. 4 i
lov om arbejdsløshedsforsikring
• ad hoc definerede målgrupper mhp. særlige tilbud, fx ifm. jobrotation
og flaskehalsindsats.
Det grundlæggende formål med udarbejdelse af en individuel jobplan er dels at beskrive
personens beskæftigelsesmål og dels at lave en fælles aftale mellem den ledige
og AF om, hvorledes den enkelte lediges muligheder for ordinær beskæftigelse
forbedres. Jobplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i den lediges ønsker og
forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Jobplanens aktiviteter kan dog fastsættes
af AF under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov, den lediges kvalifikationer
og mulighederne for at tilvejebringe tilbud.
I jobplanen beskrives den lediges beskæftigelses-/uddannelsesmål samt de arbejdsmarkedspolitiske
aktiviteter, der kan bidrage til opfyldelses af beskæftigelses-
/uddannelsesmålet. Jobplanen angiver endvidere rammerne for det videre kontaktforløb
med den ledige. Den ledige kan klage over såvel afgivelse af tilbud om jobplan
som afgivelse af konkrete tilbud i jobplanen til RAR.
Udarbejdelse af jobplan kan betragtes som en driftsopgave, som kan varetages af
andre aktør inden for nærmere rammer udstukket af AF/kommunen, jf. afsnittet
ovenfor om visitation. Sanktion ved udeblivelse fra samtale om udarbejdelsen af en
jobplan er derimod en myndighedsopgave.
Hvis den ledige udebliver fra samtale om udarbejdelse af en jobplan hos
AF/kommunen, vil a-kassen hhv. kommunen som i dag foretage en konkret vurdering
i.f.t. reglerne om selvforskyldt ledighed/sanktion.
Hvis den ledige udebliver fra samtale om udarbejdelse af en jobplan hos en anden
aktør inddrages AF/kommunen, der giver den ledige et konkret pålæg om at møde
op til samtalen. Herefter vil en efterfølgende udeblivelse kunne sanktioneres konkret.
5
Individuelle uddannelsesplaner gives til forsikrede ledige under 25 år uden kompetencegivende uddannelse.
Individuelle jobplaner gives til øvrige forsikrede ledige.
6
AF udarbejder således ikke jobplaner for personligt tilmeldte samt AF-tilmeldte arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere.

s. 73/231
Der vil i begge tilfælde blive foretaget en konkret vurdering i.f.t. reglerne om selvforskyldt
ledighed/sanktion.
Indsats
Udgangspunktet er den hurtigste vej i beskæftigelse ved aktiv jobsøgning og jobformidling.
Er det ikke lykkedes inden for en periode, eller vurderes det, at personen
umiddelbart har behov for fx opkvalificering eller en anden form for aktivt tilbud
kan der igangsættes et aktivt tilbud.
AF
AF skal vurdere, om personen skal aktiveres straks (maks 6 uger), og hvis det er tilfældet,
så hvilken type af aktivering der skal igangsættes (uddannelse, jobtræning
mv.).
AF har under visse betingelser pligt til at udarbejde jobplaner for ledige, der ønsker
uddannelse og når en jobplan udarbejdes har AF pligt til, med udgangspunkt i
den lediges ønsker og forudsætninger, at vurdere den lediges uddannelsesønsker i
forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder med behov for
arbejdskraft (begrænser tilsagn, hvis ønsket går på en uddannelse, der ikke er efterspørgsel
på fra virksomhederne).
AF har ansvaret for at tilvejebringe tilbud til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse
med henblik på opkvalificering /vedligeholdelse af færdigheder.
Afgivelse af tilbud skal ske i en jobplan. Den ledige kan klage over såvel afgivelse
af tilbud om jobplan som afgivelse af konkrete tilbud i jobplanen til det regionale
arbejdsmarkedsråd. Tilbuddene til de ledige afgives inden for den ramme,
som arbejdsmarkedsrådet har fastlagt og ud fra hensyn til den lediges ønsker og
arbejdsmarkedets behov.
Der kan kun afgives tilbud til ledige, der opfylder nærmere fastsatte betingelser
(bl.a. dagpengeret og rådighed – AF får disse oplysninger fra a-kassen).
AF træffer afgørelse om fritagelse for pligten til at stå til rådighed for formidlet
arbejde og være aktivt jobsøgende under tilbud.
AF træffer afgørelse om fritagelse for aktiveringsforpligtelse for 58-59 årige.
AF bevilliger uddannelsesgodtgørelse for ledige i uddannelsestilbud og aktiveringsydelse
for ledige i arbejdspraktik.
Selve tilbuddet, f.eks. aktivering, kan betragtes som en driftsopgave, der kan løses
af andre aktører.
Kommune
For kommunens vedkommende er ydelsen og personens ressourcer af betydning
for, om der bliver igangsat aktivering, arbejdsprøvning m.v. Dele af indsatsen på det
kommunale område vil være meget kompleks, afhængig af om der er tale om ar-

s. 74/231
bejdsmarkedsparate personer, personer med problemer ud over ledighed, syge, personer
med nedsat arbejdsevne m.v.
Selve tilbuddet, fx aktivering, kan betragtes som en driftsopgave, der kan løses af
andre aktører.
Amterne
Udover kommunerne har amterne også en rolle i revalideringsindsatsen.
Amterne har, ligesom kommunerne, en selvstændig kompetence til at etablere erhvervsmodnende
og erhvervsintroducerende kurser samt jobindslusningsprojekter.
Det forudsættes imidlertid, at der samarbejdes om indsatsen. Både kommunen og
amtskommunen kan etablere kurser og projekter i samarbejde med andre og i fællesskab.
Amterne skal desuden bistå kommunerne i deres revalideringsindsats, ved at tilvejebringe
tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan revalideres
ved hjælp af kommunale tilbud. Målgruppen omfattet af den amtskommunale
indsats er derfor kendetegnet ved at have særlige behov, som den kommunale revalideringsindsats
ikke alene kan tilgodese.
De amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende
og/eller afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse.
Amtskommunerne yder, i tilknytning til den specialiserede revalideringsindsats,
rådgivning til kommunen. Det indebærer, at amtskommunen skal stille nødvendig
rådgivning og konsulentstøtte til rådighed for kommunerne i deres arbejde med personer,
der har særlige behov. Amtskommunerne har mulighed for selv at påtage sig
rådgivningen.
Opfølgning
AF, kommunen og andre aktører har i forbindelse med kontaktforløbet pligt til løbende
at have kontakt med de borgere, der modtager en ydelse, også når personen
er i aktivering, arbejdsprøvning osv. Formålet med opfølgningen er at sikre, at personen
er i den rette foranstaltning, eller om andre muligheder skal overvejes.
Andre aktører kan varetage opfølgning i forbindelse med kontaktforløbet. Møder en
borger ikke op til opfølgningssamtale hos den anden aktør inddrages
AF/kommunen, der giver den ledige et konkret pålæg om at møde op til samtalen.
Herefter vil en efterfølgende udeblivelse kunne sanktioneres konkret.
Udbetaling af ydelser/forsørgelse
Kommune
Udbetalingen af forsørgelse til personer omfattet af den sociale lovgivning varetages
af kommunerne. For personer, der er ansat med løntilskud udbetales lønnen af
arbejdsgiveren, der så modtager refusion fra kommunen.
Beregning af ydelsens størrelse varetages ligeledes af kommunerne. I forbindelse
med løntilskudsordninger, fx fleksjob, beregner kommunen løntilskuddets størrelse.

Udbetaling af forsørgelsesydelse kan betragtes som en driftsopgave.
s. 75/231
Selve beslutningen om, hvilke ydelser borgeren er berettiget til er en myndighedsopgave,
der ikke kan løses af andre aktører, med mindre det er bestemt ved lov. Tilsvarende
er det kommunens ansvar at beregning og udbetaling af ydelsen er sket
korrekt og rettidigt.
AF
Udbetalingen af forsørgelse for forsikrede ledige ifm. ledighed og aktivering varetages
af den lediges a-kasse. Udbetalingen af forsørgelsen sker på baggrund af den
lediges fremsendelse af underskrevet dagpengekort til a-kassen ifm. ledighed hhv.
fremsendelse af underskrevet erklæring om uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse
ifm. aktivering.
Ifm. udbetalingen af forsørgelse under aktivering bevilliger AF ydelsen under aktivering.
A-kassen vurderer, om den ledige er berettiget til dagpenge ved tidspunktet
for afgivelse af tilbuddet, samt udbetaler uddannelsesgodtgørelsen/ aktiveringsydelsen
til den ledige.
Ved udbetaling af individuelle dagpenge involveres alene a-kassen og den ledige.
A-kassens opgaver ifm. udbetaling af dagpenge består i, at a-kassen ved modtagelsen
af dagpengekortet skal foretage fradrag for eventuelt arbejde og sygdom, vurdere
om der skal ske overførsel af overskydende timer eller fradrag for G-dage, vurdere
om der skal foreligge frigørelsesattest og sikre, at der ikke udbetales supplerende
dagpenge ud over 52 uger, og endelig vurdere medlemmets fortsatte rådighed, herunder
om et eventuelt arbejdsophør skal medføre karantæne.
Efter den nugældende lovgivning kan personer, som vil arbejdsløshedsforsikre sig
og/eller sikre sig ret til efterløn, alene opnå dette ved at melde sig ind i en a-kasse.
Udbetalingen af ydelsen/ forsørgelsen kan efter den nugældende lovgivning således
ikke overdrages til andre aktører, medmindre der laves en særskilt lovhjemmel.
Løbende vurdering af berettigelse til ydelse, herunder rådighedsvurdering
Kommune
Det er kommunens opgave løbende at vurdere, hvorvidt en person fortsat er berettiget
til at modtage forsørgelse.
For arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der skal være tilmeldt AF, vil
vurderingen blandt andet baseres på indberetninger fra AF. Indberetning kan blandt
andet ske, hvis kontanthjælpsmodtageren ikke møder op på AF eller hos en anden
aktør til et aftalt tidspunkt. For personer der modtager tilbud, og derfor typisk ikke
møder i AF, og personer der ikke er arbejdsmarkedsparate vil vurderingen af berettigelsen
til ydelse skulle ske i sammenhæng med det kommunale tilbud eller på
baggrund af indberetning fra en anden aktør.

s. 76/231
Det er en myndighedsopgave at beslutte, hvorvidt en person er berettiget til en ydelse
eller ej. Vurderingen vil derfor ikke kunne foretages af en anden aktør, med mindre
det er bestemt ved lov.
AF
A-kasserne skal forinden udbetaling af ydelse/dagpenge til forsikrede ledige, vurderer
om medlemmet er berettiget til modtagelse af ydelsen.
En betingelse for at forsikrede ledige kan modtage dagpenge er, at de står til rådighed
for arbejdsmarkedet - herunder at de er aktivt arbejdssøgende samt kan og vil
overtage arbejde med dags varsel.
Ifm. bevilling af dagpenge for nyledige 7 skal a-kassen tillige foretage en vurdering
af om årsagen til eventuelt arbejdsophør kan henføres til selvforskyldt ledighed, der
primært omfatter situationer, hvor den ledige har opsagt sit arbejde uden gyldig
grund eller er blevet afskediget af grunde, der primært skyldes medlemmet. I disse
tilfælde gives medlemmet en sanktion, dvs. en karantæneperiode, hvori den ledige
ikke kan bevilliges dagpenge. I gentagelsestilfælde (inden for en periode på 12 måneder)
kan den ledige helt miste dagpengeretten. Dagpengeretten kan genoptjenes
ved en given mængde beskæftigelse indenfor et nærmere afgrænset tidsrum.
Ifm. bevilling af ydelse/dagpenge skal a-kassen tillige tage højde for, om AF har
sendt en underretning til a-kassen mhp., at a-kassens vurdering af, om den ledige
står til rådighed for arbejdsmarkedet. AF skal underrette den lediges a-kasse, såfremt
den ledige:
• ikke vil videregive formidlingsrelevante oplysninger
• ikke vil indlægge sit CV i job- og CV-banken og ikke vil gøre oplysninger i job-
og CV-banken tilgængelige for AF/a-kasse
• udebliver fra aktiviteter arrangeret af AF, hvortil den ledige er indkaldt personligt
og skriftligt
• har afmeldt sig selv eller AF har afmeldt den ledige
• udebliver fra samtale hos AF, ikke er mødt hos arbejdsgiver eller har afvist formidlet
arbejde
• ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en handlings- eller uddannelsesplan
eller ikke overholder planen
• såfremt der i øvrigt er tvivl om den lediges rådighed skal AF underrettet akassen
herom.
På baggrund af AF's underretninger skal a-kassen fortage en rådighedsvurdering af
den ledige og sende en underretning tilbage til AF, om hvorvidt den ledige står til
rådighed for arbejdsmarkedet eller ej. Såfremt den ledige er selvforskyldt ledig efter
ovenstående forhold indberettet af AF gives medlemmet en sanktion, dvs. en karantæneperiode,
hvori den ledige ikke kan bevilliges dagpenge. I gentagelsestilfælde
(inden for en periode på 12 måneder) kan den ledige helt miste dagpengeretten.
Dagpengeretten kan genoptjenes ved en given mængde beskæftigelse indenfor et
nærmere afgrænset tidsrum.
7
Medlemmer som inden for de sidste 12 måneder inden ledighedens indtræden ikke har modtaget
ydelser

s. 77/231
A-kassernes rådighedsvurdering kan efter den nugældende lovgivning ikke overdrages
til andre aktører.
AF skal tillige underrette kommunen, såfremt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere:
• ikke vil videregive formidlingsrelevante oplysninger
• ikke vil gøre oplysninger i job- og CV-banken tilgængelige for AF
• udebliver fra aktiviteter arrangeret af AF, hvortil den ledige er indkaldt personligt
og skriftligt
• har afmeldt sig selv eller AF har afmeldt den ledige
• udebliver fra samtale hos AF, ikke er mødt hos arbejdsgiver eller har afvist formidlet
arbejde
Kommunen kan i disse situationer træffe afgørelse om, at personen
skal tilbagebetale den udbetalte kontanthjælp.
4.5 De enkelte virksomhedsrettede opgaver
I dette afsnit beskrives de virksomhedsrettede opgaver. Det vil sige, hvilke opgaver
kommunerne, AF, a-kasserne amterne løser med hensyn til ordinær jobformidling,
oprettelse af støttede jobs, information og vejledning samt analyse og arbejdsmarkedsovervågning,
jf. figur 4.2.
Ordinær jobformidling
Den nye Job- og CV-bank "Jobnet.dk" har til formål at skabe gennemsigtighed i
udbuddet af job og jobsøgningen. Med "Jobnet.dk" vil nye job og CV'er med de lediges
kvalifikationer være let tilgængelige for alle. Det betyder, at formidlingen kan
ske lettere og direkte mellem arbejdssøgende og arbejdsgiver.
Kommune
Kommunerne har mulighed for, men ikke pligt til at varetage formidling til ordinære
job til fx kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere.
Kommunen kan vælge at indgå aftaler med andre aktører om at varetage formidlingsindsatsen.
AF
Det grundlæggende mål med AF's jobformidling er at skabe kontakt mellem en arbejdsgiver,
der søger en ny medarbejder, og en arbejdssøgende, der ønsker et (nyt)
job.
AF's opgave består i at modtage jobordren fra virksomheden, indgå i dialog med
virksomheden om mulighederne for at tilgodese alle ønsker samt udvælge egnede
arbejdssøgende, som virksomheden kan afholde jobsamtale med, med henblik på
besættelse af den ledige stilling.

s. 78/231
Ved job, der ser ud til at blive vanskelige at besætte med arbejdssøgende fra det
umiddelbare nærområde eller hvis arbejdsgiveren ønsker et større rekrutteringsgrundlag,
tilbyder AF at jobbet kan søges besat med arbejdssøgende fra et større
geografisk område.
AF kan desuden tilbyde arbejdsgiveren at annoncere jobbet via EURES. EURES
står for EURopean Employment Services: EURES er et samarbejde imellem EUkomissionen,
de europæiske arbejdsformidlinger, fagforbund og arbejdsgiverorganisationer.
Over 500 EURES-vejledere hjælper arbejdssøgende og arbejdsgivere
på tværs af landene.
Inden AF henviser en arbejdssøgende til et job, afholder AF en samtale med personen.
Ved samtalen vurderes det bl.a. om personen har de efterspurgte kvalifikationer.
Formidlingen kan betragtes som en driftsopgave, der kan løses af andre aktører.
Oprettelse af støttede jobs
Kommune
Kommunerne har pligt til at yde vederlagsfri virksomhedsservice over for private
virksomheder, når servicen har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer,
som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Indsatsen skal fremme beskæftigelsen af personer, der ikke kan opnå eller fastholde
ansættelse på normale vilkår.
Formålet med ordningen er at lette de private virksomheders administrative vanskeligheder
i forbindelse med ansættelse af personer på særlige vilkår. Det kan fx ske
ved at virksomhederne får én fast kontaktperson i kommunen.
Kommunen kan vælge at indgå aftaler med andre aktører om at varetage denne
formidlingsindsats.
AF
En del af de arbejdsmarkedspolitiske mål for AF er at medvirke til at forebygge og
afhjælpe langtidsledighed.
I forbindelse med virksomhedsbesøg indgår AF i dialog med virksomhederne med
henblik på, at inddrage dem i opkvalificeringen af ledige. Det kan fx ske ved at
virksomhederne opretter jobtræningspladser.
AF's opgaver i forhold til oprettelse af støttede jobs kan betragtes som en driftsopgave,
der kan løses af andre aktører.

Information & vejledning
s. 79/231
AF
AF's serviceydelser overfor virksomhederne omfatter udover formidling virksomhedsbesøg,
tilrettelæggelse og udførelse af rotationsprojekter, der skal imødegå flaskehalse
på arbejdsmarkedet og behandling af varslingssager ved større afskedigelser.
Desuden tilbyder AF virksomhederne service i forbindelse med ansættelse, uddannelse
og afskedigelse af medarbejdere.
AF's opgaver i forhold til information & vejledning kan betragtes som en driftsopgave,
der kan løses af andre aktører.
Overvågningen af arbejdsmarkedet
Imødegåelse af mangelsituationer på arbejdskraft
AF-regionerne overvåger løbende udviklingen på det regionale arbejdsmarked.
Kommunerne har ikke etableret tilsvarende overvågningsfunktioner.
Hovedformålet med AF-regionernes overvågning er, at dokumentere og vurdere
udviklingen på det regionale arbejdsmarked med henblik på at understøtte og tilpasse
AF's arbejdsmarkedsindsats til situationen og den forventede udvikling på arbejdsmarkedet.
Den løbende overvågning via arbejdsmarkedsredegørelserne samt ad hoc analyser
af forhold på arbejdsmarkedet har i mange år udgjort hovedhjørnestenen i AF's
overvågning af arbejdsmarkedet. De overordnede formål med analyserne og arbejdsmarkedsredegørelserne
er, at:
1. Skabe det arbejdsmarkedsmæssige grundlag for AF/de regionale arbejdsmarkedsråds
(RAR) beslutninger og prioriteringer vedrørende den fremadrettede
arbejdsmarkedspolitiske indsats og koordination i regionen.
2. Virke som videnscenter om forholdene på arbejdsmarkedet og videregive informationen
om den aktuelle situation og forventede fremtidige udvikling på det
regionale arbejdsmarked til:
• personalet i AF i relation til kundevendte kerneaktiviteter. En viden, der eksempelvis
kan anvendes i personalets løbende kontakt med ledige ifm. uddannelses-
og jobsøgningsvejledning, jobformidling, udarbejdelse af jobplaner mv.
• beslutningstagere og aktører på det regionale arbejdsmarked som virksomheder,
brancheorganisationer, kommuner, uddannelsesinstitutioner, a-kasser mv. En
viden som eksempelvis kan anvendes af aktørerne ifm. rekrutterings-, personale-
og uddannelsesplanlægning.
3. Danne grundlag for Arbejdsmarkedsstyrelsens og Landsarbejdsrådets (LAR)
samlede vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet i Danmark.

s. 80/231
I den forstand har analyserne og redegørelserne et dobbelt formål, idet såvel regionale
som landsdækkende behov for viden om udviklingen på arbejdsmarkedet tilgodeses
via den regionale overvågning af arbejdsmarkedet. På den måde udgør
overvågnings- og analyseaktiviteterne på lokalt, regionalt og centralt niveau ét
sammenhængende landsdækkende system.
AF's aktiviteter på området til imødegåelse af mangelsituationer på (bestemte typer
af) arbejdskraft omfatter dels:
• en løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet
• analyser af centrale elementer dele af arbejdsmarkedet
• en konkret målrettet indsats over for områder med mangel på arbejdskraft (flaskehalsindsatsen).
Løbende overvågning gennem kvartalsvise redegørelser om den aktuelle hhv.
forventede udvikling på det regionale arbejdsmarked
Hvert kvartal udarbejder alle AF-regioner en arbejdsmarkedsredegørelse om:
• Udviklingen i arbejdsmarkedsbalancen i regionen herunder udviklingen i arbejdsstyrke,
beskæftigelse og ledighed på kort sigt (ét kvartal frem) hhv. længere
sigt (1 år frem). Forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen opgøres på
brancheniveau, mens forventningerne til udviklingen i ledigheden fordeles på akassegrupper,
forsikringskategorier og centrale personkarakteristika som køn og
aldersgrupper.
• Aktuelle og potentielle flaskehalsområder samt eventuelle øvrige balanceproblemer
i regionen. Aktuelle og potentielle flaskehalsområder på regionalt niveau
identificeres på detaljeret fagniveau fordelt på sektorer - omfattende den offentlige
og den private sektor (fremstilling, bygge- og anlæg samt servicesektoren).
De regionale arbejdsmarkedsredegørelser samles og offentliggøres i landsdækkende
kvartalsvise redegørelser, således at der haves en landsdækkende vurdering af udviklingen
i ledighed, beskæftigelse og områder med mangel på arbejdskraft.
Hovedhjørnestenen i overvågningsarbejdet er AF's løbende kontakt til virksomheder,
brancheorganisationer, a-kasser, amter, kommuner, som er væsentlige kilder til
viden om udviklingen på arbejdsmarkedet. Regionerne har etableret "faste paneler"
bestående af nøglevirksomheder som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger,
uddannelsesbehov mv. Denne viden kombineres med AF's "systemviden"
via de enkelte medarbejdergrupper, kendskabet til udviklingen i nye job mv. samt
adgangen til andre statistiske oplysninger om arbejdsmarkedet.
Analyser af centrale dele af arbejdsmarkedet
AF-regionerne gennemfører løbende analyseaktiviteter til belysning af effekterne af
den arbejdsmarkedspolitiske indsats samt elementer af central betydning for den arbejdsmarkedspolitiske
situation - herunder regionale strukturanalyser vedr. fx jobåbninger
og -lukninger, fag- og uddannelsesstrukturer, mobilitetsanalyser mv.
Den konkrete indsats over for områder med mangel på arbejdskraft
Til forebyggelse og afhjælpning af aktuelle og mulige flaskehalsproblemer, når der
ifm. den løbende overvågning af arbejdsmarkedet konstateres eller vurderes at kun-

s. 81/231
ne opstå flaskehalsproblemer, kan AF/RAR iværksætte en lang række forskellige
typer af initiativer, der overordnet kan sammenfattes i følgende indsatsområder:
1. Skærpet overvågning af et område fx gennem øget kontakt til:
• virksomheder og andre aktører indenfor området til analyse/afdækning af virksomhedernes
arbejdskraftbehov, udviklingstendenser mv.
• ledige m.h.p. vejledning af ledige eller udsøgning af ledige med kvalifikationer
indenfor det pågældende område. Dette kan være et element i en særlig formidlingsindsats
af ledige til området.
2. Fremme af den faglige mobilitet mod flaskehalsområdet fx gennem:
• fremme af voksenlærlingeforløb på området
• efteruddannelse/omskoling af ansatte
• omskoling/opkvalificering af ledige (uddannelse/jobtræning)
• kombinationer af efteruddannelse/omskoling af ansatte med opkvalificering af
ledige (jobrotationsprojekter)
3. Fremme af den geografiske mobilitet mod flaskehalsområder omfattende tværregional
formidling og/eller fleksibilitetsfremmende ydelser.
4. Påvirkning af virksomhedernes rekrutteringsmønstre efter arbejdskraft - herunder
etablering af vikarkorps, rekrutteringsbanker mv. eller iværksættelse af særlige
rekrutteringsinitiativer.
AF's opgaver i forhold til analyse og overvågning af arbejdsmarkedet kan betragtes
som en driftsopgave, der kan løses af andre aktører.
4.6 Øvrige opgaver
Den Europæiske Socialfond
AMS og Amterne
Danmark modtager årligt cirka en halv milliard kr. i socialfondsstøtte fra EU.
Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) skal som den myndighed, der er ansvarlig for administrationen
i Danmark, sørge for, at der bliver informeret om Den Europæiske
Socialfond. Målet for AMS´ informationsindsats er at sikre, at de relevante organisationer,
uddannelsesinstitutioner med videre ved, at der er mulighed for at søge
midler, at der er viden om, hvad midlerne skal bruges til samt at udbrede resultaterne
af indsatsen.
Projektadministrationen for den centrale del af socialfonds midlerne ligger hos
AMS.
Udover de centrale midler er 75 pct. af socialfondsmidlerne regionale. Projektadministrationen
for den regionale del er placeret hos de 13 amter, Bornsholms Regionskommune
samt Københavns og Frederiksberg kommune.

s. 82/231
De regionale projektadministrationer varetager sekretariatbetjening af de regionale
Socialfondsudvalg (RSU), der godkender projekter. Desuden varetager projektadministrationerne
løbende overvågning af projekternes gennemførelse. Projektadministrationerne
har ansvaret for tilsyn, opfølgning og kontrol med projekternes gennemførelse
og regnskabsaflæggelse, statusrapporter og evalueringsrapporter.
Administrationen af socialfondsmidlerne kan betragtes som en driftsopgave, der
kan løses af andre aktører, men tilsyn og kontrolopgaver i forbindelse med socialfondsmidlerne
må betragtes som en myndighedsopgave, der ikke kan løses af andre
aktører.
Den regionale administration af Socialfonden kan ikke ses isoleret som en driftsopgave.
Det strategiske arbejde, som amterne er ansvarlige for i forbindelse med udarbejdelse
af handlingsplaner for Socialfondsmidler, Regionalfondsmidler og midler
fra Landsbrugsfonden på tværs af programmer fra sektorministerierne, er et eksempel
på en udviklingsopgave, som understøtter amternes egen regionale udviklingspolitik,
hvorved der sikres sammenhæng mellem den regionale arbejdsmarkeds-,
uddannelses- og erhvervspolitik.
Sekretariatsfunktioner
Kommune
Kommunerne fungerer som sekretariat for de lokale koordinationsudvalg.
AF
AF fungerer som sekretariat for det regionale arbejdsmarkedsråd. Sekretariatsfunktioner
er driftsopgaver, der kan løses af andre aktører.
Kapitlet har gennemgået hvilke opgaver der i dag løses i det beskæftigelsespolitiske
system. Endelig er forsøgt opstillet hvilke opgaver, der kan karakteriseres som henholdsvis
drifts- og myndighedsopgaver.
I det følgende kapitel gennemgås hvilke faktorer, der er centrale for at levere en faglig
bæredygtig indsats.

5. Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen
Indledning og sammenfatning
s. 83/231
Faglig bæredygtighed er afgørende for effekterne af den beskæftigelsespolitiske
indsats.
Faglig bæredygtighed i indsatsen og effekterne heraf har stor betydning for den enkelte,
virksomheder og samfundet. Først og fremmest er det en kvalitet for den enkelte
at kunne udnytte sine evner og yde en indsats på en arbejdsplads. For virksomheden
er det væsentligt at indsatsen rettes mod at øge arbejdsudbuddet generelt,
men også på kompetencesiden så specifikt, at flaskehalssituationer og afledte produktionstab
kan undgås. Beskæftigelsesindsatsen skal således både sikre, at den enkeltes
individuelle forudsætning og behov samt arbejdsmarkedets behov mødes.
For hver gang faglig bæredygtighed resulterer i ovenstående er der en to-sidet gevinst
på de offentlige budgetter. For det første vil der være en besparelse på udgifter
til overførsler og for det andet vil indtægterne stige som følge af et øget skattegrundlag.
Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen kan defineres som levering af relevante
og borgernære tilbud med gode effekter, høj kvalitet i indsatsen og en smidig
og effektiv sagsbehandling.
Hvis dette mål skal nås kræves et højt niveau af arbejdsmarkeds- og socialfaglige
kompetencer blandt sagsbehandlere og jobkonsulenter og en effektiv organisation
og ledelse.
De ansatte skal besidde et bredt spektrum af faglige kompetencer: Identifikation af
den enkeltes ressourcer og ønsker, inddragelse af metode og værktøjer til denne
identifikation, brugerinddragelse, afgivelse af relevante målrettede, individuelt tilpassede
tilbud, kendskab til arbejdsmarkedssituationen, håndhævelse af ret- og
pligt, kendskab til regelværket, samarbejde med andre aktører på markedet, udgiftsbevidsthed
m.v.
Forskellige undersøgelser af indsatsen i kommunerne peger gennemgående på, at
større kommuner generelt har lettere end små kommuner ved at opbygge og vedligeholde
en faglig bæredygtighed i den beskæftigelsesrettede indsats, om end de små
kommuner på nogle områder har fordele i forhold til sikring af faglig bæredygtighed:
• Større kommuner har i højere grad end mindre kommuner mulighed for at fremskaffe
målrettede, individuelle tilbud. Den benyttede tilbudsvifte på aktiveringsområdet
er bredere i større end i mindre kommuner, ligesom uddannelsesviften
er bredere og uddannelsesniveauet på revalideringsområdet er højere i
større kommuner.
• Specialisering på forvaltningsniveau og blandt sagsbehandlerne er mere udbredt
i større end i mindre kommuner. Mindre kommuner har en mere helhedsorienteret
tilgang til indsatsen uden specialisering, hvilket stiller større faglige krav til
den enkelte sagsbehandler.

s. 84/231
• De mindre kommuner har mulighed for en mere smidig og fleksibel beslutningsstruktur,
hvor indsatsen kan tilpasses de lokale forhold og den enkelte borger.
Der er bedre mulighed for dialog om indsatsen mellem medarbejdere, ledelse
og politikere.
• De mindre kommuner har lettere ved at sikre nærhed til borgere og virksomheder
og en højere grad af lokal forankrethed i indsatsen.
• Større kommuner har i højere grad end mindre kommuner indført mål- og rammestyring,
systematisk opfølgning på målene for aktiveringsindsatsen og evalueringer
af effekterne af indsatsen.
• Større kommuner har i lidt højere grad end mindre kommuner formuleret målsætninger
og udarbejdet kvalitetsstandarder på sygedagpengeområdet.
• Større kommuner anvender i højere grad end mindre kommuner en opdeling af
kontanthjælpsmodtagere i forskellige målgrupper med henblik på bedre at kunne
målrette og skræddersy indsatsen og for at opnå et bedre overblik og en mere
systematisk sagsbehandling.
• Større kommuner har prioriteret den lovbestemte virksomhedsservice overfor
private virksomheder højere end de mindre kommuner, som til gengæld har et
relativt stort antal personer ansat på særlige vilkår, herunder fleksjob i den private
sektor.
• Kommunal formidling til ordinære job er mere udbredt i større end i mindre
kommuner.
• Omgørelsesprocenten i ankesager er mindre i større end i mindre kommuner i
forhold til både kontanthjælps- og aktiveringsområdet, revalideringsområdet og
sygedagpengeområdet. Kvaliteten af afgørelserne på disse områder synes således
at være højere i de større end i de mindre kommuner.
• Andelen af kommuner, der har fastsat frister for, hvor lang tid, der må gå inden
der skal være truffet en afgørelse i sociale sager, er højere i de større end i de
mindre kommuner.
• Større kommuner har i kraft af et større antal sager mulighed for at opbygge og
vedligeholde en faglig bæredygtig indsats og sikre en højere grad af driftssikkerhed
og effektivitet, mens mindre kommuner på nogle områder har for få sager
til at kunne gøre dette.
AF's centrale opgave er at medvirke til at sikre et velfungerende arbejdsmarked
gennem en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket kræver en strukturel tilgang til den
beskæftigelsespolitiske indsats, og at der generelt opereres i større arbejdskraftsoplande
fremfor i afgrænsede lokalområder:
• For at AF-regionerne kan levere en faglig bæredygtig indsats i henhold til at sikre
et velfungerende arbejdsmarked, må regionerne have adgang til mange jobåbninger,
etablere systematisk kontakt til virksomhederne og løbende overvåge
situationen på arbejdsmarkedet med henblik på at kunne imødegå mangelproblemer
m.v.
• En faglig bæredygtig indsats fordrer således, at der løbende gennemføres analyser
og overvågning af arbejdsmarkedssituationen, og at disse vurderinger sammen
med de øvrige mål og prioriteringer anvendes af frontpersonalet i den konkrete
indsats. Tilvejebringelse af tilbud, kvalificering og visitation skal målrettes
mod de kvalifikationsområder, hvor virksomheder på kort og længere sigt
mangler arbejdskraft.

s. 85/231
• Samlet set bidrager de størrelsesmæssige rammebetingelser, den centrale indflydelse
på indsatsen og den løbende understøtning af en faglig bæredygtig indsats i
AF til at sikre en relativ homogen og ensartet service, kvalitet og effekt af indsatsen.
• De nuværende AF-regioners størrelse kan dog på en række mindre indsatsområder
være en barriere for at løse en række beskæftigelsespolitiske opgaver fuldt
fagligt bæredygtigt. Der kan således være behov for en yderligere specialisering
af indsatsen på en række afgrænsede områder.
I det følgende belyses først de krav der generelt stilles til de ansattes arbejdsmarkeds-
og socialfaglige kompetencer i AF og kommunerne samt de rammebetingelser
sagsbehandlere/jobkonsulenter er underlagt (afsnit 5.1.). Dernæst belyses den
faglige bæredygtighed i kommunerne på områder, hvor det er muligt at opstille indikatorer/er
gennemført undersøgelser, der belyser i hvilket omfang, der er sammenhæng
mellem forvaltningsenhedernes størrelse og enhedens faglige bæredygtighed
(afsnit 5.2.). Afslutningsvis diskuteres faglig bæredygtighed i AF og mulighederne
for specialisering af indsatsen (afsnit 5.3.).
5.1 Bestemmelse af faglig bæredygtighed på beskæftigelsesområdet
Beskæftigelsesindsatsen kræver betydelig faglig kompetence, både med hensyn til
de borger- og virksomhedsrettede opgaver samt de opgaver, som knytter sig til tilrettelæggelse,
prioritering, styring og opfølgning af indsatsen.
De ansatte i det beskæftigelsespolitiske system er den vigtigste råvare i opgaveløsningen
på beskæftigelsesområdet, hvilket gør de ansattes faglighed til en afgørende
faktor for en effektiv løsning af de offentlige opgaver på beskæftigelsesområdet.
Dette gælder de ansatte, der har den daglige og direkte kontakt med borgere og
virksomheder. Det vil primært sige "ansatte i frontlinien", der informerer og vejleder,
som visiterer og som skal give målrettede, individuelle tilpassede tilbud, som
formidler til job eller henviser virksomhederne arbejdskraft og som foretager den
løbende opfølgning på personer, der har vanskeligt ved at klare sig selv/vende tilbage
på arbejdsmarkedet.
Herudover er der ligeledes store krav til de ansatte i en række af stabsfunktioner, der
understøtter den daglige drift, udstikker rammer og prioriteringer for indsatsen og
som fremskaffer og viderebringer viden til bl.a. sagsbehandlere, job- og erhvervskonsulenter
om forholdene og udviklingen på arbejdsmarkedet mv.
Faglig bæredygtighed og effektivitet i beskæftigelsesindsatsen er således betinget
af, at indsatsen prioriteres og tilrettelægges ud fra dokumenteret viden om arbejdsmarkedssituationen,
målgruppeprofiler, tilbudsformer og resultater/effekter af den
hidtidige indsats m.v. Der er således både i AF og kommuner en række opgaver
knyttet til planlægning, styring og opfølgning af indsatsen, som er helt afgørende
for at frontpersonalet kan skabe gode resultater i samspillet med borgere og virksomheder,
jf. figur 5.1.

Figur 5.1. Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen
Borgernes behov,
ønsker og
forudsætninger/
ressourcer
Virksomhedernes og
arbejdsmarkedets behov
Planlægning, styring og opfølgning
•Overvågning og analyse af arbejsmarkedssituationen.
Identifikation af relevante målgrupper
•Prioritering og dimensionering af indsatsen, herunder
vurdering af specialiseringsbehov
•Udvikling af redskaber til brug for tilrettelæggelse,
gennemførelse og styring af indsatsen
•Opfølgning på indsatsen med fokus på resultater og effekter
Sagsbehandleres/jobkonsulenters rammebetingelser:
1. Lovgivningens krav og muligheder
2. Handlemuligheder ne på og viden om arbejdsmarkedet samt
mulighederne for at fremskaffe tilbud lokalt/regionalt
3. Muligheder for at hente viden og støtte fra specialister
4. Samarbejde med andre
5. Økonomiske rammer for indsatsen
6. Faglig og forvaltningsmæssig organisering og ledelse
7. Lokale politiske målsætninger og prioriteringer
8. Metoder og værktøjskasse/tilbud
Sagsbehandlernes/jobkonsulentens
uddannelse og kompetencer
Proces:
Service, indflydelse og retssikkerhed for borgeren
s. 86/231
Eksterne rammebetingelser med
betydning for resultat - fx konjunkturer
Løsning/resultat
for borgeren:
Job på ordinære eller
særlige vilkår
Øget livskvalitet
Førtidspension
Løsning/resultat
for virksomheden:
Opfyldelse af behov
for arbejdskraft
Opgaverne på beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved krav om en individuel
målrettet indsats af høj kvalitet i forhold til den enkelte borger og virksomhed, af en
kompleks lovgivning med rettigheder og pligter for den enkelte samt fokus på retssikkerhed
og borgerindflydelse.
Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen kan defineres som levering af relevante
og borgernære tilbud, høj kvalitet i indsatsen og en smidig og effektiv sagsbehandling.
Hvis dette mål skal nås kræves et højt niveau af arbejdsmarkeds- og socialfaglige
kompetencer blandt sagsbehandlere og jobkonsulenter og en effektiv organisation.
Faglig bæredygtighed i arbejdsmarkedsindsatsen kan ses som resultatet af de rammebetingelser
sagsbehandlere/jobkonsulenter generelt er underlagt i deres virke og
de arbejdsmarkeds- og socialfaglige kompetencer sagsbehandlere og jobkonsulenter
besidder. Faglige bæredygtige løsninger må desuden ses som resultatet af en til-

s. 87/231
fredsstillende proces for borgeren og virksomheden med hensyn til service, indflydelse
og retssikkerhed, jf. figur 5.1.
En effektiv beskæftigelsespolitik afhænger af, om der tidligt og kontinuerligt kan
skabes det bedst mulige overblik over borgernes ressourcer, barrierer og arbejdsevne
med henblik på at få borgeren i job.
Visitationen er afgørende for tilrettelæggelsen af en målrettet og efficient indsats,
der skal kunne spænde over en indsats over for både den stærke ledige, der "blot"
mangler et job og eventuelt endog selv er i stand til at finde dette job uden støtte fra
det beskæftigelsespolitiske system, og over til ledige, hvis arbejdsevne er truet eller
svækket.
Visitationen skal - uden at virke klientgørende - være så grundig og præcis, at den
korteste og mindst omkostningsfulde vej tilbage til arbejdsmarkedet kan udpeges og
eventuelle barrierer på denne vej findes.
For at kunne vurdere og udvikle borgerens ressourcer skal sagsbehandleren/jobkonsulenten
i både visitationssituationen og i den løbende opfølgning på
borgernes situation have kendskab til borgerens ressourcer samt hvilke krav der stilles
til borgeren på arbejdsmarkedet.
Sagsbehandleren/jobkonsulenten skal (i samarbejde med borgeren) anvende sine
(social)faglige kompetencer i forhold til vurdering og udvikling af borgerens ressourcer
så vidt muligt baseret på systematisk og dokumenteret grundlag. Vurderingerne
stiller - udover kravet om detaljeret viden om den enkelte borgers arbejds-,
uddannelses- og helbredsmæssige forhold og ressourcer i øvrigt herunder sociale
færdigheder og kompetencer - krav til sagsbehandlerens faglige viden på en række
områder, jf. boks 5.1.
Matchet mellem borgerens ressourcer og konkrete jobfunktioner kan ske ved at udvikle
borgerens ressourcer og/eller ved at tilpasse jobbet til borgerens ressourcer.
Matchet mellem borgerens ressourcer og konkrete jobfunktioner forudsætter, at
sagsbehandleren har kendskab til jobfunktioner, kompetencekrav og beskæftigelsesmuligheder
på arbejdsmarkedet, jf. boks 5.1.
For at kunne vurdere og udvikle borgerens ressourcer vil sagsbehandleren/jobkonsulenten
i de fleste sager have behov for at indgå i samspil med en række
andre aktører på markedet/samarbejdspartnere. Samarbejdet skal dels bidrage til at
afklare, fastholde eller udvikle borgerens ressourcer, dels bidrage med oplysninger,
der indgår i grundlaget for afgørelser vedrørende borgerens ressourcer mv. Sagsbehandleren/jobkonsulenten
har ansvaret for at formidle og styre samspillet med en
lang række aktørerne, jf. boks 5.1.

s. 88/231
Boks 5.1. Krav til sagsbehandler/jobkonsulent ifm. afdækning og udvikling af
borgerens ressourcer
Krav til sagsbehandlerens faglige
viden:
• sociale forhold, herunder sociale
problemers fremtrædelsesformer
og løsningsmuligheder
• organisationer, kulturer og processer
• kommunikation, dialog med og
udvikling af mennesker
• psykologiske forhold
• lovgivning, herunder forvaltningsret
og retsikkerhedsloven
samt sagsbehandling og myndighedsudøvelse
Krav til sagsbehandlerens viden
om arbejdsmarkedet
• Hvilke kompetencer, der generelt
efterspørges på arbejdsmarkedet
• Hvilke faglige kvalifikationer, der
kræves i bestemte job
• Hvilke virksomheder ligger i regionen/lokalområdet,
hvad produceres,
hvilke jobfunktioner.
• Virksomhedernes fremtidige
medarbejderbehov samt hvilke
kompetencer der vil blive efterspurgt
• Hvor på markedet, der er hyppige
jobåbninger, og hvor der
er/forventes at opstå mangel på
arbejdskraft
Andre aktører som sagsbehandleren skal indgå i et samspil med i forbindelse
med afdækning og udvikling af borgerens ressourcer
• Arbejdsmarkedsaktører: Regionale arbejdsmarkedsråd, lokale koordinationsudvalg,
virksomheder, faglige organisationer, AF, A-kasser, kommuner,
jobkonsulenter mv.
• Udviklingsforanstaltninger: Uddannelsesinstitutioner, virksomheder vedr.
job eller aktivering, aktiveringsprojekter, forrevalidering, virksomhedsrevalidering,
revalideringsinstitutioner m.fl.
• Konsulenter: Fagkonsulenter, lægekonsulenter, handicapkonsulenter mv.
• Behandlingstilbud: Praktiserende læger, speciallæger, hospitaler, fysioterapeuter,
psykologer, behandlingsinstitutioner.
Beskæftigelsesindsatsen kræver således betydelige faglige kompetencer, herunder
særligt i visitationssituationen og den løbende opfølgning, omfattende: Identifikation
af den enkeltes ressourcer og ønsker, inddragelse af metode og værktøjer til denne
identifikation, brugerinddragelse, afgivelse af relevante målrettede, individuelt
tilpassede tilbud, kendskab til arbejdsmarkedssituationen, håndhævelse af ret- og
pligt, kendskab til regelværket, samarbejde med andre aktører på markedet,
udgiftsbevidsthed mv 8 .
8 Sagsbehandlingsforløbet i kommunerne ift. visitation, opfølgning mv. er beskrevet i bilag 5.1. Lovgivningens
krav til sagsbehandlerne fagligt som processuelt er belyst med eksempler.

s. 89/231
5.2 Faglig bæredygtighed i kommunerne – aspekter af sammenhængen
mellem faglig bæredygtighed og forvaltningsenhedernes
størrelse
Det er vanskeligt direkte at måle betydningen af de beskæftigelsespolitiske enheders
størrelse for systemets faglig bæredygtighed ift. at sikre en effektiv beskæftigelsespolitisk
indsats.
Forskellige undersøgelser gennemført i kommunerne, hvor kommunernes størrelse 9
er inddraget som forklarende variabel, indikerer imidlertid på en række områder en
vis sammenhæng mellem enhedens størrelse og enhedens faglige bæredygtighed, jf.
tabel 5.1. På flere områder synes der således at være en tendens til, at større kommuner
har lettere end små kommuner ved at opbygge og vedligeholde en faglig bæredygtighed
i den beskæftigelsespolitiske indsats. Der er dog ikke tale om noget entydigt
billede, og på nogle områder har de mindre kommuner fordele i forhold til
sikring af faglig bæredygtighed.
I det følgende gennemgås de forskellige aspekter af faglig bæredygtighed, hvor det
har været muligt at belyse sammenhængen mellem enhedens størrelse og enhedens
faglige bæredygtighed. Det skal understreges, at der ikke er tale om en samlet beskrivelse
af alle elementer i en faglig bæredygtig beskæftigelsesindsats, men af enkeltstående
aspekter af sammenhængen mellem faglig bæredygtighed og kommunestørrelse.
9 Der er hovedsageligt anvendt en opdeling af kommunerne efter antal indbyggere i alderen 16-66 år,
jf. bilag 3.1. I enkelte tilfælde er der dog også anvendt en opdeling efter geokoder. De anvendte undersøgelser
opdeler typisk kommunerne i tre grupper efter antallet af indbyggere: små kommuner <
10.000 , mellemstore kommuner 10-25.000 og store kommuner > 25.000.

s. 90/231
Tabel 5.1. Aspekter af faglige bæredygtighed og kommunestørrelsens tendentielle
betydning for den faglige bæredygtighed i indsatsen
Aspekter af faglig bæredygtighed Kommunestørrelsens relative betydning
Rammer for indsatsen/sagsbehandlingen
Mulighederne for at fremskaffe målrettede
individuelle tilbud
Nærhed og kendskab til lokale virksomheder
Faglig forvaltningsmæssig organisering
Smidige og enkle beslutningsstrukturer samt
mulighed for samarbejde internt i organisationen
Mulighederne for specialisering og bearbejdning
af lovgivning, forskrifter mv.
Mål og rammestyring af aktiveringsindsatsen
Anvendelse af målgrupper i aktiveringsindsatsen
Målsætninger og kvalitetsstandarder på sygedagpengeområdet
Større kommuner har lettere ved at fremskaffe
målrettede, individuelle tilbud og benytter en bredere
tilbudsvifte i indsatsen
Mindre kommuner har lettere ved at sikre nærhed
til borgere og virksomheder samt lokal forankrethed
i indsatsen
Mindre kommuner har lettere ved at sikre en
smidig og fleksibel beslutningsstruktur samt dialog
mellem medarbejdere, ledelse og politikere
om indsatsen
Større kommuner har bedre muligheder for specialisering
på sagsbehandler- og forvaltningsniveau
Større kommuner har større behov for og anvender
i hørjere grad mål- og rammestyring samt evalueringer
af effekter af indsatsen
Større kommuner har større behov for og anvender
i højere grad opdeling af kontanthjælpsmodtagere
i målgrupper for bedre at kunne målrette indsatsen
Større kommuner har i lidt højere grad formuleret
målsætninger og udarbejdet kvalitetstandarder på
sygedagpengeområdet
Tilbud til virksomheder og borgere
Service til private virksomheder Større kommuner har prioriteret den lovbestemte
virksomhedsservice overfor private virksomheder
i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked
Ansættelser på særlige vilkår i private virksomheder
Mulighed for at blive formidlet til ordinært
job af kommunen
Kvalitet af kommunernes sagsbehandling
Omgørelsesprocent - andel sager der omgøres
ift. det samlede antal sager
Andel kommuner, der har fastsat afgørelsesfrister
på revaliderings- og fleksjobområdet
Driftssikkerhed i sagsbehandlingen
lidt højere
Mindre kommuner har et relativt stort antal personer
ansat på særlige vilkår, herunder fleksjob, i
den private sektor
Kommunal formidling til ordinære job er lidt mere
udbredt i større kommuner
Omgørelsesprocenten i ankesager på beskæftigelsesområdet
er relativt mindre i større kommuner
Større kommuner har i højere grad fastsat frister
for, hvor lang tid der må gå inden der skal være
truffet en afgørelse i sociale sager
Større kommuner har i kraft af et større antal sager
lettere ved at sikre en højere grad af driftssikkerhed
og effektivitet

5.2.1 Rammer for indsatsen
Sagsbehandlerens muligheder for at fremskaffe relevante tilbud
s. 91/231
Den enkelte sagsbehandlers handlemuligheder for at give den enkelte borger målrettede
og det ønskede tilbud i indsatsen afhænger af den lokale erhvervsstruktur og
det lokale arbejdsmarked og de jobfunktioner, der findes her. Hvis der er tilbud, der
i omfang og indhold matcher behovet, er der gode handlemuligheder, hvilket vil bidrage
til den faglige bæredygtighed og forbedre kvaliteten af tilbuddet.
I små landkommuner kan der være tale om en snæver erhvervsstruktur, der kun indeholder
få forskellige arbejdsfunktioner. Dette kan gøre det vanskeligt at henvise
til andre relevante steder for arbejdsprøvning eller aktivering for personer, der er
sygemeldt eller har fået arbejdsskader netop fra denne type arbejde eller virksomhed.
For mindre kommuner kan det være nødvendigt at skaffe tilbud i andre kommuner,
men det vil ofte være væsentligt dyrere og indebære en mere besværlig proces,
idet det oftest ligger uden for sagsbehandlerens kompetence og derfor skal gennem
flere kanaler i kommunen.
Ifølge en undersøgelse af faglig bæredygtighed i det sociale arbejde i kommunerne
er de kommunale tilbud ofte omfattende og tilstrækkelige i store kommuner. 10 I små
kommuner er der derimod ofte kun et eller ingen kommunale projekter og sagsbehandlernes
handlerum er derfor mere begrænset. En lille kommune kan ikke gennem
et enkelt kommunalt aktiveringsprojekt have relevante tilbud til alle grupper
med forskelligartede problemer og behov.
I aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere benytter små kommuner færre forskellige
typer af foranstaltninger end større kommuner, jf. figur 5.3.
Figur 5.3. Antal benyttede typer aktivering
pr. kommune 2001. Kommunestørrelse.
7
6
5
4
3
2
1
0
0-4.999
3,5
5-9.999
3,9
10-19.999
4,3
20-29.999
5,3
30-49.999
Kilde: Danmarks Statistik
5,5 5,5
50-100.000
>100.000
6,5
i alt
4,1
7
6
5
4
3
2
1
0
Der er således en klar sammenhæng mellem kommunestørrelse og omfanget af forskellige
typer aktiveringstilbud 11 .
10 Frank Esben og Kjeld Høgsbro, Faglig bæredygtighed i det sociale arbejde i små kommuner, AKFrapport,
oktober 2001. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse i 6 små kommuner (5-10.000 indbyggere)
og 2 mellemstore kommuner (1 med 20-30.000 og 1 med 40-50.000 indbyggere).
11 I aktivering af kontanthjælpsmodtagere opereres med syv forskellige foranstaltningstyper. Alle
kommuner benytter individuel jobtræning og langt de fleste kommuner benytter jobtræning med løntilskud
og særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter. Kun få kommuner benytter kortvarige vejlednings-
og introduktionsprogrammer hhv. voksen- og efteruddannelse.

s. 92/231
Kommunen skal efter lov om aktiv socialpolitik så vidt muligt give kontanthjælpsmodtagere
flere aktiveringstilbud at vælge i mellem. De store kommuner giver i højere
grad end de små kommuner kontanthjælpsmodtagere flere aktiveringstilbud at
vælge imellem, hvilket hænger sammen med at de store kommuner har større kapacitet
til at have en bred vifte af aktiveringstilbud, jf. figur 5.4.
Figur 5.4. Kommuner fordelt efter i hvilket
omfang kontanthjælpsmodtagere får flere
tilbud at vælge mellem, 2000. Kommunestørrelse.
Procent
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Kilde: SFI
små mellemstore store alle
Procent
stort set altid ofte ind imellem sjældent aldrig
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Figur 5.5. Kommuner fordelt om der er
udviklet nye tilbud til kontanthjælpsmodtagere
med store problemer ud over
ledighed, 2000. Kommunestørrelse
De store kommuner har endvidere i højere grad udviklet nye tilbud målrettet gruppen
af kontanthjælpsmodtagere med store problemer ud over ledighed og for hvem
der ikke er et aktuelt arbejdsmarkedsperspektiv, jf. figur 5.5. 12
Målgruppen for revalidering er primært modtagere af kontanthjælp med sociale og
helbredsmæssige problemer ud over ledighed og længerevarende modtagere af sygedagpenge.
Antallet af helårsmodtagere af revalidering pr. 100 ikke-AF-tilmeldte
passive helårsmodtagere af kontanthjælp og modtagere af sygedagpenge over 8
uger er størst i kommunerne med under 30.000 indbyggere og i de største kommuner
med over 100.000 indbyggere i alderen 16-66 år. Der er således ikke nogen generel
sammenhæng mellem kommunestørrelse og omfanget af revalidering, jf. figur
5.7.
Der er i princippet ingen begrænsninger i de typer af uddannelser, som kan indgå i
revalideringsforløb. Det afgørende er, at uddannelsen har et erhvervsmæssigt sigte
for revalidenden, og derfor kan indgå i en erhvervsplan.
I de mindre kommuner er andelen af revalidender i erhvervsfaglige uddannelser relativ
høj, mens andelen i bachelor og lange videregående uddannelser er meget lille.
jf. figur 5.6. I de store kommuner er andelen af revalidender i erhvervsfaglige uddannelser
omvendt relativ lille, mens en stor andel er i bachelor og lange videregående
uddannelser.
Der er således en vis sammenhæng mellem kommunestørrelse og revalidendernes
uddannelsesniveau og breden af uddannelsesviften, hvilket sandsynligvis hænger
12 SFI, Kommunernes aktiverings- og revalideringsindsats, spørgeskemaundersøgelse blandt landets
kommuner, Arbejdspapir december 2000. Små kommuner har mindre end 10.000 indbyggere, mellemstore
har 10-25.000 indbyggere og store kommuner har over 25.000 indbyggere.
Procent
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
små mellemstore store alle
en del nye nogle enkelte nye
stort set ikke afviklet særlige tilbud
Procent
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

s. 93/231
sammen med de længerevarende uddannelsers placering i de større byer og efterspørgslen
efter højt kvalificeret arbejdskraft.
Figur 5.6. Revalidender i uddannelse
med revalideringsydelse fordelt på uddannelsestyper
2000. Kommunestørrelse.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet
Mulighederne for at rekruttere og fastholde personale
Rekrutteringssituationen for den offentlige sektor har generelt været vanskelig over
en årrække, og denne udvikling må forventes at fortsætte fremover. Det skyldes
navnlig, at andelen af ældre medarbejdere i udgangspunktet er højere i den offentlige
sektor end i den private. Det betyder, at en stor del af de kommunalt ansatte i det
kommende år vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedets, samtidig med at de ungdomsårgange,
der træder ind på arbejdsmarkedet er små. 13
De små kommuner kan have særlige rekrutteringsproblemer, fordi de ikke kan tilbyde
de samme karrieremuligheder som de større kommuner. Noget lignende gælder
for mulighederne for intern efteruddannelse og kurser. De små kommuner er
mere sårbare over for sygdom eller udskiftning i personalet. I de større kommuner
er der bedre mulighed for, at sagsbehandlerne primært har sagsområder og klienttyper,
som de har viden om 14 .
5.2.2 Faglig og forvaltningsmæssig organisering
Beslutningsstrukturer
Flere af de små kommuner har ifølge en undersøgelse af faglig bæredygtighed i det
sociale arbejde i små kommuner 15 en meget smidig beslutningsstruktur i forhold til
tilpasning af indsatsen til de lokale forhold. Der er et direkte og tæt samarbejde mellem
ledelse, sagsbehandlere og politikere i udvikling af indsatsen.
13 KL, Finansministeriet m.fl. Udfordringer og muligheder - den kommunale økonomi frem mod
2002, maj 2002, Rekruttering og service, januar 2002 samt KL: Kampen om arbejdskraften, 1998
14 Ebsen og Høgsbro, 2001, Faglig bæredygtighed i det sociale arbejde, FOKUS-nyt, marts 2002
15 Esben og Høgsbro, 2001
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
i alt
Grund/gym Faglig gr Faglig hv KVU
MVU BA LVU
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Figur 5.7. Antal helårsmodtagere af revalidering
pr. 100 ikke AF-tilmeldte passive
helårsmodtagere af kontanthjælp og
modtagere af sygedagpenge over 8 uger
pr. kommune 2001. Kommunestørrelse.
40
35
30
25
20
15
10
5
0
30
34
31
35
26
23
34
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
i alt
32
40
35
30
25
20
15
10
5
0

s. 94/231
I de små kommuner havde sagsbehandlerne ofte en stor beslutningskompetence og
et indgående kendskab til klienterne. I de små kommuner er der eksempler på en tæt
dialog mellem udvalgsformænd og sagsbehandlere. De mindre kommuner kan bedre
tilpasse deres løsninger til borgerens særlige behov. Der er bedre mulighed for, at
socialudvalgsformanden og andre politikere samt socialchefen er i direkte kontakt
med klienterne og borgerne.
I de små kommuner med få ansatte er der bedre mulighed for samarbejde på tværs
inden for kommunen. Det kan være lettere at drøfte sager og holde møder mellem
jobkonsulenter, sagsbehandlere inden for dagpengeopfølgning, pension og komplekse
kontanthjælpssager.
De små kommuner kan endvidere have en fordel i kraft af nærhed og kendskab til
den lokale kultur, f.eks. i form af en mere direkte kontakt til de lokale virksomheder
og større kendskab til normerne i lokalsamfundet. Det tættere kendskab til og bedre
overblik over virksomhederne i lokalområdet i de mindre kommuner kan f.eks. have
betydning i forbindelse med samarbejdet omkring opfølgningen i sygedagpengesager
16 og i forhold til oprettelse af job på særlige vilkår (jf. afsnit 5.2.3.)
Mulighederne for specialisering
En faglig bæredygtig beskæftigelsesindsats kræver en vis grad af specialisering eller
mulighed for at indhente specialiseret viden og støtte fra faglige eksperter, når der
er behov for det. En specialisering af beskæftigelsesindsatsen kan være nødvendig,
men samtidig er det vigtigt at fastholde en helhedsorienteret tilgang i indsatsen. I en
faglig bæredygtig indsats er det afgørende at sikre en hensigtmæssig balance mellem
specialisering og helhedsorientering.
Den komplicerede lovgivning, de stigende krav til indsatsen og den individuel målretning
stiller krav til den faglige ekspertise, som den lille kommune har svært ved
at leve op til. Det kan nødvendiggøre en specialisering selv i en lille kommune,
hvilket betyder, at det er få eller kun en enkelt sagsbehandler, der har kendskab til
og viden på et bestemt område. De mindre kommuner har dog i modsætning til de
store kommuner ikke mulighed for at ansætte specialister inden for de forskellige
sagsområder.
De små kommuner har derfor ofte behov for større ekspertise end de selv kan mønstre.
De har ofte ikke de økonomiske ressourcer og måske også vanskeligt ved at
rekruttere f.eks. jurister eller jobkonsulenter. De er således afhængig af rådgivning
fra det sociale nævn, amtskommunen eller andre faglige eksperter og specialiserede
videnscentre om f.eks. autisme eller hjerneskadede. I nogle tilfælde er der tale om
faglig ekspertise og specialiseret viden som under alle omstændigheder kun kan tilvejebringes
på regionalt eller nationalt niveau.
De store kommuner har endvidere bedre mulighed for at bearbejde og analysere
forskrifter fra staten til brug for lokale forhold end de mindre. De mindre kommuner
er mere afhængige af de fortolkninger og vejledninger, de kan få af ministerier og
andre eksperter på området. Professionalisering af de kommunale forvaltninger be-
16 Den Sociale Ankestyrelse, Kommunernes opfølgning på sygedagpengeområdet, 2003

s. 95/231
tyder, at der sker en oversættelse af forskrifterne til de kommunale forhold og dermed
en præcisering af deres betydning for den kommunale selvbestemmelse. 17
De små kommuner samarbejder typisk med andre kommuner for at kompensere for
det mindre faglige beredskab og viden. Det gælder f.eks. i forhold til manglen på en
tilstrækkelig bred tilbudsvifte, hvor nogle små kommuner samarbejder med en større
nabokommune f.eks. i form af køb af pladser og tilbud på deres projekter. I andre
tilfælde er der tale om samarbejde mellem flere små kommuner med fælles projekter
og f.eks. fælles ansættelser af flygtningekoordinatorer, lægekonsulenter og virksomhedskonsulenter,
hvor sidstnævnte typisk kan være ansat af et fælles koordinationsudvalg.
(jf. kapitel 8).
På aktiveringsområdet har knap ¼ af kommunerne opdelt sagsbehandlingen i forskellige
afdelinger for arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
18 Det er særligt i de store kommuner (41 pct.), at denne opdeling
forekommer, mens det er mindre udbredt i de mellemstore (25 pct.) og små
kommuner (15 pct.)
I forhold til sagsbehandlingen på aktiveringsområdet kan der skelnes mellem en generalistmodel
og en specialistmodel. Generalistmodellen indebærer, at de sagsbehandlere,
som beskæftiger sig med aktivering, har flere eller alle typer af sager.
Modsat er udgangspunktet for specialistmodellen en opgavefordeling, hvor den enkelte
sagsbehandler er specialiseret i og varetager bestemte typer af opgaver eller
sager. De mellemstore (34 pct.) og de store kommuner (32 pct.) benytter i højere
grad specialistmodellen end de små kommuner (15 pct.). Kommuner, som har en
afdelingsopdeling efter arbejdsmarkedsparathed, anvender desuden i højere grad
specialistmodellen. Der er således en sammenhæng mellem afdelings- og medarbejderspecialisering.
(Larsen m.fl., 2001).
På sygedagpengeområdet har ¾ af kommunerne opdelt området i flere funktioner,
jf. figur 5.8.
Der er en tendens til, at andelen af kommuner, der har valgt at opdele sygedagpengeområdet
i flere enheder, er stigende med kommunestørrelse. En opdeling i flere
enheder kan muliggøre en større specialisering, således at nogle medarbejdere kan
koncentrere sig om opfølgningsindsatsen i forhold til længerevarende sygedagpengeforløb,
og ikke samtidig skal bruge ressourcer på beregning og udbetaling af dagpenge.
En opdeling kan således styrke fokus på opfølgningsindsatsen.
Blandt de kommuner, der har opdelt sygedagpengeområdet i flere enheder, er der en
større andel af de små kommuner, som har samlet opfølgningen i en enhed med andre
arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger som f.eks. aktivering, revalidering og
fleksjob, jf. figur 5.9.
17
Esben og Høgsbro (2001), jf. H. Christoffersen og K.B. Larsen: Kommunerne som modtagere af
statslige forskrifter, AKF 2000.
18
Flemming Larsen m.fl., Kommunal aktivering - mellem disciplinering og integration,
CARMA, Ålborg 2001

Figur 5.8. Andel af kommuner med opdeling
af sygedagpengeområdet på flere funktioner
2002. Kommunestørrelse.
90%
80%
70%
60%
50%
73%
77%
87%
75%
små mellem store i alt
s. 96/231
Figur 5.9. Andel af kommuner med sygedagpengeopfølgning
samlet med andre arbejdsmarkedsrettede
indsatser. 2002
Kommunestørrelse
Anm.: Små kommuner > 20.000 indbyggere, mellemstore kommuner 20-40.000 og store kommuner
> 40.000 indbyggere. Kilde: Den Sociale Ankestyrelse, Kommunernes opfølgning på sygedagpengeområdet,
2003
Mål- og rammestyring og løbende evalueringer af aktiveringsindsatsen
64 pct. af kommunerne angiver i en undersøgelse af den kommunale aktivering, at
de har indført mål- og rammestyring af aktiveringsområdet, heraf over ¾ af de store
kommuner med over 25.000 indbyggere. 19 Målstyringen har primært karakter af,
at der opstilles overordnede målsætninger for aktiveringsindsatsen (87 pct.) Godt
halvdelen benytter sig også af mål på afdelingsniveau, mens under 1/5 har opstillet
målbare mål på sagsbehandlerniveau. Endelig foretager godt halvdelen af kommunerne
en systematisk opfølgning på om målenes nås.
Der er en tendens til, at de store kommuner i højere grad benytter målbare mål påafdelingsniveau
og systematisk opfølgning. I omkring 2/3 af de store kommuner
mod under halvdelen af de små kommuner indgår konkrete mål på afdelingsniveau
og systematisk opfølgning på om målene nås som elementer i målstyringen. Undtagelsen
herfra er målbare mål på sagsbehandlerniveau, hvor de mindre kommuner
oftere angiver at benytte sådanne.
60 pct. af det samlede antal kommuner, der indgår i undersøgelsen, har svaret, at de
som led i en fast praksis gennemfører evalueringer af aktiveringsindsatsen.
Også her spiller kommunestørrelsen en rolle, idet der drejer sig om 70 pct. af de store
kommuner, 61 pct. af de små kommuner og 52 pct. af de mellemstore kommuner.
Formålet med evalueringerne er først og fremmest at vurdere effekterne af indsatsen,
men der foretages også mere kvalitative vurderinger af tilrettelæggelsen og
indholdet af indsatsen.
Forskellene mellem kommunerne i anvendelse af mål- og rammestyring mv. må ses
i sammenhæng med, at de store komunner kan have et større behov for en sådan
styring af indsatsen som følge af et betydeligt antal klienter og mange ansatte end
de små kommuner med få klienter og ansatte.
19 Larsen m.fl. 2001. 197 kommuner har svaret på spørgsmålet om mål- og rammestyring
90%
80%
70%
60%
50%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
61%
46%
25%
55%
små mellem store i alt
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

Anvendelse af målgrupper i aktiveringsindsatsen
s. 97/231
I undersøgelsen af den kommunale aktivering angiver ¾ af kommunerne som vigtigste
begrundelse for at anvende egne definitioner af målgrupper, at det giver bedre
muligheder for at kunne målrette og skræddersy indsatsen mod kontanthjælpsmodtagernes
behov og for at opnå et bedre overblik og en mere systematisk sagsbehandling.
(Larsen m.fl. 2001)
Knap 2/3 af kommunerne svarer, at opdelingen i målgrupper har meget stor eller
stor betydning i forhold til planlægningen af udbuddet af aktiveringstilbud og at
inddelingen i målgrupper tillige spiller en rolle for kommunerens muligheder for at
kunne dokumentere effekterne af indsatsen, herunder for at kunne differentiere effektmålingen
i forhold til en differentieret indsats for forskellige målgrupper.
Lidt over halvdelen af kommunerne anvender egne definitioner af målgrupper i forbindelse
med visiteringen af kontanthjælpsmodtagere 20 . Der er en markant sammenhæng
mellem brug af målgrupper og kommunestørrelse, jf. tabel 5.3. Jo større
kommune desto mere udbredt er anvendelsen af målgrupper.
Tabel 5.3. Anvender kommunen egne definitioner af målgrupper i visiteringen
af kontanthjælpsmodtagere? (pct.)
ja nej
Små kommuner (< 10.000 indbyggere) 39 62
Mellemstore kommuner (10-25.000 indbyggere) 58 42
Store kommuner (> 25.000 indbyggere) 81 19
I alt 53 47
Kilde: Larsen m.fl. Kommunal aktivering, 2001
Hovedparten af kommunerne (75 pct.) anvender en opdeling i 3-5 målgrupper. En
mindre gruppe af kommunerne anvender kun 1-2 målgrupper (11 pct.), men 8 pct.
anvender 6-10 målgrupper og resten af kommunerne (6 pct.) har defineret over 10
målgrupper. For hovedparten af kommunerne er der således tale om relativt bredt
definerede målgrupper.
74 pct. af kommunerne vurderer, at der altid eller ofte er sammenfald mellem målgrupper
og aktiveringstilbud, således at bestemte målgrupper typisk visiteres til bestemte
tilbud.
Målsætninger og metoder på sygedagpengeområdet
Størstedelen af kommunerne har en formuleret målsætning på sygedagpengeområdet.
Kommunerne har i størst udstrækning formuleret målsætninger omkring inddragelse
af den sygemeldte som en aktiv og ansvarlig part i forløbet, om styrkelse af
samarbejdet med relevante samarbejdspartnere om en hurtig aktiv behandling, aktivering
og beskæftigelse af den sygemeldte. Der er en tendens til, at de store kommuner
i højere grad formulere målsætning på området (96 pct.) end de små (84 pct.)
og mellemstore kommuner (81 pct.). (Den sociale Ankestyrelse, 2003).
20
Målgrupperne bliver hovedsageligt defineret udfra kontanthjælpsmodtagernes arbejdsmarkedsparathed
og problemer.

s. 98/231
Inddragelse af lederen i opfølgningen på sygedagpengeområdet sker i noget højere
grad i de store kommuner end i de små kommuner. Inddragelse af lederen kan øge
fokus på opfølgningen og sikre en højere grad af ensartethed i sagsbehandlingen.
Godt en tredjedel af kommunerne har udarbejdet kvalitetsstandarder på sygedagpengeområdet.
Ved kvalitetsstandard forstås minimumskriterier for kvaliteten af
behandlingen af sygedagpengesager f.eks. i forhold opfølgningen. Der er en tendens
til af de store kommuner i højere grad har udarbejdet kvalitetsstandarder (48 pct.)
end de små (34 pct.) og mellemstore kommuner (29 pct.). I de små kommuner fastsættes
kvalitetsstandarden i stor udstrækning politisk, mens den i de mellemstore og
store kommuner hovedsageligt fastsættes administrativt. (Den sociale Ankestyrelsen,
2003)
Godt ¾ af kommunerne angiver, at de fra 2003 vil anvende arbejdsevnemetoden systematisk
i de sygedagpengesager, hvor arbejdsevnen vurderes at være truet. Der er
en mindre tendens til, at de små og mellemstore kommuner (77 pct.) har større fokus
på anvendelsen af arbejdsevnemetoden end de store kommuner (70 pct.) 21
5.2.3 Tilbud til virksomheder og borgere
Målet for den kommunale arbejdsmarkedsrettede sociale indsats er at få så mange
af de ledige som muligt i almindeligt arbejde. Den virksomhedsvendte indsats spiller
derfor en afgørende rolle i kommunernes arbejdsmarkedsindsat. Kontakten mellem
kommuner og virksomheder vil som hovedregel være en del af indsatsen for et
mere rummeligt arbejdsmarked og omfatte en række indsatsområder i forhold til
både arbejdsfastholdelse, integration og forebyggelse. Den virksomhedsorienterede
indsats spiller en central rolle i forhold til arbejdsfastholdelse for sygedagpengmodtagere,
integration af modtagere af kontanthjælp og introduktionsydelse gennem aktivering
og praktik, etablering af virksomhedsrevalidering, arbejdsprøvning,
fleksjob og skånejob for personer med nedsat arbejdsevne mv.
I det følgende belyses enkelte aspekter af denne brede kommunale virksomhedsvendte
arbejdsmarkedsindsats. 22
Kommunernes virksomhedsservice
Kommunerne har siden 2000 haft pligt til at yde virksomhedsservice til private
virksomheder. Serviceordningen omfatter kontakt, vejledning og administrativ bistand
til virksomhederne ved ansættelse af personer på særlige vilkår, både ved ansættelsen
og senere under ansættelsesforløbet. Serviceordningen skal lette de private
virksomhedernes administrative vanskelighederne i forbindelse med ansættelse af
personer på særlige vilkår som fx fleksjob, skånejob og virksomhedsrevalidering og
i forbindelse med fastholdelse af ansatte, der er i fare for at miste tilknytningen til
arbejdsmarkedet, fx langtidssygemeldte.
21 Der skal dog tages et vist forbehold, idet nogle kommuner kan have misforstået spørgsmålet, da
det i undersøgelsen ikke blev tydeliggjort, at der var tale om systematisk brug i sager, hvor arbejdsevnen
vurderes truet. (Den Sociale Ankestyrelse, 2003).
22 For en beskrivelse af kommunernes virksomhedsvendte arbejdsmarkedsindsats se Fokus-pjece:
Skræddersyet samspil med virksomheder i arbejdsmarkedsindsatsen, januar 2003.

s. 99/231
¾ af kommunerne havde i begyndelsen af 2001 indført princippet om én indgang i
forhold til virksomhederne med en fast kontaktperson eller et fast team. En lidt større
andel af kommunerne i hovedstadsregionen har indført dette princip (81 pct.) end
bykommunerne (70 pct.) og de øvrige kommuner (72 pct.). 23
1/3 af kommunerne har foretaget nyansættelser eller omrokeringer af personalet i
forbindelse med virksomhedsserviceordningen. Det gælder for omkring halvdelen
af kommunerne i hovedstadsregionen og bykommunerne mod kun ¼ af de øvrige
kommuner.
Kommunerne anvender i gennemsnit godt 3 timer om ugen pr. 100 privat virksomhed
på servicering af virksomhederne efter bestemmelserne om virksomhedsservice.
Bortset fra de største kommuner er der tendens til, at indsatsen i forhold til de
private virksomheder er stigende med størrelsen af kommunerne, jf. figur 5.10.
Figur 5.10. Antal timer pr. uge anvendt på
virksomhedsservice pr. 100 private arbejdssteder.
2000 Kommunestørrelse.
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2,5
2,9
3,6
3,8
4,2
2,1
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
>50.000
I alt
3,1
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Figur 5.11. Antal virksomheder kommunerne
har ydet bistand pr. 100 private arbejdssteder
2000 Kommunestørrelse
Anm.: 224 kommuner har besvaret spørgsmålet om timer i undersøgelsen. Blandt de største kommuner
har Odense og Århus ikke besvaret spørgsmålet. 198 kommuner har oplyst om bistand til virksomheder.
Blandt de største kommuner har København og Esbjerg ikke givet oplysninger. Private
arbejdssteder ultimo november 2000. Kilde: Den Sociale Ankestyrelse, Danmarks Statistik og egne
beregninger.
Godt 70 pct. af kommunerne har iværksat særlige initiativer overfor virksomhederne
for at udbrede kendskabet til ordningen om virksomhedsservice. Blandt de øvrige
kommuner er der imidlertid en relativ stor andel, som ikke har iværksæt sådanne
initiativer (34 pct.) i forhold til bykommunerne (19 pct.) og kommunerne i hovedstadsregionen
(23 pct.).
Som led i ordningen med virksomhedsservice har kommunerne i løbet af 2000 i
gennemsnit ydet bistand til hver 10. private virksomhed. De største kommuner har
ydet bistand til relativt flest virksomheder, mens de små kommuner har ydet bistand
til relativt færrest. Det er således en klar sammenhæng mellem kommunestørrelse
og omfanget af virksomhedsservice, jf. figur 5.11.
23
Den Sociale Ankestyrelse, Den kommunale virksomhedsservice - et bidrag til det rummelige
arbejdsmarked, maj 2001.
14
12
10
8
6
4
2
0
0-4.999
7
5-9.999
8
10-19.999
10
20-29.999
9
30-49.999
12
>50.000
13
I alt
10
14
12
10
8
6
4
2
0

s. 100/231
Kommunernes kontakt til virksomhederne resulterede i gennemsnit i 10 ansættelser
på særlige vilkår pr. 1.000 beskæftigede lønmodtagere i den private sektor i løbet af
2000. Næsten 80 pct. af ansættelserne på private virksomheder er sket inden for
kommunegrænsen.
Antallet af ansættelser var relativt størst i de største kommuner og i de største bykommuner,
mens det er relativt mindst i kommunerne med mellem 30 og 50.000
indbyggere i alderen 16-66 år og i hovedstaden og dens forstæder. I de små kommuner
og i de øvrige typiske landkommuner er antallet af ansættelser imidlertid også
relativt stort, jf. figur 5.12 og 5.13.
Mens kontakten til virksomhederne i de største kommuner og i bykommunerne næsten
udelukkende har resulteret i ansættelser på private virksomheder inden for
kommunegrænsen, er andelen af ansættelser uden for kommunegrænsen relativ stor
i de mindre kommuner og i de mindste landkommuner. Disse kommuner synes således
i højere grad at være orienteret mod virksomhederne uden for kommunen og
mod det regionale arbejdsmarked, hvilket kan være en følge af den begrænsede mulighed
for virksomhedsplacering på det lokale arbejdsmarked.
Andelen af ansættelser uden for kommunegrænsen er dog relativt størst i kommunerne
i hovedstadsregionen. Disse kommunernes orientering mod virksomhederne
uden for kommunen og mod det regionale arbejdsmarkedet kan ses i sammenhæng
med, at hovedstadsregionen i høj grad udgør et sammenhængende arbejdsmarked.
Figur 5.12. Antal ansættelser på særlige
vilkår inden for og uden for kommunen pr.
1.000 beskæftigede lønmodtagere i den
private sektor. 2000 Kommunestørrelse.
14
12
10
8
6
4
2
0
4
4
2
8 8 8
0-4.999 5-9.999 10- 20- 30- >50.000 I alt
19.999 29.999 49.999
inden for kommunen uden for kommunen
5
6
2
4
1
13
2
8
14
12
10
8
6
4
2
0
Figur 5.13. Antal ansættelser på særlige
vilkår inden for og uden for kommunen
pr. 1.000 beskæftigede lønmodtagere i
den private sektor. 2000 Geokoder.
Anm.: 215 kommuner har oplyst antallet af ansættelser inden for og 205 kommuner om antallet af
ansættelser uden for kommunen. Blandt de største kommuner har København, Esbjerg og Odense
ikke givet oplysninger. Beskæftigede lønmodtagere i den private sektor efter arbejdsstedsområde ultimo
november 2000. En nærmere specifikation af geokoder fremgår af bilag 3.1. Kilde: Den Sociale
Ankestyrelse, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fleksjobbere og aktiverede i den private sektor
Der er generelt ingen klar sammenhæng mellem antallet af personer i fleksjob pr.
beskæftiget lønmodtager og kommunestørrelse. Forskellene mellem kommunerne
er snarere geografisk betingede, idet antallet af fleksjob generelt er relativt større i
kommunerne vest for Storebælt end i kommunerne øst for Storebælt.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
3
3
3
4
8 10
3
4
Geo 11+12
Geo 13
Geo 14
HS region
1
14
2 1
6 6
1
Geo 21
Geo 22
Geo 23
Geo 24
1
2
10 10 8
3
3
6
3
10 8 8 9
2
8
Bykom
Geo 31
Geo 32
Geo 33
Geo 34
Øvrige kom
I alt
inden for kommunen uden for kommunen
16
14
12
10
8
6
4
2
0

s. 101/231
Andelen af det samlede antal personer i fleksjob ansat i den private sektor er imidlertid
størst i de mindste kommuner og mindst i de største kommuner. Der er således
her en sammenhæng mellem andelen i den private sektor og kommunestørrelse.
jf. figur 5.14.
Andelen af aktiverede i privat jobtræning med løntilskud er størst i kommunerne
med mellem 20 og 50.000 indbyggere i alderen 16-66 år. Andelen er derimod relativ
lav i såvel de mindste som de største kommuner. Der er således ingen entydig
sammenhæng mellem kommunestørrelse og andelen af aktiverede i privat jobtræning,
jf. figur 5.15.
Figur 5.14. Andel af personer i fleksjob i
den private sektor pr. kommune. 2001
Kommunestørrelse.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
53% 51%
46% 43% 46%
41%
36%
50%
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
i alt
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
60%
50%
40%
30%
20%
10%
Kommunernes formidling til ordinære job
0%
Figur 5.15. Andel af aktiverede i private
jobtræning pr. kommune. 2001
Kommunestørrelse.
10% 11%
Kommunerne har mulighed for selv at formidle ledige kontanthjælpsmodtagere mv.
til ordinære job. Størsteparten af kommuner formidler ordinære job til de ledige.
Ifølge en SFI-undersøgelse formidlede 81 pct. af de store kommuner med over
25.000 indbyggere ordinære job til ledige, mod 73 pct. af de mellemstore kommuner
(mellem 10 og 25.000 indbyggere) og 60 pct. af de små kommuner (under
10.000 indbyggere). 24
5.2.4 Kvaliteten af kommunernes sagsbehandling
Det er meget vanskeligt at måle kvaliteten af sagsbehandlingen i kommunerne. I det
følgende belyses nogle enkelte aspekter af kvaliteten af sagsbehandlingen. Det drejer
sig om:
1. Ankefrekvens - opgjort som antal sager 25 , der ankes ift. antallet af modtagere af
hjælp indenfor det pågældende område 26 .
24 SFI, Kommunernes aktiverings- og revalideringsindsats, arbejdspapir, december 2000.
25 Den Sociale Ankestyrelse: Antal ankesager og omgørelser i sociale ankesager behandlet af sociale
nævn 1999-2. kvt. 2002. Opgørelserne indeholder ikke oplysninger om sager behandlet af Den Sociale
Sikringsstyrelse vedrørende Københavns og Frederiksberg kommuner.
26 Der er tale om gns. beregnede ankefrekvenser pr. år. Antal modtagere af hjælp (ekskl. Københavns
og Frederiksberg kommuner) er baseret på udtræk fra Danmarks Statistikbank for år 2001: 1.
Antal modtagere af kontanthjælp og aktivering brutto i løbet af 2001, antal modtagere af revalidering
i løbet af 2001 samt antal sygedagpengetilfælde i løbet af 2001.
20%
15%
10%
5%
0%
14%
19% 19%
11% 10%
12%
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
i alt
20%
15%
10%
5%
0%

s. 102/231
2. Omgørelsesprocent - opgjort som antal sager, der omgøres (dvs. ophæves, ændres
eller hjemvises) ift. det samlede antal afsluttede sager på det pågældende
område.
3. Fastsættelse af afgørelsesfrister for behandling af sager på revaliderings- og
fleksjobområdet.
4. Antallet af sager på udvalgte mindre sagsområder som udtryk for den
driftssikkerhed, der kan opnås i kommunernes sagsbehandling.
Ankefrekvens og omgørelsesprocent
Inden for kontanthjælps- og aktiveringsområdet har de sociale nævn afsluttet næsten
5.000 sager i perioden fra 1999 til 2. kvartal 2002. Ankefrekvensen kan beregnes
til ca. 6 pr. 1.000 modtagere for alle kommuner. Ankefrekvensen er lidt større i
de mindre kommuner end i de store kommuner med undtagelse af de største kommuner,
jf. figur 5.16.
Den gennemsnitlige omgørelsesprocent pr. kommune er ca. 22, jf. figur 5.17. Omgørelsesprocenten
er mindst i de store kommuner og størst i de små kommuner.
Figur 5.16. Ankefrekvens på kontanthjælps-
og aktiveringsområdet. Kommunestørrelse
Pr. 1.000
8,0 7,4
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
0-4.999
5-9.999
7,5
10-19.999
6,0
20-29.999
4,4
30-49.999
Kilde: Den Sociale Ankestyrelse og Danmarks Statistik
5,1
>50.000
6,8
i alt
Pr. 1.000
8,0
6,1
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Figur 5.17. Omgørelsesprocent på kontanthjælps-
og aktiveringsområdet pr. kommune.
Kommunestørrelser
Inden for revalideringsområdet har de sociale nævn afsluttet 6.900 sager i perioden
fra 1999 til 2. kvartal 2002. Ankefrekvensen kan beregnes til ca. 31 pr. 1.000 modtagere
for alle kommuner. Der er ikke den store forskel på ankefrekvensen for
kommunegrupperne efter størrelse, men den er lidt større i de mindre kommuner
end i de store kommuner. jf. figur 5.18.
Den gennemsnitlige omgørelsesprocent pr. kommune er ca. 20, jf. figur 5.19. Omgørelsesprocenten
er mindst i de store kommuner og størst i de små kommuner.
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
0-4.999
22%
5-9.999
24%
10-19.999
20% 19%
20-29.999
30-49.999
15% 15%
>50.000
22%
i alt
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%

Figur 4.18. Ankefrekvens på revalideringsområdet.
Kommunestørrelse
Pr. 1.000
40
35
30
25
20
15
10
5
0
0-4.999
35
5-9.999
32
10-19.999
34
20-29.999
28 28
30-49.999
>50.000
Kilde: Den Sociale Ankestyrelse og Danmarks Statistik
s. 103/231
Inden for sygedagpengeområdet har de sociale nævn afsluttet næsten 6.900 sager i
perioden fra 1999 til 2. kvartal 2002. Ankefrekvensen kan beregnes til godt 2 pr.
1.000 dagpengetilfælde for alle kommuner. Ankefrekvensen er størst i de store
kommuner og mindst i de små kommuner, jf. figur 5.20. På sygedagpengeområdet
er der således en tendens til, at ankefrekvensen er stigende med størrelsen af kommunerne.
Den gennemsnitlige omgørelsesprocent pr. kommune er ca. 22, jf. figur 5.21. Omgørelsesprocenten
er mindst i de store kommuner og er størst i de små kommuner.
Forskellene i omgørelsesprocenter mellem de forskellige typer af kommuner kan
tildels hænge sammen med forskelle i ankefrekvensen.
Figur 5.20. Ankefrekvens på sygedagpengeområdet.
Kommunestørrelse
Pr. 1.000
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
0-4.999
1,9
5-9.999
2,3
10-19.999
2,5
20-29.999
2,0
30-49.999
Pr. 1.000
40
25%
23%
32 31
35 20%
Kilde: Den Sociale Ankestyrelse og Danmarks Statistik
2,5
>50.000
3,2
i alt
i alt
30
25
20
15
10
5
0
Pr. 1.000
3,5
2,4
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Figur 4.19. Omgørelsesprocent på revalideringssområdet
pr. kommune. Kommunestørrelser
Figur 5.21. Omgørelsesprocent på sygedagpengeområdet
pr. kommune. Kommunestørrelser
Samlet viser opgørelserne en tydelig sammenhæng mellem kommunernes størrelse
og omgørelsesprocenten. De mindre kommuner har således en højere omgørelsesprocent
end de store kommuner. For ankesager efter lov om aktiv socialpolitik forstærkes
denne tendens af, at ankefrekvensen er højere i de mindre kommuner end i
de store kommuner. Forskellene mellem kommunerne efter størrelse kan tages som
udtryk for forskellige i kvaliteten af kommunernes afgørelser på det sociale områder.
Den faglige bæredygtighed i de små kommuner kan vurderet ud fra ankesagerne
i de sociale nævn siges at være mindre end i de store kommuner.
25%
20%
15%
10%
15%
10%
5%
0%
5%
0%
0-4.999
0-4.999
5-9.999
22% 23%
5-9.999
21%
10-19.999
10-19.999
18%
20-29.999
17%
30-49.999
22% 20% 20%
20-29.999
30-49.999
14% 14%
>50.000
>50.000
15%
20%
i alt
22%
i alt
5%
0%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
25%
20%
15%
10%

s. 104/231
Forskelle i omgørelsesprocenterne i ankesager mellem kommunerne må ses i sammenhæng
med forskelle i de sociale nævns praksis i ankesager. Omgørelsesprocenten
i ankesager på sygedagpengeområdet og efter lov om aktiv socialpolitik varierer
således relativt meget mellem de sociale nævn.
Afgørelsesfrister på revaliderings- og fleksjobområdet
Efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 skal kommunalbestyrelser og amtsråd inden
for hvert sagsområde fastsætte frister for, hvor lang tid, der må gå inden der skal
være truffet en afgørelse. Hvis en frist ikke kan overholdes skal ansøgeren skriftligt
have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Reglen omfatter de
sagsområder, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor resultatet af myndighedens
behandling af ansøgningen vil munde ud i en afgørelse.
Bestemmelsen trådte i kraft 1. juli 1998 og har sat fokus på sagsbehandlingstiden i
kommuner og amter på det sociale område. Kravet blev bl.a. indført for at præcisere
borgerens retsstilling. Kommunalbestyrelser og amtsråd beslutter afgørelsesfristerne
inden for hvert sagsområde som led i lokal prioritering af, hvordan myndighedernes
samlede ressourcer bedst anvendes.
Ifølge en undersøgelse fra Den Sociale Ankestyrelse 27 i 2001 havde 213 kommuner
svarende til godt ¾ af alle kommuner fastsat frister for, hvornår en ansøgning om
revalidering med erhvervsplan skal være færdigbehandlet af kommunen. Alle de
største kommuner havde fastsat en afgørelsesfrist, mens det kun var godt 70 pct. af
de mindste kommuner, der havde fastsat en frist, jf. figur 5.22.
Figur 5.22. Andelen af kommuner med
afgørelsesfrist på revalideringsområdet.
Kommunestørrelse
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
72%
78% 80%
87%
76%
Kilde: Den sociale Ankestyrelse
100% 100%
77%
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
i alt
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
Figur 5.23. Andelen af kommuner med
afgørelsesfrist på fleksjobområdet.
Kommunestørrelse
I forhold til ansøgning om fleksjob havde 185 kommuner svarende til godt 2/3 af alle
kommuner fastsat afgørelsesfrister. Alle de største kommuner havde fastsat en
afgørelsesfrist, mens det var under 60 pct. af de mindste kommuner, der havde fastsat
en frist, jf. figur 5.23.
27 Den Sociale Ankestyrelse, Kommuners og amters frister for afgørelse i sociale sager, Retsikkerhedslovens
§ 3, stk. 2, marts 2002. Undersøgelsen omfattede svar fra 263 kommuner. De 12 kommuner,
der ikke deltog i undersøgelsen var overvejende mindre kommuner. Undersøgelsen omfattede 14
sociale sagsområder.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
57%
69%
73%
80%
71%
100% 100%
67%
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
i alt
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%

s. 105/231
På begge disse områder er der en forholdsvis klar sammenhæng mellem størrelsen
af kommunerne og andelen af kommunerne, der har fastsat en afgørelsesfrist. En
lignende tendens gør sig gældende på de øvrige områder, der indgik i undersøgelsen.
Nogle af de mindre kommuner forklarer den manglende fastsættelse af frister med,
at de fortsat efter 3 år savner konkret sagsbehandlingserfaring inden for flere af
sagsområderne. Dermed savner disse kommuner også et grundlag, hvorpå de kan
basere beslutninger om afgørelsesfrister inden for de enkelte sagsområder. Det begrænsede
antal sager i nogle mindre kommuner kan således få konsekvenser for
borgernes retssikkerhed og kvaliteten af sagsbehandlingen.
Driftssikkerhed i sagsbehandlingen
De større kommuner har i kraft af et større antal sager generelt en større driftssikkerhed.
På nogle af de mindre sagsområder inden for beskæftigelsesindsatsen har de
små kommuner således så få sager, at det kan være vanskeligt at opbygge og udvikle
en faglig bæredygtig indsats, jf. figur 5.24 og 5.25.
Figur 5.24. Andel af kommuner med mindre
end 10 modtagere af fleksjob, skånejob
og ledighedsydelse 2001. Kommunestørrelse.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Kilde: Danmarks Statistik
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
i alt
fleksjob skånejob ledighedsydelse
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Figur 5.25. Andel af kommuner med mindre
end 10 modtagere af løntilskud under
revalidering og hjælp til værktøj og arbejdsredskaber
2001. Kommunestørrelse
5.3 Faglig bæredygtighed i AF
AF's centrale opgave er at medvirke til at sikre et velfungerende arbejdsmarked
gennem en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket kræver en strukturel tilgang til den
beskæftigelsespolitiske indsats, og at der generelt opereres i større arbejdskraftsoplande
end i det nære lokalområde.
For at levere en faglig bæredygtig indsats må regionerne blandt andet have adgang
til jobåbninger, etablere systematisk kontakt til virksomhederne og løbende overvåge
situationen på arbejdsmarkedet m.h.p. at imødegå mangelproblemer m.v.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
i alt
løntilskud værktøj og arbejdsredskaber
100%
80%
60%
40%
20%
0%

s. 106/231
Faglig bæredygtighed iht. at sikre et velfungerende arbejdsmarked
Danmark kan opdeles i en række pendlings- eller rekrutteringsoplande. Det vil sige
geografiske områder kendetegnet ved, at de fleste bor og arbejder inden for området,
henholdsvis at virksomhederne er placeret og rekrutterer arbejdskraft inden for
området, mens der er begrænset trafik mellem bopæl og arbejdssteder ind og ud af
området. Pendlings- eller rekrutteringsoplande udtrykker således over hvor store afstande
beskæftigede rejser efter arbejde og dermed også inden for hvor store geografiske
områder, der søges arbejde. Jo færre pendlings- eller rekrutteringsoplande,
jo større geografisk mobilitet er der blandt de beskæftigede, henholdsvis desto større
opland rekrutterer virksomhederne arbejdskraft fra.
Fra 1980 til 1999 er der blevet stadigt færre pendlings-/ rekrutteringsoplande i
Danmark, jf. figur 5.26 og 5.27.
Figur 5.26. Antal pendlingsoplande
1980 - 79 pendlingsoplande.
Kilde:AKF
Figur 5.27. Antal pendlingsoplande
1999 - 33 pendlingsoplande.
I 1980 var der således 79 pendlings-/rekrutteringsoplande. I 1999 var antallet reduceret
til 33 pendlings-/ rekrutteringsoplande.
Den klare tendens til en øget koncentration af pendlings-/rekrutteringsoplande fra
1980 til 2000 afspejler arbejdstagernes stadigt stigende mobilitet/pendling mellem
bopæl og arbejdssted og virksomhedernes øgede geografiske rekrutteringsoplande.
Både arbejdstagere og arbejdsgivere efterspørger således i stigende omfang job og
arbejdskraft uden for lokalområdet og i visse tilfælde job og arbejde, der ligger
langt fra bopælens/virksomhedens geografiske placering.
Arbejdstagernes - og arbejdsgivernes pendlings- og rekrutteringsmønstre fordrer, at
AF må anlægge en bred, strukturel tilgang og betragte et væsentligt større arbejdskraftopland
end det nære/lokale område. AF's opbygning i 14 regioner (med 50 AFdistriktskontorer),
der hver især dækker et betydeligt antal kommuner samt i vid udstrækning
følger pendlingsoplandene, understøtter denne tilgang.
AF's indsats omfatter blandt andet følgende hovedindsatsområder:

s. 107/231
• Adgang til jobåbninger/jobformidling
For at imødegå og afhjælpe strukturproblemer på arbejdsmarkedet er det væsentligt,
at AF har adgang til jobåbninger og en vis formidlingsintensitet.
Effekten af AF's jobformidling vil således afhænge af AF's markedsandel, det vil
sige den andel ledige job, som AF direkte formidler til henholdsivs annoncerer om i
forhold til det samlede antal jobåbninger på arbejdsmarkedet. Jo større markedsandel
AF har på jobområdet, desto større match og gennemsigtighed på arbejdsmarkedet
vil AF’s formidlingsindsats alt andet lige bidrage med.
AF's markeds-/jobandel på landsplan udgjorde i 2001 skønsmæssigt ca. 1/3 af det
samlede antal jobåbninger på arbejdsmarkedet. Heraf udgjorde den direkte jobformidling
knap 13 procent af det samlede antal jobåbninger på arbejdsmarkedet, mens
åbne ordrer udgjorde 20 procent. Knap halvdelen af jobordrer omfattet af den direkte
formidling havde en varighed på over 5 dage og godt halvdelen en varighed på
under 5 dage.
• Overvågning af arbejdsmarkedet
En faglig bæredygtig indsats fordrer, at der løbende gennemføres analyser og overvågning
af arbejdsmarkedssituationen, og at disse vurderinger sammen med de øvrige
mål og prioriteringer anvendes af frontpersonalet i den konkrete indsats.
Til forebyggelse og afhjælpning af aktuelle og potentielle flaskehalsproblemer
iværksætter AF en række initiativer, herunder fremme af den faglige og geografiske
mobilitet blandt ledige og arbejdssøgende mod flaskehalsområder gennem f.eks.
opkvalificering og omskoling af ledige gennem handlingsplan- og aktiveringsindsatsen.
En indikator på AF's indsats i forhold til at påvirke de strukturelle problemer på arbejdsmarkedet
er, om AF's handlingsplan- og aktiveringsindsats flytter ledige mod
de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.
AF-regionerne har via det løbende handlingsplanarbejde med ledige samt voksenlærlingeindsatsen
mulighed for at påvirke udbuddet af arbejdskraft indenfor de af
regionen udpegede flaskehalsområder. Voksenlærlingeforløb kan således grundlæggende
kun igangsættes inden for områder med mangel på arbejdskraft, mens AF
via aktiverings-/handlingsplanindsatsen kan søge at få ledige til at fastsætte beskæftigelsesmål
rettet mod regionens flaskehalsområder.
Samtlige regioner har i 2001 i deres handlingsplan- og voksenlærlingeindsats øget
antallet af ledige, der retter deres beskæftigelsesmål mod områder med regional
mangel på arbejdskraft. På landsplan udbød omkring 3 pct. af de ledige deres arbejdskraft
på flaskehalsområder før de havde indgået en handlingsplan med AF. Efter
indgåelse af handlingsplaner og regionens igangsættelse af voksenlærlingeforløb
var 11 pct. af beskæftigelsesmålene rettet mod flaskehalsområder.

s. 108/231
• Tæt kontakt med virksomhederne
En faglig bæredygtig indsats fordrer en tæt og systematisk kontakt til virksomhederne,
jf. kapitel 6.2.1. om effekter af AF's virksomhedsrettede indsats.
I 2001 havde AF-regionerne på landsplan gennemsnitligt etableret et samarbejde
med mere end hver tredje (37 pct.) virksomhed med to eller flere ansatte. Samarbejdsgraden
angiver den andel af virksomheder, som benytter sig af AF’s tilbud om
formidling og aktivering. En betydelig del af de virksomheder som AF har kontakt
til har således i et større eller mindre omfang etableret et samarbejde med AF med
hensyn til rekruttering af arbejdskraft og oprettelse af aktiveringspladser.
Understøtning af en faglig bæredygtig indsats i AF
AF-regionerne har inden for de bevillingsmæssige rammer, lovgivningens minimumskrav
til indsatsen og centralt udmeldte resultatkrav en høj grad af frihed til at
tilrettelægge den regionale beskæftigelsesindsats og vælge de metoder, serviceydelser
og redskaber, der vurderes at give den største arbejdsmarkedspolitiske effekt i regionen.
Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) skal sikre, at der sker en overordnet planlægning,
styring og udvikling af AF-systemets indsats med samt føre tilsyn med regionernes
indsats. AMS skal endvidere give administrativ støtte (fx via opbygning af fælles ITsystemer,
styrings- og opfølgningsværktøjer) og vejledning til regionerne.
Centralt i planlægningen af indsatsen i regionerne står de årlige kontraktforhandlinger
mellem de enkelte regioner og AMS. Med udgangspunkt i de enkelte regioners
kontraktopspil og en dialog mellem det regionale og centrale niveau fastlægges hovedindsatsområderne
og resultatkravene til den regionale beskæftigelsespolitik. De
generelle rammer som regionerne er underlagt i deres virke samt den centrale (statslige)
indflydelse i øvrigt på AF-regionernes beskæftigelsesindsats medvirke til at regionerne
understøtter realiseringen af overordnede beskæftigelsespolitiske målsætninger.
Sideløbende med den overordnede styring af indsats og effekt foretages der på en
række områder løbende understøtning af den faglige bæredygtighed i AF's indsats
m.h.p. at øge kvaliteten, effekterne og effektiviteten af indsatsen.
Dette sker ved 28 :
• Afdækning af "best practice" i regionerne på centrale indsatsområder i AF samt
benchmarking af de enkelte regioner ift. den førte indsats og effekterne heraf.
• Udvikling af fælles metode og værktøjer til afdækning af hvilke områder der er
brug for forbedringer og øget indsats.
• Udvikling af et fælles uddannelseskoncept (KIA - Kvalifikationsudvikling i AF)
for alle ansatte i AF til fremme af en fælles virksomhedskultur i AF, opbygning
28
De forskellige tiltag til styring og løbende kvalitetssikring af AF's indsats er nærmere beskrevet i
bilag 5.2.

s. 109/231
af en fælles forståelse for det arbejdsmarkedspolitiske system og AF's rolle og
opgaver samt til sikring af de ansattes faglige kompetencer.
• Opbygning af fælles system til sikring af en ensartet kvalitet af de ydelser der
tilbydes virksomheder og arbejdssøgende via udvikling af et landsdækkende
kvalitetskoncept på AF's centrale serviceydelser samt udarbejdelse af regionale
handlingsplaner på kvalitetsområdet.
• Udvikling af fælles redskaber til styring og opfølgning på indsats og effekter
heraf samt opbygning af fælles begrebsapparat, analyse-, overvågnings- og
afrapporteringsværkstøjer ifm. den løbende overvågning af situationen på de
regionale arbejdsmarkeder.
Samlet set bidrager rammebetingelserne, kontraktforhandlingerne mellem regionalt
og centralt niveau samt det centrale niveaus løbende understøtning af den faglig bæredygtighed
i AF til at sikre en relativ homogen og ensartet service, kvalitet og effekt
af indsatsen. Denne konklusion understreges af analyserne i kapitel 6 om AF's og
kommunernes effektivitet i indsatsen, hvoraf det fremgår, at der er betydelige større
variation i den kommunale indsats end tilfældet er for AF.
Specialisering og faglig bæredygtighed
AF er præget af en betydelig specialisering.
Kontakten og opgaverne med arbejdssøgende hhv. virksomheder er i AF-regionerne
gennemgående opdelt i to særskilte enheder, ligesom de forskellige opgaver i opgaveporteføljen
med de arbejdssøgende hhv. virksomhederne typisk er specialiseret i
mindre enheder. I AF’s kontakt med de arbejdssøgende er der således typisk enheder,
der primært tager sig af tilmelding og grundregistrering/udformning af CV, enheder
der primært tager sig af jobformidling, enheder der tager sig af visitation og
udarbejdelse af job- og uddannelsesplan og andre enheder der sørger for den konkrete
fremskaffelse af tilbud.
På trods af AF-regionernes størrelse kan der på afgrænsede områder i den regionale
beskæftigelsespolitiske indsats være behov for en yderligere specialisering. Det drejer
sig fx om områder, hvor der på regionalt plan er:
• et begrænset fagligt udbud af ledige fx langvarigt uddannede som akademikere,
ingeniører, længerevarende IT-uddannede mv.
• størrelsesmæssigt små målgrupper som fx på områder med mangel på
arbejdskraft, hvor der er et begrænset udbud af ledig arbejdskraft på regionalt
plan fx sygeplejersker, folkeskolelærere, socialrådgivere mv.
• områder hvor der med fordel kan gennemføres en fælles national indsats på en
målgruppe, der findes i alle regioner (fx indvandrere, seniorer, mv.), og hvor der
er behov for en intensiveret, specialiseret indsats tilpasset målgruppens behov
(på tværs af regioner).
Når der er tale om meget få personer inden for bestemte fag- og målgrupper, der berøres
af ledighed i løbet af en given periode, er der risiko for, at de fleste regioner
ikke har tilstrækkeligt kendskab til eller erfaring med at tackle disse målgruppes

s. 110/231
specifikke ledighedsproblemer, hvilket alt andet lige gøre det vanskeligere for AF at
iværksætte en individuelt tilpasset indsats rettet mod målgruppens tilbagevenden til
arbejdsmarkedet.
Det arbejdsmarkedspolitiske rationale bag en yderligere specialisering af beskæftigelsesindsatsen
på områder med relativt få personer i afgrænsede målgrupper udspringer
af at:
• få personer i målgruppen betyder, at den enkelte beskæftigelsespolitiske enhed
har begrænsede erfaringer med målgruppen, hvorfor der kan være behov for
viden på tværs af enhederne i tilrettelæggelsen af den mest hensigtsmæssige og
effektive indsats
• det er relativt omkostningskrævende såfremt de enkelte enheder selv skal
varetage indsatsen
• der allerede er eksterne aktører med ekspertise og en specialiseret viden og
dermed forudsætninger for at gennemføre en mere effektiv indsats eller at der
forventes at komme nye aktører på banen
• der er særlige landsdækkende, arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger og
prioriteringer der skal tages højde for i indsatsen
De nuværende AF-regioners størrelse kan på en række mindre indsatsområder således
være en barriere for at løse en række beskæftigelsespolitiske opgaver fuldt fagligt
bæredygtigt. Fordelene ved en yderligere specialisering i indsatsen på volumenmæssigt
mindre indsatsområder og på områder med særlige landsdækkende,
arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger og prioriteringer vil kunne være at sikre
øget kvalitet i opgaveløsningen og dermed medvirke til en bedre og mere effektiv
opgaveløsning.
Afrunding
Beskæftigelsesindsatsen kræver betydelig faglig kompetence. Således skal ansatte i
kommunerne og AF kunne identificere den enkeltes ressourcer og ønsker, inddrage
metoder og værktøjer til denne identifikation, inddrage brugere, afgive relevante
målrettede, individuelt tilpassede tilbud, kende til arbejdsmarkedssituationen, håndhæve
ret- og pligt, kende regelværket, samarbejde med andre aktører på markedet,
have udgiftsbevidsthed m.v. De høje krav til den faglige kompetence betyder, at
specialisering er en fordel, samtidig med at helhedsorienteringen i indsatsen fastholdes.
En fagligt bæredygtig og effektiv beskæftigelsesindsats kræver:
• på én gang lokal forankrethed og indsigt i det ”større” regionale arbejdsmarked.
• indgående og operationaliserbart kendskab til den regionale arbejdsmarkedssituation
(sikrer tilbudsvifte, formidlingsaktivitet, flaskehalsindsats, omskoling og
kvalificering m.v.).
• tæt kontakt til lokale virksomheder m.v., for at sikre jobåbninger til de svagere
grupper (rummeligt arbejdsmarked).
Sammenholdes en række indikatorer på faglig bæredygtighed med kommunernes
størrelse og organisering af indsatsen viser analyserne umiddelbart, at større enhe-

s. 111/231
der har lettere ved at opbygge og vedligeholde en faglig bæredygtighed i den beskæftigelsesrettede
indsats.
Større beskæftigelsespolitiske enheder/kommuner kan i højere grad sikre en opdeling
af forvaltningen, der understøtter at ansatte kan specialisere sig. De store kommuner
har større virksomhedsopland, har større tilbudsbredde, benytter mere avancerede,
systematiske metoder, har en større driftssikkerhed og har større kvalitet i
sagsbehandlingen end de små kommuner. Dette kan skyldes, at specialisering ofte
er nødvendig.
Herudover er der en række af de opgaver, der følger af at kunne varetage helt centrale
beskæftigelsespolitiske indsatsområder - som arbejdsmarkedsovervågning, flaskehalsindsats,
jobformidling og jobmatching mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft
samt en bred, målrettet og individuelt tilpasset tilbudsvifte til ledige –
hvor tilstrækkelige store beskæftigelsespolitiske enheder er en forudsætning for at
indsatsen kan gennemføres fagligt bæredygtigt.
Der er samtidig behov for en specialisering af dele af opgaveporteføljen, således at
nogle opgaver løses af få eller én enhed. En række opgaver i AF kan således formodentligt
løses mere hensigtsmæssigt af større enheder end de nuværende AFregioner
for at være faglig bæredygtige/forsvarlige ift. borgere og virksomheder.
I dette kapitel er inputfaktorernes betydning for leveringen af en faglig bæredygtig
indsats blevet belyst. I det følgende belyses resultaterne af processen - indsatsens effekter.

s. 112/231

6. Effektivitet i beskæftigelsesindsatsen
Indledning og sammenfatning
s. 113/231
Det er afgørende, at der i beskæftigelsesindsatsen er en massiv fokus på indsatsens
resultater og effekter på alle niveauer og alle de steder, hvor indsatsen gennemføres.
På en række områder er der i dag begrænset systematisk viden om beskæftigelsesindsatsens
resultater og effekter.
Den manglende viden om og fokusering på indsatsens effekter er et problem, der
understreges af, at der i dag er en betydelig variation i kommunernes resultater. Der
er således særligt i den kommunale indsats behov for at sikre mere viden om indsatsens
resultater og effekter for derved at kunne forbedre prioriteringen af indsatsen
og den styringsmæssige fokusering på indsatsens resultater. Der er i den forbindelse
behov for udvikling af metoder til at måle effekten af indsatsen for personer med
sociale og helbredsmæssige problemer udover ledighed.
I det følgende belyses omfanget af den aktive indsats, indsatsens effekter samt sammenhængen
mellem indsats, effekter og udgifter i kommunerne og AF.
Analyserne af indsatsen i AF og i kommunerne viser, at der i begge systemer er et
forbedringspotentiale med hensyn til at øge det effektive arbejdsudbud, få flere i arbejde
og samtidig realisere besparelser i den offentlige økonomi ved færre udgifter
til passive overførsler.
Betydeligt potentiale for en øget beskæftigelsesindsats
Potentialet for at øge det effektive arbejdsudbud er særlig stort i kommunerne. Det
skyldes dels, at de befolkningsgrupper, som har det største potentiale for øget erhvervsdeltagelse,
fortrinsvis er omfattet af kommunernes indsats. Det gælder personer
med langvarig offentlig forsørgelse, flygtninge- og indvandrere, sygedagpengemodtagere
og personer med varig nedsat erhvervsevne.
Desuden varierer resultaterne af den kommunale indsats betydeligt, hvilket peger
på, at mange kommuner kan forbedre indsatsen for at øge arbejdsmarkedstilknytningen
blandt de relevante målgrupper og få flere i arbejde.
Analyserne af den kommunale beskæftigelsesindsats i 2001 viser, at:
• 44.000 personer med langvarig offentlig forsørgelse ikke har modtaget et aktiverings-
eller revalideringstilbud inden for det seneste år. Det svarer til at 40
procent af målgruppen har været passivt forsørget det seneste år.
• 20.000 indvandrere som modtog kontanthjælp har været uafbrudt på offentlig
forsørgelse i mindst ét år uden at være i arbejde eller i aktivering. Det svarer til
44 procent af alle indvandrere, som modtog kontanthjælp.
• Varigheden af afsluttede sygedagpengesager varierer betydelig fra kommune til
kommune.
I AF er der tilsvarende et potentiale for at øge den aktive indsats for at bringe flere
længerevarende ledige i job. Analyserne af AF's indsats i 2001 viser, at:

s. 114/231
• 17.000 personer med langvarig offentlig forsørgelse (forsikrede) ikke har været
aktiveret inden for det seneste år. Det svarer til, at 30 procent af de langvarigt
forsørgede har været passivt forsørget det seneste år.
• 5.500 indvandrere som modtog dagpenge i 2001 var uafbrudt på offentlig forsørgelse
i mindst ét år uden at være i arbejde eller i aktivering. Det svarer til 17
procent af alle indvandrere, som modtog dagpenge det år.
Desuden er der både i AF og i kommunerne et potentiale for at nedbringe den passive
søgeperiode for nyledige.
Positive effekter af aktivering
Der er som helhed positive beskæftigelseseffekter af den aktiveringsindsats, som
gennemføres i begge systemer. Generelt bidrager aktivering til at forbedre den enkeltes
selvforsørgelsesgrad. Effekten er dog højere i AF end i kommunerne, hvilket
tildels skyldes, at målgrupperne i den kommunale indsats er længere fra arbejdsmarkedet
end målgrupperne i AF-systemet.
Samtidig bidrager gode beskæftigelseseffekter væsentligt til at forbedre det økonomiske
råderum i kommunerne. Den enkelte kommune sparer eksempelvis ca. 5 mill.
kr. for hver gang 100 kontanthjælpsmodtagere bliver selvforsørgende.
Der er samtidig en tendens til, at de kommuner, som aktiverer mest blandt de arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere også har de bedste beskæftigelseseffekter.
Tilsvarende viser undersøgelser, at de kommuner og AF-regioner, der har
gennemført den mest aktive beskæftigelsesindsats, også har oplevet den største reduktion
i gruppen af langvarigt offentligt forsørgede.
Den økonomiske effektivitet
Samlet set viser effekterne af redskaberne i kommunerne og AF, at privat og offentlig
jobtræning har de største effekter. Samtidig er jobtræning et af de billigste redskaber
- og væsentlig billigere end eksempelvis uddannelsesaktivering.
Det er bemærkelsesværdigt, at effekterne af uddannelse i AF og individuel jobtræning
i kommunerne, som er de mest anvendte redskaber, er relativt beskedne i forhold
til effekterne af de øvrige redskaber. En højere anvendelse af privat og offentlig
jobtræning i AF og kommunerne vil således både øge den beskæftigelsesmæssige
og økonomiske effektivitet i indsatsen.
Variationen i aktiveringsudgifter, indsats og effekter peger på, at der kan ske betydelige
effektiviseringer, såfremt de mindre effektive kommuner kommer på niveau
med de mest effektive kommuner. Endvidere synes der i et vist omfang at være
stordriftsfordele forbundet med store kommuner, idet små kommuner har relativt
flere ansatte i forhold til sagsmængden end større kommuner.
Også blandt AF-regionerne synes der at være et vist forbedringspotentiale.
Stor variation i kommunernes indsats, mere ensartede resultater i AF
Den kommunale indsats og effekterne heraf varierer markant fra kommune til
kommune. Variationen er endog betydelig blandt nabokommuner.

s. 115/231
Variationen betyder, at sandsynligheden for at få et aktiveringstilbud, der kan forbedre
den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning, til en vis grad afhænger af, hvilken
kommune man bor i. Denne forskel mellem nabokommuner kan næppe skyldes væsentlige
forskelle i rammevilkår, men peger på, at den enkelte kommunes prioritering
af indsatsen - i forhold til kommunens andre opgaveområder - kan have betydning
for den enkeltes jobchancer. Endvidere vil faktorer som indsatsens målrettethed,
kvalitet og virksomhedsorientering have betydning herfor.
Generelt er indsatsen i AF præget af ensartethed på tværs af landet med hensyn til
om den enkelte ledige bliver aktiveret inden for det seneste ydelsesår og med hensyn
til den beskæftigelseseffekt, der kommer ud af tilbudet. Der er dog en stor variation
i AF's virksomhedsvendte indsats, der peger på, at der i enkelte regioner kan
være et vist forbedringspotentiale med hensyn til at øge effektiviteten i virksomhedssamarbejdet.
En del af variationen i den kommunale indsats kan skyldes forskelle i rammevilkår.
F.eks. har større bykommuner gennemsnitligt en større andel af kontanthjælpsmodtagere,
som vurderes at have problemer ud over ledighed, end mindre landkommuner.
Samtidig kan der være forskelle på tværs af landet med hensyn til hvor gunstige
forudsætningerne er for at reducere antallet af overførselsmodtagere.
Generelt viser analyserne af den kommunale indsats imidlertid et broget billede:
Blandt kommuner med gode resultater findes både små og store kommuner, landkommuner
og bykommuner samt kommuner med relativt gunstige og ugunstige
rammevilkår. Tilsvarende findes der flere kommuner med mindre gode resultater
inden for alle kategorier.
Sammenhæng mellem kommunestørrelse og resultater
Gennemgående er der store variationer i indsats og resultater inden for alle størrelser
af kommuner. Der er således både store og små kommuner blandt de kommuner,
hvor der er fokus på en aktiv indsats, og hvor indsatsen har de bedste effekter.
Samtidig står det klart, at der inden for alle størrelsesgrupperinger findes kommuner
med et vist forbedringspotentiale i forhold til beskæftigelsesindsatsen.
De gennemsnitlige resultater for hver kommunestørrelse kan angive om nogle
kommunestørrelser gennemsnitligt er bedre end andre kommunestørrelser til at levere
resultater, jf. tabel 6.1.

s. 116/231
Tabel 6.1. Kommunestørrelsens relative betydning for performance i beskæftigelsesindsatsen.
Befolkning mellem 16-66 år.
Måling af resultater og effekter af Kommunestørrelsens relative betydning
beskæftigelsesindsatsen
• Potentiale for øget arbejdsudbud og
erhvervsdeltagelse
• Andel langvarigt passivt forsørgede
som ikke har være aktiveret i et år
• Varighed af passiv søgeperiode for
nye ledige kontanthjælpsmodtagere
• Andel indvandrere passivt forsørget
seneste 52 uger uden aktivering eller
job
• Varighed af sygedagpengesager
• Aktiveringsgrad for arbejdsmarkedsparate
ledige
• Effekt af aktivering for arbejdsmarkedsparate
ledige
Generelt er der et stort potentiale for at øge det effektive
arbejdsudbud ved en mere aktiv indsats.
Kommuner med over 30.000 i den erhvervsaktive alder
har en relativt højere andel af langvarigt offentligt forsørgede,
der ikke har været aktiveret i det seneste år
Kommunestørrelse har gennemgående ingen betydning
for længden af den passive søgeperiode
Særligt de helt store kommuner over 50.000 i den erhvervsaktive
alder har mange indvandrere, som har
modtaget passiv forsørgelse 52 uger i træk.
Stor variation af varighed inden for alle kommunestørrelser.
Kommuner med mellem 30.000 og 100.000 indbyggere
har lavere aktiveringsgrader for arbejdsmarkedsparate
ledige end de mindre og helt store kommuner
Gennemgående en positiv effekt af aktivering for de
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, dog
højest i de helt store bykommuner
• Produktivitet: Årsværk pr. sager Kommuner med over 20.000 i den erhvervsaktive alder
anvender generelt færre årsværk pr. sager
I det følgende belyses først omfanget af den aktive indsats i AF og kommuner for
relevante målgrupper (afsnit 6.1). Dernæst belyses indsatsens effekt, dvs. i hvilket
omfang aktiveringsindsatsen bidrager til at forbedre den enkeltes evne til at forsørge
sig selv samt effekten af AF's virksomhedsvendte indsats (afsnit 6.2). Endelig sættes
fokus på indsatsens økonomiske efficiens, dvs. sammenhænge mellem indsats,
resultater og udgifter (afsnit 6.3).
6.1 Den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne og AF
I fremtidens beskæftigelsesindsats bliver det helt afgørende, at det effektive arbejdsudbud
øges og flere kommer i arbejde, samtidig med at indsatsen både resultatmæssig
og økonomisk er effektiv, jf. kapitel 2 om fremtidige udfordringer for beskæftigelsespolitikken.
De personer, som i dag i kortere eller længere perioder står helt uden for arbejdsmarkedet,
skal i højere grad tilknyttes arbejdsmarkedet. Samtidig skal erhvervsdeltagelsen
blandt de personer, som allerede er i arbejdsstyrken, øges.
I løbet af 1990'erne er omfanget af ledige dagpengemodtagere allerede nedbragt betydeligt,
ligesom de arbejdsmarkedsrettede tilbagetrækningsordninger er strammet

s. 117/231
op med afskaffelsen af overgangsydelsen og efterlønsreformen fra efteråret 1998.
Det betyder, at den aktive indsats ikke mindst må rette sig mod grupper, hvoraf nogle
kan have lidt dårligere forudsætninger for at opnå og bevare ustøttet beskæftigelse.
Det er i høj grad kommunernes indsats, som skal sikre et øget effektivt arbejdsudbud
i de kommende år. Kommunerne har således ansvaret for at udøve en aktiv indsats
over for grupper med en relativ svag tilknytning til arbejdsmarkedet, og som
samtidig vurderes at have et potentiale i relation til øget erhvervsdeltagelse. Det drejer
sig blandt andet om kontanthjælpsmodtagere, herunder flygtninge og indvandrere,
sygedagpengemodtagere samt personer med varig nedsat erhvervsevne.
Der er imidlertid fortsat et væsentligt potentiale for at øge erhvervsdeltagelsen i relation
til ledige dagpengemodtagere, herunder ved at reducere søgeperioden for
korttidsledige og ved at øge beskæftigelsesindsatsen over for længerevarende ledige.
De centrale grupper med potentiale for øget arbejdsudbud og erhvervsdeltagelse
omfatter således både AF-regionernes og kommunernes målgrupper for beskæftigelsesindsatsen,
jf. boks 6.1.
Boks 6.1. Centrale grupper med potentiale for øget arbejdsudbud og
erhvervsdeltagelse (både forsikrede og ikke-forsikrede)
• Personer med længerevarende ledighed/offentlig forsørgelse
• Personer med kortvarig ledighed
• Flygtninge og indvandrere
• Sygedagpengemodtagere
• Personer med varig begrænsning i arbejdsevnen
For at realisere beskæftigelsesmålsætningen frem mod 2010 er det afgørende, at der
sker en målrettet indsats tilpasset de forskellige behov hos forskellige målgrupper.
Samtidig er det afgørende, at der skabes resultater over hele landet.
På tværs af landets kommuner er der en betydelig variation i erhvervsfrekvensen,
dvs. andelen af personer i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse eller står
til rådighed for arbejdsmarkedet. I kommunen med den laveste erhvervsfrekvens, er
ca. 65 procent af befolkningen i arbejdsstyrken, mens det i kommunen med den højeste
er knap 90 procent, jf. figur 6.1.
Det befolkningsmæssige grundlag for at øge arbejdsudbuddet varierer dermed betydeligt
fra kommune til kommune.
De områder i Danmark, der de seneste år har oplevet størst vækst er samtidig også
de områder, hvor flest i den erhvervsaktive alder enten er i job eller står til rådighed
for arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen er således gennemgående højest i kommuner
i hovedstadsområdet og i Jylland, mens de laveste erhvervsfrekvenser findes
i kommuner i Vestsjælland, Storstrøm, Bornholm og Fyns amter, jf. figur 6.1.

6.1. Erhvervsfrekvens 2001 (16-66 år).
Primærkommuner inden for hvert amt
Procent
100
90
80
70
60
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl
Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger.
s. 118/231
Erhvervsfrekvensen er gennemgående højest i de mindre (land)kommuner med op
til 20.000 indbyggere i den erhvervsaktive alder, mens erhvervsfrekvensen er lavest
i de større bykommuner, jf. figur 6.2.
Særligt de fire største kommuner, kommuner i Københavnsområdet med mange
indvandrere og kommuner med mindre gunstige forudsætninger 29 for at reducere
antallet af overførselsmodtagere har lavere erhvervsfrekvenser, jf. figur 6.3.
Samtidig varierer erhvervsfrekvensen betydeligt inden for hver enkelt kommunegruppe.
Erhvervsfrekvensen er gennemsnitlig ca. 83 procent i den fjerdedel af landets
kommuner med det højeste arbejdsudbud, mens erhvervsfrekvensen kun er 74
procent i den fjerdedel af kommunerne med det laveste arbejdsudbud, jf. figur 6.4.
6.3. Kommuner med forskellige rammevilkår.
Erhvervsfrekvens 2001 (16-66 år).
Procent
100
90
80
70
60
Landet
78
Fire storbyer
75
Ugunstig vilk.
76
Øvrige gunstig
81
Små gunstig
Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger.
80
HSreg gunstig
82
Kbh. indv.
74
Kbh.norm
79
Store byer
77
Procent
100
90
80
70
60
Procent
100
90
80
70
60
6.2. Kommunestørrelser og urbanisering.
Erhvervsfrekvens 2001 (16-66 år).
Procent
100
6.4. Kommunegrupper med højeste/laveste
erhvervsfrekvens 2001
Procent
100
90
90
83 84
85
82 83
83
81 81
79
80
80
75
74
75 75 76 76
80
75
73
74
72
73 73
Hvis alle kommuner havde den samme erhvervsfrekvens som landsgennemsnittet i
2001 (77,8 pct.), ville det svare til at øge arbejdsstyrken med ca. 50.000 personer.
Såfremt arbejdsudbudet i hele landet svarede til den øverste fjerdedel af kommunerne
(82,7 pct.), ville arbejdsstyrken kunne øges med ca. 180.000 personer.
Variationen i erhvervsfrekvensen landet over afspejler dels forskelle i rammevilkår
og vækstbetingelser. Men det afspejler også forskelle i den beskæftigelsesindsats,
29 Den nærmere opdeling af kommuner efter forskellige rammevilkår m.v. fremgår af bilag 3.1.
90
80
70
60
70
60
78 78
Landet
0-4.999
Landet
0-4.999
80 79
5-9.999
10-19.999
77
78
20-29.999
30-49.999
77
De højeste 25 pct. kommuner
De laveste 25 pct. kommuner
75
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
78
76
79
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
HS-reg
Bykom
Landkom
Procent
100
90
80
70
60
Procent
100
70
60

s. 119/231
som gennemføres i de enkelte kommuner og i AF-regionerne. Erhvervsfrekvensen
varierer således betydeligt blandt kommuner med nogenlunde samme beskæftigelsesmæssige
rammevilkår, størrelse og urbaniseringsgrad.
I det følgende foretages en analyse af AF og kommunernes indsats i 2001 for at øge
det effektive arbejdsudbud i forhold til følgende målgrupper:
• Længerevarende modtagere af offentlige overførselsindkomster.
• Nyledige forsikrede/ikke-forsikrede.
• Indvandrere og flygtninge, som modtager kontanthjælp eller dagpenge
• Sygedagpengemodtagere
Det skal bemærkes, at analysen er vanskeliggjort af, at der på en række områder
kun er en relativt begrænset viden om beskæftigelsesindsatsens resultater og effekter.
Dette er særligt udtalt i relation til den kommunale beskæftigelsesindsats, hvor
der på nogle områder ikke gennemføres en systematisk indsamling af data om den
beskæftigelsespolitiske indsats. Det drejer sig eksempelvis om:
• Antallet af ansatte inden for de kommunale social- og arbejdsmarkedsforvaltninger,
hvilket bl.a. hænger sammen med store forskelle i kommunernes organisering
af de kommunale forvaltninger. Der mangler således data om, hvor mange
personer, der er ansat i de enkelte kommuner til at varetage den beskæftigelsesrettede
indsats.
• Ensartede metoder til beskrivelse og registrering af, hvilke problemer kontanthjælpsmodtagere
med problemer ud over ledighed har, hvordan fordelingen af
problemer er for denne gruppe, samt hvor langt disse personer umiddelbart befinder
sig fra arbejdsmarkedet (kontanthjælpsprofiler). Endvidere er der behov
for at udvikle fælles redskaber til måling af effekten af indsatsen for denne
gruppe af kontanthjælpsmodtagere, hvor målet med den aktive indsats ikke
umiddelbart er ordinær beskæftigelse eller uddannelse, og hvor vejen mod arbejdsmarkedet
vil være en længere proces.
• Kommunernes virksomhedsrettede indsats - herunder hvor mange og med hvilke
virksomheder kommunerne har kontakt med, samt hvilke effekter kommunernes
virksomhedsrettede indsats har i form af ordinære job, jobtræningspladser
mv.
Der er således særligt i den kommunale indsats behov for at sikre mere viden om
indsatsens resultater og effekter for derved at kunne forbedre prioriteringen af indsatsen
og den styringsmæssige fokusering på indsatsens resultater.
6.1.1 Indsatsen for længerevarende modtagere af overførselsindkomster
Marginal- og socialgruppen angiver, i hvor stort et omfang personer inden for de
seneste 3 år har modtaget forskellige offentlige overførselsindkomster. Derved beskrives
omfanget af personer, der i længere tid over flere år har været i bruttogruppen
for AF og kommunerne indsats, jf. boks 6.2.

s. 120/231
Boks 6.2. Definitioner af social- og marginalgruppe
Marginalgruppen omfatter forsikrede og ikke-forsikrede personer tilmeldt AF, der har været
ledige, i aktivering eller på uddannelsesorlov over 80 pct. af tiden i gennemsnit over de
seneste tre år.
Socialgruppen omfatter ikke-forsikrede personer, der har været på kontanthjælp, sygedagpenge,
revalidering, ledig, i aktivering eller på uddannelsesorlov over 80 pct. af tiden over
de seneste tre år, dog således, at perioden med ledighed, aktivering og/eller på uddannelsesorlov
ikke overstiger 80 pct. af tiden de sidste 3 år. Personer, der tilhører socialgruppen, kan
dermed ikke samtidig være en del af marginalgruppen.
Marginalgruppen består af personer, der vurderes at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet,
mens socialgruppen også omfatter personer med problemer ud over
ledighed.
Ved udgangen af 2001 var der ca. 167.000 personer, som havde modtaget offentlig
forsørgelse i mere end 80 procent af tiden i løbet af de sidste 3 år. Heraf var ca. 26
procent i marginalgruppen og ca. 74 procent i socialgruppen.
Siden 1999 har der været et kraftigt fald i antallet af personer i marginalgruppen,
mens antallet af personer i socialgruppen har ligget nogenlunde konstant. Undersøgelser
viser, at der er en betydelig udskiftning i gruppen af langvarige overførselsmodtagere.
Blandt personer i marginal- og socialgruppen er der årligt ca. 20 pct.,
der kommer i beskæftigelse. Trods den betydelige afgang er der dog samtidig sket
en stort set tilsvarende tilgang, herunder især til gruppen af langvarige overførselsmodtagere
i det kommunale system.
Dette understreger, at den fremtidige indsats i endnu højere grad bør fokusere på at
forebygge langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet. En afgørende forudsætning herfor
er, at der udøves en aktiv indsats i forhold til hver enkelt person med henblik på at
øge arbejdsmarkedstilknytningen og sikre den hurtigst mulige vej direkte i arbejde.
Undersøgelser viser således, at de AF-regioner, der i perioden 1994-1997 gennemførte
den mest aktive beskæftigelsesindsats, samtidig oplevede den største reduktion
i marginalgruppen 30 . Tilsvarende viser undersøgelser, at der blandt de kommuner,
som aktiverer mest, er en overvægt af kommuner med relativt færre langvarige kontanthjælpsmodtagere
31 .
Såfremt social- og marginalgruppen kan reduceres med 15 procent vil erhvervsdeltagelsen
kunne øges med omkring 20-25.000 personer.
Af de 110.000 personer i marginal- og socialgruppen i slutningen af 2001, som
modtog ydelser fra det kommunale system, havde godt 40 procent ikke modtaget et
aktiverings- eller (for-)revalideringstilbud inden for det seneste år, jf. figur 6.5.
30
"Marginalgruppen under 90'ernes opsving", Arbejdsministeriet 1998.
31
"Udfordringer og muligheder - den kommunale økonomi frem mod 2010", KL, Finansministeriet
m.fl. 2002.

6.5. Social- og marg.gruppe (kom. ydelser).
Andel ikke-aktiveret efter bopælskommune
Procent
100
80
60
40
20
0
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl
Procent
100
80
60
40
20
0
Procent
s. 121/231
6.6. Social- og marg.gruppe (forsikrede). Andel
ikke-aktiveret efter bopælskommune
0
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl
Anm: Andel i social- og marginalgruppen ultimo 2001, som de seneste 52 uger ikke har været berørt
af et aktiverings- eller(for-) revalideringstilbud fra hhv. AF eller bopælskommunen. Målgruppen er
opdelt efter om seneste ydelse henhører til det kommunale system eller AF. Kommunale løntilskudsaktiviteter
indgår ikke på grund af utilstrækkeligt datagrundlag. Personer, som senest er overgået til
sygedagpenge, fordeles efter om de er overgået fra arbejdsløshedsdagpenge m.v. eller fra en kommunal
ydelse. DREAM-analysesæt 2000/2001 og egne beregninger.
Samtidig varierer indsatsen betydeligt fra kommune til kommune. Andelen af langvarigt
offentligt forsørgede, som har gået passiv i 52 uger svinger således fra ca. 10
procent til 60 procent i nabokommuner inden for de enkelte amter, jf. figur 6.5. Variationen
betyder, at sandsynligheden for at få et aktivt tilbud, som kan øge den enkeltes
arbejdsmarkedstilknytning, i et vist omfang er afhængig af, hvilken kommune
man bor i.
Tilsvarende havde ca. 30 procent af de 57.000 dagpengemodtagere i marginal- og
socialgruppen ikke modtaget et aktiveringstilbud inden for det seneste år, jf. figur
6.6. Der er således også i AF-systemet en stor andel af de langvarigt offentligt forsørgede,
som ikke har været aktiveret inden for det seneste år. Imidlertid er variationen
efter bopælskommune væsentlig mindre i AF end i den kommunale indsats.
Sandsynligheden for at få et aktiveringstilbud i AF-systemet afhænger i ringe grad
af, hvor man bor i landet 32 .
Kommuner med op til 30.000 indbyggere i den erhvervsaktive alder aktiverer gennemgående
en større andel af social- og marginalgruppen end de store bykommuner,
jf. figur 6.7. De kommuner, som gennemsnitligt aktiverer mindst, er således de
4 storbyer og kommuner i Hovedstadsområdet.
Imidlertid synes aktiveringsandelen ikke at afhænge af den enkelte kommunes
rammevilkår: De kommuner som aktiverer den relativt største andel af målgruppen
32 Flere forhold kan særligt påvirke kommunernes resultater: I målingen er det ikke muligt at tage
højde for kontanthjælpsmodtagere, som barsler eller har børnepasningsorlov - og som sådan ikke kan
modtage aktivering i orlovsperioden. Endvidere indgår personer på sygedagpenge, som eventuelt er
under en sundhedsmæssig behandling. Endelig har det ikke været muligt at inddrage oplysninger om
kommunernes anvendelse af løntilskudsordninger (ordinær jobtræning, virksomhedsrevalidering).
Disse forhold betyder, at aktiveringsniveauet i kommunerne til en vis grad vil være undervurderet i
målingerne. Til gengæld vil det næppe påvirke variationen kommunerne imellem. Hertil kommer
forskelle i aktiveringsregler for AF og kommunerne.
100
80
60
40
20
Procent
100
80
60
40
20
0

s. 122/231
er henholdsvis kommuner, som har gunstige og relativt ugunstive vilkår for at reducere
antallet af overførselsesmodtagere, jf. figur 6.8.
6.7. Kommunestørrelse og urbanisering.
Andel ikke-aktiveret 2001 (kom. ydelser)
Procent
60
50
40
30
20
42
34
30
36 35
Anm: Andel af social- og marginalgruppen ultimo 2001 (eksklusiv dagpengemodtagere), som de
seneste 52 uger ikke har været berørt af et aktiverings- eller (for-) revalideringstilbud fra bopælskommunen.
Kommunale løntilskudsaktiviteter indgår ikke på grund af utilstrækkeligt datagrundlag.
Gennemsnit for kommunegrupperinger efter befolkningsstørrelse 16-66 år, urbaniseringsgrad og forskel
i rammevilkår.
Der kan heller ikke identificeres en sammenhæng mellem målgruppens tyngde i den
enkelte kommune, og i hvilken grad målgruppen er blevet aktiveret inden for det
seneste år, jf. figur 6.9.
Endelig er der inden for alle de forskellige kommunestørrelser mange kommuner
som aktiverer en relativ stor andel, og mange kommune som aktiverer en relativ lille
andel, jf. figur 6.10.
6.9. Social- og marginalgruppe 2001.
Kommuners andel af ikke-aktiverede ift.
tyngden af langvarigt off. forsørgede.
Andel ikke aktiveret (procent)
80
70
60
50
40
30
20
10
0
45
49 49 49
39
32
Landet
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
(67) (71)
(72)
(65)
Procent
60
0 1 2 3 4 5 6
Andel langvarigt forsørgede (procent)
50
40
30
20
6.8. Kommuner med forskellige rammevilkår.
Andel ikke-aktiveret 2001 (kom. ydelser)
Procent
6.10. Kommunestørrelse og urbaniseringsgrad.
Kommuner med færrest/flest aktiverede
i social- og marginalgruppen 2001.
Anm: Andel i social- og marginalgruppen ultimo 2001, som de seneste 52 uger ikke har været berørt
af et aktiverings- eller revalideringstilbud fra bopælskommunen i forhold til målgruppens andel af
befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år). Antal kommuner i parentes. Danmarks statistik
og DREAM-analysesæt 2000/2001 samt egne beregninger.
Samlet er der en betydelig variation i den kommunale aktiveringsindsats over for
personer i marginal- og socialgruppen. Variationen finder endog sted mellem nabokommuner
og kan ikke umiddelbart forklares med forskelle i målgruppens tyngde
eller forskellige rammevilkår. Den uensartede indsats betyder, at den enkeltes mu-
60
50
40
30
20
Landet
Procent
100
80
60
40
20
0
42
Fire storbyer
49 50
49
Ugunstig vilk.
32
Øvrige gunstig
43
20 18 19
Landet
0-4.999
47
39
Små gunstig
53
23 24
33
HSreg gunstig
62 60
35
40
Kbh. indv.
42
56
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
36
35
Kbh.norm
44
52 52
28
Store byer
25 pct. kommuner med færrest aktiverede
25 procent kommuner med flest aktiverede
23
Procent
41
46
HS-reg
Bykom
Landkom
19
60
50
40
30
20
Procent
100
80
60
40
20
0

s. 123/231
ligheder for arbejdsmarkedstilknytning og udstødningsrisiko til en vis grad afhænger
af bopæl. Der er således i mange kommuner et stort potentiale for at øge den aktive
beskæftigelsesindsats for de langvarigt offentligt forsørgede.
6.1.2 Indsats for at reducere den passive søgeperiode for kortvarigt ledige
En anden potentiel målgruppe for at øge det effektive arbejdsudbud er gruppen af
fortrinsvis arbejdsmarkedsparate ledige med kortvarig ledighed.
Idet ganske mange personer kortvarigt berøres af ledighed, er der et væsentligt potentiale
for at øge den samlede erhvervsdeltagelse, såfremt kortidsledigheden kan
reduceres. F.eks. vurderes en halvering af forsørgelsesperioden for disse kortvarige
ledige, at medføre en reduktion af ledigheden med ca. 25.000 helårspersoner. En
styrket og hyppig kontakt med den enkelte ledige, øget fokus på jobsøgning og intensiv
formidling til ustøttet beskæftigelse kan medvirke hertil.
I løbet af 2000 var der ca. 33.000 personer, som modtog kontanthjælp efter at have
været selvforsørgende i mindst et år i træk. Tilsvarende var der ca. 95.000 "nye" ledige
personer med et års selvforsørgelse, som modtog dagpenge på et tidspunkt i
2000. Gennemsnitligt gik der ca. 18 uger før nye ledige kontanthjælpsmodtagere
igen var selvforsørgende eller havde påbegyndt et aktiveringstilbud. Dagpengemodtagerne
var gennemsnitlig 4 uger hurtigere i job/tilbud, svarende til en gennemsnitlig
ledighedsperiode på godt 14 uger, jf. figur 6.11 og 6.12.
Begge grupper af nye ledige har således gennemsnitligt en forholdsvis kort passiv
ledighedsperiode, førend de enten finder et arbejde eller får et aktiveringstilbud.
Forskellen på de 4 uger kan tildels skyldes, at en del kontanthjælpsmodtagere som
udgangspunkt er længere væk fra arbejdsmarkedet end dagpengemodtagere. Endvidere
kan forskelle i aktiveringskrav i AF og kommunerne have betydning. De
kommuner, som praktiserer straksaktivering, kan således medvirke til at mindske
perioden med passiv forsørgelse for kontanthjælpsmodtagere.
6.11. Nye ledige kth.modtagere 2000.
Varighed af søgeperiode efter bopælskom.
Uger
40
30
20
10
0
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl
Uger
40
30
20
10
0
6.12. Nye ledige dagpengemodtagere 2000.
Varighed af søgeperiode efter bopælskom.
0
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl
Anm: Personer som henholdsvis har modtaget kontanthjælp og dagpenge i 2001 og som i perioden
forinden har været selvforsørgende eller modtaget SU i mindst 52 uger i træk. For hver person opgøres
varigheden af den efterfølgende periode på offentlig forsørgelse frem til personen påbegynder arbejde
(4 uger), SU-berettigende uddannelse eller et aktiveringstilbud. DREAM-analysesæt
2000/2001 samt egne beregninger.
Uger
40
30
20
10
Uger
40
30
20
10
0

s. 124/231
Kontanthjælpsmodtagernes passive søgeperiode varierer også betydeligt mere
kommunerne imellem, end søgeperioden for dagpengemodtagere bosat i de tilsvarende
kommuner. Denne variation mellem nabokommuner kan næppe skyldes forskel
i efterspørgsel efter arbejdskraft eller i målgruppekarakteristika, men afspejler
nok i højere grad forskellighed i den beskæftigelsespolitiske indsats: Nogle kommuner
vælger således at straksaktivere nye ledige kontanthjælpsmodtagere, andre
vælger en mere afventende strategi.
Hverken kommunestørrelse eller rammevilkår for den enkelte kommunes beskæftigelsesindsats
synes at være afgørende for, hvor længe nye ledige kontanthjælpsmodtagere
er ledige, før de finder job eller får et aktiveringstilbud, jf. figur 6.13 og
6.14. Søgeperioden er gennemsnitlig stort set ens i kommuner af alle størrelser og i
kommuner med gunstige og mindre gunstige vilkår for beskæftigelsesindsatsen.
6.13. Nye ledige kth.modtagere 2000.
Kommuner Anm: Se bemærkninger med forskellige til figur rammevilkår.
6.11 og 6.12.
Uger
25
20
15
10
5
0
Landet
18
Fire storbyer
19
Ugunstig vilk.
17
Øvrige gunstig
17
Små gunstig
16
HSreg gunstig
19
Kbh. indv.
18
Kbh.norm
19
Store byer
17
Uger
25
20
15
10
5
0
6.14. Kommuner med højest/lavest søgeperiode
for nye ledige kth.modtagere 2000
Søgeperioden varierer imidlertid betydeligt inden for alle størrelser af kommuner,
jf. figur 6.14. De 25 procent kommuner med den korteste søgeperiode i de forskellige
størrelsessegmenter har typisk en gennemsnitlig søgeperiode på ca. 12 uger,
mens de 25 procent kommuner med den længste søgeperiode har en passiv
søgeperiode, der er dobbelt så lang.
Samlet set tyder variationen kommunerne imellem på, at der er et potentiale for at
øge det effektive arbejdsudbud blandt gruppen af fortrinsvis arbejdsmarkedsparate
ledige med kortvarig offentlig forsørgelse. En hyppig kontakt med den enkelte ledige
med fokus på jobsøgning og intensiv formidling til ustøttet beskæftigelse kan
medvirke hertil.
6.1.3 Indsatsen for indvandrere
Indvandrere fra tredjelande har en væsentlig mindre erhvervsdeltagelse end den øvrige
befolkning. Beskæftigelsesfrekvensen for den samlede gruppe af indvandrere
fra tredjelande er 45 procent, mens beskæftigelsesfrekvensen for den øvrige befolkning
er 76 procent.
Samtidig har indvandrernes andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere været
stigende op gennem 1990'erne. I 1994 udgjorde indvandrerne 18 procent af kontanthjælpsmodtagerne,
mens de i dag udgør op mod 30 procent.
Uger
40
30
20
10
0
23
24
22 21
12 12 12 12
Landet
0-4.999
De højeste 25 pct. kommuner
De laveste 25 pct. kommuner
5-9.999
10-19.999
20
14
23
15
20
13
22
17
23
14
20
23
13 12
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
Uger
40
30
20
10
0

s. 125/231
Den lave arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere betyder, at der i denne befolkningsgruppe
er et stort potentiale for en fremtidig stigning i arbejdsstyrken. Såfremt
indvandrere havde samme erhvervsfrekvens som den øvrige del af befolkningen
ville arbejdsstyrken kunne øges med 60.000 personer.
En afgørende forudsætning herfor er, at der i AF og i kommunerne gøres en aktiv
indsats i forhold til hver enkelt person med henblik på at øge arbejdsmarkedstilknytningen
og herigennem de sproglige og faglige kompetencer.
I 2000 var der godt 47.000 indvandrere fra mere eller mindre udviklede lande, som
modtog kontanthjælp. Af disse havde ca. 44 procent være uafbrudt på offentlig forsørgelse
i mindst ét år uden at være i arbejde eller i aktivering, jf. figur 6.15.
6.15. Kontanthjælpsmodt. (indvandrere).
Andel passiv ét år i træk. Bopælskommune
Procent
100
80
60
40
20
0
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl
Procent
100
80
60
40
20
0
6.16. Dagpengemodtagere (indvandrere).
Andel passiv ét år i træk. Bopælskommune
Procent
100
0
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl
Anm: Andel indvandrere, som har modtaget kontanthjælp eller dagpenge i 2000 og som efterfølgende
har modtaget offentlig forsørgelse mindst ét år i træk uden at opnå arbejde (i 4 uger), aktivering,
(for-) revalidering eller SU-uddannelse. Personer, som har modtaget barselsdagpenge er udeladt.
Endvidere indgår ikke personer, som har modtaget førtidspension, overgangsydelse, efterløn eller
folkepension. DREAM-analysesæt 2000/2001 og egne beregninger.
Tilsvarende var der i 2001 godt 33.000 indvandrere fra mere eller mindre udviklede
lande, som modtog dagpenge. Af disse havde ca. 17 procent været uafbrudt på offentlig
forsørgelse i mindst ét år uden at være i arbejde eller i aktivering, jf. figur
6.16.
Andelen af indvandrere, som ikke har modtaget aktiveringstilbud eller fået arbejde
inden for ét år er således væsentlig mindre i AF-systemet end i kommunerne 33 . Den
tilsyneladende store forskel i andelen af indvandrere på passive ydelser i kontanthjælpssystemet
(ikke-forsikrede) og i AF-systemet (forsikrede) skal formentlig i høj
grad ses i sammenhæng med, at der er stor forskel på de to grupper af indvandrere,
herunder blandt andet med hensyn til opholdstid, arbejdsmarkedserfaring m.v.
33 Det skal bemærkes, at det i målingen ikke er muligt at tage højde for kontanthjælpsmodtagere, som
er på barsel eller har børnepasningsorlov - og som sådan ikke bør modtage aktivering i orlovsperioden.
Det betyder, at aktiveringsniveauet i kommunerne til en vis grad vil være undervurderet i målingerne.
For dagpengemodtagere er der imidlertid kun en begrænset effekt af barsel. Andelen af indvandrere,
som ikke har været selvforsørgende/i aktivering inden for det seneste år falder således fra
19 til 17 procent, når der korrigeres for barsel.
80
60
40
20
Procent
100
80
60
40
20
0

s. 126/231
Samtidig varierer den kommunale indsats betydeligt fra nabokommune til nabokommune.
Andelen af indvandrere på kontanthjælp, som har gået passiv i 52 uger
svinger således typisk fra ca. 10 til 70 procent i kommuner inden for de enkelte amter.
Variationen betyder, at sandsynligheden for at få et aktiveringstilbud, som kan
øge den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning, til en vis grad afhænger af, hvilken
kommune man bor i.
AF's indsats over for målgruppen er mere ensartet på tværs af landet end kommunernes.
Sandsynligheden for at få et aktiveringstilbud i AF-systemet afhænger således
i ringe grad af, hvor man bor i landet.
De mindste og mellemstore kommuner op til 50.000 indbyggere (16-66 år) har gennemsnitligt
færrest indvandrere, som har modtaget passiv forsørgelse mindst et år i
træk, jf. figur 6.17. Det er i de større bykommuner, herunder især i de 4 storbyer, at
der gennemsnitligt er flest indvandrere som modtager passiv forsørgelse uafbrudt,
jf. figur 6.18.
6.17. Kommunestørrelse og urbanisering.
Andel indvandrere kth. passiv ét år 2000
Procent
60
50
40
30
20
44 43
36
41
37 37
Anm: Se bemærkninger til figur 6.15 og 6.16.
45
50
48
40 39
Landet
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
Procent
60
50
40
30
20
6.18. Kommuner med forskellige rammevilkår.
Andel indvandrere kth. passiv ét år
Procent
Kommuner i Københavnsområdet med mange indvandrere (Albertslund og Brøndby)
er samtidig den kommunegruppe, som gennemsnitligt gør den mest aktive indsats
for målgruppen. Der kan imidlertid ikke generelt identificeres en sammenhæng
mellem målgruppens tyngde i den enkelte kommune, og i hvilken grad målgruppen
har været selvforsørgende eller aktiveret inden for det seneste år, jf. figur 6.19.
Endelig er der inden for alle de forskellige kommunestørrelser mange kommuner
med en høj andel af indvandrere, som har været passivt forsørget et helt år i træk, og
samtidig mange kommuner med en forholdsvis lille andel passivt forsørgede, jf. figur
6.20.
60
50
40
30
20
Landet
44
Fire storbyer
50
Ugunstig vilk.
38
Øvrige gunstig
41
Små gunstig
38
HSreg gunstig
41
Kbh. indv.
28
Kbh.norm
38
Store byer
Procent
39
60
50
40
30
20

6.19. Kth-modtagere (indvandrere) 2001.
Kommuners andel af passivt forsørgede ift.
tyngden af indvandrere i kommunen.
Andel passiv forsørget (procent)
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0
Andel indvandrere kth-modtagere (procent)
s. 127/231
6.20. Kommunestørrelse og urbaniseringsgrad.
Kommuner med færrest/flest uden tilbud
i ét år, kth-modtagere (indvandrere).
Procent
100
Anm: Ad. 5.19. Andel indvandrere, som har modtaget kontanthjælp i 2001 og som de seneste 52
uger ikke har været selvforsørgende i mindst 4 uger, på SU eller i aktiverings-/(for-
)revalideringstilbud set i forhold til målgruppens andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder
(16-66 år). I opgørelsen indgår ikke personer, som har modtaget førtidspension, overgangsydelse, efterløn
eller folkepension. Danmarks statistik og DREAM-analysesæt 2000/2001 samt egne beregninger.
Samlet er der en betydelig variation i den kommunale aktiveringsindsats over for
indvandrere fra mere eller mindre udviklede lande, som modtager kontanthjælp.
Variationen finder endog sted mellem nabokommuner og kan ikke umiddelbart forklares
med forskelle i målgruppens tyngde eller forskellige rammevilkår. Der er således
i mange kommuner et potentiale for at øge den aktive beskæftigelsesindsats
for denne gruppe.
6.1.4 Kommunernes opfølgning på sygedagpengeområdet
Et stigende antal mennesker oplever langtidssygdom, og dermed langvarigt fravær
fra arbejdsmarkedet. Det giver en øget risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet.
Samtidig oplever et voksende antal kommuner, at udgifterne til sygedagpenge vokser
uforholdsmæssigt.
Sygedagpengeopfølgningen er en kommunal opgave, hvor kommunen mindst hver
8 uge i et sygeforløb skal vurdere, om der kan iværksættes initiativer, som kan sikre
at den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet bevares. Erfaringerne fra kommunerne
viser, at den bedste sygedagpengeopfølgning sker i et samarbejde med den
sygemeldte, virksomhederne, lægerne og andre involverede aktører. Det er derfor
afgørende, at alle involverede parter yder en indsats og bidrager til at mindske omfanget
af sygefraværet.
En aktiv indsats for at nedbringe sygefraværet kan samlet set bidrage væsentligt til
at øge det effektive arbejdsudbud. Erfaringer fra undersøgelser er således, at personer
i et sygdomsforløb oftere og hurtigere bliver raske, hvis de arbejder eller bibeholder
kontakten til deres arbejdsplads, end hvis de ikke gør.
Endvidere viser undersøgelser, at en tidlig opfølgning har stor betydning for længden
af det samlede sygedagpengeforløb. Risikoen for sygefravær på mere end 52
80
60
40
20
0
60
16
70
Landet
0-4.999
25 pct. kommuner med flest uden tilbud
25 pct. kommuner med færrest uden tilbud
56 55
12 15
22
50 50 51
28 28
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
56
39 37
54 54
25 27
63
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
Procent
100
13
80
60
40
20
0

s. 128/231
uger er således dobbelt så stor for sygemeldte, der får opfølgning senere end 8 uger
efter sygemelding 34 .
Beregninger viser, at hvis sygefraværet samlet blev reduceret med én dag pr. erhvervsaktiv,
ville det øge den effektive arbejdstid med, hvad der svarer til cirka
10.000 fuldtidsbeskæftigede.
På trods af at de fleste sygedagpengesager har en relativ kort varighed på under 8
sygeuger, så er der årligt godt 85.000 sager, der varer mellem 8 og 54 uger, og hvor
kommunernes opfølgning kan gøre en væsentlig forskel i forhold til at mindske sygefraværet.
Ydermere afsluttes årligt ca. 17.000 sager, som har en varighed på
mindst et år.
En indikator for kommunernes indsats på området er at opgøre andelen af forholdsvis
lange sygedagpengeforløb på mellem ½-1 års varighed i forhold til alle forløb
med en varighed fra 8 uger til 1 år. En lav andel af lange forløb kan indikere, at den
enkelte kommunes indsats har medvirket til at sikre en hurtigere raskmelding/tilbagevenden
til beskæftigelse.
Andelen af tungere sager fra ½-1 års varighed varierer fra ca. 20 til 30 procent
kommunerne imellem, jf. figur 6.21. På landsplan er det gennemsnitligt hver fjerde
sygedagpengesag af mindst 8 ugers varighed, der først når at blive afsluttet efter et
halvt til et helt år. Der er inden for alle størrelsesgrupperinger, kommuner med lave
andele af tungere sager og kommuner med høje andele, jf. figur 6.22.
6.21. Andel sygedagp.sager mellem 26-54
uger ift. alle sager mellem 8-54 uger. 2001
Procent
40
30
20
10
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl
Procent
40
30
20
10
6.22. Højeste/laveste andel sygedagp.sager
ml. 26-54 uger ift. alle sager ml. 8-54 uger
Procent
Procent
50 25 pct. kommuner med flest tunge sager
De 25 pct. kommuner med færrest sager
50
40
40
30
20
32
30 29 31
28 28 28 27 28 29
24 24
20 20 22
23 23 22 22 22
18
19
30
20
Anm: Gnst. varighed af afsluttede sygedagpengeforløb i 2001med en varighed på mellem 8-54 uger
(andel sager med 8-26 ugers varighed ift. alle sager med 8-54 ugers varighed), Danmarks Statistik og
egne beregninger.
En anden indikator for kommunernes indsats på området, er den gennemsnitlige varighed
af de tungeste sygedagpengesager med over 52 ugers varighed. En forholdsvis
lav varighed kan indikere, at kommunen har været aktiv i opfølgningen, mens en
høj varighed kan indikere en mindre aktiv indsats.
34 Sørensen & Lunden (2001): "Pilotundersøgelse af sygedagpengeforløb - med særlig fokus på ventetider
og den socialfaglige opfølgnings betydning for fraværsperioden." FormidlingsCenter Århus.
10
0
Landet
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
10
0

s. 129/231
Der kan også være tale om, at kommuner med en lav varighed tilkender førtidspension
på et tidligere tidspunkt eller at kommuner med en høj varighed i højere grad
har fokus på genoptræningsforløb med henblik på at få den sygemeldte tilbage på
arbejdsmarkedet.
Sygedagpengesager over 52 ugers varighed udgør årligt kun 2,5 procent af samtlige
afsluttede sager. Til gengæld udgør de 15 procent af alle udgifter til sygedagpenge.
Det bemærkes, at den enkelte kommune har stærke økonomiske incitamenter til at
gøre en indsats, idet den selv bærer den fulde udgift ved sygedagpengesager af mere
end et års varighed.
Den gennemsnitlige varighed af de tunge sygedagpengesager med over 52 ugers varighed,
varierer betydeligt fra kommune til kommune, fra ca. 60 uger til 110 uger,
jf. figur 6.23. Variationen er betydelig mellem nabokommuner.
De små kommuner, herunder især landkommunerne, har gennemsnitligt den laveste
varighed, mens varigheden gennemsnitligt er størst i de mellemstore bykommuner,
jf. figur 6.24.
6.23. Gnst. varighed af sygedagpengesager
over 52 uger efter bopælskommune 2001
Uger
130
120
110
100
90
80
70
60
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl
Uger
130
120
110
100
90
80
70
60
6.24. Kommunestørrelse og urbanisering. Varighed
sygedagp.sager over 52 uger 2001.
Anm: DREAM 2001 og egne beregninger. Den gennemsnitlige varighed af afsluttede sygedagpengeforløb
i 2001, som har haft en varighed over 52 uger fordelt på kommuner og kommunegrupper.
Inden for alle de forskellige størrelsessegmenter er der dog mange kommuner med
en høj gennemsnitlig varighed og mange kommuner med en lav gennemsnitlig varighed,
jf. figur 6.26.
Varigheden af sygedagpengesager synes heller ikke at afhænge af den enkelte
kommunes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen: Varigheden er gennemsnitlig
lige stor i kommuner som har gunstige og relativt ugunstige vilkår for at reducere
antallet af overførselsesmodtagere, jf. figur 6.25.
Beregninger viser, at hvis alle kommuner fik reduceret varigheden af de tunge sygedagpengesager
svarende til landsgennemsnittet på 88 uger, ville det medføre besparelser
i den kommunale økonomi på mindst 180 mill. kr. Beregningerne forudsætter,
at varigheden nedbringes ved øget erhvervsdeltagelse.
Uger
100
95
90
85
80
75
70
88
85
Landet
0-4.999
86
5-9.999
10-19.999
89 89
93
20-29.999
30-49.999
89 89
88
91
86
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
Uger
100
95
90
85
80
75
70

6.25. Kom. med forskellige rammevilkår.
Varighed af sygedagp.sager over 52 uger.
Uger
100
95
90
85
80
75
70
Landet
88
Fire storbyer
89
Ugunstig vilk.
86
Øvrige gunstig
90
Små gunstig
85
HSreg gunstig
87
Kbh. indv.
88
Kbh.norm
87
Store byer
92
Uger
100
95
90
85
80
75
70
s. 130/231
6.26. Kommuner med størst/ mindst varighed
af sygedagpengesager over 52 uger (2001)
99 101 97 99 100 105
Anm: DREAM 2001 og egne beregninger. Den gennemsnitlige varighed af afsluttede sygedagpengeforløb,
som har haft en varighed over 52 uger fordelt på kommuner og kommunegrupper.
Tilsvarende ville de kommunale udgifter til sygedagpenge blive reduceret med 750
mill. kr., hvis alle kommuner reducerede varigheden af de tunge sager til gennemsnitligt
73 uger, svarende til gennemsnittet for de 25 procent bedste kommuner.
Samlet indikerer variationen blandt kommunerne med hensyn til varigheden af de
tunge sygedagpengesager, at der i mange kommuner kan være et potentiale for at
øge indsatsen på sygedagpengeområdet.
Analyserne af indsatsen i AF og i kommunerne peger samlet på, at der i begge systemer
er et forbedringspotentiale i indsatsen for at øge det effektive arbejdsudbud.
Forbedringspotentialet synes dog størst blandt kommunerne, idet indsatsen her gennemgående
er mere uensartet end i AF-regionerne. Der er således stor variation i
kommunernes aktive indsats over for målgrupper med potentiale for et øget arbejdsudbud,
herunder længerevarende offentligt forsørgede, nyledige, indvandrere
og sygedagpengemodtagere.
I det følgende fokuseres på effekten af AF's og kommunernes beskæftigelsesindsats.
6.2 Effekter af AF's og kommunernes beskæftigelsesindsats
I det følgende analyseres opkvalificeringseffekterne af AF og kommunernes beskæftigelsesindsats.
Først belyses effekterne af AF's virksomhedsrettede indsats.
Dernæst belyses effekter af aktiveringsindsatsen i AF og kommunerne.
6.2.1 Effekter af AF's virksomhedsrettede indsats
En af de vigtigste opgaver for AF er at sikre en tæt kontakt med omkringliggende
virksomheder i regionen, jf. kapitel 5. Først og fremmest skal AF servicere virksomhederne
ved at synliggøre den ledige arbejdskraft og ledige job samt formidle
kontakt mellem jobsøgende og virksomheder. Virksomhedskontakten er således afgørende
for, at AF kan opnå effektive beskæftigelsespolitiske resultater på en række
områder.
En effektiv forebyggelse af flaskehalsproblemer kræver, at virksomheder inden for
den berørte branche medvirker i løsningerne, f.eks. ved at øge det almindelige elevindtag,
ansætte voksenlærlinge, medvirke ved opkvalificering af ledig erstatnings-
Uger
130
120
110
100
90
80
70
60
73
Landet
0-4.999
De højeste 25 pct. kommuner
De laveste 25 pct. kommuner
69
75 75
77 78
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
92
85
95
83
97 102 99
76 77
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
72
Uger
130
120
110
100
90
80
70
60

s. 131/231
arbejdskraft m.v. Endvidere vil gode effekter af aktiveringsindsatsen være betinget
af, at der er virksomheder, som ønsker at ansætte personer i jobtræning, arbejdspraktik
og lignende. Endelig vil beskæftigelsespolitikkens gennemslagskraft være
betinget af et indgående kendskab til virksomhedernes konkrete efterspørgsel efter
kvalikationer på kort og længere sigt.
En indikator for effektiviteten i AF's virksomhedsrettede indsats er, i hvilket omfang
virksomhederne får besat deres ledige job gennem AF's henvisning af ledige.
Jo oftere ledige pladser besættes med ledige personer anvist af AF, jo større er effekten
af regionens formidlingsindsats.
I 2001 blev ca. 62 procent af job med over 5 dages varighed, som virksomhederne
anmodede AF om at henvise arbejdskraft til, besat af de ledige, som AF anviste, jf.
figur 6.27. Tilsvarende blev 86 procent af de korte jobordrer under 5 dage besat
med ledige anvist af AF. Blandt de job, som ikke besættes med AF's anviste arbejdskraft,
vil der være tale om, at virksomheden har ansat en person (typisk allerede
beskæftigede) via andre rekrutteringskanaler.
6.27. AF's formidlingseffekt 2001. Andel
job, hvor AF's henviste arb.kraft ansættes
Procent
100
80
60
40
20
0
Landet
Kbh
Frb
Ros
Vst
Sst
Formidlingseffekt over 5 dage
Formidlingseffekt under 5 dage
Bhm
Fyn
Sjl
Ribe
Vjl
Rkb
Årh
Vib
Njl
Procent
100
80
60
40
20
0
6.28. Effekt af AF's virksomhedsbesøg 2001. Tilgang
af job- og aktiveringspladser pr. besøg
Pladser pr.
virk.besøg
4,5
Anm: Målesystemet for AF 2001, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2002. Figur 6.27: Antal besatte pladser
(over og under 5 dages varighed) i procent af samtlige anmeldte pladser. Figur 6.28: Antal pladser
(summen af jobordrer og aktiveringspladser, der indkommer op til 3 måneder efter virksomhedsbesøg)
pr. virksomhedsbesøg.
Samtidig varierer resultaterne mellem AF-regionerne betydeligt, hvor regionen med
den laveste formidlingseffekt besætter 40 procent af pladserne mod 95 procent i regionen
med den højeste effekt. Variationen indikerer, at der i flere regioner er et
forbedringspotentiale i forhold til at forbedre formidlingseffekten.
Endvidere opnåede AF i 2001 gennemsnitligt adgang til 2,3 job- eller aktiveringspladser
pr. virksomhedsbesøg, jf. figur 6.28. Jo større tilgang af jobordrer eller aktiveringspladser
pr. besøgt virksomhed, jo større er effekten af regionens virksomhedsvendte
arbejde. Regionernes effekt af virksomhedsbesøgene varierer fra 1
job/aktiveringsplads pr. besøg i regioner med lavest effekt til godt 4 pladser pr. besøg
i regioner med højest effekt.
Både formidlingseffekten og effekten af virksomhedsbesøg varierer betydeligt regionerne
imellem. Variationen afspejler dels, at der kan være forskelle i lokale konjunkturer
og dermed i omfanget af potentielle jobåbninger for AF, men samtidig
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Landet
Kbh
Frb
Ros
Vst
Sst
Åbne ordrer
Ordinære ordrer
Aktiveringspladser
Bhm
Fyn
Sjl
Ribe
Vjl
Rkb
Årh
Pladser pr.
virk.besøg
4,5
Vib
Njl
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0

s. 132/231
peger resultaterne på, at der i flere regionerne er et forbedringspotentiale i forhold til
den virksomhedsvendte indsats.
En indikator for AF's indsats på flaskehalsområdet er, i hvilket omfang ledige inden
for den enkelte regions flaskehalsområder kommer hurtigere ud af ledigheden end
ledige uden for regionens flaskehalsområder, jf. figur 6.29.
6.29. Ledighedsgrad på flaskehalsområder
2001 ift. ledighedsgrad på andre områder
Procent
100
90
68
61 62
65
60
55
57 56
49
58 56 60
72 72
68
70 70
67 68
64 65
63
66
63
51
69
64 67
80
80
70
60
70
60
50
50
40
Ledighedsgrad inden for flaskehalsområder
Ledighedsgrad uden for flaskehalsområder
Landet
Kbh
Frb
Ros
Vst
Sst
Bhm
Sjl
Ribe
Vjl
Rkb
Årh
Vib
Njl
Procent
100
90
40
6.30. AF's indsats for at øge arbejdsudbuddet
på flaskehalsområder 2001.
Procent
Anm: Målesystemet for AF 2001, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2002. Figur 6.29: Ledighedsgraden i
procent for nyledige med ønske om beskæftigelse udenfor den enkelte regions flaskehalsområde (blå
søjle) ift. ledighedsgrad i procent for nyledige med ønske om beskæftigelse inden for regionens flaskehalsområde
(rød søjle). Figur 6.30: Procentvis andel af ledige, der forud for indgåelse af handlingsplan
har ønske om beskæftigelse inden for regionens flaskehalsområder (blå søjle) ift. andel af
ledige, der efter indgåelsen af handlingsplan har et beskæftigelsesmål inden for regionens flaskehalsområder,
inklusiv personer, der har påbegyndt et voksenlærlingeforløb (rød søjle). For begge figurer
gælder, at jo større forskellen er imellem søjlerne, jo bedre resultater.
En stor forskel mellem ledighedsgraden inden for og uden for de enkelte regioners
flaskehalsområder kan indikere en effektiv regional flaskehalsindsats, idet alle ledige
med ønske om beskæftigelse inden for flaskehalsområderne meget hurtigt er
kommet i arbejde i modsætning til de øvrige ledige, som har søgt job uden for flaskehalsområderne.
I 2001 varierer AF-regionernes forskelle i ledighedsgrader fra knap 3 pct. point
(Bornholm) til 20 pct. point (Roskilde). Variationen kan skyldes forskelle i effektivitet
regionerne imellem, men også andre forhold såsom variationer i det relative
omfang af flaskehalsproblemer og regionernes bestemmelse heraf.
En anden indikator for effektiviteten af AF's flaskehalsindsats er, i hvilket omfang
AF's indgåelse af individuelle handlingsplaner og voksenlærlingeindsats øger udbuddet
af arbejdskraft på områder med regional mangel på arbejdskraft, dvs. på flaskehalsområderne.
jf. figur 6.30. Jo mere AF's medarbejdere formår at tilskynde ledige
til at søge beskæftigelse inden for flaskehalsområder, jo mere effektiv er regionens
flaskehals- og ledighedsbekæmpelse.
I 2001 angav 3 procent af de ledige på landsplan - forud for indgåelsen af den individuelle
handlingsplan - at de ønskede beskæftigelse inden for flaskehalsområder.
Ved indgåelsen af de individuelle handlingsplaner var der 9 pct. point, der skiftede
beskæftigelsesmål, således at der samlet var godt 12 procent af de ledige, som søgte
job eller påbegyndte aktivering/uddannelse inden for flaskehalsområder.
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
12 13
3
Landet
4 4
Kbh
11
Frb
Udbud før indgåelse af IHP
Udbud efter indgåelse af IHP m.v.
0
4
Ros
3
9 9
1
6
0 0
7
15
8
10
13
1 1 1
11
14
Vst
Sst
Bhm
Sjl
Ribe
Vjl
Rkb
Årh
Vib
Njl
4
Procent
1
8
20
15
10
5
0

s. 133/231
Der er samlet set positive effekter af AF's virksomhedsvendte indsats med hensyn
til at anvise ledig arbejdskraft til virksomhederne, sikre adgang til de lokale jobåbninger
og afhjælpe og forebygge flaskehalsproblemer. Samtidig er der en betydelig
variation i regionernes indsats, som peger på, at der i flere regioner kan være et forbedringspotentiale
i forhold til at øge den virksomhedsvendte indsats, herunder målretningen
af den samlede beskæftigelsesindsats mod aktuelle og potentielle flaskehalsområder.
6.2.2 Effekter af AF's og kommunernes aktiveringsindsats
I det følgende belyses opkvalificeringseffekter af aktiveringsindsatsen for de arbejdsmarkedsparate
ledige i AF og i kommunerne.
Den samlede målgruppe for aktivering består både af personer, der er arbejdsmarkedsparate
og ikke-arbejdsmarkedsparate.
Som udgangspunkt står alle forsikrede ledige til rådighed for arbejdsmarkedet i AFsystemet.
Ledige kontanthjælpsmodtagere i det kommunale system er derimod inddelt
i en gruppe, der står til rådighed for arbejdsmarkedet og er tilmeldt AF samt en
gruppe, som ikke umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet.
I gennemsnit var ca. 25 procent af kontanthjælpsmodtagere og kommunalt aktiverede
tilmeldt AF i 2001. Andelen varierer dog kraftigt mellem kommunerne. Således
udgør AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere i nogle kommuner ca. 5 procent,
mens de i andre udgør 60 procent, jf. figur 6.31.
Den store variation mellem kommunerne skyldes delvist en koncentration af ”tungere
ledige” i storbyerne, jf. tidligere analyser af marginal- og socialgruppen. Andelen
af arbejdsmarkedsparate ledige er gennemsnitligt lavere i de større bykommuner
end i de mindre kommuner, jf. figur 6.32.
6.31. Andel AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere
i kommunerne 2001
Procent
70
60
50
40
30
20
10
0
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl
Procent
70
60
50
40
30
20
10
0
6.32. Andel AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere
2001. Størrelse og urb.grad.
Procent
40
Anm: Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der var tilmeldt AF i 2001 (helårspersoner), Danmarks
statistik og Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Der er endvidere en vis tendens til at andelen af arbejdsmarkedsparate ledige er højest
i amter, der har oplevet en relativ lavere vækst de senere år (Vestsjælland, Storstrøm,
Bornholm, Fyn, Nordjylland), jf. figur 6.31.
30
20
10
0
25
30 31
27
31
20
19
23 22
26
Landet
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
Procent
40
29
30
20
10
0

s. 134/231
Variationen kan afspejle, at der er en meget forskellig praksis for visitering i kommunerne.
Variationen er betydelig inden for alle kommunegrupper, herunder blandt
kommuner med relativ gunstige og relativ ugunstige rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen,
jf. figur 6.33. og 6.34.
6.33. Andel AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere
2001. Rammevilkår
Procent
40
30
20
10
0
Landet
25
Fire storbyer
23
Ugunstig vilk.
36
Øvrige gunstig
25
Små gunstig
24
HSreg gunstig
28
Kbh. indv.
20
Kbh.norm
16
Store byer
Procent
24
40
30
20
10
0
6.34. Andel AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere
2001. Højeste/laveste niveau
Anm: Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der var tilmeldt AF i 2001 (helårspersoner), Danmarks
statistik og Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Den store variation i kommunernes visitationspraksis betyder, at det kan være tilfældigheder,
der afgør, om kontanthjælpsmodtagere er omfattet af AF's formidlingsindsats
eller ej. I 2001 formidlede AF knap 7.500 AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere
til jobsamtaler, svarende til ca. 12 procent af alle AF-tilmeldte. Endvidere
blev 40 procent af de kontanthjælpsmodtagere, der var tilmeldt i mindst 5 måneder
i løbet af året, henvist til et job.
Der er tilsvarende en betydelig variation i, hvor meget kommunerne vælger at aktivere
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt AF. Aktiveringsgraden
varierer således fra ca. 20 procent til 80 procent blandt kommuner inden
for samme amt, jf. figur 6.35. Aktiveringsgraden for dagpengemodtagere i aktivperioden
er derimod betydelig mere ensartet på tværs af landet, jf. figur 6.36.
6.35. Kth-modtagere tilmeldt AF 2001.
Aktiveringsgrad efter bopælskommune
Procent
80
60
40
20
0
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl
Procent
80
60
40
20
0
Procent
80
Anm: Andelen af aktiverede kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt AF 2001 (jobtræning med
løntilskud indgår ikke på grund af utilstrækkeligt datagrundlag) DREAM 2001 og egne beregninger.
Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere i aktivperioden (mindst 1 års ledighedsanciennitet) 2001,
DREAM og egne beregninger.
60
40
20
0
47
13
Landet
0-4.999
De højeste 25 pct. kommuner
De laveste 25 pct. kommuner
49 48
43
15 13 11
5-9.999
10-19.999
46
17
35
8
27
12
31
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
18
42
48 48
14 12 13
HS-reg
Bykom
Landkom
Procent
80
6.36. Dagp.modtagere i aktivperioden 2001.
Aktiveringsgrad efter bopælskommune
Procent
80
60
40
20
0
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl
60
40
20
0
Procent
80
60
40
20
0

s. 135/231
Aktiveringsomfanget for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er gennemsnitligt
størst i de 4 storbyer samt i kommuner op til 30.000 indbyggere i den
erhversaktive alder, jf. figur 6.37.
Samtidig synes der ikke at være en sammenhæng mellem aktiveringsomfanget og
kommunernes rammevilkår med hensyn til at kunne bringe overførselsmodtagere i
job: Aktiveringsomfanget er gennemsnitligt ens i kommuner med relative gunstige
og relative ugunstige vilkår, jf. figur 6.38.
6.37. Aktiveringsgrad for kth-modtagere
tilmeldt AF 2001. Kommunestørrelser
Procent
60
40
20
0
42 43
46
41
44
34
30
46
43
40
Landet
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
Procent
60
44
40
20
0
6.38. Aktiveringsgrad for kth-modtagere
tilmeldt AF 2001. Rammevilkår
Procent
Anm: Den gennemsnitlige andel af aktiverede blandt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
tilmeldt AF i 2001, DREAM 2001 og egne beregninger. Jobtræning med løntilskud indgår ikke i opgørelsen
på grund af utilstrækkeligt datagrundlag.
En måde at vurdere effekten af aktiveringsindsatsen er at sammenholde personers
evne til selvforsørgelse før og efter aktiveringstilbudet, jf. bilag 6.1. Jo større den
enkeltes selvforsørgelsesgrad er efter aktivering i forhold til perioden før aktivering,
jo større effekt af aktiveringsforløbet 35 .
De generelle beskæftigelseseffekter af opkvalificeringstilbud i kommuner og AF er
positive. Effekterne er dog større i dagpengesystemet end i kommunerne. Effekterne
af aktiveringen i dagpengesystemet og kontanthjælpssystemet skal vurderes i
forhold til målgrupperne for indsatsen, hvor kontanthjælpsmodtagere kan have en
længere vej tilbage til arbejdsmarkedet end dagpengemodtagere. Endvidere kan forskelle
i kommunernes visitationspraksis have betydning for effekterne.
I gennemsnit forbedres selvforsørgelsesgraden efter endt aktivering for arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere med ca. 11 pct. point, hvilket er udtryk for, at
disse personer efter endt aktivering kan forsørge sig selv i 11 pct. mere af tiden
sammenlignet med perioden før deltagelse i aktivering, jf. figur 6.39. Den tilsvarende
forbedring efter endt aktivering blandt dagpengemodtagere er dobbelt så høj, jf.
figur 6.40.
35 Både ordinær beskæftigelse og ordinær uddannelse indgår i opgørelsen af selvforsørgelsesgraden.
Selvforsørgelsesgraden vil således stige for personer, der påbegynder en SU-berettigende uddannelse
eller opnår ordinært arbejde i perioden efter aktiveringstilbudet.
60
40
20
0
Landet
42
Fire storbyer
46
Ugunstig vilk.
46
Øvrige gunstig
34
Små gunstig
45
HSreg gunstig
30
Kbh. indv.
32
Kbh.norm
29
Store byer
Procent
40
60
40
20
0

6.39. Effekt af aktivering for kontanthjælpsmodtagere
tilmeldt AF 2001
Procent
50
40
30
20
10
0
-10
-20
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl
s. 136/231
Anm: Effekt af aktiveringsforløb for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere
2001 fordelt efter bopælskommune. På grund af utilstrækkeligt datagrundlag indgår jobtræning
med løntilskud for kontanthjælpsmodtagere ikke. Gnst. ændring i selvforsørgelsesgrad efter
aktiveringstilbud i forhold til perioden før aktiveringstilbudet. DREAM, AMS og egne beregninger.
I AF-systemet er effekterne af indsatsen samtidig ensartet på tværs af landet, mens
effekterne af kommunernes indsats for kontanthjælpsmodtagere varierer betydeligt
blandt nabokommuner inden for samme amt, jf. figur 6.39 og 6.40. Resultaterne af
kommunernes indsats svinger fra en negativ effekt på ca. 10 pct. point, hvor den
enkeltes evne til at forsøge sig selv mindskes i perioden efter aktiveringsforløbet i
forhold til perioden før og til en positiv effekt på op mod 40 pct. point.
Variationen i kommunernes indsats betyder, at sandsynligheden for at den enkelte
kontanthjælpsmodtager får et aktiveringstilbud og i givet fald om dette tilbud har en
positiv beskæftigelsesmæssig effekt, til en vis grad afhænger af, hvilken bopælskommune
man bor i. Det samme gælder ikke for dagpengemodtagere: Her er den
enkeltes muligheder for øget arbejdsmarkedstilknytning via et tilbud fra AF mere
ensartet på tværs af bopælskommuner.
Det er særligt de 4 storbyer og kommuner i hovedstadsregionen, der gennemsnitligt
har gode resultater, jf. figur 6.41 og 6.42. Effekterne er dog gennemsnitligt stort set
lige store blandt alle størrelser af kommuner.
6.41. Effekt af aktivering for kth. modtagere
tilmeldt AF 2001. Kommunestørrelser
Procent
25
20
15
10
5
0
-5
11
8
Landet
0-4.999
10 10 10
5-9.999
10-19.999
9
-2
20-29.999
30-49.999
50-100.000
16 16
>100.000
HS-reg
9
10
Bykom
Landkom
Procent
50
40
30
20
10
0
-10
-20
Procent
25
20
15
10
5
0
-5
6.40. Effekt af aktivering for dagpengemodtagere
2001
Procent
6.42. Effekt af aktivering for kth. modtagere
tilmeldt AF 2001. Kommunegrupper
Anm: Effekt af aktiveringsforløb for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i 2001 fordelt på
kommunegrupper. Jobtræning med løntilskud indgår ikke på grund af utilstrækkeligt datagrundlag.
Gennemsnitlig ændring i selvforsørgelsesgrad efter aktiveringstilbud i forhold til perioden før aktiveringstilbudet..
DREAM, AMS og egne beregninger.
50
40
30
20
10
0
-10
-20
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl
Procent
25
20
15
10
5
0
Landet
11
Fire storbyer
16
Ugunstig vilk.
10
Øvrige gunstig
5
Små gunstig
12
HSreg gunstig
9
Kbh. indv.
9
Kbh.norm
8
Store byer
Procent
Procent
8
50
40
30
20
10
0
-10
-20
25
20
15
10
5
0

s. 137/231
Det er bemærkelsesværdigt, at kommunegrupper, som vurderes at have relativt gunstige
forudsætninger for at reducere antallet af overførselsmodtagere, gennemsnitligt
har de laveste effekter af aktiveringen, jf. figur 6.42.
Samlet peger resultaterne på, at der i mange kommuner er et betydeligt forbedringspotentiale
i indsatsen for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere både med
hensyn til visitation, tilvejebringelse af aktive tilbud og effekterne heraf.
Sammenhænge mellem aktiveringsgrad, effekter og kommunestørrelse
Analysen peger samtidig på en vis tendens til, at de kommuner, der aktiverer meget
blandt de arbejdmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere også opnår de bedste effekter,
jf. figur 6.43.
6.43. Kth-modtagere tilmeldt AF 2001.
Sammenhæng mellem aktiveringsgrad og
effekt af aktivering, kommunefordelt
Aktiveringsgrad (pct)
80
60
40
20
(49)
(85)
(84) (57)
0
-20 0 20
Effekt af aktivering (pct)
40 60
6.44. Kth-modtagere 2001. Kommuner med
høj aktiveringsgrad og høj effekt. (Andel
kommuner inden for hver størrelsesgruppe)
Procent
60
Anm: Sammenhæng mellem aktiveringsgrad og effekt af aktivering for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
i 2001 tilmeldt AF, fordelt på kommunegrupper. Jobtræning med løntilskud
indgår ikke på grund af utilstrækkeligt datagrundlag. Figur 6.44: Andel kommuner inden for hvert
størrelsessegment, der både har høj aktiveringsgrad og høj effekt.
Blandt de kommuner med en høj effekt er der således en overvægt af kommuner
med høje aktiveringsgrader. Tilsvarende er der flest kommuner med lave aktiveringsgrader,
blandt kommuner med lave effekter af aktivering.
Kommuner med op til 30.000 i den erhversaktive alder samt de helt store bykommuner
er både dem, der typisk aktiverer mest blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
og har de højeste effekter af aktiveringen, jf. figur 6.44.
Der synes således ikke at kunne påvises en entydig sammenhæng mellem effekt og
kommunestørrelse, men derimod at der både er store og små kommuner blandt dem
som gør det bedre end gennemsnittet.
6.3 Beskæftigelsesindsatsens økonomiske effektivitet
Der er grundlæggende forskelle på de økonomiske styringsvilkår for beskæftigelsesindsatsen
i AF og i kommunerne.
Kommunerne medfinansierer udgifter til personer, som modtager overførselsindkomster,
uanset om de er i en passiv eller aktiv foranstaltning. Dette giver som ud-
40
20
0
0-4.999
31
5-9.999
34
10-19.999
27
20-29.999
40
30-49.999
12
50-100.000
0
>100.000
Procent
60
50
40
20
0

s. 138/231
gangspunkt den enkelte kommune et stærkt økonomisk incitament til at få sine borgere
hurtigst muligt tilbage i ustøttet arbejde, jf. kapitel 9.
Beregninger viser således, at effekten af aktivering ikke skal være ret stor, før aktivering
kan være en god forretning for kommunerne. Der er dermed betydelige gevinster
for den enkelte kommune ved en effektiv beskæftigelsesindsats, jf. boks 6.3.
Boks 6.3. Regneeksempler på mulige kommunale budgetforbedringer
Den enkelte kommune vil kunne opnå væsentlige besparelser ved at få flere i arbejde,
jf. tabellen nedenfor. Det skyldes dels refusionsreglerne, dels at budgetgarantien
påvirker råderummet for kommunerne under ét, mens den enkelte kommune
kun påvirkes i minimalt omfang.
Årlig kommunal budgetforbedring pr. 100 overførselsmodtagere, der kommer
i beskæftigelse - efter refusion og udligning 2002
Kontanthjælp
Sygedagpenge
Førtidspension
ca. 5 mio. kr.
ca. 7 mio. kr.
ca. 5 mio. kr.
Kilde: KL, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet mfl. 2002, Udfordringer og muligheder - den
kommunale økonomi frem mod 2010, p.79.
AF modtager derimod en bevilling, der kun kan anvendes til aktivering mv. og har
ikke finansieringsansvar i de passive perioder. Til gengæld fokuseres der i den administrative
opfølgning på AF’s aktiveringsindsats i udstrakt grad på resultatkrav og
effektmål, hvor regionernes resultater løbende benchmarkes, hvilket kan bidrage til
at kompensere for den manglende økonomiske sammenhæng mellem finansieringen
af passive og aktive foranstaltninger for forsikrede ledige.
6.3.1 Hvilke redskaber virker bedst?
Privat jobtræning er det redskab i den kommunale aktiveringsindsats, der giver de
største effekter, jf. figur 6.45.
6.45. Gnst. effekt af aktiveringsredskaber
for kontanthjælpsmodtagere 1995-1998
Effekt (pct)
50
40
30
20
10
0
-10
16
10
8
6
3
7
-2
8
3
11
Prv. jobtr.
Off. jobtr.
Ind. job.prv
Ind. job.off
Besk.proj.
Prod.skole
Daghøj.
AMU
Øvr. udd.
Øvr. aktiv
Effekt (pct)
50
40
30
20
10
0
-10
6.46. Redskabssammensætning i den kommunale
aktiveringsindsats 2001
Procent
Anm: Ad Figur 6.45: Effektmålet svarer i princippet til effektmålet som beskrevet i bilag 6.1. Dvs.
effekterne måles ved at se på selvforsørgelsesgraden efter aktiveringsforløbets afslutning sammenlignet
med omfanget inden aktivering. Analysen vedrører aktiveringstilbud afsluttet i perioden 1995-
60
50
40
30
20
10
0
Prv. jobtr.
8
Off. jobtr.
3
Ind. job.prv
6
Ind. job.off
41
Særl. forløb
24
Dagh.sk.m.v.
13
Øvrigt
5
Procent
60
50
40
30
20
10
0

s. 139/231
1998. Måleperioder afviger dog, hvorfor der ikke kan foretages direkte sammenligninger, SFI 2001
og egne beregninger. Ad figur 6.46. Danmarks Statistik 2001 og egne beregninger.
Blandt de forskellige jobtræningsforløb har individuel jobtræning relativt små effekter.
Individuel jobtræning i offentlige institutioner har ikke større effekter end
produktionsskoler og AMU-forløb.
Dette skal ses i lyset af, at individuel jobtræning samtidig er det mest anvendte redskab
i kommunerne, svarende til næsten halvdelen af det samlede aktiveringsomfang
jf. figur 6.46.
Sammenlignet med aktiveringsindsatsen i kommunerne lægger AF i højere grad
vægt på uddannelse, jf. figur 6.47. Uddannelse som redskab i AF's indsats har dog
de laveste effekter sammenlignet med de øvrige redskaber, der indgår i viften af
mulige redskaber i den aktive indsats i AF, jf. figur 6.48.
6.47. Gnst. effekt af aktiveringsredskaber
for dagpengemodtagere. 1. halvår 2000
Effekt (pct)
50
40
30
20
10
0
I alt
19
Uddan.
15
Øvr. aktiv
23
Puljejob
31
Off. jobtr.
27
Prv. jobtr.
Effekt (pct)
42
50
40
30
20
10
0
6.48. Redskabssammensætning i AF's aktiveringsindsats
2001
Procent
Ad figur 6.47: Effektmåling 1. halvår 2000 jf. bilag 6.1, DREAM og egne beregninger. Figur 6.48:
AF's Virksomhedsregnskab 2001, Arbejdsmarkedsstyrelsen og egne beregninger.
Dertil kommer, at privat og offentlig jobtræning, som udgør en mindre del af indsatsen
i AF, generelt medfører de største forbedringer af den enkeltes selvforsørgelsesgrad
efter endt aktivering.
Samtidig koster uddannelsesforløb generelt mere end de øvrige redskaber i den aktive
indsats.
Samlet set viser effekterne af redskaberne i kommunerne og AF, at privat og offentlig
jobtræning har de største effekter. Det er bemærkelsesværdigt, at effekterne af
uddannelse i AF og individuel jobtræning i kommunerne, som er de mest anvendte
redskaber, er relativt beskedne i forhold til effekterne af de øvrige redskaber.
Privat- og offentlig jobtræning, som generelt har bedre effekter, anvendes kun i beskedent
omfang i såvel AF som kommuner. Både administrative barrierer for såvel
private som offentlige virksomheder, kan have været medvirkende til at der ikke oprettes
et større antal jobtræningspladser.
60
50
40
30
20
10
0
Prv. jobtr.
5,7
Off. jobtr.
27,4
Udd. vejl.
59,4
Øvrigt
7,5
Procent
60
50
40
30
20
10
0

s. 140/231
6.3.2 Sammenhæng mellem udgifter til aktivering og effekter
Udgifterne til aktivering er gennemsnitligt højere i AF-systemet end i kommunerne,
når der alene ses på de driftsmæssige omkostninger forbundet med selve aktiveringen.
AF anvendte i 2001 ca. 2,4 mia. kr. til driftsudgifter i forbindelse med aktivering.
Beløbet blev stort set udelukkende anvendt til køb af uddannelse og vejledning, idet
der ikke er driftsudgifter forbundet med jobtræning, arbejdspraktik mv. Den gennemsnitlige
driftsudgift for alle aktiverede udgjorde ca. 53.500 kr. pr. helårsperson,
mens driftsudgiften opgjort alene for den gruppe, der var i uddannelsesaktivering,
udgjorde ca. 85.000 kr. pr. helårsperson.
Figur 6.49. Gnst. udgift pr. aktiveret helårsperson
2001. AF-regioner og kommuner
Kr.
60.000
40.000
20.000
0
53.500
35.800
AF-regioner Kommuner
0
Kr.
60.000
40.000
20.000
Figur 6.50. Aktiveringens redskabssammensætning
i AF og kommunerne 2001
8,1%
2,6%
16,8%
Anm: Figur 6.49 Gnst. udgift pr. helårsaktiveret dagpengemodtager: AF's Virksomhedsregnskab
2001 og egne beregninger. Gnst. driftsudgift pr. kontanthjælpsmodtager i aktivering med driftsudgifter
2001: Kommunernes refusionsanmeldelser endelig restafregning 2001 og Danmarks Statistik:
Kommunale regnskaber 2001, kontanthjælpsstatistik 2001, Amfora 2001og egne beregninger. Figur
6.50: Danmarks Statistik, AF's Virksomhedsregnskab 2001og egne beregninger.
Kommunerne anvendte i 2001 i alt ca. 1,4 mia. kr. til driftsudgifter i forbindelse
med aktivering mv. Heraf modtog kommunerne ca. 0,7 mia. kr. i statslig refusion.
Kommunerne kan anmelde driftsudgifter til refusion til aktivering i forbindelse med
uddannelse og kurser, beskæftigelsesprojekter, individuel jobtræning i institutioner
og virksomheder mv. Derimod kan der ikke anmeldes driftsudgifter til refusion i
forbindelse med jobtræning med løntilskud og aktivering i frivillige og ulønnede
aktiviteter. Den gennemsnitlige driftsudgift pr. aktiveret helårsperson for målgruppen
omfattet af refusionsordningen (dvs. ekskl. personer i jobtræning og personer
aktiveret i frivillige og ulønnede aktiviteter) udgjorde i 2001 ca. 35.800 kr..
Gennemsnitsprisen på 35.800 kr. pr. aktiveret helårsperson dækker over en stor variation
i kommunernes udgifter til aktivering, jf. figur 6.51. Flere kommuner anvender
således i gennemsnit 10.000 kr. pr. aktiveret, mens andre anvender 60.000 kr.
De større bykommuner har de største udgifter pr. aktiveret, mens de mindre landkommuner
gennemsnitligt anvender færrest midler til aktivering, jf. figur 6.52.
47,6%
24,9%
5,7%
27,4%
59,4%
7,2%
Kommuner AF
Privat jobtræning
Off. jobtræning
Udd. og vejledning
Ind. jobtræning
Øvrigt

Figur 6.51. Gnst. udgift pr. aktiveret kontanthjælpsmodtager
2001
1.000 kr
100
80
60
40
20
0
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl
1.000 kr
s. 141/231
Anm: Kommunernes refusionsanmeldelser endelig restafregning 2001. Danmarks Statistik: Kommunale
regnskaber 2001, kontanthjælpsstatistik 2001 og Amfora 2001. I beregningerne er resultater fra
12 fortrinsvis mindre kommuner udeladt pga. manglende validitet.
Udgiftsniveauet synes ikke at afhænge af den enkelte kommunes rammevilkår: De
kommuner som gennemsnitligt anvender mindst pr. aktiveret helårsperson er både
kommuner, som har gunstige og relativt ugunstive vilkår for at reducere antallet af
overførselsesmodtagere, jf. figur 6.53.
Endvidere er der inden for alle de forskellige kommunestørrelser mange kommuner
som har høje gennemsnitlige udgifter, og mange kommuner som har lave gennemsnitlige
udgifter, jf. figur 6.54.
6.53. Gnst. udgift pr. aktiveret kontanthjælpsmodtager
2001. Kommunegrupper
1.000 kr
60
50
40
30
20
10
0
Landet
36
Fire storbyer
38
Ugunstig vilk.
29
Øvrige gunstig
37
Små gunstig
29
HSreg gunstig
47
Kbh. indv.
57
Kbh.norm
Anm: Kommunernes refusionsanmeldelser endelig restafregning 2001. Danmarks Statistik: Kommunale
regnskaber 2001, kontanthjælpsstatistik 2001 og Amfora 2001. I beregningerne er resultater fra
12 fortrinvis mindre kommuner udeladt pga. manglende validitet.
Det er bemærkelsesværdigt at der ikke er en tydelig sammenhæng mellem udgiften
til aktivering og effekten heraf. Blandt de kommuner, som har høje effekter af aktivering
er der stort set lige mange kommuner med relativt høje og relativt lave udgifter
til aktivering, jf. figur 6.55. Tilsvarende er der heller ikke blandt AF-regionerne
en tydelig sammenhæng mellem udgifter til aktivering og effekterne heraf 36 .
36 Målesystemet for AF 2001, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2002, p 45.
43
Store byer
35
100
80
60
40
20
0
1.000 kr
60
50
40
30
20
10
0
Figur 6.52. Gnst. udgift pr. kth-modtager
2001 fordelt på kommunestørrelser
1.000 kr
60
50
40
30
20
10
0
36
29 30
34 33
42
32
38
43
33
Landet
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
6.54. Udgift pr. aktiveret kth-modtager
2001. Dyrest/billigste kommuner
1.000 kr
100
80
0
1.000 kr
60
60 51
48 49 49
63 61
54
42
58
49 47
60
40
20
18 16 17
23
18
27
23
33
25
21
16
40
20
Landet
0-4.999
25 pct. dyreste kommuner
25 pct. billigste kommuner
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
HS-reg
Bykom
Landkom
29
80
0
50
40
30
20
10
0
1.000 kr
100

6.55. Effekt af aktivering for kontanthjælpsmodtagere
ift. driftsudgifter til
aktivering i kommunerne 2001
Udgifter til aktivering (1.000 kr.)
80
60
40
20
(68)
(64)
(70) (73)
0
-10 0 10 20 30 40 50
Effekt af aktivering (pct)
s. 142/231
6.56. Kommuner med lave aktiveringsudgifter
og høje effekter. (Andel kommuner inden for
hver størrelsesgruppe)
Procent
50
Anm: Sammenhæng mellem gnst. udgifter til aktivering og effekt af aktivering for kontanthjælpsmodtagere
i alt i 2001, fordelt efter kommuner og kommunestørrelser. Jobtræning med løntilskud
indgår ikke på grund af utilstrækkeligt datagrundlag. Beregning af udgifter: Kommunernes refusionsanmeldelser
endelig restafregning 2001. Danmarks Statistik: Kommunale regnskaber 2001, kontanthjælpsstatistik
2001 og Amfora 2001. Beregning af effekter: DREAM 2001 og egne beregninger,
jf. bilag 6.1. I beregningerne er resultater fra 12 fortrinvis mindre kommuner udeladt pga. manglende
validitet. Figur 6.56: Andel kommuner inden for hver størrelsessegment, der både har lave udgifter
og høje effekter.
Kommuner med op til 30.000 i den erhvervsaktive alder er gennemsnitlig dem, der
har de højeste effekter og laveste gennemsnitlige udgifter pr. aktiveret, jf. figur
6.56.
Variationen i udgifter pr. aktiveret helårsperson, indsats og effekter peger på, at der
er et forbedringspotentiale, såfremt de mindre effektive kommuner kommer på niveau
med de mest effektive kommuner. Også blandt AF-regionerne synes der at
være et vist forbedringspotentiale.
6.3.3 Produktivitet i kommunernes beskæftigelsesindsats
Produktiviteten i de kommunale forvaltninger kan belyses ved at se på antallet af
medarbejdere i relation til antal sager inden for beskæftigelsesområdet.
Der findes imidlertid ingen statistiske opgørelser af antallet af ansatte indenfor de
kommunale social- og arbejdsmarkedsforvaltninger. Det hænger bl.a. sammen med
store forskelle i organiseringen af de kommunale forvaltninger mellem kommunerne,
hvorfor det ikke er muligt at lave sammenlignelige opgørelser af personalet.
Dertil kommer, at der ikke på alle de sociale områder laves egentlige opgørelser af
antallet af sager.
Produktiviteten i de kommunale forvaltninger kan derfor kun belyses på baggrund
af forskellige undersøgelser af antallet af medarbejdere set i forhold til nogle tilnærmelsesvise
opgørelser af antallet af sager. Der er således en vis usikkerhed forbundet
med de anvendte indikatorer for produktiviteten.
Inden for aktiveringsområdet er antallet af medarbejdere (ekskl. ansatte på projekter)
relativt størst i de små kommuner, hvor der er 1,83 pr. 100 kontanthjælpsmod-
40
30
20
10
0
0-4.999
28
5-9.999
30
10-19.999
20
20-29.999
33
30-49.999
18
50-100.000
0 0
>100.000
Procent
50
40
30
20
10
0

s. 143/231
tager, og mindst i de store kommuner, hvor der er 1,37. I de mellemstore kommuner
er der 1,52 pr. 100 kontanthjælpsmodtager. 37
Godt 6.100 sagsbehandlere, faglige ressourcepersoner og ledere har deltaget i uddannelsen
i arbejdsevnemetoden. Antallet af deltagere ses i forhold til dels den primære
målgruppe for metoden, dvs. revalidender, fleksjobbere og nye førtidspensionister
(målgruppe 1, ca. 100.000), og dels i forhold til den brede målgruppe, dvs.
inkl. langvarige modtagere af kontanthjælp og aktivering samt af sygedagpenge
(målgruppe 2, ca. 225.000). Set i forhold til begge disse to målgrupper er der relativt
flest ansatte i de mindre kommuner og færrest i de store kommuner, jf. figur
6.57.
6.57. Antal medarbejdere uddannet i arbejdsevnemetoden
pr. 100 ydelsesmodtagere
2001. Kommunestørrelse.
Ansat pr. 100
personer
8
7
6
5
4
3
2
1
0
6,1
Landet
2,7
7,6
0-4.999
3,7
målgruppe 1 målgruppe 2
5-9.999
6,5 6,5
3,3
10-19.999
3,0
20-29.999
5,7 5,7
2,4
30-49.999
2,5
5,3
50-100.000
2,0
Ansat pr. 100
personer
5,8
>100.000
2,4
8
7
6
5
4
3
2
1
0
6.58. Antal årsværk på sygedagpengeområdet
pr. 1.000 sygedagpengetilfælde 2001. Kommunestørrelse
Årsværk pr.
1.000 tilfælde
Figur 6.57: Målgruppe 1 omfatter modtagere af revalidering i løbet af 2001, nytilkendelser af førtidspension
i 2001 og personer i fleksjob i 2001. Målgruppe 2 omfatter desuden modtagere af kontanthjælp
og aktivering i 10-12 måneder i 2001 og afsluttede sygedagpengesager med varighed på
over 26 uger i 2001. Opgørelsen omfatter 273 kommuner. Kilde: Antal medarbejdere uddannet i arbejdsevnemetoden,
Deloitte, målgruppeoplysninger fra Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Figur 6.58: Antal årsværk på sygedagpengeområdet fra Den Sociale Ankestyrelse: Kommunernes
opfølgning på sygedagpengeområdet, 2003, sygedagpengetilfælde i 2001 fra Danmarks Statistik
samt egne beregninger.
På sygedagpengeområdet er der ifølge en undersøgelse fra Den Sociale Ankestyrelse
ca. 1.187 årsværk i de 226 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. Set i forhold
til det samlede antal sygedagpengetilfælde på næsten 700.000 i disse kommuner
i 2001 svarer det i gennemsnit til ca. 1,7 årsværk pr. 1.000 sygedagpengetilfælde.
Antal af årsværk pr. 1.000 sygedagpengetilfælde er lidt større i de små kommuner
end i de store kommuner.
Ifølge disse tre indikatorer er der således en sammenhæng mellem kommunestørrelse
og produktivitet, idet de små kommuner har relativt flere ansatte end de store
kommuner. Der synes dermed i et vist omfang at være stordriftsfordele forbundet
med større kommuner. Dette skal ses i sammenhæng med, at kvaliteten af afgørelserne
i de sociale sager og tildels også den faglige bæredygtighed er større i de store
end i de små kommuner, jf. kapitel 5.
37 Larsen m.fl. (2001). Små kommuner < 10.000 indbyggere, mellemstore kommuner 10-25.000 indbyggere
og store kommuner > 25.000 indbyggere.
1,9
1,8
1,7
1,6
1,5
Landet
1,71
0-4.999
1,77
5-9.999
1,83
10-19.999
1,66
20-29.999
1,63
30-49.999
1,71
Årsværk pr.
1.000 tilfælde
>50.000
1,58
1,9
1,8
1,7
1,6
1,5

Afrunding
s. 144/231
Analyserne af indsatsen i AF og i kommunerne viser, at der i begge systemer er et
forbedringspotentiale med hensyn til at øge det effektive arbejdsudbud, få flere i arbejde
og samtidig realisere besparelser i den offentlige økonomi ved færre udgifter
til passive overførsler.
Potentialet for at øge det effektive arbejdsudbud er særlig stort i kommunerne. Det
skyldes dels, at de befolkningsgrupper, som har det største potentiale for øget erhvervsdeltagelse,
fortrinsvis er omfattet af kommunernes indsats. Desuden varierer
resultaterne af den kommunale indsats betydeligt, hvilket peger på, at mange kommuner
kan forbedre indsatsen for at øge arbejdsmarkedstilknytningen blandt de relevante
målgrupper og få flere i arbejde.
Variationen i aktiveringsudgifter, indsats og effekter peger på, at der kan ske betydelige
effektiviseringer, såfremt de mindre gode kommuner kommer på niveau med
de bedste kommuner. Endvidere synes der i et vist omfang at være stordriftsfordele
forbundet med store kommuner, idet små kommuner har relativt flere ansatte i forhold
til sagsmængden end større kommuner.
De foregående kapitler har omhandlet krav til indsats, faglig bæredygtighed samt
og effektivitet og økonomisk efficiens på beskæftigelsesområdet. I det følgende belyses
borgerkontakt og brugerinddragelse i beskæftigelsesindsatsen.

7. Borgerkontakt, brugerinddragelse og frit valg
Indledning og sammenfatning
s. 145/231
På beskæftigelsesområdet skal mulighederne for frit valg af tilbud ses i lyset af den
aktive beskæftigelsespolitik, som er kendetegnet ved en balance mellem rettigheder
og pligter, mellem den enkelte og arbejdsmarkedets behov.
Formålet med indsatsen er således tosidet, idet den på den ene side skal medvirke til
at tilpasse den enkeltes kvalifikationer mv. til arbejdsmarkedets behov og på den
anden side tilskynde personer, der på egen hånd er i stand til at komme i beskæftigelse
til at gøre det.
Professionalisme i mødet med den enkelte i visitationssituationen eller ved indgåelse
af jobplan er afgørende for, om den enkelte borger oplever kontakten med systemet
som meningsfuld og tilskynder den enkelte til at tage situationen i egen hånd.
Dette er med til at øge den enkeltes mulighed for at komme hurtigst muligt direkte i
job.
I dette afsnit beskrives inddragelsen af og kontakten med borgerne i beskæftigelsesindsatsen.
Fokus er særligt lagt på de muligheder lovgivningen giver for inddragelse
og borgernes tilfredshed hermed. Desuden berøres frit valg kort.
Borgernes opfattelse af egen indflydelse på indsatsen er karakteriseret ved følgende:
Kommunerne
• Flere ledige kontanthjælpsmodtagere giver udtryk for, at det er uheldigt, at
sagsbehandleren varetager både familie- og arbejdsmarkedsproblemer, idet både
sagsbehandleren og kontanthjælpsmodtageren kan komme til at sammenblande
personlige sociale problemer med løsningen af uddannelses- og arbejdsmarkedsproblemer.
• Personer, der bor i større kommuner (over 25.000 indbyggere), får oftere handlingsplaner,
end personer, der bor i de mindste kommuner (under 10.000 indbyggere).
• 67 pct. af dem, der får udarbejdet en handlingsplan mener, at handlingsplanen
overvejende er et resultat af egne ideer.
• Blandt aktiverede mener godt 75 pct., at de ikke havde mulighed for at vælge
mellem flere tilbud.
• Der er en tendens til, at store kommuner hyppigere tilbyder valg mellem flere
tilbud end små kommuner.
Arbejdsformidlingen
• 85 pct. af de ledige er tilfredse med deres handlingsplan.
• Omfang af information og vejledning før og under handlingsplanens udarbejdelse
har indflydelse på de lediges tilfredshed med handlingsplanen.
• Der er markant sammenhæng mellem de lediges indflydelse på handlingsplanen
og tilfredshed med handlingsplanen.
• Tilfredsheden med handlingsplanen afhænger af overensstemmelsen mellem
planens beskæftigelsesmål og den lediges beskæftigelsesønske.

s. 146/231
• Der synes at være en klar sammenhæng mellem, hvordan handlingsplansamtalen
er forløbet og oplevelsen af selve aktiveringen.
7.1 Rettigheder & pligter
Indretningen af den offentlige sektor skal sikre dialogen mellem borger og politiker
samt nærhed i opgaveløsningen i forhold til borgeren. Den offentlige sektor skal
imødegå fremtidige krav til offentlig service, jf. kapitel 2 om fremtidige udfordringer.
Den aktive beskæftigelsespolitik er kendetegnet ved en balance mellem rettigheder
og pligter mellem den enkelte og arbejdsmarkedets behov.
Udviklingen i dansk arbejds- og socialpolitik har i 1990erne været præget af workfare-ideologien,
der henviser til den lediges pligt til at arbejde for at få sociale ydelser.
Workfare-ideen afspejles i den danske udvikling fra passiv til aktiv-linjen, men indeholder
tillige væsentlige elementer som opkvalificering af de ledige med udgangspunkt
i individuelle forudsætninger og behov, samt visse rettigheder for ledige.
I overgangen til aktiv-linjen lå en politisk forventning om en stigende motivation
hos de ledige til at blive integreret på det ordinære arbejdsmarked efter aktivering,
hovedsageligt fordi aktiveringen i højere grad tog hensyn til individets evner, ønsker
og behov. Instrumenterne til at materialisere dette fokus var bl.a. individuelle
tilpassede kontaktforløb, individuelle handlingsplaner og placering af den enkelte
arbejdsløse i målgrupper.
Rådighedsforpligtelsen og pligten til at deltage i aktive tilbud er helt centrale elementer
i beskæftigelsespolitikken. Siden 1990erne har aktivering ikke alene været
et tilbud til ledige men også en forpligtigelse og dermed både haft et rådighedsprøvende
og opkvalificerende formål. 38 Forsikrede ledige har pligt til at tage imod tilbud
i hele ledighedsperioden for at bibeholde retten til dagpenge. Ledige ikkeforsikrede
blev med Lov om kommunal aktivering fra 1994 omfattet af ret og pligt
til aktivering. Kontanthjælpsmodtagere har således pligt til at tage imod tilbud for at
få hjælpen.
Ifølge retssikkerhedsloven skal borgeren have mulighed for at medvirke ved behandling
af sin sag. Dette gælder også ved aktivering. Borgeren skal således have
medindflydelse på tilrettelæggelsen af aktiveringsforløbet og dermed selv være ansvarlig
for at forbedre sine beskæftigelsesmuligheder.
Lovgivningen om ret og pligt til handlingsplaner, nu jobplaner, er løbende blevet
ændret op gennem 1990erne (se boks 1).
38
I 1988 indførtes pligt for kontanthjælpsmodtagere til aktivering. Lov nr. 832 (1988), se Gregersen
(1995).

Boks 6.1 Udviklingen i lovgivningen om individuelle handlingsplaner
s. 147/231
Kontanthjælpsmodtagere og revalidender
Individuelle handlingsplaner for kontanthjælpsmodtagere indførtes med Lov om kommunal aktivering
i 1994. For kontanthjælpsmodtagere over 24 år, der havde modtaget kontanthjælp i mere
end 6 måneder, havde kommunerne pligt og til at udarbejde en individuel handlingsplan, men
kommunen havde ikke pligt til at udarbejde en handlingsplan inden det første aktiveringsforløb eller
til personer under 25 år. Med Lov om aktiv socialpolitik fra 1998 ændres kommunernes forpligtelse
til en valgmulighed for alle, dvs. både for personer over og under 25 år. Kommunerne
kunne derefter vælge at udarbejde en handlingsplan når den skønnede, at dette ville fremme den
samlede beskæftigelsesindsats. Pr. 1.1.2001 ændres lovgivningen igen, således at personer med
problemer udover ledighed har ret til at få udarbejdet en handlingsplan. Planen skal udarbejdes
senest når kommunen giver tilbud om aktivering. For personer under 30 år skal der udarbejdes en
handlingsplan senest efter 3 måneder med ledighed og for personer på 30 år og derover skal der
udarbejdes en handlingsplan senest efter et års ledighed.
I forbindelse med revalidering skal kommunen, i samarbejde med revalidenden, udarbejde en erhvervsplan,
nu jobplan. Planen skal angive revalideringens mål, tidsrammer og indhold.
Forsikrede ledige
Før den 1.1.1996 havde forsikrede ledige ret til at få udarbejdet en individuel handlingsplan efter
6 måneders ledighed. Denne ret blev afskaffet efter den 1.1.1996, hvorefter AF kunne udarbejde
en handlingsplan, men AF havde dog ikke pligt til dette initiativ. I 2002 giver medlemskab af Akasse
og ledighed i mere end 12 måneder ret og pligt til en handlingsplan.
Flere i arbejde
Efter arbejdsmarkedsreformen "Flere i arbejde" er det besluttet, at alle kan få udarbejdet en jobplan,
og alle skal have udarbejdet en jobplan inden afgivelse af tilbud. Det gælder således både
forsikrede og ikke-forsikrede ledige samt personer med begrænsninger i arbejdsevnen.
Jobplaner udarbejdes i et samarbejde mellem kommunen/AF og den ledige og indeholder
typisk et beskæftigelsesmål eller et mål om, at den ledige skal gennemføre en
uddannelse.
Jobplanens indhold vil til en hver tid skulle udformes under hensynstagen til arbejdsmarkedets
behov. Det betyder, at den enkelte borger kan have stor indflydelse
på indholdet i jobplanen, såfremt der er overensstemmelse mellem borgerens og arbejdsmarkedets
ønsker og behov. Hensynet til arbejdsmarkedets behov gælder for
såvel arbejdsmarkedsparate som ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.
Fælles metode
En effektiv og sammenhængende beskæftigelsespolitik står og falder med, at der
meget hurtigt - og kontinuerligt - skabes det bedst mulige overblik over den lediges
ressourcer. Dette for - med henblik på hurtig og rigtig indsats – at identificere de
eventuelle barrierer, der hindrer, at den ledige kommer hurtigt i job; udnytter sin arbejdsevne.

s. 148/231
Et centralt element i udviklingen af en samtænkt beskæftigelsespolitik og enindgang-konceptet
er udviklingen af en fælles dynamisk visitationsmodel til løbende
indsamling, bearbejdning og vurdering af information om den ledige og den lediges
chance for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Det er uhyre vigtigt, at visitationen - uden at virke klientgørende - på samme tid er
så grundig og præcis, at den hurtigste vej tilbage til arbejde kan udpeges og eventuelle
store eller små barrierer på denne vej findes. Visitationsmodellen skal således
bane vejen for en målrettet indsats for både den stærke ledige, der "blot" mangler et
nyt job og den ledige hvis arbejdsevne er truet eller svækket.
For at skabe mulighed for sammenhæng i indsatsen er det vigtigt, at de forskellige
aktører, herunder kommuner og AF, anvender samme metode, så allerede indhentede
informationer kan anvendes hele vejen gennem indsatsen.
En fælles model vil som sekundær gevinst have muligheden for fælles ITunderstøttelse
og mulighed for løbende vurdering af indsatsen på et fælles grundlag.
I forbindelse med såvel arbejdsevnemetoden, der er det visitationsredskab kommunerne
skal anvende ved behandling af sager om revalidering, fleksjob og førtidspension,
som den nye visitationsmodel vil samtlige relevante frontmedarbejdere blive
undervist i metoderne bag. Det sikre, at der vil ske en mere ensartet inddragelse og
behandling af borgerne, hvilket øger retssikkerheden for den enkelte.
7.2 Borgernes opfattelse af egen indflydelse på tilrettelæggelse af
indsatsen
Professionalisme i forbindelse med udarbejdelse af jobplan er afgørende for, om
den enkelte borger oplever kontakten med systemet som værdig, meningsfuld og effektiv
med hensyn til at øge den enkeltes mulighed for at komme hurtigst muligt og
direkte i job.
Det er væsentligt, at såvel den kommunale sagsbehandler som AF-medarbejderen
møder borgeren der, hvor borgeren er og inddrager borgeren i videst muligt omfang.
Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem borgernes tilfredshed med planens
udarbejdelse og indhold og resultatet af indsatsen.
En hypotese er dog, at hvis en borger føler sig inddraget i udarbejdelsen af planen
og godt og værdigt behandlet, vil borgeren føler et ejerskab for planen, der gør, at
borgeren er mere motiveret og dermed kan opnå et stort udbytte af tilbuddet.

s. 149/231
Kontanthjælpsmodtageres vurdering af indflydelse på og muligheder for
aktivering
Plan
• Kommunerne skønner, at mellem 60-75 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere
har fået udarbejdet en handlingsplan (Larsen m.fl.;2001). I en undersøgelse
af kontanthjælpsmodtageres vurdering af aktivering angiver 40 pct. af de aktiverede
kontanthjælpsmodtagere, at de havde fået udarbejdet en handlingsplan
(Weise & Brogaard; 1997). Denne forskel kan skyldes flere forhold.
Det er muligt, at kommunerne ikke så hyppigt udarbejder handlingsplaner,
som de angiver. Det er også muligt, at kontanthjælpsmodtageren ikke oplever,
at de har fået udarbejdet en handlingsplan, selvom kommunen vurderer
de indbyrdes aftaler som sådanne.
• Kontanthjælpsmodtagerne er generelt tilfredse med graden af egen indflydelse
på deres handlingsplan. Af dem, der får udarbejdet en handlingsplan
mener 67 pct., at handlingsplanen overvejende er et resultat af egne ideer.
Kun 16 pct. oplever, at det er sagsbehandleren, som bestemmer indholdet i
planen. Kommunernes vurdering af dette spørgsmål er ca. det samme (Weise
& Broager; 1997, s 43).
• Der er en sammenhæng mellem den lediges indflydelse på den individuelle
handlingsplan og målet i planen. Hvis det overvejende er den ledige, der har
indflydelse, er uddannelse oftere målet. Der er derimod ingen klar sammenhæng
mellem indflydelsen på handlingsplan og køn, alder, højeste uddannelse,
vurdering af eget helbred eller antal aktiveringstilbud.
• Personer, der bor i større kommuner (over 25.000 indbyggere), får oftere
handlingsplaner, end personer der bor i de mindste kommuner (under
10.000 indbyggere). (Weise & Broager; 1997, s 43).
• De lediges egne vurderinger af handlingsplanerne er blandede. Ca. halvdelen
mener, at handlingsplanen i høj eller nogen grad er en fordel for dem,
mens ca. halvdelen mener, at handlingsplanen i mindre grad eller slet ikke er
en fordel for dem.
• De aktiverede, der mener, at den individuelle handlingsplan er en fordel, er
hyppigst dem, som selv mener, at de har haft indflydelse på udarbejdelsen af
denne. Hvis det overvejende er sagsbehandleren, som har bestemt indholdet
i handlingsplanen vurderes planerne mindre positivt, men hvis planen eventuelt
er fremkommet i et samspil mellem den ledige og sagsbehandleren,
vurderes planerne nogenlunde lige så positive, som hvis de er et produkt af
egne ideer. Det er således ikke en betingelse for at vurdere handlingsplanerne
som fordelagtige, at de overvejende skal indeholde de lediges egne ideer,
kommunerne kan også have indflydelse, så længe det sker i samarbejde med
den ledige (Weise & Brogaard; 1997, s 49).
• En kvalitativ undersøgelse viser, at flere ledige kontanthjælpsmodtagere giver
udtryk for, at det er uheldigt, at sagsbehandleren varetager både familie-

s. 150/231
og arbejdsproblemer, idet både sagsbehandleren og kontanthjælpsmodtageren
kan komme til at sammenblande personlige sociale problemer med løsningen
af uddannelses- og arbejdsmarkedsproblemer (Weise og Broager;
1997, s 20). Der kan være både administrative og personlige fordele i at de
sagsbehandlere, som tager sig af kontanthjælpsmodtagere med problemer ud
over ledighed har indsigt i de sociale problemer. Men sammenfaldet i sagsbehandlingen
kan også medføre, at sagsbehandleres subjektive vurdering
undervurderer den lediges arbejdsevne.
Tilbud
Hvorvidt kontanthjælpsmodtagere betragter de forskellige aktiveringsordninger som
muligheder, de selv kan vælge, er bl.a. belyst i Weise & Broager (1997).
• Blandt aktiverede mener godt 75 pct., at de ikke havde mulighed for at vælge
mellem flere tilbud. Der er stor forskel på kommunerne og den aktiveredes
opfattelse af dette spørgsmål (Weise & Broager; 1997, s 13). Undersøgelsen
tyder imidlertid på, at en oplevet mulighed for at vælge ikke nødvendigvis
er en forudsætning for, at de aktiverede er tilfredse med tilbudene.
Ca. 20 pct. ville hellere have haft et andet tilbud, og der er ikke forskel på
dem, der selv har valgt, og de som følte de ikke selv havde mulighed for at
vælge. Weise & Brogaard konkluderer i forlængelse af dette, at kommunernes
visitation til de forskellige aktiveringstilbud i vidt omfang giver de aktiverede
de tilbud, som de er tilfredse med.
• En betydelig andel af ledige kontanthjælpsmodtagere angiver, at aktiveringen
intet egentligt formål havde ud over aktiveringen selv (Bach; 2002a, s
126).
• Brogaard & Weise (1997, s 59) konkludere i en kommuneundersøgelse, at
der er en klar tendens til, at store kommuner (over 25.000 indbyggere) hyppigere
tilbyder valg mellem flere tilbud end små (under 10.000 indbyggere).
Dette kan hænge sammen med, at de store kommuner antagelig har et større
aktiveringsudbud.
Revalidenders vurdering af egen indflydelse på indholdet i erhvervsplanen
Storm (2001) har i en spørgeskemaundersøgelse blandt revalidender undersøgt,
hvorvidt revalidenderne oplevede at have indflydelse på indholdet i erhvervsplanen.
• 75 pct. af revalidenderne havde ved første henvendelse til kommunen et
konkret ønske til indholdet i revalideringen.
• Af disse påbegyndte 87 pct. det forløb de havde ønsket.
• Af de revalidender, der ikke afvist deres konkrete ønske oplevede 15 pct., at
de ingen begrundelse fik fra kommunen.

s. 151/231
Forsikrede lediges vurdering af indflydelse på og muligheder for aktivering
• Langt de fleste af de forsikrede ledige, der har været i aktivering, angiver, at
de har en handlingsplan (Langager; 1997, s 38).
• Generelt er de ledige tilfredse med deres handlingsplan (knap 85 pct. i Langager;
1997, s 17). Men flere undersøgelser angiver også, at de ledige har
flere kritiske punkter overfor handlingsplanerne og brugerkontakten med
AF-systemet (Langager; 1997, Arbejdsministeriet; 2001 og Caswell m.fl.
2002).
Tre forhold synes at have stor betydning for, om de ledige er tilfredse med deres
handlingsplan:
1) For det første synes omfanget af information og vejledning før og under handlingsplanens
udarbejdelse at have indflydelse på de lediges tilfredshed med
handlingsplanen. Des mere information og vejledning de ledige har modtaget af
AF og a-kasse, desto oftere er de ledige tilfredse med handlingsplanens indhold.
Flere ledige oplever, at de på flere måder bliver tilsidesat i AF-systemet. Det er
ofte svært at komme i kontakt med sin AF-konsulent og når det sker, er tiden
sparsom og informationen ikke tilfredsstillende (Caswell m. fl. 2002).
2) For det andet er der en markant sammenhæng mellem de lediges indflydelse på
handlingsplanen og de lediges tilfredshed hermed. En af de kritikpunkter der
rettes mod handlingsplanen fra de ledige i AF handler om brugen af handlingsplanerne
som et administrativt redskab, hvor den ledige kan få fornemmelsen af,
at det ikke er dem som personer det drejer sig om, men snarere selve administrationen
af deres ”sag” (Caswell m fl.; 2002).
3) For det tredje synes de lediges tilfredshed at afhænge af overensstemmelsen
mellem handlingsplanens beskæftigelsesmål og den lediges beskæftigelsesønske.
Der synes at være en tendens til, at de, der oplever handlingsplanen mest
positivt, er ledige, hvor udarbejdelsen af handlingsplanen har været præget af et
forløb, hvor der har været et individuelt fokus og en målrettet plan for selvforsørgelse
(Caswell m fl.; 2002).
Der synes desuden at være en klar sammenhæng mellem, hvordan handlingsplansamtalen
er forløbet og så oplevelsen af selve aktiveringen. En undersøgelse af aktivering
af "svagt stillede dagpengemodtagere" (Braun & Nielsen, 2002) viste, at
der var mange eksempler på, at deltagere bare var sendt til foranstaltningen og nogle
med meget kort varsel og uden nærmere oplysninger fra hverken a-kasse eller
sagsbehandler til projektet. Visitationsproceduren betød derfor, at projektmedarbejderne
ikke kunne være sikker på, om motivationsarbejdet kunne lykkes. Megen tid
blev spildt på at vende modstanden fra dem, der var tvunget ud i foranstaltningerne.
Forsikrede ledige med mere end 80 pct. ledighed indenfor tre år angiver i en undersøgelse
af Arbejdsministeriet deres vurdering af kontakt til og information fra AF

s. 152/231
og a-kasse (Arbejdsministeriet; 2001b). Godt halvdelen af de adspurgte mener at
have fået vejledning fra AF, og lidt mere end en tredjedel mener at have fået vejledning
fra a-kassen. Igen er der en sammenhæng mellem vejledning og tilfredshed
med service.
7.3 Klageadgang
Borgerne har mulighed for at klage over afgørelser truffet af AF og kommunen.
Klager over afgørelser truffet af AF i forbindelse med jobplan, tilbud og tillægsydelser
kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet, mens klager over afgørelser truffet
af kommunen kan indbringes for det sociale nævn.
7.4 Andre aktører
Andre aktører kan inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen. Borgeren har de samme
rettigheder og pligter overfor en anden aktør, som over for AF eller kommunen. Der
vil således skulle ske samme inddragelse af borgeren af en anden aktør, som af AF
eller kommunen.
7.5 Frit valg
På beskæftigelsesområdet er mulighederne for frit valg begrænsede. Den aktive beskæftigelsespolitik
er, som nævnt ovenfor, kendetegnet ved en balance mellem rettigheder
og pligter.
I situationer, hvor det er muligt at lade borgeren vælge mellem flere typer af tilbud,
skal borgeren have valget.
Redskaber som job- og CV-banken "Jobnet.dk" vil øge gennemsigtigheden på arbejdsmarkedet
for såvel arbejdssøgende og arbejdsgivere. Det vil forbedre mulighederne
for, at der hurtigt sker et match mellem ledige og virksomheder med mangel
på arbejdskraft.
De ledige, der ikke umiddelbart kan finde beskæftigelse ved hjælp af fx "Jobnet.dk"
vil have behov for information og vejledning. Blandt andet information om alternative
områder, hvor borgeren vil kunne bruge sine kvalifikationer. Områder, som den
ledige måske ikke ville have overvejet uden information og vejledning fra AF eller
kommunen. Frit valg vil derfor ikke altid være den optimale løsning, hverken for
den enkelte borger, virksomhed eller for samfundet.
Samlet synes der at være høj grad af brugerinddragelse i beskæftigelsesindsatsen,
når der samtidig tages hensyn til det mere myndighedsudøvende element i borgerkontakten.
Der synes dog at være et vist potentiale både i forhold til at styrke kontakten
og øge kvaliteten af mødet mellem systemet og den enkelte.
I det følgende kapitel vil samarbejdet i beskæftigelsesindsatsen blive undersøgt
nærmere.

8. Udførelsen af driftsopgaver
Indledning og sammenfatning
s. 153/231
Hovedparten af de opgaver, som løses i beskæftigelsesindsatsen af kommuner og
AF, kan betragtes som driftsopgaver, som kan udføres af andre aktører end de
kommunale og statslige myndigheder, jf. kapitel 3. Kommunerne kan i denne sammenhæng
samarbejde om udførelsen af driftsopgaverne i forbindelse med f.eks. aktiveringsindsatsen.
Som følge af det tostrengede arbejdsmarkedssystem er der på en række områder behov
for et samarbejde og en koordinering af indsatsen mellem først og fremmest
kommuner og AF, men på visse områder også mellem kommuner og A-kasser. Den
delte opgavevaretagelse på revalideringsområdet, som er fastlagt i lovgivningen,
forudsætter desuden et samarbejde mellem kommuner og amtskommuner om indsatsen
på dette område.
På denne baggrund belyses i dette kapitel udførelsen af driftsopgaverne på aktiverings-
og revalideringsområdet i kommuner og AF (afsnit 8.1), samarbejdet mellem
kommunerne om arbejdsmarkedsindsatsen (afsnit 8.2), samarbejdet mellem kommuner
og AF (afsnit 8.3), samarbejdet mellem kommuner og amtskommuner om
revalidringsindsatsen (afsnit 8.4) og samarbejdet mellem kommuner og a-kasser om
ledige sygedagpengemodtagere (afsnit 8.5).
Sammenfattende viser beskrivelserne følgende:
• Der er stor forskel på i hvilket omfang, der samarbejdes med andre aktører i arbejdsmarkedsindsatsen.
AF anvender generelt i højere grad andre aktører end
kommunerne. Blandt kommunerne anvender de store kommuner i større omfang
andre aktører, herunder i form af udlicitering, end de små kommuner.
• De små kommuner samarbejder i stort omfang med andre kommuner om beskæftigelsesindsatsen
med henblik på at sikre en større effektivitet og kvalitet i
indsatsen, en bredere tilbudsvifte, ansættelse af specialister mv. Det sker bl.a.
gennem fælles koordinationsudvalg og formidlingsenheder.
• Samarbejdet mellem kommuner og AF er begrænset til trods for at der på en
række områder er behov for en koordinering af indsatsen mellem de to systemer.
I forlængelse af "Flere i arbejde" er der taget initiativer til en styrkelse af
samarbejdet mellem AF og kommunerne.
• Langt den overvejende del af kommunerne benytter de amtskommunale specialiserede
revalideringstilbud, men nogle kommuner benytter slet ikke eller kun i
begrænset omfang de amtskommunale tilbud. Hovedparten af kommunerne har
selv en række forskellige revalideringstilbud og især de lidt større kommuner
benytter tilbud fra andre aktører.
• Hovedparten af kommunerne vurderer, at de amtskommunale tilbud for nogle
målgrupper er effektive i forhold til at afklare erhvervsmulighederne og erhvervsmodne
revalidenden. Kun ganske får kommuner vurderer imidlertid, at
tilbudene er meget effektive, og i forhold til enkelte målgrupper vurderer flertallet
af kommunerne, at tilbudene er mindre effektive eller slet ikke effektive. I
forhold til udslusning til ordinært arbejde vurderer flertallet af kommunerne, at
de amtskommunale tilbud er mindre effektive.

s. 154/231
• Der er behov for en styrkelse af samarbejdet mellem kommuner, a-kasser og
AF for sygemeldte forsikrede ledige for at sikre deres fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.
8.1 Udførelsen af driftsopgaver på aktiverings- og
revalideringsområdet
Anvendelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen kan understøtte en mere
specialiseret og effektiv indsats. Det kan ske gennem udnyttelse af andre aktørers
specialiserede viden om bestemte delarbejdsmarkeder og om særlige grupper af ledige
og derved sikre et kvalitetsløft i beskæftigelsesindsatsen. Gennem inddragelse
af andre aktører kan der sættes fokus på pris, kvalitet og effektivitet via konkurrence,
gennemsigtighed og resultataflønning.
I AF anvendes stort set hele aktiveringsbevillingen til køb af ydelser hos andre aktører,
idet AF ikke selv udfører driftsopgaver i forbindelse med aktiveringen. Hovedparten
af de egentlige driftsudgifter til aktivering på ca. 2,6 mia. kr. i 2001, dvs.
ekskl. tilskud til arbejdsgivere og udgifter til forsørgelse, anvendes til køb af uddannelse
og vejledning.
Den kommunale udførelse af driftsopgaverne i forbindelse med aktivering og revalidering
belyses på grundlag af fordelingen af bruttodriftsudgifterne til aktivering på
forskellige typer (arter), jf. boks 8.1.
På det kommunale aktiveringsområde er omfanget af udlicitering størst i de største
kommuner og i hovedstadsregionen, mens det er mindst i de små kommuner, i de
øvrige typiske landkommuner og i bykommunerne med 40-100.000 indbyggere.
For alle kommuner under ét udgør disse udgifter ca. 11 pct. af de samlede bruttodriftsudgifter,
jf. figur 8.1 og 8.2.
Figur 8.1. Andel af bruttodriftsudgifter i
forbindelse med aktivering til fremmede
tjenesteydelser 2001. Kommunestørrelse.
50%
40%
30%
20%
10%
0%
7%
7%
19%
4%
10%
3%
13%
3%
10%
21% 24% 29% 35% 35%
5%
11%
0%
6%
1% 3%
13% 11%
26% 27%
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
i alt
andre tjenesteydelser udlicitering samarbejde
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Figur 8.2. Andel af bruttodriftsudgifter i
forbindelse med aktivering til fremmede
tjenesteydelser 2001. Geokoder
Kilde: De kommunale regnskaber, funktion 5.98 Beskæftigelsesordninger, Danmarks Statistik
Omfanget af samarbejde med andre kommuner mv. er størst i de små kommuner og
i de øvrige typiske landkommuner, mens det er mindst i store kommuner og i hovedstadsregionen.
Betalinger til andre kommuner mv. udgør kun 3 pct. af de samlede
bruttodriftsudgifter for alle kommuner under ét.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Geo 11
Geo 12
Geo 13
Geo 14
HS region
Geo 21
Geo 22
Geo 23
Geo 24
Bykom
Geo 31
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Geo 32
Geo 33
Geo 34
Øvrige kom
i alt
andre tjenesteydelser udlicitering samarbejde

s. 155/231
Omfanget af de øvrige fremmede tjenesteydelser er størst i kommunerne med mellem
30 og 100.000 indbyggere i alderen 16-66 år og i bykommunerne, mens det er
mindst i de små kommuner og i landkommunerne med mindst bymæssig bebyggelse.
For alle kommuner under ét udgør disse udgifter ca. 27 pct. af de samlede bruttodriftsudgifter.
Boks 8.1. Indikatorer for anvendelsen af andre aktører i kommunerne
I de kommunale budgetter og regnskaber registreres udgifterne på forskellige
arter. Hovedart 4 Tjenesteydelser mv. omfatter udgifter vedrørende køb af tjenesteydelser,
der leveres af fremmede. Omfanget af driftsudgifterne som består
af fremmede tjenesteydelser opgøres ved at sætte bruttodriftsudgifterne efter
hovedart 4 i relation til de samlede bruttodriftsudgifter på hovedart 1, 2 og
4, hvor hovedart 1 omfatter kommunens lønudgifter og hovedart 2 kommunens
udgifter til momsbelagte varekøb.
Udgifterne under hovedart 4 er delt op i tre grupper:
• art 4.0 Tjenesteydelser uden moms, Andelen af udgifter på art 4.0 kan ses
som en indikator på omfanget af køb af andre fremmende tjenesteydelser,
herunder fx fra uddannelsesinstitutioner
• art 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser og art 4.9 Øvrige tjenesteydelser
mv. Andelen af udgifter på art 4.5 og 4.9 kan ses som en indikator på
omfanget af udlicitering, jf. Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.
• art 4.6 Betalinger til staten, art 4.7 Betalinger til kommuner og art 4.8 betalinger
til amtskommuner Andelen af udgifter på art 4.6-4.8 kan ses som en
indikator på omfanget af samarbejde med primært andre kommuner og
amtskommunerne.
På aktiveringsområdet er der lavet opgørelser af fordelingen af udgifterne i
følge de kommunale regnskaber for 2001 på funktion 5.98 Beskæftigelsesordninger.
På denne funktion registreres primært driftsudgifter vedrørende den
kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats i forbindelse med aktivering
af kontanthjælpsmodtagere. Udgifter til f.eks. orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere
og løn til kontanthjælpsmodtagere i kommunal jobtræning er
ikke medtaget, da de registreres på en anden art (5.2 Overførsel til personer).
Nogle kommuner registrerer i begrænset omfang driftsudgifter til aktivering på
andre funktioner, primært daghøjskoler.
På revalideringsområdet er der lavet opgørelser af fordelingen af udgifterne
ifølge de kommunale budgetter for 2003 på funktion 5.40 Revalidering. På
denne funktion registreres udgifter til revalideringsindsatsen mv. efter §§ 48
og 68 i lov om aktiv socialpolitik, til driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter
efter §§ 12 og 47 samt lønudgifter til personer i fleks- og skånejob
på amtskommunale revalideringsinstitutioner.
Da driftsudgifterne efter aktivlovens §§ 48 og 68 er omfattet af reglerne om
delt finansiering mellem kommuner og amtskommuner, er der i opgørelsen af
omfanget af udgifterne til fremmende tjenesteydelser for kommunerne set bort
fra betalinger til amtskommuner, mens der for amtskommunerne er set bort fra
betalinger til kommuner.

s. 156/231
Samlet er omfanget af udgifter til fremmede tjenesteydelser mindst i de små kommuner
og i landkommunerne med mindst bymæssig bebyggelse, mens det er størst i
kommunerne med mellem 30 og 50.000 indbyggere i alderen 16-66 år og i bykommunerne.
På revalideringsområdet er omfanget af udlicitering blandt kommunerne størst i
kommunerne med mellem 20 og 50.000 indbygger i alderen 16-66 år, mens det er
mindst i de store kommuner. For alle kommuner under ét udgør disse udgifter kun
ca. 4 pct. af de samlede bruttodriftsudgifter. (jf. figur 8.3)
Omfanget af samarbejde med andre kommuner er størst i de små kommuner, mens
det er mindst i store kommuner. Betalinger til andre kommuner udgør 9 pct. af de
samlede bruttodriftsudgifter for alle kommuner under ét.
Omfanget af de øvrige fremmede tjenesteydelser er størst i kommunerne med mellem
20 og 30.000 indbyggere i alderen 16-66 år, mens det er mindst i kommunerne
med mellem 30 og 50.000 indbyggere. For alle kommuner under ét udgør disse udgifter
ca. 37 pct. af de samlede bruttodriftsudgifter.
Blandt amtskommunerne er der generelt store variationer i omfanget af udgifter til
fremmede tjenesteydelser. (jf. figur 8.4) For alle amtskommuner under ét udgør udlicitering
ca. 7 pct. af de samlede bruttodriftsudgifter, hvilket er noget større end for
kommunerne. Omfanget af udlicitering er størst i Roskilde og mindst i Storstrøms
Amtskommune.
Betalinger til andre amtskommuner udgør ca. 8 pct. af de samlede bruttoudgifter for
amtskommunerne under ét, men med store variationer fra ingen udgifter i fire amter
til næsten 1/3 af udgifterne i Roskilde Amtskommune. For alle amtskommunerne
udgør omfanget af øvrige fremmede tjenesteudgifter ca. 16 pct. af udgifterne, men
varierende fra ingen udgifter i Ringkøbing Amtskommune til 30 pct. i Århus Amtskommune.
Det samlede omfang af udgifter til fremmede tjenesteydelser er noget mindre i
amtskommunerne (1/3) end i kommunerne (1/2).
Figur 8.3. Andel af bruttodriftsudgifter i
forbindelse med revalidering til fremmede
tjenesteydelser 2003. Kommunestørrelse.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
>50.000
i alt
andre tjenesteydelser udlicitering samarbejde
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Figur 8.4. Andel af bruttodriftsudgifter i
forbindelse med revalidering til fremmede
tjenesteydelser 2003. Amtskommuner
Anm.: Ekskl. Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner. Kilde: De kommunale budgetter
2003, funktion 5.40 Revalidering mv., Danmarks Statistik
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Kbh
Frb
60%
50%
40%
30%
20%
10%
Ros
Vst
Stm
Fyn
Sjy
Rib
Vjl
Rkb
Årh
Vib
Njl
i alt 0%
andre tjenesteydelser udlicitering samarbejde

s. 157/231
Godt halvdelen af kommunerne benyttede i 2001 revalideringstilbud fra private eller
andre udbydere. Det er især bykommunerne og tildels også kommunerne i hovedstadsregionen,
der benytter tilbud fra andre aktører, mens det er væsentligt mindre
udbredt blandt landkommunerne, jf. figur 8.5.
Figur 8.5. Kommunernes benyttelse af
revalideringstilbud fra private eller andre
udbydere 2001. Geokoder.
Procent
80
70
60
50
40
30
20
10
0
26
32
18
6
38
27
HS region Bykom Landkom I alt
16
15
16
Ofte Af og til Sjældent
16
22
18
Procent
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Figur 8.6. Kommunernes benyttelse af forskellige
revalideringstilbud fra private eller
andre udbydere 2001. Geokoder
Procent
Procent
70 66 65
70
60
60
50
40
30
20
47
45 45
42 44
38 38
35
3332
23
19
14
44
36
30
26
24
50
40
30
20
10
8 6
1
3 10
0
0
HS region Bykom Landkom I alt
Arbejdsprøvning Optræning
Erhvervsmodnende kurser Uddannelse
Jobindslusningsprojekter Andre tilbud
Anm.: Ekskl. Københavns og Frederiksberg kommuner. Andre udbydere kan f.eks. være erhvervsskoler,
EU-foranstaltninger, oplysningsforbud og tilbud med blandet udbyderstatus. Kilde: Den Sociale
Ankestyrelse, juni 2002.
Set i forhold til de forskellige typer af revalideringstilbud, som kommunerne har
benyttet fra andre aktører, er det endvidere karakteristisk, at flere hovedstads- og
bykommuner end landkommuner har benyttet tilbudene. For alle typer revalideringstilbud
er der færrest landkommuner, der har benyttet tilbud fra andre aktører,
jf. figur 8.6.
8.2 Samarbejde mellem kommuner om arbejdsmarkedsindsatsen
Generelt synes der ikke at være noget omfattende samarbejde mellem kommunerne
om aktiveringsindsatsen. Kun 17 pct. af kommunerne angiver, at de i høj eller meget
høj grad samarbejder med andre kommuner om fælles aktiveringsforløb. Den
vigtigste inspirationskilde til udvikling af nye og eksisterende aktiveringstilbud er
helt klart egne erfaringer. 4 ud af 5 kommuner angiver, at udviklingen af indsatsen i
høj eller meget høj grad er baseret på egne erfaringer, mens 4 ud af 10 kommuner
(også) angiver, at inspirationen i høj eller meget høj grad kommer fra andre kommuner.
(Larsen m.fl. 2001)
Kommunernes størrelse spiller imidlertid en afgørende rolle for omfanget af samarbejdet
med andre kommuner. De små kommuner samarbejder i større omfang med
andre kommuner om arbejdsmarkedsindsatsen end de store kommuner. De største
kommuner har dog et formaliseret samarbejde med udveksling af erfaringer om
indsatsen på bl.a. aktiverings- og sygedagpengeområderne. (det såkaldte 6bysamarbejde
mellem Københavns, Århus, Odense, Ålborg, Randers og Esbjerg
kommuner).
De små kommuner samarbejder typisk med andre kommuner for at kompensere for
det mindre faglige beredskab og viden. Det gælder f.eks. i forhold til manglen på en
tilstrækkelig bred tilbudsvifte, hvor nogle små kommuner samarbejder med en stør-

s. 158/231
re nabokommune f.eks. i form af køb af pladser og tilbud på deres projekter. I andre
tilfælde er der tale om samarbejde mellem flere små kommuner om fælles projekter
med henblik på at få tilstrækkeligt med deltagere og for bedre at kunne holde sig
ajour med det regionale arbejdsmarked og ledige job i andre kommuner.
De kommunale samarbejder mellem de mindre kommuner kan betyde en effektivisering
af driftsopgaverne og styrkelse af kvaliteten i opgaveløsningen. De kommunale
samarbejder kan modvirke problemerne med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft
gennem opbygning af attraktive faglige miljøer med mere specialiserede funktioner,
som kan fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere.
Mens 35 pct. af de små kommuner vurderer, at behovet for samarbejde med andre
kommuner om aktiveringsforanstaltninger for kontanthjælpsmodtagere i høj grad
opfyldes, er dette kun tilfældet i 11 pct. af de store kommuner. Der er også en tendens
til, at behovet for samarbejde om udveksling af oplysninger om ledige job i
højere grad opfyldes i de små kommuner. (Brogaard og Weise, 1997).
Koordinationsudvalgene har haft stor betydning for dannelsen af nye samarbejdsfællesskaber
mellem kommunerne og i flere mindre kommuner har det f.eks. ført til
ansættelse af fælles virksomheds- eller jobkonsulenter.
Lokale koordinationsudvalg
Kommunerne har pligt til at nedsætte et lokalt koordinationsudvalg for den forebyggende
arbejdsmarkedsindsats. Koordinationsudvalgene er en del af den samlede
indsats for et mere rummeligt arbejdsmarked. Udvalget skal samordne og udvikle
den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet,
dvs. forebygge at personer udstødes fra arbejdsmarkedet, fastholde
personer, der er i risiko for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet og integrere personer,
der har vanskeligt ved at komme ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Udvalgene er sammensat af repræsentanter for de centrale aktører på området, dvs.
kommunalbestyrelsen, DA, LO, FTF, AMS/AF, DSI, PLO og evt. andre vigtige lokale
aktører. Udvalget skal arbejde for, at alle de involverede parters erfaringer og
viden bliver brugt til at udvikle et mere rummeligt arbejdsmarked. Udvalget skal
rådgive kommunen og andre relevante lokale aktører fx lokale virksomheder og
faglige organisationer om den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats. Udvalget skal
ligeledes medvirke til at styrke samarbejdet mellem kommunen og andre lokale aktører
på området som fx de lokale arbejdspladser, faglige organisationer, AF, sundhedsvæsenet
og handicaporganisationer.
Koordinationsudvalgene får hvert år fra staten tildelt øremærkede økonomiske midler
til lokale virksomhedsrettede aktiviteter.
Kommunerne kan oprette deres eget koordinationsudvalg eller de kan vælge at oprette
et udvalg i fællesskab med andre kommuner. I 2002 var der i alt 153 udvalg,
heraf 99 enkeltkommunale og 54 fælleskommunale. De fælleskommunale udvalg
omfattede i alt 176 kommuner.

s. 159/231
Oprettelse af fælleskommunale udvalg kan være en følge af, at kommunerne har et
fælles arbejdskraftopland, og at kommunerne har en tradition for samarbejde om
den social- og arbejdsmarkedspolitiske indsats. Fælleskommunale udvalg kan endvidere
være hensigtsmæssige i forhold til den aktive medvirken i udvalgenes arbejde
af arbejdsmarkedets parter og AF, som er organiseret i forhold til arbejdskraftoplande.
Et fælles udvalg mellem flere kommuner vil fremme udvekslingen af erfaringer fra
forskellige lokalområder og kan medføre et tættere samarbejde mellem kommunerne
om den samlede arbejdsmarkedsindsats. Dertil kommer administrative fordele
ved et fællesudvalg, som kan betyde besparelser i forhold til sekretariats betjening
mv. Ulemperne ved fælleskommunale udvalg er dels at repræsentationen af flere
kommuner i udvalget kan føre til kommunal dominans, og dels at modstridende
kommunale interesser kan vanskeliggøre samarbejdet.
De mindre kommuner har i langt højere grad end de store kommuner oprettet fælleskommunale
koordinationsudvalg, jf. figur 8.7. De øvrige typiske landskommuner
og de øvrige kommuner i hovedstadsregionen deltager i høj grad i fælleskommunale
udvalg, jf. figur 8.8.
Figur 8.7. Andel af kommuner med fælleskommunalt
koordinationsudvalg 2002.
Kommunestørrelse.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
88%
65%
51%
20% 24%
50%
0%
64%
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
i alt
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Figur 8.8. Andel af kommuner med fælleskommunalt
koordinationsudvalg 2002.
Geokoder
Procent
Anm.: Kommunegruppe 6 består af 2 store kommuner, hvoraf Esbjerg Kommune har fælles koordinationsudvalg
med Fanø Kommune. For en nærmere specifikation af geokoder, se bilag 3.1. Kilde:
Det Sociale Råd
Samarbejde i relation til formidlingsenheder
Som led i aftalen om førtidspensionsreformen og det rummelige arbejdsmarked skal
der ske en styrkelse af formidlingen af job til personer med nedsat arbejdsevne ved
at etablere et større antal lokale formidlingsenheder. Der er afsat centrale midler til
etablering og drift af de særlige formidlingsenheder, som kan varetage formidlingsindsatsen
for en eller flere kommuner.
Pr. 1. februar 2003 er der etableret 19 formidlingsenheder. 18 formidlingsenheder
omfatter 50 kommuner som tilsammen har ca. 880.000 indbyggere, og 1 brugerorganiseret
formidlingsenhed er ikke knyttet til enkelte kommuner (”landsdækkende”).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0%
32%33%
Geo 11
Geo 12
Geo 13
88%
48%
0%
40% 43% 37%37%
81%
87%
100%
90%
68%
74% 80%
64% 70%
56%
60%
Geo 14
HS region
Geo 21
Geo 22
Geo 23
Geo 24
Bykom
Geo 31
Geo 32
Geo 33
Geo 34
Øvrige kom
I alt
Procent
50%
40%
30%
20%
10%
0%

s. 160/231
11 enheder er etableret som samarbejder mellem flere kommuner og 7 enheder er
startet som enheder for enkeltkommuner. Flere af disse enkeltkommuner samarbejder
med nabokommuner og nogle har planer om at få fælles formidlingsenhed med
nabokommuner. Det er typisk de større kommuner, som har etableret en formidlingsenheder
for enkeltkommuner, mens de mindre kommuner samarbejder om en
formidlingsenhed, jf. figur 8.9
Figur 8.9 Andel af kommuner med formidlingsenhed
februar 2003. Kommunestørrelse.
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
0%
16%
0%
22%
4%
7%
7%
13%
18%
25%
0% 0% 0%
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og KL
3%
15%
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
i alt
flere kommuner enkeltkommune
Figur 8.10 Andel af kommuner med kommunalt
samarbejde på arbejdsmarkedsområdet
2000. Kommunestørrelse
Koordinationsudvalget er aktiv i relation til alle enheder, enten som aftalepart, i styregruppe,
følgegruppe eller som samarbejdspart.
Der er forskellige grader af tilknytning mellem AF og formidlingsenhederne. I 11
enheder er der tale om en tilknytning, der rækker ud over, at AF er en samarbejdspart
på lige fod med andre. Der etableres bl.a. faste koordinationsmøder og samarbejdes
om fælles initiativer, herunder uddannelse. Der er eksempler på, at AF
indgår i etableringen af formidlingsenheden på lige fod med kommunen, hvor perspektivet
er en enstrenget jobformidling (i 2 enheder). I andre er der lokalefællesskab
mellem formidlingsenheden og AF (i 3 enheder). I nogle indgår AF i bestyrelse
eller styregruppe (i 5 enheder) eller der er indgået partnerskabsaftale (i 2 enheder).
Øvrige kommunale samarbejde på arbejdsmarkedsområdet
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
En række kommuner har derudover etableret forskellige former for samarbejde om
arbejdsmarkedsindsatsen. De kommunale samarbejder kan have forskellige karakter,
formål og organisering og kan f.eks. omfatte:
• Samarbejde om aktivering gennem fælles enhed med udstationerede medarbejdere
fra de deltagende kommuner med henblik på større effektivitet og kvalitet
i indsatsen
• Samarbejde om drift af aktiveringsprojekter eller om salg af aktiveringspladser,
således at de enkelte kommuner opnår en større vifte af tilbud
• Samarbejde i forhold til bestemte målgrupper som f.eks. fysisk handicappede eller
om etablering af job på særlige vilkår til personer med nedsat arbejdsevne,
hvor en kommune løser opgaverne for andre kommuner (entreprenørmodel)
• Ansættelse af en fælles koordinator, virksomhedskonsulent, lægekonsulent og
lignende.
25%
20%
15%
10%
5%
0%
22%
16%
7% 7%
12%
0% 0%
15%
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
i alt
25%
20%
15%
10%
5%
0%

s. 161/231
KL's database om kommunale samarbejder på arbejdsmarkedsområdet indeholder
14 af denne typer samarbejder mellem i alt 42 kommuner, hvoraf enkelte kommuner
deltager i flere former for kommunale samarbejder. Det er typisk de mindre
kommuner, som deltager i denne type samarbejder, jf. figur 8.10.
8.3 Samarbejde mellem kommuner og AF
Det nuværende samarbejde mellem kommuner og AF
Kommunerne og AF samarbejder i dag på en række områder, hvor der er behov for
en koordinering af indsatsen mellem de to systemer. Det drejer sig om følgende situationer:
• kommunerne skal sørge for at kontanthjælpsmodtagere, der får hjælp alene på
grund af ledighed bliver tilmeldt AF
• kommunerne er forpligtede til overfor AF at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser
til ansættelse af ledige dagpengemodtagere
• kommunerne kan formidle arbejde til f.eks. kontanthjælpsmodtagere og kan efter
aftale med AF overtage formidlingsansvaret for denne persongruppe
• forsikrede ledige, der er ved at miste deres dagpengeret og dermed skal overgå
til kommunal forsørgelse. Det kan bl.a. drejer sig om ledige, hvis dagpengeperiode
er udløbet, som er faldet for rådighedsreglerne, som ikke står til rådighed
pga. langvarig sygdom eller arbejdsskade.
De fleste kommuner og AF-regioner har indgået skriftlige samarbejdsaftaler. I de
fleste AF-regioner er der udarbejdet en generel samarbejdsaftale med alle kommuner
i amtet eller med kommuneforeningen. Indholdet i aftalerne varierer noget, ligesom
der er variationer i forhold til hvor vidtgående aftalerne er i praksis.
Aftalerne omfatter typisk samarbejde omkring til- og afmelding af kontanthjælpsmodtagere
på AF, grundregistrering og formidling af ordinære job til kontanthjælpsmodtagere.
I en række tilfælde er der indgået aftaler om et mere vidtgående
samarbejde mellem enkelte kommuner og de lokale AF-centre, jf. boks 8.2.
Udvekslingen af data og informationer mellem kommuner og AF vedrørende til- og
afmelding af kontanthjælpsmodtagere, underretninger om negative og positive
hændelser i forbindelse med AF's tilbud mv. foregår i dag manuelt. Der er tale om
en omfattende kommunikation i form af breve, lister mv., som sendes med post
mellem kommuner og AF. De manuelle papirbaserede arbejdsgange er meget tids-
og arbejdskrævende for kommuner og AF, og indebærer en risiko for fejl og forsinkelser.
For at lette samarbejdet mellem kommuner og AF og for at øge fokus på formidling
af kontanthjælpsmodtagere til ordinære job er der iværksat er projekt om elektronisk
udveksling af informationer og data mellem kommuner og AF. Digitaliseringen af
en række af de lovbestemte forretningsgange mellem de to myndigheder skal lette
de tunge papirsagsgange i AF og kommuner, sikre præcise dataoverførsler, sikre at
det netop er de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere som tilmeldes og at
der sker en korrekt afmelding samt en bedre service til kontanthjælpsmodtagere.

s. 162/231
Muligheden for elektronisk dataudveksling mellem kommuner og AF forventes
etableret i 2003.
Boks. 8.2 Eksempler på samarbejde mellem kommuner og AF.
AF-Storkøbenhavn har udstationeret medarbejdere i 11 kommuner i regionen,
herunder 10 medarbejdere i Københavns Jobformidling under Københavns
kommune. De udstationerede AF-medarbejdere varetager opgaver i forhold til
kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med tilmelding og grundregistrering,
formidling til ordinært arbejde samt rådgivning og vejledning om arbejdsmarkedsforhold.
AF-medarbejderne samarbejder endvidere med de kommunale
medarbejdere om virksomhedsbesøg, jobklubber, jobsøgning mv. med henblik
på at få arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i ordinært arbejde.
AF-Ringsted og Sorø og Ringsted kommuner har etableret et samarbejdsprojekt
- Arbejdskraft Midtsjælland - om svage ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
Stenlille og Haslev kommuner deltager også i projektet. Projektet
tilbyder svage ledige et forløb, der omfatter både en afklarings- og undervisningsdel
og en erhvervsmæssig del i form af jobtræning og praktik på lokale
virksomheder. De ledige bevarer tilknytning og forankring til projektet indtil de
har fundet deres plads på arbejdsmarkedet i form af job på ordinære eller særlige
vilkår eller har påbegyndt en ordinær uddannelse.
I projektet indgår virksomheds- og jobkonsulenter fra både AF-Ringsted og
kommunerne. Konsulenterne medvirker bl.a. ved visitationen til og udslusningen
af deltagerne fra projektet. Desuden skal de være med til at skabe et netværk
af virksomheder, som vil samarbejde med kommunerne og AF, og deltager
i udviklingen af de optræningspladser/jobtræningspladser på private virksomheder,
som projektet samarbejder med.
Kolding Kommune har i samarbejde med AF-Kolding oprettet en formidlingsenhed
med navnet "Virksomhedsporten Kolding". Den fungerer som fælles
indgangsport for virksomhedernes rekruttering af beskæftigelse fra kommune
og AF-systemet. Formålet med formidlingsenheden er bl.a. at énstrenge det
virksomhedsopsøgende og jobformidlende arbejde, således at det undgås, at
virksomhederne opsøges af mange forskellige aktører angående udplacering af
ledige.
Kalundborg Kommunes Arbejdsmarkedscenter, hvor der etableres bofællesskab
med AF. Der arbejdes blandt andet på at udvikle et samarbejde om virksomhedskontakten,
at kommunens medarbejdere får kendskab til AF’s jobnet
og selv kan assistere deres kunder i indlæggelse af CV m.m. og et samarbejde
om gensidig orientering af hinandens kunder om servicetilbud. Kommunen inviterer
andre kommuner til at benytte centeret efter behov. Der samarbejdes
med det fælles koordinationsudvalg for Tornved, Bjergsted, Hvidebæk, Gørlev
og Kalundborg kommuner.
Kommunerne er forpligtede til at fremskaffe en given kvote af kommunale jobtræningspladser
til ledige dagpengemodtagere. Kvoten har siden 2000 udgjort 21.000
helårspladser fordelt på de enkelte kommuner, mens den tidligere var på 11.000.

s. 163/231
Mens kvoten før forhøjelsen stort set blev opfyldt, bliver den nuværende kvote langt
fra opfyldt. På landsplan udgjorde antallet af helårspersoner i kommunal jobtræning
kun godt 9.000 i 2001 svarende til 43 pct. af kvoten.
Opfyldelsen af jobtræningskvoten er mindst for de små og de største kommuner,
samt for kommunerne med mellem 30 og 50.000 indbyggere, mens den er størst for
de to kommuner med mellem 50 og 100.000 indbyggere. Der er således ikke nogen
sammenhæng mellem kommunestørrelse og graden af opfyldelse af jobtræningskvoten,
jf. figur 8.11. Variationen i opfyldelsen af kvoten er noget større mellem
AF-regionerne fra godt ¼ i Frederiksborg og Århus til omkring halvdelen i en række
regioner, jf. figur 8.12.
Figur 8.11 Opfyldelse af kvoten for kommunal
jobtræning 2001. Kommunestørrelse.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
37%
45% 44% 43%
36%
52%
37% 41%
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
i alt
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Figur 8.12 Opfyldelse af kvoten for
kommunal jobtræning 2001. AFregioner
40% 37%
Anm.: For godt 10 pct. af det samlede antal helårspersoner i kommunal jobtræning er kommunen
ukendt, hvilket dels betyder en undervurdering af opfyldelsen af kvoten og dels en vis usikkerhed
ved opgørelsen på kommuner og regioner. Der er desuden set bort fra 14 kommuner, hvor der ingen
registrering er af personer i jobtræning. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen
AF-regionerne vurderer generelt, at samarbejdet mellem AF og kommunerne fungerer
godt på dette område. Der er dog nogle administrative og proceduremæssige
problemer i forbindelse med indmeldelse, oprettelse og besættelse af pladserne. En
styrkelse af samarbejdet mellem AF og kommunerne og en digitalisering af de administrative
procedurer gennem en løntilskudsportal vil kunne medvirke til at løse
disse problemer.
Den begrænsende opfyldelse af jobtræningskvoten kan bl.a. hænge sammen med, at
de pladser kommunerne stiller til rådighed, ikke bliver udnyttet af AF, fordi de ikke
matcher behovet. Ifølge de fleste AF-regioner er hovedproblemet således ikke, at
der ikke udbydes nok jobtræningspladser i kommunerne, men at beskæftigelsesperspektivet
i de udbudte pladser er for begrænset, og især at der ikke er overensstemmelse
mellem indholdet i de udbudte pladser og de behov for opkvalificering, som
de ledige har og som AF efterlyser set i forhold arbejdsmarkedets behov. Problemet
med at fremskaffe pladser med et kvalifikationsindhold, som matcher de lediges
behov, gælder især for de ledige med langvarige videregående uddannelser, men det
gælder også for andre faggrupper. Det efterfølgende beskæftigelsesperspektiv er for
en del af de kommunalt udbudte jobtræningspladser relativt ringe (f.eks. pædagog-
og pedelmedhjælper).
60%
50%
30%
20%
10%
0%
25%
37%
48% 51% 49%
37%
50% 52%
40%
35%
28%
Kbh
Frb
Ros
Vst
Stm
Bh
Fyn
Sjy
Rib
Vjl
Rkb
Årh
51%
47%
60%
50%
41%
40%
30%
20%
10%
Vib
Njl
I alt 0%

s. 164/231
Samarbejdet mellem kommuner og AF i forhold til ledige, der står overfor at overgå
fra dagpengesystemet til kontanthjælpssystemet, er ifølge kommunernes vurdering
forholdsvist begrænset. Kun omkring 25 pct. af kommunerne vurderer, at der i
meget høj eller høj grad er informationsudveksling og samarbejde om konkrete initiativer
i forhold til denne gruppe af ledige. (Larsen m.fl. 2001, jf. også Boll m.fl.
2001, hvor såvel kommuner som AF giver udtryk for at der ikke samarbejdes om
denne gruppe ledige).
Da kommunernes og AF's opgaver på nogle områder er parallelle f.eks. i forhold til
aktiveringsindsatsen kunne et samarbejde og udveksling af erfaringer være hensigtsmæssigt.
Erfaringsudvekslingen mellem kommuner og AF om aktiveringsindsatsen er efter
kommunernes vurdering ret begrænset. Kun omkring en femtedel af kommunerne
betegner erfaringsudvekslingen som meget stor eller stor, mens næsten halvdelen
betegner den som lille eller meget lille. (Dette gælder både i 1995 og 2000, jf. Larsen
m.fl. 2001). En tilsvarende lav andel af kommunerne vurderer at behovet for
udveksling af ideer og erfaringer med individuelle handlingsplaner med AF bliver
opfyldt (Brogaard og Weise, 1997).
Konkret samarbejde om fælles aktiveringstilbud for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere
er ligeledes begrænset. Kun 16 pct. af kommunerne siger, at
dette sker i meget høj eller høj grad, mens næsten halvdelen angiver at dette foregår
i mindre grad eller slet ikke. (Larsen m.fl. 2001, jf. også Brogaard og Weise, 1997)
Endelig kan det nævnes, at 86 pct. af kommunerne angiver, at AF ikke er den primære
formidler af ordinært arbejde til kontanthjælpsmodtagere. (Larsen m.fl. 2001)
Styrkelse af samarbejdet mellem AF og kommunerne
Som led i arbejdet frem mod et enstrenget arbejdsmarkedssystem skal der ske en
styrkelse af samarbejdet mellem AF og kommunerne. Som led i handlingsplanen
for "Flere i arbejde" er der afsat midler til at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem
AF, kommunerne og andre aktører for at styrke sammentænkningen af det social-
og arbejdsmarkedspolitiske system.
Med henblik på at udvikle og udvide samarbejdet mellem kommunerne og AF vil
der i den kommende periode blive arbejdet med følgende spor:
1. via resultatkontrakterne for 2003 med de regionale arbejdsmarkedsråd vil der
blive stillet krav om konkrete samarbejdsprojekter i hver region.
2. via bevillingerne til formidlingsenhederne vil der i forbindelse med forhandlingerne
om den enkelte ansøgninger blive sat fokus på samarbejdet mellem kommunerne
og AF (jf. ovenfor).
3. via etablering af en række særlige forsøgsprojekter, der skal afprøve hvordan
AF og kommunerne gennem en fælles indgang og via enstrengethed kan finde
nye og bedre veje til en enkel, effektiv og sammenhængende indsats.
Alle AF-regionerne har for 2003 planlagt at iværksætte initiativer med henblik på at
styrke samarbejdet med kommunerne, ligesom alle regioner har opstillet strategi og
mål for et tættere samarbejde med kommunerne. Regionernes planlagte aktiviteter

s. 165/231
dækker over et bredt spektrum af alle målgrupper i kommunerne og i AF. Nogle
målgrupper går igen i langt hovedparten af samarbejdsaktiviteterne. Det drejer sig
om udsatte ledige/udfaldstruede ledige, etniske minoriteter og sygedagpengemodtagere.
Samarbejdet mellem AF og kommunerne har fokus på følgende opgaveområder:
• Samarbejde om den virksomhedsvendte service/kontakt, som skal sikre en koordineret
og samtænkt virksomhedsservice.
• Samarbejde om visitationsmetoder, som skal sikre en mere ensartet visitation
for målgrupperne i AF og kommunerne
• Samarbejde om formidlingsindsatsen, som skal sikre en koordineret formidlingsindsats
• Samarbejde om anvendelsen af digitale redskaber, som har til hensigt at etablere
en bedre understøtning af indsatsen i AF og kommunerne
• Samarbejde om analyse - og overvågningsindsatsen, der skal sikre bedre vidensdeling
og fælles udgangspunkt for indsatsen
• Jobtræning og anden aktiveringsindsats (f.eks. aftale om, at kommunerne stiller
jobtræningspladser til rådighed og aftaler om en udvidet vejledningsindsats for
personer i jobtræning), der skal sikre en målrettet indsats tæt på virksomhederne
• Kompetenceudvikling af ledelse og medarbejdere i AF og kommunerne bl.a.
gennem fælles uddannelsesforløb, der skal sikre fælles udgangspunkt i opgaveløsningen
og vidensdeling.
• Deltagelse i de Sociale Koordinationsudvalg, der skal sikre en koordineret og
samtænkt indsats
• Tæt samarbejde med formidlingsenhederne, der skal sikre en koordineret og
sammentænkt indsats
Samarbejdet udformes typisk i skriftlige samarbejdsaftaler mellem AF og kommunerne.
Langt de fleste regioner har samarbejdsaftaler med alle kommuner i regionen.
En overvejende del af regionerne har eller planlægger samarbejdsaktiviteter på
tværs af kommunen og AF, som i nogle tilfælde indebærer en fysisk sammenflytning,
jf. boks 8.3.
Boks 8.3. Eksempler på samarbejdsaktiviteter mellem kommuner og AF med
fysisk sammenflytning
• Fælles jobcenter, hvor der etableres fælles indgang for alle ledige. Jobcentret
skal ligeledes varetage formidlingsindsatsen, vejledning, udarbejdelse af
CV-samtaler m.v. (Frederiksborg)
• Fysisk kontorlandskab med medarbejdere fra AF og kommunerne om de
brugervendte aktiviteter, herunder jobformidling, kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen
(Storstrøm)
• Fælles kontor mellem AF og formidlingsenheder, hvor indsatsen koordineres
og som deler kontor i formidlingsenhedens regi (Ringkøbing)
• Fælles formidlingscenter med medarbejdere fra kommuner og AF i et fælles
hus, der skal sammentænke formidlings- og aktiveringsindsatsen (Roskilde)
• Fælles arbejdsmarkedscentre med medarbejdere fra AF og kommunerne i
fælles hus. Opgaverne vil bl.a. være fælles virksomhedsservice, fælles formidling,
fælles brug af digitale redskaber m.v. (Vestsjælland)
• Digitalt samarbejde f.eks. i forhold til cv´er på nettet og virksomhedsregistrering
i AMANDA (Sønderjylland)
• Partnerskabsaftaler i forbindelse med formidling og integration af etniske
minoriteter (Viborg)

s. 166/231
Formålet med forsøgene med en sammentænkt indsats mellem kommunerne og AF
er at:
• skabe og indsamle viden og erfaringer om samarbejde med henblik på at designe
og implementere et fremtidigt énstrenget system
• udvikle et system hvor der til gavn for borgerne og virksomhederne sættes fokus
på effekt og kvalitet i den beskæftigelsespolitiske indsats
Samarbejdsforsøg planlægges etableret omkring:
Indsatsområder, dvs. fælles opgaveløsning og fælles brug af redskaber. Det drejer
sig om de centrale indsatsområder i "Flere i arbejde": visitation, kontaktforløb,
virksomhedskontakt, brug af andre aktører, aktiveringsindsats, overvågning og
analyse af arbejdsmarkedet og fokus på effekter og resultater
Målgrupper, dvs. fælles indsats for målgrupperne. Det drejer sig om at få
samarbejdsforsøg, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borgers behov og
barrierer i f.h.t. arbejdsmarkedet, uafhængig af om borgeren er på sygedagpenge,
revalidering, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse eller dagpenge.
Modeller for samarbejde, dvs. samarbejdet om indsatsen og målgrupperne. Det
drejer sig om at få afprøvet samarbejde mellem flere kommuner og AF og enkelte
kommuner og AF. Samt at få afprøvet forskellige modeller for, hvordan
kommunerne og AF indretter sig organisatorisk i samarbejdsmodellerne.
Fælles for alle forsøg er, at de skal organiseres i fælles hus med medarbejdere fra
begge systemer og altid skal omfatte målgrupper fra både kommunerne og AF.
8.4 Samarbejde mellem kommuner og amtskommuner om revalideringsindsatsen
Kommunerne giver tilbud om og træffer afgørelse om revalidering, herunder hvilke
foranstaltninger der indgår i revalideringen. Det kan f.eks. være arbejdsprøvning eller
erhvervsmodnende/afklarende aktiviteter (forrevalidering), optræning og uddannelse.
Amtskommunernes opgave er inden for den specialiserede revalideringsindsats.
Amtskommunerne skal bistå kommunerne i deres revalideringsindsats med tilbud
til personer med begrænsninger i arbejdsevnen og med særlige behov, som ikke kan
revalideres ved hjælp af de kommunale tilbud. Den amtskommunale indsats er således
et supplement til den kommunale indsats. De amtskommunale tilbud kan bl.a.
omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende og/eller afklarende aktiviteter, optræning
og uddannelse, som typisk foregår med base i amtskommunale revalideringsinstitutioner
(aktivlovens § 68).
Amterne har, ligesom kommunerne, en selvstændig kompetence til at etablere erhvervsmodnende
og erhvervsintroducerende kurser samt jobindslusningsprojekter.
Det forudsættes imidlertid, at der samarbejdes om indsatsen. Både kommunen og
amtskommunen kan etablere kurser og projekter i samarbejde med andre og i fællesskab.
(aktivlovens § 48).

s. 167/231
Da det er kommunen, der giver tilbud om revalidering, er det også kommunen, som
tager stilling til om der i det enkelte tilfælde skal tilbydes et amtskommunalt revalideringstilbud
eller om opgaven kan løses gennem den kommunale indsats.
Amtskommunerne yder, i tilknytning til den specialiserede revalideringsindsats,
rådgivning til kommunen. Det indebærer, at amtskommunen skal stille nødvendig
rådgivning og konsulentstøtte til rådighed for kommunerne i deres arbejde med personer,
der har særlige behov. Amtskommunerne har mulighed for selv at påtage sig
rådgivningen. Amtskommunernes særlige rådgivningsforpligtigelse er en følge af
at nogle opgaver forudsætter en specialiseret viden.
Amtskommunernes indsats koncentreres således om tilbud og rådgivning, der kræver
en mere specialiseret viden og bistand end de enkelte kommuner råder over, og
som kræver et større befolkningsunderlag og økonomi end der typisk er i
kommunerne.
Den delte opgavevaretagelse og det fælles ansvar for revalideringsindsatsen forudsætter
et tæt samarbejde mellem kommunerne og amtskommunerne. Dette afspejles
også i, at udgifterne til revalideringsindsatsen efter §§ 48 og 68 er omfattet af reglerne
om den delte finansiering, hvor kommunen og amtskommunen hver afholder
halvdelen af udgifterne.
I marts 2002 var 6.838 personer omfattet af revalideringsindsatsen efter §§ 48 og
68, jf. tabel 8.1. Knap halvdelen var i revalidering på revalideringsinstitutioner primært
i arbejdsprøvning. Godt halvdelen var i revalidering uden for institutiuoner
hovedsageligt i form af erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser samt
jobindslusningsprojekter, som kan være offentlige eller private.
Tabel 8.1. Antal indskrevne i revalidering efter §§ 48 og 68. Marts 2002
Institutioner Uden for institutioner I alt
Arbejdsprøvning 1.818 784 2.602
Optræning 514 652 1.166
Erhvervsmodnende kurser mv. 319 2.022 2.341
Øvrige revalidender 613 116 729
I alt 3.264 3.574 6.838
Kilde: Danmarks Statistik, Den sociale ressourceopgørelse, marts 2002.
Hovedparten af revalideringsinstitutionerne er amtskommunale. I marts 2001 var
der i alt 346 institutioner, heraf var de 274 eller næsten 80 pct. amtskommunale. 40
institutioner var selvejende med driftsoverenskomst, mens 29 var kommunale, heraf
1 fælleskommunal, og 3 institutioner var private uden driftsoverenskomst. 39
De samlede nettoudgifter til revalideringsindsatsen udgjorde knap 600 mill. kr. i
2001, heraf udgjorde amtskommunernes udgifter ca. 250 mill. kr., København og
Frederiksberg kommuner knap 130 mill. kr. og primærkommunerne knap 220 mill.
39 Danmarks Statistik, Den sociale ressourceopgørelse, marts 2001. Opgørelsen omfatter institutioner
med revalideringstilbud efter §§ 48 og 68 i lov om aktiv socialpolitik og beskyttet beskæftigelse og
aktivitets- og samværstilbud efter §§ 87 og 88 i lov om social service. Nogle af institutionerne kan
kun have tilbud efter serviceloven.

s. 168/231
kr. Der er meget store forskelle i amternes serviceniveau og dermed også i, hvor
mange penge der bliver brugt på området, jf. figur 8.13. Forskelle i aktivitetsniveauer
mellem amtskommunerne skyldes dels forskellig politisk prioritering dels at
kommunerne i forskelligt omfang trækker på amtskommunernes tilbud.
Revalideringsområdet er det område inden for den amtskommunale socialsektor,
hvor der er flest, der venter på et tilbud. Pr. 1. april 2002 ventede 740 borgere på et
amtskommunalt revalideringstilbud, hvilket dog er en nedgang i forhold til 2001,
hvor 842 borgere ventede på et tilbud. 40 Mens amtskommunerne således oplever et
pres på de amtskommunale revalideringstilbud, er det kun en mindre andel af
kommunerne, der angiver, at for lange ventetider til de amtskommunale tilbud er en
barrierer for samarbejdet mellem kommunen og amtskommunen om revalideringsindsatsen.
41
Figur 8.13. Amtskommunernes nettoudgift til revalidering
pr. 10.000 18-66-årige indbyggere. 2001. Amter
1.000 kr
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Kbh
398
328
858
355 286
949
458
365
Frb
Ros
Vst
Stm
Bh
Fyn
Sjy
Rib
655
264258
1037
Kilde: Amtsrådsforeningen, En sammenligning af amternes aktiviteter på socialområdet, juli 2002.
Amtskommunernes kerneydelser på revalideringsområdet er særligt opbyggede
specialiserede forløb med base i revalideringsinstitutionerne, som har til hensigt at
afklare og afprøve revalidendens arbejdsevne og potentiale for efterfølgende at gennemføre
et revalideringsforløb i kommunalt regi. Tilbudene retter sig mod personer
med mere komplekse fysiske, pysiske og sociale problemer ud over ledighed, herunder
personer, der er nedslidte af tidligere beskæftigelse.
Den amtskommunale revalideringsindsats sker såvel på institutionerne som i form
af udgående konsulentvirksomhed i kommuner og på virksomheder, eksempelvis i
form af virksomhedsrevalidering. De store amter fx København oig Århus har specialiserede
revalideringsinstitutioner med tilbud rettet mod specielle målgrupper,
mens de mindre amters institutioner har mere brede tilbud. Storstrøms Amt har en
matrikelløs netværksorganisering, hvor aktiviteten alene finder sted ude i projekterne.
Amternes revalideringsinstitutioner udfører desuden opgaver på entreprenørbasis
for AF for særlige grupper af forsikrede ledige, som har behov for arbejdsprøvning,
40 Amtsrådsforeningen, En sammenligning af amternes aktiviteter på socialområdet, juli 2002.
41 Den Sociale Ankestyrelse, Kommunens samarbejde med amtskommunen om revalideringsindsatsen.
10-15 pct. af kommunerne angiver for lange ventetider, som årsag til at der ikke er indgået en
samarbejdsaftale eller som en barriere for samarbejdet.
764
600 533
Vjl
Rkb
Årh
Vib
Njl
i alt
1.000 kr.
1.200
1.000
800
600
400
200
0

s. 169/231
optræning eller specialisererede forløb. Nogle revalideringsinstitutioner løser på tilsvarende
måde opgaver for kommunerne i form af særlige aktiveringsforløb for
kontanthjælpsmodtagere og opgaver i samarbejde med enkelte større virksomheder.
Efter amtskommunernes vurdering er de mest effektive revalideringstilbud specialiserede
forløb, som er målrettet den enkelte klient og hvor amtskommunen har været
inddraget i visitationen af borgeren, herunder virksomhedsrettede forløb, hvor virksomheden
inddrages mest muligt og hvor amtet er involveret i visitationen, afprøvningen
og udplaceringen på virksomheden. 42
En arbejdsgruppe om de amtskommunale revalideringsinstitutioners muligheder for
at understøtte den arbejdsmarkedsrettede indsats i kommunerne påpegede i en rapport
fra juni 2002 behovet for en mere helhedsorienteret indsats, der sikrer en bedre
koordinering af kommunernes og amternes revalideringsindsats. Arbejdsgruppen
nævnte endvidere behovet for en klarere afgrænsning af målgruppen for henholdsvis
kommunernes og amternes revalideringsindsats. Arbejdsevnemetoden, som skal
anvendes fra 2003, vil kunne medvirke til denne helhedsorienterede indsats og til en
bedre afgrænsning af den målgruppe, der hører under amternes specialiserede indsats.
Desuden pegede arbejdsgruppen på behovet for sikring af nogle bedre kombinationsforløb
mellem behandling og revalidering. 43
En undersøgelse af kommunernes samarbejde med amtskommunerne om revalideringsindsatsen
viser, at det er meget få kommuner, under 5 pct., der politisk har vedtaget
målsætninger for samarbejdet med amtskommunen. 44 Blandt de kommuner,
der samarbejder med amtskommunen om revalideringsindsatsen, har kun 13 pct.
indgået en samarbejdsaftale med amtskommunen om tilbud efter § 48, mens 24 pct.
har indgået en aftale om tilbud efter § 68. Som de væsentligste årsager til at der ikke
er indgået en samarbejdsaftale, angiver kommunerne, at der samarbejdes ad-hoc fra
sag til sag (61 pct.), og at der er opbygget en fast praksis for samarbejdet, som blot
ikke er nedskrevet (42 pct.) Knap 1/3 af kommunerne oplyser, at kommunens behov
dækkes af egne tilbud og eventuelt tilbud fra andre udbydere.
Ifølge undersøgelsen har hovedparten af kommunerne da også selv tilbud om arbejdsprøvning
og afklaring af arbejdsevnen samt tilbud om jobtræning. Omkring
halvdelen af kommunerne har desuden tilbud om uddannelse, jobindslusningsprojekter,
erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser.
Undersøgelsen viser endvidere, at samarbejdet mellem kommuner og amter primært
vedrører de specialiserede tilbud efter § 68. I alt benyttede 73 pct. af kommunerne
amtskommunale tilbud efter § 68, mens 40 pct. benyttede amtskommunale tilbud
efter § 48, jf. figur 8.14 og 8.15. Kun 5 pct. af kommunerne benyttede imidlertid ofte
tilbud efter § 48 og 22 pct. efter § 68. Bykommunerne benytter i størst omfang
tilbud efter § 48, mens landkommunerne benytter disse tilbud i mindst omfang. I
42 Rapport om de amtskommunale revalideringsinstitutioners muligheder for at understøtte den arbejdsmarkedsrettede
indsats i kommunerne, juni 2002.
43 Arbejdsgruppe med repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Amtsrådsforeningen, KL, Københavns
og Frederiksberg kommuner samt Finansministriet. Rapport, juni 2002.
44 Den Sociale Ankestyrelse, Kommunens samarbejde med amtskommunen om revalideringsindsatsen,
juni 2002. Undersøgelsen omfatter ikke Københavns og Frederiksberg kommuner. 212 kommuner
(78 pct.) indgår i undersøgelsen.

s. 170/231
forhold til de amtskommunale tilbud efter § 68 benyttes de ligeledes i størst omfang
af bykommunerne, mens kommunerne i hovedstadsregionen benytter dem i mindst
omfang.
Undersøgelsen undervurderer sandsynligvis i et vist omfang kommunernes benyttelse
af de amtskommunale revalideringstilbud. Mens 20-25 pct. af kommunerne i
Fyns og Århus amter ifølge undersøgelsen ikke anvendte de amtlige tilbud, viser
regnskaberne fra de to amtskommuner, at alle kommuner havde afregnet for pladser
på de amtskommunale revalideringsinstitutioner. Ifølge de kommunale budgetter
for 2003 budgetter 85 pct. af primærkommunerne desuden med driftsudgifter i form
af betalinger til amtskommuner i forbindelse med revalidering. 45
Figur 8.14 Kommunernes benyttelse af
amtskommunale tilbud efter § 48 2001.
Geokoder.
Procent
50
40
30
20
10
0
24
16
5
27
12
9
20
14
22
14
4 5
HS region Bykom Landkom I alt
Ofte Af og til Sjældent
Procent
50
40
30
20
10
0
Figur 8.15. Kommunernes benyttelse af
amtskommunale tilbud efter § 68 2001.
Geokoder
Procent
80
Anm: Tilbud efter § 48 omfatter erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser samt jobindslusningsprojekter.
Tilbud efter § 68 omfatter arbejdsprøvning, erhvervsmodnende og/eller afklarende
aktiviteter, optræning og uddannelse. Kilde: Den Sociale Ankestyrelse
De amtskommunale tilbud retter sig primært mod personer med fysiske handicap,
personer som er nedslidte af tidligere beskæftigelse, samt personer med syndromlidelser.
Hovedparten af kommunerne (omkring 70 pct.) vurderer, at de amtskommunale
tilbud for personer med fysiske handicap og for personer, som er nedslidte af
tidligere beskæftigelse, er effektive i forhold til formålet om at afklare erhvervsmulighederne
og erhvervsmodne revalidenden. Kun ganske få kommunerne vurderer
imidlertid at tilbudene er meget effektive (under 6 pct.). For enkelte målgrupper
som personer med misbrugsproblemer og personer med belastende sociale forhold
vurderer omkring 2/3 af kommunerne, at tilbudene er mindre effektive eller slet ikke
effektive.
Desuden viser undersøgelsen, at et flertal af kommunerne vurderer, at de amtskommunale
tilbud er mindre effektive eller slet ikke effektive for så vidt angår udslusning
til ordinært arbejde. Dette skal ses i sammenhæng med, at målgruppen for
den amtskommunale revalideringsindsats omfatter personer med meget komplekse
problemstillinger.
45 Danmarks Statistik, Kommunale budgetter 2003, funktion 5.40 Revalidering, art 4.8 Betalinger til
amtskommuner. På funktion 5.40 Revalidering registreres udgifter til revalideringsindsatsen efter §§
48 og 68 i lov om aktiv socialpolitik, og desuden også driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter
efter §§ 12 og 47 for kontanthjælpsmodtagere, herunder i forbindelse med forrevalidering,
samt lønudgifter til personer i fleks- og skånejob på amtskommunale revalideringsinstitutioner.
70
60
50
40
30
20
10
0
18
42
11
3
27
41
HS region Bykom Landkom I alt
Ofte Af og til Sjældent
22
32
20
18
33
22
Procent
80
70
60
50
40
30
20
10
0

s. 171/231
8.5 Samarbejde mellem kommuner, og a-kasser og AF i forbindelse
med ledige sygedagpengemodtagere
Både kommuner, a-kasser og AF er involveret som aktører i forbindelse med sygedagpenge
til forsikrede ledige, jf. boks 8.4.
Boks 8.4 Sygedagpenge til forsikrede ledige
Ved udbetaling af sygedagpenge til sygemeldte forsikrede ledige er der – udover den ledige
selv – 3 aktører involveret i sagen:
• A-kassen (arbejdsløshedsdagpenge og rådighedsvurdering)
• Arbejdsformidlingen (aktivering og formidling)
• Kommunen (sygedagpenge og opfølgning).
En sygedagpengesag starter med, at den forsikrede ledige sygemelder sig i sin a-kasse –
enten mundtligt eller ved afkrydsning på dagpengekortet. Samtidig med sygemeldingen
indsætter a-kassen en spærre i sit edb-system og stopper derved for udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge,
indtil spærren ophæves ved den lediges raskmelding.
A-kassen udfylder herefter delvis en blanket (anmodning om sygedagpenge), der sendes
til den ledige, som herefter selv udfylder sin del af blanketten. Den ledige skal for at få
udbetalt sygedagpenge aflevere blanketten til sin opholdskommune senest 1 uge efter
den 1. sygedag.
Ved sygemeldinger under 14 dage har hverken a-kassen eller den ledige pligt til at give
AF besked om sygdommen. Derimod skal den ledige afmelde sig AF, hvis den ledige er
sygemeldt i mere end 14 dage – enten mundtligt eller ved afkrydsning på dagpengekortet.
Ved afmelding via dagpengekortet sender a-kassen elektronisk besked til AF med
anmodning om at afmelde den ledige. Efter afmeldingen sender AF elektronisk besked
herom til a-kassen.
Kommunen har ansvaret for sygemeldte forsikrede ledige, dvs. ansvaret for udbetalingen
af sygedagpenge og for opfølgning over for den sygemeldte. Kommunen har pligt til at
følge op på en sygemelding inden 8 uger efter den 1. sygedag. Desuden skal kommunen
altid senest 8 uger efter den første henvendelse om løbende hjælp foretage en samlet
vurdering af situationen på længere sigt – en helhedsvurdering. Sigtet hermed er at fastholde
den sygemeldte på arbejdsmarkedet. Endelig skal kommunen inden 6 måneder fra
den 1. sygedag lave en opfølgningsplan med initiativer, der sættes i gang for at bringe
den sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet.
Den forsikrede ledige skal give raskmelding til sin opholdskommune. Herefter stopper
kommunen for udbetalingen af sygedagpenge, og kommunen sender samtidig en opgørelse
(dagpenge- specifikation) til den ledige. Kommunen har ikke pligt til af egen drift
at give den lediges a-kasse besked om raskmeldingen, herunder om at udbetalingerne fra
kommunen er stoppet. Kommunen har heller ikke pligt til at give AF besked.
Den ledige melder sig herefter rask i a-kassen – enten mundtligt eller ved igen at anmode
om arbejdsløshedsdagpenge på dagpengekortet. Den ledige afleverer kommunens dagpengespecifika-
tion til a-kassen som dokumentation for, at sygedagpengeudbetalingen er
stoppet.
Er den ledige ikke blevet afmeldt AF, kan a-kassen udbetale arbejdsløshedsdagpenge igen
efter at have vurderet, at den ledige opfylder betingelserne for dagpengeretten, herunder
står til rådighed for arbejdsmarkedet. Har den ledige imidlertid været afmeldt AF, skal der
først ske gentilmelding ved personligt fremmøde på AF.

s. 172/231
For at løse opgaverne i forbindelse med sygemeldte ledige og for at sikre de lediges
fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet er det nødvendigt med et samarbejde mellem
disse tre aktører.
KL og LO har gennemført et projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner,
a-kasser/faglige organisationer og AF om primært ledige sygedagpengemodtagere.
46 Projektet omfatter dog også forsikrede ledige, der er i risiko for blive sygemeldt,
ledige der er i fare for at fald ud af dagpengesystemet samt ledige i jobtræning,
der sygemeldes eller er ved at falde ud af dagpengesystemet.
Udgangspunktet for projektet var, at der er behov for et samarbejde om en ekstra
indsats mellem aktørerne, hvis antallet af sygemeldte skal reduceres, hvis varigheden
af sygemeldinger skal reduceres og udstødning og varig forsørgelse skal undgås.
Uden et styrket samarbejde er der risiko for, at sygemeldte ledige faldet i et "hul"
mellem de forskellige systemer. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor en kommune
vurderer, at en borger er for rask til at fortsætte med at modtage sygedagpenge,
mens a-kassen vurderer, at borgeren er for syg til på ny at modtage arbejdsløshedsdagpenge.
I stedet for formelle sagsoverleveringer mellem systemerne er der behov
for et koordineret samarbejde og et fælles ansvar for, at borgeren får det rette tilbud.
Som led i samarbejdsprojekter har været fire lokale udviklingsprojekter. Traditionerne
for samarbejdet mellem kommunen, a-kassen/de faglige organisationer har
været forskellige i de fire lokalområder. Nogle steder har samarbejdet været meget
begrænset. Andre steder har man i det lokale projekt kunne bygge videre på erfaringer
med samarbejdsaftaler og med konkret samarbejde om enkeltsager. Men ofte
har samarbejdet været præget af myter om hinanden og af manglende viden om,
hvordan man hver især kan agere i en sag. Nogle gange har der også været en vis
mistillid. Kommunen kan f.eks. være bange for at gå i dialog med a-kassen, fordi
man frygtede at det kunne skade borgerens sag, hvis a-kassen på baggrund af informationer
fra kommunen valgte at tage rådigheden op til vurdering. Eller a-kassen
opfattede kommunen som en modstander, der raskmeldte borgere, som a-kassen
fortsat vurderede var syge.
Samtidig har man i alle systemerne tit været frustrerede over at skulle starte forfra
med at belyse en sag, når den vandrede fra det ene system til det næste. Desuden
kunne det let give anledning til misforståelser, når en borger selv skulle bære sin
sag rundt mellem systemerne, og når der blev tænkt for snævert i systemhåndtering
frem for i et helhedsorienteret sagsforløb.
En række forskellige tiltag bl.a. i form af samarbejdsaftaler, fælles beskrivelser af
arbejdsgange og retningslinier for samarbejdet om konkrete sager, fælles uddannelsesaktivteter
og afprøvning af risikoprofiler og rundbordssamtaler har medvirket til,
at kommunikationen er blevet væsentligt forøget og forbedret i enkeltsagerne og at
det er blevet reglen snarere end undtagelsen, at kommunerne og a-kasserne/de fag-
46 LO og KL: Projekt- og organisationsbeskrivelse for samarbejdsprojekt mellem a-kasser, faglige
organisationer og kommuner, og Midtvejserfaringer fra KL og LO's projekt mellem kommune, akasser/faglige
organisationer og AF.

s. 173/231
lige organisationer er i dialog, når en borger sygemeldes fra ledighed eller når en
rådighedsvurdering er på tale. Også AF er i højere grad blevet inddraget tidligt, når
kommunen overvejer at raskmelde en borger, der derfor skal overleveres til AF og i
aktivering.
Afrunding
Selvom der allerede samarbejdes mellem de forskellige aktører er der et potentiale
for øget samarbejde særligt mellem AF og kommunerne og i forhold til sygemeldte
forsikrede ledige.I forlængelse af "Flere i arbejde" er der taget initiativer til en styrkelse
af samarbejdet mellem AF og kommunerne.
I det følgende kapitel vil styringsrelationen mellem stat, kommune og AF blive belyst.

s. 174/231

s. 175/231
9. Styringsrelationen mellem stat, kommuner og AF i beskæftigelsesindsatsen
Indledning og sammenfatning
Beskæftigelsesindsatsen står central i forhold realiseringen af regeringens overordnede
målsætninger for udviklingen i beskæftigelsen og samfundsøkonomien frem
mod år 2010. Derfor vil beskæftigelsespolitikkens resultater og ikke mindst mulighederne
for overordnet at omprioritere og styrke indsatsen være af vital interesse for
de politiske beslutningstagere.
Muligheden for at styre henholdsvis kommunernes og AF's beskæftigelsesindsats
er meget forskellig idet der er tale om henholdsvis et statsligt og et kommunalt system.
De to systemer og styringen af dem er over en årrække udviklet relativt uafhængigt
af hinanden. Med arbejdsmarkedsreformen "Flere i arbejde" er imidlertid taget de
første skridt i retning af en harmonisering af forskriftsstyringen via lovgivning og
bekendtgørelser – det gælder kravene til visitation, aktivering, redskabsvifte, mv.
I det følgende gennemgås den centrale/statslige styring af henholdsvis kommunernes
og AF’s beskæftigelsesindsats. I gennemgangen deles styringen op i tre typer:
• økonomisk styring
• forskriftsstyring: omfatter styring i form af lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer,
mv.
• anden styring - omfatter blødere styringsformer som kontraktstyring, benchmark,
”best practice”, mv.
På baggrund af gennemgangen af styringsrelationerne i kommuner og AF-regioner
afsluttes kapitlet med en vurdering af de styrker og svagheder, der kendetegner den
nuværende styring, og de krav, der må opstilles til en fremtidig styringsrelation på
beskæftigelsesområdet.
9.1 Økonomiske rammebetingelser for kommunerne og AF
Den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne og AFregionerne
er forskellig som følge af henholdsvis den kommunale og statslige forankring
og de forskellige økonomiske rammebetingelser, det medfører, jf. tabel 9.1.

Tabel 9.1: Økonomiske rammebetingelser for beskæftigelsesindsatsen
Finansiering
af indsats
Finansiering
af personale
Prioritering
ml. opgaver
Økonomisk
gevinst
Arbejdsformidlingen
- Bevillinger til indsatsen og drift
fastlægges på finansloven og fordeles
efter blandt andet ledighed i den
enkelte AF-region
- Bevillingen til drift kan kun anvendes
til personale, husleje, mv.
- Bevillingen til beskæftigelsesindsatsen
kan kun anvendes til det formål
- AF har ikke udgifter til de ledige i
passive perioder
Kommuner
s. 176/231
- Delt finansiering mellem stat og
kommune af kontanthjælp, aktivering,
mv.
- Fuld kommunal finansiering af personaleressourcer
til indsatsen – personaleressourcerne
fastlægges i kommunen
- Beskæftigelsesindsatsen indgår i en
samlet økonomisk prioritering som en
ud af mange kommunale opgaver
- Økonomisk gevinst ved kontanthjælpsmodtageres
afgang til beskæftigelse
Den statslige økonomiske styring af AF’s beskæftigelsesindsats er meget direkte i
form af årlige bevillinger, der kun kan anvendes til AF’s drift og beskæftigelsesrettede
indsats, og bevillingerne kan ikke overskrides. AF-regionerne har ikke andre
opgaveområder at varetage og står dermed heller ikke med en samlet prioriteringsopgave
mellem beskæftigelsesindsatsen og andre indsatsområder.
Den statslige økonomiske styring af kommunernes beskæftigelsesindsats er mere
overordnet og indirekte i form af delvis statslig refusion af ydelserne og refusion af
driftsudgifter til aktivering inden for et rådighedsbeløb. I forhold til aktiveringsudgifterne
kan kommunerne selv fastlægge udgiftsniveauet herfor – der sker dog kun
statslig refusion på 50 % op til et givent rådighedsbeløb – udgifter herudover
finansieres fuldt ud af kommunerne.
I forhold til personaleressourcerne til beskæftigelsesindsatsen finansieres disse fuldt
ud af kommunerne, og de afsatte ressourcer hertil vil indgå i en samlet prioritering i
den enkelte kommune i forbindelse med budgetlægningen.
Den statslige økonomiske styring på beskæftigelsesområdet giver således i vid udstrækning
plads for kommunerne til - inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen
- selv at fastlægge omkostningsniveauet for indsatsen. Det gælder f. eks. i
forhold til de afsatte personaleressourcer, omfanget af aktivering, aktiveringstilbuddenes
udgiftsniveau, valg af revalideringstype, mv.
AF har kun udgifter forbundet med de ledige, så længe de er i aktive foranstaltninger.
I passive perioder modtager de ledige dagpenge, der finansieres uafhængigt af
AF. Kommunerne derimod finansierer de lediges ydelser, uanset om de er i aktive

s. 177/231
eller passive foranstaltninger, og må dermed siges at have et økonomisk incitament
til, at de ledige bliver selvforsørgende.
Generelt må siges, at kommunerne som følge af de overordnede økonomiske rammebetingelser
har mulighed for at foretage en varierende økonomisk prioritering af
beskæftigelsesindsatsen, hvorimod de økonomiske rammer for AF’s indsats er givet
på forhånd.
9.2 Økonomisk styring af den kommunale beskæftigelsesindsats
Det er kendetegnende for den statslige økonomiske styring af den kommunale beskæftigelsesindsats,
at indsatsen er omfattet af budgetgarantien, og at der er delvis
statslig refusion af udgifterne.
På budgetgaranterede udgiftsområder kompenseres kommunerne over bloktilskuddet
for ændringer i de konjunkturfølsomme opgaveområder. Idet kompensationen
for udgiftsstigninger sker over bloktilskuddet, der fordeles efter beskatningsgrundlaget,
er der ikke nødvendigvis tale om en kompensation for de kommuner, der har
haft de faktiske udgiftsstigninger, eller en reduktion for de kommuner, der har haft
de faktiske udgiftsfald. Dermed fastholdes et incitament i den enkelte kommune til
at begrænse udgifterne på området.
Endvidere er der delvis statslig refusion af de kommunale udgifter på beskæftigelsesområdet.
Hvor man generelt siden 1970’erne har bevæget sig væk fra finansiering
af kommunale opgaver via statslig refusion (jf. kapitel 1) er princippet fastholdt
på det sociale område og beskæftigelsesområdet. Det skyldes kombinationen af, at
der er tale om lovbundne udgifter, som kommunen kun i en vis udstrækning kan
påvirke omfanget af, og at udgiftsområderne er konjunkturfølsomme samt relativt
udgiftstunge.
Af tabel 9.2 fremgår de faktiske refusionsprocenter på udvalgte ordninger.
Tabel 9.2: Statslig refusion af kommunale udgifter på udvalgte områder
Ydelse Refusionsprocent
Kontanthjælp inkl. Særlig støtte 50
Aktivering, forsørgelse inkl. beskæftigelsestillæg og løntilskud 50
Aktivering, driftsudgifter og godtgørelse
Sygedagpenge de første 4 uger 100
Sygedagpenge efter 4. uger og til og med 52. uge 50
Sygedagpenge efter 52. uge 0
Revalideringsydelse 50
Revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering fra 1.1. 65
2002 vedr. beslutninger om iværksættelse efter 1.7.2001
Kontanthjælp under forrevalidering 50
Løntilskud til personer i fleksjob, etableret før 1.7.2001 100
Løntilskud til pers. i fleksjob, etableret efter 1.7.2001, fra 1.1. 2002 65
Løntilskud til personer i skånejob 50
50 inden for
max. beløb

s. 178/231
Som det ses af tabel 9.2, yder staten typisk 50 % refusion af de kommunale udgifter.
Der er dog undtagelser som f. eks. fleksjob og virksomhedsrevalidering, hvor der er
65 % refusion.
På aktiveringsområdet ydes 50 % statslig refusion af de kommunale udgifter inden
for et rådighedsbeløb pr. kontanthjælpsmodtager - udgifter udover rådighedsbeløbet
finansieres fuldt ud af kommunen.
Baggrund for fastsættelse af refusionsprocenternes størrelse
Refusionsprocentens faktiske størrelse vil naturligvis påvirke de økonomiske incitamenter
forbundet med anvendelsen af en given ordning.
Følgende principper/hensyn vil typisk spille ind i forbindelse med fastlæggelsen:
• Mulighed for at påvirke udgiften: Refusionsprocenten bør være mindre end
100, med mindre der er tale om ordninger, hvor kommunen ikke kan påvirke
omfanget, dvs. at kompetence og økonomisk ansvar skal følges ad
• Neutralitetsprincippet: Ydelser, der i et vist omfang kan erstatte hinanden,
skal refunderes med den samme procentsats.
• Fremme af politiske mål: Den statslige refusionsprocent er på nogle områder
fastsat for at fremme politiske mål. Dette gjorde sig f. eks. gældende for
fleksjob, hvor staten fra 1998-2001 refunderede kommunernes udgifter med
100 % for at fremme anvendelsen.
Kombinationen af bloktilskud, delvis statslig refusion, delvis kommunal finansiering
og dækning for ændringer i udgiftsniveauet på landsplan, fastholder et incitament
i den enkelte kommune til at begrænse udgiftsniveauet på beskæftigelsesområdet.
9.3 Den økonomiske styring af AF’s indsats
Den økonomiske styring af AF’s beskæftigelsesindsats er fra januar 2003 lagt om
som følge af reformen "Flere i arbejde". Udgangspunktet har været at skabe friere
og forenklede økonomiske rammer for AF-regionerne til at prioritere indsatsen og
til at inddrage andre aktører i indsatsen.
Hvor aktiveringsbevillingen tidligere har været opdelt i en ramme til dagpengeperioden
og en ramme til aktivperioden, er aktiveringsbevillingen nu fastlagt som en
fast årlig rammebevilling.
Aktiveringsforløb kan igangsættes i hele ledighedsforløbet – dog kan der ikke
igangsættes længerevarende uddannelsesaktivering over 6 uger før efter 12 måneders
ledighed. Dette gælder i øvrigt alle arbejdsmarkedsparate ledige – forsikrede
som ikke forsikrede. Bevillingen kan anvendes frit til køb af uddannelse, køb af
kontakt- og vejledningsforløb hos andre aktører, osv. Der styres ikke – som tidligere
– på en gennemsnitspris.

s. 179/231
Forsørgelse under aktivering var frem til ultimo 2002 en del af den samlede aktiveringsbevilling.
Udgifter hertil er nu udskilt på en særskilt bevilling, hvor der er mulighed
for at optage merudgifter i løbet af året, hvis udgifterne overstiger det forudsatte.
Dette svarer i højere grad til økonomistyringen på det kommunale område,
hvor kontanthjælp under aktivering er en lovbunden bevilling, der er opført og konteres
særskilt.
• AF's driftsbevilling
Den statslige arbejdsformidling finansieres af en årlig driftsbevilling på ca. 1 mia.
kr., hvoraf godt 700 mill. kr. vedrører lønsum. Der er ansat ca. 2.200 personer (årsværk)
fordelt på de 14 AF-regioner. Hovedopgaverne er formidling og vejledning,
udarbejdelse af individuelle handlingsplaner og virksomhedsbesøg. Driftsbevillingen
fordeles mellem AF-regionerne efter nogle fastlagte fordelingskriterier, der omfatter
bl. a. arbejdsstyrkens og ledighedens størrelse i den enkelte region.
• AF's aktiveringsbevilling (udgifter til køb af forløb mv.)
Derudover afsættes der årligt en bevilling til AF's aktivering mv. af forsikrede ledige
på i størrelsesordenen 3 mia. kr. Aktiveringsbevillingen fordeles mellem regionerne
på baggrund af ledigheden i den enkelte region.
Der sker en løbende økonomisk opfølgning på AF’s anvendelse af bevillingerne i
løbet af året i form af kvartalsvise rammeredegørelser. Endvidere udarbejdes årligt
regnskabsmæssige forklaringer til Rigsrevisionen i tilfælde, hvor forbrug eller produktion
afviger fra det forudsatte i budgetteringen. Der udarbejdes årligt et virksomhedsregnskab
for AF, hvor der afrapporteres om AF’s samlede virksomhed,
herunder forbrug, produktion og resultater.
9.4 Sammenligning af de økonomiske incitamenter for kommunerne
og AF
Der er den grundlæggende forskel på den økonomiske styring af kommunernes og
AF’s indsats, at kommunerne medfinansierer udgifter til de ledige, uanset om de er i
passiv eller aktiv foranstaltning. Dette giver teoretisk set kommunerne et stærkt
økonomisk incitament til at få ledige tilbage i ustøttet arbejde, jf. tabel 9.3.
Tabel 9.3: Økonomiske incitamenter
Arbejdsformidlingen Kommuner
• Fokus på overholdelse af ramme • Incitament til at få ledige i selvforsørgelse
• Knappe midler giver prisbevidst- • Fokus på langsigtede omkostninger
hed
/ omkostningseffektivitet
• Fokus på nettoudgifter (udgifter fratrukket
direkte refusion), herunder
på driftsudgifter. som følge af rådighedsbeløb
• Prioritering sfa. hensynet til en
samlet kommunal økonomi

s. 180/231
Samtidig har kommunerne et økonomisk hensyn i forhold til at få en samlet økonomi
til at hænge sammen med deraf følgende prioritering inden for en meget bred
opgaveportefølje, hvilket også må formodes at bidrage til omkostningsbevidsthed.
AF modtager derimod en bevilling, der kun kan anvendes til aktivering mv. og har
ikke finansieringsansvar i de passive perioder.
Til gengæld fokuseres der i den administrative opfølgning på AF’s aktiveringsindsats
i udstrakt grad på resultatkrav og effektmål, hvor regionernes resultater løbende
benchmarkes, hvilket kan bidrage til at kompensere for den manglende økonomiske
sammenhæng mellem finansieringen af passive og aktive foranstaltninger for forsikrede
ledige.
Der er med andre ord teoretisk set nogle fordele i den økonomiske incitamentsstruktur
for kommunerne. I praksis er det sværere at vurdere, hvordan incitamentsstrukturen
fungerer – herunder hvilke incitamenter, der er udslagsgivende for adfærden.
Der er en lang række andre faktorer, der spiller ind på de valg, kommunerne tager i
beskæftigelsesindsatsen. Det gælder den lediges ønsker og behov, sagsbehandlerens
skøn og gældende regelsæt. Og det gælder organiseringen og prioriteringen af indsatsen,
som vil være forskellig fra kommune til kommune.
Finansieringens betydning for den kommunale adfærd
Som udgangspunkt er det klart, at finansieringen af indsatsen spiller en rolle. Jo lavere
den direkte statslige refusion er, jo højere den kommunale nettoudgift er og jo
højere effektten af indsatsen forventes at være, desto større økonomisk incitament
har den enkelte kommune til at anvende én ordning frem for andre. Det vil således
påvirke omfanget af en given foranstaltning, om der er 0 eller 100 % statslig refusion.
Er der f. eks. tale om mindre reguleringer i de økonomiske vilkår, er det mere
uklart, hvor stor betydning det har.
Som følge af, at der i praksis er en række andre faktorer, der spiller ind på den
kommunale adfærd, og som følge af, at den økonomiske styringsrelation mellem
stat og kommuner er relativ kompleks med bloktilskud, udligningsordninger, budgetgaranti,
delvis refusion mv., er det svært at afgøre, i hvilken udstrækning finansieringen
på området virker styrende for indsatsen.
Som påvist i kapitel 6, viser opgørelser af den kommunale beskæftigelsesindsats, at
indsatsens omfang, indhold og resultater varierer kraftigt kommunerne imellem.
Denne variation tyder på, at netop en række andre faktorer end de rene økonomiske
incitamenter kan spille ind og virke styrende for den indsats, der vælges i den enkelte
kommune.
9.5 Forskriftsstyring: love, bekendtgørelser, mv.
Overordnet set har AF’s beskæftigelsesindsats været reguleret i lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik,
mens kommunernes beskæftigelses-indsats har været reguleret
i lov om aktiv socialpolitik. Lovgivning og tilhørende bekendtgørelser mv. på de to
områder har udviklet sig forholdsvist uafhængigt af hinanden. Med den politiske aftale
"Flere i Arbejde", der blev indgået i efteråret 2002, er der fastlagt en række æn-

s. 181/231
dringer, der på en række områder sikrer harmonisering af regelsættene, herunder en
sammenskrivning af de to love til en ny lov om aktiv beskæftigelsespolitik.
Der skal ikke her foretages en dækkende gennemgang af indholdet i den statslige
regelstyring af AF’s og kommunernes beskæftigelsesindsats. I stedet skal blot knyttes
nogle generelle bemærkninger til regelgrundlaget, herunder de aftalte ændringer
som følge af "Flere i arbejde".
Det er klart, at i det omfang, der er tale om tildeling af ydelser til personer, herunder
hele overførselsindkomstområdet, vil kriterier for tildeling mv. i vid udstrækning
være fastlagt i lov.
I forhold til AF’s/kommunens valg af beskæftigelsespolitisk ordning vil der imidlertid
altid indgå et betydeligt element af skøn i forhold til at vurdere, hvorvidt den
enkelte opfylder de målgruppekriterier, der er fastlagt i lovgivningen.
Vedrørende sager om førtidspension, fleksjob og revalidering er der fastlagt et lovkrav
om anvendelse af arbejdsevnemetoden, der er en fælles metode til beskrivelse,
udvikling og vurdering af den enkeltes arbejdsevne. Indførelsen af arbejdsevnemetoden
er blevet understøttet af en omfattende uddannelsesindsats af de kommunale
sagsbehandlere.
Tilsvarende er det med "Flere i Arbejde"-aftalen besluttet at indføre en fælles visitationsmetode
for alle forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere med henblik på at
styrke en effektiv og sammenhængende visitation på tværs af kommuner og AF.
På aktiveringsområdet var der frem til udgangen af 2002 et krav til AF om at sikre,
at alle forsikrede ledige med mere end 1 års ledighed var i aktivering minimum 75
% af tiden. For kommunerne var aktiveringskravet mere overordnet – her skulle
kommunerne sikre, at ledige under 30 år fik et aktiveringstilbud senest efter 13 uger
på kontanthjælp (med krav om en vis varighed og omfang), mens ledige over 30 år
skulle have et aktiveringstilbud senest efter 12 måneders sammenhængende ledighed
(ingen krav om varighed og omfang). Kommunerne havde mulighed for selv at
beslutte at iværksætte aktiveringen tidligere, herunder i form af straksaktivering.
Med "Flere i Arbejde" er 75 %-kravet for forsikrede ledige afskaffet, og reglerne for
AF’s og kommunernes indsats er harmoniseret. Herefter skal alle ledige – også kontanthjælpsmodtagere
– have udarbejdet en jobplan senest efter 1 års sammenhængende
ledighed. Efter første ledighedsår skal arbejdsmarkedsparate ledige aktiveres
hver gang, de ikke har haft kontakt til arbejdsmarkedet i 6 måneder. Endvidere er
der fastlagt regler for kontaktforløbet mellem AF/kommunen og den ledige, hvor
der skal være personlig kontakt minimum hver 3. måned gennem hele ledighedsforløbet
for alle ledige.
Det er generelt vurderingen, at det hidtidige lovgrundlag har efterladt et lidt mindre
råderum for AF end for kommunerne i beskæftigelsesindsatsen. Det ses særligt på
kravene til aktivering og reglerne for indgåelse af handlingsplaner. Med "Flere i
Arbejde"-aftalen er disse og en række andre områder imidlertid harmoniseret. Det
har betydet en opblødning af reglerne for AF’s aktivering kombineret med nye regler
om minimumskrav til kontaktforløbet mellem den ledige og AF/kommunerne.

s. 182/231
Tilsvarende er kravet om anvendelse af en fælles standardiseret visitationsmetode
for alle ledige nyt i forhold til tidligere.
9.6 Anden styring
Med anden styring tænkes på blødere, administrative styringsformer i form af administrativ
opfølgning på AF’s og kommunernes arbejdsmarkedsrettede indsats,
herunder kontraktstyring, benchmark, løbende rådgivning og vejledning, mv.
Anden statslig (central) styring af AF’s beskæftigelsesindsats
Der har siden 2000 været indført kontraktstyring på AF-området.
Til brug for kontraktarbejdet udmelder Landsarbejdsrådet (der rådgiver beskæftigelsesministeren)
årets mål- og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen til de regionale
arbejdsmarkedsråd (RAR). Beskæftigelsesministeren afholder herefter en møderække
med AF-regionerne og RAR’ene, hvor rammerne for årets kontrakt drøftes.
Herefter udarbejder AF-regionerne i samarbejde med de regionale arbejdsmarkedsråd
et kontraktudspil, der forhandles mellem regionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Kontrakten indgås formelt mellem og underskrives af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen,
AF-regionschefen og formanden for RAR.
Der er forskellige hovedformål med kontraktprocessen. Det er hensigten, at kontrakterne
skal synliggøre og samle de væsentlige styringskrav til indsatsen. Ligeledes
skal kontraktprocessen fremme en konstruktiv og forpligtende dialog mellem
det regionale (RAR/AF) og centrale (ministeren/Arbejdsmarkedsstyrelsen og LAR)
niveau, hvor den regionale indflydelse og ansvarlighed for planlægningen af indsatsen
styrkes. Endvidere er fokus i kontrakterne på resultaterne og ikke på arbejdsprocesserne,
hvilket understøttes af at formulere resultatkravene i kontrakterne så
præcist og konkret som muligt.
Landsarbejdsrådet har i de senere år fastlagt 4 centrale resultatkrav, som alle AFregioner
skal opfylde – for nogle af resultatkravene gælder dog, at de konkrete niveauer
fastlægges i de regionale kontrakter. Derudover kan de regionale arbejdsmarkedsråd
vælge at fastlægge supplerende regionale resultatkrav, ligesom der fastlægges
årlige produktivitetsforbedringskrav i alle resultatkontrakter.
Der sker opfølgning på resultatkontrakterne to gange årligt, dels som en halvårsstatus
(der også anvendes i forbindelse med næste års kontraktproces) og dels som en
årsrapportering efter årsafslutningen.
Udover kontraktprocessen har der siden 2000 været indført et centralt målesystem
for AF’s indsats, hvor 21 målinger af AF-regionernes effekter, omkostningseffektivitet,
AF’s produktivitet på diverse driftsområder, mv. indgår. Målingerne offentliggøres
halvårligt.
Målesystemet er opbygget med henblik på at måle resultaterne af indsatsen. Derfor
indgår målinger af de procedurer og redskaber, der er anvendt for at nå resultaterne,
ikke. De 21 målinger har karakter af landsdækkende nøgletal. Nøgletallene er opstillet
på en sådan måde, at man kan bruge målingerne til sammenligninger på tværs
af regionerne, ligesom den enkelte region kan følge egne resultater over tid. Målin-

s. 183/231
gerne fungerer dermed som benchmark af regionernes resultater og udgør bl.a. en
del af grundlaget for de årlige kontraktforhandlinger.
Derudover følges AF-regionernes aktiviteter i de månedlige statistikker over AF’s
produktion og aktiveringsindsats.
Udover kontraktprocessen og målesystemet foregår der naturligvis en løbende dialog
og kommunikation mellem det centrale niveau (Arbejdsmarkedsstyrelsen) og
AF-regionerne i form af rådgivning og vejledning, herunder udarbejdelse af skriftlige
vejledninger i forbindelse med ny lovgivning, mv.
Anden statslig styring af kommunernes beskæftigelsesindsats
I modsætning til AF-systemet, der er kendetegnet ved at være omfattet af en forholdsvis
tæt og systematisk central opfølgning og styring på produktion og resultater,
er den statslige opfølgning på kommunernes beskæftigelsesindsats ikke så tæt
og mere ad hoc-præget.
Regeringen kan gennem de årlige aftaler med kommunerne om den kommunale
økonomi påvirke den kommunale beskæftigelsesindsats gennem aftaler og henstillinger
om særlige indsatsområder. Kommuneaftalen fra juni 2000 indeholdt f.eks.
en særlig aftale om det rummelige arbejdsmarked med bl.a. en fælles opfordring til,
at hver enkelt kommune udarbejdede og vedtog en lokal politik og handlingsplan
for indsatsen på området.
Den Sociale Ankestyrelse har pligt til på landsplan at koordinere, at kommunernes
afgørelser træffes i overensstemmelse med lovgivningen. De sociale nævn har en
tilsvarende forpligtigelse på deres område. Såvel Ankestyrelsen som de sociale
nævn gennemfører i den forbindelse praksisundersøgelser på udvalgte områder.
I praksisundersøgelser gennemgås sager på bestemte områder for såvel den indholdsmæssige
legalitet som de mange formalitetskrav, der stilles til sagsbehandlingen.
Sigtet er ikke at korrigere tidligere trufne afgørelser, men at evaluere disse med
henblik på at kvalitetssikre fremtidige afgørelser. Udover kvalitetssikring og ligebehandling
er formålet med praksisundersøgelserne, at Ankestyrelsen får en dialog
med kommunerne om, hvordan sagsbehandlingen tilrettelægges. Det vurderes om
kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens
praksis samt om de forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige krav til
sagsbehandlingen er overholdt. 47
Resultaterne af praksisundersøgelserne bliver på forskellige måder formidlet videre
til de kommunale myndigheder, der træffer afgørelserne. Som led i praksiskoordineringen
udsender Ankestyrelsen endvidere Sociale Meddelelser om principielle
afgørelser i ankesager med henblik på at sikre en ensartet praksis i kommunerne på
de forskellige lovområder. For de enkelte lovområder samles disse meddelelser i
praksisoversigter, som er vigtige redskaber for sagsbehandlerne i kommunerne og
de sociale nævn og et væsentligt ajourført supplement til de generelle vejledninger.
47 Resultaterne af nogle af Ankestyrelsens praksisundersøgelser er vist i bilag 5.1.

s. 184/231
De centrale myndigheder kan endvidere påvirke og målrette den kommunale beskæftigelsesindsats
gennem iværksættelse af forsøg og udviklingsprojekter, som
kan understøttes af centrale puljemidler. Projekterne kan sætte fokus på bestemte
indsatsområder og udvikle nye metoder f.eks. i forhold til arbejdsfastholdelse og
opfølgning på sygedagpengeområdet (34 K projektet) og understøtte implementeringen
af nye lovgivningsmæssige tiltag som f.eks. virksomhedsrevalidering. Formidlingscentret
spiller en vigtig rolle i forhold til at iværksætte udviklingsprojekter i
kommunerne og formidle erfaringerne. I forlængelse af nogle projekter er der desuden
iværksat efteruddannelseskurser for de kommunale medarbejdere på de sociale
højskoler, som også har påvirket indholdet i grunduddannelsen.
Gennem oprettelsen af koordinationsudvalgene og de årlige statslige midler til udvalgene
har staten medvirket til en styrkelse af det lokale samarbejdet om og indsatsen
for det rummelige arbejdsmarked. Denne indsats understøttes desuden af Det
Sociale Råd gennem kampagner som "Giv plads på din arbejdsplads", årsrapporter
om udvalgenes aktiviteter, udarbejdelse af centrale kommunefordelte nøgletal om
det rummelige arbejdsmarked m.v.
Der sker via Danmarks Statistik en indsamling af statistiske data for, hvor mange
personer, der er omfattet af hvilke ordninger samt udgifterne hertil, herunder statistik
for kontanthjælp, aktivering, revalidering, sygedagpenge, fleks- og skånejob,
således at det kommunale aktivitetsomfang følges statistisk.
Den sociale Ankestyrelse gennemfører ad hoc-baserede spørgeskemaundersøgelser
mv., der kan omfatte alle dele af kommunernes sociale og beskæftigelsesrettede
indsats. Undersøgelserne gennemføres typisk for at evaluere lovændringer m.v. eller
for gennem belysning af den kommunale praksis at få et bedre grundlag for nye
initiativer og ændringer
Derudover gennemføres jævnligt – f. eks. i forbindelse med reformtiltag eller finanslovsarbejde
- undersøgelser og evalueringer af kommunernes beskæftigelsesindsats
- f. eks. i regi af Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, SFI og AKF -
men der er ikke tale om systematiserede og fast tilbagevendende opfølgninger. SFI
har dog som led i Socialministeriets evalueringsprogram gennemført en større evaluering
af den aktive socialpolitik og udgiver årligt en rapport om virksomhedernes
sociale engagement og det rummelige arbejdsmarked.
Afrunding
Muligheden for at styre henholdsvis kommunernes og AF's beskæftigelsesindsats
er meget forskellig blandt andet på grund af forskellige økonomiske ramme betingelser.
Den økonomiske styring af AF’s beskæftigelsesindsats er meget direkte i
form af årlige bevillinger, der kun kan anvendes til AF’s drift og beskæftigelsesrettede
indsats.
Den økonomiske styring af kommunernes beskæftigelsesindsats er mere overordnet
og indirekte i form af delvis statslig refusion af ydelserne og refusion af driftsudgifter
til aktivering inden for et rådighedsbeløb. Styringsrelationen er relativ kompleks
med bloktilskud, udligningsordninger, budgetgaranti, delvis refusion mv.

s. 185/231
Kommunerne har som følge af de overordnede økonomiske rammebetingelser mulighed
for at foretage en varierende økonomisk prioritering af beskæftigelsesindsatsen,
hvorimod de økonomiske rammer for AF’s indsats er givet på forhånd.
Kombinationen af bloktilskud, delvis statslig refusion, delvis kommunal finansiering
og dækning for ændringer i udgiftsniveauet på landsplan, fastholder et incitament
i den enkelte kommune til at begrænse udgiftsniveauet på overførselsområdet.
Der er den grundlæggende forskel på den økonomiske styring af kommunernes og
AF’s indsats, at kommunerne medfinansierer udgifter til de ledige, uanset om de er i
passiv eller aktiv foranstaltning. Dette giver teoretisk set kommunerne et stærkt
økonomisk incitament til at få ledige tilbage i ustøttet arbejde. Samtidig har kommunerne
et økonomisk hensyn i forhold til at få en samlet økonomi til at hænge
sammen med deraf følgende prioritering inden for en meget bred opgaveportefølje,
hvilket også må formodes at bidrage til omkostningsbevidsthed.
AF modtager derimod en bevilling, der kun kan anvendes til aktivering mv. og har
ikke finansieringsansvar i de passive perioder. Til gengæld fokuseres der i den administrative
opfølgning på AF’s aktiveringsindsats i udstrakt grad på resultatkrav og
effektmål, hvor regionernes resultater løbende benchmarkes, hvilket kan bidrage til
at kompensere for den manglende økonomiske sammenhæng mellem finansieringen
af passive og aktive foranstaltninger for forsikrede ledige.
Analyserne peger på, at der er behov for at styrke fokus på effekter og resultater af
indsatsen. Incitamenterne skal vende rigtigt så alle aktører har størst mulig interesse
i at få folk i arbejde/øge arbejdsmarkedstilknytningen fx gennem sammenfald mellem
finansieringsansvar og ansvar for opgaveløsning.
Samtidig peger analyserne i kapitel 6 på, at stærke økonomiske incitamenter ikke er
nok til at sikre effektivitet i indsatsen. På trods af kommunernes store økonomiske
incitamenter til at gøre en indsats i dag, er der betydelig variation både med hensyn
til volumen og effekter af indsatsen. Omvendt leverer AF som system både volumen-
og effektmæssigt en mere homogen indsats.
For at sikre en tilstrækkelig lighed i borgernes muligheder for arbejdsmarkedstilknytning
og dermed medvirke til realiseringen af de centrale beskæftigelsespolitiske
målsætninger er det derfor afgørende med en mere tæt resultatmæssig opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen, uanset hvilket system, der gennemfører indsatsen.
Tilsvarende er det vigtigt, at der sikres tilstrækkelig med midler i hele landet til såvel
drift (visitation m.v.) som øvrig indsats – uanset hvilket system eller aktører, der
gennemfører indsatsen.
Ressourcerne skal følge aktiviteten, og markedsorienteringen – både i form af inddragelse
af andre aktører og i form af kravet om en mere grundig dokumentation af
udgifter til og effekter af indsatsen i AF og kommunerne med henblik på at sikre en
indsats med størst mulig effekt til lavest mulig pris.

s. 186/231
Succeskriterierne for en effektiv fremtidig beskæftigelsesindsats fremgår af kapitel
10.

s. 187/231
10. Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og
forvaltningsniveauer
I det følgende præsenteres 10 succeskriterier for en fremtidig beskæftigelsespolitik.
De 10 succeskriterier er alle afledt af Strukturkommissionens vurderingskriterier og
er endvidere et resultat af analysen i de forrige kapitler af styrker og svagheder i det
eksisterende system (afsnit 10.1). Dernæst fremhæves, med udgangspunkt i succeskriterierne,
3 organisatoriske grundpræmisser, der bør være udgangspunkt for opstilling
af alternative organisatoriske modeller (afsnit 10.2). Endelig skitseres forskellige
overordnede modeltyper for en fremtidig organisering af beskæftigelsesindsatsen
(afsnit 10.3).
10.1 Succeskriterier for en effektiv beskæftigelsespolitik
Regeringens mål for den samfundsøkonomiske udvikling frem til 2010 om vedvarende
vækst, afvikling af offentlig gæld, velfærdsforbedringer, skattestop og skattelettelser
stiller store krav til beskæftigelsesindsatsens succes med hensyn til at få
flere i arbejde.
For at sikre fremtidens velfærd kræves både stigende beskæftigelse og et øget effektivt
arbejdsudbud, så virksomhederne kan få dækket behovet for kvalificeret arbejdskraft.
Der er tale om en stor udfordring, fordi der samtidig i de kommende år
bliver flere som forlader arbejdsmarkedet på grund af alder, og dermed bliver færre
i den erhvervsaktive alder til at sikre samfundsproduktionen.
En effektiv beskæftigelsesindsats er derfor helt afgørende for realiseringen af regeringens
overordnede samfundsøkonomiske målsætninger. Det stiller store krav til
den indsats, som i dag varetages af Arbejdsformidlingen og kommunerne.
For at kunne imødegå udfordringerne og levere effektive resultater er det afgørende,
at det beskæftigelsespolitiske system er organiseret hensigtsmæssigt. Gennemgangen
i de foregående kapitler har peget på en række problemer og udfordringer ved
den nuværende organisering.
På den baggrund kan der opstilles følgende centrale succeskriterier, som det fremtidige
beskæftigelsespolitiske system, herunder den fremtidige organisatoriske model,
bør vurderes ud fra:
• Samme muligheder og serviceniveau for borgerne: Risiko og muligheder må ikke
variere alene på grund af bopæl
Muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet og risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet
skal ikke være bestemt af borgernes bopæl. I dag kan sandsynligheden
for at få et tilbud og komme i arbejde variere kraftigt mellem nabokommuner
med samme rammebetingelser.
• Énstrenget målgruppetilgang: Samme mulighed for borgerne uanset ydelses- og
forsikringskategori
Det er afgørende, at der fremover sættes fokus på menneskers ressourcer i forhold
til arbejdmarkedet, uanset den enkeltes ydelses- eller forsikringsstatus. I dag varie-

s. 188/231
rer service og tilbud til borgerne ikke som følge af forskelle i behov for støtte til at
genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet, men alene som følge af ydelse eller forsikringsforhold.
Det vil sige, at mennesker behandles forskelligt og har forskellige muligheder
og rettigheder alene afhængigt af, om de er forsikrede/ikke-forsikrede, får
kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering m.v.
• Arbejdsmarkedskendskab og fokus på strukturproblemer
Beskæftigelsesindsatsen skal basere sig på systematisk analyse og vurdering af den
regionale arbejdsmarkedssituation, så den samlede indsats kan rettes mod løsningen
af aktuelle og potentielle struktur- og flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen
skal fremover overalt i landet kunne honorere 2 grundlæggende
hensyn:
- det individuelle hensyn i forhold til at sikre den enkelte ledige fodfæste på arbejdsmarkedet
og
- det strukturpolitiske hensyn, der skal sikre at arbejdskraften samlet set orienteres
mod områder med mangel på arbejdskraft.
• Lokalkendskab til borgere og virksomheder
Indsatsen skal baseres på størst muligt lokalkendskab til borgere og virksomheder.
Succes og resultater i beskæftigelsesindsatsen er i vid udstrækning baseret på, at aktører
i lokalsamfundet forpligter sig i opgaveløsningen. Uden partnerskaber mellem
myndigheder og virksomheder og gode samarbejdsrelationer i lokalsamfundene, er
beskæftigelsesindsatsen svær at løfte.
• Professionelt og koordineret samspil med virksomhederne
Beskæftigelsesindsatsen skal baseres på et koordineret og professionelt samspil med
virksomhederne. Det eksisterende system med en to-delt beskæftigelsesforvaltning
og et meget stort antal lokale overlappende enheder, er en barriere for et professionelt
samspil med virksomhederne.
• Massivt fokus på resultater og effekter
I dag er der store forskelle på effekter og resultater kommunerne imellem, der ikke
kan forklares med variation i rammebetingelser på arbejdsmarkedet. Styringen af
den fremtidige beskæftigelsesforvaltning skal sikre massiv fokus på resultater og effekter.
Det bør ikke fremover være muligt lokalt at nedprioritere beskæftigelsesindsatsen
og helt tabe resultater af syne.
• Faglig bæredygtighed og effektivitet i indsatsen
En effektiv og faglig bæredygtig indsats fodrer større enheder. Analyserne indikerer,
at faglig bæredygtighed er mest stabil i større kommuner, der typisk har et større
virksomhedsopland, bredere tilbudsvifte, mere avancerede metoder, større driftssikkerhed
og mere kvalitet i sagsbehandlingen i form af færre anke- og omgørelsessager
end de mindre kommuner. Kvalitetsniveauet skal sikres, samtidig med, at de
opgaver, der skal løses bliver mere komplekse, og ressourcerne i beskæftigelsesforvaltningen
ikke kan forventes at stige.
• Klare økonomiske incitamenter til at få flere i arbejde for alle målgrupper
Det skal sikres, at der for samtlige målgrupper er klare og entydige økonomiske incitamenter
for at øge den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning og sikre den hurtigst

s. 189/231
mulige vej direkte i job. Politisk ansvar, udbyderansvar og finansieringsansvar skal
følges ad.
• Mulighed for specialisering
Det er afgørende, at der på udvalgte områder fremover kan ske en nødvendig specialisering
af beskæftigelsesindsatsen. En række opgaver fordrer et landsdækkende
eller tværregionalt perspektiv i indsatsen, hvis resultaterne skal sikres. Dette gælder
eksempelvis små spredte målgrupper og målgrupper med specielle karakteristika og
problemer.
• Demokratisk kontrol og politisk forpligtelse
Beskæftigelsesindsatsen berører en meget stor del af danskerne. Demokratisk kontrol
og politisk forpligtigelse skal sikres i den fremtidige beskæftigelsesindsats.
10.2 Tre grundpræmisser for en fremtidig organisering
Med afsæt i de 10 succeskriterier for den fremtidige beskæftigelsespolitik kan der
fremdrages 3 grundpræmisser, som har særlig relevans i forbindelse med drøftelsen
af organisatoriske modeller for den fremtidige indsats:
Den énstrengede indsats
For at øge det effektive arbejdsudbud og få flere i arbejde er det helt afgørende, at
der fremover anvendes en helhedsorienteret tilgang over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.
I dag afhænger indsatsen i betydeligt omfang af, hvilken ydelse den enkelte modtager
eller om den ledige er forsikret eller ikke-forsikret. I fremtiden skal indsatsen
styres af, hvilke behov for hjælp den enkelte har i forhold til at genfinde fodfæste på
arbejdsmarkedet.
Mulighederne for indsats og tilbud i beskæftigelsesindsatsen er således i dag afhængig
af om den enkelte borger modtager sygedagpenge, revalidering, starthjælp,
introduktionsydelse, kontanthjælp eller dagpenge m.v. Men en effektiv beskæftigelsespolitik
kræver, at man tilrettelægger indsatsen på tværs af alle disse ydelsesopdelinger
og f.eks. identificerer:
1. personer der vurderes enten selv eller med en meget begrænset indsats at kunne
opnå en fast tilknytning arbejdsmarkedet.
2. personer der forventes i arbejde efter en kortere vejlednings-, jobsøgnings- og
opkvalificeringsindsats.
3. personer hvor der kræves en mere intensiv og længerevarende opkvalificerende
indsats for at sikre tilknytning til arbejdsmarkedet.
4. personer der har mere betydelige problemer udover ledighed og hvor indsatsen
skal tage højde for problemstillinger omkring helbred, misbrug, psykiske problemer
m.v. eller
5. personer med fælles barrierer og problemer i forhold til arbejdsmarkedet såsom
etniske minoriteter, seniorer, akademikere, handicappede m.v.

s. 190/231
Det er således nødvendigt at tilrettelægge indsatsen på tværs af ydelses- og forsikringsgrupper
og identificere fælles barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, hvis man
effektivt vil øge arbejdsmarkedstilknytningen og få flere i arbejde.
Massivt fokus på resultater og effekter
For at realisere regeringens samfundsøkonomiske målsætninger er det afgørende, at
der skabes resultater i beskæftigelsesindsatsen over hele landet.
I dag kan der konstateres et tydeligt element af vilkårlighed og stor variation i indsats
og effekter på tværs af landets kommuner. Det skal sikres, at den enkeltes muligheder
for arbejdsmarkedstilknytning og udstødningsrisiko ikke er afhængig af
bopælskommunen.
Uanset hvordan beskæftigelsesindsatsen organiseres er det helt afgørende, at der er
et massivt fokus på resultater og effekter alle de steder, hvor indsatsen gennemføres.
Det må ikke være muligt lokalt at nedprioritere beskæftigelsesindsatsen og dermed
tabe resultaterne af syne. Dertil er nødvendigheden af at sikre beskæftigelse og arbejdsmarkedstilknytning
alt for vigtig - både for den enkelte borger, virksomhed og
for samfundsøkonomien.
Mulighed for specialisering på tværs af landet
Uanset valg af organisatoriske modeller for beskæftigelsesindsatsen fremover vil
det være nødvendigt at anlægge et landsdækkende eller tværregionalt perspektiv og
gennemføre en specialisering på afgrænsede områder af indsatsen.
Specialisering kan være nødvendig, når der er tale om små grupper af ledige med
særlige problemer i forhold til arbejdmarkedet. Eksempelvis vil der være brug for et
tværregionalt perspektiv i løsningen af de typer af flaskehalsproblemer, hvor arbejdsudbud
og -efterspørgsel er meget skævt fordelt på tværs af landet.
Der kan endvidere være brug for landsdækkende/tværregional specialisering i indsatsen
for afgrænsede grupper med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet
(indvandrere/flygtninge, handicappede m.v.).
Landsdækkende eller regional specialisering af afgrænsede områder skal sikre resultater
på områder, hvor der ellers vil være risiko for at særlige grupper tabes i den
samlede indsats. Specialisering skal endvidere bidrage til at modvirke risiko for
kompetencetab i indsatsen.

s. 191/231
10.3 Overvejelser om organisering af beskæftigelsesindsatsen
De 10 succeskritierier for beskæftigelsespolitikken og de 3 grundpræmisser for en
fremtidig organisering kan benyttes som vurderingsgrundlag for alternative organisatoriske
modeller, herunder til at opstille fordele og ulemper ved modellen. I det
følgende skitseres en række modeltyper:
To frem for tre forvaltningsled
a) To forvaltningsled uden amtskommuner
På beskæftigelsesområdet er relativt få opgaver forankret i amtskommunerne. Det
drejer sig om den specialiserede revalideringsindsats, hvor amtskommunerne skal
bistå kommunerne i deres revalideringsindsats med tilbud til personer med begrænsninger
i arbejdsevne og med særlige behov, som ikke kan revalideres ved
hjælp af de kommunale tilbud. Amtskommunernes indsats koncentreres om tilbud
og rådgivning, der kræver en mere specialiseret viden og bistand end de enkelte
kommuner råder over, og som kræver et større befolkningsunderlag og økonomi
end der typisk er i kommunerne.
Endvidere varetager amterne en del af administrationen i forbindelse med udmøntningen
af EU's socialfondsmidler.
En ændret struktur uden amter vil have begrænset betydning for organiseringen af
beskæftigelsesindsatsen. Selvom hovedparten af kommunerne benytter de amtskommunale
specialiserede revalideringstilbud, sker det generelt i relativt begrænset
omfang. Dertil kommer, at hovedparten af kommunerne selv har en række forskellige
revalideringstilbud, og at en stor andel af især de lidt større kommuner benytter
revalideringstilbud fra private udbydere.
Behovet for løsning af de mere specialiserede opgaver på revalideringsområdet på
regionalt niveau vil afhænge af ændringerne i størrelsen af kommunerne. De små
kommuner vil i højere grad have behov for at kunne få specialiseret rådgivning og
bistand fra regionale eller landsdækkende videnscentre og for at kunne benytte specialiserede
tilbud til personer med særlige behov, som kræver et vist befolkningsunderlag
og økonomi. De nuværende amtskommunale opgaver i form af specialiserede
revalideringstilbud vil kunne tilvejebringes ved at benytte andre aktører, gennem
kommunale samarbejder eller ved at især de små kommuner køber pladser hos større
kommuner, som har et bedre grundlag for at etablere denne type tilbud.
Administrationen af socialfondsmidlerne vil desuden kunne overtages af alternative
regionale eller centrale offentlige myndigheder.
Heller ikke ændrede amtsstørrelser vurderes at have væsentlig indflydelse på revalideringsindsatsen
og administrationen af socialfondsmidlerne.

s. 192/231
b) To forvaltningsled med amtskommuner som borger- og virksomhedsvendt
forvaltningsenhed
En model med 2 forvaltningsled, hvor amterne varetager opgaver vendt mod borgere
og virksomheder vil forudsætte en grundlæggende omlægning af hele beskæftigelsesforvaltningen.
For at sikre nærhed til lokalsamfund og lokalkendskab til borgere og virksomheder
vil det formentlig være nødvendigt at etablere decentrale amtskommunale enheder
parallelt til det kommunale forvaltningssystem.
Opbygningen af parallelle amtskommunale forvaltningsenheder tæt på borgere og
virksomheder ved siden af de kommunale forvaltningsenheder vil indebære betydelig
omkostninger og vil i ringe omfang bidrage til en klar og gennemskuelig opgavefordeling
og forvaltningsstruktur.
En ren statslig forankring af beskæftigelsesindsatsen
En ren statslig forankring af beskæftigelsesindsatsen indebærer, at det nuværende
AF-system udbygges, således at den kommunale opgaveportefølje kan løses i regionalt
statsligt regi. Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen for borgere og virksomheder
hermed kan prioriteres og dimensioneres centralt. Staten overtager herved det
samlede finansieringsansvar for beskæftigelsespolitikken.
For at sikre nærhed til borgerne vil en ren statslig forankring indebære, at der parallelt
med det eksisterende kommunale forvaltningssystem etableres et omfattende
decentralt statsligt forvaltningssystem.
Opbygningen af et parallelt decentralt statsligt forvaltningssystem ved siden af de
kommunale forvaltningsenheder vil indebære betydelige omkostninger, jf. bemærkninger
ovenfor om amtskommunerne som borger- og virksomhedsvendt forvaltningsenhed.
En kommunalt styret beskæftigelsesindsats
a) En kommunalt styret indsats med nuværende antal kommuner
En model med en kommunalt styret beskæftigelsesindsats indebærer, at kommunerne
overtager ansvaret for den fulde opgaveportefølje og finansieringen heraf.
Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen for borgere og virksomheder hermed prioriteres
og dimensioneres lokalt i den enkelte kommune. AF's nuværende opgaver vil
overgå til kommunerne, herunder finansieringsansvaret for de forsikrede ledige. På
landsplan vil det indebære en betydelig udvidelse af opgavemængden.
En mulig fordel ved en kommunal styring af indsatsen er, at der kan anvendes en
helhedsorienteret tilgang for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. Endvidere
vil lokalkendskab til borgere og virksomheder kunne styrke beskæftigelsesindsatsen.

s. 193/231
Den betydelige udvidelse af opgavemængden i et enstrenget system indebærer, at
hensyn til effektivitet og faglig bæredygtighed næppe vil kunne tilfredsstilles med
det nuværende antal kommuner.
Der vil skulle tages stilling til, hvordan den fornødne prioritering af indsatsen sikres,
og hvordan der kan opretholdes et massivt fokus på indsatsens resultater og effekter.
En forankring af opgaverne i det nuværende antal kommuner vil vanskeliggøre den
nødvendige regionale og landsdækkende specialisering af indsatsen for afgrænsede
grupper med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet.
b) En kommunalt styret indsats med færre kommuner
En model med en kommunal styring af indsatsen og med færre kommuner vil i højere
grad kunne sikre en faglig bæredygtig beskæftigelsesindsats.
Kommunerne vil operere i et opland med et større virksomheds- og brancheunderlag.
Der vil kunne anvendes mere avancerede metoder og være mulighed for større
driftssikkerhed og mere kvalitet i sagsbehandlingen. Samtidig vil den helhedsorienterede
tilgang for alle målgrupper kunne praktiseres.
Der vil skulle tages stilling til, hvordan den fornødne prioritering af indsatsen sikres
og hvordan der kan opretholdes et massivt fokus på indsatsens resultater og effekter.
Kommunestørrelse er ikke i sig selv garanti for at indsatsen prioriteres, og at der
opnås gode resultater.
Endvidere vil der skulle tages stilling til, hvordan det kan sikres, at der sker den
nødvendige regionale og landsdækkende specialisering af indsatsen for afgrænsede
grupper med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet.

s. 194/231

s. 195/231
11. Organisering af beskæftigelsespolitikken i Holland og
England
Indledning og sammenfatning
Den offentlige organisering af de respektive arbejdsformidlinger i Europa har de
seneste 10-15 år været præget af en decentralisering af arbejdsformidlingssystemet.
Dette er de seneste år fulgt op en "trend", hvor flere lande ønsker at privatisere/udlicitere
dele af de opgaver, som traditionelt har ligget i offentligt regi.
Senest har både Holland og England reorganiseret indsatsen og begge lande er endvidere
karakteriseret ved - ligesom i Danmark - før reorganiseringen at have et tostrenget
system, hvor både kommuner og den statslige arbejdsformidling har været
tovholdere på indsatsen.
Den offentlige arbejdsformidling i Holland har gennemgået forskellige udviklingsfaser
op gennem 90'erne og er nu blevet reformeret hen mod en forenkling af arbejdsformidlingssystemet.
Fra 1. januar 2002 har Holland oprettet en sammentænkt arbejdsmarkedsservice,
hvor borgeren ved ledighed skal henvende sig til det CWI (Centrum for Werk en
Inkomen), som den pågældende er tilknyttet. CWI´s primære opgaver i forhold til
den ledige er at holde en første samtale med den pågældende, visitere/klassificere
efter et chance-meter systemet (som er en kombination af en individuel vurdering
og en økonometrisk model), foretage en rådighedsvurdering, udarbejde en overordnet
handlingsplan og foretage den første vurdering af, hvorvidt den ledige er berettiget
til understøttelse.
I forhold til aktiveringsindsatsen fungerer CWI som gate-keeper i forhold til de øvrige
aktører, hvoraf de vigtigste fysisk på sigt skal placeres i samme bygning som
CWI. Dette gælder for det første UVW (Institut for arbejdsløshedsforsikring) og
kommunerne. Hvis det vurderes, at den ledige ikke kan komme i arbejde indenfor
de første 6 måneder, overgår den ledige til UWV(Institut for arbejdsløshedsforsikring)
eller kommunen, afhængig af om de pågældende er berettiget til arbejdsløshedsforsikring
eller kommunal ydelse.
For de personer, som er arbejdsmarkedsparate (arbejde inden 6 måneder) stilles der
en lang række hjælpemidler til rådighed. Den vigtigste er et digitaliseringssystem,
som foruden et udbygget "matchningssystem" tilbyder en lang række faciliteter, informationer
og nyheder.
Ansvaret for de personer, som ikke vurderes arbejdsmarkedsparate, overgår herefter
til henholdsvis UVW eller kommunerne.
De to aktører forestår ikke selv aktiveringsindsatsen, som udbydes til de ca. 800 private
aktører, som har etableret sig på det private marked. NV KLIQ, som tidligere
var en del af den offentlige arbejdsformidling, som forestod aktiveringsindsatsen,
men som i dag er udskilt til et aktieselskab er en vigtig aktør på dette område - og
vurderes at dække ca. 35 % af markedet.

s. 196/231
Opgaverne med at reintegrere ledige på markedet sættes i offentlig udbud (EUregler).
Filosofien bag liberaliseringen af ordningen er, at markedet selv fastsætter
prisen. For at fremme et stort konkurrencedygtigt privat marked vil der blive vedtaget
en række regler, som letter adgangen til certificering, garanterer fair konkurrence,
men som samtidig vil fastsætte rammerne for at føre tilsyn med markedet.
England er karakteriseret ved, at der fra midt 80’erne har været en drejning i den
engelske arbejdsmarkedspolitik fra en passiv til en aktiv indsats med det formål at
sikre en aktiv beskæftigelsesrettet arbejdsmarkedspolitiske indsats.
Den aktive beskæftigelsesrettede indsats har givet genklang i ydelsessiden, hvor der
med Job Seeker Allowance er etableret en fuld enstrenget arbejdsløshedsforsørgelse.
I tilknytning hertil er der med indførsel af New Deal yderligere lagt vægt på at
understøtte den beskæftigelsesrettede indsats. New Deal indebærer, at det offentlige
arbejdsmarkedssystem og de ledige indgår en gensidig aftale om, at begge parter
udøver en aktiv beskæftigelsesrettet indsats.
I sommeren 2001 blev Department of Education and Employment og Department
of Social Security lagt sammen i Department of Work & Pension.
Department of Work & Pension administrerer dels "Employment Service" (ES) -
den offentlige arbejdsformidling - og de dele af ”Benefit Agency” (BA), der retter
sig mod grupper i den erhvervsaktive alder. Sigtet med sammenlægningen er at tilvejebringe
en integreret enhedsservice for modtagere af ydelser, arbejdsgivere og
personer, der er omfattet af de såkaldte "New Deals".
Samtidig med sammenlægningen er der påbegyndt en etablering af en enstrenget
offentlig arbejdsformidling for ikke-forsikrede som forsikrede ledige i form af Jobcentre
Plus. Det er sigtet, at Jobcentre Plus på sigt skal være landsdækkende, hvorefter
ES og BA vil ophøre med at eksistere.
Herudover er England karakteriseret ved beskeden regulering i forhold til private
aktører, der ønsker at etablere sig som jobformidlere. Markedet er på denne vis liberealiseret.
Tilsyneladende er dog beskeden konkurrence idet de private aktører har
hver deres specialer.
Både i Holland og England er man fortsat i en implementeringsfase, hvorfor det
endnu er for tidligt at uddrage entydige konklusioner omkring effekterne af de forskellige
tiltag.
11.1 Holland
Den økonomiske situation i Holland har i gennem de seneste år været gunstig med
vækstrater på 4%, hvilket er over EU-gennemsnittet. Beskæftigelsen har været stigende,
hvilket har medført et fald i antallet af personer der modtager arbejdsløshedsydelse.
Denne positive udvikling i økonomien har dog også medført en stigning
i løn og priser.

s. 197/231
Arbejdsløsheden er på under 3 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er det laveste siden
slutningen af 1970'erne. Erhvervsfrekvensen er i perioden 1990 til 2000 steget fra
54 pct. til 67 pct, og der er en forventning om øget vækst de næste år. Erhvervsdeltagelsen
for indvandrere og handicappede er under gennemsnittet, og selv om de
ældres deltagelse på arbejdsmarkedet er steget de seneste år, ligger den stadig under
gennemsnittet. Selv om kvinder er blevet stærkere repræsenteret på arbejdsmarkedet,
med en beskæftigelsesprocent på 52 pct., er den stadig 25 pct. under mændenes.
Erhvervsdeltagelsen i Holland er også afhængig af uddannelsesniveauet. Således
har de højest uddannede en erhvervsdeltagelse der er 2,5 gange højere end de lavest
uddannede.
Det hollandske arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj andel af deltidsbeskæftigede.
Næsten 1/3 af de beskæftigede i arbejdsstyrken var ansat i stillinger med et
ugentligt timetal mellem 12-34 timer, med en klar overvægt af kvinder, hvor 2/3
arbejdede på deltid, mod kun 11 pct. af mændene. Det forventes, at kvinders gennemsnitlige
arbejdsuge vil stige de kommende år.
Arbejdsmarkedet i Holland lider endvidere af matching-problemer, samtidig med at
en relativ stor andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder modtager overførselsindkomster.
Personer på overførelser udgjorde i 1999 806.000 mennesker (ud af
en total befolkning på ca. 16 millioner), samtidig med at der eksisterede 170.000
ubesatte stillinger, af hvilke mange ikke kan blive besat.
Kommende udfordringer og prioriteringer for beskæftigelsespolitikken:
• reducere den strukturelle afhængighed af overførselsindkomster
• øge erhvervsdeltagelsen for ældre, kvinder, etniske grupper og dårligt uddannede
personer
• forbedre kvaliteten af arbejdsstyrken
• fremme moderniseringen af arbejdsmønstrene
Den hollandske beskæftigelsesstrategi sigter mod at øge arbejdsudbuddet gennem
en aktiv social- og arbejdsmarkedspolitik. Det sociale sikkerhedssystem skal sikre
en acceptabel levestandard, men samtidig også give incitamenter for ledige til at
komme i ordinær beskæftigelse.
11.1.1 Introduktion til den offentlige arbejdsformidling i Holland
Den offentlige arbejdsformidling i Holland har gennemgået forskellige udviklingsfaser
gennem 90’erne og er nu pr. 1. januar 2002 reformeret ganske betydeligt hen
mod en forenkling af arbejdsformidlingssystemet.
Før 1991 var arbejdsformidlingen forankret centralt i et Direktorat under Social - og
Beskæftigelsesministeriet med et distriktskontor i hver provins. Hovedopgaven var
at formidle arbejde til ledige indenfor de økonomiske rammer, som blev udstukket
fra centralt hold.
Med vedtagelsen af the Employment Service Act i 1991 blev dette system afløst til
fordel for en decentral opbygning med en trepartsorganisation. Der blev oprettet et
central råd (CBA) samt regionale nævn for hver af de 28 regionale arbejdsformid-

s. 198/231
linger, sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og staten. Nævnene
blev tildelt en høj grad af selvstyre indenfor de økonomiske rammer, som blev udstukket
af staten (mål og rammestyring). De offentlige arbejdsformidlinger fik nu til
hovedopgave at "fremme etableringen af et velfungerende arbejdsmarked, med særlig
vægt på ledige, som har svært ved at komme i arbejde." Året 1991 var samtidig
det år, hvor det offentliges monopol på offentlig arbejdsformidling blev brudt.
I 1997 trådte en ny Employment Service Act i kraft, hvilket blandt andet medførte,
at antallet af regionale arbejdsformidlinger blev reduceret til 18. I forholdt til tidligere
fremgik det nu udtrykkeligt, at der bør anvendes eksterne aktører, såfremt de
kan arbejde mere effektivt.
I løbet af 1990’erne fik kommunerne samtidig en vigtig rolle i den aktive arbejdsmarkedspolitik.
De blev tildelt en høj grad af selvstyre i forbindelse med udviklingen
af lokale velfærdsordninger - særligt i forhold til de svagest stillede. De fik til
opgave at bekæmpe social udstødning og fremme beskæftigelsen og var ansvarlige
for aktiveringen af de ydelsesmodtagere, som ikke var forsikret.
Reform fra 1. januar 2002
I januar 2001 fremlagde det hollandske Social- og Arbejdsministerium et lovforslag
vedrørende en ny struktur for såvel Arbejdsformidlingen, der også involverer forsikrings-
og bistandssystemet. Forslaget, som forkortes SUWI, er blevet vedtaget
med virkning fra 1. januar 2002. Lovens formål er i populær tale blevet omskrevet
til "arbejde fremfor understøttelse."
SUWI-komplekset - "Alt-i-et-hus"
Indgang
CWI
UWV
Kommuner
Private
aktører
NV KLIQ Private
aktører
Målet er, at alle spørgsmål og opgaver, som skal løses af det offentlige i forbindelse
med ledighed skal løses af aktører, som befinder sig "under samme tag." Der er ikke
tale om et en-strenget system, men nærmere et system, hvor den primære aktør
"Centre for work and income" (CWI) fungerer som serviceenhed og gate-keeper i
forhold til inddragelsen af andre aktører, som er UVW, kommuner og private udbydere.
Private udbydere af aktivering, bl.a. læger med speciale i arbejdsmedicin. mv.
skal også have til huse i "SUWI-komplekset".
Samtidig er loven udtryk for en kraftig liberalisering af jobmarkedet, idet den offentlige
arbejdsformidlings opgaver med at aktivere de ledige bortfalder. Disse opgaver
skal varetages af mere effektive private aktører, som skal sikre, at flere får
adgang til det hollandske arbejdsmarked. Der lægges i den forbindelse særlig vægt
på, at forebygge social udstødning af de grupper, som har nedsat arbejdsevne.

s. 199/231
Af figuren fremgår en beskrivelse af opbygningen af den offentlige arbejdsmarkedsservice
og hvilke aktører, der deltager.
Den hollandske arbejdsmarkedsservicemodel
Alle ledige og jobsøgere
(Gruppe 1, 2, 3 og 4)
CWI
( centre for work
and income)
Alle ledige opdeles i 4 visitationsgrupper:
1: De umiddelbart arbejdsmarkedsparate
2: De der har brug for lidt bistand
3: De der har brug for særlige instrumenter
4: De der har brug for social bistand
Modtagere af social
forsikring
Gruppe 2, 3 og 4
Modtagere af
Kommunal ydelse
Gruppe 2, 3 og 4
UWV
(Institut for
Arbejdsløsheds-
Forsikring)
Kommuner
11.1.2 Centre for Work
Fra 1. januar 2002 oprettedes 131 "Centres for Work and Income" (CWI), som er
underlagt 6 regioner. Den overordnede (daglige) ledelse af de enkelte centre udøves
af regionchefen. Det skønnes, at ca. 3000 mennesker bliver beskæftiget i de 131
centre. I år 2002 er der afsat en bevilling på 488 mio. EURO (hvilket svarer til omkring
3.6 mia. danske kroner) til drift af de nye Centres for Werk and Income.
Endvidere er der oprettet et ”Governing Board” med repræsentation af 4 embedsmænd
som udstikker retningslinjer for de enkelte CWIér – og som refererer direkte
til Social og Arbejdsministeriet. Dette udvalg modtager ideer fra henholdsvis et
rådgivende udvalg og et udvalg, som repræsenterer brugerne.
Arbejdsmarkedets parter er ikke længere deltagere i den direkte styring/ udøvelse af
den aktive arbejdsmarkedspolitik, hvilket er et markant brud med de sidste mange
års politik i Holland.
Arbejdsmarkedets parter og kommunale organisationer vil dog fortsat kunne gøre
deres indflydelse gældende via deres medlemskab af et ”Council for Work and Income”.
Rådets opgave er for det første en gang om året at udarbejde arbejdsmarkedspolitiske
oplæg til Social og Arbejdsministeriet. Dernæst kan rådet yde støtte til
lokale, regionale og virksomhedsbaseret initiativer på arbejdsmarkedetsområdet.
aktør
aktør
aktør
NV
KLIQ

s. 200/231
Der er således ingen tvivl om, at arbejdsmarkedets parter i den nye organisation har
fået en langt mere begrænset rolle
De ”Regional platforms”, som består af parterne og interessenter på arbejdsmarkedet
har en koordinerende og rådgivende funktion i forhold til de regionale arbejdsmarkedspolitiske
opgaver indenfor SUWI. Der samarbejdes mellem den offentlige
arbejdsformidling og de respektive "Regional Platforms", men der er ikke tale om et
under/ overordnelsesforhold.
Organisationen CWI med tilhørende organer
Central
Organisation
CWI
(Gouverning
board)
131 CWI´s
Ministry of Social Affairs and Employment
Council for Work and Income
Regional platform
Mål og opgaver
Enhver, der søger arbejde eller har behov for sociale ydelser skal henvende sig til et
Centre for Work and Income.
Den ledige vil dermed i første omgang kun skulle henvende sig på én adresse i forhold
til registrering, visitation og udbetaling af ydelse, hvorfor man kan tale om et
"one-stop-shop princip".
Kun, hvis den ledige ved hjælp af et særligt klassificeringssystem - Chance-meter
systemet - ikke vurderes umiddelbart arbejdsmarkedsparat, dvs. hører til gruppe 2, 3
eller 4 bliver henholdsvis UVW (Uitvoeringsinstituut Werknemersverzekering),
som er det centrale arbejdsløshedforsikringsselskab eller kommunen involveret.

s. 201/231
Den overordnede målsætning med CWI er at hjælpe jobsøgende og ledige med at
finde arbejde så hurtig som muligt. CWI indsamler og behandler oplysninger til
brug for udbetaling af understøttelse. I forhold til arbejdsgiverne tilbydes der en
lang række services, som har til hensigt at formidle arbejdskraft.
Visionen med CWI er et "markedssted/mødested" for den ledige og virksomheden.
Hjælp til selvhjælp princippet indebærer, at der stilles krav til den ledige, og at denne
inddrages fuldt ud i beslutningsprocesserne. For nogle kunder vil det være tilstrækkeligt
at benytte de instrumenter, der står direkte til rådighed på "markedspladsniveau”,
mens andre ledige har brug for mere støtte og service.
CWI-centrene har følgende hovedformål:
• fremme kanaliseringen ud i (forskellige former for) beskæftigelse
• besættelse af ledige stillinger
• gøre arbejdsmarkedet mere gennemsigtigt
• stille informationer og data til rådighed for de organisationer, der er ansvarlige
for ydelser
• udstede tilladelser til afskedigelser
CWI´s tilgang til opgaverne hviler på følgende målsætninger/principper:
• arbejde fremfor ydelse. Målet er at den ledige skal i arbejde så hurtigt som muligt
• tilbud afhænger af klientens individuelle behov.
• klienten har selv ansvar for at komme ud af ledighed.
• kvalitet i udførelsen af opgaven fra starten.
I forhold til den ledige er CWI´s primære opgaver følgende:
1. Grundregistrering af såvel forsikrede som ikke-forsikrede
2. Indledende vurdering og henvisning af til arbejdsløshedsforsikring eller bistandshjælp
rådighedsvurdering
3. Visitation efter chance-meter systemet
4. Udarbejdelse af handlingsplan for ledige i gruppe 2, 3 og 4
5. Tilbud om digitaliseret formidling og andre hjælpemidler - indlægge CV
på databank
6. Samtale og vejledning - herunder formidling og anvisning af ansøgere til ledige
stillinger
7. Kontrol med om de arbejdsmarkedparate (gruppe 1) er tilstrækkeligt aktive i
deres jobsøgning.
8. Samtaler en gang om måneden og check af de ledige oplysninger.

s. 202/231
For så vidt angår punkt 5 vedrørende udarbejdelse af handlingsplanen, er der ikke
tale om en detaljeret handlingsplan, som f.eks. i Danmark, men alene om et forslag
til hvilke former for aktivering, der vurderes relevant i forhold til den ledige. Denne
plan bliver videresendt til henholdsvis UVW og kommunen, afhængig af om der er
tale om en forsikrede ledig eller ej.
I forhold til virksomhederne er CWI´s primære opgaver følgende:
1. tilbud om at opslå ledige stillinger på CWI og i databank
2. bistand til at udvælge kvalificerede kandidater
3. formidle ledige stillinger til arbejdsgivere
4. information vedrørende arbejdsretlige regler, herunder omkring afskedigelsesretlige
forhold
Bilag 11.1 indeholder en mere detaljere beskrivelse af henholdsvis Chancemetersystemet
og de forskellige instrumenter på markedspladsen.
11.1.3 Beskrivelse af UVW (Institut for arbejdsløshedforsikring) rolle
Det hollandske arbejdsløshedsforsikringssystem bygger på en lovpligtig indbetalingsbidrag
fra henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere. Indtil årsskiftet var der
tale om 5 forskellige forsikringsselskaber, som i dag er blevet slået sammen.
Der skelnes mellem to former for arbejdsløshedsforsikring.
1) Dagpengeperioden i Holland er delt op i en basisperiode på 6 måneder og en "tillægsperiode",
hvis varighed afhænger af længden af erhvervstilknytningen. For at få
ret til den forlængede dagpengeperiode skal "4 ud af 5" reglen opfyldes. Dette indbærer,
at den ledige skal have arbejdet mindst 52 dage pr. år i 4 år indenfor de sidste
5 år. Erhvervstilknytningen måles ved at tage alderen mellem det 18. år og 5 år før
ledighedens indtræden.
Afhængig af erhvervstilknytningen er dagpengeperiodens varighed på mellem 6
måneder og 5 år. Dækningsgraden er 70 % af den lediges sidste løn.
2) Hvis den ledige ikke opfylder kravet om arbejde de sidste fire ud af fem år ydes
der alene dagpenge i et 6 måneder. Dagpengebeløbet udgør 70 % af minimumslønnen.
Mål og opgaver
UVW modtager relevant materiale fra CWI vedrørende den ledige, herunder særligt
vurderingen af chance-meter systemet, "handlingsplanen" for den ledige samt andre
relevante data, som er nødvendige til brug for vurderingen af retten til udbetaling af
ydelser.
UWW beskæftiger sig med:

s. 203/231
1. behandling af ansøgninger om udbetaling af arbejdsløshedsdagspenge (for
forsikrede)
2. anmodning om ret til dagpenge for mennesker, som er uarbejdsdygtige.
udbetaling af ydelser
3. tildeling og inddragelse af tilladelse til arbejdsgivere.
4. overordnet ansvarlig for aktivering og genindtræden på arbejdsmarkedet af de ledige,
som i CWI er kategoriseret i gruppe 2, 3 eller 4.
For så vidt angår punkt 5 er det således UVW´s primære opgave, at konkretisere/arbejde
videre med den handlingsplan, som CWI har oversendt.
For så vidt angår selve ansvaret for aktivering udbydes denne opgave til private
virksomheder .Det påhviler derfor UVW at
1. udbyde opgaven på det frie marked,
2. indgå kontrakter med de private aktører, som har erfaring med at løse opgaver
indenfor aktivering og reintegration.
3. føre tilsyn med at opgaverne udføres i overensstemmelse med de angivne vilkår.
11.1.4 Beskrivelse af kommunernes rolle
Der findes 550 kommuner i Holland. Som nævnt indledningsvist har kommunerne i
løbet af de sidste 10-15 år spillet en vigtig rolle i forbindelse med udmøntningen af
den aktive arbejdsmarkedspolitik for de svagest stillede og de ikke-forsikrede ledige.
Med den nye reform får de fortsat det overordnede ansvar for de ikke-forsikrede
ledige i kommunen, som ikke er visiteret til gruppe 1 efter chance-meter-systemet.
Mål og opgaver
I lighed med UVW modtager kommunen oplysninger fra CWI, som er relevante i
forhold til den videre sagsbehandling i forhold til udbetaling af ydelser og aktivering.
I forhold til de ikke-forsikrede ledige er kommunens opgaver følgende:
1. Vurdering af om den pågældende er berettiget til udbetaling efter bistandsloven
2. Tildeling af andre ydelser efter bistandsloven.
3. Ansvarlig for aktivering og genindtræden på arbejdsmarkedet af de ledige, som i
CWI er katagoriseret i gruppe 2,3 eller 4
I lighed med UVW arbejder kommunerne videre med den handlingsplan CWI har
oversendt.
Opgaven udbydes herefter til aktører på det private marked, ligesom der indgås
kontrakter og føres tilsyn med at opgaverne udføres på forsvarlig vis.
Kommunen er i lighed med UVW fysisk placeret i samme bygning som CWI.

s. 204/231
En nærmere beskrivelse af Centres for Vocational Training (CV) fremgår af bilag
11.2.
11.1.5 Private aktører
Holland har en lang tradition for private aktører på jobmarkedet. De private aktører
kan deles op i følgende 3 grupper:
1. Vikarbureauer
2. Kommercielle rekrutteringsbureauer, der tilbød en bred vifte af ydelser inden
for området organisationsstyring og personaleforvaltning. En anden del af denne
branche omfattede ekspertfirmaer, der tilbød psykologisk rådgivning og psykoteknisk
målinger i forbindelse med udvælgelsesprocedurer.
3. Non-profit bureauer, der beskæftigede sig med særlige kvalifikationer, erhverv
eller grupper af personer.
Vikarbureauerne
Særligt vikarbureauerne har haft en stor betydning, idet de har været i stand til at
trække kvinderne ud på arbejdsmarkedet, blandt andet ved tilbud om korte ansættelsesperioder
og deltid. For det andet har vikarbureauerne været i stand til at organisere
et segment i den lavere ende af arbejdsmarkedet. Endelig blev vikarbureauerne
med tiden også anvendt af arbejdstagere, der søgte fast beskæftigelse og arbejdsgivere,
der søgte fast arbejdskraft.
I 1991 blev den offentlige sektors monopol på formidling ophævet. Siden da kan
andre aktører gå ind på formidlingsmarkedet, såfremt de har fået tildelt et certifikat.
Betingelserne herfor er,
1. jobsøgerne må ikke betale mere end de faktiske omkostninger for formidlingen,
2. der må ikke ske formidling til virksomheder, der er i strejke, "black-listed"
eller besat,
3. der må ikke gøres forskel mellem forskellige kategorier af personer, der søger
beskæftigelse.
For vikarbureauer er bevillingssystemet ophævet siden 1. juli 1998.
Dynamikken blandt de private foretagender er steget betragteligt efter ophævelsen
af monopolet i 1991. Dette gælder specielt for vikarbureauer.
I 1998 havde den højeste andel af vikaransatte i Europa i 1998 med 4.5% af den
samlede beskæftigelse (næsten 290.000 vikaransatte). Denne andel er klart højere
end den europæiske gennemsnit på 1,5%.
52% af alle vikaransatte (hvilket igen er den største andel i EU) var før de fik arbejde
gennem et vikarbureau enten arbejdsløse, nye på arbejdsmarkedet, studerende eller
andre uden for arbejdsstyrken. Vikararbejde synes endvidere at fremme beskæftigelsesegnetheden,
selvom det er vikaransættelse og ikke formidling, der er vikarbureauernes
kerneaktivitet.

s. 205/231
I 1998 lykkedes det 53 procent af de arbejdstagere, der påtog sig vikararbejde
at finde anden beskæftigelse inden for et år.
I 1998 havde vikarbureauerne en markedsdækning på mere end 20% og en markedsandel
på godt 10%. Det bør i den forbindelse nævnes, at mange vikarbureauer i
dag også udfører andre opgaver end traditionel jobformidling/placering.
Der er således en klar tendens til, at personer, der søger arbejde i stigende grad benytter
både den offentlige arbejdsformidling og vikarbureauerne som søgekanaler.
Kommercielle rekrutteringsbureauer og non-profitbureauer
Kommercielle bureauer for rekruttering og udvælgelse, lederrekruttering og særlig
formidling i forbindelse med kollektive afskedigelser arbejder stadig inden for specifikke
segmenter af arbejdsmarkedet. I 1996 var markedsdækningen for kommercielle
rekrutteringsbureauer 3% og deres markedsandel udgjorde 3%.. Undersøgelser
viser, at kommercielle rekrutteringsbureauer hovedsageligt betjener beskæftigede
jobsøgere og funktionærer, og at mange af deres kunder på efterspørgselssiden er
store virksomheder.
Afskaffelsen af monopolet medførte ikke væsentlige ændringer i den rolle, som
non-profit bureauerne spiller. I denne kategori findes et stort antal organisationer,
der formidler jobs, hvortil der ydes tilskud. At tilbyde et job med tilskud til en ledig
kan opfattes som en form for formidlingsvirksomhed. Den pågældende organisation
hjælper ofte deltagerne med at finde ordinære job (uden tilskud). Det betyder, at de i
et vist omfang fungerer som søgekanaler. Det subsidierede job kan således være det
første skridt hen imod en almindelig kontakt med den samme eller en anden arbejdsgiver.
Private aktørers rolle i forhold til reformen
I forhold til reformen 1. januar 2002, spiller de private aktører nu en central rolle,
idet de har overtaget aktiveringsindsatsen fra den offentlige arbejdsformidling.
Dermed er der sket en privatisering af reintegrationsydelserne i den hollandske arbejdsformidling.
Der findes ca. 800 aktører på markedet for reintegrationsydelser,
som dækker over alt fra coaching, uddannelsesplanlægning og uddannelse, jobaktivering,
udplacering mv.
På aktiveringsindsatsen er der afsat ca. 5.3 mia. Euro i regeringens budget for 2002,
hvilket svarer til omkring 39,5 mia. danske kroner.
Det er hensigten, at repræsentanter fra de private aktører også fysisk skal placeres i
samme bygning som CWI, UVW og kommunerne mfl.
De mest hyppige aktiveringsredskaber i Holland i dag er er arbejdstræning på en
virksomhed og dernæst opkvalificerende kurser af maksimalt et års varighed.
Aftalerne mellem virksomheder og henholdsvis UWV og kommunerne er baseret
på udbudsaftaler efter gældende EU-regler. Der er ikke på nuværende tidspunkt

s. 206/231
fastsat nationale regler på området vedrørende eksempelvis kvalitet og priser, som
er styrende for indholdet i de aftaler, der indgås mellem parterne.
Det eksisterer regler vedrørende
• adgangen til certificering
• fair konkurrence
Et inspektorat under Social- og Beskæftigelsesministeriet fører tilsyn med markedet.
Da ordningen er ny, er der endnu ikke udarbejdet analyser eller evalueringer som
vurderer kvalitet og priser i de aftaler der er indgået mellem henholdsvis UWV og
kommunerne med de private aktører.
KLIQ
I konkurrencen har en virksomhed, NV KLIQ dog særstatus på markedet, idet de
indtil april 2001 var den del af den offentlige arbejdsformidling, som forestod aktiveringsindsatsen
for de ledige. Som led i SUWI-reformen blev der oprettet et aktieselskab
under navnet NV KLIQ, som i dag er 100 % ejet af staten, ligesom der de
næste tre år ydes statstilskud.
Ifølge lovforslaget vedrørende privatisering af KLIQ skulle 30 % af selskabets indtægter
i 2001 tjenes på markedsvilkår. Denne andel vil være støt stigende indtil
2004, hvor statstilskuddet bortfalder. Herefter skal selskabet fungere på almindelige
markedsvilkår i konkurrence med andre private aktører. Staten vil på dette tidspunkt
overveje at sælge selskabet
Arbejdsområderne dækker over alt fra udarbejdelse af handlingsplan, formidling,
jobtræning på virksomheder mv. Det forventes at NV KLIQ vil specialisere sig særligt
indenfor de grupper af ledige som har særlig svære problemer udover ledighed,
dvs. gruppe 3 og 4.
NV KLIQ dækker i dag ca. 35 % af markedet for aktivering mv.
11.2 Den engelske arbejdsmarkedsindsats
Formålet i det følgende er at give en beskrivelse af den samlede engelske arbejdsmarkedsindsats
og arbejdsmarkedspolitiske situation. Beskrivelsen belyser både den
offentlige arbejdsmarkedsservice som den arbejdsmarkedsservice, der udbydes af
private aktører.
11.2.1 Det engelske arbejdsmarked
Økonomien i England er karakteriseret ved, at der i en årrække har været stabil
økonomisk vækst. I 200o lå vækstraten på 3%. Samtidig hermed har inflationen siden
60’erne ligget lavt med et niveau på omkring 2,5% stigning årligt de senere år.
Det engelske arbejdsmarked er karakteriseret ved at være meget velfungerende. Arbejdsstyrken
er forøget væsentligt de senere år og topper i 2001 med en beskæfti-

s. 207/231
gelsesgrad på knap 75%. Stigningen i arbejdsstyrken har omfattet både mænd og
kvinder, men stigningen har været større for kvinderne end mændene. Med en beskæftigelsesgrad
på over 69 % ligger kvindernes andel over det gennemsnitlige niveau
i EU.
Samtidig med en stigning i arbejdsstyrken er arbejdsløsheden siden 1990'erne faldet
fra 10 til 6 pct. og ligger i øjeblikket på 5,1 %. Langtidsledigheden ligger fortsat
forholdsvist højt, men er indenfor det sidste år faldet med knap 13 pct. point og ligger
nu omkring 26 %.
Til gengæld er ungdomsarbejdsløsheden inden for det sidste år steget med omkring
3,5 % og ligger nu på 12,3 %, hvor unge mænd udgør den største andel af ledigheden.
Ungdomsarbejdsløsheden har dog inden for de sidste par år ligget nogenlunde
konstant omkring 12 %, og samtidig er andelen af unge langtidsledige i forhold til
tidligere faldet væsentligt.
Det engelske arbejdsmarked er kendetegnet ved at være meget dynamisk med mange
jobskift. Alene i de offentlige jobcentre, som vurderes at favne omkring en 1/3 af
de ledige stillinger, blev der i 2000 registeret ca. 2,7 mio. stillinger.
En høj grad af de beskæftigede er ansat på deltid. Omkring 7 mio. eller omkring 25
% af den samlede arbejdsstyrke har således deltidsarbejde. Til sammenligning har
ca. 21 mio. fuldtidsarbejde. Samtidig er der også mange, der har en høj arbejdstid.
England gennemlever som flere andre europæiske lande et skift i erhvervsstrukturen
- især med flere job indenfor serviceindustrien, og serviceindustrien udgør i dag
omkring 75 % af det samlede erhverv.
11.2.2 Den engelske beskæftigelsespolitik
Restartprogrammet – starten på en aktiv politik
1986 blev et vendepunkt i den engelske arbejdsmarkedspolitik. I årene op til 1986
var fokus i arbejdsmarkedspolitikken primært at sikre ledige et forsørgelsesgrundlag
i perioder med ledighed. Med iværksættelse af Restart-programmet i 1986 blev dette
fokus ændret.
Restartprogrammet indebar, at der kom et beskæftigelsesrettet fokus i arbejdsmarkedspolitikken.
Arbejdsmarkedspolitikken skulle således ikke længere blot sikre at
ledige havde et forsørgelsesgrundlag, men ligeledes sikre at ledige på ny kunne opnå
beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Indførsel af en enstrenget arbejdsløshedsforsikring - Job Seeker Allowance
I 1996 videreførtes det beskæftigelsesrettede fokus i arbejdsmarkedspolitikken med
etableringen af ledighedsydelsen – Job Seeker Allowance (JSA), der er en særlig
ydelse til personer, der søger arbejde.

s. 208/231
JSA retter sig både mod personer, der modtager forsikringsbaserede ydelser (Social
insurance) og personer, der modtager ikke-forsikringsbaserede ydelser (Social assistance
& Welfare benefits). JSA er interessant ved, at det er en fuldt enstrenget arbejdsløshedsforsørgelsesydelse.
Samtidig med indførsel af JSA blev det besluttet at føre en mere interventionisk linie
i arbejdsmarkedspolitikken med udarbejdelsen af handlingsplaner og indgåelse
af aftaler om tilbagevenden til arbejdsmarkedet (Jobseeker Agreement). Det særlige
var, at det med indførslen af JSA ikke længere alene var personer, der havde modtaget
forsikringsbaserede ydelser, men også personer, der havde modtaget ikkeforsikringsbaserede
ydelser, der skulle omfattes af den interventionistiske linie.
New Deal – aktiv arbejdsmarkedspolitik for alle i den erhvervsdygtige alder
Samtidig med indførsel af Job Seeker Allowance introduceredes på forsøgsbasis i
1996 New Deal for unge. I 1998 blev ordningen bredt ud til at omfatte alle unge.
Sigtet med New Deal er, at yde en aktiv indsats for at langtidsledige og økonomisk
inaktive personer kan opnå beskæftigelse. Midlet var hjælp til jobsøgning og udbedring
af relevant kompetencer for at opnå beskæftigelse.
I 1998 blev New Deal udvidet til også at omfatte personer, der modtager andre
ydelser end JSA. Udvidelse var en markant ændring af den hidtidige politik, idet arbejdsmarkedspolitikken
hidtidige alene havde været rettet mod personer, der var berettiget
til at modtage JSA.
Der eksisterer i dag følgende typer af New Deal:
• New Deal for langtidsledige unge i alderen 18 - 24
• New Deal for 25 plus
• New Deal for enlige forældre
• New Deal for handicappede
• New Deal for partnere
• New Deal for over 50-årige
Samtidige skattereformer
Samtidig med indførsel og videreudvikling af en aktiv arbejdsmarkedspolitik er der
gennemført reformer af skatte- og overførselssystemet for at sikre, at det kan betale
sig at arbejde gennem midler som ”benefit run-ons”.
Skattesystemet er blevet ændret således, at der er indført:
• Working Tax Families Tax Credit (WFTC)" og "Childerns Tax Credit (CTC),
rettet mod famlier med børn
• "Disabled Persons Tax Credit /DPTC), rettet personer med nedsat arbejdsevne

s. 209/231
Fælles ydelserne er, at de skal medvirke til, at det kan betale sig at arbejde. Der er
yderligere planer indførsel af et integreret system med støtte til familier med børn
og støtte til lavindkomstfamilier.
11.2.3 Organisation før sommer 2001
Den offentlige arbejdsformidling
Før sommeren 2001 var den offentlige arbejdsformidling (PES) forankret i Department
of Education & Employment. PES er ansvarlig for udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse,
formidling herunder formidlingsrelatede opgaver samt tilvejebringelse
af arbejdsmarkedsprogrammer. PES yder jobservice til alle, der søger job.
PES opererer gennem et netværk af hovedkontorer, regionale og lokale kontorer, jf.
diagram nedenfor. Der er 7 regionale kontorer og ca. 1000 lokale centre/jobcentre,
som i gennemsnit betjener 1250 ledige.
Hovedkontoret understøtter de lokale kontorer/jobcentrene gennem planlægnings-
og udviklingsarbejde og tilbud om vejledning om driftspolitik, informationsteknologi,
personale og uddannelse samt finansielle og andre styresystemer.
De regionale kontorer forhandler mål, driftsplaner og tildeling af ressourcer med de
lokale kontorer/jobcentrene. Mens de lokale kontorers/jobcentrenes opgaver er annoncering,
registrering af ledige stillinger, foreslå jobsøgere til ledige stillinger, yde
bistand til jobsøgning, behandle nye ansøgninger om a-dagpenge, udbetale a- dagpenge
og påse at ydelsen er korrekt udbetalt, rådgive og vejlede om muligheder for
beskæftigelse og uddannelser samt særlig indsats for langtidsledige og handicappede.
I tilknytning til den offentlige arbejdsformidling eksisterer:
Public Careers Advisory Service (CAS), der yder service til unge under 18
år i form af erhvervsvejledning og jobformidling.
Training and Entreprise Councils (TEC), der yder service til ledige i form af
uddannelsesprogrammer, der bidrager til kompetenceudvikling af ledige.
Herudover er den frivillige sektor ligeledes engageret i arbejdet med at få ledige ind
på arbejdsmarkedet.
Benefit Agency
Benefit agency var før sommeren 2001 forankret i Department of Social Security.
Benefit agency har ansvaret for de personer, der modtager ikke-forsikringsbaserede
ydelser, heriblandt ledige.
BA er ansvarlig for udbetaling af ikke-forsikringsbaserede ydelser og med indførsel
af New Deal at henvise arbejdsmarkedsparate ledige til Employment service.

Beskæftigelsesindsats før sommer 2001
Private
agencies
Frivillig sektor
Department of Education
and Employment
Public employment service
(PES) Hovedkontor
Regionale
PES-kontorer
Regionale
PES-kontorere
Lokale PES
Jobcentre
s. 210/231
11.2.4 Organisation efter sommer 2001
I sommeren 2001 blev Department of Education and Employment og Department
of Social Security lagt sammen i Department of Work & Pension. Department of
Work & Pension administrerer dels "Employment Service" - den offentlige arbejdsformidling
- og de dele af ”Benefit Agency”, der retter sig mod grupper i den erhvervsaktive
alder. Sigtet med sammenlægningen er at tilvejebringe en integreret
enhedsservice for modtagere af ydelser, arbejdsgivere og personer, der er omfattet
af de såkaldte "New Deals".
Samtidig med sammenlægningen er der påbegyndt en etablering af en enstrenget
offentlig arbejdsformidling for ikke-forsikrede som forsikrede ledige i form af Jobcentre
Plus. Det er sigtet, at Jobcentre Plus per. 1. april 2002 skal være landsdækkende,
hvorefter PES og BA vil ophøre med at eksistere.
Den offentlige arbejdsformidling og Benefit Agency varetager, indtil Jobcentre Plus
er nationalt dækkende, stadig de opgaver, der er beskrevet ovenfor i afsnit 11.2.3
om Organisation før sommer 2001.
Beskæftigelsesindsats efter sommer 2001
Private
agencies
Lokale PES
Konkurrence
Jobcentre
Konkurrence
Employment
Service
Jobcentres
Training and
Entreprise
Councils
Careers
advisory
Service
Department of Work and
Pension
Jobcentre
Plus/Pathfinder
offices
Work-focused
interview sites
Department of Social
Security
Benefit Agency
Benefi´t Agency

s. 211/231
Jobcentre Plus
Jobcentre Plus samler Employment Service (inkl. jobcentre) og de opgaver fra
Benefit Agency, der vedrører personer i den erhvervsdygtige alder. Fokus i Jobcentre
Plus er at levere en enstrenget integreret individuel gateway for ledige og
virksomheder.
Fokus er på at få ledige ind på arbejdsmarkedet samtidig med, at der også skal være
fokus på virksomhedernes behov i forhold til rekruttering, kompetenceudvikling
og regional manpower planlægning.
Anvendelse af digitale redskaber skal opprioriteres for at understøtte det forstærkede
beskæftigelsesrettede fokus i indsatsen.
Der er pt. etableret såkaldte 50 Jobcentre Plus kontorer/Pathfinder offices og 50
såkaldte work-focused interview sites i 17 regioner.
Jobcentre Plus henvender sig til ledige og virksomheder.
I forhold til ledige har Jobcentre Plus til opgave at beregne samt udbetale ydelser
for ledige samt understøtte ledige i deres jobsøgning gennem formidling som
kompetenceudvikling.
Konkret dækker Jobcentre Plus ledige der modtager:
• Jobseekers Allowance
• Income Support
• Incapacity Benefit
• Severe Disablement Allowance
• Maternaty Allowance
• Bereavement Benefits
• Industrial Injuries Disablement Benefit
• Invalid Care Allowance
• Social Fund
På det første møde med Jobcentre Plus vil det for det første blive afdækket hvilken
forsørgelse, den ledige skal have. For det andet vil den ledige få en snak med
en personlig rådgiver om mulighederne for at få arbejde.
1.kontakt
Telefonisk kontakt
til Jobcentre
Plus
2.kontakt
Personligt møde i
Jobcentre Plus
Ved 2.kontakt
Ydelse fastlægges og
herefter mødes ledige
m. personlig rådgiver
De ledige opdeles i to grupper. Ledige, der umiddelbart kan opnå beskæftigelse,
og ledige, der skal have længere eller kortere kompetenceudvikling for at opnå
beskæftigelse.

s. 212/231
For de umiddelbart arbejdsmarkedsparate vil samtalen med den personlige rådgiver
centrere sig om kompetenceafklaring ift. efterspørgsel på arbejdsmarked og
formidling af job.
For de ledige, der har behov for kompetenceudvikling, vil samtalen centrere sig
om hvilken form for kompetenceudvikling, der skal iværksættes for, at den ledige
opnår beskæftigelse.
For ledige der modtager JSA - dvs. umiddelbart arbejdsmarkedsparate - er der
krav om fremmøde hver 14. dag. Fremmøde kræves for, at Jobcentre Plus kan
vurdere, om den ledige er til rådighed, herunder sikre at den ledige aktivt søger
arbejde. Herudover er der ligeledes krav om aktiv jobsøgning etc.
For ledige, der modtager andre ydelser, er der ikke krav om fremmøde og bistand
til understøtning i jobsøgning er et tilbud og ikke en pligt, som for ledige, der
modtager JSA.
Til rådighed for Jobcentre Plus er bl.a. følgende services:
• Deltagelse i New Deal – program
• Work Trial (arbejdsprøvning)
• Hjælp til kompetenceafklaring og -udvikling
• Vejledning ift. start af egen virksomhed
• Økonomisk bistand ift., at det skal betale sig at arbejde
Med etableringen af Jobcentre Plus lægges der vægt på, at den virksomhedsrettede
del skal opprioriteres. Den enstrengede vej til den offentlige arbejdsformidling
skal bidrage til dette. Virksomheder skal på hurtig og effektiv indsats kunne
rekruttere kvalificeret arbejdskraft.
I forhold til virksomheder vil Jobcentre Plus:
Sikre en god matchning mellem udbud og efterspørgsel
Benytte digitale redskaber til at annoncere ledige jobs
Levere professionel service ift. ansøgningsblanketter
Stille interviewfaciliteter og andre services til rådighed ift. rekrutteringsprocessen
• Vejlede generelt om tilskudsmuligheder, kompetenceudvikling etc.
I tilknytning til etablering af Jobcemtre Plus centre er der samtidig fokus på en større
grad af udnyttelse af digitale redskaber. Heriblandt skal der etableres intranet på
kontorerne, infrastrukturen skal udskiftes, anvendelse af eksisterende jobbank skal
øges, indføres touch screen skærme etc.
Jobcentre samarbejder med en række aktører på det regionale/lokale niveau – eks.
Learning and Skills Councils - for herved samlet set at kunne tilbyde den bedst mulige
arbejdsmarkeds til virksomheder som ledige.
Work-focused interview sites
Som supplement til Jobcentre Plus er der etableret 50 Work-focused interview sites.
Disse enheder omfatter personer, der ansøger om specifikke forsørgelsesydelser hos

s. 213/231
Benefit Agency. Personalet i Benefit Agency vil visitere personerne til at deltage i
et beskæftigelsesfokuseret interview. Fysisk er disse work-focused interview sites
placeret på de lokale jobcentre, jf. den offentlige arbejdsformidlings organisation.
11.2.5 Andre udbydere
Der er to hovedtyper af private arbejdsformidlingsbureauer - små eller ekstremt store
multinationale firmaer. De fleste tilbyder såvel fast som midlertidig arbejdskraft.
De private jobformidlingsbureauer centrerer sig om 6 hovedområder:
• Almindelige formidlingsbureauer, der formidler kontorassistenter og personale
til halvfaglærte job i industrien
• Agenturer med speciale i formidling af ledere og identifikation af top- og
mellemlederstillinger
• Rekrutteringsudvælgelsesbureauer, der afholder registreringsinterview og
over organisationer med en liste over passende kandidater.
• Vikarbureauer, der tilbyder erfarne ledere og andre højtuddannede tilmidlertidig
arbejde til ærlige projekter eller midlertidigt fravær.
• Agenturer, som formidler særlige specialister eller betjener en bestem industri
industri.
• Særlige bureauer, der har specialiseret sig i formidling af arbejdskraft, der er
blevet afskediget af deres kunder under massefyringer.
Indtil 1994 skulle private formidlingsbureauer ansøge om bevilling til at etablere sig
som formidlingsbureau. I dag er der kun fastsat normer for adfærd, der blandt andet
indebærer, at jobsøgende ikke skal betale for servicen.
De private jobformidlingsbureauer arbejder i stigende grad på I-nettet for at finde
nye formidlingsmuligheder. En undersøgelse fra 1992 viser, at de tegner sig for
mindre end 5 pct. af ansættelserne. PES 5 gange er således mere involveret end PA.
PA's succesrate er imidlertid større (80 pct), hvor jobcentrenes er 40 pct. Nye oplysninger
tyder på en stigning for PA. Herudover er der private beskæftigelsesbureauer,
vikarbureauer og non-profit bureauer med base i de frivillige sektor eller inden
for uddannelse.
De private beskæftigelsesbureauer har generelt mindre betydning, bortset fra "The
Graduate Careers Advisory Office", som opererer på næsten alle højere uddannelsessteder.
Vikarbureauerne har en stor grad af frihed, idet de kan formidle til alle
typer job, mens non-profit bureauerne er en del af den frivillige sektor eller er tilknyttet
uddannelse.
Andre udbydere tilbyder ydelser til virksomheder, der kræver kvalificeret og professionelle
arbejdstagere.
Det offentlige og det private samarbejde kun på få områder. Især udveksles oplysninger
om ledige stillinger og ledige, der er svære at finde job til. Der er ringe grad
af udlicitering (5 pct.), og hovedsageligt til ikke kommercielle bureauer. Der er
imidlertid en stigende opfattelse af, at det er godt med samarbejde mellem det offentlige
og private, hvorfor der vil blive taget tiltag i denne retning.

s. 214/231

Bilag
s. 215/231
Bilag 3.1. Opdeling af kommuner efter størrelse, urbaniseringsgrad og
rammevilkår
I flere analyser gennem rapporten er kommunerne inddelt efter størrelse, urbaniseringsgrad
og rammevilkår, jf. tabel 1.
Tabel 1: Tre grupperinger af kommunerne
Kommunestørrelse
Indbyggere
16-66 år Antal kom.
Hele landet
0-4.999
5-9.999
10-19.999
20-29.999
30-49.999
50-100.000
>100.000
275
86
106
45
15
17
2
4
Urbaniseringsgrad
Geokode Antal. kom.
Hele landet
Hovedstadsregion
(4 underkategorier)
Bykommuner
(4 underkategorier)
275
50
41
Forskellige rammevilkår
Vilkår Antal kom.
Hele landet
Store bykommuner
Kbh. normale vilkår
Kbh. indvandrere
HS-region gunstige
Små kom. gunstige
Øvrige med gunstige
Ugunstige vilkår
275
30
6
2
20
103
32
78
4
Landkommuner 184
(4 underkategorier) De fire storbyer
Kilde: Befolkningens størrelse 16-66 år og geokoder fra Danmarks statistik. Opdelingen af kommuner
efter forskelle i rammevilkår for indsatsen er foretaget i KL, Finansministeriet mfl.: "Udfordringer
og muligheder -den kommunale økonomi frem mod 2010", maj 2002.
Opdeling efter antal indbyggere i alderen 16-66 år pr. 1. januar 2001
I inddelingen af kommunerne efter størrelse er det valgt at inddele efter antal indbyggere
i den erhvervsaktive alder (16-66 årige), da denne gruppe er relevant set i
et beskæftigelsespolitisk lys. Opdelingen af kommunerne efter den erhvervsaktive
alder svarer til følgende inddeling efter kommunernes samlede befolkning, jf. tabel
2.
Tabel 2: Kommune inddeling efter den erhvervsaktive alder og befolkningen
16-66-årige Antal kommu- Befolkningen Gennemsnitlig
ner (min/maks) befolkning
0 - 4.999 86 2.250 - 7.850 5.990
5 - 9.999 106 7.550 - 15.400 10.685
10 - 19.999 45 14.500 - 31.400 20.607
20 - 29.999 15 29.200 - 43.000 36.287
30 - 49.999 17 45.700 - 68.100 54.402
50.-100.000 2 82.700 - 91.100 86.876
> 100.000 4 > 161.600 282.792

Opdelingen efter urbaniseringsgrad
s. 216/231
Tabel 3: Kommuner fordelt efter Danmarks Statistiks geokode 1
Hovedstadsregionen, dvs. København, Frederiksberg, Københavns Amt, Frederiksborg
Amt og Roskilde Amt, er opdelt i:
Geokode 11: Hovedstaden: København, Frederiksberg og Gentofte (3 kom.)
Geokode 12: Hovedstadens forstæder (25 kom.)
Geokode 13: Bykommuner med mere end 10.000 indbyggere (6 kom.)
Geokode 14: Øvrige kommuner i Hovedstadsregionen (16 kom.)
Hovedstadsregionen udgøres af i alt 50 kommuner.
Bykommunerne omfatter kommuner, hvis største by har mindst 10.000 indbyggere:
Geokode 21: Bykommuner med byer over 100.000 indbyggere (3 kom.)
Geokode 22: Bykommuner med byer på 40.000-99.999 indbyggere (5 kom.)
Geokode 23: Bykommuner med byer på 20.000-39.999 indbyggere (14 kom.)
Geokode 24: Bykommuner med byer på 10.000-19.000 indbyggere (19 kom.)
Bykommunerne udgør i alt 41 kommuner.
Øvrige kommuner omfatter således typisk landkommunerne:
Geokode 31: Kommuner med mindst 50 pct. af indbyggerne i bymæssige be-
byggelser (43 kom.)
Geokode 32: Kommuner med 1/3-1/2 af indbyggerne i bymæssige bebyggel
ser (57 kom.)
Geokode 33: Kommuner med mindre end 1/3 af indbyggerne i bymæssige
bebyggelser (32 kom.)
Geokode 34: Kommuner uden bymæssige bebyggelser (52 kom.)
Øvrige kommuner udgør i alt 184 kommuner.
Opdeling efter rammevilkår
I opdelingen af kommuner efter forskelle i rammevilkår er lagt vægt på kommunens
størrelse, og hvorvidt kommunen har relativt gunstige eller mindre gunstige forudsætninger
for at reducere antallet af overførselsmodtagere. Kommuner med mindre
gunstige forudsætninger forventes således at have ringere resultater i beskæftigelsesindsatsen
end kommuner med gunstige eller gennemsnitlige rammevilkår.
Opdelingen er anvendt i den seneste analyse af beskæftigelsesområdet fra KL og
Finansministeriet mfl. i "Udfordinger og muligheder - den kommunale økonomi
frem mod 2010" fra 2002.
Opdelingen er foretaget ved hjælp af en såkaldt "klynge-analyse" med udgangspunkt
i en række kriterievariable. Som kriterievariable er valgt en række variable,

s. 217/231
som signifikant forklarer andelen af langvarige kontanthjælpsmodtagere i kommunerne
48 .
Antallet af klynger kan vælges arbitrært. Hensynet til overskuelighed taler for et
mindre antal klynger, mens hensynet til homogenitet taler for et stort antal klynger.
Det er valgt at inddele kommunerne i otte klynger, jf. tabel 1.
Flere af klyngerne er relativt sammenhængende geografisk set. Klynger indeholdende
kommuner med større bycentre ligger dog naturligt nok mere spredt, ligesom
visse kommuner ligger løsrevet fra de klynger, som de umiddelbart kunne forventes
at tilhøre. På trods heraf er det forsøgt at give hver af klyngerne en overskrift som er
så dækkende som muligt, jf. tabel 4.
Udover den geografiske placering er der yderligere to hovedtræk, der kendetegner
inddelingen. For det første spiller størrelsen af kommunen en rolle. For det andet
om kommunen har relativt gunstige eller mindre gunstige forudsætninger for at reducere
antallet af overførselsmodtagere.
Tabel 4: Klyngeopdeling af kommunerne, 2000.
Gnst. andel af
langvarige
kth-modtagere
Kommuner med en større by
Kommuner i Københavnsområdet med
gennesmnitlige vilkår
Kommuner i Københavnsområdet med
mange indvandrere
Omegnskommuner til Københavnsområdet
med relativt gunstige vilkår.
Små kommuner med relativt gunstige vilkår.
Øvrige kommuner med relativt gunstige
vilkår.
Kommuner med mindre gunstige vilkår.
(Min/Max) Antal kommuner
3,7 (1,9/5,4) 30
3,2 (2,1/4,1) 6
5,7 (5,2/6,2) 2
1,4 (0,6/2,9) 20
1,6 (0,5/7,2) 103
1,5 (0,7/4,2) 32
2,6 (1,4/9,2) 78
Odense, Ålborg, Århus 4,8 (3,5/5,4) 3
Anm. Fra KL og Finansministeriet mfl 2002: "Udfordringer og muligheder - den kommunale økonomi
frem mod 2010". I KL mfl.'s analyse er Københavns Kommune ikke inddraget i klyngeopdelingen.
I nærværende analyser indgår Københavns Kommune i klyngen sammen med Odense, Århus
og Ålborg.
48 Variablene er indbyggertal, andel indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, andel
af enlige forsørgere, andel af arbejdsstyrken i alderen 25-44 år, andel med en erhversfaglig eller videregående
uddannelse, andel af ledige og aktiverede, beskæftigede pr. arbejdssted, andel af beskæftigede
uden uddannelse og andel af selvstændige.

Bilag 5.1. Sagsbehandlingsforløbet i kommunerne
s. 218/231
I forhold til visitationen i kommunerne stiller lovgivningen en række krav til sagsbehandlerne
såvel fagligt indholdsmæssigt som processuelt, som i det følgende belyses
med nogle eksempler.
Helhedsvurdering og tidlig målrettet indsats
Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle
de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen
skal foretage en samlet helhedsvurdering af borgerens situation og på grundlag heraf
tilrettelægge hjælpen som et sammenhængende tilbud.
Kommunen skal behandle en ansøgning om hjælp bredt, og ikke nødvendigvis kun i
forhold til den hjælp, som borgeren har søgt om. Det gælder i forhold til den sociale
lovgivning, ligesom kommunen skal være opmærksom på de muligheder, der er for
hjælp efter anden lovgivning eller hos andre myndigheder. Derudover skal borgeren
- hvis det er nødvendigt - have tilbud om rådgivning og vejledning efter den sociale
lovgivning eller henvises til rådgivningsmuligheder hos andre myndigheder.
Hvis en borger har brug for hjælp i længere tid, skal kommunen tidligt i forløbet
tilrettelægge en målrettet hjælp udfra en samlet vurdering af borgerens situation og
behov på længere sigt. En tidlig, målrettet hjælp vil ofte kunne afværge yderligere
problemer for borgeren. Det er vigtigt, at kommunen tilrettelægger visitationen, så
der skelnes mellem de lette sager og sager, hvor der kan blive behov for hjælp i
længere tid. I forhold til de lette sager, hvor borgeren vurderes kun at have brug for
hjælp i kort tid, er der ikke brug for dybtgående kortlægning af borgerens sociale situation,
og sagsbehandlingen skal tilrettelægges, så den ikke kommer til at medvirke
til at fastholde borgeren i den sociale system længere end nødvendigt.
For personer, der er berettiget til kontanthjælp, skal kommunen foretage en vurdering
af, om den pågældende alene har ledighed som problem eller har sociale og
helbredsmæssige problemer ud over ledighed. Denne vurdering er afgørende for
kontanthjælpsmodtagerens rettigheder og pligter.
Kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem, skal tilmeldes AF
med henblik på formidling af arbejde. Desuden har vurderingen f.eks. betydning for
omfanget af aktiveringen, for kommunens pligt til at lave en skriftlig plan ved aktivering
og for hvilke sanktioner, der kan iværksættes som følge af ubegrundet fravær
fra aktiveringstilbud og afvisning af tilbud
Vurderingen af om en kontanthjælpsmodtager alene har ledighed som problem eller
også har problemer ud over ledighed stiller store socialfaglige krav til de kommunale
sagsbehandlere. Opdelingen af kontanthjælpsmodtagerne i de to hovedgrupper
kan ske ved, at der ved visitationen foretages en afdækning af den enkelte persons
arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold og
egenskaber. Disse karakteristika kan danne grundlaget for opdeling af den samlede
bredt sammensatte gruppe af kontanthjælpsmodtagere i 5 undergrupper, som kan
være vejledende for opdelingen i personer, der alene har ledighed som problem, og
personer, der har problemer udover ledighed, og dermed for hvem der skal tilmel-

s. 219/231
des AF og hvem der ikke skal. Disse karakteristika kan endvidere danne basis for
den målrettede tilgang til aktiveringen, jf. boks 1.
Boks 1. Opdeling af kontanthjælpsmodtagere i målgrupper
De arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, dvs. de personer, der kun
har kortvarig ledighed som problem, og som ud fra deres arbejdsmarkedstilknytning,
uddannelsesbaggrund og ressourcer i øvrigt er motiverede for at
komme i gang med arbejde eller uddannelse. Denne gruppe vil umiddelbart
kunne bringes i kontakt med arbejdsmarkedet, eventuelt ved anvendelse af erhvervsrettet
aktivering suppleret med målrettede kurser. Denne gruppe skal tilmeldes
AF.
De uafklarede kontanthjælpsmodtagere, dvs. de personer, der trods tidligere
erhvervserfaring er uafklarede omkring deres personlige udvikling og i forhold
til valg af arbejde eller uddannelse, men som gennem en afklarende og erhvervsforberedende
indsats kan blive kvalificeret til at genindtræde på arbejdsmarkedet.
Også denne gruppe vil være personer uden andre problemer end ledighed
og vil kunne bringes i kontakt med arbejdsmarkedet gennem erhvervsrettet
eller erhvervsforberedende aktivering. Denne gruppe tilmeldes AF.
De arbejdsmarkedsmæssigt marginaliserede kontanthjælpsmodtagere, dvs. de
personer, der ikke nødvendigvis har sociale problemer af betydning ud over ledigheden,
men "blot" har været uden arbejde i længere tid, og som er karakteriseret
ved kort skolegang og ingen eller ringe erhvervsuddannelse kombineret
med en beskeden erhvervserfaring. For denne gruppe er udgangspunktet, at der
i reglen er tale om personer uden andre problemer end ledighed, hvoraf hovedparten
vil skulle tilmeldes AF. Hovedparten vil kunne bringes i kontakt med arbejdsmarkedet
gennem erhvervsrettet og erhvervsforberedende aktivering. For
den gruppe kan et arbejde være løsningen på problemet, om end enkelte først
kan have brug for en vis opkvalificering.
De socialt belastede kontanthjælpsmodtagere, dvs. de personer, der ud over
selve ledigheden har betydelige problemer af personlig og/eller familiemæssig
art, står uden socialt netværk eller mangler grundlæggende sociale færdigheder
og kompetencer. For denne gruppe er udgangspunktet, at der er tale om personer
med andre problemer end ledighed, hvor vejen til arbejdsmarkedet går gennem
erhvervsforberedende eller socialt betonet aktivering. For denne gruppe vil
det at få et arbejde have et længere perspektiv. Denne gruppe skal ikke tilmeldes
AF.
De helbredsmæssigt belastede kontanthjælpsmodtagere, dvs. de personer, der
ud over selve ledigheden har sociale problemer kombineret med ressourcemæssige
vanskeligheder i form af fysiske eller psykiske helbredsproblemer, herunder
også alvorlige misbrugsproblemer med hensyn til alkohol eller narkotika.
For denne gruppe vil der være tale om personer med andre problemer end ledighed,
hvor midlet hovedsageligt vil være den socialt betonede aktivering
eventuelt kombineret med behandlingstilbud. For denne gruppe vil det at få et
arbejde også gå gennem erhvervsforberedende aktivering. Denne gruppe skal
ikke tilmeldes AF.

s. 220/231
Kommunen skal senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse
tage stilling til, hvilken vej indsatsen skal gå. Fx om indsatsen skal rettes
mod at hjælpe ansøgeren med at forbedre mulighederne for beskæftigelse via revalidering,
eller om ansøgeren kan komme i ordinær beskæftigelse via et kortvarigt
aktiveringstilbud. I nogle tilfælde er det ikke muligt så tidligt i forløbet at fastlægge
en målrettet plan, men kommunen kan ved vurderingen fastlægge, hvilke muligheder,
der skal arbejdes hen imod at få afklaret hurtigst muligt. Fx kan vurderingen
være, at det ikke er muligt at fastlægge en egentlig erhvervsplan, men at der skal arbejdes
hen imod at afklare mulighederne for revalidering. Borgeren skal have skriftlig
besked om kommunens vurdering.
Ud over den tidlige helhedsvurdering inden for de første 8 uger skal der ske en efterfølgende
opfølgning.
Efter lov om aktiv socialpolitik skal kommunen foretage opfølgning på en sag senest
3 måneder efter, at hjælpen er udbetalt første gang eller der har været foretaget
en helhedsvurdering. Herefter skal opfølgningen ske senest 3 måneder efter, at sagen
sidst har været vurderet eller der er lavet en skriftlig plan. På fleksjobområdet
har kommunen pligt til at foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at løntilskuddet
til en person i fleksjob er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgning ske senest
12 måneder efter at sagen har været vurderet.
Efter dagpengeloven skal kommunen med henblik på at bevare sygedagpengemodtagerens
tilknytning til arbejdsmarkedet senest efter 8 uger og derefter mindst hver
8. uge tage sagen op til vurdering. Kommunen skal vurdere om der er behov for behandling,
optræning, revalidering eller andre former for bistand til sygedagpengemodtageren.
I forbindelse med opfølgningen på sygedagpengesager skal kommunen
inddrage læger, sygehuse, arbejdsgiveren, den faglige organisation, arbejdsformidlingen
m.fl. Kommunen skal i forbindelse med den første opfølgning tage stilling
til udarbejdelse af en opfølgningsplan. Planen skal senest udarbejdes når dagpengemodtageren
har været sygemeldt i 6 måneder.
Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension,
og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Bevilling af fleksjob er således betinget af, at der er varig begrænsning
i arbejdsevnen.
Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige
samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen,
har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær
beskæftigelse. Det gælder dog ikke de tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at
gennemføre de nævnte foranstaltninger før visitationen.
Mulighederne for arbejdsprøvning og revalidering skal ikke kun vurderes i forhold
til hidtidig beskæftigelse, men i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet.
For ansøgere om fleksjob, der er ansat, skal der således foretages en vurdering
af, om det vil være muligt gennem revalidering at omskole ansøger med henblik
på ustøttet arbejde i andet passende erhverv. Kommunen skal ikke alene se på
eventuelle tidligere erhverv eller personens ønsker til et bestemt erhverv, men derimod
bredt på de nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Kvalitet af kommunernes afgørelser og sagsbehandling
s. 221/231
En række praksisundersøgelser fra Den Sociale Ankestyrelse viser, at kommunerne
i hovedparten af sagerne træffer afgørelser i overensstemmelse med lovgivningen
og Ankestyrelsens praksis, når der fokuseres på den indholdsmæssige legalitet. Når
der fokuseres på formalitetskravene i sagsbehandlingen bliver reglerne imidlertid
ikke overholdt i en relativ stor andel af sagerne, jf. boks 2. Det har ikke været muligt
at opgøre boks 2 på kommunestørrelser.
Boks 2. Den Sociale Ankestyrelses praksisundersøgelser
Ankestyrelsen har foretaget undersøgelser i kommunerne i Vestsjællands amt i 2000
om visitation til kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering og pension, i kommunerne
i Københavns og Fyns amter i 2001 vedrørende forlængelse af sygedagpenge og i
kommunerne i Vestsjællands og Nordjyllands amter i 2002 om fleksjob.
Andel af sagerne hvor sagsbehandlingsreglerne var overholdt:
• Overensstemmelse mellem kommuners afgørelse og lovgivningen og Ankestyrelsens
praksis
Visitation: 96 pct.
Sygedagpenge: 86 pct.
Fleksjob: 71 pct.
• Helhedsvurdering
Visitation: 48 pct.
Sygedagpenge: 70 pct.
Fleksjob: 80 pct.
• 8 ugers fristen
Visitation: 28 pct.
• Skriftlig besked om vurdering
Visitation: 19 pct.
Sygedagpenge: 20 pct.
• Dokumentation for varig begrænsning i arbejdsevne
Fleksjob: 73 pct.
• Afprøvning af alle relevante aktiverings- og revalideringsforanstaltninger
Fleksjob: 70 pct. Ifølge en kommuneundersøgelse gjaldt det for 70 pct. af personerne
i kommunerne i hovedstadsområdet mod godt 80 pct. i bykommunerne og i
de øvrige kommuner.
• Opfølgning
Visitation: kontanthjælp 75 pct.
Visitation: sygedagpenge 90 pct.
Sygedagpenge, 1. opfølgning: 68 pct.
Sygedagpenge, efterfølgende opfølgning: 64 pct.
Sygedagpenge, skriftlig opfølgningsplan: 83 pct.
Sygedagpenge, opfølgningsplan frist: 71 pct.
Fleksjob: 56 pct.

Bilag 5.2. Understøtning af en faglig bæredygtig indsats i AF
Kontraktstyring på AF-området
s. 222/231
Kontraktstyring på AF-området har eksisteret siden 2000 og indbefatter indgåelse af
en resultatkontrakt mellem det centrale niveau og de enkelte AF-regioner/regionale
arbejdsmarkedsråd (RAR). Kontraktforhandlingerne foregår én gang årligt ultimo
året m.h.p. at målrette og fastlægge den enkelte regions beskæftigelsesindsats det
kommende år.
Regionens hovedopgave i kontraktstyringen er - med udgangspunkt i en konkret
analyse og vurdering af problemer og udfordringer i den regionale arbejdsmarkedsudvikling
på kort og længere sigt - at fastlægge indholdet af den regionale beskæftigelsespolitik.
Hovedindsatsområderne i den regionale beskæftigelsespolitik præsenteres i en resultatkontrakt
mellem regionen og det centrale niveau i form af regionale mål- og
resultatkrav. Resultatkravene baseres især på kvalitets- og effektmål, som den regionale
indsats kan have reel indflydelse på. Fokus er således på resultater og ikke
processer.
Regionens kontraktopspil udarbejdes under hensyntagen til udmeldingerne fra
Landsarbejdsrådet (LAR) og AMS om landsdækkende indsatsområder og resultatkrav,
der skal være retningsgivende for den valgte beskæftigelsespolitik. Alle de af
LAR og AMS udmeldte resultatkrav, herunder de resultatkrav, hvor regionerne selv
skal fastlægge niveauet for resultatkravet, skal fremgå direkte i den regionale resultatkontrakt.
Kontraktprocessen skal øge den regionale ansvarlighed for planlægningen af indsatsen,
således at der efter indgåelsen af kontrakten arbejdes efter de fastlagte mål og
krav, og at der sættes fokus herpå i den regionale opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Hovedformålene med kontraktstyringen er således at:
• fremme et helhedsorienteret perspektiv på styringen af beskæftigelsesindsatsen,
hvor kravene til indsatsen i den enkelte AF-region er samordnet og balanceret.
• at styrke den regionale indflydelse og ansvarlighed for planlægningen af de
resultater, der skal nås ved beskæftigelsesindsatsen. Derfor er
kontraktstyringsmodellen baseret på, at regionerne udarbejder et kontraktopspil,
herunder udkast til regionale resultatkrav i kontrakten. Den konkrete dialog
mellem det regionale og centrale niveau kan derfor med udgangspunkt i
regionens opspil tage afsæt i de regionale forskelligheder og sikre den
nødvendige regionale differentiering af beskæftigelsesindsatsen.
• at opnå en dialog mellem det regionale niveau (RAR/AF) og det centrale niveau
(ministeren/AMS og LAR) om kravene til resultaterne af
beskæftigelsesindsatsen på grundlag af regionsopspillet til regionale mål og
resultatkrav.

Målesystemet for AF
s. 223/231
Målesystemet for AF indeholder målinger af AF-regionernes indsats på en række
centrale indsatsområder. Målesystemet sætter fokus på de enkelte AF-regioners resultater
af indsatsen. Målingerne dækker regionernes ordinære indsats og aktiveringsindsats
(den ydre effektivitet) såvel regionernes produktivitet (den indre effektivitet).
Den ydre effektivitet er et udtryk for en regions evne til at levere de produkter og
ydelser, som efterspørges på landsplan eller regionalt i den fastlagte arbejdsmarkedspolitik.
Målinger af den ydre effektivitet sætter således fokus på at gøre "de rigtige
ting". Den indre effektivitet er udtryk for en regions evne til at levere de efterspurgte
produkter og ydelser med lavest mulige omkostninger, dvs. regionens evne
til at gøre "tingene rigtigt".
Målinger er opstillet på en sådan måde, at de kan bruge til sammenligninger af indsatsen
på tværs af regioner (benchmarking). Den enkelte regions resultater er endvidere
opgjort over tid, således at den enkelte regions resultater over tid kan vurderes.
Målesystemet danner basis for et fælles centralt og regionalt ståsted for overvejelserne
om den beskæftigelsespolitiske indsats. Målesystemet kan således indgå som
grundlag i drøftelserne mellem det centrale niveau og de enkelte regioner ifm. indgåelse
af resultatkontrakter.
Afdækning af "Best practice" på AF's opgaveområder
Arbejdsmarkedsstyrelsen og AF har de senere år gennemført en række best practice
og benchmarking projekter m.h.p. at få identificeret "best practice" på forskellige
indsatsområder i AF får dermed at kunne øge produktiviteten, kvaliteten og optimere
arbejdsprocesserne på disse indsatsområder.
Siden 1999 er der gennemført følgende best practice og benchmarking projekter:
• Grundregistrering m.h.p. at sikre kvaliteten af registreringerne til brug for
formidling, indsats mv.
• Ubesatte ordrer m.h.p. at minimere antallet af ubesatte jobordrer fra
virksomhederne
• Privat jobtræning m.h.p. at fremme privat jobtræning
• Udarbejdelsen af individuelle handlingsplaner m.h.p. at øge antallet af offentlige
og private jobtræningsforløb
• Virksomhedsbesøg m.h.p. at øge antallet af jobordrer og aktiveringspladser ifm.
virksomhedsbesøg, at øge antallet af virksomheder regionerne samarbejder med
samt at gøre det for færrest mulige ressourcer
• Formidlingsindsatsen herunder at øge formidlingen af arbejdssøgende med
anden etnisk baggrund end dansk

EFQM
s. 224/231
AF-regionerne har siden 1998 arbejdet med EFQM Excellence modellen (European
Foundation Quality Management) til selvevaluering af den regionale indsats og resultaterne
heraf.
EFQM-modellen er en analyse- og forståelsesramme omfattende 9 kriterier, der
samlet belyser sammenhængen mellem institutioners indsats og resultater i et udviklingsorienteret
perspektiv. På indsatssiden fokuseres på: Lederskab, politik og
strategi, personaleledelse, ressourcer samt arbejdsprocesser. På resultatsiden fokuseres
på: Medarbejdertilfredshed, brugertilfredshed, effekt på samfundet og institutionens
resultater. Modellen giver et helhedsbillede af indsatsen og rummer samtidigt
en systematisk og målbar kobling mellem indsats og resultater.
Ved at gennemføre en selvevaluering ved hjælp af EFQM-modellen identificeres
regionernes styrker og svagheder. Derved får regionerne får regionerne afdækket
hvilke områder der er brug for forbedringer og nyskabelser. EFQM-modellen vil
derfor kunne medvirke til at fremme en positiv udvikling i den regionale beskæftigelsesindsats
og i AF's opgavevaretagelse og dermed understøtte realiseringen af de
overordnede arbejdsmarkedspolitiske målsætninger.
Indtil 2002 har regionernes selvevalueringer dannet grundlag for de administrative
regionsgennemgange, som styrelsen har afholdt med regionerne. I 2002 blev det
besluttet, at ændre de nuværende regionsbesøg, således at selvevalueringsrapporterne
ikke længere var omdrejningspunktet på møderne mellem AMS og regionerne.
AMS lægger dog stadigvæk vægt på, at EFQM-modellen danner rammen for
den løbende udvikling af regionerne.
Kvalifikationsudvikling i AF (KIA) - sikring af medarbejdernes faglige
kompetencer
AF-regionerne og AF har i fællesskab udviklet et uddannelseskoncept for ansatte i
AF, hvortil dels hører en obligatorisk grunduddannelse for alle nyansatte dels en
række efteruddannelsestilbud for øvrige medarbejdere i AF.
Grunduddannelsen består dels af nogle fælles uddannelseselementer, hvor formålet
er at understøtte en fælles forståelse for det arbejdsmarkedspolitiske system og AF's
rolle og opgaver dels af forløb målrettet den enkelte ansattes arbejdsområder med
henblik på, at udvikle den ansattes faglige kompetencer på arbejdsområdet i tråd
med de krav, der stilles til effektivitet, service og kvalitet i de ydelser AF tilbyder
brugerne. Det samlede forløb på grunduddannelsen har en varighed på omkring 30
dage.
Kvalitetsstyring i AF
Landsdækkende kvalitetsstyring i AF er indført med det formål at sikre, at der i
AF's indsats fokuseres på kvaliteten i de ydelser, der tilbydes virksomheder og arbejdssøgende,
at fremme en fælles virksomhedskultur på området samt sikre at AF's
serviceydelser har en landsdækkende profil af høj kvalitet.

s. 225/231
Udviklingen af landsdækkende kvalitetskoncepter er det centrale omdrejningspunkt
i den landsdækkende kvalitetsstyring, hvor der fastsættes en række minimumsstandarder
til indsatsen. De enkelte AF-regioner har herudover mulighed for at fastsætte
større kvalitetskrav. Kvalitetssikringen skal sikre, at AF's ydelser:
• er synlige og gennemskuelige for brugerne samt brugerne ved hvilke
forventninger de kan stille til servicen
• bedst muligt matcher brugerens behov (givet de ressource- og
lovgivningsmæssige rammer)
• lever op til de kvalitetskrav og forventninger, der stilles til AF's levering af
ydelser
• løbende justeres på baggrund af kvalitetsmålinger heraf. Fra og med år 2002
omfatter kvalitetsmålingerne to årlige brugerundersøgelser rettet mod
virksomhederne hhv. arbejdssøgende.
Kvalitetskoncepterne dækker de mest centrale serviceydelser som AF leverer til
virksomheder og arbejdssøgende:
• Grundregistreringer/ CV-samtaler
• Visitationssamtaler
• Individuelle handlingsplaner
• Uddannelsestilbud
• Jobformidling
• Åben formidling
• Virksomhedsbesøg
De enkelte AF-regioner skal endvidere hvert år udarbejde en handlingsplan for regionens
målsætninger på kvalitetsområdet mht. tilrettelæggelse, prioritering og opfølgning
på kvaliteten af indsatsen.

Bilag 6.1. Metoder til beregning af effekten af aktivering
Metoder til beregning af effekten af aktivering
s. 226/231
Sandsynligheden for at overgå til ordinær beskæftigelse i løbet af – eller efter – et aktiveringsforløb afhænger
grundlæggende af en række personlige karakteristika, afgang til beskæftigelse i fravær af aktivering, herunder konjunktursituationen,
og den isolerede effekt af aktivering.
Udslusningsmålet er en simpel opgørelse af, hvor stor en andel, der ikke er ledige eller aktiverede på et givet tidspunkt
efter påbegyndelsen af et aktiveringsforløb, jf. tabel a. Dette mål opfanger imidlertid ikke effekten af aktivering,
idet der ikke tages højde for, at en del af de aktiverede også ville have fundet beskæftigelse uden aktivering.
Udslusningsmålet indebærer derfor en klar overvurdering af aktiveringseffekten. Hertil kommer, at metoden ikke
tager højde for, at personlige karakteristika kan have betydning for beskæftigelseschancen.
Ideelt set bør effektberegningen foretages ved at sammenligne afgangsmønsteret fra ledighed mellem to grupper,
hvor den eneste forskel er deltagelse i aktivering eller ej. I praksis er det imidlertid ikke muligt at korrigere for alle
forskelle i personlige karakteristika. Hertil kommer, at aktivering normalt falder på nogenlunde samme tidspunkt i
ledighedsforløbet, hvorfor det er vanskeligt at finde en sammenlignelig gruppe, der ikke er i aktivering.
Effekterne af aktivering kan alternativt beregnes ved at sammenligne selvforsørgelsesgraden før og efter aktivering
for de samme personer. Herved benyttes den enkelte som referencegruppe for sig selv. Metoden anvender den gennemsnitlige
selvforsørgelsesgrad for perioden 2 år før afslutningen af et aktiveringsforløb som referenceforløb og et
mål for, hvor stor selvforsørgelsesgraden ville have været i fravær af aktivering. Dette referenceforløb sammenholdes
med den faktiske gennemsnitlige selvforsørgelsesgrad for den enkelte fra afslutningen af et aktiveringsforløb til
½ år efter, og forskellen mellem disse – i pct.enheder – tages som et udtryk for effekten af aktiveringsforløbet, jf.
figur a.
Ved at måle effekten i forhold til et individuelt referenceforløb tages der i nogen grad hensyn til betydningen af
personlige karakteristika, idet disse påvirker selvforsørgelsesgraden i referenceforløbet. Denne metode giver dermed
et mere retvisende billede af aktiveringseffekten end udslusningsmålet.
Tabel a. Effekt af aktivering, pct.
Metode Privat
jobtr.
Udslusning 57 27
Selvforsørgelsesgrad 33 14
Effekt
i alt
Anm.: Udslusningsmålet vedrører 2000, mens
effekten beregnet med på baggrund af individuelle
selvforsørgelsesgrader vedrører 1999.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet.
Beregnet på DREAM.
Figur a. Stigning i selvforsørgelsesgraden.
Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
t-2 år
s
Effekt af
aktivering
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
t t+½år
Tidspunkt for påbegyndelse og afslutning af aktiveringsforløb
Udover virkningen af aktiveringsforløbet er den procentvise stigning i selvforsørgelsesgraden imidlertid påvirket af
den generelle konjunkturudvikling på grund af den relativt lange referenceperiode. Samtidig afhænger ændringer i
selvforsørgelsesgraden af, hvornår i ledighedsforløbet aktiveringen påbegyndes, hvilket både kan trække i retning
af en over- og undervurdering af effekten.

Bilag 11.1 Visitation ved hjælp af Chancemeter-systemet
s. 227/231
Indtil januar 1999 var arbejdsformidlingernes indsats hovedsageligt rettet mod særlige
målgrupper (f.eks. de langtidsledige, etniske minoriteter og kvinder). Det blev
imidlertid klart, at denne strategi ikke nødvendigvis førte til en effektiv fordeling af
ressourcer. Der er to årsager hertil. For det første er alle repræsentanterne i en ”målgruppe”
ikke lige dårligt stillet. For det andet kan der også være et betydeligt antal
jobsøgende, der er svære at formidle, uden for disse målgrupper.
På denne baggrund valgte man en model, som vurderer den ledige ud fra en kombination
af objektive og individuelle kriterier. Holland er i dag det land i Europa, som
er længst fremme med hensyn til brugen af et klassificeringssystem.
Når den ledige møder op på den lokale CWI bliver vedkommende visiteret ud fra
Chance meter-systemet. Chance Meter består dels af et spørgeskema, hvor der udregnes
en samlet score og dels af en samtale mellem den ledige og sagsbehandleren.
Samlet er der afsat en time til hver ledig der henvender sig for første gang til CWI.
Chance-meter systemet er således baseret på henholdsvis en personlig rådgivning/dialog
og en økonometrisk tilgang.
De forhold, som undersøges er:
• Beskæftigelsesperspektivet: Hvad er sandsynligheden for, at vedkommende finder
et arbejde indenfor sit fag? Fagsområdet defineres enten som det sidste arbejde
den pågældende har haft eller som det erhverv den pågældende ønsker at
arbejde indenfor.
• Objektive socio-økonomiske karakteristika: eksempelvis uddannelse, praktik,
erhvervserfaring, alder og nationalitet. Det centrale spørgsmål er, hvorvidt pågældende
på baggrund af uddannelse og erhvervserfaring er kvalificeret til at
varetage det erhverv, som den pågældende søger.
• Personlige forhold: eksempelvis motivation, fleksibilitet og sociale færdigheder
Disse informationer benyttes i forhold til anvendelsen af en økonometrisk model,
som danner grundlag for en vurdering af den lediges sandsynlighed for at blive
langtidsledig. På baggrund af vurderingen bliver den ledige indplaceret i en af 4
grupper.

s. 228/231
Klassifikationsgruppe
Vurdering Indsats
1 Jobsøgeren er parat til direkte Jobplacering og rådgiv-
formidling og målet er at få den ning gennem selvbetje-
pågældende i arbejde indenfor ning.
6 måneder.
2 Udsigten til beskæftigelse kræ- Ansøgningshjælp og udver
visse forbedringer – i form dannelse.
af foranstaltninger, der varer
mindre end et år.
3 Udsigten til beskæftigelse kræ- Klarlægge indsats, udver
en mere omfattende forbedring,
i form af foranstaltninger,
der varer mere end et år.
dannelse og andre tiltag.
4 Næppe mulighed for at finde beskæftigelse
inden for en overskuelig
fremtid.
Social indsats.
Sagsbehandleren vægter, indenfor nærmere angivne retningslinier, resultatet af den
økonomiske test, hvorfor der indgår et subjektivt element.
Såfremt den ledige hører til gruppe 1, er det CWI´s opgave at få den pågældende i
arbejde indenfor 6 måneder. Den ledige skrives op i job- og CV-banken, men herudover
har den ledige selv ansvaret for at komme i arbejde. CWI kontrollerer løbende
om den ledige er tilstrækkelig aktiv i forbindelse med jobsøgningen. Såfremt
dette ikke er tilfældet, indrapporteres dette til UVW eller kommunen, hvilket kan
føre til en reduktion af arbejdsløshedsunderstøttelsen eller bistandsydelsen. Hvis
den ledige efter 6 måneder ikke har fundet arbejde, skal vedkommende visiteres
igen.
Ca. 80 % af de personer, der registreres som ledige i Holland kommer i arbejde indenfor
de første 6 måneder.
Gruppe 2, 3 og 4 klienter visiteres enten til UVW eller kommunen, afhængig af om
der er er tale om en ledig der modtager forsikringsydelse eller kommunalydelse.
Resultatet af klassificeringen er afgørende for de former for intervention og ydelser,
der er til rådighed for en jobsøgende.
Sigtet med Chance meter-systemet er således, at:
1. skræddersy ydelserne så tidligt i forløbet som muligt
2. tilvejebringe bedre information for den ledige om
mulighederne på arbejdsmarkedet
3. fremme beskæftigelse frem for passive ydelser

Instrumenter på "markedspladsen"
s. 229/231
På markedspladsen i CWI-centeret er en lang række instrumenter til rådighed for
den ledige. Disse instrumenter kan anvendes som selvbetjeningsredskaber, men kan
også bruges af CWI-medarbejderne i forbindelse med deres støtte til klienterne og
tilbud om personlig service. Det drejer sig om:
- Opslag af ledige stillinger på opslagstavler
- Søjler med lister over ledige stillinger
- PC'er til klienternes brug med adgang til internet
- Brochurer og aviser, etc. med stillingsannoncer; fysisk informationsmateriale som
supplement til digital information
Det langt vigtigste redskab er digitaliseringssystemet www.work.nl, som
klienterne har adgang til via brug af en PC. "Siten" har en almindelig job-
og CV-bank.
Dertil er der et "matchningsprogram" for henholdsvis den ledige og arbejdsgiveren.
Den ledige/jobsøgeren kan ved at indtaste en række oplysninger om baggrund, uddannelse,
jobønsker, sociale kompetencer få forslag til aktuelle jobåbninger. På
samme vis kan arbejdsgiveren finde potentielle ansøgere til ledige stillinger. Programmet
kan i dag kun benyttes fra CWI-centret - men i løbet af 2002, vil der være
direkte adgang via Internettet.
Herudover dækker "siten" over en række andre interaktive faciliteter, informationer
og nyheder, som jobsøgere og virksomheder kan benytte sig af. Som eksempel herpå
kan nævnes:
• Vejledning i forhold til udarbejdelse af ansøgning, jobssamtale mv.
• Information om jobmuligheder indenfor sektorer og fag
• Ideoplæg til hvilket arbejde den enkelte kan/bør søge
• Information om kurser og vurdering af relevans for den ledige
• Chat-room for ledige
• Questions and Answers
Et eksempel på en interaktiv facilitet er et "ideoplæg om hvilket arbejde, den pågældende
bør søge", hvor den ledige kan teste sig selv indenfor 8 områder, som alle
vedrører dette emne.

s. 230/231
Eks: Den ledige klikker ind på"jeg kunne godt tænke mig at arbejdemedt noget…".
Af 8 valgmuligheder vælges "noget kreativt". Der spørges til hvilket niveau der tænkes på.
Den ledige vælger f.eks. laveste niveau. Der er 22 forslag til mulige erhverv.
Den ledige vælger blomsterbinder .
Herefter følger en udførlig beskrivelse af kvalifikationer til stillingen, jobindhold, arbejdsmiljø, og lønvilkår.
Krav til uddannelse beskrives og den ledige kan læse et interview med en blomsterbinder
for at fåyderligere indtryk af hvad arbejdet indebærer.
Endvidere beskrives de generelle muligheder indenfor det enkeltehverv –
og samtidig er der mulighed for at en oversigt og kontakt med arbejdsgivere som søger blomsterbindere.
Søgningen viste tilbud på18 ledige stillinger som blomsterbinder i Holland, og der kan tages direkte kontakt via nettet.
Af andre services kan nævnes, at stillinger også publiceres via teletekst hver dag.
Endvidere er der etableret et særligt kundecenter - Client Contact Centre, hvor brugerne
kan henvende sig, hvis de har spørgsmål og/eller bemærkninger vedrørende
ledige stillinger på internet og teletekst. De får enten svar på stedet eller deres
spørgsmål formidles videre til et CWI-center.

Bilag 11.2 Beskrivelse af Centres for Vocational Training (CV)
s. 231/231
De erhvervsfaglige uddannelsescentre blev oprettet efter 2. verdenskrig og har indtil
2000 været en integreret del af det offentlige arbejdsformidlingssystem. Som led i
optakten til den omfattende reform (SUWI) er de i dag placeret eksternt (dvs. udenfor
arbejdsformidlingsystemet) - hvorfor de i større omfang end tidligere fungerer
som selvstyrende enheder. Deres primære opgave består i efteruddannelse og reintegration
på arbejdsmarkedet.
Organisatorisk er indsatsen fordelt på et nationalt kontor og 6 regionale kontorer.
Efterspørgslen efter kurserne kommer fra de offentlige aktører indenfor arbejdsformidlingssystemet
(UVW,kommuner - og måske også CWI) , brancheorganisationer,
private aktører som f.eks. vikarbureauer og private firmaer.
Der tilbydes ca. 640 forskellige opkvalificering og efteruddannelsesforløb indenfor
til henholdsvis ledige og personer, der er i arbejde. Uddannelsesforløbene indeholder
såvel training og coaching, ligesom der kan tages individuelle hensyn i forhold
til kursisternes kompetencer. ca. 20.000 personer gennemgår hvert år et forløb i et
Centre for Vocational Training.
De offentlige erhvervsfaglige uddannelsescentre er uden tvivl en vigtig aktør på
uddannelses/reintegrationsområdet - hvorfor de udgør stærk konkurrence til private
aktører på markedet.
CV beskæftiger ca. 1000 personer, og har en årlig omsætning på ca. 7. mio. kr. om
året.